AKT-klassen på Limfjordsskolen Struer. -Et specialundervisningstilbud til børn i AKTvanskeligheder.

Transkript

1 AKT-klassen på Limfjordsskolen Struer -Et specialundervisningstilbud til børn i AKTvanskeligheder. Struer Kommune, februar 2017

2 Indhold Indhold... 1 Indledning... 2 Målgruppe... 2 Visitation... 3 Organiseringsform - et individualiseret tilbud i den fælles skole... 3 Pædagogik... 4 Den pædagogiske værktøjskasse... 5 Forældresamarbejde... 6 Tværfagligt samarbejde... 6 Elevplaner... 6 Overgang fra daginstitution/afgivende skole til specialklasserne... 7 Sejlet - et skærmende tilbud i Limfjordsskolens SFO og klub... 9 Målgruppe... 9 Indmelding... 9 Organisering... 9 Elevplan...10 Pædagogik...10 Den pædagogiske værktøjskasse...10 Forældresamarbejde...10 Tværfagligt samarbejde

3 Indledning Limfjordsskolen Struer etablerede et tilbud til børn i AKT-vanskeligheder med opstart august Denne folder beskriver tilbuddets indhold og rammer. Tilbuddet er organiseret i henhold til folkeskoleloven, hvorfor det tager udgangspunkt i folkeskolens formålsparagraf om at fremme elevens alsidige udvikling. Alle aktiviteter tilrettelægges derfor med henblik på en kontinuerlig udvidelse af barnets selvstændighed samt potentielle handlemuligheder. Tilbuddet organiseres med en lille gruppe, der med afsæt i barnets særlige behov fungerer som barnets daglige udgangspunkt og understøtter barnets trivsel samt faglige og sociale udvikling. Samtidig kan barnet, blive tilknyttet en almindelig stamklasse og i det omfang man vurderer det pædagogisk forsvarligt, naturligt deltage i stamklassen og andre fælles begivenheder på en almindelig folkeskole. Der arbejdes frem mod fuld integration i stamklassen. Målgruppe Børnene visiteres til en plads i AKT-klassen af kommunens visitationsudvalg. Undervisningen varetages af et kompetent og uddannet team bestående af både lærere og pædagoger. Normeringen bliver som anbefalet på området og ud fra gruppens behov. Målgruppen er potentielt normalt begavede børn, der vedvarende udviser adfærdsmønstre, der signalerer, at de er i vanskeligheder i forhold til Adfærd, Kontakt og Trivsel. Eksempler på denne type adfærd: Barnet virker deprimeret, er negativ og opgivende. Er anspændt. Er afvisende ( lad mig være ). Usikker og forvirret ( det kan jeg ikke finde ud af ). Har lav frustrationstærskel (en kort lunte) og reagerer overraskende voldsomt. Er tyndhudet, bliver meget nemt ked af det og såret. Kommer ofte i konflikt med andre børn eller med voksne. Er urolig, ukoncentreret, støjende. Reagerer på irettesættelser med vrede. Lukker af for omverdenen (gemmer sig, lukker øjnene, kravler under bordet, lægger arme over hovedet). Mangler nysgerrighed og videbegær. Er vanskelig at motivere og giver hurtigt op. Nogle børn viser separationsangst, er klyngende, klæbende og vanskelig at trøste. Virker passive og hjælpeløse. Andre børn er undvigende, forventer at blive afvist, søger at være emotionelt selvtilstrækkelig, at leve uden andres støtte og kærlighed. Virker asociale ( Jeg vil ikke være med ). Siger høje lyde og reagerer kun begrænset på andres reaktion herpå. Angstprægede og aggressive reaktioner. Har svært ved at reflektere over hændelser. Har svært ved at beskrive egne følelser og tanker. Børnene har eksekutive vanskeligheder, som betyder, at de er afhængige af voksen styring og guidning. De har f.eks. vanskeligt ved mentalisering, at udvise empati, at få overblik, ved planlægning, monitorering af 2

