Baggrundsrapport. Gladsaxe Kommune

Transkript

1 Gladsaxe Kommune Baggrundsrapport Myndighedsbehandling vedrørende ansøgning om avanceret vandbehandling og indvindingstilladelse til Bagsværd Vandværk September 2007

2

3 Gladsaxe Kommune Baggrundsrapport Myndighedsbehandling vedrørende ansøgning om avanceret vandbehandling og indvindingstilladelse til Bagsværd Vandværk September 2007 Ref ) Version 2 Dato Udarbejdet af ANR/JNU/LIC Kontrolleret af ANR/hnp Godkendt af ANR Rambøll Danmark A/S Bredevej 2 DK-2830 Virum Danmark Telefon

4

5 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Resumé af sagsbehandling og korrespondance 1 2. Indvindingsforhold i Gladsaxe Bagsværd Vandværk Afværgepumpninger i oplandet til Bagsværd Vandværk 5 3. Lovgivning og planlægning Lovgivning Vandrammedirektiv og Miljømålslov Planlægning Regionplan Plan for råstofindvinding Vandressourceplan Kommunale planer Kommuneplan Vandforsyningsplan Indsatsplaner Miljøpolitiske aspekter Præcedens for tilladelser til avanceret vandbehandling Danmarks miljøpolitik i forhold til EU Ansøgning om indvindingstilladelse til Bagsværd Vandværk Indvindingstilladelser nuværende og ansøgt) Grundvandsressourcer og kvalitet Råvandskvalitet Status for forureninger og oprydninger Fremtidige tiltag Grundvandsudledning til Bagsværd Sø fra afværgeoppumpninger Konsekvenser ved lukning af kildeplads Forsyningsforhold Forsyningssikkerhed Alternative indvindingsmuligheder Muligheder for import Miljøvurdering og VVM-pligt i forhold til ansøgning Lovgrundlag Vurdering af VVM-pligt i relation til ansøgning Vurdering af ansøgning om indvindingstilladelse til Bagsværd Vandværk Gældende lovgivning og planlægning Indvindingsforhold ved Bagsværd Vandværk Grundvandsressourcer Grundvandskvalitet Grundvandsbeskyttelse og afværgepumpninger Forsyningssikkerhed Muligheder for alternative indvindingsmuligheder Mulighed for import af vand 38 Ref / ) I

6

7 4.5.9 Økonomi Vilkår Ansøgning om tilladelse til midlertidig etablering af rensning med aktivt kul Definition af avanceret vandbehandling Etablering af kulfilteranlæg på Bagsværd Vandværk Erfaring fra afgørelser om videregående vandbehandling Aktivt kulfiltering - virkemåde Fordele og ulemper ved aktivt kulfiltrering Sundhedsmæssige aspekter Erfaringer fra eksisterende kulfilteranlæg på vandværker Andre mulige vandbehandlingsmetoder Miljømæssige forhold Vurdering af ansøgning om tilladelse til midlertidig etablering af rensning med aktivt kul Gældende lovgivning og planer Indvindingsforhold ved Bagsværd Vandværk Grundvandsressourcer Grundvandskvalitet Grundvandsbeskyttelse Danmarks rolle i forhold til EU i relation til avanceret vandbehandling Sundhedsmæssige aspekter ved brug af aktivt kul Fordele og ulemper ved brug af aktivt kul Andre muligheder for vandbehandling Tekniske aspekter ved brug af aktivt kul på Bagsværd Vandværk Miljømæssige forhold ved aktivt kul Økonomi Vilkår Økonomisk analyse Udgifter til etablering af aktivt kul-anlæg Økonomisk analyse i relation til importmuligheder Samlet vurdering af begge ansøgninger Baggrundsmateriale 58 Ref / ) II

8

9 Bilagsfortegnelse 1 Oplysninger om Bagsværd Vandværk og indvindings- og afværgeboringerne 2 Nyeste analyserapporter fra indvindings- og afværgeboringerne ved Bagsværd Vandværk 3 Tidsserier for udvalgte analyseparametre i indvindings- og afværgeboringerne ved Bagsværd Vandværk 4 Brev af 9. november 2006 med Gladsaxe Vandforsynings svar til Embedslægen Ref / ) III

10

11 1. Indledning Gladsaxe Vandforsyning ved Teknik- og Miljøforvaltningen ansøgte 1. marts 2004 Københavns Amt om tilladelse til midlertidig etablering af avanceret vandbehandlingsanlæg samt tilladelse til øget vandindvinding ved Bagsværd Vandværk i henhold til Vandforsyningsloven. Københavns Amt nåede ikke at afgive endelig afgørelse i sagen før lukningen 31. december Gladsaxe Kommune har som følge af ændringer i Vandforsyningsloven i forbindelse med Kommunalreformen pr. 1. januar 2007 overtaget ansvaret for at færdigbehandle ansøgningen. Ansøgningen består af to dele uddrag fra ansøgning): Ansøgning i henhold til vandforsyningslovens 21 om tilladelse til etablering af et midlertidigt anlæg til avanceret vandbehandling på Bagsværd Vandværk i en periode på 10 år. Den naturlige vandkvalitet på kildepladsen er god, men der er problemer med indhold af miljøfremmede stoffer, primært klorerede opløsningsmidler og deres nedbrydningsprodukter. Ansøgning i henhold til vandforsyningslovens 20 om en ny tilladelse til vandindvinding. Bagsværd Vandværk har en endelig indvindingstilladelse på m 3 /år samt tilladelse til afværgeoppumpning på m 3 /år. Med etablering af avanceret vandbehandling vil to af de tre nuværende afværgeboringer igen indgå som indvindingsboringer, hvorfor der ansøges om en årlig indvindingstilladelse på m 3 til Bagsværd Vandværk samt tilladelse til afværgeoppumpning på m 3 /år. I afsnit 1.1 gives et resumé af den foreløbige sagsbehandling og korrespondance i sagen. 1.1 Resumé af sagsbehandling og korrespondance Gladsaxe Vandforsyning ansøgte 1. marts 2004 Københavns Amt om tilladelse til midlertidig etablering af avanceret vandbehandlingsanlæg samt tilladelse til øget vandindvinding ved Bagsværd Vandværk. Ansøgningen følges op med supplerende materiale 21. juli januar 2005 meddeler Københavns Amt afslag på ansøgningen til Gladsaxe Vandforsyning. Begrundelsen for afslaget er, at Amtet mener, at avanceret vandbehandling kun bør tillades, når der ikke findes mulighed for anden vandforsyning, herunder etablering af andre kildepladser eller større import fra regionale vandforsyninger. Amtet vurderer, at Gladsaxe Vandforsyning har mulighed for import af drikkevand fra regionale vandforsyninger, som kan forsyne borgerne med rent drikkevand. Yder- Ref / ) 1/59

