VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

Transkript

1 VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler og kompetencemålsprøver, som omfatter uddannelsesfagenes Kompetenceområder og -mål Modulbeskrivelser Kompetencemålsprøver Valg- og specialiseringsmoduler 1. august 2018 BEK, 10. Undervisningsfagene består af fag, svarende til undervisningsfagene i folkeskolen, jf. folkeskolelovens 5, stk. 2. Stk. 2. Uddannelsen skal tilrettelægges således, at den enkelte studerende almindeligvis opnår undervisningskompetence i 3 undervisningsfag, dog mindst 2 undervisningsfag. Stk. 3. Den enkelte studerende skal almindeligvis opnå undervisningskompetence i et af undervisningsfagene Dansk klassetrin, Dansk klassetrin, Matematik klassetrin eller Matematik klassetrin. 18 MADKUNDSKAB KOMPETENCEOMRÅDER OG KOMPETENCEMÅL MODULER... 2 Sundhed, ernæring, måltider og madkundskabsdidaktik... 2 Fødevarebevidsthed, bæredygtighed, madvalg, madkultur og madkundskabsdidaktik... 6 Madkultur, maddannelse og æstetiske læreprocesser PRØVEN I UNDERVISNINGSFAGET MADKUNDSKAB Madkundskab BEK, Bilag 2: Madkundskab er både et praktisk og et teoretisk fag, der kombinerer faglig og videnskabelig fordybelse med kreativt og innovativt arbejde, håndværksmæssigt arbejde, æstetiske læreprocesser, personlig stillingtagen og etiske holdninger. Som grundlag herfor arbejdes med færdigheder og viden om mad, smag, sundhed, fødevarer, bæredygtighed, madlavning, madkultur og måltider for at kvalificere valg og refleksion af egne smags- og madvalg i en forpligtigende praksis Kompetenceområder og kompetencemål Kompetenceområder 1. Sundhed, mad, livskvalitet og trivsel omhandler at tilegne sig og anvende færdigheder og viden om sundhedsbevidsthed, og hvad der påvirker denne. Endvidere færdigheder og viden om ernæring, energibehov, kost og hygiejne, samt hvordan arbejdet med mad og madlavning kan fremme læring af områdets indhold. 2. Fødevarebevidsthed, bæredygtighed, madlavning og madvalg omhandler at kunne træffe begrundede madvalg i forhold til fødevarers produktionsforhold, sæson, smag, bæredygtighed, anvendelsesmuligheder i madlavningen og øvrige kvalitetsparametre. 1/13

2 3. Måltider, madlavning og madkultur omhandler madvaner, måltider og madtilberedning i et socialt, kulturelt og historisk perspektiv både nationalt og internationalt. 4. Madkundskabsdidaktik omhandler alsidig undervisningstilrettelæggelse som tilgodeser æstetiske, praktiske og videnskabelige lærings- og virksomhedsformer i et samfundsmæssigt handlende perspektiv. Kompetencemål 1. Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle en materielt tilknyttet undervisning i grundlæggende begreber og sammenhænge inden for sundhed, ernæring, kost og hygiejne. 2. Den studerende kan analysere og vurdere fødevarer, fødevareproduktion, fødevareforbrug og fødevarekvalitet og omsætte dette i en fagdidaktisk begrundet undervisningspraksis. 3. Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle en alsidig, inkluderende og differentieret undervisning, der udvikler elevernes indsigt i den kulturelle, historiske og sociale forankrings betydning for måltider og madvalg. 4. Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning, der kan udvikle selvværd, fantasi, madlavningsglæde og erkendelse og forbinde viden med lyst og handling i en forpligtigende madvælgende praksis. Jf. læreruddannelsesbekendtgørelsens bilag 2: Kompetencemål for undervisningsfagene 18.2 Moduler Madkundskab består af tre moduler i alt 30 ECTS-point: Sundhed, ernæring, måltider og madkundskabsdidaktik [MD-Sundhed] Fødevarebevidsthed, bæredygtighed, madvalg, madkultur og madkundskabsdidaktik [MD-Forbrug] Madkultur, maddannelse og æstetiske læreprocesser [MD-Maddannelse] NB: For alle fag gælder, at modulernes rækkefølge kan variere i uddannelsens praktiske tilrettelæggelse og dermed afvige fra den rækkefølge, modulerne er opført efter i denne studieordning. Sundhed, ernæring, måltider og madkundskabsdidaktik Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet I modulet Sundhed, ernæring, måltider og madkundskabsdidaktik skal du arbejde med problemstillinger, der omhandler viden om sundhed, livskvalitet og trivsel, herunder viden om ernæring, sammensætning af måltider, sundhedsbevidsthed samt didaktiske overvejelser i relation til kompetencemålene for modulet. Du vil få opgaver, hvor du skal: analysere forskellige gruppers kostvaner i relation til de officielle anbefalinger og kostråd analysere forskellige sundhedsbegreber, deres videnskabelige baggrund samt deres sammenhæng med sygdomsmønstre i forskellige befolkningsgruppers livsstil og levevilkår arbejde med hygiejne og mikroorganismers betydning for sundhed og livskvalitet herunder mikroorganismers betydning i forhold til gunstige og skadelige virkninger analysere hvad der har indflydelse på måltider og måltidssammensætninger 2/13

