Helle Rabøl Hansen MOBNING. Aarhus Universitetsforlag
|
|
- Laurits Nielsen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Helle Rabøl Hansen MOBNING Aarhus Universitetsforlag
2 Et begreb i bevægelse En død soldat På bunkermuseet ved Klitmøller på den jyske vest - kyst står jeg en junidag i 2017 og ser på et fotografi, der er efterladt af værnemagten, og som nu er udstillet i en montre. Friedrich Meisenkothen. Han var 17 år, da han tog sit eget liv i bunkeren. Friedrich blev mobbet groft, lyder ordene i teksten under fotografiet. Billedteksten byder også på en forklaring. Friedrich blev mobbet, fordi han bar briller og var spinkel. Han lignede ikke idealet for en tysk soldat. Jeg kigger lige ind i Friedrichs øjne på det sort/ hvide foto. Det viser en alvorlig dreng med kæmmet hår og iklædt et fint presset jakkesæt. Det er ikke voksne øjne, der kigger tilbage, men et barns øjne. Jeg tillader mig at gentolke og omtolke. Friedrich blev ikke mobbet, fordi han var lille og bar briller, men det blev måske det oplagte at mobbe ham med. En lille omformulering af sætningen med en stor forandring i forståelserne af, hvad der ligger bag. 7
3 Det er langtfra ualmindeligt, at samfundet har placeret årsagen til mobning på ofrets side. Vores fokus har været rettet mod de mangler eller fejl hos en person, der kan udløse udstødelse. Vores retorik har været i overensstemmelse med ideen om, at ikke alle individer i en flok passer ind i det, vi opfatter som det almindelige eller det normale. At være som de andre i gruppen er normen, den, der er udstødt, opfattes med et sociokulturelt udtryk som den anden. Det mest afgørende ved nyere mobbeforskning er, at den udfordrer den ensidige skyldsudpegning af ofret eller af udøveren og ser bag om eller uden om individet og ind i fællesskaberne. I den forstand er det en analytisk tilgang, der hjælper os til at forstå og få blik for, hvad mobning er for et fænomen. For det er nemlig ikke alle fællesskaber, der producerer den form for ekstrem eksklusion, vi har valgt at kalde mobning. Og forskelle på fællesskaber kan give os viden om, hvornår og hvorfor et vi tipper til at udvikle systematiske udstødelsesprocesser, hvor der i stedet bliver tale om et dem og et os. Den viden har i nyere tid reformeret og gentolket begrebet skolemobning, og jeg tager nu læserne med igennem en genfortællingsproces. Hvor kommer mobbeforskningen fra, hvor er den på vej hen, og hvad kan lærere bruge den til, når de møder mobning i skolen? Grønnedalsbasen i Vestgrønland En anden tekst på museet i de vestjyske klitter giver endnu et praj om, hvorfor Friedrich blev dømt ude af sine egne. Det sociale miljø i de trange tyske bunkere udviklede sig i mere og mere negativ retning. Soldaterne oplevede ventetiden som at være i helvedes forgård. Lokalkulturen blev barsk og brutal, frem- 8
4 går det af teksterne. Måske skabte soldaterne deres egen mening i meningsløsheden? En mikrokrig i en makrokrig. Størrelse og briller blev belejligt at mobbe Friedrich med, men årsagen var snarere, at han tabte kampen om pladsen i et mobbende hierarki. Præcis som vi kan se det mellem klassekammerater i skolen. Jeg har set det før. Mobning i militæret. I 1998 afleverede jeg sammen med en studiekammerat et juridisk speciale, som var svært at bedømme, fordi det undervejs forlod juraen og bevægede sig over i det antropologiske felt. Vi undersøgte sociale optagelsesritualer blandt danske soldater i Grønland. Unge danske værnepligtige på den øde Grønnedalsbase i Vestgrønland har over årtier udviklet en lang række uformelle underkastelsesprøver i det sociale miljø. De nye rekrutter blev beordret til at betjene de ældre rekrutter på alle mulige måder, og de blev udsat for en lang række strabadser og prøver, som skulle bestås, for at de kunne blive accepteret som deltagere til stedets klubaftener og fester. Prøverne bestod af forskellige former for grænseoverskridelser. Støvler indsmurt i sennep skulle slikkes af og skylles ned med en suppe af rådne madrester. Hår blev barberet i grinagtige frisurer, og rekrutterne blev stillet op på række uden tøj og beordret til at onanere på sidemanden. Alt blev filmet og vist som underholdning i kantinen. Jeg hørte om disse ritualer ved et tilfælde. En lillebror til en af mine venner var en af de tilbagevendte soldater fra Grønnedal, som fik krisebehandling efter strabadserne. Soldaternes talsmand på Grønnedalsbasen viste os ved sin hjemkomst det ene videobånd efter det andet af nøgne, frysende rekrutter overmalet med vrængende øgenavne og smurt ind i gamle madrester og deres eget bræk. Virkeligheden stemmer faktisk nogle gange overens med selv de mest barske film om krigens indre linjer. 9
