Socialt arbejde i landområderne

Transkript

1 Socialt arbejde i landområderne Indledning og baggrund for ansøgningen Kirkens Korshær har som sit formål, at hjælpe socialt udsatte i hele Danmark. Arbejdet er primært koncentreret i byerne, hvor der drives varmestuer, samværstilbud og herberger. Ved årsmødet i 2014 opfordrede chef for Kirkens Korshær Helle Christiansen, til at der etableres opsøgende socialt arbejde på landet i samarbejde med kommunerne. Denne opfordring kom på baggrund af, at Kirkens Korshær kan konstatere, at der i stigende grad er behov for lignende tilbud i landområderne, som de der findes centralt i byerne. Kirkens Korshær oplever, at der i de yderste kommuner, er nødstedte og socialt udsatte mennesker, der har vanskeligheder ved at mestre deres eget liv. Vi er bekendte med borgere, der lider af fattigdom og afsondrethed, borgere der er uden for uddannelsesområdet og arbejdsmarkedet, borgere der bor i dårlige boliger og har en række udfordringer pga. dårlig trivsel, misbrug, somatisk- og psykisk sygdom eller ensomhed og som deraf har vanskeligt ved at komme til de tilbud, der findes i byerne. Kirkens Korshær ønsker derfor at etablere et fleksibelt socialt tilbud, etableret som en udekørende mobil varmestue med fagligt kompetent personale, der har fokus på de landsbyer og mindre købstæder, hvor der ikke i forvejen er sociale eller kommunale hjælpetilbud. Den rullende varmestue vil med fordel kunne suppleres med faste fysiske lokaler til samvær og forplejning. Kirkens Korshær forventer sig meget af den fleksible og mobile varmestue. Varmestuen vil, som indsats, kunne give livskvalitet til voksne med betydelige begrænsninger i deres fysiske, psykiske og sociale funktionsevne, som tilmed kan have økonomiske problemer. Dertil forventes det, at borgerne i projektet vil få forbedret deres livssituation fordi de gennem indsatsen får mulighed for at udvide deres sociale netværk. Projektets formål Gennem de sidste mange år er der sket en væsentlig affolkning af landområderne. Det har betydet at mange af de institutioner, der var centrale for livet i landsbyerne, er lukket eller flyttet. Det gælder både kommunale tilbud som børnehaver, skoler, ældrecentre og administrative enheder, men i lige så høj grad butikker og arbejdspladser. Det har medført, at mange landsbyer ikke længere har naturlige mødesteder, og at de mennesker der har bopæl i området, ofte ikke har sociale kontakter til at få den basale tryghed og omsorg, de har behov for. Der er mange ringe udlejningsboliger, og det tiltrækker borgere med dårlig økonomi, som ofte har væsentlige sociale problemer. Denne gruppe af borgere har på grund af økonomiske vanskeligheder svært ved at tage til de kommunale tilbud i byerne, og vil ofte forsøge at klare sig uden hjælp. Det øger risikoen for at forværre deres situation og disse borgerne vil ofte få behov for mere omfattende hjælp. Det vurderes, at der bor ligeså mange socialt udsatte i landområderne, som i de større byer. Formålet med projektet er at komme de udsatte i landområderne i møde, for at forbedre deres livskvalitet, afbøde ensomhed, skabe accept i lokalområdet og efterfølgende en stærkere inklusion i samfundet, bl.a. gennem fortalervirksomhed fra frivillige og medarbejdere samt samarbejdspartnere. 1

