Ikke alle har en familie

Transkript

1 Ikke alle har en familie Den nye Kliniske Retningslinje for Behandling af Alkoholafhængighed får ros, men professor Ulrik Becker kritiserer præsentationen af retningslinjerne for at have ensidigt fokus på familieorienteret behandling. Læs mere side 4 Tema Kvalitet årgang Juni Færre får medicin mod alkoholafhængighed Salget af medicin mod alkoholafhængighed er faldet betydeligt de seneste fem år. Det kan tyde på tiltagende underbehandling. Stadig knas efter 10 år med NAB Det nationale alkoholbehandlingsregister er endnu ikke i mål som udviklingsværktøj, mener behandlere og forskere. Øget pres for en ny alkoholstrategi i EU EU-Parlamentet, 14 sundhedsministre og 90 ngo er lægger nu pres på en passiv EU-Kommissionen for at få en ny fælles europæisk alkoholstrategi.

2 Salget af medicin mod alkoholafhængighed er faldet betydeligt de seneste fem år. Det kan tyde på tiltagende underbehandling. Den nye Kliniske Retningslinje for Behandling af Alkoholafhængighed får ros, men professor Ulrik Becker kritiserer præsentationen af retningslinjerne for at have ensidigt fokus på familieorienteret behandling. Læs mere side 4 Det nationale alkoholbehandlingsregister EU-Parlamentet, 14 sundhedsministre og 90 ngo er er endnu ikke i mål som udviklingsværktøj, lægger nu pres på en passiv EU-Kommissionen mener behandlere og forskere. for at få en ny fælles europæisk alkoholstrategi Magasinet RUS ISSN ISBN Alkohol & Samfund Drejervej 15, 5. sal 2400 Kbh. NV Tlf Fax RUS@alkohologsamfund.dk Retningslinje på vej for behandling af dobbeltbelastede Sundhedsstyrelsen har nedsat den arbejdsgruppe, som skal udarbejde en national klinisk retningslinje for behandling af dobbeltbelastede patienter. KL: Forebyggelsespulje prioriterer ikke folkesygdomme Alkohol og tobak har ikke fået nok opmærksomhed i fordelingen af regeringens nye forebyggelsespulje, mener KL. Efterkrigstidens børn har flest alkoholiske leverskader Danskere født i 1950 erne har flere alkoholrelaterede leversygdomme end generationerne før og efter dem, viser nyt studie. Redaktion Direktør i Alkohol & Samfund Johan Damgaard Jensen (ansvarshavende) Marianne Kargaard (konsulent) Nina Bro (redaktør) Formål Magasinet formidler viden om metoder og politikker, som kan fremme forebyggelse og behandling af skadeligt brug af rusmidler, primært alkohol. Tema Kvalitet Magasinet stiles gratis til udvalgte målgrupper. Forhandles ikke i løssalg. Interesserede kan rette henvendelse til Alkohol & Samfund. I dette nummer Antallet af alkoholafhængige danskere, der kommer i medicinsk behandling, er faldet markant de seneste fem år. Faldet i brugen af alkoholmedicin hænger sammen med et fald i brugen af antabus, og eksperter håber, at anbefalingerne i den nye kliniske retningslinje samt de reviderede tilskudsregler, som begge er kommet dette forår, kan ændre billedet Udkommer 4 gange årligt. Læserindlæg sendes til Magasinet RUS Redaktør Nina Bro RUS@alkohologsamfund.dk Gengivelser af artikler helt eller delvist er kun tilladt med kildeangivelse. Redaktionen afsluttet den Layout og produktion Mediegruppen Forsidefoto Professor ved Statens Institut for Folkesundhed, Ulrik Becker Foto: Birger Storm Oplag eksemplarer Respons på ipad sikrer kvalitet i behandlingen I alkoholfamiliebehandlingen i Herning Kommune begynder og slutter hver session med tryk på skærmen. Garantien, der blev væk Behandlingsgarantien til børn og unge, som er vokset op i familier med misbrug, er endt med en puljeløsning. Selvhjælp vinder frem Selvhjælpsgrupper for mennesker, der vil ændre uhensigtsmæssige vaner, har succes i udlandet. Nu har metoden fundet vej til Danmark til hjælp for mennesker med misbrug årgang Juni 2015 Ikke alle har en familie Tema Kvalitet Færre får medicin Stadig knas Øget pres for en mod alkoholafhængighed efter 10 år med NAB ny alkoholstrategi i EU MG

3 Synspunkt Magasinets Synspunkt skrives på skift af behandlere, politikere og meningsdannere, som i deres hverdag er beskæftiget med rusmiddelproblemer. Nye brikker til kvalitetsudviklingen Alkoholbehandlingen kan selvfølgelig blive bedre. Men vi er rigtig godt på vej, især fordi initiativerne gennem de sidste 25 år peger i samme retning. Anette Søgaard Nielsen, projektdirektør ved Enheden for Klinisk Alkoholforskning, Syddansk Universitet Da jeg startede på alkoholbehandlingsfeltet for 25 år siden, var det et lavt prioriteret område. Der var ingen status i at arbejde med behandling af alkoholafhængighed, der var næsten ingen forskning på området, og der var stor variation i kvaliteten af behandlingen fra amt til amt. Vi vidste ikke meget, om hverken hvem der søgte behandling, eller hvilken effekt der var af den behandling, de fik. Sådan ser det ikke ud i dag. Der er i dag megen forskning på feltet. Vi har fået en grunduddannelse for nye alkoholbehandlere, som sikrer, at alkoholbehandlerne får den nødvendige viden. Der er blevet udarbejdet en Medicinsk Teknologivurdering (MTV), der på dansk beskriver, hvilke behandlingsindsatser og metoder der virker og ikke virker. MTV en er desuden for nylig blevet fulgt op af Sundhedsstyrelsens Nationale Kliniske Retningslinje, der beskriver dokumentation på nogle meget specifikke områder af behandlingen og kommer med klare anbefalinger. Vi har fået Det Nationale Alkoholbehandlingsregister (NAB), så vi ved, hvor mange der søger behandling og lidt om, hvordan de ser ud. Endelig er det besluttet, at der skal til at føres tilsyn med alkoholbehandlingen på linje med andre former for indsatser. Er alting nu så bare helt i top på alkoholbehandlingsområdet? Nej, selvfølgelig ikke. Som man kan læse i dette nummer af RUS, er der stadig plads til forbedring. Men det ændrer ikke på, at området har gennemgået en rivende udvikling og i dag er et godt eksempel på, hvordan man etablerer en treenighed mellem drift, forskning og dokumentation/kvalitetsudvikling. Bindeleddet mellem områderne er uddannelse og samarbejde, og det er præcis det, der driver udviklingen. Den største drivkraft er samarbejdet mellem lederne af landets offentlige ambulante alkoholbehandlingsinstitutioner, Alkoholfagligt Forum. Forummet mødes et par gange årligt, drøfter faglige udfordringer og ikke mindst, hvordan man kan løse dem. Forummet er samtidig formidlingskanal mellem praksis, Sundhedsstyrelsen og KL og andre. Alkoholfagligt Forum bidrog f.eks. til, at etablering af NAB for ti år siden skete på en måde, der var langt mere smidig end det dokumentationshelvede, som man så på stofmisbrugsområdet. NAB er ikke ideelt (endnu), men det var nødvendigt at få det etableret for at få overblik. Det samme gælder Den Nationale Kliniske Retningslinje. Den er en vigtig brik i kvalitetsudviklingen af alkoholbehandlingen, selvom den langtfra er dækkende for behandlingen. Den kliniske retningslinje supplerer kun MTV en og andre guidelines. Det er derfor en opgave for alle aktører på området at formidle dette igen og igen. Alkoholbehandlingen kan selvfølgelig blive bedre. Men vi er rigtig godt på vej, især fordi initiativerne gennem de sidste 25 år peger i samme retning. 03

4 Tema Kvalitet Behandling Ikke alle har en familie Den nye kliniske retningslinje for behandling af alkoholafhængighed får ros, men professor Ulrik Becker kritiserer præsentationen af retningslinjen for at have ensidigt fokus på familieorienteret behandling. Af: Signe Juul Kraft, freelancejournalist I Foto: Birger Storm 04