4 adfærd, motivation, koncentration, styring af emotioner, impulshæmning, initiering, arbejdshukommelsen og fleksibilitet. Børnenes adfærd og vanskeligheder påvirker både deres faglige og sociale udbytte af skolegangen. Med udgangspunkt i at trivsel og tryghed kommer før læring, visiteres børnene her til et tillbud, hvor der i den lille AKT-klasse vil være fokus på at træne de nødvendige sociale og personlige færdigheder for at kunne indgå i en almen klasse samtidig med at børnene får mulighed for at modtage den fag-faglige undervisning i en tilpasset kontekst. Målgruppen omfatter altså børn, der har de kognitive forudsætninger for at gå i en almenklasse, men som adfærdsmæssigt ikke formår at deltage i en periode af varierende varighed. Det kan dreje sig om elever, der er diagnosticerede med fx ADHD, oppositionel adfærdsforstyrrelse, socialkognitive vanskeligheder eller en form for tilknytningsforstyrrelse. Visitation Visitationen til specialklasserne varetages af visitationsudvalget på baggrund af en pædagogisk psykologisk vurdering og efter indstilling fra elevens skole/daginstitution i samarbejde med elevens forældre og evt. eleven. Der visiteres typisk én gang årligt dog er der undtagelser ved tilflytning til kommunen eller i særligt akutte tilfælde. Revisitation: Der afholdes et årligt møde hvor en repræsentant fra PPR, lærer/pædagog og ledelsesrepræsentant samt forældre deltager. Dette møde placeres i god tid i forhold til fristen for visitationsprocessen. Inden mødet har personalet udfærdiget en elevplan, hvor barnets faglige, personlige og sociale kompetencer er beskrevet, samt hvilke mål, der er opnået siden sidst, og hvordan man vil arbejde videre med dette i den kommende periode. Elevplanen skal være mødedeltagerne i hænde i rimelig tid før mødet. Barnets udvikling beskrives, der drøftes inklusionspotentiale samt om barnet er velplaceret, og hvorvidt der skal genansøges om plads i specialtilbuddet. Organiseringsform - et individualiseret tilbud i den fælles skole Undervisningen tilbydes i henhold til den til enhver tid gældende folkeskolelov, bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand samt gældende bekendtgørelse om undervisningstimetal i folkeskolen. Når barnet bliver visiteret til specialklasserækken har det sit udgangspunkt i en mindre gruppe. Specialeleverne kan, i det omfang de profiterer af det, tilknyttes en stamklasse (almen klasse) i enkelte eller flere timer. Det er barnets individuelle handleplan og aktuelle situation, der afgør, om barnet bliver i specialklassen hele eller dele af skoledagen. Det er personalet i specialklassen, der koordinerer, og er initiativtager til barnets deltagelse i stamklassen, forældrene orienteres altid. Tilbuddet tager udgangspunkt i det enkelte barns ressourcer og særlige behov og bærer hele vejen præg af en høj grad af individualisering. Der vil derfor være eksempler på elever, der i meget begrænset omfang deltager i aktiviteter/undervisning i den almene skole og eksempler på elever der i stigende grad deltager og med årene udsluses helt til stamklassen. 3