2 Den rullende varmestue skal køre ud efter en fast køreplan med professionelt personale, mad og tøj, til en fast holdeplads. Et ophold i en mindre by kunne være af 3 til 4 timers varighed, midt på dagen. Projektet er et metodeudviklingsprojekt, hvor der som del af projektet skal arbejdes med at finde metoder til at identificere, møde og støtte de borgere som isolerer sig i landområderne, men som ikke på egen hånd har mulighed for at ændre disse livsvilkår. Derfor vil en stor del af projektet, udover den mobile varmestue, også være, at lave opsøgende og kontaktskabende arbejde for at nå projektets målgruppe. Målgruppen for det opsøgende og kontaktskabende arbejde er de mest isolerede grupper af borgere, som ikke selv er i stand til eller vil opsøge systemet for at få hjælp til at forbedre deres livssituation. Ofte er borgerne i disse grupper skeptiske overfor at indgå i en relation eller blot have kontakt med personer, som de opfatter som repræsentanter for et system, de ikke kan overskue eller har tillid til. Omdrejningspunktet i dette projekt er, at det opsøgende og kontaktskabende arbejde vil blive varetaget af Kirkens Korshær og ikke af kommunale myndighedspersoner. Kirkens Korshær vil indgå i dette projekt med Guldborgsund og Lolland Kommuner som projektpartnere. Målet med det kommunale samarbejde er, at der i projektet arbejdes på at borgeren etablerer og fastholder en kontakt til de offentlige myndigheder. Dertil har projektet også NGO Perronen som projektpartner. Perronens tilbud retter sig mod socialt udsatte, der typisk har brug for en hånd til at få dagen og vejen til at hænge sammen. Formålet med projektet er i samarbejde med øvrige aktører på området i Guldborgsund og Lolland Kommuner samt frivillige instanser at bidrage til en mere sammenhængende indsats for borgere fra landområder med sociale problemstillinger. Der skal desuden etableres samarbejde med landsbyerne. Dette kan evt. ske gennem kirkerne i de enkelte sogne. Præsterne og kirkerne rummer ofte viden om borgerne, der er bosiddende i sognet og som har brug for hjælp. Man kan således bryde projektets formål ned i to: - Det ene formål er at bekæmpe social isolation og yderligere udstødelse med et forebyggende og stabiliserende sigte. - Det andet formål er at give et tilbud, som skaber mulighed for at forbedre eller bryde en svær social situation, og samtidig gøre borgeren i stand til, at benytte samfundets muligheder og allerede etablerede tilbud. Målgruppen Målgruppen er marginaliserede borgere, familier, enlige, ensomme og med svage sociale relationer 1, der alle der har brug for samværstilbud. Tilbuddet vil være åbent for alle uden krav om registrering ved navn og cpr. nr., og det vil kunne benyttes i den udstrækning borgerne har behov. Der kan vise sig at være et behov for at adskille målgruppen i mindre grupper, da det kan være svært at etablere et tilbud, der taler til de behov der findes i børnefamilier eksempelvis med dårlig økonomi såvel 1 Personer med svage sociale relationer defineres som personer, der sjældent eller aldrig træffer familie, og personer der ikke regner med at få hjælp af andre i tilfælde af sygdom, økonomiske vanskeligheder, hjemløshed, misbrug mv. 2

3 som hos ensomme borgere, der potentielt kan lide af en psykisk sygdom eller har misbrugsrelaterede problemer. Dette er et behov, som vi fra projektstart er opmærksomme på, men som vi også gerne vil afprøve og udfordre under projektperioden. Metode Personalet som tilknyttes den rullende varmestue skal være kompetent personale som har bred erfaring med målgruppen. Det sociale arbejde som personalet skal udøve, er karakteriseret af en kompleksitet og uforudsigelighed, som umiddelbart kan være svær at indfange i et metodebegreb. Det sociale arbejde i projektet skal være planlagt, formålstjenligt, systematisk og verbaliseret. Det betyder, at personalet inden indsatserne har haft samtaler og overvejelser om, hvad målet med indsatsen er, hvilke midler der er hensigtsmæssige for at nå dette mål, samt at arbejdet tilrettelægges på så systematisk en måde, at medarbejderne kan gentage metoden. Det er en forudsætning for denne reproduktion, at socialarbejderne sætter ord på, dvs. verbaliserer, mål, midler og systematik i arbejdet. Denne kan finde sted ved gruppemøder eller ved kollegial supervision. Man kunne forestille sig, at personalet indgår i supervisionssessions med Perronens personale eller alternativt danner samarbejdsrelationer med personalet på Forsorgshjemmet i Guldborgsund kommune eller lignende tilbud i Lolland kommune. Nyhedsværdi Det er gennem flere studier blevet bevist, at sociale relationer har stor betydning for hvor godt man mestrer sit eget liv. Sundheds og sygelighedsundersøgelsen fra 2005 udarbejdet af Statens institut for folkesundhed har vist at 3,2 % af den voksne befolkning, ofte er uønsket alene. Det svarer til næsten voksne danskere. Der er en lidt større andel blandt kvinder end mænd, som angiver, at de ofte er uønsket alene. Med faldende uddannelseslængde og arbejdsløshed, stiger andelen, der angiver, at de ofte er uønsket alene. Ligeledes ses en høj forekomst af personer, der ofte er uønsket alene, blandt førtidspensionister. Dertil redegør undersøgelsen for at gode sociale relationer giver et bedre selvvurderet helbred, da tilknytning til andre mennesker - de sociale relationer - har betydning for den enkelte borges helbred. Personer med stærke sociale relationer bliver eksempelvis ikke så let syge, og hvis de bliver syge, så kommer de sig hurtigere og har mindre risiko for at dø tidligt end personer med svage sociale relationer. Dette afspejler de sociale relationers betydning som årsag til godt helbred. Der ses desuden en sammenhæng mellem, hvordan man vurderer sit helbred, og hvor ofte man er uønsket alene. Blandt dem der ofte er uønsket alene, er det kun lidt over halvdelen der svarer, at de samtidigt har et virkelig godt eller godt selvvurderet helbred, mens der blandt dem, der aldrig er uønsket alene, er over 80 % der har et virkelig godt eller godt selvvurderet helbred. Der er ikke noget nyt i, at ville skabe en bedre livssituation, for borgere der er socialt isolerede ved at danne fællesskaber, så borgerne får deres netværk udvidet. Det nye er, at vi fokuserer på landområderne og den måde hvorpå vi i projektet vil kombinere opsøgende arbejde, besøg af den mobile varmestue samt samarbejde på tværs af to kommuner og andre NGO er. Projektet bidrager altså til at dokumentere, hvordan man kan indgå partnerskaber mellem NGO er og kommuner og dermed kan sikre, 3