5 Behandling Den Nationale Kliniske Retningslinje for Behandling af Alkoholafhængighed indeholder handlingsanvisninger for tolv udvalgte, afgrænsede kliniske problemstillinger, og den fik stor opmærksomhed i medierne, da den udkom i marts. Professor på Statens Institut for Folkesundhed (SIF) Ulrik Becker har selv siddet i den faglige arbejdsgruppe bag retningslinjen, og han glæder sig over det kvalitetsløft, som retningslinjen er for alkoholbehandlingen. Samtidig ærgrer han sig dog over det, han kalder en unuanceret præsentation af retningslinjen i Sundhedsstyrelsens pressemateriale. Pressematerialet lægger nemlig stort set al vægt på, at der fremover skal satses mere på familieorienteret behandling og mindre på antabus. Dermed overses vigtige budskaber, blandt andet om den medicinske behandling, mener Ulrik Becker. - De kliniske retningslinjer besvarer ikke kun spørgsmål om familiebehandling og antabus, men også om en lang række andre ting. Alkoholbehandling er et differentieret område, og jeg synes, det er ærgerligt, at styrelsen fremlægger det så ensidigt, siger han. I retningslinjen kommer Sundhedsstyrelsen med tre såkaldt stærke anbefalinger for behandling af alkoholafhængighed: Kognitiv adfærdsterapeutisk familieorienteret alkoholbehandling, rådgivning og vejledning til pårørende samt midlet acamprosat (Campral) som supplement til samtalebehandling. Og budskabet om Campral er ifølge Ulrik Becker vigtigt at få med, da det gennem nogle år har været en overset behandling. Kun relevant for hver tredje Ulrik Becker påpeger, at et af problemerne ved at fremhæve familieorienteret behandling som den dominerende behandling for personer med alkoholafhængighed er, at behandlingen kræver én, essentiel ting: At man har en familie. En opgørelse af mere end alkoholbehandlingsforløb, som Ulrik Becker foretog, mens han var chef for alkoholbehandlingen i København, viste i 2004, at 58 pct. af de personer, der startede i alkoholbehandling, boede alene. Det tal har næppe ændret sig nu, mener Ulrik Becker. Han påpeger, at der af de resterende vil være nogle, som har en psykiatrisk lidelse, og nogle, som ikke ønsker familieorienteret behandling. Det betyder, at familiebehandling vil være aktuelt for mindre end en tredjedel af dem, der starter i behandling. - I én kommune har man endog skønnet, at det kun drejer sig om 10 pct., fortæller Ulrik Becker. Som led i det sundhedspolitiske udspil Mere borger, mindre patient et stærkt fælles sundhedsvæsen blev der i juni 2014 afsat 56 mio. kr. til i perioden at styrke kommunernes indsats på alkoholområdet gennem systematisk tidlig opsporing og kvalificeret alkoholbehandling, der har særligt fokus på familieorienteret alkoholbehandling. - Allerede inden der kom retningslinjer, har Sundhedsstyrelsen taget stilling til, at familiebehandling er godt, og har besluttet at investere store midler for at få det implementeret. Det passer godt ind i den dagsorden at fokusere på det i præsentationen af retningslinjerne, siger Ulrik Becker. Også Kommunernes Landsforening (KL) undrer sig over Sundhedsstyrelsens fokus på familieorienteret behandling og peger på, at kommunerne allerede i høj grad bruger metoden. En undersøgelse fra KL viste, at 74 pct. af kommunerne i 2014 har familieorienterede behandlingstilbud. Derudover har Sundhedsstyrelsen for nylig udbudt en pulje, hvor de sidste kommuner kan komme med på etableringen af familieorienteret behandling, påpeger KL i en nyhed på sin hjemmeside. Vurdering af relevans Sundhedsstyrelsens fokus på anbefalingen om familieorienteret behandling tager afsæt i en vurdering af, hvad man mener, Begge anbefalinger kan betyde noget for såvel den drikkendes som de pårørendes tilskyndelse til at opsøge alkoholbehandlingen. Kit Broholm, specialkonsulent i Sundhedsstyrelsen er mest relevant for den brede befolkning, fortæller specialkonsulent i Sundhedsstyrelsen Kit Broholm. - Retningslinjen indeholder anbefalinger på 12 områder, som har større eller mindre relevans for den brede befolkning. Noget af det, vi har vurderet er mest interessant for den brede offentlighed, er anbefalingen omkring familieorienteret behandling, samt at der nu også anbefales rådgivning og vejledning til pårørende af afhængige, selv om den drikkende ikke umiddelbart er motiveret for at gå i behandling. Begge anbefalinger kan betyde noget for såvel den drikkendes som de pårørendes tilskyndelse til at opsøge alkoholbehandlingen for at få råd og vejledning, siger hun. Hun tilføjer, at mediedækningen ikke kun har været et spørgsmål om, hvad Sundhedsstyrelsen har valgt at fortælle, men også om, hvilket fokus medierne har haft. De har, ifølge Kit Broholm, netop været mest interesseret i familieorienteret behandling og antabus. Fremhæv ny medicin Et af Ulrik Beckers kritikpunkter er, at Sundhedsstyrelsen lægger vægt på, at færre skal have antabus, men ikke samtidig fortæller, at midlet acamprosat får en lige så stærk anbefaling som anbefalingen om familieorienteret behandling og en stærkere anbefaling end anbefalingen om kun at anvende antabus efter nøje overvejelse. - Når man går ud og siger, at antabus ikke har særlig god effekt, bør man samtidig fremhæve, at det har andre midler, især acamprosat. Acamprosat bliver brugt alt for lidt, på trods af at der er god dokumentation for effekten på alkoholafhængighed. Det er dog ikke sådan, at alle patienter nu skal holde op med at tage antabus, hvis de har haft gode erfaringer med det. Man er nødt til at se på retningslinjerne i sammenhæng, og i sammenhæng med anden form for dokumentation og retningslinjer andet giver ikke mening, siger Ulrik Becker. Kit Broholm understreger, at ligesom ved familieorienteret behandling har fokus været på, hvad der er mest relevant for befolkningen at få at vide. - Det er en almindelig fortælling i befolkningen, at antabus er lig med alkoholbehandling. Derfor syntes vi, det var vigtigt 05

6 Behandling Klip ud og gem! Retningslinjens anbefalinger Den anvendte graduering af evidensens kvalitet og anbefalingsstyrke baserer sig på GRADE-systemet. Evidensen kan enten være høj, moderat, lav eller meget lav. Anbefalingens styrke kan enten være stærk for/imod eller svag/betinget for/imod. Herudover kan anbefalingen være God praksis, enten for eller imod, som anvendes, når der ikke foreligger relevant evidens. Der er forholdsvis få studier på området, og evidensniveauet er ikke den eneste parameter, der indgår i anbefalingsstyrken. Også faktorer som f.eks. effektstørrelse, skadevirkninger, ønsket udvikling og patientreferencer indgår. Derfor kan der på samme tid være tale om en stærk anbefaling og lav evidens for en behandling. Stærk anbefaling for: Alkoholbehandling er et differentieret område, og jeg synes, det er ærgerligt, at styrelsen fremlægger det så ensidigt. Tilbyd kognitiv adfærdsterapeutisk familieorienteret alkoholbehandling til personer med alkoholafhængighed med en familie (lav evidens). Tilbyd rådgivning/vejledning til pårørende til alkoholafhængige (moderat evidens). Tilbyd acamprosat (Campral) som supplement til samtalebehandling til alkoholafhængige (lav evidens). Svag/betinget anbefaling for: Professor Ulrik Becker at få præsenteret de to anbefalinger, som handler om antabus, så det bliver klart for almindelige mennesker, at antabus kun er noget, man skal anvende efter nøje overvejelser, og kun samtidig med et samtaleforløb. Til gengæld er anbefalingen om acamprosat som førstevalg ved supplerende medicinsk behandling mest målrettet professionelle, da det er deres ansvar at udskrive medicin, siger hun. Den Nationale Kliniske Retningslinje trådte i kraft ved offentliggørelsen 3. marts Find link til retningslinjen på Samtalebehandling til alkoholafhængige kan gives i et gruppeformat eller i et individuelt format, da der ikke er fundet forskel i effekten af de to formater (meget lav evidens). Døgn- og dagbehandling kan begge overvejes som behandlingsformat ved alkoholafhængighed, da der ikke er fundet forskel i effekt for målgruppen (lav evidens). Overvej CRA (Community Reinforcement Approach) fremfor standardbehandling til alkoholafhængige, der er socialt udsatte (lav evidens). Overvej at tilbyde naltrexon som supplement til samtalebehandling til alkoholafhængige (moderat evidens). Overvej at planlægge struktureret alkoholbehandling af tre måneders varighed. Herefter vurderes behov for yderligere struktureret behandling (meget lav evidens). Overvej at tilbyde efterbehandling efter et struktureret alkoholbehandlingsforløb til alkoholafhængige (meget lav evidens). Svag/betinget anbefaling imod: Anvend kun disulfiram (antabus) sammen med samtalebehandling efter nøje overvejelse, da effekten af disulfiram på alkoholafhængighed er usikker, og der kan være bivirkninger (meget lav evidens). Anvend kun nalmefen (Selincro) sammen med samtalebehandling til personer med alkoholafhængighed efter nøje overvejelse, da effekten af nalmefen er usikker, og der kan være bivirkninger (meget lav evidens). God praksis: Det er ikke god klinisk praksis at give superviseret disulfiram-behandling uden samtidig at tilbyde et struktureret samtaleforløb til personer med alkoholafhængighed. 06 Kilde: Sundhedsstyrelsen.

