Intern prøve psykologi, juni studie nr. 836 Haderslev d. 9/ Opgave nr.1 Casen om Søren

Transkript

1 INDLEDNING... 2 Problemstillinger:... 2 Struktur... 3 OMSORGSSVIGT... 3 JOHN BOWLBY... 4 BOWLBYS TEORI BYGGER PÅ AT BØRN GRUNDLÆGGENDE HAR ET BEHOV FOR TILKNYTNING. BOWLBY MENER, AT DENNE TILKNYTNING TIL ANDRE MENNESKER ER LIGE SÅ VIGTIG FOR TRIVSLEN, SOM MAD OG DRIKKE... 4 MED UDGANGSPUNKT I SØREN VIL JEG INDDRAGE BOWLBYS TILKNYTNINGS TEORIER, DA DET I CASEN FREMGÅR, AT DET IKKE ER DEN NÆRE PLEJENDE KONTAKT TIL SØREN, MEN NÆRMERE DE FYSISKE SLAG, DER ER GRUNDLAGET FOR HANS OPDRAGELSE DE TRE PRIMÆRE TILKNYTNINGS MØNSTRE: DET SIKRE TILKNYTNINGS MØNSTER DEN ÆNGSTELIGE KLÆBENDE TILKNYTNING DEN ÆNGSTELIGE UNDVIGENDE TILKNYTNING... 5 UD FRA DENNE SÆTNING I CASEN: FORÆLDRENE MENTE, AT LÆRERNE BLOT SKULLE GIVE SØREN EN BAGI FOR DET VAR DET ENESTE HAN HAVDE RESPEKT FOR VIL JEG BRUGE JOHN BOWLBY TIL AT ANALYSERE MED IFØLGE BOWLBY, HAR FORÆLDRENES MÅDE AT BEHANDLE DERES BØRN PÅ, ALTAFGØRENDE BETYDNING FOR BARNETS TILKNYTNING. I SØRENS TILFÆLDE, HVOR FORÆLDRENE ER FYSISK VOLDELIGE OVER FOR HAM, VIL HAN SOM FØLGE AF DET I DET TREDJE MØNSTER ÆNGSTELIGE UNDVIGENDE TILKNYTNING FOREKOMME DESORIENTERET OG FORTUMLET... 5 LIGELEDES ER DET AF STOR BETYDNING, HVOR MEGET EMOTIONEL STØTTE ELLER MANGEL PÅ SAMME HUN SELV (MODEREN) MODTAGER PÅ DET GIVNE TIDSPUNKT. MEN OGSÅ HVILKEN FORM FOR MODEROMSORG HUN SELV BLEV TILDELT, DA HUN VAR BARN, HAR BETYDNING MED UDGANGSPUNKT I OVENSTÅENDE SÆTNING FRA CASEN, TOLKER JEG, AT NÅR DER ER ALKOHOLPROBLEMER HOS FORÆLDRENE OG DER YDES FYSISK VOLD PÅ SØREN, SÅ ER FADEREN NOK HELLER IKKE KÆRLIG OVERFOR MODEREN. JEG VURDERER HAM NÆRMEST SOM VÆRENDE KOLD OG KYNISK... 5 HEINZ KOHUT... 5 KONKLUSION... 7 I SLUTNINGEN AF CASEN STÅR DER, AT SØREN HAR UDTALT TIL JENS, SOM ER SØRENS KONTAKT PÆDAGOG, AT HAN GLÆDER SIG TIL AT KOMME HJEM OG BO FOR ALTID IGEN OG PÆDAGOGERNE PÅ SKYUMGÅRD, UNDRE SIG OVER... 7 PÆDAGOGISKE HANDLEFORSLAG... 8 LITTERATURLISTE... 9 Side 1 af 9

