Kolding Kommune Børneområdet

Transkript

1 Kolding Kommune Børneområdet Kvalitetsrapport for Eltang Skole og Børnehave 2015 Leder: Skoleleder Per Nielsen & Pædagogfaglig leder Marie Skovbo

2 Antal børn total Antal børn i børnehave Børnenes fordeling på børnelinealen Antal Pct. Antal Pct. 1. Børn i optimal udvikling Børn med midlertidig udviklingsproblemer Børn med risiko for udvikling af problemer af langvarig eller kronisk karakter 4a. Truede børn med væsentlig behov for særlig støtte 4b. Alvorligt truede børn med åbenbar risiko for varig skade Antal underretninger 3 2 Sprogvurderinger Antal Pct. Antal Pct. Total 5 10 Generel indsats 5 7 Fokuseret indsats 2 Særlig indsats 1 Skoleudsættelse Antal Pct. Antal Pct. Antal børn, der ville kunne starte i skolen i indeværende år (storebørnsgruppen) 0 Antal ansøgninger 0 Hvor mange er bevilliget Antal der gør brug heraf Antal skoleudsættelser institutionen har anbefalet 2 0 Har lederen en fuld diplom i ledelse? Ja, skoleleder Ja, begge Har lederen anden længerevarende ledelsesrelevant uddannelse? ja ja Antal ansatte med diplommoduler 1-5 modul 1 2 Antal kompetencepædagoger 0 0 Kompetencepædagoger; Natur 1 1 Kompetencepædagoger; Sprog 1 1 Kompetencepædagoger; Krop og bevægelse 1 1 Kompetencepædagoger; Kultur og kulturelle udtryk 0 0 Ansatte med anden længerevarende uddannelse fx Marte Meo, Motorikvejleder, Kunstpædagog mm. 1 1

3 Lederens kommentar til talmaterialet I samråd med BUF er de foregående tal i kvalitetsrapporten vurderet sammenlignelige mellem vores Børnetilbud i 24 Landsbyordning og de kommunale daginstitutioner. Ser vi på antallet af børn i 2014 og 2015 er forskellen herpå bl.a. det alle steder gældende faldende børnetal. Dertil kommer fraflytning grundet forældres job, udmelding som sker på baggrund af underretninger (underretninger som i følge den nye lovgivning skal sendes uden forældrene informeres herom). Dertil kommer, at vi i efteråret 2015 blot havde en pige og to drenge i den kommende skolegruppe, hvorfor forældrene valgte at søge i naboinstitutionen, så børnene fik mulighed for flere alderssvarende legerelationer i hverdagen. Børnene er nu alle tre indskrevet i vores Glidende overgang/ 0.kl., hvor der samlet er indskrevet 16 børn. Som ledelse finder vi det relevant i denne sammenhæng at nævne, at føromtalte lovgivning vedr. underretninger, udfordrer opretholdelsen af et tillidsfuldt og konstruktivt samarbejde med de involverede forældre. Vi ser forældre, som trækker sig fra samarbejdet, fordi den manglende information og åbenhed fra vores side om underretningen svækker deres tillild til os. Vi oplever derfor en diskrepans mellem det at overholde love og regler, og det at indgå i et tæt og tillidsbaseret samarbejde med forældrene, som ligeledes kan medvirke til at sikre barnets trivsel. Ift. sprogvurderingerne har de fokuserede og særlige indsatser ikke bekymrende baggrunde og kan bl.a. forklares ved to-sprogs problematikker. Ud fra læreplanstemaerne arbejdes der målrettet med alle børns sproglige udvikling og ved de fokuserede og/eller særlige indsatser er der et tæt samarbejde mellem institution, PPR og forældre. Ledelsens indledende kommentarer til kvalitetsrapporten Eltang Skole og Børnehave er en 24 Landsbyordning, hvor Børnehave, SFO og skole er samlet under ét tag. Som organisation arbejder vi ud et fælles værdisæt, en fælles pædagogisk profil og har en fælles bestyrelse. Der samarbejdes tæt mellem de forskellige faggrupper i huset og det pædagogiske arbejde tilrettelægges, så der skabes en rød tråd fra barnet begynder i børnehaven og til det går ud af 6. klasse. Den røde tråd og det tætte samarbejde på alle niveauer mellem dagtilbud og skole har et vedvarende fokus hos os. Som landsbyordning indgår vi i kvalitetsrapporten på både daginstitution- og skoleområde.