7 Behandling Tema Kvalitet Retningslinje på vej for behandling af dobbeltbelastede Sundhedsstyrelsen har nedsat den arbejdsgruppe, som skal udarbejde en national klinisk retningslinje for behandling af dobbeltbelastede patienter. Af: Nina Bro, redaktør I Foto: Ringgården Omkring halvdelen af de patienter, der søger behandling for alkoholafhængighed, har psykiske problemer, som står i vejen for, at de får udbytte af den standardbehandling, som tilbydes i de fleste alkoholambulatorier. Det anslår psykolog og leder af Kompetencecenter for Dobbeltfokuseret Afhængighedsbehandling i Middelfart Per Nielsen. I de kommende måneder skal han sammen med en række andre fagspecialister i en arbejdsgruppe, som er nedsat af Sundhedsstyrelsen, gennemgå den videnskabelige litteratur på området og på den baggrund formulere en klinisk retningslinje for alkoholbehandling af patienter med dobbeltbelastning. I hans øjne bliver det vigtige, at retningslinjen kommer til at afspejle de forskelle, der er i patientgruppen. - Man gør klogt i ikke at betragte patienter med dobbeltbelastning som én stor gruppe. De skal nærmere deles ind i en mindre meget alvorligt psykisk syg gruppe og en betydeligt større gruppe, som ikke er så alvorligt psykisk syge, men som har meget udtalt gennemslag i deres funktionsevne, fordi de har en eller flere psykiatriske problematikker samtidig med et alkoholproblem, siger Per Nielsen. Opdelingen er vigtig, fordi patienterne med en mindre svær grad af psykisk sygdom er dem, der fylder i de kommunale alkoholbehandlingstilbud, og det er samtidig dem, man kan gøre mest for, hvis de rette kompetencer er til stede. - Det er klart, at behandlingen af dobbeltbelastede patienter skal bygge på et samarbejde mellem sektorerne, men jeg tænker ikke, at de problematikker, der er tale om hos den største gruppe af dobbeltbelastede, har noget rum i psykiatrien. Derfor kan vi lige så godt få bygget ekspertise op på det område i alkoholbehandlingen. Jeg håber, at retningslinjen kan være med til at sætte spot på, at der skal gøres noget for at afhjælpe det problem i den behandlingsmæssige hverdag, siger Per Nielsen. Patientens briller på Per Nielsen er en af de tre psykologer i arbejdsgruppen, som repræsenterer Dansk Psykologforening. De øvrige faglige selskaber i gruppen er Alkoholfagligt Forum, Dansk Psykiatrisk Selskab, Dansk Selskab for Gastroenterologi og Hepatologi, Dansk Sygeplejeselskab og Socialrådgiverforeningen, og desuden sidder to medarbejdere fra Sundhedsstyrelsen med i gruppen. Per Nielsens håb for det forestående arbejde er, at man i gruppen vil kunne se ud over egen faglighed og tage patientens perspektiv. - Øvelsen er at finde ud af, hvad vi skal gøre for at nå disse mennesker. Ud fra en snusfornuftig betragtning kan man sige, at det, vi skal, er at hjælpe folk med de problemer, de faktisk har, og ikke bare have de briller på, som er angivet på dørskiltet, der hvor vi arbejder, siger Per Nielsen. Han understreger vigtigheden af, at man nu får den kliniske retningslinje for behandling af gruppen af patienter med psykiatriske problemstillinger oveni afhængigheden i tillæg til den retningslinje, som netop er udkommet for behandling af alkoholafhængighed. - Ellers kunne det komme til at se ud, som om vi allerede havde en klar strategi Man kan sige, at det bliver en dråbe i havet, men det bliver forhåbentlig en af de større, der plasker godt. Per Nielsen, leder af Ringgården for alkoholbehandling og en klart defineret klientgruppe, siger Per Nielsen. Løser ikke alt Den nye kliniske retningslinje skal være færdig inden året er omme, og selv om Per Nielsen ser de to retningslinjer for alkoholbehandlingen som kvalitetsmæssige fremskridt, så mener han, at der fremover vil blive brug for flere og bedre beskrivelser af behandlingsmetoder og indsatser på området. Han forventer, at den kliniske retningslinje kan komme til at indeholde gode spørgsmål og gode svar, men gør opmærksom på, at en klinisk retningslinje ikke nødvendigvis giver de rigtige nedslag i praksis. Det vil afhænge af implementeringen i kommunerne. - Den liste af råd, vi ender med, kommer ikke til at dække den enormt komplekse problemstilling, som behandling af dobbeltbelastede er. Hvis vi vælger nogle gode spørgsmål, kan der også komme gode svar på nogle væsentlige områder, men det medfører ikke, at vi får en dækkende vejledning på området. Retningslinjen kommer til at dække en lille del, og resten vil være op til KL og de lokale politikere og administratorer at omsætte til praktisk virkelighed, siger Per Nielsen og fortsætter: - Man kan sige, at det bliver en dråbe i havet, men det bliver forhåbentlig en af de større, der plasker godt. 07

8 Tema Kvalitet Behandling Færre får medicin mod alkoholafhængighed Salget af medicin mod alkoholafhængighed er faldet betydeligt de seneste fem år. Det kan tyde på tiltagende underbehandling. En udvikling, der har både myndigheders og eksperters opmærksomhed. Af: Signe Juul Kraft, freelancejournalist I Foto: Colourbox, istock Antallet af alkoholafhængige danskere, der kommer i medicinsk behandling, er faldet markant de seneste fem år, viser tal fra Lægemiddelstatistikregisteret. Institut for Rationel Farmakoterapi (IRF) mener, at faldet tyder på en tiltagende underbehandling, og opfordrer til at overveje den nuværende indsats. - Antallet af personer, der modtager medicin mod alkoholafhængighed, falder, og det er ikke hensigtsmæssigt, taget i betragtning hvor få der i forvejen bliver behandlet. Sammen med samtaleterapi er medicinsk behandling noget, der virkelig hjælper en gruppe af patienter, som ellers har et meget alvorligt helbredsproblem. Vi opfordrer til, at man ser på, hvorfor der er sket et fald, og prøver at ændre på det, siger speciallæge i klinisk farmakologi, IRF, Thor Grønlykke. Konsekvensen af underbehandling er, at færre alkoholafhængige får den hjælp, de har brug for, og det påvirker både dem og deres pårørende. Manglende behandling kan føre til, at problemet når at blive større og dermed får værre helbredskonsekvenser, end det ellers ville have haft, ligesom det kan blive sværere at hjælpe folk, påpeger Thor Grønlykke. - Alkoholafhængige er en målgruppe, hvor de helbredsmæssige konsekvenser er betydelige, og derfor er det vigtigt, at de får hjælp. Hvis der er mange, der ikke får hjælp, er der et stort helbredspotentiale og socialt potentiale, der går tabt, siger han. Antabus på vej ud De seneste år er der blevet solgt markant mindre medicin mod alkoholafhængighed end tidligere. Det skyldes blandt andet, at 19 pct. færre er kommet i behandling de seneste fem år. Især er andelen af nye brugere faldet. Således påbegyndte 26 pct. færre behandlet med medicin i perioden IRF har ingen data, der viser præcist, hvorfor der er sket et fald, men det står klart, at faldet ikke kan forklares alene ud fra forbruget af alkohol. Der er nemlig kun sket et mindre fald på seks pct. i den enkelte danskers indtag af alkohol fra 2008 til Den medicinske behandling af alkoholafhængighed sker langt overvejende med antabus. Således skyldes faldet i brugen af alkoholmedicin stort set også kun et fald i brugen af antabus. Praktiserende læge Sverre Barfod har godt mærket, at der er færre henvendelser fra patienter om at få antabus og mener, at det faldende forbrug kan være udtryk for en mere rationel brug af medicinen. - Der er ikke den samme tiltro til antabus som tidligere. Måske har det gjort, at læger i højere grad bruger motivationssamtale og andre kognitive strategier, f.eks. hos dem, som gerne vil i behandling, men ikke vil på de kommunale alkoholbehandlingssteder. Så det kan være et udtryk for en fornuftigere alkoholbehandling, at forbruget af antabus er faldet, siger han. Nye tilskudsregler Udviklingen mod et mindre forbrug af antabus i alkoholbehandlingen kan forstærkes af Sundhedsstyrelsens nye regler for tilskud til behandling af alkoholafhængighed. Hidtil har antabus været det eneste præparat på området, der er givet generelt tilskud til, mens lægen har skullet søge om enkelttilskud til de øvrige præparater, hvilket er mere omfattende og tidskrævende. Men nu er også lægemidlet Campral (acamprosat) blevet tildelt generelt tilskud, og ifølge professor på Statens Institut for Folkesundhed Ulrik Becker vil det formentlig ændre billedet. Han mener, at det manglende tilskud til Campral har været en af grundene til, at lægemidlet ikke bliver brugt så meget, og han forventer, at det nye generelle tilskud vil betyde 08

9 Behandling flere behandlinger med præparatet, fordi det bliver meget lettere for lægerne at udskrive det. Lavt forbrug af nye midler Ulrik Becker er tilfreds med, at forbruget af antabus falder, da dokumentationen for stoffets effekt et tvivlsom. Han mener, at det er på høje tid, at Campral får en plads i alkoholbehandlingen. - I adskillige år har man skrevet om, at antabus burde fases ud, og i tilsvarende mange år har man skrevet om, at man burde bruge langt mere af den nye medicin. Det er rigtig ærgerligt, at det ikke er kommet i gang. Efter min opfattelse skal Campral tilbydes som standardpræparat til alle, der kommer i alkoholbehandling, og som kan tåle det, siger han. Den beskedne brug af Campral sker på trods af, at præparatet har eksisteret i to årtier, og at der er god dokumentation for medicinen. Det fremgår også af Sundhedsstyrelsens Nationale Kliniske Retningslinje for Behandling af Alkoholafhængighed, som udkom tidligere på året. Her giver styrelsen en stærk anbefaling for brugen af Campral som supplement til samtaleterapi. Praktiserende læge Sverre Barfod oplever, at yderst få henvender sig for at få den nye medicin mod alkoholafhængighed, som også tæller præparaterne Naltrexon og Selincro. Alkoholafhængige er en målgruppe, hvor de helbredsmæssige konsekvenser er betydelige, og derfor er det vigtigt, at de får hjælp. Hvis der er mange, der ikke får hjælp, er der et stort helbredspotentiale og socialt potentiale, der går tabt. Thor Grønlykke, speciallæge i klinisk farmakologi, IRF 09