5 Når det for den enkelte elev bliver aktuelt med inklusion i en almenklasse, udpeger skolen en relevant stamklasse. Inklusionsforløbet tilrettelægges altid i samarbejde med PPR og forældre. I specialklasserne tager undervisningen udgangspunkt i folkeskolens fælles mål. Det særlige er undervisningens tilrettelæggelse og konteksten den udføres i. Essensen er, at der tages udgangspunkt i det enkelte barns behov og kompetencer, og det vil være den voksne omkring barnet, der løbende beslutter, hvor det primære fokus ligger. Denne vurdering foregår altid i samarbejde med teamet, samarbejdspartnere fra PPR og forældrene. Undervisningen vil varetage børnenes særlige behov, træne bestemte kompetencer, færdigheder osv. Der vil være ro, en individuel arbejdsplads, tilpasset undervisningsmateriale og tæt voksenkontakt og dermed mulighed for at fordybe sig med undervisningen på præmisser, der er tilpasset den enkeltes kompetencer og potentialer. Der vil være ture ud af huset og aktiviteter uden for skema, hvor målet i høj grad er social træning og personlig udvikling. Der vil være skift i aktiviteter og planlagte pauser i løbet af dagen. I det omfang personalet i specialklassen vurderer, at det er hensigtsmæssigt, vil gruppen deltage i skolens og stamklassens almindelige fælles tilbud som eksempelvis forældrearrangementer, emneuger og ekskursioner. Specialklasserne har også fælles arrangementer i løbet af året. Pædagogik Vi arbejder ud fra begrebet Livsduelighed : En livsduelig elev, er en elev som optimalt har udviklet og fået udfordret sine evner, både fagligt, socialt, kropsligt og personligt. Eleven kender sine ressourcer og grænser og kan tage ansvar for eget liv og indgå i ansvarligt fællesskab med andre. Der vil på Limfjordsskolen Struer være fokus på skolefagligheden i specialtilbuddene ved at dyrke de styrker eleverne har. Vi er fagligt ambitiøse på børnenes vegne, samtidig med at vi også har fokus på udvikling og træning af sociale, kropslige og personlige kompetencer. Pædagogikken og didaktikken tager udgangspunkt i en forståelse af, at disse børn gør det rigtige, hvis de kan. Der arbejdes ud fra individuelle handleplaner. Specialpædagogik går ud på at tilrettelægge elevens dagligdag, så udviklingsmulighederne frigøres bedst muligt. Det vil dreje sig om både specialundervisning og om specialpædagogik. Børn med eksekutive vanskeligheder har brug for en struktureret, eventuelt visuelt understøttet, genkendelig og forudsigelig skoledag. Derudover har disse børn særlige sociale vanskeligheder, som skal understøttes af social træning. Den sociale træning er en del af skoletilbuddet, idet børnenes sociale udvikling og trivsel er en forudsætning for den faglige udvikling. 4

6 Der vil være fokus på skolefagligheden i tilbuddet ved at dyrke de faglige styrker eleverne har og dermed være ambitiøse på børnenes vegne. Dette kan eksempelvis fremmes ved at udvide undervisningen i et eller flere fag, hvor barnet har særlige kompetencer. Eleverne får relevante IT-programmer og -udstyr stillet til rådighed. I relation til målgruppen vil der ligeledes være fokus på behovet for strukturering og guidning i frikvarterer. Hver elev tilknyttes egen kontaktlærer/pædagog, der står for den primære kontakt med barn og familie samt udfærdigelsen af den individuelle elevplan. Tilbuddet forudsætter et udvidet teamsamarbejde mellem stamklasselærerne og AKT-klasselæreren med henblik på at sikre børnenes mulighed for (fagligt og socialt) gradvis tilknytning og med tiden fuld integration i stamklassen. Det handler eksempelvis om fagligt indhold i undervisningen, om besøg i stamklassen eller besøg af stamklasseelever i AKTklassen. Dette tilrettelægges af AKTklasselæreren ud fra kendskabet til de enkelte elever og gruppen. Den pædagogiske værktøjskasse Personalet omkring specialklasserne har både motivation og faglige kompetencer i forhold til at arbejde med netop denne børnegruppe. Personalegruppen er tværfaglig, der er ansat både pædagoger og lærere. Desuden har skolen egen ergoterapeut, læsevejledere og veluddannede AKT-lærere, der alle kan give faglig sparring til specialklassernes personale. Forudsigelighed er centralt både i forhold til relationer og dagligdag. Til undervisning i sociale og personlige kompetencer kan anvendes kognitive værktøjer som Trin for Trin, KAT-kassen, eksternalisering, social story og tegneseriesamtaler. Skoledagen indrettes med genkendelig og tydelig struktur. Dagsprogrammet fremlægges/aftales om morgenen, der kan anvendes piktogramtavle til visuelt at vise og fastholde dagens program. Barnet guides i løbet af dagen, således det lærer at bruge dagsprogrammet med piktogrammerne til at give sig selv overblik og tryghed. Desuden kan støttesystemer som farvekoder, tegn, visuelle handleanvisninger, belønningssystemer osv. anvendes. Den strukturerede pædagogik sigter mod at give barnet svar på følgende spørgsmål (de 8 H er): 1. Hvad skal jeg lave indhold 2. Hvorfor skal jeg lave det skabe mening 3. Hvornår skal jeg lave det tidspunkt 4. Hvor skal jeg lave det placering 5. Hvem laver jeg det med voksne, børn 6. Hvordan laver jeg det metode 7. Hvor længe skal jeg lave det tidsperspektiv 8. Hvad skal jeg lave bagefter indhold (9. Hvad er min plan B? nødplan) 5