5 20 års fokus på mobning i Danmark Men hvad har den unge tyske soldat og de danske værnepligtige i Vestgrønland med denne bog at gøre? Hvad er forbindelsen mellem soldaterliv og livet i skoleklasser? De har en undren til fælles, som trak mig og andre ind i mobbeforskningen. Hvad sker der i grupper af mennesker på udsatte steder? Og i udsatte lokale kulturer? Hvordan kan omgivelser og rammer i nogle sammenhænge ryste folk sammen og i andre sammenhænge få folk til at ryste hinanden af? Specialet på jura åbnede min faglige interesse for mobning som fænomen og ikke mindst for, hvordan for eksempel lærere, pædagoger, psykologer, sportstrænere og ledere kan udfordre og forebygge mobning i deres daglige arbejde. Denne interesse kombineret med min dengang nysåede viden om FN s Børnekonvention, som Danmark ratificerede i 1991, fik mig til at søge arbejde i Børnerådet, hvor jeg blev ansat i sommeren Børnerådet havde netop besluttet at gøre mobning til et hovedindsatsområde i deres arbejde. Det gjorde de blandt andet, fordi en WHO-undersøgelse gav Danmark en skandinavisk førerposition i antallet af elever, der oplevede, at de blev mobbet i skolen. Min fortælling er et tilbageblik på, et indblik i og et ud blik til de seneste 20 års aktiviteter og forskning om mobning blandt skolebørn i Danmark. Tilbageblik handler om, hvad der er sket på feltet. Indblik handler om nye mobbeforståelser, der er groet frem, og udblik giver bud på, hvordan mobning kan udfordres. Som fagperson har jeg været med hele vejen. 10
Helle Rabøl Hansen MOBNING. Pædagogisk rækkevidde. Aarhus Universitetsforlag
Helle Rabøl Hansen MOBNING Aarhus Universitetsforlag Pædagogisk rækkevidde Pædagogisk rækkevidde 1-10 Digital dannelse af Jeppe Bundsgaard Læringens DNA af Theresa Schilhab Samarbejde og inklusion af Tine
Læs mereGør tanke til handling VIA University College. Fællesskaber, trivsel og mobning D , kl Silkeborg
Gør tanke til handling VIA University College Fællesskaber, trivsel og mobning D. 26.2.2018, kl. 17-20 Silkeborg Program 1. Velkommen. Skolechef Huno Kjærsgaard Jensen byder velkommen til aftenens oplæg
Læs mereMobning. Samarbejde om forebyggelse og håndtering af mobning Vester Skole, Silkeborg D , kl
Gør tanke til handling VIA University College Mobning Samarbejde om forebyggelse og håndtering af mobning Vester Skole, Silkeborg D. 23.8.2018, kl.18.30-21.00 Program 1. Velkommen/Lars Birger Sørensen.
Læs mereGjorde noget de andre ikke kunne lide: 29 % Indholdet i madpakken: 14 % Andet: 29 %
Om venskab, drilleri og mobning Mobning foregår også i klasseværelset - tal og tendenser fra Børnerådets mobbeundersøgelse Når børn mobber hinanden, mobber de med meget personlige ting. Der mobbes mest
Læs mereUnder havet mødes alle øer.
Under havet mødes alle øer. En rejse i forståelse af og håndtering af konflikter mellem mennesker. af SSP konsulent i Furesø Kommune, Charlie Lywood. Antagelser om menneskernes adfærd. Vi er alle forbundet
Læs mereMobning gentænkt og skoletrivsel præciseret. V/ Helle Rabøl Hansen. Cand. jur. Ph.d. Ekstern lektor/dpu.
Mobning gentænkt og skoletrivsel præciseret V/ Helle Rabøl Hansen. Cand. jur. Ph.d. Ekstern lektor/dpu. Historien om Petrine... Krøllede skoleliv Krøllede skoleliv nedslag fra interviews på en produktionsskole
Læs mereFællesskabende didaktikker (Et undervisningsvi mod eksklusionsmønstre)
Fællesskabende didaktikker (Et undervisningsvi mod eksklusionsmønstre) v/ Helle Rabøl Hansen, adjunkt, Phd. Århus Universitet / IUP (DPU) Her fik jeg noget, jeg søgte efter. Jeg fik kærlighed (17 årig
Læs mereDitte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen. Mobning. et socialt fænomen eller et individuelt problem?
Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen Mobning et socialt fænomen eller et individuelt problem? Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen Mobning et socialt fænomen eller et individuelt
Læs mereCase Specialiseringsmodulet Ungdomsuddannelser
Case Specialiseringsmodulet Ungdomsuddannelser Deltagere: Klassen 1.x på en ungdomsuddannelse. Tidspunkt: Frikvarter eller pause sidst på ugen. Der bliver kommunikeret på kryds og tværs i denne pause.