10 Behandling - Det er virkelig noget, hvor lægen selv skal sige, at han mener, patienten kan have gavn af det. Det kan tælles på én hånd, hvad jeg har haft af henvendelser inden for det seneste år. Det er ikke patienterne, der beder mindre om det. De har aldrig bedt om det, for de kender det ikke. Så for de nye stoffers vedkommende er det på egen læges initiativ, hvis de skal bruges, siger han. Hospitalerne har også et ansvar Præcis hvad der skal gøres ved det faldende forbrug af alkoholmedicin, kommer an på, hvordan man får afdækket årsagen til problemet. Eftersom kun 14 pct. af medicinen mod alkoholafhængighed udleveres i behandlingsinstitutioner, tyder det på, at baggrunden for faldet er et mindre forbrug i almen praksis. Derfor peger Thor Grønlykke på, at det i første omgang er vigtigt, at de praktiserende læger husker på at opspore patienter med alkoholafhængighed. Mild afhængighed vil som regel kunne håndteres af den praktiserende læge, mens sværere eller langvarig afhængighed bør behandles i en specialiseret alkoholbehandlingsinstitution. Thor Grønlykke understreger, at det ikke kun er de praktiserende lægers ansvar, men at lægerne på sygehusene også skal være opmærksomme på målgruppen. - Det er en målgruppe, som er vigtig at få spurgt ind til og få hjulpet. Det gælder både de praktiserende læger og hospitalslægerne, f.eks. i forbindelse med en hospitalsindlæggelse, hvor man konstaterer en sygdom, som kan være relateret til alkoholforbrug. Selv om behandlingen ligger i kommunerne eller hos de praktiserende læger, og ikke længere i regionerne, er det vigtigt, at hospitalslæger også tager fat i folk og sørger for, at de får ordentlig hjælp videre, siger han. Nødvendigt med efteruddannelse Både Ulrik Becker og Sverre Barfod mener, at Sundhedsstyrelsen skal gøre en indsats for at få informeret de praktiserende læger om medicinsk alkoholbehandling, bl.a. via efteruddannelse. - Hvis Sundhedsstyrelsen vil frem med de anbefalinger, der er i retningslinjen, må de, ligesom de har gjort ved familieorienteret behandling, gå ud med mange mio. kr. og støtte kursusvirksomhed og anden uddannelse inden for det her felt, siger Ulrik Becker. Sverre Barfod påpeger, at det er vigtigt, at efteruddannelsen bliver tilpasset de lokale forhold. - Tilbuddene skal baseres på de lokale muligheder og i samarbejde med kommunale alkoholkyndige, så de praktiserende læger føler det relevant at deltage. Kursustilbuddene er mange til almen praksis, og man sorterer i det, og hvis man ikke er bevidst om, at det kan gavne ens patienter i dagligdagen, vælger man det fra, siger han. Thor Grønlykke oplyser, at IRF i øjeblikket overvejer at udbyde et kursus med fokus på medicin mod alkoholafhængighed. Nye tilskudregler: Antabus beholder generelt tilskud Sundhedsstyrelsen har revideret reglerne for tilskud til behandling af alkoholafhængighed. De nye regler betyder, at lægemidlet Campral er blevet tildelt generelt tilskud på lige fod med antabus. Antabus beholder sit generelle tilskud, og Campral er det eneste af de nyere lægemidler, som ændrer status og tildeles generelt tilskud. Læger, der vil udskrive Naltrexon eller Selincro, skal dermed fortsat søge enkelttilskud. De nye tilskudsregler kommer, kort tid efter at Sundhedsstyrelsen i den nyligt offentliggjorte Nationale Kliniske Retningslinje for Behandling af Alkoholafhængighed lægger op til at dæmme op for forbruget af antabus, fordi der er begrænset dokumenteret effekt af behandlingen. På den baggrund havde eksperter på området forventet, at antabus ville miste sit generelle tilskud, og der har også været politiske udmeldinger om emnet. I forhold til de øvrige lægemidler på området lagde Medicintilskudsnævnets indstilling sig op ad Den Nationale Kliniske Retningslinje for Behandling af Alkoholafhængighed. Og Sundhedsstyrelsen er enig: Campral ændrer status til generelt tilskud. Naltrexon tildeles ikke generelt tilskud på grund af risikoen for bivirkninger. I stedet kan der søges enkelttilskud til patienter, der ikke kan behandles med Campral. Det blev sidste år besluttet, at der heller ikke skal være generelt tilskud til Selincro, men at der kan søges enkelttilskud, hvis patienten har forsøgt non-farmakologisk og anden farmakologisk behandling uden tilstrækkelig effekt, og der er påvist effekt af behandling med Selincro samtidig med samtalebehandling i en specialiseret alkoholbehandlingsinstitution. 10

11 kort nyt Hjælp til at overkomme kulturforskelle To antropologer har været på feltarbejde i hhv. behandlingspsykiatrien, socialpsykiatrien og misbrugsbehandlingen. De har kortlagt nogle af de kultur- og sprogforskelle, der ofte står i vejen for god sammenhængende behandling til patienter med dobbeltdiagnose. På den baggrund har Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning (KORA) nu udgivet en inspirationsguide, som indeholder en række gode råd om, hvordan man kan styrke samarbejdet mellem de tre sektorer. Målet med guiden er, at borgere med en dobbeltdiagnose skal opleve den tværsektorielle indsats som sammenhængende, og at konsekvenserne af sindslidelsen og misbruget minimeres. Projektet er gennemført af Sille Børsting-Andersen, som var projektleder på Egedal Kommunes Projekt Integreret Indsats, og Katrine Schepelern Johansen, som i dag er leder af Region Hovedstadens Kompetencecenter for Dobbeltdiagnose. Inspirationsguiden er baseret på kort feltarbejde, og desuden en række møder, hvor de forskellige faggrupper, der er involveret i behandlingen af patienter med dobbeltdiagnose fik mulighed for at diskutere behandlingen. Psykolog Per Nielsen er leder af behandlingsstedet Ringsgården i Middelfart, som desuden er kompetencecenter for dobbeltfokuseret afhængighedsbehandling. Han giver KORA s inspirationsguide ros. - Det er befriende, at de to er gået ud i felten og helt konkret har observeret, hvordan de forskellige faggrupper taler om sig selv, deres opgave og patienten. Det giver et indblik i, hvor kommunikationen nogle gange går galt, siger han. Læs mere om projektet i næste nummer af RUS, og find guiden på Søg på dobbeltdiagnose. Tværsektorielt samarbejde om mennesker med en dobbeltdiagnose En inspirationsguide til forbedring af samarbejdet baseret på erfaringerne fra Kultursporet i Projekt Integreret Indsats Katrine Schepelern Johansen Sille Børsting-Andersen KL: Forebyggelsespulje prioriterer ikke folkesygdomme Alkohol og tobak har ikke fået nok opmærksomhed i fordelingen af regeringens nye forebyggelsespulje. Det mener KL, som kvitterer for, at der sættes midler af til kommunernes forebyggelsesindsats, men ærgrer sig over, at kun en lille del af puljen er afsat til indsatser mod de vigtigste kilder til ulighed i danskernes sundhed. Af puljen, som lyder på 194 mio. kr., er 2 mio. kr. afsat til en kortlægning af, hvordan man styrker sunde alkoholvaner. Derudover er der afsat 30 mio. kr. til at støtte initiativer i Sundhedsvæsenet, som finder frem til patienter, der kan have gavn af information om KRAM-faktorerne og kommunens tilbud på de områder. De øvrige midler i puljen er afsat til indsatser for børn i udsatte familier, indsatser over for mennesker, der overvejer selvmord, og indsatser til forbedring af småbørns motorik samt til kampagnemidler til organisationen Sex & Samfund. Formanden for KL s social- og sundhedsudvalg, Thomas Adelskov, glæder sig bl.a. over, at der afsættes penge til at undersøge, hvordan sygehusene og de praktiserende læger i højere grad kan henvise til de kommunale forebyggelsestilbud, men han havde også gerne set, at partierne bag aftalen havde prioriteret indsatser, der påvirker de store folkesygdomme. - Hvis vi for alvor skal gøre noget ved ulighed i sundheden, er der brug for en massiv forebyggelsesindsats i forhold til de folkesygdomme, som forårsages ikke mindst af rygning og for meget alkohol. Her har kommunerne gjort en indsats for at implementere anbefalingerne fra Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker, men målet er langt fra nået, siger Thomas Adelskov og fortsætter: - Vi havde gerne set, at kommunerne havde fået yderligere støtte til at sikre kontinuitet og en videre udvikling af arbejdet med at implementere indsatser, hvor vi har viden om god effekt for borgernes sundhed. /NB /NB Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning 11