3 arbejde med mad og madlavning som læringsfremmende mulighed i forhold til sundhed arbejde med madtilberedning i et socialt, kulturelt og historisk perspektiv både nationalt og internationalt arbejde med forskellige tilgange til læring og klasserumsledelse i madkundskab arbejde med fagets virksomhedsformer i et naturvidenskabeligt og i et samfundsmæssigt perspektiv arbejde med fagets betydning i skolen i forhold til værdier og dannelsessyn arbejde med læremidler og faglig læsning Indholdet vil være tilpasset lokale forhold og muligheder for praksisinddragelse. Modulets vidensgrundlag Nyeste forskningsbaseret viden på sundhedsområdet Teori om og empiriske undersøgelser på sundhedsområdet Viden om syn på sundhed, ernæring og trivsel i et historisk, socialt og kulturelt perspektiv Viden om måltidet i et historisk, socialt og kulturelt perspektiv Viden om metoder inden for natur-, samfunds og humanistisk videnskab med relation til sundhedsundervisning Digitale læremidler Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Sundhed, mad, livskvalitet og trivsel Kompetenceområde 2: Måltider, madlavning og madkultur Kompetenceområde 4: Madkundskabsdidaktik Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle en materielt tilknyttet undervisning i grundlæggende begreber og sammenhænge inden for sundhed, ernæring, kost og hygiejne begrundet gennemføre en alsidig, inkluderende og differentieret undervisning, der udvikler elevernes indsigt i den kulturelle, historiske og sociale forankrings betydning for måltider og madvalg begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning, der kan fremme selvværd, fantasi, madlavningsglæde og erkendelse, med mål om at kunne forbinde viden med lyst og handling i en madvælgende praksis. Færdighedsmål: Den studerende kan anvende alsidige brede og positive sundhedsbegreber begrundet beherske sundhedsundervisning, der motiverer eleverne til med lyst at søge viden om ernæringsfaglige begreber og sammenhænge mestre en begrundet sammensætning og vurdering af måltider ud fra forskellige kostanbefalinger og digitale kostberegninger begrundet gennemføre differentieret undervisning med kritisk inddragelse af nationale kostanbefalinger, it-beregninger og diverse uofficielle anbefalinger med mål om sundhed, trivsel og livskvalitet Vidensmål: Den studerende har viden om sundhedsbegreber og teorier om sundhed og kost begreber inden for ernæringslæren, herunder energibehov, energivende stoffers, fibres, vitaminers, mineralers og sekundære stoffers betydning for sygdom og sundhed kost, kostberegninger, kostvaner, kostundersøgelsesmetoder og -anbefalinger og deres anvendelse de officielle kostanbefalinger, deres videnskabelige baggrund og deres sammenhæng med livsstil og levevilkår 3/13

4 begrundet planlægge en undervisning i sammensætning og tilberedning af retter og måltider, der er kendetegnende for forskellige situationer, historiske perioder og kulturer begrundet inddrage den fælles håndværksudøvelse, måltidslære og måltidsrumsledelse som del af en inkluderende undervisningspraksis vurdere mad, madlavningsmetoder, smagspræferencer og måltider i et socialt, kulturelt og historisk perspektiv begrundet anvende almene hygiejneprincipper, herunder personlig hygiejne, ved tilberedning, opbevaring og konservering af fødevarer begrundet gennemføre undervisning i praktisk madfremstilling, der tager hensyn til og tydeliggør mikroorganismers betydning i forhold til gunstige og skadelige virkninger begrundet gennemføre undervisning der viser tydelig sammenhæng mellem dannelsessyn og undervisningens indhold begrundet gennemføre undervisning i madkundskab på baggrund af en overordnet plan baseret på menneskesyn, dannelsessyn, fagsyn og læringssyn i en læringsmålsstyret undervisning beherske en eksemplarisk undervisning i madkundskab, der medtænker læringsrumstilrettelæggelse og stofudvælgelse i såvel faglig som tværfaglig undervisning måltidernes fremtrædelse