7 Eleverne vil i vid udstrækning arbejde i de samme bøger og med de samme materialer, som stamklassen - dog med mulighed for at tilpasse og differentiere materialet i den ene eller anden retning i forhold til barnets faglige styrker og svagheder. Pædagogikken bygger på tanken om, at barnet med oplevelser af mestring og succes, vil tilegne sig erfaringer, strategier og kompetencer, hvilket vil medføre størst mulig grad af trivsel, udvikling og inklusion. Vi arbejder hele tiden med zonen for nærmeste udvikling. Der arbejdes målrettet på at hjælpe børnene fra ydrestyring til indrestyring, med andre ord at barnet bevæger sig fra kan-ikke over kan-med-hjælp til kan-selv. Vi anvender elevsamtaler for at understøtte den tætte relation mellem barn og voksen og til hele tiden at have føling med barnets egen oplevelse af skolelivet samt at evaluere og sætte mål for den næste tid. Forældresamarbejde Vi tilstræber et højt kommunikationsniveau, løbende dialog og tæt samarbejde med forældrene. Der udarbejdes individuelle mål og tiltag i en levende elevplan, der fungerer som et arbejdsredskab i dagligdagen og som et udgangspunkt for årets forældresamtaler. Der tilbydes forældresamtaler/møder efter behov, men mindst to i løbet af skoleåret. AKT-klassen har sin egen side på skoleintra. Her bliver der skrevet om skoledagen generelt, og samtidig vil der være en personlig kontaktbog til skole-hjemsamarbejdet. På siden informeres også om den kommende tids aktiviteter og undervisning. Hvis eleven tilknyttes en stamklasse kan forældrene samtidig få adgang til stamklassens side på intra, derved sikres muligheden for at holde sig orienteret om de fælles informationer for alle i stamklassen. Forældrene vil blive inviteret til stamklassens forældrearrangementer, men der vil også ved behov afholdes forældremøder kun for AKT-klassens forældre. Tværfagligt samarbejde Der afholdes teammøder omkring barnet, når der skønnes behov for faglig sparring med forældre og relevante fagpersoner som eksempelvis talepædagog, ergoterapeut, psykolog, pædagogisk konsulent og skolesygeplejerske. Personalet i AKT-klassen vil samarbejde tæt med PPR både i forhold til vurdering af barnets trivsel og udvikling samt i forhold til faglig sparring med relevante faggrupper fra PPR, skolens sundhedsplejerske, pædagogisk konsulent osv. Elevplaner Elevplanen er et levende dokument, der evalueres og justeres med jævne mellemrum. Formål med elevplanen: At styrke samarbejdet mellem skole, elev og forældre om at øge elevens udbytte af undervisningen og muligheden for at skabe sammenhæng og mening i elevens skoledag. 6