12 Tema Kvalitet Behandling Stadig knas efter 10 år med NAB Det nationale alkoholbehandlingsregister er endnu ikke i mål som udviklingsværktøj, mener behandlere og forskere. Af: Signe Juul Kraft, freelancejournalist I Foto: Niels Sørensen I 2005 så Det Nationale Alkoholbehandlingsregister (NAB) dagens lys. Registeret var både efterspurgt politisk og af fagfolk, fordi man ønskede en løbende, national overvågning af alkoholbehandlingen i Danmark. En registrering, som skulle bruges til at evaluere og udvikle kvaliteten af alkoholbehandlingsindsatsen samt bidrage til forskningen på området. I dag, 10 år efter, lyder kritikken fra flere sider, at NAB hverken sikrer lokal kvalitetsudvikling eller giver nationalt overblik. Kritikken kommer bl.a. fra Helene Bygholm Risager, som er leder af Centret for Alkoholbehandlingen i Aarhus Kommune. Her oplever man problemer med at indrapportere data til NAB. - Jeg tror, at langt de fleste kommuner er meget pligtopfyldende i forhold til at få lavet de indberetninger, der skal laves. Men vi har problemer med at indrapportere til registret, fordi det ikke fungerer med vores journalsystem. Det ved jeg gælder for rigtig mange kommuner. Det betyder, at vi afsender vores data hver måned, men de bliver ikke modtaget eller kommer ind i databasen. Det gør, at NAB ikke indeholder alle de data, der er på borgere i alkoholbehandling, siger hun. Konsekvensen af den mangelfulde registrering er manglende overblik over, hvordan det går med alkoholbehandlingen i Danmark, påpeger leder af Center for Rusmiddelforskning ved Aarhus Universitet professor Mads Uffe Pedersen. Han mener ikke, at NAB lever op til sin målsætning om at bidrage til forskningen på alkoholområdet. Der er et udviklingspotentiale i at se informationerne blive anvendt mere, end de gør nu, så vi får så meget værdifuld information ud af NAB som muligt, både til lokal brug og til national registrering og overblik. Malene Majlund Fischer, Centerleder i Vejle Misbrugscenter - Det store problem ved NAB er, at det er for ufuldstændigt. Det er ikke blevet implementeret på en måde, så alle kommuner bruger det. Det betyder, at vi godt kan trække nogle data ud fra registret, f.eks. på forskellige typer alkoholafhængighed, men det er ikke dækkende for behandlingspopulationen i Danmark. Det tjener ikke dansk alkoholbehandling, at man ikke har en dækkende registrering af, hvor og hvor mange der kommer i alkoholbehandling, og hvordan behandlingen forløber, siger Mads Uffe Pedersen. Han peger på, at kommunerne har forskelige registreringspraksis, og derfor er forbedringen af NAB ikke kun et spørgsmål om en indsats fra Statens Serum Institut (SSI), som driver NAB, men også om kommunernes data- og dokumentationsdisciplin samt de private systemleverandører, kommunerne bruger til at registrere deres data. Problemet skal løses lokalt På SSI kan man ikke umiddelbart genkende, at der skulle mangle data i NAB, med undtagelse af de perioder, hvor en kommune skifter mellem to systemer og derfor ikke kan indberette. - Vi synes, der er en tilfredsstillende dækning i forhold til de behov, der er for registret. Der kan dog være nogle midlertidige indberetningshuller, hvis en behandlingsinstitution eller kommune skifter leverandør, siger sektionsleder i SSI Henrik Mulvad Hansen. SSI har et indberetningssystem, der kan bruges til NAB, men indberetterne vælger typisk at indberette via deres egne systemer, hvilket ifølge Henrik Mulvad Hansen er en stor fordel, da indberetning og almindelig registrering kan ske simultant. Har kommunerne problemer med at indberette, må de tage det med deres systemleverandør, mener Henrik Mulvad Hansen. - Såfremt der opleves problemer med at indberette data, skal man vende disse med sin leverandør, for så er det dem, der ikke lever op til det ansvar, de har i for- 12

13 Behandling hold til at gøre det smidigt for brugeren at registrere og indberette data, siger han. Henrik Mulvad Hansen mener godt, at man kan bruge tallene i NAB til at skabe et overblik over, hvordan det går med den offentligt finansierede del af alkoholbehandlingen i Danmark. - Der er ikke umiddelbart noget, der tyder på, at der skulle være alvorlige huller og mangler i data. Således indgår data fra NAB i analyser og publikationer på alkoholområdet, siger han. Tilbagemeldingen mangler Et af kritikpunkterne af NAB har gennem årene været, at tilbageløbet af data til kommunerne ikke virker. Meningen er ellers, at kommunerne skal kunne bruge data fra registeret til at få et overblik over udviklingen i deres egen kommune, og dermed bruge NAB som et planlægningsredskab, men hverken i Aarhus eller Vejle Kommune oplever lederne af alkoholbehandlingen, at der kommer data tilbage. De efterlyser flere tilbagemeldinger, så de kan få øje på svagheder i behandlingen, og så de kan sammenligne sig med andre kommuner og nationalt. - Vi indrapporterer og indrapporterer, men der kommer ikke noget tilbage. Data bliver ikke behandlet og formidlet tilbage til os, hverken nationalt eller på kommunalt plan. Det var meningen, at vi skulle kunne bruge det til at benchmarke os i forhold til hinanden. Men vi får ingen tilbagemeldinger. Det er uholdbart, siger Helene Bygholm Risager. Centerleder i Vejle Misbrugscenter Malene Majlund Fischer er enig med hende i, at NAB ikke bidrager nok til udviklingen af alkoholbehandlingen. - Der er et udviklingspotentiale i at se informationerne blive anvendt mere, end de gør nu, så vi får så meget værdifuld information ud af NAB som muligt, både til lokal brug og til national registrering og overblik. Det er vigtigt for mig, at statistik kan bruges både i udredning og strategisk, siger Malene Majlund Fischer. SSI oplyser, at planen er, at der fremover skal publiceres flere tal fra NAB, end der bliver nu. Et nyt tiltag er, at data fra NAB, forventeligt i løbet af i år, bliver lagt ud på e-sundhed, så indberetterne kan gå ind og se egne data løbende og foretage egne udtræk på data, som de kan lave statistik på. Vi indrapporterer og indrapporterer, men der kommer ikke noget tilbage. Data bliver ikke behandlet og formidlet tilbage til os, hverken nationalt eller på kommunalt plan. Helene Bygholm Risager, leder af Centret for Alkoholbehandlingen i Aarhus Kommune Om NAB Nationalt Alkoholbehandlingsregister (NAB) blev udviklet i 2005 og sat i drift 1. januar I marts 2012 blev registret flyttet til Statens Serum Institut. Formålet med NAB er at forsyne relevante parter med ansvar for behandlingen af alkoholafhængige på centralt og regionalt niveau med det nødvendige beslutningsgrundlag. Herudover er målet, at registret vil kunne bidrage til evaluering og kvalitetsudvikling af behandlingsindsatsen samt til forskningen på området. Udgangspunktet for registrets indhold er de oplysninger, der registreres i ASI (Addiction Severity Index). Fra 1. januar 2006 er der blevet indberettet basisspørgsmål om klienten og oplysninger vedrørende alkoholmisbrugets karakter. Siden 2008 er der også blevet indberettet mere detaljerede oplysninger om den behandling, klienterne modtager. Hos Center for Alkoholbehandling i Aarhus oplever man problemer med tilbageløb af data fra NAB, fortæller leder Helene Bygholm Riisager. Det er obligatorisk for såvel offentlige som private alkoholbehandlingsinstitutioner at indberette til NAB. NAB modtager også oplysninger om privat finansieret alkoholbehandling, dog foregår indberetningen her på frivillig basis. 13

14 Forskning Efterkrigstidens børn har flest alkoholiske leverskader Danskere født i 1950 erne har flere alkoholrelaterede leversygdomme end generationerne før og efter dem, viser nyt studie. Af: Kristine Bindslev, freelancejournalist I Foto: Københavns Stadsarkiv Thomas Deleuran er læge og ph.d.-studerende på Aarhus Universitetshospital. Sammen med en række andre forskere har han udført en undersøgelse for at forudsige, hvor mange alkoholpatienter man fremover vil se med leverskader. - Tallene viser entydigt en isoleret generation, særligt ramt af alkoholrelaterede leversygdomme, nemlig den, der er født i 1950 erne, siger Thomas Deleuran. Forskerteamet brugte data fra Landspatientregisteret fra 1980 til 2010 til analysen af forekomsten af alkoholisk leversygdom hos folk født mellem 1930 og 1974 og de fandt et slående resultatet. - Personer født i tidsrummet har en højere forekomst af alkoholisk leversygdom end de, der er født før og efter, og det uanset hvilken aldersgruppe vi ser på, fortæller Thomas Deleuran. Ved at sammenligne antallet af nye alkoholiske leverskadetilfælde blandt danskere født i , når de er år, med f.eks. danskere født i , når de er 45-49, ser man to markant forskellige tal. Sidstnævnte gruppe havde en andel nede på leversyge per million per år, mens førstnævnte gruppe, generationen, er helt oppe på en andel på 600 leversyge per million danskere per år. Kig på fortiden, forudse fremtiden Undersøgelsen gør, at lægerne kan tegne et billede af fremtidens patienter. - Vi mener, at generationen formentlig også vil have en høj forekomst af leversygdomme i fremtiden. Det betyder, at de, der er år nu, vil dukke op på de medicinske afdelinger med alkoholisk betingede sygdomme om 5-10 år. Lægerne vil altså sandsynligvis fremover få alkoholiske leverpatienter, der er en del år ældre end nu. Og det er noget andet at have en sygdom, når man er 74 år, end når man er 60 år, siger Thomas Deleuran. Generationsforskelle Dataene forklarer ikke forskellene i generationernes alkoholindtag og dertilhørende leverskader, men Thomas Deluran har sit eget bud. - Jeg gætter på, at en holdningsændring til alkoholindtag på arbejdspladserne inden for de sidste 20 år har spillet en rolle. Man 14