inden for forskellige tidsperioder samt parametre, der har indflydelse på måltidets udvikling både lokalt og globalt måltidsstrategier i den pædagogiske praksis, klasseledelse i værksteder og praktisk/håndværksmæssigt arbejde madvaner, madlavning, smagspræferencer og måltidsmønstre i forskellige befolkningsgrupper og om forhold af samfundsmæssig, teknologisk og kulturel art som påvirker dem hygiejne og forskellige mikroorganismers forekomst, betydning, vækstbetingelser og spredning samt den mikrobiologiske baggrund for opbevarings og konserveringsmetoder mikroorganismer og håndteringen af fødevarer i hjemmet, industrien og detailhandlen dannelsessyn og deres betydning for menneskets håndtering af mad som livsområde organisation af undervisning og læring, klasseledelse, måltidsledelse, faglig læsning, literacy, anvendelse af it, læremidler, metoder og læringsrum fagets betydning og placering i skolen i forhold til værdier og dannelsessyn TILRETTELÆGGELSE AF MODULET VED LÆRERUDDANNELSEN AARHUS Modulets relation til praksis Den studerende kan opnå modulets kompetencemål ved inddragelse af praksis ud fra tre centrale elementer i modulets færdighedsmål: at beherske sundhedsundervisning, inddrage den fælles håndværksfremstilling og at planlægge samt gennemføre undervisning. For at beherske sundhedsundervisning må Fælles mål, fagdidaktiske og sundhedspædagogiske teorier studeres i et professionsrettet perspektiv. Dette kan foregå ved: Observation og analyse af sundhedsundervisning i faget madkundskab Undersøgelse af elevernes opfattelse af begrebet sundhed For at inddrage madlavningens betydning for måltider, madvalg og hygiejne må den studerende opøve håndværksmæssige færdigheder, der giver mulighed for at vurdere det håndværksmæssiges betydning for indsigt og forståelse for måltider og madvalg/emnet: sundhed. Dette kan foregå ved: håndværksmæssige øvelser og undersøgelser med medstuderende og underviser undersøgelse af, hvordan det håndsværksmæssige kobles til en teoretisk viden om sundhed, måltider og madvalg i undervisningsforløb 4/13

5 For at planlægge og gennemføre undervisning kan den studerende planlægge og vurdere læringsforløb forløb vurder og analyse digitale kostprogrammer som læremiddel analysere sundhedsundervisning i madkundskab i forhold til fælles mål Arbejdsformer i modulet Undervisning og studier afspejler studieaktivitetsmodellen, jf. studieordningens almene bestemmelser, efter følgende fordeling (vejledende): Kategori 1: lektioner á 45 min. - svarende til timer á 60 min. Kategori 2: timer á 60 min. Kategori 3: timer á 60 min. Kategori 4: lektioner á 45 min. - svarende til timer á 60 min. Planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning finder sted som et samarbejde mellem underviserne og de studerende. Underviseren udarbejder efter drøftelse med de studerende en studieplan for modulet. Studieplanen angiver undervisningens mål, indhold, undervisnings- og arbejdsformer herunder vejledning, evaluering samt angivelse af art og omfang af produkter, der skal udarbejdes af den studerende som et integreret element i undervisningen. Arbejdsformer i modulet veksler mellem holdundervisning, gruppeundervisning, fremlægning og formidling af individuelle eller gruppeprodukter, selvstændige studier, forberedelse og efterbehandling af undervisningen enten initieret af underviseren eller den studerende. I modulet indgår vejledning og feedback fra underviseren til de studerende. Placering, omfang, form og kontekster for vejledning og feedback fremgår af studieplanen for modulet. Modulevaluering og betingelser for godkendelse af modulet Evaluering af modulet Deltagelsespligten opfyldes ved at den studerende udarbejder og præsenterer en præsentationsportefølje indeholdende to studieprodukter samt opgaver fra undervisningen, som afspejler opfyldelse af modulets færdigheds- og vidensmål. Porteføljen godkendes af underviseren. Derudover er der mødepligt til evt. studiebesøg samt praksis med udøvelse af håndværk. De to studieprodukter omfatter. 1. En kostanalyse ud fra det brede og positive sundhedsbegreb 5 normalsider skr. opgave i grupper. 2. Planlægge, gennemføre og evaluere et målstyret undervisningsforløb om sundhed og måltider., herunder anvendelse af digitale læremidler og opøvelse af elevernes håndværksmæssige færdigheder. Undervisningsforløbet eller dele heraf afprøves over for medstuderende eller elever. Opgaven løses i grupper. Kriterier for godkendelse af modulet Modulet gennemføres ved opfyldelse af deltagelsespligten, jf. ovenstående. Forudsætninger for at læse modulet Adgangsgivende gymnasial uddannelse i Bioteknologi A eller Teknikfag A proces, levnedsmiddel og sundhed. Biologi C eller Kemi C. 5/13

