Autismecenter i Struer Kommune. -Et vidtgående tilbud til børn med autismespektrumforstyrrelser.

Transkript

1 Autismecenter i Struer Kommune -Et vidtgående tilbud til børn med autismespektrumforstyrrelser. Struer Kommune, februar 2017

2 Indhold Indhold... 1 Indledning... 2 Målgruppe... 2 Visitation... 3 Organiseringsform - et individualiseret tilbud i den fælles skole... 3 Pædagogik... 4 Den pædagogiske værktøjskasse... 5 Forældresamarbejde... 6 Elevplaner... 6 Forældrekurser... 7 Tværfagligt samarbejde... 7 Overgang fra daginstitution/afgivende skole til autismecenter... 8 SFO... 9 Indmelding... 9 Overgang fra daginstitution/afgivende skole til autismecenter

3 Indledning Struer Kommune etablerede med opstart 1. august 2015 et tilbud til børn med autismespektrumforstyrrelse. Denne folder beskriver tilbuddets indhold og rammer. Tilbuddet er organiseret i henhold til folkeskoleloven, hvorfor det tager udgangspunkt i folkeskolens formålsparagraf om at fremme elevens alsidige udvikling. Alle aktiviteter tilrettelægges derfor med henblik på en kontinuerlig udvidelse af barnets selvstændighed samt potentielle handlemuligheder. Tilbuddet organiseres i små grupper, der med afsæt i barnets særlige behov fungerer som barnets daglige udgangspunkt og understøtter barnets trivsel samt faglige og sociale udvikling. Samtidig kan barnet tilknyttes en almindelig stamklasse og, i det omfang man vurderer det pædagogisk forsvarligt, naturligt deltage i stamklassen og andre fælles begivenheder på en almindelig folkeskole. Målgruppe Målgruppen er børn, der fungerer på en måde, som er foreneligt med en diagnose inden for autismespektret. Børnene visiteres til en plads i autismecenteret af kommunens visitationsudvalg. Tilbuddet indbefatter en særordning for såvel skole- som fritidsdelen. Undervisningen varetages af et kompetent og uddannet team bestående af både lærere, pædagoger og en ergoterapeut. Normeringen bliver som anbefalet på området og ud fra gruppens behov. Autismecenteret er placeret som en skærmet enhed på skolen. Dvs. at man har egen indgang, undervisnings-, toilet- og køkkenfaciliteter, men samtidig har mulighed for at benytte skolens fælles faciliteter som eksempelvis hal, sløjd og musiklokaler. Autismespektrumforstyrrelser er kendetegnet ved vanskeligheder med kommunikation, socialt samspil og forestillingsevne. Det er gennemgribende udviklingsforstyrrelser. Der er store individuelle forskelle i vanskeligheder og behov, som kan variere over tid. Variationen kan være individafhængig såvel som en konsekvens af ændringer i det omgivende miljø. Der optræder typisk en række problemstillinger i skoledagen i tilknytning til autismespektret i form af særegen tænkning og adfærd. Således ses hos nogle af børnene en tvangsmæssig insisteren på uforanderlighed, begrænsede interesser, en tendens til at fokusere på detaljer frem for helheder, sansemæssig afledelighed og hypersensitivitet, irrationel frygt og opmærksomhedsvanskeligheder. Børnene har eksekutive vanskeligheder, som betyder, at de er afhængige af voksen styring og guidning. De har f.eks. vanskeligt ved at få overblik, planlægning, monitorering af adfærd, motivation, impulshæmning, initiering, arbejdshukommelsen, fleksibilitet og organisering af materialer. Eleverne i gruppen fremtræder naturligvis forskelligt, men fælles for eleverne er, at det vurderes, at de med de rette pædagogiske rammer vil kunne indgå i og profitere - fagligt, personligt og socialt - af tilknytningen til autismecenteret og en almindelig folkeskole. 2