12

13 ligere har Amtet som målsætning at forsyne forbrugerne med rent drikkevand, som kun har gennemgået simpel vandbehandling iltning og filtrering). Gladsaxe Vandforsyning påklager 28. januar 2005 Københavns Amts afgørelse til Miljøstyrelsen. Gladsaxe Vandforsynings begrundelse for klagen er, at begrundelsen i afslagene ikke harmonerer med Vandressourceplan for Københavns Amt juni 2000) og heller ikke med Vandforsyningsplan ) for Gladsaxe Kommune. I Vandressourceplanen er en af målsætningerne for Københavns Amt at bibeholde den decentrale vandindvinding i Amtet. Yderligere er indvindingsoplandet til Bagsværd Vandværk beliggende i et område, som i Regionplan 2001 for Københavns Amt er udlagt til område med særlige drikkevandsinteresser og Amtet har udført mange forureningskortlægninger og afværgeaktiviteter i området. Gladsaxe Vandforsyning finder ikke, at øget import af vand fra regionale vandforsyninger er en bæredygtig og hensigtsmæssig udnyttelse af vandressourcen og øget import er ikke i overensstemmelse med Gladsaxe Kommunes Vandforsyningsplan. Amtets bemærkninger til klagen er bl.a., at den lokale vandindvinding ikke bør bevares for enhver pris, og at en forurenet ressource ikke bør anvendes som drikkevand, såfremt det er nødvendigt at anvende avanceret vandbehandling for at opretholde den lokale vandindvinding. Yderligere er det Amtets opfattelse, at Gladsaxe Vandforsyning fortsat kan få leveret uforurenet drikkevand fra Københavns Energi eller Gentofte Vandforsyning. Miljøstyrelsen ophæver 14. november 2005 Amtets afgørelse af 3. januar 2005 og hjemviser sagen til fornyet behandling. Miljøstyrelsen begrunder bl.a. ophævelsen med, at selv om Miljøstyrelsen er enig i, at avanceret vandbehandling ikke skal være den bærende strategi for den danske vandforsyning, kan rensning i konkrete tilfælde være den mest hensigtsmæssige løsning. Afgørelsen bør afhænge af konkrete tekniske, økonomiske og miljømæssige forhold. Miljøstyrelsen finder, at Amtet ikke kan give afslag uden at belyse de specifikke forhold i sagen, og at amtet ikke i tilstrækkelig grad har belyst sagens aspekter. Yderligere finder Miljøstyrelsen, at der er modstridende udsagn i Amtets Vandressourceplan fra 2000 mellem hensynet til selvforsyning og bæredygtighed samt ønsket om ikke at anvende avanceret vandbehandling. Miljøstyrelsen oplyser, at ved den fornyede behandling af sagen og af den efterfølgende afgørelse skal det fremgå, hvilke konkrete overvejelser og vurderinger, der ligger til grund for Amtets afgørelse. Bl.a. skal aspekter som økonomi, sundhed, fordele/ulemper ved import af vand, Amtets strategi for grundvandsbeskyttelse og vandindvinding mm. samt resultaterne af rapporten Grundvandsbeskyttelse i Bagsværd belyses. På opfordring fra Miljøstyrelsen har Københavns Amt i brev af 17. januar 2006 forespurgt Embedslægeinstitutionen i Københavns Amt om de sundhedsmæssige aspekter ved etablering af aktivt kulfiltrering på Bagsværd Vandværk. Sundhedsstyrelsen/Embedslægeinstitutionen har 7. februar 2007 meddelt Gladsaxe Vandforsyning, Ref / ) 2/59

14

15 at man vurderer, at der ikke er grund til at antage, at der vil være sundhedsmæssige problemer ved den påtænkte vandbehandling, såfremt der foretages korrekt dimensionering og vedligeholdelse af anlægget, og at der etableres et relevant overvågningssystem af råvand og behandlet vand. Ref / ) 3/59

16

17 2. Indvindingsforhold i Gladsaxe Gladsaxe Vandforsyning består af to vandværker, ét i Søborg fra 1910 og ét i Bagsværd fra Gladsaxe Vandforsyning indvinder grundvand fra to kildepladser. En ved hvert vandværk. På Bagsværd Vandværks kildeplads er der tre aktive indvindingsboringer, hvoraf den ene p.t. er sat ud af drift, da der er fundet klorerede opløsningsmidler og deres nedbrydningsprodukter i koncentrationer, der overstiger vandkvalitetskravene. På Søborg Vandværks kildeplads er der fire aktive indvindingsboringer. De to vandværker producerer tilsammen cirka en tredjedel af kommunens vandforbrug, som i 2005 var på 3,69 mio. m 3. De resterende to tredjedele køber Gladsaxe Vandforsyning fra Københavns Energi. Vandet fra Københavns Energi's Tinghøjbeholder pumpes via en pumpestation til det kommunale hovedledningsnet. Pumpestationen opretholder et konstant forsyningstryk. 2.1 Bagsværd Vandværk Den gældende indvindingstilladelse for Bagsværd Vandværk fik Gladsaxe Vandforsyning i Indvindingstilladelsen til drikkevandsformål er på m 3 årligt omfattende boringerne 7A ), M) og ). Tabel 2.1 viser boringsdata for de tre nuværende indvindingsboringer ved Bagsværd Vandværk. Som det fremgår af tabellen er boring 11 ikke i drift. Dette skyldes forhøjet indhold af klorerede opløsningsmidler og deres nedbrydningsprodukter og boringen er taget ud af drift i Boring navn) Boring DGU-nr.) Aktuel ydelse m 3 /t) Anvendelse 7A Indvinding M - Ikke i drift Indvinding Tabel 2.1 Boringsdata for nuværende indvindingsboringer Dette betyder, at indvindingen til drikkevandsformål på nuværende tidspunkt kun er baseret på 2 boringer boring 7A og 14) ud af de oprindeligt 14 boringer, Gladsaxe Vandforsyning har haft til rådighed. Råvandet på vandværket gennemgår iltning, forfiltrering og en efterfølgende efterfiltrering. Rentvandet ledes til en rentvandsbeholder, hvorfra det pumpes ud i hovedledningsnettet. Filtrene returskylles med vand fra rentvandsbeholderen. Slammet fra filtrene ledes til kloaksystemet. Nærmere oplysninger om Bagsværd Vandværk og indvindingsboringerne kan findes i bilag 1. Ref / ) 4/59

18 BV ) BV ) BV ) BV C) BV B) BV N) 3 3 BV P) BV M) BV 5A F) BV 7A ) BV L) BV K) Grundmateriale Kort & Matrikelstyrelsen meter 500 Bagsværd Vandværk Indvindingsboringer Indvindingsboring ude af drift 3 Afværgeboringer Bagsværd Vandværk Tidligere indvindingsboringer Sløjfet indvindingsboring Overvågningsboringer Boringer relateret til Grusgraven Kommunegrænse Afværgeboringer Grusgraven Infiltrationsboringer Grusgraven Sø og vandløb Nuværende indvindingsopland Opland afværgeanlæg Grusgraven, situation i dag Figur 2.1 Boringer og oplande til Bagsværd Vandværk og afværgeanlæg ved Grusgraven \MapInfo\Oversigtskort_boringer_oplande.wor