6 Fødevarebevidsthed, bæredygtighed, madvalg, madkultur og madkundskabsdidaktik Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet I modulet Fødevarebevidsthed, bæredygtighed, madvalg, madkultur og madkundskabsdidaktik skal du arbejde med at kombinere viden om fødevareforbrug, fødevarer, madvalg og ressourcer med madlavning og æstetisk kommunikation samt gøre dig didaktiske overvejelser i relation til kompetencemålene for modulet. Du vil få opgaver, hvor du skal: analysere fødevareforbrugsvaner i et socialt, kulturelt og historisk perspektiv både nationalt og internationalt analysere måltider, madvaner og madvalg i et samfundsmæssigt, teknologisk og kulturelt perspektiv arbejde med bæredygtighed, fra jord til bord til jord og etisk stillingtagen arbejde med fødevarefremstilling og tilberedningsmetoder i både industrien og eget køkken arbejde med fødevarelovgivning og mærkningsordninger arbejde med planlægning af undervisning der kan fremme et reflekteret kritisk madvalg arbejde med forskellige tilgange til læring og klasseledelse i madkundskab arbejde med fagets virksomhedsformer i et naturvidenskabeligt, samfundsvidenskabeligt, humanvidenskabeligt, etisk og æstetisk perspektiv arbejde med fagets betydning i skolen i forhold til værdier og maddannelse samt reflekteret, kritisk stillingtagen arbejde med læremidler og faglig læsning i relation til modulets indhold Indholdet vil være tilpasset lokale forhold og muligheder for praksisinddragelse. Modulets vidensgrundlag Nyeste forskningsbaseret viden på forbrugsområdet Teori om empiriske undersøgelser på forbrugsområdet Viden om syn på håndværk og husholdning i et historisk, socialt og kulturelt perspektiv Viden om måltidet i et historisk, socialt og kulturelt perspektiv Viden om metoder inden for natur-, samfunds og humanistisk videnskab med relation til forbrugerundervisning Viden om madvalg, præferencer og forandringsstrategier Viden om smag og smagens dannelse Digitale læremidler Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 2: Måltider, madlavning og madkultur Kompetenceområde 3: Fødevarebevidsthed, bæredygtighed, madlavning og madvalg Kompetenceområde 4: Madkundskabsdidaktik Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan analysere og vurdere fødevarer, fødevareproduktion, fødevareforbrug og fødevarekvalitet og omsætte dette i en fagdidaktisk begrundet undervisningspraksis 6/13

7 begrundet gennemføre en alsidig, inkluderende og differentieret undervisning, der udvikler elevernes indsigt i den kulturelle forankrings betydning for madvalg begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning der kan fremme selvværd, fantasi, madlavningsglæde og erkendelse, og forbinde viden med lyst og handling i en forpligtigende madvælgende praksis Færdighedsmål: Den studerende kan begrundet gennemføre undervisning i fødevarers/ fødevaregruppers kvalitet i forhold til smagsmæssige og fysisk-kemiske madlavnings egenskaber, sundhed, miljø, etik, æstetik og økonomi begrundet gennemføre undervisning i at bedømme varer ud fra en varedeklaration og diverse mærkningsordninger i forhold til funktion, hygiejne og miljøaspektet beherske tilberedning af fødevarer efter grundlæggende madlavningsteknikker og metoder til afdækning af industriens fremstillingsmåder beherske indkøb, arbejdsprocesser, fremstilling, produktønsker og oprydning begrundet gennemføre en undervisning, der fremmer et reflekteret kritisk madvalg begrundet anvende æstetiske og kulturelle kriterier i undervisningen i forbindelse med måltider og brug af bestemte fødevarer vurdere mad, madlavningsmetoder, smagspræferencer og måltider i et socialt, kulturelt og historisk perspektiv begrundet gennemføre undervisning i anvendelse af principper for madens, madforbrugets og husholdningsarbejdets betydning for miljø, sundhed og livskvalitet begrundet gennemføre undervisning der viser tydelig sammenhæng mellem dannelsessyn og undervisnings indhold begrundet gennemføre undervisning der eksemplarisk udfolder maddannelse i forhold til lærings- og fagsyn i madkundskab mestre omsætning af fagsyn i madkundskab i begrundet