15 Forskning Det er ikke op til mig, hvad man vælger at bruge undersøgelsen til samfundsmæssigt, men man kunne forestille sig, at resultatet kan anvendes til at rette en forebyggende indsats mod dem, der er født i Thomas Deleuran, læge og ph.d.-studerende Danske tal om alkoholiske leversygdomme kan forestille sig, at generationerne født efter 1960 i højere grad ikke indtager alkohol på arbejdet, siger han. Hold op med at drikke hver dag Leversygdommene, der er tale om i det århusianske studie, tæller både skrumpelever og forstadier hertil, nemlig alkoholrelateret leverbetændelse og fedtlever. For at få en skrumpelever kræver det et meget massivt alkoholindtag over mange år. Sammenholder man undersøgelsens resultat med det faktum, at årgangen også har det højeste alkoholforbrug, mener Thomas Deleuran, at de sygdomsmæssige konsekvenser ved at drikke meget og over lang tid ikke er til at betvivle. - Drikker du for meget igennem længere tid, vil du højst sandsynligt udvikle en alkoholisk leversygdom, siger han. Et andet nyt studie foretaget af bl.a. Gro Askgaard, udgivet i Journal of Hepalology vol. 62 i år, har netop kigget på drikkemønstre og skrumpelever. Studiet viser, at et dagligt alkoholindtag øger risikoen for skrumpelever uanset mængden, især hos mænd, og at vin sammenlignet med øl og spiritus synes at forårsage en lavere forekomst af skrumpelever. - Vi ved også, at efter et år med skrumpelever dør 35 pct., men har man en alkoholisk fedtlever, er der langt større håb forude, siger Thomas Deleuran. Skaden på leveren er i det tilfælde reversibel, og behandlingen er enkel: Hold op med at drikke. For dem, der har alkoholisk leverbetændelse, som er en alvorlig og akut tilstand, er dødelighed ved diagnosen meget høj. Her er behandlingen understøttende organterapi, binyrebarkhormon og ernæringsterapi. Overlever patienten betændelsen, består den sekundære behandling i at forebygge fortsat alkoholindtag. - Det er ikke op til mig, hvad man vælger at bruge undersøgelsen til samfundsmæssigt, men man kunne forestille sig, at resultatet kan anvendes til at rette en forebyggende indsats mod dem, der er født i , siger Thomas Deleuran. Det anslås, at danskere indtager alkohol i mængder, der sætter dem i risiko for at udvikle leversygdom. Det svarer til 1/6 af den danske befolkning. 0,2 pct. af voksne danskere har fået konstateret alkoholisk leversygdom. Det vil sige omkring danskere. 68 pct. af dem er mænd. Halvdelen af alle patienter med alkoholisk leversygdom er mellem 51 og 65 år, når de får stillet diagnosen. Kilder: Epidemiology of Alcoholic Liver Disease in Denmark offentliggjort i Alcohol & Alcoholism, februar Alcohol Drinking Pattern and Risk of Alcoholic Liver Cirrhosis offentliggjort i Journal of Hepalology vol. 62, Igangsætterne bærer byrden Torben Jørgensen, klinisk professor og enhedschef for Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed har også en forklaring på det, medierne kækt kalder for den fugtige generation eller Amarone-generationen. - De, som er født i 1950, ramte lige ind i 68-oprøret som 18 årige og satte trenden med druk. Årgangene, der fulgte efter, så op til deres lidt ældre medborgere og fulgte trop. Det var pludselig blevet mondænt og in at drikke sig i hegnet. Vi, der var født i midten af 40 erne, kastede os også over de våde varer, men vi var lidt ældre og dermed mere erfarne, inden det gik løs. Som med alle andre tendenser så stopper man vel op på et tidspunkt og tænker sig om. Så de, der bærer byrden, er vel blot igangsætterne. Vi har nu fået en ny ungdomskultur med store drukorgier, så det bliver spændende at se, hvordan de klarer sig, når de vokser op, siger Torben Jørgensen. 15

16 Behandling Når familiens børn og voksne har trykket et passende sted på skalaen, viser systemet grafer med den såkaldte Outcome Rating Scale, og alle kan se, hvordan familiens medlemmer har haft det siden sidst. Respons på ipad sikrer kvalitet i behandlingen I alkoholfamiliebehandlingen i Herning Kommune begynder og slutter hver session med tryk på skærmen. Af: Niels Sørensen, freelancejournalist I Foto: Niels Sørensen Når far, mor og børn samles til familiebehandling i Herning Kommunes rusmiddelcenter, sker det med ipad en fremme. Sammen med systemet Feedback Informed Treatment (FIT) er den et værdifuldt værktøj til at sikre kvaliteten i misbrugsbehandlingen. - I 2011 begyndte vi et projekt under Sundhedsstyrelsen om mere kvalitet i alkoholbehandlingen, hvor vi prøvede at kombinere alkohol- og familiebehandling, fortæller børne- og familiekonsulent Jette Hebsgaard fra Misbrugscenter Herning. Projektet sker i tæt samarbejde med familiebehandler Sanne Hugger fra Familiecenter Herning. Det var hende, der introducerede ipad og FIT som evalueringsredskab. - Vi brugte det i familiebehandlingen og ville også gerne prøve det i alkoholfamiliebehandlingen, siger Sanne Hugger. Hvordan har du det? FIT er et system, hvor klienterne giver feedback før og efter hver session. - Det kan også gøres med papir og lineal, men fordelen ved at bruge ipad er, at det tilhørende program med det samme omdanner feedbacken til overskuelige diagrammer, siger Sanne Hugger. Både klienter og behandlere kan aflæse indtastningerne i form af en score, hvor alle kan se, hvordan behandlingsprocessen udvikler sig. - Før hver samtale spørger vi, hvordan 16

17 Behandling det er gået siden sidst på fire områder: Personligt, i de nære relationer, socialt i skolen og på arbejdet samt det generelle velbefindende, forklarer Jette Hebsgaard og viser på ipad en, hvordan fire linjer markerer en skala fra helt dårligt til meget godt. Når familiens børn og voksne har trykket et passende sted på skalaen, viser systemet grafer med den såkaldte Outcome Rating Scale, og alle kan se, hvordan familiens medlemmer har haft det siden sidst. - Ud fra grafen kan vi i terapien efterfølgende spørge til, hvad der ligger bag en frem- eller tilbagegang, siger Sanne Hugger. Hvad fik du ud af det? Inden behandlere og familie skilles, findes ipad en igen frem, og nu spørges deltagerne, hvordan det har været at deltage. - Det kan selvfølgelig være svært at give feedback til mennesker, man sidder over for, så vi understreger, at det ikke er os som personer, men det, der er foregået imellem FIT evaluering og kvalitet Feedback Informed Treatment (FIT) er udviklet af de amerikanske psykologer S. Miller og B. Duncan. FIT afdækker via korte spørgsmål borgerens oplevelse af effekten af behandlingen og relationen til behandleren. Outcome Rating Scale (ORS) ved samtalens begyndelse måler udbyttet af behandlingen siden sidst, og Session Rating Scale (SRS) ved samtalens afslutning viser, hvordan borgeren har oplevet udbyttet af terapien. ipad bruges nu i stedet for papirskemaer og manuel optælling. Licens til programmer eller apps, som viser udviklingen grafisk, kan købes. Graferne indikerer, på hvilke områder der er brug for terapeutens opmærksomhed. Se mere på og i Danmark på 17

18 Behandling os i rummet, det drejer sig om, siger de to behandlere. Den afsluttende evaluering kaldes en Session Rating Scale. Deltagerne markerer, i hvor høj grad de følte sig hørt og forstået, talte om det, der var relevant, om terapeutens arbejdsmetode passede, og hvordan dagens session generelt har været. Behandlerne får dermed en direkte feedback på samtalen, og de kan aflæse, om der er noget, de skal gøre anderledes, for at det virker bedre for deltagerne. - Se f.eks. her, siger Jette Hebsgaard og kalder et skema frem på ipad en. - Især manden markerede flere gange i træk, at samtalen ikke ramte det, der var relevant for dem. Vi prøvede selvfølgelig alt, hvad vi kunne, men grafen viser, at først efter fire samlinger følte de sig hørt og forstået. Uden FIT er jeg sikker på, at vi var gået ud af døren og selv havde troet, at det var gået fint. Teknologi og terapi IPad en viser et lille advarselstegn, når områder får en lavere score end sidste gang. - Det hjælper os til at se, hvor vi skal sætte ind, siger terapeuterne, der begge oplever feedbacken som et vigtigt redskab til at hæve kvaliteten i behandlingsarbejdet. - Det har været en utrolig stor hjælp. Tidligere spurgte jeg også klienterne, hvad de tog med sig fra samtalen, men nu bliver det tydeliggjort, hvad der har fungeret godt, og hvad der eventuelt manglede på de forskellige områder. Man glemmer heller ikke at spørge, for nu er det en vane at sende ipad en rundt før og efter hver samtale, siger Jette Hebsgaard. Hun tilføjer, at det nye evalueringsredskab kan kræve lidt tilvænning fra terapeutens side, fordi feedbacken kan opfattes personligt. - Men er man vant til at arbejde med supervision, er det ikke så meget anderledes. Systemet skal jo ikke bruges til at slå sig selv i hovedet med, men til refleksioner om, hvordan man kan gøre det bedre, siger hun. Metasystem I alkoholfamiliebehandlingen bruges en systemisk integreret alkoholfamiliebehandling med kognitive ingredienser. - Feedbacken hjælper os imidlertid til at flekse og finde den tilgang, der passer bedst, siger Sanne Hugger og nævner som eksempel en klient, der blev henvist til individuel psykodynamisk behandling, fordi FIT en viste, at familiebehandlingen ikke flyttede noget. - FIT er et metasystem, som viser, om behandlingen hjælper, uanset hvilken terapeutisk retning man vælger, understreger Jette Hebsgaard. Målscore I behandlingen er det målet, at familierne trives, og også det kan aflæses på ipad en. Når et tilfredsstillende niveauet er nået, befinder den samlede score i evalueringerne sig nemlig på et forud defineret niveau, det såkaldte cutt off. - Indtil videre er der en succesrate på 79,5 pct. af de deltagende familier, som er kommet over cutt off-niveau og ikke har ikke brug for yderligere behandling, fortæller Jette Hebsgaard, der håber, at ipad en fortsat er i brug som kvalitets- og evalueringsredskab efter maj 2015, hvor projektet udløber. Om alkoholfamilieprojektet Se mere om familieprojektet i Herning Kommune, baggrund og resultater, på søg på alkoholfamiliebehandling Systemet skal ikke bruges til at slå sig selv i hovedet med, men til refleksioner om, hvordan man kan gøre det bedre. Jette Hebsgaard, familiekonsulent, Misbrugscenter Herning 18