2 Indledning Omkring en femtedel 1 af alle børn vokser op med omsorgssvigt, og vi har som pædagoger, i samarbejde med andre fagfolk, et ansvar for at rette op på disse skræmmende høje tal. Alle børn har brug for omsorg og tilknytning til en plejeperson i sin opvækst, men hvis barnet i sin barndom ikke får opfyldt disse behov, kan de risikere at udvikle meget svære psykiske forstyrrelser i det senere liv. Casen handler om den 8 årige Søren, hvis far er ufaglært og hvor moderen er invalidepensionist. Familien er gentagende gange flyttet fra sted til sted, hvilket har gjort, at de hjælpeforanstaltninger kommunerne har sat i gang for at støtte Sørens udvikling, aldrig er kommet ordentlig i gang inden familien flyttede igen. Der har ligeledes været løbende massive alkoholproblemer hos forældrene og Sørens fremmøde til børnehaven var ustabilt, idet moderen mener, at Søren ligeså godt kunne gå hjemme hos hende om dagen. Da Søren starter i skolen, beretter de om store adfærdsproblemer med ham og bl.a. dette medfører at kommunen først anbefaler en frivillig anbringelse af Søren. Dette satte familien og dennes advokat sig imod og kommunen forsøgte i stedet med en tvangsanbringelse som Børn og Unge udvalget i første omgang ikke fandt tilstrækkelig, Søren er 7 år på det givne tidspunkt. Først 1 år senere lykkes det at få Søren anbragt på et behandlings hjem, Skyumgård. Dette uden forældrenes samtykke. Sørens 3 årige lillesøster Connie bor stadig hjemme hos forældrene. Problemstillinger: Jeg finder disse problemstillinger i casen: Der har været massive alkoholproblemer i familien. Sørens fremmøde i børnehaven er svingende, da moderen mener, at Søren ligeså godt kan blive hjemme hos hende i stedet for at gå i børnehaven. Søren er et voksende problem i børnehaven og i skolen bliver han meget voldelig. Forældrene giver overfor skolen udtryk for, at det eneste Søren har respekt for, er et slag bag i, når han er involveret i konflikter med de andre elever i frikvarteret. Sørens 3 årige lille søster bor fortsat hjemme hos forældrene, trods det at Søren er tvangsanbragt på baggrund af en forældreevne undersøgelse. 1 Børn i klemme, Tandlægernes Nye Landsforening 2000, side 5 Side 2 af 9

3 Ud fra problemstillingerne i casen har jeg valgt at tage udgangspunkt i denne problemformulering: Hvilken betydning har det for Søren, at der er kontant afregning i form af tæsk, når Søren efter forældrenes mening ikke opfører sig tilstrækkeligt, og hvordan skal jeg som pædagog tage mig bedst muligt af børn, der er omsorgssvigtet? Struktur Jeg vil indledningsvis redegøre for omsorg/omsorgssvigt, da jeg mener, at Søren er udsat for omsorgssvigt, idet forældrene bl.a. udtaler til skolen, at det eneste Søren har respekt for, er et slag bag i. Derefter vil jeg gøre brug af John Bowlby og Heinz Kohut teorier, til at analysere casen ud fra. Efter analysen kommer konklusionen på opgaven, og afslutningsvis vil jeg komme med nogle handleforslag af mine overvejelser omkring det pædagogiske arbejdsfelt med omsorgssvigtede børn. Omsorgssvigt For at kunne bruge ordet omsorgssvigt, vil jeg starte med at definere både omsorg og omsorgssvigt. Omsorg: Betegner en særlig relation mellem mennesker derved, at det ene mennesker retter sin opmærksomhed mod det andet menneske og handler på en måde, som dette menneske har brug for.betyder i praksis at have omtanke for et andet menneske.interesse for og engagement i det andet menneske 2 Omsorgssvigt: Vold mod børn, børnemishandling; der skelnes mellem seks former: 1) aktiv fysisk vold, 2) passiv fysisk vold, 3) aktiv psykisk vold, 4) passiv psykisk vold, 5) seksuelt misbrug og 6)strukturel vold. 3 Ting, som vi i dagligdagen ser, som selvfølgeligheder, tænker man ikke over. Piet Hein har engang udtalt: Man ved først, hvad man har, til man ikke har det længere Det samme citat kunne bruges til at forstå omsorgen. Først i det øjeblik omsorg og menneskelig kontakt/relationer bliver en mangelvare, begynder man at tale om den - nemlig omsorgssvigt. 2 Pædagogisk psykologisk ordbog, Gyldendal 1997, side Pædagogisk psykologisk ordbog, Gyldendal 1997, side 278 Side 3 af 9