undervisningstilrettelæggelse og praksis begrundet gennemføre undervisning i madkundskab på baggrund af en overordnet plan baseret på menneskesyn, dannelsessyn, fagsyn og læringssyn i en læringsmålsstyret undervisning Vidensmål: Den studerende har viden om veje for fødevaregrupper fra jord til bord til jord i forhold til kvalitetsbegreber herunder bæredygtighed, økologi, funktionelle fødevarer, klimaaftryk og smag fødevareforarbejdning, mærkningsordninger og institutioner på området fødevarefremstillingsteknikker og metoders fysisk-kemiske betydninger for sensoriske kvaliteter, holdbarhed og tilberedningsmåder madlavningsmetodik, samt logistik og overvejelser for madfremstillingsprocesser sammenhæng mellem videnskabeligt analytiske læreprocesser, etisk stillingtagen og æstetiske læreprocesser måltidsbegrebet og dets pædagogiske muligheder madvaner, madlavning, smagspræferencer og måltidsmønstre i forskellige befolkningsgrupper og om forhold af samfundsmæssig, teknologisk og kulturel art som påvirker dem teorier om samfundsmæssige og kulturelle faktorer af betydning for madforbrug, madvaner og måder at holde hus og vise omsorg for omgivelserne på dannelsessyn og deres betydning og forklaring for menneskets håndtering af mad som livsområde Maddannelse, fortolkninger heraf og betydning for sammenhæng med læring fagsyn og disses sammenhæng med dannelsessyn, menneskesyn og samfundssyn organisation af undervisning og læring, klasseledelse, måltidsledelse, faglig læsning, literacy, anvendelse af it, læremidler, metoder og læringsrum 7/13

8 TILRETTELÆGGELSE AF MODULET VED LÆRERUDDANNELSEN AARHUS Modulets relation til praksis Den studerende kan opnå modulets kompetencemål ved inddragelse af praksis ud fra tre centrale elementer i modulets færdighedsmål: at beherske tilberedning af fødevarer, at vurder undervisning på baggrund af fag- og læringssyn og at planlægge, gennemføre og evaluere undervisning der fremmer et reflekteret kritisk forbrugsvalg. For at beherske tilberedning af fødevarer, må den studerende opøve forskellige madlavningsteknikker og - metoder og vurdere, hvad metoderne og viden om fødevarers kvalitet betyder for elevernes tilegnelse af det madkundskabsfaglige indhold. Dette kan foregå ved: øvesituationer i fællesskab med medstuderende og underviser billeddokumentation af øvesituationer med anvendelse faglig sproglighedsudvikling af læringsforløb for eleverne, hvor redskaber og fødevarer er læremidler. For at vurdere undervisning på baggrund af fag- og læringssyn inddrages der læringsforløb fra praktikperioden og fra undervisningsmaterialer. Dette kan ske ved: analyse og udarbejdelse af årsplaner at arbejde med redidaktisering af undervisningsforløb at vurdere fag- og læringssyn i undervisningsforløb at undersøge forskellige fag- og læringssyn For at planlægge, gennemføre og evaluere undervisning der fremmer et reflekteret kritisk forbrugsvalg arbejdes der teoretisk med og diskussion af begrebet aktiv elevdeltagelse i madkundskab. Dette kan opnås ved at: udvikle, afprøve og vurdere opgaver, hvor eleven skal være aktivt deltagende og tage stilling, i samspil med medstuderende og underviser afprøve undervisningsforløb, hvori opgaverne indgår afprøve undervisningsforløb, hvor eleverne skal tage kritisk stilling med konkrete fødevarer som læremiddel Arbejdsformer i modulet Undervisning og studier afspejler studieaktivitetsmodellen, jf. studieordningens almene bestemmelser, efter følgende fordeling (vejledende): Kategori 1: lektioner á 45 min. - svarende til timer á 60 min. Kategori 2: timer á 60 min. Kategori 3: timer á 60 min. Kategori 4: lektioner á 45 min. - svarende til timer á 60 min. Planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning finder sted som et samarbejde mellem underviserne og de studerende. Underviseren udarbejder efter drøftelse med de studerende en studieplan for modulet. Studieplanen angiver undervisningens mål, indhold, undervisnings- og arbejdsformer herunder vejledning, evaluering samt angivelse af art og omfang af produkter, der skal udarbejdes af den studerende som et integreret element i undervisningen. Arbejdsformer i modulet veksler mellem holdundervisning, gruppeundervisning, fremlægning og formidling af individuelle eller gruppeprodukter, selvstændige studier, forberedelse og efterbehandling af undervisningen enten initieret af underviseren eller den studerende. 8/13