4 På en folkeskole får barnet mulighed for at deltage i skole- fritidstilbud samt følge en almindelig klasse i det omfang det enkelte barn kan magte det. Visitation Visitationen til autismecenteret varetages af visitationsudvalget på baggrund af en pædagogisk psykologisk vurdering og efter indstilling fra elevens skole/daginstitution i samarbejde med elevens forældre og evt. eleven. Der visiteres typisk én gang årligt dog er der undtagelser ved tilflytning til kommunen eller i særligt akutte tilfælde. Revisitation: Der afholdes et årligt møde hvor en repræsentant fra PPR, lærer/pædagog og ledelsesrepræsentant samt forældre deltager. Dette møde placeres i god tid i forhold til fristen for visitationsprocessen. Inden mødet har personalet udfærdiget en elevplan, hvor barnets faglige, personlige og sociale kompetencer er beskrevet, samt hvilke mål, der er opnået siden sidst, og hvordan man vil arbejde videre med dette i den kommende periode. Elevplanen skal være mødedeltagerne i hænde i rimelig tid før mødet. Barnets udvikling beskrives, der drøftes inklusionspotentiale samt om barnet er velplaceret, og hvorvidt der skal genansøges om plads i specialtilbuddet. Organiseringsform - et individualiseret tilbud i den fælles skole Når barnet bliver visiteret til autismecenteret har det sit udgangspunkt i autismecenteret. Eleverne kan, i det omfang de profiterer af det, tilknyttes en stamklasse (almenklasse) i enkelte eller flere timer. Det er barnets individuelle handleplan og aktuelle situation, der afgør, om barnet bliver i autismegruppen hele eller dele af skoledagen. Det er personalet i autismegruppen, der koordinerer, og er initiativtager til barnets deltagelse i stamklassen, forældrene orienteres altid. Barnets deltagelse i stamklassen kan ske på egen hånd eller med læreren/pædagogen som støtte, alt afhængigt af kompetencer og behov. Tilbuddet tager udgangspunkt i det enkelte barns ressourcer og særlige behov og bærer hele vejen præg af en høj grad af individualisering. Der vil derfor være eksempler på elever, der i meget begrænset omfang deltager i aktiviteter/undervisning i den almene skole og eksempler på elever der i stigende grad deltager og eventuelt med årene udsluses helt til stamklassen. Når det for den enkelte elev bliver aktuelt med inklusion i en almenklasse, udpeger skolen en relevant stamklasse. Inklusionsforløbet tilrettelægges altid i samarbejde med PPR og forældre. I autismegruppen følger undervisningen så vidt muligt stamklassernes og tager udgangspunkt i årsplanen og de fælles mål. Forskellen er undervisningens tilrettelæggelse og konteksten den udføres i. Essensen er, at der tages udgangspunkt i det enkelte barns behov og kompetencer, og det vil være den voksne omkring barnet, der løbende beslutter, hvor det primære fokus ligger. Denne vurdering foregår altid i samarbejde med teamet, samarbejdspartnere fra PPR og forældrene. Undervisningen vil varetage børnenes særlige behov, træne bestemte kompetencer, færdigheder osv. Det vil være alt fra motorisk træning, over social træning til legende værksteder med f.eks. matematik, dansk og engelsk. 3

5 Der vil være ro, en individuel arbejdsplads, tilpasset undervisningsmateriale og tæt voksenkontakt og dermed mulighed for at fordybe sig med undervisningen på præmisser, der er tilpasset den enkeltes kompetencer og potentialer. Der vil være ture ud af huset og aktiviteter uden for skema, hvor målet i høj grad er social træning og personlig udvikling. Der vil være skift i aktiviteter og planlagte pauser i løbet af dagen. I det omfang personalet i autismegruppen vurderer, at det er hensigtsmæssigt, vil gruppen deltage i skolens og stamklassens almindelige fælles tilbud som eksempelvis forældrearrangementer, emneuger og ekskursioner. Denne organiseringsform fortsætter om eftermiddagen efter samme principper. Børnene vil have base i deres lille gruppe, men har mulighed for sammen med deres voksne at deltage i SFO ens dagligdag og fælles aktiviteter. Pædagogik Pædagogikken og didaktikken tager udgangspunkt i en forståelse af, at disse børn har kroniske og gennemgribende udviklingsforstyrrelser. Der arbejdes ud fra individuelle handleplaner. Specialpædagogik går ud på at tilrettelægge elevens dagligdag, så udviklingsmulighederne frigøres bedst muligt. Inden for autismeområdet vil det dreje sig om både specialundervisning og om specialpædagogik. Børn med autismespektrumforstyrrelser har brug for en meget struktureret, visuelt understøttet, genkendelig og forudsigelig skoledag. Det pædagogiske grundlag for autismecenteret er inspireret af TEACCH principperne med: Tydelig og gennemført struktur Forudsigelighed Overskuelighed Regelmæssighed Visualisering Rytme Sammenhæng i hverdagen Omsorg Tryghed Derudover har disse børn særlige sociale vanskeligheder, som skal understøttes af social træning. Den sociale træning er en del af skoletilbuddet, idet børnenes sociale udvikling og trivsel er en forudsætning for den faglige udvikling. 4