4 Nogle børn der har været udsat for omsorgssvigt, udviser en stærk destruktiv, urolig og aggressiv adfærd 4. Dette kan komme til udtryk i, at de ofte har svært ved at fungere i større grupper såsom i børnehaven eller skolen. Disse børn, er ligeledes ofte præget af koncentrationsproblemer og impulsiv adfærd ofte uden omtanke for konsekvenserne. Dette medfører tit indlæringsproblemer og oplevelser af nederlag gang på gang, skønt de både kan være almindelige og godt begavet. I Casen står der om Søren, at problemerne tiltog i takt med, at han skulle indgå i en strammere struktur end i børnehaveklassen. Denne adfærd betragter jeg som en reaktion på omsorgssvigt fra forældrenes side. Alene det, at forældrene modsætter sig kommunens tilbud om at hjælpe deres søn, som tydeligt viser adfærdsproblemer og ofte indgår i voldsomme konflikter i skolen, tyder på, at de ikke tænker på barnets bedste, men på dem selv. Omsorgssvigt i form af fysiske overgreb, kan i visse tilfælde komme som en reaktion på forældrenes desperate forsøg på at sætte en stopper for barnets grænsesøgende adfærd, eller at barnet bliver tillagt negative egenskaber og bliver brugt som én, de andre i familien kan afreagere på. Dette er temmelig sikkert tilfældet med Søren, der i sin søgen efter grænser hos forældrene, har fået en bagi John Bowlby Bowlbys teori bygger på at børn grundlæggende har et behov for tilknytning. Bowlby mener, at denne tilknytning til andre mennesker er lige så vigtig for trivslen, som mad og drikke. Med udgangspunkt i Søren vil jeg inddrage Bowlbys tilknytnings teorier, da det i casen fremgår, at det ikke er den nære plejende kontakt til Søren, men nærmere de fysiske slag, der er grundlaget for hans opdragelse. De tre primære tilknytnings mønstre: 1. Det sikre tilknytnings mønster 4 Fem aldre, systime 2003, side 75 Side 4 af 9

5 2. Den ængstelige klæbende tilknytning 3. Den ængstelige undvigende tilknytning Ud fra denne sætning i casen: Forældrene mente, at lærerne blot skulle give Søren en bagi for det var det eneste han havde respekt for vil jeg bruge John Bowlby til at analysere med. Ifølge Bowlby, har forældrenes måde at behandle deres børn på, altafgørende betydning for barnets tilknytning. I Sørens tilfælde, hvor forældrene er fysisk voldelige over for ham, vil han som følge af det i det tredje mønster ængstelige undvigende tilknytning forekomme desorienteret og fortumlet. 5 Ligeledes er det af stor betydning, hvor meget emotionel støtte eller mangel på samme hun selv (moderen) modtager på det givne tidspunkt. Men også hvilken form for moderomsorg hun selv blev tildelt, da hun var barn, har betydning. Med udgangspunkt i ovenstående sætning fra casen, tolker jeg, at når der er alkoholproblemer hos forældrene og der ydes fysisk vold på Søren, så er faderen nok heller ikke kærlig overfor moderen. Jeg vurderer ham nærmest som værende kold og kynisk. Herom bruger Winnicotts ordet >>The-good-enough-mother<< 6, hvormed han mener, at moderens med indlevelse kan tilpasse sig barnets skiftende behov. Han er således af den opfattelse, at børn bliver født, med en total mangel på personlighedsintegration, fuldstændig afhængig af moderlige omsorg. Heinz Kohut Kohut mener, at selvet svarer til menneskets totale psykiske struktur eller personlighed. I modsætning til Freud, der mener, at det er det et, jeg et og overjeg et, der er personlighedens byggesten. Selvets udvikling ifølge Kohut: Inde i kvindens mave, lever barnet det perfekte liv, hvor alle dets behov bliver opfyldt betingelsesløst. Når barnet så bliver født, er der andre, der skal tage sig af barnet og opfylde dets behov. Dette går jeg ud fra også er sket i Sørens tilfælde, da der i casen ikke er beskrevet noget om en evt. manglende udvikling i hans tidlige leveår. Kohut mener også at barnet 5 En sikker base, det lille forlag 1994 side Psykologi bogen, Gyldendal 1999 side 58 Side 5 af 9