9 I modulet indgår vejledning og feedback fra underviseren til de studerende. Placering, omfang, form og kontekster for vejledning og feedback fremgår af studieplanen for modulet. Modulevaluering og betingelser for godkendelse af modulet Evaluering af modulet Deltagelsespligten opfyldes ved at den studerende udarbejder og præsenterer en præsentationsportefølje indeholdende to studieprodukter samt opgaver fra undervisningen, som afspejler opfyldelse af modulets færdigheds- og vidensmål. Porteføljen godkendes af underviseren. Derudover er der mødepligt til evt. studiebesøg samt praksis med udøvelse af håndværk. De to studieprodukter omfatter: 1. Analyse af en fødevare ud fra forskellige parametre i et 5 normalsides oplæg udarbejdet i grupper. 2. udarbejdelse af et læremiddel med overvejelser vedr. bl.a. elevdeltagelse, klasseledelse, differentiering, fagsyn. Læremidlet præsenteres og afprøves af medstuderende eller elever. Kriterier for godkendelse af modulet Modulet gennemføres ved opfyldelse af deltagelsespligten, jf. ovenstående. Forudsætninger for at læse modulet Adgangsgivende gymnasial uddannelse i Bioteknologi A eller Teknikfag A proces, levnedsmiddel og sundhed. Biologi C eller Kemi C. Madkultur, maddannelse og æstetiske læreprocesser Modultype, -omfang og -sprog Basis, lokalt udarbejdet i VIA Læreruddannelsen Aarhus på 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet I modulet maddannelse, madkultur og æstetiske læreprocesser skal du arbejde med problemstillinger, der omhandler viden om madkultur, både nationale og internationalt samt maddannelse, herunder kostvaner, fødevaner og måltider i et kulturelt-, sociologisk- og et samfundsmæssigt perspektiv. Didaktiske overvejelser i relation til modulets færdigheds- og vidensmål indgår også. Du vil få opgaver, hvor du skal: Analysere og vurdere fødevarer og måltider i et nationalt og globalt perspektiv. Arbejde praktisk, eksperimenterende og håndværksmæssigt med sansemæssige, æstetiske og skabende tilgange til mad og måltider. analysere æstetiske og skabende processer med henblik på sansemæssige oplevelser og fortolkninger. arbejde med at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle en undervisning der udvikler elevernes indsigt i den kulturelle, historiske og sociale forankrings betydning for måltider og madvalg. arbejde med at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisningsforløb, der fremmer indsigt i egen og andres kulturer. arbejde med forskellige lærings- og fagsyns indflydelse på undervisningspraksis. arbejde med mad og måltider i hverdagslivet i et kulturelt og historisk perspektiv. arbejde med at udvikle viden og færdigheder i det håndsværksmæssige eksperimenterende og innovative felt i fagdidaktisk sammenhæng. 9/13

10 arbejde med sansernes betydning for udvikling af fantasi og kreativitet samt dette, at kunne udtrykke sig æstetisk og skabende. arbejde med betydningen af måltidets æstetiske kommunikation og pædagogiske betydning. arbejde med læringsforløb, hvor begrebet maddannelse udfoldes. Fagområder (undervisningsfag, lærerens grundfaglighed), som modulet knytter sig til Natur/teknologi, biologi, samfundsfag, historie, kristendomskundskab, de praktisk musiske fag. Modulets vidensgrundlag Nyeste forskningsbaseret viden på maddannelsesområdet Teori om empiriske undersøgelser på det madkulturelle område Viden om maddannelse i et socialt, kulturelt og samfundsmæssigt perspektiv Viden om måltidet i et historisk, socialt og kulturelt perspektiv Viden om metoder inden for natur-, samfunds og humanistisk videnskab med relation til maddannelse Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 2: Fødevarer, madlavning, forbrug og ressourcer Kompetenceområde 3: Måltider, madlavning og madkultur Kompetenceområde 4: Madkundskabsdidaktik Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan Analysere og vurdere fødevarer, fødevareproduktion, fødevareforbrug og fødevarekvalitet og omsætte dette i en fagdidaktisk begrundet undervisningspraksis begrundet gennemføre en alsidig, inkluderende og differentieret undervisning, der udvikler elevernes indsigt i den kulturelle forankring betydning for madvalg. begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning, der kan fremme selvværd, fantasi, madlavningsglæde og erkendelse, og forbinde viden med lyst og handling i en forpligtende madvælgende praksis. Færdighedsmål: Den studerende kan Måltider, madlavning og madkultur