8 At styrke evalueringen af elevens udbytte af undervisningen og elevens alsidige udvikling. At bidrage til kvalificering af tilrettelæggelse og udførelse af undervisningen. At give skole, forældre og elev overblik over status og nye mål for elevens faglige, sociale og personlige udvikling. At øge sammenhængen mellem hjemmets og skolens forståelse for elevens behov og indsats for elevens udvikling. At forældrene oplever medinddragelse og tager medansvar for elevens udvikling. Elevplanens form og indhold: Elevplanen omfatter elevens faglige kompetencer samt elevens sociale og personlige kompetencer. Elevplanen har et fremadrettet sigte og danner grundlag for undervisningens videre planlægning og tilrettelæggelse. Elevplanen tilpasses den enkelte elev ud fra en individuel vurdering af elevens samlede faglige og sociale situation. Det vil også sige, at det kan variere fra elev til elev, hvor meget der skrives ud for hvert fag. Der formuleres konkrete, relevante og vedkommende mål og tiltag for elevens personlige, sociale og faglige udvikling. Elevplanen skal kun have fokus på de mål, det er vigtigst at arbejde med i den nærmeste tid. Opnåede mål erstattes af nye relevante mål. Elevplanens mål italesættes overfor eleven, og hvor det giver mening, bør eleven via elevsamtaler være med til at formulere og evaluere mål og tiltag. Elevplanen bygges op omkring SMTTE-modellen og forældrene kan til enhver tid orientere sig i elevens elevplan på skolens intraside. Overgang fra daginstitution/afgivende skole til specialklasserne Når barnet er visiteret til specialklasserne starter samarbejdet omkring at give barnet den bedst mulige overgang til Limfjordsskolen. Afhængigt af tidsfristen frem til elevens start hos os, sammensætter vi et overgangsforløb som giver eleven og forældrene den bedst mulige start hos os. Det vil være forskelligt, hvilke tiltag der skal til, for at sikre det enkelte barn (og familie) en tryg overgang til specialklasserne. Skolen tager initiativ til samarbejdet med forældre og afgivende skole/institution. Forældrene inviteres af skolen til et besøg, hvor de vil få mulighed for at høre mere om tilbuddet, rundvisning på skolen, stille spørgsmål og fortælle om eget barn. Der afholdes ligeledes et møde mellem den afgivende institution/skole, PPR og Limfjordsskolen med formålet at videregive erfaringer og oplysninger om, hvad der er godt at være opmærksom på i forhold til barnet. Ved mødet deltager personale fra begge institutioner samt andre relevante fagpersoner. Oplysninger fra børnepsykiatrisk eller psykologisk udredning bør følge barnet. Barnet vil sammen med forældre eller en voksen fra den afgivende institution/skole få mulighed for at besøge skolen og den nye klasselærer/kontaktperson før skolestart. Forløbet aftales individuelt i fællesskab med forældre og evt. afgivende institution. 7