Læs mereBAGGRUNDSVIDEN. Kilde:
BAGGRUNDSVIDEN Hvad er mobning? Mobning er et forsøg på at skade en anden person og udelukke denne person fra fællesskabet. For eksempel en bestemt elev i klassen. Mobning kan ske ved, at en bestemt person
Læs mereMobningens mekanismer. Trekroner, april 2018 V. Ph.d. Stine Kaplan Jørgensen
Mobningens mekanismer Trekroner, april 2018 V. Ph.d. Stine Kaplan Jørgensen exbus exploring bullying in schools Forskning i mobning siden 2007 Hjemmeside med videoer, links, artikelsamling mm: http://.www.exbus.dk/
Læs mereUndervisningsvejledning 0.-2. klasse
Undervisningsvejledning 0.-2. klasse I forbindelse med den årlige trivselsdag har jeres skole tilmeldt sig Call me og Red Barnets kampagne Min skole Min ven. Det betyder, at hver klasse på skolen skal
Læs mereSKOLEREFORMEN OG TRIVSEL
SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg på workshop 19. august 2014 Forskning i skole i forandring Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik
Læs mereUndersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen
Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen . Indledning. Baggrund for undersøgelsen TNS Gallup har for UNICEF Danmark og Institut for Menneskerettigheder gennemført
Læs merePædagogisk vejledning til
1 Pædagogisk vejledning til 1 Udarbejdet af Pædagogisk konsulent Helle Rahbek VIA Center for Undervisningsmidler 1 DET SKJULTE KORT af Morten Dürr Målgruppe: 6.-7.klasse Bogen er læseteknisk ikke svær
Læs mereAl quds skoles mobbepolitik
Al quds skoles mobbepolitik TRIVSELS- OG MOBBEPOLITIK Det er afgørende, at både elever og ansatte på Al Quds Skole føler sig som en del af et trygt miljø, hvor tolerance og gensidig respekt er fremherskende.
Læs mereDoktorleg i børnehaven. Anna Louise Stevnhøj www.børnogseksualitet.dk
Doktorleg i børnehaven Anna Louise Stevnhøj www.børnogseksualitet.dk Hvorfor beskæftige sig med doktorleg: Småbørns sunde, naturlige seksuelle udvikling skal understøttes Daginstitutioner, PPR, sundhedsplejersker
Læs mereKLASSEKAMPEN HELLE RABØL HANSEN. LL.M (MASTER IN LAWS), PH.D, AARHUS UNIVERSITY (DPU). DKØØ
KLASSEKAMPEN HELLE RABØL HANSEN. LL.M (MASTER IN LAWS), PH.D, AARHUS UNIVERSITY (DPU). DKØØ Hvorfor er det, at du vil gøre os til en vild dårlig klasse? (Spørgsmål til Helle fra en pige i 7.klasse. 2005)
Læs mereHvis det bliver en mobbeklasse:
Hvis det bliver en mobbeklasse: 1. Konsekvens for hele gruppen: Medlidenhedsstopper Dårligere læringsmiljø 2. Konsekvens for ofrene: Sygdomme & livslede Udviklingspsykologiske konsekvenser? Mobning en
Læs mereMobningens Hvem, Hvad, Hvor
Mobningens Hvem, Hvad, Hvor Gentofte Skole 25.09.08 Af AMOK konsulent Dorthe Rasmussen www.mobbeland.dk / www.amoktrix.dk Børnesyn Mobning handler ikke om onde børn og unge Mobning handler om onde mønstre
Læs mereUndervisningsforløb til Luremine Af Rie Borre, Læsekonsulent i Dit Læsekompagni og læsevejleder i Hvidovre Kommune
FORLAG Undervisningsforløb til Luremine Af Rie Borre, Læsekonsulent i Dit Læsekompagni og læsevejleder i Hvidovre Kommune Til eleven Indledning Du skal nu læse bogen Luremine. Bogen består af to dele,
Læs mereDIGITAL MOBNING. Jette Kofoed Aarhus Universitet AARHUS UNIVERSITET
DIGITAL MOBNING Jette Kofoed Aarhus Universitet jeko@edu.au.dk SKAM To opmærksomheder:. At tage bestik af svar, at regne ud hvad noget betyder.. Alt det arbejde/vedligeholdelse, der er i at få det til.
Læs mereSamarbejde og inklusion
1 Samarbejde og inklusion Materielle Tid Alder B4 30-60 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer/stereotyper, skolemiljø Indhold En bevægelsesøvelse, hvor eleverne bliver udfordret på deres interkulturelle
Læs mereEleverne digter videre på historien Historie, dansk og kristendomskundskab. Formuleret direkte til læreren
Stemmer fra Hulbjerg Eleverne digter videre på historien Historie, dansk og kristendomskundskab. Formuleret direkte til læreren v/ Anette Wilhjelm Jahn Her er forslag til opgaver, der sætter fantasien
Læs mereJeg var en ulykkelig elev
Jeg var en ulykkelig elev v/ Cand.jur & phd. Helle Rabøl Hansen fra NO!SE, Network of Independent Scholars (in) Education. Vi er et nyt forskernetværk. Læg mærke til os. Hjemmeside snart på vej. Når jeg
Læs merePERSPEKTIVER PÅ SUNDHED OG FLYGTNINGE I DANMARK
ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER PERSPEKTIVER PÅ SUNDHED OG FLYGTNINGE I DANMARK BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 KÆRE ELEV PERSPEKTIVER PÅ SUNDHED OG FLYGTNINGE I DANMARK En undersøgelse i Børnerådets Børne-
Læs mereFÆLLESSKABENDE DIDAKTIK HELLE RABØL HANSEN. LL.M (MASTER IN LAWS), PH.D. NO!SE, NETWORK OF INDEPENDENT SCHOLARS (IN) EDUCATION. POSTDOC.