Begrundet inddrage den fælles håndværksudøvelse, måltidslære og måltidsrumsledelse som del af en inkluderende undervisningspraksis. Begrundet planlægge undervisning i madlavning som demonstration af kulturteknikker med brug af redskaber og fødevarer som læremidler. begrundet anvende æstetiske og kulturelle kriterier i undervisningen i forbindelse med måltider og brug af bestemte fødevarer. vurdere mad, madlavningsmetoder, smagspræferencer og måltider i et socialt, kulturelt og historisk perspektiv. Fødevarer, madlavning, forbrug og ressourcer Eksperimentere med fødevaresammensætninger og krydringer med henblik på at skabe Vidensmål: Den studerende har viden om Måltidsstrategier i den pædagogiske praksis, klasserumsledelse i værksteder og praktisk/håndværksmæssigt arbejde Teorier og forskningstilgange indenfor madkultur og madsociologi måltidsbegrebet og dets pædagogiske muligheder. madvaner, madlavning, smagspræferencer og måltidsmønstre i forskellige befolkningsgrupper og om forhold af samfundsmæssig, teknologisk og kulturel art, som påvirker dem. Sensorik og sammenhæng mellem smag, smagsdom og forbrugsvalg 10/13

11 æstetiske indtryk, udtryk og kommunikation samt hvordan dette styrer vores forbrug. Gennemføre eksperimenterende undervisning, der kan fremme innovation og kreativitet i frembringelse af nye produkter med mulighed for udvikling af entreprenørskab. Begrundet gennemføre undervisning i anvendelse af principper for madens, madforbrugets og husholdningsarbejdets betydning for miljø, sundhed og livskvalitet. Begrundet gennemføre undervisning, der fremmer et reflekteret kritisk madvalg. Madkundskabsdidaktik Begrundet gennemføre undervisning, der eksemplarisk udfolder maddannelse i forhold til lærings- og fagsyn i madkundskab Begrundet gennemføre undervisning i reflekteret handling i forhold til mad, barrierer, måltider, madforbrug og bæredygtighed. Begrundet planlægge og gennemføre læringsmålsstyret undervisningsforløb, der tilgodeser læring af genstandsfelter relateret til mad med tydelige læringsmål og tegn på læring Mestre omsætning af fagsyn i madkundskab i undervisningstilrettelæggelse og praksis. Æstetiske udtryk, deres fortolkninger og kommunikation, skaberglæde og udviklingen af kreativitet som del af dannelsen. Teorier om samfundsmæssige og kulturelle faktorer af betydning for madforbrug, madvaner og måder af vise omsorg for omgivelserne på. Sammenhæng mellem videnskabeligt analytiske læreprocesser, etisk stillingstagen og æstetiske læreprocesser Maddannelse, fortolkninger heraf og betydning for sammenhæng med læring. Mennesket som reflekteret kritisk vælgende æstetisk orienteret individ med etiske intentioner, omsorgsfuldhed. Læringsteorier, læringsmodeller, fagdidaktiske modeller, læringsmålsstyret undervisning, tilegnelsesformer, fx virksomhedsformer og deres videnskabsteoretiske position. Fagsyn og disses sammenhæng med dannelsessyn, menneskesyn og samfundssyn Modulets relation til praksis Den studerende kan opnå modulets kompetencemål ved inddragelse af praksis ud fra to centrale elementer i modulets færdighedsmål: at eksperimentere med fødevaresammensætninger, at planlægge, gennemføre og evaluere eksperimenterende undervisning. For at eksperimentere med fødevaresammensætninger må den studerende arbejde undersøgende, eksperimenterende, innovativt og teoretisk. Dette kan ske ved: undersøgelser og analyser af fødevarers fysisk-kemiske reaktioner ved forskellige tilberedningsteknikker og - metoder i samspil med medstuderende. udvikling af elevopgaver, der fremmer en undersøgende, eksperimenterende og innovativ tilgang til fødevarer. afprøvning af forskellige kulturteknikker i samspil med medstuderende, underviser og elever. For at planlægge, gennemføre og evaluere undervisningen, der sigter mod modulets indhold kan der inddrages forskelige læringsteorier i relation til færdigheder, viden, kulturteknikker og læremidler. Dette kan ske ved: at de studerende og underviser udvikler, afprøver og evaluerer læringsmålstyret læringsforløb med forskellig grad af elevdeltagelse. observering læringssituationer og analyserer disse i relation til fagets virksomhedsformer. undersøger og analyse kulturmødet i skolen i madkundskabsundervisningen. Arbejdsformer i modulet Undervisning og studier afspejler studieaktivitetsmodellen, jf. studieordningens almene bestemmelser, efter følgende fordeling (vejledende): 11/13