6 ikke er i stand til at skelne mellem sig selv og omverdenen. Barnet opfatter moderen som et selvobjekt som en del af barnet selv. Dette modsiger dog John Bowlbys teori. Barnets forhold til moderen/selvobjektet har to grundformer: 1) Barnet har et storhedsbehov som skal opfyldes. Kohut mener, at det mest er moderen som skal opfylde disse behov. Dette sker ved at barnet bliver spejlet, beundret og bekræftet som perfekt. Herved skabes det grandiose (oppustende) selv. 2) Barnet har brug for at idealisere moderen/forældrefiguren, men har stadig svært ved at adskille sig fra denne. Du er perfekt, men jeg er en del af dig. Herved skabes det idealiserede forældrebillede. Disse to idealforestillinger opstår samtidig, men udvikler sig hver for sig. Barnets selv udvikler sig i to adskilte baner. Den narcissistiske sektor (det grandiose selv) og den objektlibidinøse (det idealiserede forældrebillede). I takt med at barnets udvikling ændres selvobjektets funktion, gennem det Kohut kalder for en optimal frustration. Barnet bliver efterhånden konfronteret med kendsgerningerne at jeg er ikke perfekt og du er ikke perfekt. Jeg tror ikke, at Sørens forældre har kunnet formå at give Søren en optimal frustration, da forældrene pga. alkoholproblemer tilsyneladende har været meget forskellige i deres reaktioner overfor Sørens opførelse. Hvor forældrenes grænse er, set i forhold til hvad Søren må, er nok nærmere kommet lidt tilfældig alt efter den mængde alkohol, der på tidspunktet er indtaget. Set i forhold til casen, kunne det tænkes, at forældrene ændrede deres adfærd overfor Søren og at den nære omsorg blev mindre og mindre, i takt med at Søren blev ældre, og kunne klare flere ting selv, såsom at spise og få tøj på. Hvilket kunne resultere i, at det idealiserede forældrebillede forsvinder. Det at udvikle og skabe et sundt og modent selv, er for Søren en vanskelig og kompliceret proces, da jeg tolker, at det er svært for Søren, at opleve accept og bekræftelse fra forældrenes side. Men da Kohut beskriver at udviklingen af Selvet er en livslang proces, har Søren mulighed for senere i livet at rette op på sit selv. Side 6 af 9

7 Konklusion I slutningen af casen står der, at Søren har udtalt til Jens, som er Sørens kontakt pædagog, at han glæder sig til at komme hjem og bo for altid igen og pædagogerne på Skyumgård, undre sig over Sørens loyalitet overfor forældrene. Denne loyalitet overfor forældrene finder tit sted hos børn, der har lidt under omsorgssvigt, både fysiske overgreb, seksuelle overgreb, men også med alkoholmisbrug 7. Børnenes umiddelbare kærlighed til forældrene gør tit, at de ønsker at beskytte dem og dermed undgå at stille dem i et dårligt lys. Børn har brug for en sikker base i form af omsorgspersoner, personer som barnet kan knytte sig til, men hvis netop disse personer som barnet har brug for at knytte nære relationer til svigter, er der tale om omsorgssvigt. Når børn oplever omsorgssvigt, udvikler de en mistillid til verden. Dette kan få langsigtede konsekvenser for barnets udvikling og i dets voksenliv i forhold til venskaber, arbejde, kærlighedsliv og også i dets fremtid som evt. forældre. Fig side 80 i Fem aldre, systime 2003, viser en opfølgnings undersøgelse på en gruppe 16 årige, som Hodges og Tizards har lavet, der som små var blevet anbragt på børnehjem. Figuren 6.1 viser tydeligt en kædevirkninger af, hvordan det går for børn, der er vokset op på institutioner, i deres voksne liv. Det viste sig her, at de børn, der i teenageårene vendte tilbage til de biologiske forældre gik det ikke godt med. De fleste af dem var kendt af politiet eller havde været i psykisk behandling for adfærdsvanskeligheder. Hvorimod dem, der som små blev adopteret, havde etableret tætte tilknytninger til deres adoptivforældre, dog med lidt flere angstsymptomer. Disse undersøgelser viser, at det er altafgørende for eksempelvis Søren, at der bliver taget sig af ham, så han ikke går i den dårlige families fodspor. Det er vigtigt, at man som forældre evner at forstå, hvad ens børn søger, hvad enten det er mad, søvn eller kærlig pleje og omsorg. Dette er af afgørende betydning, da deres relation ellers vil blive præget af skuffelser og frustrationer. Undersøgelser viser, at nogle børn på trods af negative oplevelser i de tidlige år, har kunnet udholde og overvinde selv meget vanskelige opvækstvilkår. Disse børn er blevet kaldt overlevere eller mælkebøttebørn, netop på grund af deres evne til at klare selv meget vanskelige opvækstvilkår. 7 Fem aldre, systime, 2003 side 75 Side 7 af 9