19 2.2 Afværgepumpninger i oplandet til Bagsværd Vandværk I oplandet til Bagsværd Vandværk findes overordnet to typer af afværgeoppumpninger: Oppumpning af grundvand fra tidligere indvindingsboringer til Bagsværd Vandværk. Boringerne 5A F), N) og P). Dette varetages af Gladsaxe Vandforsyning. Oppumpning af grundvand fra forurenede lokaliteter. Aktive anlæg er i Grusgraven og ved NOVO på Smørmosevej. Indtil foråret 2007 har NOVO også haft oppumpning ved NOVO på Brudelysvej. Afværgeaktiviteter ved forurenede lokaliteter varetages primært af Region Hovedstaden. Dog varetages afværgeaktiviteterne ved NOVO af NOVO selv. En del af indvindingstilladelsen for Bagsværd Vandværk omfatter en afværgeoppumpning på m 3 årligt fra boringerne 5A F), N) og P). Tabel 2.2 viser boringsdata for de tre afværgeboringer ved Bagsværd Vandværk. Boring navn) Boring DGU-nr.) Aktuel ydelse m 3 /t) Anvendelse 5A F 22,5 Afværge til Bagsværd sø N 24 Afværge til Bagsværd sø P 30 Afværge til Bagsværd sø Tabel 2.2 Boringsdata for afværgeboringer tilhørende Bagsværd Vandværk Nærmere oplysninger om de nuværende afværgeboringer til Bagsværd Vandværk kan findes i bilag 1. I oplandet til Bagsværd Vandværk findes den største oppumpning af grundvand i forbindelse med Region Hovedstadens afværgeanlæg ved Grusgraven. Boring navn) Boring DGU-nr.) Aktuel ydelse m 3 /t) Anvendelse G Afværge til anlæg AFV Afværge til anlæg AFV Afværge til anlæg M Afværge til anlæg J ,5 Afværge til kloak INFB Infiltration INFA Infiltration Tabel 2.3 Boringsdata for afværgeboringer tilhørende Region Hovedstaden På figur 2.1 kan boringernes placering og det nuværende samlede indvindingsopland fra Bagsværd Vandværks indvindings- og afværgeboringer og afværgeboringerne ved Grusgraven ses. Ref / ) 5/59

20

21 Fra de tidligere indvindingsboringer, der er overgået til afværgeoppumpning og øvrige afværgeboringer i kommunen, er der i perioder oppumpet op til m 3 grundvand årligt. På grund af forureningen i indvindingsboringerne har mængden af indvundet vand til drikkevandsformål været faldende siden slutningen af 1980 erne. I 2006 blev der indvundet ca m 3 til drikkevand og afværgepumpet ca m 3. Den samlede oppumpning fra nuværende og tidligere indvindingsboringer var således m 3 i Den samlede oppumpede mængde fra afværgeanlægget ved Grusgraven ligger i størrelsesordenen m 3 /år. Ref / ) 6/59

22

23 3. Lovgivning og planlægning Myndighedsbehandlingen af ansøgningen tager udgangspunkt i en vurdering af en række lokalspecifikke forhold, herunder aspekter som økonomi, sundhed, fordele/ulemper ved import af vand, strategier for grundvandsbeskyttelse og vandindvinding. Endvidere skal der tages højde for en række lovgivnings- og planlægningsmæssige forhold, der redegøres for i det følgende. 3.1 Lovgivning Lovgivningsgrundlaget for behandling af ansøgningen udgøres primært af Lov om vandforsyning Lovbekendtgørelse nr. 71 af 17. januar 2007) og Bekendtgørelse om vandindvinding og vandforsyning Bekendtgørelse nr af 11. december 2006). Vandforsyningsloven har til formål at sikre 1. at udnyttelsen og den dertil knyttede beskyttelse af vandforekomster sker efter en samlet planlægning, 2. en samordning af den eksisterende vandforsyning med henblik på en hensigtsmæssig anvendelse af vandforekomsterne, 3. en planmæssig udbygning og drift af en tilstrækkelig og kvalitetsmæssig tilfredsstillende vandforsyning og 4. kvalitetskrav til drikkevand til beskyttelse af menneskers sundhed. Ved administrationen af loven skal der lægges vægt på vandforekomsternes omfang, på befolkningens og erhvervslivets behov for en tilstrækkelig og kvalitetsmæssig tilfredsstillende vandforsyning, på miljøbeskyttelse og naturbeskyttelse, herunder bevarelse af omgivelsernes kvalitet, og på anvendelse af råstofforekomster. Bekendtgørelse om vandindvinding og vandforsyning lister en række oplysninger, en ansøgning om endelig tilladelse til vandindvinding og til etablering af indvindings- og behandlingsanlæg mv., skal indeholde. Den gældende bekendtgørelse er trådt i kraft efter udarbejdelsen af ansøgningen, men de krav der stilles til ansøgningen er uændrede i forhold til den bekendtgørelse, der var gældende, da ansøgningen blev udarbejdet. Det drejer sig om følgende krav: 1. Angivelse af formålet med indvindingen med begrundelse for størrelsen af den ansøgte vandmængde. Drejer sagen sig om et anlæg til almen vandforsyning, skal det anføres, hvorledes forsyningsområdet tænkes fastlagt, hvor mange forbrugere, opdelt på forbrugskategorier, der tænkes forsynet hvilke prognoser, der eventuelt foreligger for den fremtidige udvikling. Ref / ) 7/59

24

25 2. Angivelse af den ønskede beliggenhed af indvindingssteder og anlæg i øvrigt og af det forventede indvindingsområde og af eventuelle observationsboringer og stationer for måling af vandstand og vandføring, indtegnet på Kort- og Matrikelstyrelsens kort i målforholdet 1: På tilsvarende kort indtegnes et eventuelt påtænkt forsyningsområde. Der skal gives oplysning om matrikelbetegnelse for anlægget. 3. Skønsmæssig angivelse af mulighederne for at indvinde den ansøgte vandmængde og af følgevirkninger af indvindingen. Endvidere om muligt oplysning om den pågældende vandtypes egnethed til formålet. 4. For grundvandsindvinding: Oplysning om forurenende forhold, som ansøgeren er bekendt med indenfor indvindingsområdet. For indvinding af overfladevand: Oplysning om væsentligt forurenende forhold, som ansøgeren er bekendt med ved og ovenfor indtagningsstedet. 5. Angivelse af arealer, brugsrettigheder mv., der eventuelt må erhverves ved ekspropriation, herunder ejer- og brugerforhold, oplysning om matrikelbetegnelse og fornødent kortmateriale. 6. Fortegnelse over de grundejere og brugere, som ansøgeren ønsker inddraget i sagens behandling. 7. Genpart af indberetning til Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse GEUS) om foretagne boringer, jf. bekendtgørelse om udførelse og sløjfninger af boringer og brønde på land. 8. Analyse af råvandet, medmindre kommunalbestyrelsen vurderer, at dette er unødvendigt. For grundvandsanlæg skal der foreligge analyser for hver boring. For overfladevandsanlæg skal anføres prøveudtagningssteder og oplysninger om kvalitetens årstidsvariation. 9. Beskrivelse af det planlagte indvindingsanlægs indretning. 10. Vurdering af, om det på grundlag af de foretagne prøvepumpninger eller vandføringsmålinger må antages muligt at indvinde den ansøgte vandmængde. 11. Redegørelse for et eventuelt behandlingsanlægs placering. 12. Beskrivelse af det ansøgte behandlingsanlæg med begrundelse for, at anlægget anses for egnet til fremstilling af vand til det ansøgte formål ud fra den givne råvandskvalitet. Endvidere tegninger af anlægget. 13. Oplysning om, hvordan eventuelt skyllevand fra anlægget tænkes afledt, og hvordan eventuelt udfældet slam skal behandles. Ref / ) 8/59