19 kort nyt Danskere og grønlændere tåler alkohol lige godt Grønlændere kan tåle alkohol lige så godt, som danskere kan. Det viser en undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed, hvor forskere har kortlagt grønlænderes genetiske profil. Hermed gennemhuller forskerne myten om, at grønlændere har et særligt gen, der gør, at deres krop er dårligere til at nedbryde alkohol end andre folkeslag. - Man har tidligere troet, at grønlænderes genetiske alkoholprofil mindede om østasiateres, fordi den grønlandske befolkning oprindeligt stammer fra Sibirien. Østasiater har netop en særlig genetisk drukbremse, der beskytter dem mod at udvikle alkoholmisbrug, og som betyder, at de tåler alkohol meget dårligt, siger forskningsleder Janne Schurmann Tolstrup fra Statens Institut for Folkesundhed, SDU, til Videnskab.dk. - Vores studie afviser dog denne teori, for vi kan se, at grønlænderes genetiske alkoholprofil slet ikke ligner østasiateres. Den er derimod fuldstændig lig den danske og vesteuropæiske profil, der bedre tåler eller bedre nedbryder alkohol, siger Janne Schurmann Tolstrup. /NB Garantien, der blev væk Sidste sommer sendte folketinget noget, der lignede chokbølger gennem fagkredse inden for den kommunale alkoholbehandling, da man vedtog, at regeringen inden årets udgang skulle stille et lovforslag om en behandlingsgaranti til børn og unge, som er vokset op i familier med misbrug. Beslutningen vakte opsigt, fordi der er tale om en garanti til et meget stort antal børn og unge, og fordi det ikke var angivet, hvilken behandling der var tale om, hvad det ville koste, og hvor pengene til behandlingen skulle komme fra. I løbet af efteråret er partierne bag aftalen imidlertid blevet enige om at erstatte lovforslaget med en puljeløsning ved at finde midler, som blev lagt ind under satspuljen. En del af pengene blev blandt andet fundet ved at halvere sundhedsministeriets pulje til kvalitetsforbedringer af alkoholbehandlingen. I stedet for en egentlig behandlingsgaranti er formuleringen nu, at satspuljepartierne vil sikre udbredelsen af et landsdækkende behandlingstilbud til børn og unge under 25 år, der er belastede af en opvækst i familier med stofeller alkoholproblemer, herunder børn og unge, som har mistet misbrugende forældre. Indsatsen omfatter gratis rådgivningsog samtaletilbud, og der tilbydes individuelle forløb og gruppeforløb, alt efter hvad der fagligt vurderes at gavne barnet eller den unge bedst. Der afsættes 124 mio. kr. fra 2016 til 2018 til et landsdækkende behandlingstilbud. Fra 2018 og frem afsættes 70 mio. kr. årligt som en permanent bevilling til en ansøgningspulje. Det var de Konservatives politiske ordfører, Mai Mercado (K), der stillede forslaget i Folketinget, og hun mener, at der er tale om en behandlingsgaranti. - Det skal være en garanti, og det skal være landsdækkende. Det står i teksten fra satspuljeaftalen, siger hun. Ifølge Socialministeriet er puljeløsningen dog ikke helt det samme som en garanti for behandling, da tilbuddene vil afhænge af de ansøgninger, som ministeriet modtager. Blå Kors behandlingstilbud TUBA er en forventet ansøger, ligesom en række kommuner har tilkendegivet interesse i puljen, men en udfordring kan blive, at der ikke findes landsdækkende tilbud til børn under 14 år. /NB 19

20 Behandling Selvhjælp vinder frem Selvhjælpsgrupper for mennesker, der vil ændre uhensigtsmæssige vaner, har succes i udlandet. Nu har metoden fundet vej til Danmark til hjælp for mennesker med misbrug. Af: Niels Sørensen, freelancejournalist I Foto: istock SMART Recovery er et program, hvor mennesker gennem selvhjælpsgrupper støtter hinanden i at ændre vaner og adfærd, og i USA og England bruges konceptet i vid udstrækning i forbindelse med misbrug af hash, stoffer og alkohol. - SMART Recovery begyndte i 1994 i USA som et alternativt supplement til AA og NA. Det bygger på videnskabelige metoder om, hvad der skal til for at lave god misbrugsbehandling og ændre vaner. Det er for eksempel indsigter fra kognitiv terapi og motivational interviewing, og derfor er SMART-metoderne også genkendelige for deltagere, som har været i misbrugsbehandling i det offentlige system, fortæller psykolog Bendt Skjold Hansen. Han er dansk repræsentant for SMART Recovery USA, og som frivillighedskoordinator i Københavns Kommune er han med i et projekt, der opretter SMART-grupper. Anonyme åbne og lukkede - Principperne i SMART Recovery er, at grupperne er anonyme, uden religiøs overbygning, åbne for alle og med mulighed for at dukke op og deltage, hvis man har nogle vaner, man gerne vil have hjælp til at ændre. Det kan være alkohol eller stoffer, men også overspisning, internetporno m.m. Det er ikke i sig selv et efterbehandlingssystem, men kan godt fungere som en del af en efterbehandling, forklarer Bendt Skjold Hansen. I princippet er grupperne åbne for alle, men der findes også lukkede grupper, målrettet bestemte deltagere. - Vi har foreløbig to lukkede grupper. De er for folk, der tidligere har været i behandling i Rådgivningscenter København, og som har mindst 14 dages stoffrihed bag sig. Målet er at skabe alternative stoffri netværk ud fra SMART-modellen, siger Bendt Skjold Hansen. Sådan arbejder SMART SMART står for Self Management and Recovery Training, og udgangspunktet er, at mennesker selv er ansvarlige for de beslutninger, de træffer. SMART-grupperne mødes typisk en gang om ugen, men enhver kan deltage, så tit eller sjældent man vil. - Vi arbejder ud fra et 4-punktsprogram, der består i at bevare og fastholde motivationen, håndtere trangen, håndtere tanker, følelser og adfærd samt lære at leve et afbalanceret liv. Det sidste handler bl.a. om at lære at håndtere de kortsigtede og langsigtede mål, vi har som mennesker, og om at leve i overensstemmelse med sine grundlæggende værdier, forklarer Bendt Skjold Hansen. Modellen adskiller sig fra almindelig behandling på to væsentlige områder. - For det første er det frivilligt at komme her; man er ikke tvunget af ydre omstændigheder. For det andet er det lagt an på, at deltagerne hjælper hinanden ved at dele deres egne erfaringer, siger Bendt Skjold Hansen og tilføjer, at der i grupperne gøres meget ud af, at deltagerne føler sig accepterede og oplever at blive set, hørt og forstået. 20

21 Behandling - I SMART Recovery er du ikke opdelt i behandleren og dem, der bliver behandlet ; det er en væsentlig forskel til almindelig behandling. Frivillige gruppeledere Der er op til ca. 12 deltagere i en gruppe, og hver gruppe har en eller to frivillige facilitatorer. - Uddannelsen til facilitator kan man tage netbaseret i USA eller på et tredages kursus i Danmark, hvor man lærer at lede samlingerne og at bruge SMART-modellens værktøjer og teknikker, fortæller Bendt Skjold Hansen, der står for det danske kursus. Han vurderer, at hovedparten af de uddannede facilitatorer selv har haft et misbrug og ser det som en af styrkerne ved modellen. - Når en erfaring eller et råd kommer fra en, der har været i samme situation, modtages det på en anden måde, end hvis jeg som gammel psykolog fremførte det, siger han. SMART som valgmulighed Socialministeriet afsatte for to år siden godt 10 mio. kr. til at afprøve SMARTmodellen i dansk sammenhæng, og i ca. 10 byer er der nu tilbud om selvhjælpsgrupper, primært for stofmisbrugere. I Aarhus er to grupper oprettet i samarbejde med Center for Misbrugsbehandling. - Det er en åben gruppe for mennesker med bl.a. stof- eller alkoholproblemer samt en lukket gruppe for folk, der er stoppet med misbrug af hash og partystoffer, fortæller Anita Torlyn. Hun er daglig leder af Selvhjælp Aarhus og har især været betaget af, hvor hurtigt deltagerne i selvhjælpsgrupperne åbner sig for hinanden og viser omsorg fra første samling. - Her står vi ikke og underviser, og der er ingen myndighed eller system, der forlanger noget. Det er et frirum. Styrken er, at man mødes på lige fod og af samme årsag. Alle deler erfaringer og støtter hinanden, og det betyder meget, at lederen er frivillig og ikke ekspert. Mange af deltagerne fremhæver, at i modsætning til misbrugsbehandlingen bliver de her mødt og får lov at tale ud fra, hvor de er, siger Anita Torlyn. Hjælp til opfølgning Center for Misbrugsbehandling i Aarhus har hjulpet de frivillige ledere gennem sparring, stofedukation og viden om målgruppen. - Vi hjælper desuden med rekruttering til grupperne, men det er de frivillige, der kører det, fortæller Katrine Vestergaard Nissen, der er udviklingskonsulent i misbrugscenteret. Hun ser en styrke i, at konceptet er anonymt og frivilligt, i modsætning til at være i systemet med journaler og notatpligt. - Det er rigtig fint ved udskrivning, at behandlerne kan henvise til et netværk og et fælleskab, som kan støtte de næste måske mange år. Når vi afslutter et gruppeforløb her, plejer vi at få besøg af en bruger fra frivilliggruppen, der fortæller og inviterer. Jeg ser SMART-grupperne som et rigtig godt supplement til vores behandling, siger Katrine Vestergaard Nissen. Læs mere om selvhjælp i næste nummer af Magasinet RUS, hvor vi bringer et tema om empowerment, recovery og rehabilitering. Om SMART Recovery SMART Recovery bygger på 4 programpunkter: Opbyg og vedligehold din motivation Håndter din trang Få styr på tanker, følelser og handlinger Skab balance i dit liv Puljen (10,3 mio. kr. i 2013) til SMART Recovery skal bidrage til at løfte kvaliteten af den sociale stofmisbrugsbehandling gennem brug af viden og metoder, der har en dokumenteret effekt for borgerne. Samtidig er formålet at sikre fokus på en helhedsorienteret social indsats og opfølgning på den enkelte borger. Se mere om puljen på søg på SMART Recovery Læs mere... Læs mere om SMART Recovery i Danmark på På finder du flere oplysninger om metodens indhold. 21