9 Kontaktoplysninger: Afdelingsleder Helle Noer Jepsen Mail: Telefon: eller

10 Sejlet - et skærmende tilbud i Limfjordsskolens SFO og klub Sejlet er Limfjordsskolens SFO- og klubtilbud til børn, der er tilknyttet skolens specialrække. Formålet er at sikre børnenes optimale trivsel, udvikling og læring. Tilbuddet organiseres som en integreret del af skolens SFO og klub, der med afsæt i barnets særlige behov understøtter barnets trivsel samt kognitive og sociale udvikling. Barnet vil deltage i fælles aktiviteter med SFO ens og klubbens øvrige børn i det omfang, det giver mening for det enkelte barn. Sejlet har til huse dels i Limfjordsskolens SFO Gimsing, dels i Limfjordsskolens klub, Midtbyen. Således er børnene en naturlig del af det almene SFO- og klubmiljø. Vi har en fast base, hvor børn tilknyttet Sejlet har mulighed for at trække sig tilbage fra det store fællesskab, når det er behovet. Dels er der et lokale primært forbeholdt børn tilknyttet Sejlet, dels benytter vi de to skoleafdelingers fag- og kulturlokaler og udeområder. I Sejlet Gimsing, er der tilknyttet to primærpædagoger. I Sejlet/klubben Midtbyen, er der tilknyttet to primærpædagoger og en pædagogmedhjælper. Målgruppe Børnene har forskellige udfordringer. Det kan eksempelvis være børn med: Kognitivt niveau under normalområdet Generelle eller specifikke udviklingsforstyrrelser Opmærksomhedsproblemer Adfærd, kontakt og trivselsproblemer Socio-emotionelle vanskeligheder Vanskeligheder inden for autismespektret ADHD Det drejer sig om børn, der vil profitere af at have et almindeligt SFO- /klubtilbud omkring sig. Indmelding Ønsker man at gøre brug af SFOtilbuddet i tilknytning til specialtilbuddet vil der blive opkrævet forældrebetaling. Forældrene skal som udgangspunkt selv indmelde og udmelde deres barn via digital pladsanvisning eller via en kontakt til Infocenteret. Hvis barnet har en betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, har man mulighed for at ansøge om delvis behandlingsmæssig friplads. Det gør man ved at kontakte barnets sagsbehandler i Børne- Familiecenteret. Tilskuddet til behandlingsmæssig friplads gives som 50 % af forældrebetalingen. Man skal være opmærksom på, at man inden ansøgning om behandlingsmæssig friplads, skal søge økonomisk friplads. Det gør man ved at henvende sig til Infocenteret. Organisering Sejlet er et integreret tilbud i Limfjordsskolens SFO/klub, hvilket muliggør, at børnene alt efter dagsform kan opholde sig i de større børnefællesskaber. De kan individuelt eller sammen med andre børn tilknyttet Sejlet, skærmes af en af deres primærpædagoger eller ved hjælp af udvalgte aktiviteter. 9

11 Elevplan Efter barnets start i skolens specialklasse og Sejlet, udarbejdes en elevplan for barnet. Elevplanen indeholder såvel faglige som sociale mål og indsatser for det enkelte barn og bliver til i samarbejde mellem pædagog og lærer. Sejlet har et selvstændigt punkt i elevplanen. Pædagogik Specialpædagogikken går ud på at tilrettelægge barnets dagligdag, så udviklingsmulighederne for det enkelte barn styrkes bedst muligt. Indsatserne koordineres i skole og SFO/klub og bliver til i et tværfagligt samarbejde. Dvs. at pædagogisk sparring og rådgivning er en obligatorisk del af arbejdet med barnet. Pædagogikken er kendetegnet ved: Tydelig og gennemført struktur Overskuelighed Regelmæssighed Visualisering Sammenhæng i hverdagen Omsorg Tryghed Pædagogerne tilknyttet Sejlet skal i samarbejde med barnets lærere stå for den primære kontakt med forældre og relevante fagpersoner samt for udfærdigelsen af den individuelle elevplan. Den pædagogiske værktøjskasse Primærpædagogerne har både faglige kompetencer og motivation i forhold til at arbejde med børn tilknyttet Sejlet. Konkret vil vi arbejde med: Kortlægning/udforskning af barnets livsarenaer Støtte til opbygning af værdifulde sociale relationer mhp. meningsskabelse At tillægge forskellighed værdi At se den gode mening bag handlingen uanset om den er hensigtsmæssig eller ej Sproglig opmærksomhed At vi taler pænt til og om hinanden Guidning til hensigtsmæssig adfærd Mangeartede udtryksformer Forældresamarbejde Vi tilstræber et højt kommunikationsniveau, løbende dialog og tæt samarbejde med forældrene. Der udarbejdes individuelle mål og tiltag i elevplanen. Endvidere har vi en kontaktbog for det enkelte barn. Den findes ligeledes på forældreintra. Tværfagligt samarbejde Vi har et tæt samarbejde med PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning), som har deres jævnlige gang på skolen både i forhold til vurdering af barnets udvikling samt i forhold til faglig sparring. Det kan f.eks. være tale-hørekonsulent, ergoterapeut, fysioterapeut, psykolog eller specialpædagogisk konsulent. 10