4 at socialt udsatte etablerer kontakt med de offentlige myndigheder og får den hjælp de behøver for, at kunne mestre eget liv. Der er et stort potentiale for, at projektets resultater vil kunne give konkret vejledning til hvordan et samarbejde kan dannes mellem andre kommuner og NGO er, lige som at projektet via kvalitative interviews af borgere og medarbejdere kan skabe viden om sammenhænge mellem social isolation og psykisk sårbarhed, økonomi og køn mv. Projektets hypotese er, at kombinationen af disse faktorer, har et stort potentiale i forhold til at bekæmpe social isolation for borgere der er bosatte i landområder. Er der opbakning fra relevante samarbejdspartnere? Der skal i forbindelse med projektansøgningen skabes kontakt til nedenstående områder i Guldborgsund og Lolland kommuner. Sociale tilbud Udkørende og opsøgende teams Gadesygeplejersker Sagsbehandlere Hjemmepleje Boligselskaber Frivillige Hvordan fremtidssikres projektet? Projektet søges af Kirkens Korshær i fællesskab med Perronen, Guldborgsund og Lolland kommuner. Det bliver Kirkens Korshær, der er projektejere og udfører den sociale del. Der vil være brug for et tæt samarbejde mellem parterne for eksempelvis at afdække behovet, tilvejebringe allerede kendt viden om målgruppen, bedst mulig udnyttelse af ressourcer og koordination mellem Kirkens Korshær og den kommunale forvaltning. Der vil månedsvis blive lavet en logbog, hvor væsentlige erfaringer fra projektet fastholdes. Den logbog vil bidrage til at omsætte dokumentationen til faglig udvikling. Projektet kan samarbejde med Rockwoolfondens Forskerenhed (RFF) om videns indsamling og analyse, og evt. ansøges om samlet finansiering med Rockwoolfonden. Der kan også tænkes et samarbejde med SFI. For at sikre omsætning af indsamlet dokumentation til ny viden, vil der blive nedsat en følgegruppe. Følgegruppens rolle er at diskutere og perspektivere projektets mål og indsatser samt give projektet fornyet faglig udvikling, så projektet kvalificeres til gavn for den videre planlægning og fremdrift. Følgegruppen skal ud over direkte projektdeltagere have repræsentation fra andre NGO er og kommuner og skal mødes 2 gange årligt for at følge op på projektets fremdrift 4