6 Der vil være fokus på skolefagligheden i tilbuddet ved at dyrke de faglige styrker eleverne har og dermed være ambitiøse på børnenes vegne. Dette kan eksempelvis fremmes ved at udvide undervisningen i et eller flere fag, hvor barnet har særlige kompetencer. Eleverne får relevante IT-programmer og -udstyr stillet til rådighed. I relation til målgruppen vil der ligeledes være fokus på behovet for strukturering og guidning i frikvarterer. Der er altid voksne omkring børnene i deres pauser og frikvarterer. Hver elev tilknyttes egen kontaktlærer/pædagog, der står for den primære kontakt med barn og familie samt udfærdigelsen af den individuelle elevplan. Den pædagogiske værktøjskasse Personalet omkring gruppen har både motivation og faglige kompetencer i forhold til at arbejde med netop denne børnegruppe. Personalegruppen er tværfaglig, der er ansat ergoterapeut, pædagoger og lærere. Til undervisning i sociale og personlige kompetencer anvendes kognitive værktøjer som eksempelvis Trin for Trin, KAT-kassen, Gode Tanker, Gode Følelser, eksternalisering, social story og tegneseriesamtaler. Skoledagen indrettes med genkendelig og tydelig struktur. Dagsprogrammet fremlægges/aftales om morgenen, der anvendes piktogramtavle eller struktur app en Memoassist til visuelt at vise og fastholde dagens program. Barnet guides i løbet af dagen, således det lærer at bruge dagsprogrammet med piktogrammerne til at give sig selv overblik og tryghed. Desuden kan støttesystemer som farvekoder, tegn, visuelle handleanvisninger, belønningssystemer osv. anvendes. Den strukturerede pædagogik sigter mod at give barnet svar på følgende spørgsmål (de 8 H er): 1. Hvad skal jeg lave indhold 2. Hvorfor skal jeg lave det skabe mening 3. Hvornår skal jeg lave det tidspunkt 4. Hvor skal jeg lave det placering 5. Hvem laver jeg det med voksne, børn 6. Hvordan laver jeg det metode 7. Hvor længe skal jeg lave det tidsperspektiv 8. Hvad skal jeg lave bagefter indhold Eleverne vil i vid udstrækning arbejde i de samme bøger og med de samme materialer, som stamklassen - dog med mulighed for at tilpasse og differentiere materialet i den ene eller anden retning i forhold til barnets faglige styrker og svagheder. 5

7 Pædagogikken bygger på tanken om, at barnet med oplevelser af mestring og succes, vil tilegne sig erfaringer, strategier og kompetencer, hvilket vil medføre størst mulig grad af trivsel, udvikling og inklusion. Vi arbejder hele tiden med zonen for nærmeste udvikling. Vi anvender elevsamtaler for at understøtte den tætte relation mellem barn og voksen og til hele tiden at have føling med barnets egen oplevelse af skolelivet samt at evaluere og sætte mål for den næste tid. Forældresamarbejde Vi tilstræber et højt kommunikationsniveau, løbende dialog og tæt samarbejde med forældrene. Der udarbejdes individuelle mål og tiltag i en levende elevplan, der fungerer som et arbejdsredskab i dagligdagen og som et udgangspunkt for årets forældresamtaler. Der tilbydes forældresamtaler/møder efter behov, men mindst to i løbet af skoleåret. Autismegruppen har sin egen side på skoleintra. Her bliver der dagligt skrevet om skoledagen generelt, og samtidig vil der være en personlig kontaktbog til skole-hjemsamarbejdet. På siden informeres også om den kommende tids aktiviteter og undervisning. Der vil være billeder fra dagligdagen. I kan ligeledes følge os på skolens facebookgruppe. Hvis eleven tilknyttes en stamklasse kan forældrene samtidig få adgang til stamklassens side på intra, derved sikres muligheden for at holde sig orienteret om de fælles informationer for alle i stamklassen. Elevplaner Elevplanen er et levende dokument, der evalueres og justeres med jævne mellemrum. Formål med elevplanen: At styrke samarbejdet mellem skole, elev og forældre om at øge elevens udbytte af undervisningen og muligheden for at skabe sammenhæng og mening i elevens skoledag. At styrke evalueringen af elevens udbytte af undervisningen og elevens alsidige udvikling. At bidrage til kvalificering af tilrettelæggelse og udførelse af undervisningen. At give skole, forældre og elev overblik over status og nye mål for elevens faglige, sociale og personlige udvikling. At øge sammenhængen mellem hjemmets og skolens forståelse for elevens behov og indsats for elevens udvikling. At forældrene oplever medinddragelse og tager medansvar for elevens udvikling. Elevplanens form og indhold: Elevplanen omfatter elevens faglige kompetencer samt elevens sociale og personlige kompetencer. Elevplanen har et fremadrettet sigte og danner grundlag for undervisningens videre planlægning og tilrettelæggelse. Elevplanen tilpasses den enkelte elev ud fra en individuel vurdering af elevens samlede faglige og sociale situation. Det vil også sige, at det kan variere fra elev til elev, hvor meget der skrives ud for hvert fag. Der formuleres konkrete, relevante og vedkommende mål og tiltag for elevens personlige, sociale og faglige 6