26

27 14. For almene vandforsyningsanlæg planer over beliggenhed og udformning af ledningsnet med angivelse af materialer, dimensioner og trykzoner. Endvidere foreliggende regulativ eller udkast til regulativ, eventuelt med tilhørende takstblad, og, hvis anlægget ikke ejes af en offentlig myndighed, vedtægt for anlæggets styrelse. 15. Angivelse af arealer, brugsrettigheder mv., der eventuelt må erhverves ved ekspropriation, herunder ejer- og brugerforhold, oplysning om matrikelbetegnelse og fornødent kortmateriale. 16. Fortegnelse over de grundejere og brugere, som ansøgeren ønsker inddraget under sagens behandling. De nævnte oplysninger er stort set medtaget i ansøgningen med bilag eller kan findes i Gladsaxe Kommunes Vandforsyningsplan Samtidig lister bekendtgørelsen en række forhold, som en eventuel endelig tilladelse, til vandindvinding og etablering af indvindings- og behandlingsanlæg, skal indeholde bestemmelser om: 1. Indvindingens formål. 2. Indvindingsstedets placering og råvandsanlæggets indretning. Indvindingsboringen skal angives med DGU-arkivnr. 3. Indvindingens størrelse, og for hvilket tidsrum der meddeles indvindingstilladelse. 4. Hvordan indvindingen og udpumpningen fra anlægget skal måles. Det skal anføres, at bestemmelserne herom til enhver tid kan ændres af kommunalbestyrelsen. 5. Den tilladelige sænkning af vandstanden i boringerne eller den højest tilladelige indvinding pr. time. 6. En vurdering af indvindingens påvirkning af omgivelserne og en stillingtagen til følgerne af denne påvirkning. Det skal herunder bestemmes, hvilke undersøgelser der eventuelt skal foretages til kontrol af indvindingens følgevirkninger på grundvandsstand og vandløb, og i hvilket omfang kommunalbestyrelsen kan begrænse tilladelsen i tilfælde af nedgang i vandføring og vandstand i vandløb. 7. Råvandskvaliteten og dens egnethed til det ansøgte formål. Ref / ) 9/59

28

29 8. Om der i medfør af miljøbeskyttelseslovens skal fastsættes beskyttelsesforanstaltninger til forebyggelse af forurening af det vand, der ønskes indvundet. 9. Behandlingsanlæggets placering, indretning og funktion, herunder angivelse af anlæggets kapacitet og mulighed for at behandle den foreliggende råvandskvalitet, så den svarer til vandforsyningens formål. 10. Hvordan kontrollen med råvandets og det behandlede vands kvalitet skal finde sted, herunder om der skal stilles krav om andre undersøgelser end anført i bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg. 11. Bestemmelse om skyllevandsafledning og om behandling af slammet. 12. Anlæggets funktion i undtagelsessituationer, herunder etablering af nødstrømsanlæg og mulighed for beskyttelse mod radioaktiv forurening. 13. Om der skal stilles særlige vilkår for tilladelsen Vandrammedirektiv og Miljømålslov Udover den danske lovgivning skal myndighedsbehandlingen af ansøgningen også forholde sig til Vandrammedirektivet, der i Danmark er udmøntet i Lov om miljømål mv. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder Miljømålsloven, Lovbekendtgørelse nr af 22. december 2006). EU's Vandrammedirektiv skal i de kommende år implementeres i Danmark via Miljømålsloven. Formålet er at opnå en generel god kvalitet i grundvand og overfladevand, herunder god vandføring i søer, åer og vandløb. Miljømålsloven lægger med udgangspunkt i direktivet op til vandressource- og naturplanlægning i et helhedsperspektiv. I første omgang er målet at opnå god vandkvalitet i Miljømålsloven udgør rammen for den fremtidige administration af vand og natur, der skal udfyldes via de statslige vandplaner, som de regionale miljøcentre skal udarbejde. På grundlag af de statslige vand- og Natura 2000-planer skal kommunerne udarbejde og vedtage handleplaner for den konkrete og lokale indsats efter en offentlig høringsfase og med nærmere fastsatte tidsfrister. Med de statslige vandplaner bliver der sat fokus på hele vandkredsløbet og vandforsyningen kommer til at indgå i en bredere sammenhæng som en del af kommunens forvaltning af vand- og naturområdet. Vandplanerne vil fastlægge en lang række politisk betydningsfulde prioriteringer på vandområdet, der kan sætte begrænsninger for udnyttelsen og beskyttelsen af kommunens arealer. På vandforsyningsområdet bliver vandplanerne bindende for indvindingstilladelser og vandforsyningsplaner. Ref / ) 10/59

30

31 Der er endnu ikke udarbejdet vandplaner i Danmark herunder vandplaner gældende for Gladsaxe Kommune og der foreligger derfor ikke konkrete, vedtagne planer, som i relation til Miljømålsloven kan inddrages i behandlingen af ansøgningen. 3.2 Planlægning Den overordnede målsætning for planlægningen på vandforsyningsområdet er, at vandforsyningen i Danmark som udgangspunkt skal baseres på indvinding af uforurenet grundvand. Dette er en bevidst prioritering for at fastholde en decentral vandforsyningsstruktur og en høj grad af grundvandsbeskyttelse. Gennem de seneste årtier er vandforsyningerne stødt på stadig flere forureningstrusler, og det er derfor en løbende diskussion, hvorvidt vandindvindingen udelukkende skal baseres på uforurenet grundvand, især i et område som Hovedstadsregionen, hvor der er et stort vandbehov og begrænsede ressourcer. Den regionale planlægning omfatter det tidligere HUR s Regionplan 2005 /6/ for Hovedstadsregionen og det tidligere Københavns Amts vandressourceplan fra Regionplan 2005 Regionplanen /6/ indeholder retningslinjer for anvendelsen og beskyttelsen af vandressourcerne. I Regionplanen er indvindingsområdet til Bagsværd Vandværk udpeget til område med særlige drikkevandsinteresser OSD). Regionplanen foreskriver, at hvis Hovedstadsregionen fortsat skal have rent drikkevand, er det nødvendigt over en årrække at omlægge vandindvindingen samt fastholde og udbygge beskyttelsen af grundvandsressourcen. Vandforsyningen skal som udgangspunkt baseres på indvinding af vand, der kun nødvendiggør en simpel vandbehandling, der indebærer, at vandkvaliteten i det indvundne vand er af en så høj kvalitet, at det kun behøver iltning og filtrering, før det kan sendes ud til forbrugeren. Avanceret vandbehandling kan under særlige forudsætninger etableres som en midlertidig tilladelse. Baggrunden for behovet for avanceret vandbehandling er, at det indvundne vand indeholder miljøfremmede stoffer og dermed ikke opfylder de gældende kvalitetskrav for drikkevand. Avanceret vandbehandling kan f.eks. ske via osmoseanlæg, der især anvendes til afsaltning og nitratfjernelse, eller ved filtrering gennem aktivt kul, der især anvendes til at fjerne miljøfremmede stoffer som opløsningsmidler og pesticider Plan for råstofindvinding Regionplanen /6/ indeholder retningslinjer for anvendelse af arealer til udnyttelse af sten, grus og andre naturforekomster i jorden. I planen er udpeget arealer til råstofindvinding. Der er ikke udpeget arealer til råstofindvinding i Gladsaxe Kommune eller i de tilstødende kommuner. Ref / ) 11/59