FÆLLESSKABENDE DIDAKTIK HELLE RABØL HANSEN. LL.M (MASTER IN LAWS), PH.D. NO!SE, NETWORK OF INDEPENDENT SCHOLARS (IN) EDUCATION. POSTDOC. AU VI DER ARBEJDER MED BØRN OG UNGE KENDER ALLE.. Oplevelsen af,
Læs mereAlkoholdialog og motivation
Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning
Læs mereINSPIRATION TIL ARBEJDET MED OVERGANGE MELLEM
INSPIRATION TIL ARBEJDET MED OVERGANGE MELLEM DAG TIL BUD SFO SKOLE Introduktion Denne inspirationsfolder er primært til dig, der arbejder i førskolegruppen i børnehaven, i SFOen eller børnehaveklassen.
Læs mereMobningens Mange Kræfter
Mobningens Mange Kræfter Af Dorthe Rasmussen Livsmod.net 05.05.2011 dorthe@mobbeland.dk Mobning handler ikke om onde børn Mobning handler om onde mønstre EX-paradigme Mobning er et individ-fænomen. Vi
Læs mereLæseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab
Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb
Læs mereIndhold Målgruppe 5 Din betydning som træner Mål 5 Spørg ind Hvad skal vi lære om? Forældrenes betydning Viden børn, trivsel og fodbold
TRÆNERHÆFTE 1 Målgruppe 5 Indhold Mål 5 Hvad skal vi lære om? 6 Viden børn, trivsel og fodbold 8 Børn, trivsel og fodbold 11 Refleksion noter 12 Samspil og sammenhæng 13 Refleksion noter 14 Din betydning
Læs mereAnti-mobbestrategi. Til elever og forældre på alle afdelinger. Sammen kan vi stoppe mobning, digital mobning og ondsindet drilleri.
Anti-mobbestrategi Til elever og forældre på alle afdelinger Sammen kan vi stoppe mobning, digital mobning og ondsindet drilleri. Måske er indholdet af denne lille folder ikke aktuelt for dig og dine forældre
Læs mereIndholdsfortegnelse: side 1. Indledning side 2. Målgruppe side 2. Problemformulering side 2. Emneafgrænsning og metodebeskrivelse side 3
Indholdsfortegnelse: side 1 Indledning side 2 Målgruppe side 2 Problemformulering side 2 Emneafgrænsning og metodebeskrivelse side 3 Legekultur side 3-4 Børnekultur side 4-5 Børns kultur og børnekultur
Læs mereDigital mobning og chikane
Film 1 4. 6. klasse Lærervejledning Kolofon Digital mobning er udgivet af Børns Vilkår. Materialet er produceret i samarbejde med Feldballe Film og TV. Kort om materialet Tidsforbrug To til tre lektioner.
Læs mereUndervisningsvejledning til udskolingen
Undervisningsvejledning til udskolingen INDHOLDSFORTEGNELSE Introduktion til Min skole Min ven Målgruppe Anvendelse af materialet Tidsforbrug Forberedelse Drejebog for undervisningen Fælles Mål 3 4 4 4
Læs mereVia foredrag, filmklip og øvelser får eleverne nogle redskaber til at løse konflikter og bekæmpe mobning og dårlig stemning i klasselokalet.