8 udvikling. Elevplanen skal kun have fokus på de mål, det er vigtigst at arbejde med i den nærmeste tid. Opnåede mål erstattes af nye relevante mål. Elevplanens mål italesættes overfor eleven, og hvor det giver mening, bør eleven via elevsamtaler være med til at formulere og evaluere mål og tiltag. Elevplanen bygges op omkring SMTTE-modellen og forældrene kan til enhver tid orientere sig i elevens elevplan på skolens intraside. Forældrekurser Efter behov inviterer vi forældrene til et kususforløb, hvor vi afholder en kort række aftenmøder med forskelligt indhold. Mødet vil typisk vare ca. 2,5 time. Forløb: Kurset er en blanding af oplæg fra autismekonsulent Jette Trillingsgaard og autismecenterets personale samt gruppearbejde og udveksling af erfaringer. Gennem oplæggene formidles viden om diagnoser, vanskeligheder, pædagogiske tilgange og udfordringer i familielivet. Formål med forældrekurserne: o Formidle generel information om autismespektrumforstyrrelser. Mennesker med autisme og sammenlignelige tilstande modtager og bearbejder information på en anderledes måde, end den vi kender fra os selv. Vi vil tage udgangspunkt i denne forskellighed, for der igennem at få en forståelse for den måde, verden opleves på for et menneske med en autismespektrumforstyrrelse (ASF). o Formidle konkret viden om pædagogiske tilgange til børn med ASF diagnose i skole og hjem. Pædagogikken tager sit udgangspunkt i denne anderledes måde at forstå verden på. o Give rum og mulighed for erfaringsudveksling forældrene imellem. Hver aften starter med et fælles oplæg med forskellige temaer. Derefter vil der være mulighed for drøftelse af dagens tema eller andre relevante emner i fælles forum eller små grupper. Der vil være mulighed for at lave mindre ændringer i programmet, hvis forældrene har særlige ønsker for nogle emner/problematikker, de kunne tænke sig at få vendt. Tværfagligt samarbejde Vi har et tæt samarbejde med kommunens autismekonsulent. Autismekonsulenten kommer jævnligt i centeret, er i mange tilfælde det første bindeled mellem hjem, institution og skole samt deltager ved 7