32

33 3.2.3 Vandressourceplan 2000 Vandressourceplanens overordnede formål er at sikre den fremtidige drikkevandsforsyning baseret på en bæredygtig vandindvinding og en hensigtsmæssig forsyningsstruktur. I Hovedstadsområdet er grundvandsressourcen fuldt udnyttet. Derfor er det afgørende, at en bæredygtig vandindvinding bygger på et hovedprincip om, at alle tilstedeværende grundvandsressourcer udnyttes bedst muligt, og at ingen grundvandsressourcer opgives uden at afhjælpende foranstaltninger er vurderet og eventuelt afprøvet. Politiske og økonomiske forhold er også medvirkende i valget af hvilke nødforanstaltninger der kan vælges, hvor/når rent grundvand ikke mere er en selvfølge. Videregående vandbehandling er et eksempel herpå. Der findes i dag tekniske muligheder for rensning af en række af de uønskede stoffer, som forurener vort grundvand. Dette strider dog mod den traditionelle og nationale holdning om, at produktionen af drikkevand skal baseres på uforurenede grundvandsressourcer med en minimal behandling. Rensningen har endvidere en række uønskede følgevirkninger i form af bl.a. øget energiforbrug og affaldsstoffer. Miljøstyrelsen har i forbindelse med en sag vedrørende etablering af nikkelrenseanlæg i Brøndby Kommune tilkendegivet, at:...den danske miljøpolitik er baseret på forebyggelse og indsats ved kilden. En rensning af grundvand bør således være undtagelsen og bør kun anvendes, indtil effekten af de forebyggende foranstaltninger er slået igennem. Som situationen er i dag, vil det imidlertid være nødvendigt i visse dele af landet at tillade avanceret vandbehandling i en midlertidig periode. Det tidligere Amtsråd tilkendegav i forbindelse med godkendelse af vandressourceplanen, at avanceret vandbehandling ikke løser amtets kvalitetsproblemer med drikkevand, og derfor principielt ikke skal bruges til drikkevandsformål, men eventuelt kan tillades til andre formål. Amtsrådet finder det væsentligt at udnytte alle muligheder for at sikre rent drikkevand. Forsøg med rensning af vandet kan i helt særlige tilfælde godkendes, f.eks. ved rensning for naturligt forekommende stoffer. Det skal dog bemærkes, at anvendelse af avanceret vandbehandling er af midlertidig karakter og kun bør tillades, hvis der samtidig sættes ind for kildeopsporing og fjernelse af forureningen Kommunale planer De kommunale planer omfatter Gladsaxe Kommunes Kommuneplan 2005 og kommunens Vandforsyningsplan Endvidere er Gladsaxe Kommune sammen med Herlev Kommune, Københavns Kommune og Miljøkontrollen i gang med at udarbejde en indsatsplan for Københavns Energis Kildeplads XIII og XIV, der er delvist beliggende i Gladsaxe Kommune Kommuneplan 2005 Kommuneplanens overordnede mål på miljø- og forsyningsområdet er at skabe en bæredygtig udvikling, hvor ressourceforbruget skal nedsættes. Målsætninger for grundvandet er, at den nuværende grundvandsbeskyttelse skal fortsætte og at der Ref / ) 12/59

34

35 skal gøres en indsats for at sikre indvinding af rent grundvand i kommunen, så der fortsat kan leveres drikkevand af god kvalitet Vandforsyningsplan En af vandforsyningsplanens overordnede målsætninger er at sikre fortsat indvinding af rent grundvand i Gladsaxe Kommune /5/. Planen beskriver en række handlinger, der skal gennemføres for at efterleve målsætningen. Vandforsyningsplanen giver endvidere en beskrivelse af konstaterede grundvandsforureninger og den grundvandsbeskyttelse, kommunen gennemfører, herunder skånsom indvinding ved fastholdt grundvandsspejl, oprydning af gamle jordforureninger og forebyggelse af at nye opstår, fremme af øget grundvandsdannelse og nedbringelse af anvendelsen af ukrudtsmidler. Kommunen vil forsøge at udnytte så stor en del af det bæredygtige indvindingsgrundlag som muligt. Den optimale og bæredygtige indvinding kræver, at al oppumpning af grundvand både til vandforsyning og afværgeforanstaltninger sker ud fra en overordnet styring af indvindingen. Til dette formål vil der løbende ske en overvågning af grundvandskvaliteten og grundvandsstanden. Vandforsyningsplanen forholder sig ikke konkret til avanceret vandbehandling. Planen er udarbejdet før Gladsaxe Vandforsyning besluttede at søge tilladelse til midlertidig avanceret vandbehandling Indsatsplaner I henhold til Vandforsyningslovens 13 skal der udføres kortlægning af forureningstrusler samt udarbejdes indsatsplaner på baggrund af denne kortlægning. Kortlægningen udføres af miljøcentrene og indsatsplanerne udarbejdes af kommunerne. Vandforsyningerne opkræver gebyrer via vandprisen til dette arbejde. Indsatsplanlægningen sikrer, at der i områder med drikkevandsinteresser sker en aktiv indsats for grundvandsbeskyttelse uafhængigt af vandbehandlingen på vandværkerne og dermed som garanti imod, at øget anvendelse af avanceret vandbehandling ikke kan udløse en glidebaneeffekt hen imod rensning frem for beskyttelse. Gladsaxe Kommune er i samarbejde med Herlev Kommune, Københavns Energi og Miljøkontrollen i gang med at udarbejde en indsatsplan for kildeplads XIII og XIV, Københavns Energis kildepladser under Islevbro Vandværk. Kildepladserne er delvist beliggende i Gladsaxe Kommune og truet af flere store forureninger i området, primært med klorerede opløsningsmidler. Som en del af indsatsplanen er der udarbejdet et katalog over mulige indsatser, hvoraf mange også vil være relevante for beskyttelsen af indvindingsoplandet til Bagsværd Vandværk. 3.3 Miljøpolitiske aspekter I Danmark baseres drikkevandet på indvinding af rent grundvand. Dette er en bevidst prioritering for at fastholde en god miljøindsats og en decentral vandforsyningsstruktur. Ref / ) 13/59