5 Hvad er projektets budget? År 1 År 2 År 3 IT og telefon Personale Autodrift Mad og forplejning Egenbetaling Kurser netværk mv Lokaleomkostninger Administration Revision Vidensopsamling Er der særlige udfordringer forbundet med projektet? Det kan potentielt blive en udfordring, hvis det opsøgende arbejde vil være meget tidskrævende. Desuden kan der være udfordringer forbundet med at finde frem til den rigtige målgruppe, da det opsøgende arbejde knytter sig an på enten offentlige myndigheders, lokalbefolkningens eller de lokale præsters kendskab til de enkelte borgere. Effektmål for projektet Kirkens Korshær ønsker at skabe muligheder for samvær for socialt udsatte mennesker. Ensomhed og udstødelse svækker mennesker, og bringer den enkelte i en uværdig situation, hvor livet bliver svært og mister mening 2. Det opsøgende arbejde kan betyde en tidligere indsats i forhold til f.eks. sygdom, misbrug, svækkelse og andet, som gør at kommunerne kan komme i kontakt med borgerne tidligere, og måske kan undgå at indsatsen bliver omfattende. En god kontakt til de socialt udsatte kan også medføre dialog om bedre hjælp, bedre bolig, fremmøde på jobcenter, sagsbehandler mv., og dermed afhjælpe en negativ spiral af følgeskader pga. ringe tilknytning til den kommunale forvaltning, og dermed afbøde den værste deroute for den enkelte. Vi ser også mulighed for at skærpe opmærksomheden om de børn, der kan være i de udsatte familier, eller som har samvær med forældre, der har det svært. 2 Se bilag 1 med forandringsteorien 5

6 Mål på brugerniveau Mål gøres konkrete ved at stille dem op som SMART mål. Specifikt: Dit mål skal være specifikt og indikere præcis hvad der skal gøres og hvordan. Målbart: Det skal være let at måle fremgang, så du kan konkludere hvornår du har nået dit mål. Attraktivt: Det skal være attraktivt. Interessenterne skal være motiverede og brænde for at nå målet. Realistisk: Det skal være muligt at opnå målet. Tidsbestemt: Dit mål skal have en tidshorisont og en deadline, så du ved hvordan du skal planlægge. Specifikke: Isolerede og marginaliserede borgere i landområderne skal gennem dette projekt blive i stand til at mestre eget liv og blive en integreret del af det danske samfund Målbart: - At minimum 60 procent af deltagerne er motiveret/vedligeholder sin motivation til at indgå i de sociale fællesskaber projektet skaber - At minimum 60 procent af deltagerne har fået bedre selvvurderet helbred og bedre evner til at håndtere tilbagefald - At minimum 60 procent af deltagerne føler sig forstået og ikke står alene - At minimum 60 procent af deltagerne har fået lettere adgang til andre relevante tilbud i kommunen eller i andre frivillige tilbud - At minimum 30 procent får en tilknytning til arbejdsmarked eller uddannelsesområdet Attraktivt Projektet er i høj grad attraktivt for Guldborgsund og Lolland Kommuner, som er væsentlige interessenter. Der er store vanskeligheder med at nå de borgere, som projektet vil forsøge at reintegrere i samfundet igen. Når flere borgere oplever, at få hjælp til at indgå i sociale fællesskaber, bevirker det at færre borgere oplever social isolation, men i stedet optræder i sociale fora, hvor de oplever mening og social kontakt. Som Sundheds og sygelighedsundersøgelsen viste, så er det sociale relationer meget afgørende for hvor godt man mestrer sit liv, derfor hilser de to kommuner projektet velkomment. Realistiske Det er realistisk at tro på, at flere borgerne i målgruppen vil reagere positivt på indsatsen. Dette bygges på erfaringer fra det frivillige sociale værested Perronen. Perronen har tidligere forsøgt, at nå borgere i Stubbekøbing og i Gedser med en bus. De oplevede, at borgerne kom, når bussen var der regelmæssigt, oplevede at det var ufarligt og at det ikke kostede dem noget. Tidsbegrænsede Målene skal være nået inden for projektets løbetid som er på 3 år. 6

7 Organisering i projektet Kirkens Korshær ved Flemming Jantzen Projektejer Styregruppe med XXX Følgegruppe Projektleder Samarbejdspartnere Hvem er ansvarlig for ansøgningen, og fremgår kontaktinformation (adresse, tlf. og )? Kirkens Korshær Adresse Mail tlf Ansvarlig for projektet: Flemming Jantzen 7