9 møder med forældre eller interne møder i forhold til kvalificering af pædagogikken og supervision af personalet. Der afholdes teammøder omkring barnet, når der skønnes behov for faglig sparring med forældre og relevante fagpersoner som eksempelvis talepædagog, ergoterapeut, psykolog, pædagogisk konsulent og skolesygeplejerske. Personalet i autismegruppen vil samarbejde tæt med PPR både i forhold til vurdering af barnets trivsel og udvikling samt i forhold til faglig sparring med relevante faggrupper fra PPR, skolens sundhedsplejerske, pædagogisk konsulent, læsevejleder osv. Der samarbejdes tæt med afgivende institutioner og skoler i overgangsfasen. Overgang fra daginstitution/afgivende skole til autismecenter Når barnet er visiteret til skoletilbuddet starter samarbejdet omkring at give barnet den bedst mulige overgang til skolen. Afhængigt af tidsfristen frem til elevens start hos os, sammensætter vi et overgangsforløb som giver eleven og forældrene den bedst mulige start hos os. Forældrene inviteres af skolen til et besøg, hvor de vil få mulighed for at høre mere om tilbuddet, rundvisning på skolen, stille spørgsmål og fortælle om eget barn. Der afholdes ligeledes et møde mellem den afgivende institution/skole, PPR og autismecenteret med formålet at videregive erfaringer og oplysninger om, hvad der er godt at være opmærksom på i forhold til barnet. Ved mødet deltager personale fra begge institutioner samt andre relevante fagpersoner. Oplysninger fra børnepsykiatrisk eller psykologisk udredning bør følge barnet. Der udpeges på skolen en primær kontaktperson for barnet, så familie og barn på forhånd ved, hvem de primært skal forholde sig til - særligt i opstarten. Barnet vil sammen med forældre eller en voksen fra den afgivende institution/skole få mulighed for at besøge skolen og den nye kontaktperson før skolestart. Forløbet aftales individuelt i fællesskab med forældre og afgivende institution. Barnet får før starten udleveret en velkomstfolder til Lagunen, som autismecenteret kaldes i daglig tale. Kontaktoplysninger: Afdelingsleder Helle Noer Jepsen Mail: hnj@struer.dk Telefon: eller

10 SFO Autismecenteret er et heldagstilbud, hvilket betyder, at eleven har mulighed for at være tilknyttet tilbuddet i såvel skole- som fritidsdelen. SFOdelen har til huse i autismecenterets egne lokaler. Det pædagogiske personale er det samme som i skoletiden. SFOens aktiviteter foregår i de rammer og strukturer, som børnene kender fra deres skoledag. Børnene vil have mulighed for at deltage i fælles aktiviteter med Limfjordsskolens SFO i det omfang, det giver mening for det enkelte barn. Vi har de samme åbningstider som Limfjordsskolens SFO, er omfattet af de kommunale lukkedage med fællespasning og benytter i varierende omfang de fælles udearealer og skolens øvrige faciliteter. Indmelding Ønsker man at gøre brug af SFOtilbuddet i tilknytning til skoletilbuddet i autismecenteret, vil der blive opkrævet forældrebetaling. Forældrene skal som udgangspunkt selv indmelde og udmelde deres barn via digital pladsanvisning eller via en kontakt til Infocenteret. Hvis barnet har en betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, har man mulighed for at ansøge om delvis behandlingsmæssig friplads. Det gør man ved at kontakte barnets sagsbehandler i Børne- Familiecenteret. Tilskuddet til behandlingsmæssig friplads gives som 50 % af forældrebetalingen. Man skal være opmærksom på, at man inden ansøgning om behandlingsmæssig friplads, skal søge økonomisk friplads. Det gør man ved at henvende sig til Infocenteret. Overgang fra daginstitution/afgivende skole til autismecenter Når barnet er visiteret til skoletilbuddet starter samarbejdet omkring at give barnet den bedst mulige overgang til skolen. Afhængigt af tidsfristen frem til elevens start hos os, sammensætter vi et overgangsforløb som giver eleven og forældrene den bedst mulige start hos os. Forældrene inviteres af skolen til et besøg, hvor de vil få mulighed for at høre mere om tilbuddet, rundvisning på skolen, stille spørgsmål og fortælle om eget barn. Der afholdes ligeledes et møde mellem den afgivende institution/skole, PPR og autismecenteret med formålet at videregive erfaringer og oplysninger om, hvad der er godt at være opmærksom på i forhold til barnet. Ved mødet deltager personale fra begge institutioner samt andre relevante fagpersoner. Oplysninger fra børnepsykiatrisk eller psykologisk udredning bør følge barnet. Der udpeges på skolen en primær kontaktperson for barnet, så familie og barn på forhånd ved, hvem de primært skal forholde sig til - særligt i opstarten. Barnet vil sammen med forældre eller en voksen fra den afgivende institution/skole få mulighed for at besøge skolen og den nye kontaktperson før skolestart. Forløbet aftales individuelt i fællesskab med 9

11 forældre og afgivende institution. Barnet får før starten udleveret en velkomstfolder til Lagunen, som autismecenteret kaldes i daglig tale. Kontaktoplysninger: Afdelingsleder Helle Noer Jepsen Mail: hnj@struer.dk Telefon: eller