36

37 I forbindelse med øget bevidsthed og viden om miljø og drikkevandskvalitet er det igennem de seneste årtier erfaret, at nogle vandforsyninger er udsatte for forureningstrusler. I byområder udgøres forureningstruslerne ofte af miljøfremmede stoffer som pesticider, klorerede opløsningsmidler og deres nedbrydningsprodukter og olie/benzin-produkter. I landområder er det oftere forureningstrusler i form af nitrat og pesticider, som truer vandindvindingen. Dette har ført til diskussioner om, hvorvidt det overhovedet er i overensstemmelse med den danske politik om, at basere vandindvindingen på grundvand i de forureningstruede områder herunder især byområder og Hovedstadsområdet. Institut for Miljøvurdering offentliggjorde i foråret 2004 en rapport som konkluderer, at det i mange tilfælde vil være billigere at rense drikkevandet for pesticider med aktivt kul end at flytte indvindingsboringerne til områder med uforurenet grundvand. På denne baggrund udarbejdede Miljøstyrelsen et notat til Folketinget /17/ om status for rensning af drikkevand. Her nævnes det bl.a., at rensning har sin naturlige plads i den vifte af muligheder, der er til rådighed, når et vandværk står over for et konkret forureningsproblem. Men at det er Miljøstyrelsens opfattelse, at den danske vandforsyning fortsat ikke generelt skal baseres på rensning af drikkevandet, eksempelvis for pesticider, da dette kan medføre risiko for, at den generelle forebyggende strategi overfor forurening af grundvandet kan blive vanskelig at fastholde. Behandling af ansøgninger til avanceret vandbehandling viser, at myndighederne, herunder Miljøstyrelsen, er opmærksomme på, at det er urealistisk at opsætte gængse retningslinier for vandindvinding i Danmark, og at hver enkelt tilfælde af forureningsramte vandforsyninger bør behandles særskilt Præcedens for tilladelser til avanceret vandbehandling Der er givet tilladelser til ca. 50 sager om avanceret vandbehandling i Danmark. Derudover har en halv snes ansøgere fået afslag på deres ansøgning. Der er således en klar tendens til, at vandforsyningernes ansøgninger resulterer i en tilladelse til avanceret vandbehandling. Årsag og metoder til avanceret vandbehandling er meget varierende. Tilladelserne omhandler således både arsenfjernelse, kalkjustering, nikkelrensning, BAM, klorerede opløsningsmidler og deres nedbrydningsprodukter mm. Generelt behandles hvert enkelt ansøgning i forhold til en konkret vurdering af de lokalspecifikke forhold for den pågældende vandforsyning og forsyningsstrukturen i området. Der er således hverken præcedens for at behandle principielle sager om avanceret vandbehandling eller for at kunne træffe afgørelse med henvisning til generelle retningslinier i f.eks. vandressourceplaner. Bl.a. i Hovedstadsområdet er der i flere afgørelser herunder ankesager lagt vægt på vigtigheden af at bevare en decentral vandforsyningsstruktur, selv om vandforsyningerne har haft mulighed for at importere vand fra bl.a. Københavns Energi. Et af argumenterne har bl.a. været, at en øget leverance fra Københavns Energi kan på- Ref / ) 14/59

38

39 virke vand- og naturområder andre steder på Sjælland, og at det af hensyn til vandforbruget hos den store befolkning i Hovedstadsområdet er vigtigt også at udnytte de lokale ressourcer så vidt muligt. Uden for Hovedstadsområdet er der dog givet afslag på ansøgninger om avanceret vandbehandling med begrundelse om, at der umiddelbart findes andre vandforsyningsmuligheder Tilladelser og vilkår til rensning for klorerede opløsningsmidler og deres nedbrydningsprodukter samt pesticider Der er givet tilladelser til og iværksat rensning for klorerede opløsningsmidler og deres nedbrydningsprodukter på henholdsvis Frederiksberg Forsyning aktivt kul og UV) og Rødovre Vandværk Microdrop/beluftning). Begge tilladelser er midlertidige henholdsvis 5 og 4 år) og gives med vilkår om øget overvågning af grundvands- og drikkevandskvalitet. For tilladelser til avanceret vandbehandling for pesticider som også er miljøfremmede stoffer som følge af menneskelig aktivitet gælder ligeledes, at tilladelserne er af midlertidig karakter og suppleres af vilkår om, at vandforsyningerne fortsat skal beskytte grundvandet og udføre andre tiltag, som kan forbedre drikkevandets kvalitet Danmarks miljøpolitik i forhold til EU Som medlem af EU har Danmark en række forpligtigelser til at overholde lovgivning omkring grundvandsbeskyttelse og drikkevand, f.eks. direktivet 91/676 om beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater, der stammer fra landbruget, direktiv 91/414 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler, direktiv 98/83/EF om kvaliteten af drikkevand samt 2000/60/EF Vandrammedirektivet. Vandrammedirektivet er ved at blive implementeret og omfatter såvel overfladevand som grundvand. Formålet med vandrammedirektivet er at sikre beskyttelse af vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand. Dette skal ske ved, at: forebygge yderligere forringelse og beskytte og forbedre vandøkosystemernes tilstand og, hvad angår deres vandbehov, også tilstanden for jordbaserede økosystemer og vådområder der er direkte afhængige af vandøkosystemerne, fremme bæredygtig vandanvendelse baseret på langsigtet beskyttelse af tilgængelige vandressourcer, sigte mod forøget beskyttelse og forbedring af vandmiljøet bl.a. gennem specifikke foranstaltninger til progressiv vedvarende) reduktion af udledninger, emissioner og tab af prioriterede stoffer og ophør eller udfasning af udledninger, emissioner og tab af prioriterede farlige stoffer, sikre progressiv reduktion af forurening af grundvand og forhindre yderligere forurening heraf, Ref / ) 15/59

40

41 bidrage til at afbøde virkningerne af oversvømmelser og tørke. Direktivet skal herigennem bl.a. bidrage til at opfylde målene fra relevante internationale aftaler, herunder om beskyttelse af havmiljøet. I henhold til direktiv 98/83/EF om kvaliteten af drikkevand rapporterer Danmark årligt resumé af resultaterne af vandværkernes kvalitetskontrol til EU, herunder boringskontroller grundvand) og kontroller ved afgang vandværker og hos forbrugerne i henhold til direktivet om kvaliteten af drikkevand. Heri indgår dog ikke oplysninger om, hvor vidt vandet har gennemgået en simpel eller avanceret vandbehandling. Danmark har en fremtrædende rolle på miljøområdet i EU og lever i høj grad op til de direktiver og målsætninger der er vedtaget i fællesskabet. Miljøstyrelsen har oplyst over for Rambøll, at de for Danmarks rolle i forhold til EU ikke ser problemer i, at der gives tilladelser til avanceret vandbehandling til danske vandværker. Der foregår ikke indrapporteringer om sådanne sager, og så længe der kun gives tilladelser til vandværker, der har konkrete kvalitetsproblemer, vurderer Miljøstyrelsen ikke, at dette på nogen måde kan give anledning til problemer i relation til EU. Ref / ) 16/59