Program for VI SKABER FRED! udstilling i Øksnehallen 28.dec. 27.jan. Dato Arrangement 2. jan: Udstillingen åbner 4.jan: AMOK ved Jon K. Lange Tidspunkt: 10.00-12.30 Klassetrin: 4.-6. klasse Varighed: 3
Læs mereSKOLE: Seksuelle overgreb
DIALOG SKOLE SKOLE: Seksuelle overgreb En mand har tidligere begået seksuelle overgreb mod børn. Ved retssagen bliver han dømt og har nu afsonet sin straf. Manden er for nylig flyttet ind hos sin nye kæreste,
Læs mereANTIMOBBESTRATEGI PÅ CHRISTIANSHAVNS SKOLE
ANTIMOBBESTRATEGI PÅ CHRISTIANSHAVNS SKOLE Vi har udviklet vores antimobbestrategi i overensstemmelse med den nyeste mobbeforskning. Vi har etableret et samarbejde med Helle Rabøl Hansen, der har holdt
Læs mereAdvarselssignaler på at dit barn er udsat for mobning:
Advarselssignaler på at dit barn er udsat for mobning: Barnet vil ikke i skole/sfo Barnet er bange for skolevejen Barnet får blå mærker, skrammer og skader Barnets tøj, bøger og andre ting bliver ødelagt,
Læs mereOM BØRNS RETTIGHEDER TIL KLASSE
1 UDDRAG AF STÆRKE SAMMEN OM TIL 7. 10. KLASSE 2 Modul 1 - STÆRKE SAMMEN Til dette tema indgår en stribe links til undersider på redbarnet.dk/skole og andre hjemmesider. Når du har dette dokument åbent
Læs mereTRIVSEL Rødding Skole Lintrup Børnecenter Antimobbestrategi
TRIVSEL Rødding Skole Lintrup Børnecenter Antimobbestrategi Rødding Skole og Lintrup Børnecenter er et lære- & værested for børn med forskellige hjemlige forhold. Skolen og børnecentret skal tage hensyn
Læs mereINTET Janne Teller SPØRGSMÅL TIL HELE ROMANEN FORTÆLLER: BUNKEN AF BETYDNING: Hvilken type fortæller er Agnes?
SPØRGSMÅL TIL HELE ROMANEN FORTÆLLER: Hvilken type fortæller er Agnes? Ville det være blevet en anden fortælling, hvis Sofie var fortælleren? Hvorfor/hvorfor ikke? Hvis ja på hvilken måde? Hvordan er Agnes
Læs mereKonference: Trivsel og kampen mod mobning et fælles ansvar
Konference: Trivsel og kampen mod mobning et fælles ansvar Læringskonsulenterne inviterer til to regionale konferencer om trivsel og antimobning - den 7. december i København og den 14. december i Vejle.
Læs mereOpgaver: Mikkel Hansen. 2. I faktaboksen på side 5 er der indsat en kode. Hvad kaldes sådan en kode? Hvordan virker koden?
Hansen Opgaver: Mikkel Hansen Hvad står der? 1. Hvad kan du finde i bogen? Sæt X Tekst Illustrationer Omslag m.m. Titel Fotos Indholdsfortegnelse Overskrifter Tegninger Stikord Billedtekster Skemaer Sidetal
Læs mereAntimobbestrategi 2018
Antimobbestrategi 2018 Princip for mobning på Lyne Friskole På Lyne Friskole har vi nul tolerance overfor mobning. Det betyder, at når vi bliver bekendt med det, handler vi. Mobbepolitik Lyne Friskole
Læs mereFN s Børnekonvention. Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder
FN s Børnekonvention Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder Der er mange forskellige forståelser af, hvordan børnerettigheder adskiller sig fra menneskerettigheder, og hvad de
Læs mereKAPTAJNEN I BLOMMETRÆET Bodil Bredsdorff
Pædagogisk vejledning til KAPTAJNEN I BLOMMETRÆET Bodil Bredsdorff Udarbejdet af pædagogisk konsulent Sara Sejrskild Rejsenhus TIL LÆREREN Litteraturundervisning på mellemtrinnet skal fokuserer på genre,
Læs merePædagogiske læreplaner skal have fokus på hverdagen!
Pædagogiske læreplaner skal have fokus på hverdagen! Susanne Christensen, pædagog og pædagogisk leder Børnenes Kontors Daginstitution Fra en dag i førskolegruppen, september 2016: Børnene sidder på deres
Læs mereNEJ TAK, til mobning på Storebæltskolen.