12 Kategori 1: lektioner á 45 min. - svarende til timer á 60 min. Kategori 2: timer á 60 min. Kategori 3: timer á 60 min. Kategori 4: lektioner á 45 min. - svarende til timer á 60 min. Planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning finder sted som et samarbejde mellem underviserne og de studerende. Underviseren udarbejder efter drøftelse med de studerende en studieplan for modulet. Studieplanen angiver undervisningens mål, indhold, undervisnings- og arbejdsformer herunder vejledning, evaluering samt angivelse af art og omfang af produkter, der skal udarbejdes af den studerende som et integreret element i undervisningen. Arbejdsformer i modulet veksler mellem holdundervisning, gruppeundervisning, fremlægning og formidling af individuelle eller gruppeprodukter, selvstændige studier, forberedelse og efterbehandling af undervisningen enten initieret af underviseren eller den studerende. I modulet indgår systematisk vejledning og feedback fra underviseren til de studerende. Placering, omfang, form og kontekster for vejledning og feedback fremgår af studieplanen for modulet. Modulevaluering og betingelser for godkendelse af modulet Evaluering af modulet Deltagelsespligten opfyldes ved at den studerende udarbejder og præsenterer en præsentationsportefølje indeholdende to studieprodukter samt opgaver fra undervisningen, som afspejler opfyldelse af modulets færdigheds- og vidensmål. Porteføljen godkendes af underviseren. Derudover er der mødepligt til evt. studiebesøg samt praksis med udøvelse af håndværk. De to studieprodukter omfatter: 1. Fremlæggelse og præsentation af et lands madkultur hvor æstetiske læreprocesser indgår. 2. Planlægge, gennemføre og evaluere et undervisningsforløb med fokus på madkultur, måltider, smag under inddragelse virksomhedsformer, innovation og kreativitet. Kriterier for godkendelse af modulet Modulet gennemføres ved opfyldelse af deltagelsespligten. Forudsætninger for at læse modulet Adgangsgivende gymnasial uddannelse i Bioteknologi A eller Teknikfag A proces, levnedsmiddel og sundhed. Biologi C eller Kemi C Prøven i undervisningsfaget madkundskab Prøven består af to delprøver. Der gives en samlet karakter for de to delprøver. Den studerende udarbejder en problemstilling hentet fra fagets 4 kompetenceområder. Denne problemstilling arbejdes der med i såvel den praktiske som i den mundtlige del af prøven. Ud fra problemstillingen udarbejdes et skriftligt prøveprodukt på maks. 5 normalsider. Det skriftlige produkt indgår i bedømmelsen. En præsentationsportfolio udarbejdes med dokumentation for dele af problemstillingen med et udvalg af materialer. Denne indgår ikke i bedømmelsen og er først tilgængelig på prøvedagen. 1. delprøve: Praktisk prøve 12/13

13 Den praktiske delprøve tager udgangspunkt i problemstillingen, der er udfoldet i det skriftlige prøveprodukt og henter dokumentationsmateriale fra en præsentationsportfolio. Denne del foregår i faglokalet, hvor den studerende demonstrerer opnåede kompetencer som madkundskabslærer i en professionssammenhæng. Delprøven skal vise, at den studerende kan: planlægge et forløb ud fra en faglig og didaktisk problemstilling overskue forskellige faglige og didaktiske processer, der relateres til praksisfeltet strukturere og gennemføre madlavningsprocesser formidle faglige og fagdidaktiske delprocesser og begrundelser for de trufne valg Den praktiske prøve kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg. 2. delprøve: Mundtlig prøve Den mundtlige delprøve tager udgangspunkt i problemstillingen og skal indeholde materialer hentet fra praksisfeltet. Det kan være i form af undervisningsforløb, læremidler, elevarbejder og - opgaver i forskellige udtryk. Den mundtlige del omhandler faglige og fagdidaktiske problemstillinger. Der kan eksamineres inden for alle 4 kompetenceområder. Der kan spørges ind til det skriftlige produkt og præsentationsportfolien under den praktiske og den mundtlige prøve. Den mundtlige prøve kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg. Samlet eksaminationstid til de to prøver: 60 minutter. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve. Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven: Aflevering af prøveprodukt i angivet form og indhold til rette tid og sted Fremlæggelse af præsentationsportfolio i angivet form og indhold til rette tid og sted Fremlæggelse af materialer fra praksisfeltet til rette tid og sted. 13/13