42 BV ) BV ) BV ) BV C) BV B) BV N) 3 3 BV P) BV M) BV 5A F) BV 7A ) BV L) BV K) Grundmateriale Kort & Matrikelstyrelsen meter 500 Bagsværd Vandværk Indvindingsboringer Indvindingsboring ude af drift Afværgeboringer Bagsværd Vandværk Tidligere indvindingsboringer Sløjfet indvindingsboring Overvågningsboringer Figur 4.1 Fremtidigt indvindingsopland til Bagsværd Vandværk Boringer relateret til Grusgraven Afværgeboringer Grusgraven 3 Infiltrationsboringer Grusgraven Sø og vandløb Fremtidig indvindingsopland foreslået indvindingsstrategi) Opland afværgeanlæg Grusgraven ved foreslået fremtidig indvindingsstrategi) Kommunegrænse \MapInfo\Nuværende_fremtidig_indvinding.wor

43 4. Ansøgning om indvindingstilladelse til Bagsværd Vandværk 4.1 Indvindingstilladelser nuværende og ansøgt) Bagsværd Vandværk har en indvindingstilladelse fra 1999 til drikkevandsformål på m 3 /år samt tilladelse til afværgeoppumpning på m 3 /år. I alt: m 3 /år. Tilladelsen har dog ikke været udnyttet fuldt ud, da den årlige samlede ydelse fra indvinding og afværgeoppumpning har været i størrelsen m 3 /år siden I forbindelse med ansøgningen /1/ er søgt om, at to af de tre nuværende afværgeboringer igen indgår som indvindingsboringer, og der samlet set med 5 boringer søges om en årlig indvindingstilladelse til drikkevandsformål på m 3 samt tilladelse til afværgeoppumpning på m 3 /år. I alt: m 3 /år. Den nye indvindingsstrategi er fastlagt ud fra modelkørsler, hvor formålet var at finde en optimal indvindingssituation for boring 5A, 7A, 11, 12, 13 og 14, hvor der udnyttes mest muligt af oppumpningstilladelsen på 1,4 mio. m 3 årligt til drikkevand og mindst muligt til afværgeoppumpning under forudsætning af at 5A, 11 og 12 igen indgår i drikkevandsproduktionen og boring 13 opretholdes som afværgeboring. Boring 7A og 14 skal fortsat holdes rene ved hjælp af oppumpning i 5A, 11, 12 og 13, men med optimering af ydelser, så der pumpes mindst muligt fra boring 13, uden at forureningen spredes til de renere boringer 5A, 11 og 12. I tabel 4.1 og 4.2 er præsenteret den fremtidige indvindingssituation, baseret på konklusionen af de kørte scenarier. Boring navn) Boring DGU-nr.) Fast ydelse m 3 /t) Anvendelse 5A F 22,5 Indvinding 7A Indvinding M 20 Indvinding N 24 Indvinding Indvinding Tabel 4.1 Ydelser i indvindingsboringer Boring navn) Boring DGU-nr.) Fast ydelse m 3 /t) Anvendelse P 24 Afværge Tabel 4.2 Ydelser i afværgeboringer På figur 2.1 ses det nuværende indvindingsopland med den aktuelle oppumpning ydelser angivet i tabel 2.1 og 2.2) og på figur 4.1 ses indvindingsoplandet med de ansøgte oppumpninger ydelser angivet i tabel 4.1 og 4.2). Af figurerne fremgår det, at forskellene mellem de to oplande er marginale. Ref / ) 17/59

44

45 4.2 Grundvandsressourcer og kvalitet Oppumpning af grundvand til Bagsværd Vandværk sker fra det primære grundvandsmagasin. Den primære grundvandsressource i området findes i den øverste opknuste del af kalken, der omfatter ca. 20 m samt af smeltevandssand og grus aflejret direkte ovenpå kalken. Magasinet er regionalt, og der har været indvinding til drikkevand herfra siden 1909 i Bagsværd-området. Vådområderne i regionen præges af Mølleåsystemet, der strækker sig fra udspringet af Mølleåen i Bastrup Sø til Farum Sø, gennem Furesøen, videre til Lyngby Sø, der har forbindelse til Bagsværd Sø, og fra Lyngby Sø videre ud til Øresund. Foruden nævnte findes tæt på Bagsværd Kildeplads mindre søer som Nydam, Kobberdammene og Store Hulsø. Overordnet dannes grundvandet inden for oplandet til Bagsværd Vandværk ved nedsivning af nedbør og nedsivning fra Bagsværd Sø. Vandet fjernes fra grundvandet ved oppumpning og ved opsivning til vandløb og søer. Vurdering af, hvorvidt grundvandsindvindingen er bæredygtig, er væsentlig i forhold til prioritering af grundvandsressourcen. Der findes forskellige definitioner af bæredygtig indvinding: Fra Regionplan 2005 for Hovedstadsregionen /6/: Ved bæredygtig grundvandsindvinding skal grundvandspejlet fastholdes i et niveau, som betyder, at vandindvindingen ikke må være: større, end at de fastsatte målsætninger og kvalitetskrav til vand og vådområder overholdes, og ikke må medføre en kvalitetsforringelse af grundvandsressourcen, således at den naturlige grundvandskemiske sammensætning ændres ud over det acceptable, f.eks. accepteres ikke forhøjet indhold af nikkel, sulfat eller klorid hidrørende hverken fra residualt saltvand eller indtrængende havvand). Den udnyttelige grundvandsressource skal i hvert enkelt tilfælde bestemmes på grundlag af hydrogeologiske principper og undersøgelser vedrørende vandbalancen, og der skal sikres et grundvandsoverskud til en naturlig grundvandsafstrømning. Desuden skal det ved løbende overvågning dokumenteres, at vandspejlsniveauet, grundvandskvaliteten og recipientpåvirkningen overholdes. Bæredygtig vandindvinding er det langsigtede mål i Hovedstadsregionen, der skal nås gennem et fortsat samarbejde med parterne, der indgår i Vandplan Sjælland. Fra Fyns Amts Regionplan 2005 /11/: Grundvandsindvindingen må ikke overstige den langsigtede grundvandsdannelse og vandindvindingen må ikke være i konflikt med vandløbs- og naturinteresserne. Dvs. opretholdelse af en miljømæssig acceptabel vandføring og vandstand i vandløb samt vandudskiftning og vandstand i vådområder i øvrigt søer, moser, kilder mv.) i overensstemmelse med recipientkvalitetsplanens og naturkvalitetsplanens målsætninger. Ref / ) 18/59