NEJ TAK, til mobning på Storebæltskolen. Vi tror på, at børn gør det rigtige hvis de kan Vi er på Storebæltskolen opmærksomme på, at vores elever har udviklingsforstyrrelser på det kognitive, sociale og
Læs mereHolbæk Private Realskole
Holbæk Private Realskole På vores skole går trivsel og læring hånd i hånd. Det lykkes når skole, forældre og elever i fællesskab forstår, hvilken rolle de hver især spiller, og hvilke muligheder vi sammen
Læs mereVELKOMMEN DET GODE BØRNEFÆLLESSKAB FRI FOR MOBBERI ALICEDARVILLE.DK
VELKOMMEN DET GODE BØRNEFÆLLESSKAB FRI FOR MOBBERI FORMÅL MED I AFTEN AT FÅ VIDEN OM HVORDAN I KAN STØTTE PERSONALET I ARBEJDET MED FRI FOR MOBBERI. AT STYRKE ET GODT BØRNEFÆLLESSKAB FOR ALLE BØRN. PROGRAM
Læs mereAntimobbestrategi Gedved Skole 2018
Antimobbestrategi Gedved Skole 2018 1. Indledning 2 2. Forebyggelse 3 Medarbejdere 3 Forældre 4 Elever Indskoling 5 Elever Mellemtrin 6 Elever Udskoling 7 Digital forebyggelse 8 3. Handling 9 Medarbejdere
Læs mereSelvskade fra et ungeperspektiv UCC, den 28. marts 2017
Selvskade fra et ungeperspektiv UCC, den 28. marts 2017 De næste 40 minutter: Børnerådets interesse i selvskade Rettighedsperspektiver Børneinddragelse Mine budskaber i dag: Systemets huller Pædagogernes
Læs mereSkønlitterære tekster
Trin 1 Brevet af Jørn Jensen Læs historien højt i klassen og tal om indholdet. Eleverne vælger en af illustrationerne og laver en billedbeskrivelse. Det kan være mundtligt eller skriftligt. Tal om billedets
Læs mereSelvevaluering 2010/2011
Selvevaluering 2010/2011 Fokus på individualisme og fællesskab 1. Indledning Selvevalueringen på Vejstrup har, som loven kræver, de seneste år været rettet mod det værdigrundlag, som både definerer bestyrelsens
Læs mereAt tænke med øjnene 1. del
At tænke med øjnene 1. del Kapitel 5: Øvelsesark 1 Side 1 af 1 Begrebet at tænke med øjnene betyder, at vi hver især bruger vores øjne og vores hjerner til at kigge på vores omgivelser og de mennesker,
Læs mereKultur og samfund. Tro og Ritualer. Totemdyr
Tro og Ritualer Totemdyr TRIN 1 Opgave: Lav dit eget totemdyr Lad eleverne lave deres eget totemdyr. De skal selv finde på, hvilke egenskaber dyret skal have. Tag udgangspunkt i følgende spørgsmål Hvad
Læs mereHvordan kan Fri for Mobberi bruges sammen med fælles forenklede mål for 0.-2. klasse?
Hvordan kan Fri for Mobberi bruges sammen med fælles forenklede mål for 0.-2. klasse? Fri for Mobberi sætter omsorg og gode børne- og voksenfællesskaber på dagsordenen. Det sker gennem bevidst og systematisk
Læs mereKlassesamtale om begreberne slægt og familie. Hvad betyder de for eleverne i dag og hvad betød de i middelalderen?
ABSALON OG HANS TID PÅ 8 LEKTIONER Lektion Indhold Mine noter 1. lektion Udvalgte aktiviteter som foreslået under I gang med forløbet Drøftelse af mål og undervisningsaktiviteter. 2. lektion Magtens mænd
Læs mereUndervisningsforløb til Randulf Af Rie Borre, Læsekonsulent i Dit Læsekompagni og læsevejleder i Hvidovre Kommune
FORLAG Undervisningsforløb til Randulf Af Rie Borre, Læsekonsulent i Dit Læsekompagni og læsevejleder i Hvidovre Kommune Til eleven Indledning Du skal nu læse bogen Randulf. Bogen består af to dele, en
Læs merePåtænker man at fortsætte med øvelsen Breve (6. -10. klasse), er det en fordel at have de fem voldsformer hængende synligt fremme.
Vejledning Begrebet vold leder ofte tankerne hos børn og unge hen på historier fra nyhedsmedierne og til vold i film. Episoder fra skolegården og klubben kan også være noget af det de tænker på. At voldsbegrebet
Læs mereFolkeuniversitetet. LynTeser. samtaler om fremtiden
Folkeuniversitetet LynTeser samtaler om fremtiden LynTeser har to dele. Del 1 sætter tanker i gang, når I fortæller og lytter til hinanden. I Del 2 bruger I tankerne til at lave LynTeser om, hvordan man
Læs mereINTET Janne Teller SPØRGSMÅL TIL HELE ROMANEN FORTÆLLER: BUNKEN AF BETYDNING:
SPØRGSMÅL TIL HELE ROMANEN FORTÆLLER: Hvilken type fortæller er Agnes? Agnes er en jeg-fortæller, som også er med i historien altså hun er med når det sker der er også kun hende vi ved hvad tænker Ville
Læs mereRS handlingsplan År 2 Christian Bruun Bindslev
Langelinieskolen RS handlingsplan År 2 Christian Bruun Bindslev 2015-2016 [Skriv tekst] Side 0 TAL OM DET Handlingsplan for RS i foråret 2016 Planen er i tre dele: 1. Mellemtrin, udskoling, SpK og M2 2.
Læs mereHvad er hvad? - Drilleri, konflikt, mobning.
Hvad er hvad? - Drilleri, konflikt, mobning. Definition: Der er mange myter om mobning. Ofte benyttes begrebet mobning i flere betydninger eller som synonym for mere uskyldige former for drillerier eller
Læs mereUndervisningsvejledning klasse
Undervisningsvejledning 3.-10. klasse I forbindelse med den årlige trivselsdag har jeres skole tilmeldt sig Call me og Red Barnets kampagne Min skole Min ven. Det betyder, at hver klasse på skolen skal
Læs meresker der?, Er det brandalarmen? og Hvad skal vi gøre nu?