8 Jeg mener desuden, at begge børn har brug for en vis form for forudsigelighed i hverdagen, der ellers kan fremstå som kaotisk og uforudsigelig. De har brug for denne struktur, for at kunne få en tryghed og bekræftelse i, at verden er stabil, og at han kan forvente bestemte reaktioner i bestemte situationer. Pædagogiske handleforslag Forældrene, der i denne case, er netop de personer Søren og Connie har brug for at knytte sig til, har svigtet, og dette skaber ofte en forventning om negativt samvær med andre, men i høj grad også en negativ forestilling om sig selv. Vi får på seminariet gentagne gange at vide i løbet af vores uddannelse, at vi som færdige pædagoger skal være rummelige. Men hvad er rummelighed, når vi snakker omsorgssvigtede børn? Omsorgssvigtede børn og rummelighed er for mig, at kunne forholde mig personligt til de her børn og dermed have en dyb forståelse for dem, og hvad der rører sig i dem. At man ligeledes kan rumme et barn, der ikke har de normale fornødne kompetencer og måske aldrig rigtig har haft nogen grundlæggende tæt social kontakt til forældrene. Bowlby mener bl.a. dette er yderst vigtig i forhold til børns udvikling. Det, at kunne rumme et barn, der er desperat og umedgørlig. Det er hvad jeg definerer som værende rummelighed! Det er vigtigt i arbejdet med omsorgssvigtede børn, at der er et tværfagligt samarbejde i gang mellem sundhedsplejersker, kommunen, skolen, os som pædagoger osv. Det er ydermere vigtigt, at barnet har en fast kontakt person, der kan samle og koordinere trådene. Og som barnet kan bygge et tillidsforhold til. Idet man er professionel i arbejdet, kan man ikke give de socialt omsorgssvigtede børn, det de i bund og grund mangler allermest nemlig: en mor eller far, en der tør give sig selv til dette barn, involverer sig personligt i det. Idet man gør det, er man ikke professionel længere. Samt at der altid vil være en risiko for, at man som professionel, en dag ikke er på den arbejdsplads mere. Hermed ikke sagt, at vi ikke skal give dem ægthed, ærlighed, nærhed, omsorg og troværdighed, blot på andre vilkår. Vi som pædagoger, kan sagtens involvere os og blive betydningsfulde i det enkelte barns liv, dette bl.a. ved at ser børnenes muligheder og ressourcer samt kvaliteter. Frem for hurtigst muligt at få dem sendt af sted og få stillet en diagnose, for igen at stille dem videre til behandlings hjem, hvor de måske slet ikke høre hjemme. Side 8 af 9

9 Som pædagog handler det om, at være stabil i sin adfærd i arbejdet med omsorgssvigtede børn og forsøge, at opnå en tillid til det svigtede barn, så barnet kan lære at bruge sine ressourcer positivt og genvinde tilliden til andre mennesker. Jeg mener, at vi som fagfolk, skal blive bedre til, at være mere åbne, når der kommer en kollega med en mistanke, om at et barn blive omsorgssvigtet, i stedet for at have mistillid til hendes dømmekraft på området. Det er vigtigt, at vi som pædagoger først og fremmest tænker på barnet og får lavet en underretning til de sociale myndigheder. Desværre gør det nuværende system bare ikke nok og i de sager hvor der bliver lavet en indberetning, bliver barnets tarv ikke i tilstrækkelig grad varetaget 8. Her tænker jeg også på sagen i Tønder kommune med de seksuelt misbrugte piger. Hvis myndighederne havde grebet ind første gang, der var fokus på pigernes ændrede adfærd i skolen, var sagen højst sandsynligt ikke nået de højder den er på i dag. Litteraturliste Bowlby, John: En sikker base 1988, Det lille forlag, Frederiksberg 1994 Brørup, Mogens mfl.: Psykologibogen-om børn unge og voksne, Gyldendal, 1.udgave 9.oplæg 1999 Hansen, Mogens mfl.: Psykologisk pædagogisk orgbog, Gyldendal, 11.udgave, 1997 Höegh-Nissen, Pia: Børn i klemme et fælles ansvar, Tandlægernes Nye Landsforening med støtte fra socialministeriet og sundhedsministeriet, 1.udgave 2.oplæg 2000 Larsen, Ove Schultz: Fem aldre-udvikling fra fødsel til pubertet, Systime A/S, 2.udgave 1.oplæg, 2003 Kohuts og Sterns beskrivelser af selvet kopi ark fra undervisningen. 8 Børn i klemme, tandlægernes Nye forening, 2000 side 55 Side 9 af 9