46

47 Ved den første definition lægges vægt på at der opbygges et overskud af grundvand og ved den anden definition er der mere tale om en balance uden en overudnyttelse. Konklusioner på tidligere vurderinger af vandbalancen i indvindingsoplandet til Bagsværd Vandværk viser, at der er balance i systemet uden en overudnyttelse /8/, /10/. På figur 2.1 og 4.1 er angivet det samlede indvindingsopland ved den nuværende situation og ved den ansøgte situation, som i størrelse svarer til den eksisterende indvindingstilladelse fra Med den nye indvindingsstrategi er udnyttelsen af grundvandsressourcen uændret i forhold til de beregninger af vandbalancen, som er foretaget tidligere Råvandskvalitet Den naturlige grundvandskvalitet i råvandet fra indvindings- og afværgeboringerne ved Bagsværd Vandværk 5A, 7A, 11, 12, 13 og 14 er god og vil kun kræve simpel vandbehandling på vandværket. Indholdet af mulige problemparametre som nitrat, klorid og nikkel ligger langt under kvalitetskriteriet for drikkevand. Der ses en svagt stigende udvikling af natrium og klorid i boring 5A, 7A og 14 og af klorid i boring 12 og 13. Stigningen i kloridindholdet kan dog være koblet til indhold af klorerede opløsningsmidler, og behøver ikke indikere stigende saltindhold. Indtil slutningen af 1980 erne blev der indvundet vand til drikkevand fra alle 6 boringer 5A, 7A, 11, 12, 13 og 14). I 1987 blev der fundet forurening med klorerede opløsningsmidler tetrachlorethylen PCE) og trichlorethylen TCE)) i indvindingsboringerne 5A, 12 og 13. Boring 13 blev taget ud af drikkevandsproduktionen i 1988, boring 12 i 1994 og boring 5A i De overgik herefter som afværgeboringer for at forureningen ikke skulle spredes til de øvrige indvindingsboringer. I 2001 blev der fundet indhold af TCE i indvindingsboring 11 og boringen blev efterfølgende taget ud af drift. Der afværgepumpes ikke fra denne boring. Foruden fund af PCE og TCE er der i flere af de tidligere indvindingsboringer målt indhold af 1,1,1-trichlorethan 1,1,1-TCA), 1,2-dichlorethan 1,2-DCA), nedbrydningsproduktet cis-1,2-dichlorethylen cis-1,2-dce), pesticidet dichlorprop, pesticidrester som BAM samt små koncentrationer af MTBE. I slutningen af 2002 blev der påvist lave indhold af det klorerede opløsningsmiddel trichlorethylen TCE) i de to tilbageværende indvindingsboringer 7A og 14. En efterfølgende kontrolanalyse viste dog intet indhold. Det kan imidlertid ikke udelukkes, at der er tale om en spredning af forureningen, således at koncentrationen i boring 7A og 14 efterfølgende kan stige, så kvalitetskriteriet ikke kan overholdes i drikkevandet. I december 2006 er der igen påvist indhold af klorerede opløsningsmidler i boring 7A, denne gang af 1,1,1-TCA. Indholdet er ikke blevet verificeret ved kontrolanalyse. Da boring 11 ikke har været i drift siden 2001, kan de målte værdier i boringen i denne periode afvige fra de koncentrationer, som kan forventes i boringen ved en driftssituation. Derfor har Gladsaxe Vandforsyning udført en prøvepumpning i boring 11 i juli Boringen har kørt med en ydelse på 20 m 3 /t svarende til den foreslåe- Ref / ) 19/59

48 BV ) BV ) BV N) 3 3 BV M) BV ) BV 7A ) BV 5A F) BV P) Grusgraven Bagsværd Torv BV L) BV K) Alderhvilevej 102 BV C) Bagsværd Hovedgade 79 BV B) Grundmateriale Kort & Matrikelstyrelsen 0 Figur meter 500 Bagsværd Vandværk Indvindingsboringer Indvindingsboring ude af drift Afværgeboringer Bagsværd Vandværk Tidligere indvindingsboringer Sløjfet indvindingsboring Overvågningsboringer 3 Kendte forureningskilder og indvindingsoplande på boringsniveau ved den ansøgte indvindingsstrategi for Bagsværd Kildeplads Boringer relateret til Grusgraven Afværgeboringer Grusgraven Infiltrationsboringer Grusgraven Sø og vandløb V1 grunde V2 grunde Kommunegrænse Oplande på boringsniveau ved ansøgt indvindingsstrategi: BV 5A BV 7A BV 11 BV 12 BV 13 BV 14 G3 AFV1/AFV2 M6 NOVO, Brydelysvej Stoppet i \MapInfo\Oversigtskort_kilder_oplande.wor

49 de fremtidige indvindingsstrategi. Ydelserne for de resterende andre indvindings- og afværgeboringer i samme måned har alle været reguleret, så de tilsvarer den foreslåede fremtidige indvindingsstrategi jvf. tabel 4.1 og 4.2). Herefter er udtaget nye vandprøver fra boring 5A, 11, 12, 13 og de målte koncentrationer fra denne prøveudtagning forventes dermed bedre at svare til de forventede fremtidige koncentrationsnivauer. I bilag 2 kan analyseresultater fra boring 5A, 7A, 11, og 14 ses og i bilag 3 er vist tidsserier for udvalgte parametre. Som det fremgår af bilag 3 er den kraftigste forurening med TCE fundet i boring 12 og 13. Indholdet toppede i og har været jævnt faldende indtil Herefter har indholdet været mere stagnerende. Forurening med især tetrachlorethylen PCE) og lave koncentrationer af TCE er fundet i boring 5A. Forureningen med PCE toppede i 1994 og har indtil 2002 været faldende. Herefter har indholdet været mere stagnerende. Efter 2001 ses et højere indhold af TCE i boring 5A. Der er ikke ved nogen analyser i perioden siden 1987 påvist det giftige nedbrydningsprodukt vinylklorid i vandet fra de forurenede indvindingsboringer til Bagsværd Vandværk. Ud over klorerede opløsningsmidler er der påvist lave indhold af MTBE i boring 5A og i boring 13. Siden 1995 er der fundet lave indhold af forskellige pesticider i boring 5A, 11, 12 og 13. Der er især fundet indhold af pesticidrester i form af BAM og phenoxysyrerne dichlorprop og mechlorprop. Der er sket en generel reduktion i indholdet af klorerede opløsningsmidler og deres nedbrydningsprodukter i boring 5A, 12 og 13 fra 1994 til i dag, som indikerer at de mange afværgetiltag har virket. Koncentrationen af klorerede opløsningsmidler og deres nedbrydningsprodukter i afværgeboringerne ved Grusgraven har også været faldende, hvilket indikerer at forureningskilden her er væsentlig reduceret Status for forureninger og oprydninger Siden fundet af forurening i indvindingsboringerne har både Gladsaxe Kommune og Københavns Amt udført en lang række undersøgelser og afværgeforanstaltninger for at opspore kilder til grundvandsforurening og forhindre en yderligere forurening af grundvandsmagasinet med miljøfremmede stoffer. I tabel 4.3 er summeret, hvad der er fundet af miljøfremmede stoffer i de forurenede indvindings- og afværgeboringer, de formodede forureningskilder og om der er foretaget afværgeforanstaltninger. På figur 4.2 er placeringen af de nævnte primære kildelokaliteter vist samt placeringen af kortlagte V1- når grunden måske er forurenet) Ref / ) 20/59