Tanker og følelser Kapitel 3: Øvelsesark 1 Side 1 af 2 Vi tænker hele tiden, og tankerne kommer i forskellige størrelser. Vi kan have store tanker, små tanker og dem midtimellem. Følelser findes også i
Læs mereAntimobbestrategi for Balle Musik - & Idrætsefterskole
Antimobbestrategi for Balle Musik - & Idrætsefterskole På Balle tolererer vi ikke mobning, men skulle vi alligevel støde ind i begrebet, handler vi med det samme. Vi er forpligtede på at have en handleplan
Læs mereMOBNING ET FÆLLES ANSVAR
MOBNING ET FÆLLES ANSVAR AT DRILLE FOR SJOV AT DRILLE FOR ALVOR I Galaksen arbejder vi med at forebygge mobning. Mobning har store konsekvenser både for de børn, der bliver mobbet og de børn, der befinder
Læs mereEt skjold af rettigheder til børn, der mobbes
Et skjold af rettigheder til børn, der mobbes Jeg græder hver eneste aften, før jeg går i seng. Dem fra min gamle skole skriver hele tiden klamme beskeder til mig på Facebook. Og de truer mig! Jeg er bange,
Læs mereAntimobningspolitik for Gesten Centralskole.
Børn, der trives kan lære Voksne, der trives kan undervise Antimobningspolitik for Gesten Centralskole. Hvis mobning skal begrænses, skal de 3 Vér på arbejde. vision om, at trivslen kan forbedres ved en
Læs mereSeksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11
Foto: Cathrine Søvang Mogensen Min far voldtog mig 200 gange Gerningsmænd slipper godt fra det, når seksuelle overgreb på børn ikke anmeldes. Line blev seksuelt misbrugt af sin far i hele sin opvækst.
Læs mereAnti-mobbestrategi. Til elever og forældre på alle afdelinger. Sammen kan vi stoppe mobning, digital mobning og ondsindet drilleri.
Anti-mobbestrategi Til elever og forældre på alle afdelinger Sammen kan vi stoppe mobning, digital mobning og ondsindet drilleri. Måske er indholdet af denne lille folder ikke aktuelt for dig og dine forældre
Læs mereTrivselspolitik antimobbestrategi
Trivselspolitik antimobbestrategi På Skt. Knuds Skole tror vi på, at hvert enkelt menneske er en unik skabning, der har en umistelig værdi og et selvfølgeligt krav på at have lov til at være den man er.
Læs mereByskovskolens ANTI-mobbestrategi
Vedtaget af skolebestyrelsen januar 2017 - Revideres juni 2018 Formål Formålet med anti-mobbestrategien er at sikre, at Byskovskolen er et trygt sted, hvor eleverne trives, deltager aktivt i undervisningen
Læs mereMateriale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning
Dit Liv På Nettet - Manus 8. klasse Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning 2015 Center for Digital Pædagogik Forord Dette manuskript er tilknyttet præsentationen
Læs merePARKSKOLEN-HERNING.DK. Børn kan - sund læring... Vores skole O KLASSE EGET KØKKEN SPIRERNE FÆLLESSKAB FANTASI
PARKSKOLEN-HERNING.DK Børn kan - sund læring... Vores skole O.- 10. KLASSE EGET KØKKEN SPIRERNE FÆLLESSKAB FANTASI BØRN KAN - SUND LÆRING... PARKSKOLEN Vigtig sætning Parkskolen er vort hjertebarn. Skabt
Læs mereVIDEN FRA UDDANNELSESFORLØBET BØRN PÅ TVÆRS AF GRÆNSER
VIDEN FRA UDDANNELSESFORLØBET BØRN PÅ TVÆRS AF GRÆNSER Arrangeret af Afdeling for Traume- og Torturoverlevere, Psykiatrien i Region Syddanmark Finansieret af Social- og Integrationsministeriet I 2009 bevilgede
Læs mereMobning - må vi så være fri!
Mobning - må vi så være fri! Handlingsplan for indsats mod mobning på Nibe Skole Forord I sommeren 1999 blev der ved Nibe Skole nedsat en arbejdsgruppe, der fik til opgave at komme med forslag til initiativer
Læs mereLindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10.
Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10. Hvem elsker det sorte får? Hvem elsker den uregerlige dreng som aldrig kan gøre som han skal. Hvem
Læs mereDEN STORE DEN STORE THOMAS WINDING THOMAS WINDING UDSTILLING UDSTILLING
0.- 6. KLASSE TIL LÆREREN Undervisningsmateriale om hunde, rettigheder, børn og FN og frikadeller Et indblik i Thomas Windings univers Dette hæfte har opgaver knyttet til Thomas Windings historie Har børn
Læs mereVelkommen til 2. kursusdag. Mødet med plejebarnet og barnets familie
Velkommen til 2. kursusdag Mødet med plejebarnet og barnets familie Dagens læringsmål At deltagerne: Kan understøtte plejebarnets selvværd og trivsel ved, at barnet føler sig hørt, respekteret og anerkendt
Læs mereÅrsplan for kristendom i 2.a
Årsplan for kristendom i 2.a Fællesmål: Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen hos det enkelte
Læs mereINTET Janne Teller SPØRGSMÅL TIL HELE ROMANEN FORTÆLLER: BUNKEN AF BETYDNING:
SPØRGSMÅL TIL HELE ROMANEN FORTÆLLER: Hvilken type fortæller er Agnes? Agnes er en jeg-fortæller, der beskriver noget der skete for 8 år siden. Agnes er en del af det der sker, men er stadig som en flue
Læs mereUDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14
UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 9.00-9.15 Hvad har jeg gjort anderledes siden sidst? 9.15-10.00 Iltningsretning og PUMA 10.00-10.15 Pause 10.15-11.30 KRAP 11.30-12.00 Frokost 12.00-13.00
Læs mere(Mis)trivsel i skolen -og modtræk
(Mis)trivsel i skolen -og modtræk Krøllede skoleliv nedslag fra interviews på en produktionsskole i juni 2016-98 % af eleverne har haft negativ skolegang. - Oplevelser som meget negative forhold til lærerne,
Læs mereEVALUERING EVALUERING PÅBEGYNDES INDEN TRÆNING!
EVALUERING Hvordan kan man vide, om træningen har nyttet? For at få svar på det kan en evaluering være til hjælp. En evaluering kan have flere formål. Et formål kan være at gå igennem, hvordan selve træningen
Læs mereTematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark
Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Med den voksende jødeforfølgelse i 30 ernes Tyskland steg behovet for jødisk udvandring. De fleste lande, inklusiv Danmark, var dog ikke villige til
Læs mereGENFÆRD. UNDERVISNINGSMATERIALE Litteraturguide ARBEJDSOPGAVER & SPØRGSMÅL KLASSE.
UNDERVISNINGSMATERIALE Litteraturguide ARBEJDSOPGAVER & SPØRGSMÅL 8.-9. KLASSE LÆRERVEJLEDNING Genfærd er en alvorlig roman for unge om mobning og selvmord, og de efterfølgende følelser af skyld, skam
Læs mereDialogspørgsmålene er inddelt i to temaer: seksuelle overgreb og vold.
Dialog SKOLE Dialogspørgsmålene er velegnede til at sætte temaet Overgreb på dagsordenen i en personalegruppe i forhold til, hvordan I bør handle, når der opstår viden eller mistanke om overgreb. De kan
Læs mereMobning - må vi så være fri!
Mobning - må vi så være fri! Handlingsplan for indsats mod mobning på Nibe Skole Forord I sommeren 1999 blev der ved Nibe Skole nedsat en arbejdsgruppe, der fik til opgave at komme med forslag til initiativer
Læs mereSct. Severin Skole. Folder om læsning. Mellemste trin og ældste trin
Sct. Severin Skole Folder om læsning Mellemste trin og ældste trin I denne folder finder du gode råd og tips til, hvordan læsningen kan udvikles når først læsekoden er knækket. Kære forældre og elever
Læs mereM O B B E P O L I T I K
PIXI udgave Alle børn har ret til god trivsel s mobbepolitik Dette er en PIXI udgave af Espergærdes Skoles mobbepolitik. På skolens hjemmeside findes den samlede mobbepolitik Mobbepolitikken tager afsæt
Læs mereSpørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper.
Intro Dette emne sætter fokus på: at være udenfor fællesskabet. kontra at være opmærksomme på hinanden. Formål Noget af det, som eleverne på mellemtrinnet er mest bange for, når de er i skole, er at blive
Læs merePædagogisk vejledning http://filmogtv.mitcfudk
Side 1 af 5 Tema: mobning, sammenhold og venskab Fag: dansk Målgruppe: indskolingen Produceret af Nordisk film Udsendelses år: 2005 Varighed: 65 min. Filmen, Fuglekrigen i kanøfleskoven, handler om to
Læs mereLYT OG SPØRG... SKRIV NED... OG REFLEKTER
MOBNINGeller når børn siger MOBNING, skal vi være nysgerrige! PRANK DRILLERI LYT OG SPØRG... SKRIV NED... OG REFLEKTER NÅR VI TALER OM MOBNING, SKAL VI TÆNKE OS OM, FOR DET ER SVÆRT AT FINDE ET ORD, DER
Læs mereMads, mobning og skoleklassen som mikrosamfund. -Mobning gentænkt
Mads, mobning og skoleklassen som mikrosamfund -Mobning gentænkt V/ Helle Rabøl Hansen. Cand. Jur. og Ph.d. Århus Universitet. Institut for Uddannelse og Pædagogik /exbus 1Hrh / dpu / exbus Mobning gentænkt
Læs mereGRIB IND Et værktøj til forebyggelse af mobning på arbejdspladsen. Fokus på de roller, vi kan indtage
GRIB IND Et værktøj til forebyggelse af mobning på arbejdspladsen Fokus på de roller, vi kan indtage v. psykolog Tine Ravn Holmegaard CRECEA TRH@CRECEA.DK mobil: 2428 9151 FORMÅL Indblik i vidnetypologien
Læs mere