22 Politik Øget pres for en ny alkoholstrategi i EU EU-parlamentet, 14 sundhedsministre og 90 ngo er lægger nu pres på en passiv EU-Kommission for at få en ny fælles europæisk alkoholstrategi. Af: Nina Bro, redaktør I Foto: Colourbox I begyndelsen af maj skete der noget, der måske kan bryde 3-4 års europæisk dvale på det alkoholpolitiske område. Et flertal i EU-Parlamentet stemte for en opfordring til EU-Kommissonen om at få en ny fælles europæisk alkoholstrategi. En, der omfatter deklaration af alkoholprodukter, markedsføring og pris. Generalsekretær i organisationen Eurocare Mariann Skar er begejstret. - Det er fantastisk stort, at hele parlamentet nu også beder om en ny strategi. Det betyder, at bolden ligger hos EU-Kommissionen, og så vil det være mærkeligt, hvis de ikke følger op, siger Mariann Skar. Forud for afstemningen i parlamentet er gået måneders arbejde i ENVI-komiteen, som er parlamentets komite for folkesundhed og miljø. Der har været talrige konferencer og møder blandt ngo er, en hørings- proces og intenst lobbyarbejde fra såvel alkoholindustrien som ngo erne. Parallelt med dette har 14 nationale sundhedsministre desuden holdt møder og ligeledes skrevet en fælles opfordring til kommissionen om at formulere en ny alkoholstrategi. Passiv kommission Aktiviteterne står i kontrast til EU-kommissærernes hidtidige interesse for området. 22

23 Politik Netop i denne situation er det vigtigt ikke at stoppe. Hvis vi stopper, netop som det begynder at gå den rette vej, går udviklingen tilbage igen. Mariann Skar, generalsekretær i Eurocare Siden den forrige europæiske alkoholstrategi udløb i 2012, har der været meget stille om alkoholpolitikken i Europa. Nye initiativer skal komme fra Kommissionen, men gentagne opfordringer og pres fra ngo er, forskellige parlamentarikere og nationale sundhedsministre har indtil nu ikke fået Kommissionen til at røre på sig. Mariann Skar mener, at der skete et skift i det politiske klima efter det seneste kommissionsvalg. - På en del områder, er det Kommissionen, som ikke er med. Ingen af de strategier, man havde med den forrige kommission, er blevet fornyet. Samtidig er stemningen efterhånden i mange lande, at EU ikke skal blande sig i dette og hint, og i det politiske klima bliver Kommissionen lidt handlingslammet. Så nu har vi en kommission, hvis motto er, at EU skal tage sig af the big issues og lade de små ting være, siger Marian Skar. Alligevel tror hun, at den nye resolution fra parlamentet vil gøre en forskel. - Når både civilsamfundet og parlamentet beder om det, må Kommissionen næsten gøre noget. Det må de. Det vil være vældig vanskeligt at forstå, hvis de ikke gør det, siger hun. Vigtigt at fortsætte Kommissionen har ifølge Mariann Skar ikke præciseret, hvad den definerer som big issues, men hun har et forslag til, hvor de bør rette deres fokus. - Hvis de ikke vil have med småting at gøre, argumenterer vi med, at de så bør arbejde med det, der går på tværs af grænserne f.eks. deklarering, markedsføring, indsamling af data og egentlig også pris, skatter og afgifter. Det er de vigtige indsatsområder, og dem kan man ikke løse på nationalt plan, siger hun. Ifølge hende er det af afgørende betydning, at der kommer en ny europæisk alkoholstrategi, som vil føre energi og midler til indsatsen mod alkoholskader i Europa. For selv om en del lande ligesom Danmark har været inde i en positiv udvikling med dalende forbrug og stigende debutalder, er arbejdet ikke overstået endnu. Alkohol koster ifølge Eurocare stadig liv om året I Europa. - Netop i denne situation er det vigtigt ikke at stoppe. Hvis vi stopper, netop som det begynder at gå den rette vej, går udviklingen tilbage igen. Det så vi i Norge, hvor man var ude med høje priser og et forbud mod reklamer for tobak allerede i Da man var tilfreds med resultaterne, slækkede man på reglerne, og så begyndte folk at ryge igen. Man kan ikke stoppe, fordi det går den rette vej. Man er nødt til at forsætte indsatsen, til man er sikker på, at man har etableret en ny kultur, siger Mariann Skar. En aktiv industri At alkoholindustrien i Europa er meget aktiv i det politiske arbejde, blev tydeligt under forarbejdet til afstemningen i EU-Parlamentet. Da ENVI-kommissionens resolution var i høring, sendte industrien i alt 360 rettelsesforslag til teksten. Det er mange til et lille dokument som denne resolution, fortæller Mariann Skar. Fra ngo ernes side havde man valgt kun at sende ganske få rettelsesforslag, da man vurderede, at det vigtige i første omgang var, at parlamentet vedtog resolutionen og kom med en fælles efterspørgsel efter en strategi. Rettelserne kan man tage sidenhen, hvis det kommer til et forslag fra Kommissionen, var holdningen. Resultatet blev, at mængden af rettelsesforslag fra industrien blev meget tydelig. - Det blev så vældig synligt, hvor aktive de er, og hvor mange punkter de ikke vil have med i en strategi. Men Envi-komiteens opgave er jo at tage hensyn til forbrugerne og folkesundheden, og derfor stemte de, sådan som vi hos ngo erne ønskede, og kun et af de 360 rettelsesforslag fra industrien blev taget til efterretning. Det var formuleringen om, at man i en strategi må tage højde for kulturelle forskelle. Men det kan vi godt leve med, siger Mariann Skar. Alkoholindustrien holder sig generelt inden for rammerne for lobbyisme i Bruxelles, men deres høje aktivitetsniveau stiller ifølge Mariann Skar store krav til politikerne. - Der er ingen tvivl om, at alkoholindustrien har stor magt. De kører på med deres sager, og de bliver hørt, for de har stærke argumenter: Det handler om arbejdspladser og økonomi. De kender de rette folk i det politiske system og ved, hvordan de får dem til at lytte. De kan deres arbejde, og de holder sig inden for de rammer, som de får lov til. Derfor er det så vigtigt, at vi har gode politikere, som tænker sig om og vurderer situationen selv, siger Mariann Skar. Fakta Eurocare er en europæiske paraplyorganisation for ngo er på alkoholområdet. Hvis de ikke vil have med småting at gøre, argumenterer vi med, at de så bør arbejde med det, der går på tværs af grænserne. Mariann Skar, generalsekretær i Eurocare 23

24 Kort nyt Foto: OECD Sorteret Magasinpost SMP ID-nummer OECD har gennemgået effekten af forebyggelsesindsatser i Canada, Tjekkiet og Sverige. På den baggrund anbefaler organisationens generalsekretær Angel Gurría, at medlemslandene investerer i alkoholforebyggelse på nationalt niveau. Selv dyr forebyggelse betaler sig Organisationen for økonomisk samarbejde og udvikling, OECD, opfordrer i forbindelse med offentliggørelsen af rapporten Tackling Harmful Alcohol Use sine medlemslande til at gøre en aktiv indsats for at forebygge bingedrinking og anden skadelig alkoholadfærd. Øget tilgængelighed og faldende priser på alkohol i OECD-landene har skabt en stigning i såkaldt risikabel alkoholadfærd, som i rapporten forbindes med en tilsvarende stigning i antallet af voldstilfælde og trafikulykker. Blandt de metoder, som OECD anbefaler, er rådgivning til mennesker med alkoholproblemer, håndhævelse af love om spirituskørsel samt højere priser og regulering af alkoholmarkedsføring. - Den nye rapport tilvejebringer klar evidens for, at selv dyre forebyggelsestiltag er kosteffektive i det lange løb. Rapporten viser samtidig, at der er akut behov for handling på nationalt niveau, siger generalsekretær i OECD Angel Gurría. Find resumeet af rapporten på Modtager af Folkesundhedsprisen 2014 Alkohol & Samfund udfordrer alkoholkulturen i Danmark for at styrke forebyggelsen af alkoholproblemer. Alkohol & Samfund er en landsdækkende organisation, uafhængig af partipolitiske, religiøse og erhvervsmæssige interesser. Afsenderoplysninger: Ændringer eller ny adresse? Besked til tlf eller cpo@alkohologsamfund.dk Alkohol & Samfund Drejervej 15, 5. sal 2400 København NV