4 Qua førnævnte organisering indeholder Visionsskemaet i denne rapport vores fælles indsatser for 2015, da disse er sammenhængende og omhandler personalet fra både skole, børnehave og SFO. Som en del af arbejdet med den røde tråd har vi på Eltang Skole og Børnehave udfærdiget følgende oversigt for anvendelsen af kompetencehjulet indenfor dagtilbud- og skoleområde. Strukturen i modellen giver sammenhæng i evalueringsarbejdet i overgangene for de kommende skolebørn. Dels fordi der inden overgangen til GLO følges op på de i efteråret udarbejdede profiler på børnene, dels fordi de nye profiler bruges i overleveringsarbejdet til GLO. Men også fordi der indenfor to af områderne evalueres på kompetencehjulene i GLO, hvilket overleveres til skoledelen, hvor der igen arbejdes videre med det enkelte barns kompetencehjul ud fra læringsmålene i 0.klasse. En tilgang der sikrer sammenhæng i det enkelte barns udvikling, læring og trivsel og som ligeledes medvirker til fælles sprog blandt medarbejdere i både børnehave, GLO og skole.

5

6 Lederens kommentar til kompetenceprofil Kompetenceprofilen omhandler vores kommende skolebørn til årgang 2015 og er udarbejdet i december Det drejer sig om 7 børn, som ved udarbejdelsen er 5,1 år i gennemsnit. Som det fremgår af oversigten over vores arbejde med kompetencehjulet i overgangsarbejdet, er der i det videre børnehaveforløb og i arbejdet i vores Glidende overgang fulgt op på profilen. Vi har således kunne følge børnenes udvikling og evaluere på de tiltag, som er nævnt i nedenstående kommentarer. Personlige kompetencer Generelt for de personlige kompetencer ser vi, at børnene er alderssvarende. Dog kun i mindre grad i Mestring. Til denne Mestring kan tilføjes, at der bevidst har været arbejdet på, at børnene lærer at finde løsninger og styre egne følelser. Søjlen med Oplevelse af sammenhæng er også en anelse under alder. Der er derfor lagt fokus på tal, farver, abstrakt tænkning og konstruktionsleg. Krop og bevægelse I de første tre søjler ser vi et kompetenceniveau, der er alderssvarende. Den fjerde søjle, som beskriver motorisk leg, ligger en anelse under alder. Derfor har vi haft et mere målrettet fokus på aktiviteter i vores gymnastiksal og mere strukturererede aktiviteter i naturen. Hyppigheden af ture og tiltag i den omkringliggende natur giver børnene øget mulighed for motoriske udfordringer i et særdeles kuperet terræn. Kost og sundhed ligger en anelse lavere end alderssvarende. En del af forklaringen herpå kan være, at der i besvarelserne, er svaret: Ikke observeret på de spørgsmål, som i dette afsnit omhandler hjemmet. I et forsøg på at øge læringen på dette område har vi i institutionen sat fokus på øget medinddragelse af børnene i dagligdagsgøremål, herunder borddækning, hente madkasser, frugt, oprydning og sætte sine ting i opvaskemaskinen. Via såvel garderobesnakke som forældreintra har forældrene været involverede i tiltaget, og vi oplevede, at flere af dem på samme måde valgte at sætte fokus herpå derhjemme. Sprog Generelt ser vi, at børnene ligger over alder i fem af søjlerne. Ift. søjlen omhandlende lyde og lytteforståelse er der arbejdet målrettet med dialogisk læsning, rim/remser samt Fri for Mobberi. Et arbejde som er tilrettelagt i aldersopdelte grupper, hvor børnene blandt andet har arbejdet med sprogtilegnelsen via vores interaktive tavle.

7 Natur og naturfænomener Børnenes udgangspunkt i profilen er generelt lavt i forhold til natur og naturfænomener. Personalet har derfor tilrettelagt fokuserede tiltag omkring kriblekrabledyr, vind, vejr og udeliv, hvilke alle er lavet i ugentligt samarbejde med vores børnehaveklasse. Fokus på tiltagene har været mangfoldige og givende. Kultur og kulturelle udtryksformer Grundet profilens resultat har indsatsområder i forhold hertil bl.a. været Leg, fiktion og drama, hvor børnene via hjemmelavede teaterstykker har oplevet at skabe rum til leg og få styrket deres evner til at rollelege. Fokus har været på at børnene skulle tilegne sig evnen til at se en sag fra flere vinkler, lære at tage hensyn og hjælpe hinanden. Et af materialerne hertil har været Fri for mobberi. Endvidere er der i en periode på to måneder sat fokus på udendørs motion. Opvarmningen foregik til musik, hvilket havde en positiv indvirkning på børnenes humør og motiverede dem. Ligeledes er der arbejdet målrettet med et dukketeater, hvor børnene var med til at bestemme, hvilket stykke der skulle vises dels for de yngste børnehavebørn men også for forældrene til en forældrekaffe. Børnene var medinddragede i udviklingen af såvel dukker, kulisser og rollefordelingen. Sociale kompetencer Ud fra søjlerne kan vi se, at børnene som udgangspunkt scorer en anelse under alder på de Sociale kompetencer. Derfor har der været et målrettet fokus på arbejdet med venskaber, konfliktløsning og Fri for mobberi. Et arbejde hvor børnene i en strukturereret ramme har øvet at være gode rollemodeller for hinanden og aflæse hinandens ansigtsudtryk og kropssprog. Evaluering af Børnemiljøvurdering dagtilbudsdelen 3 til 6 år 2015: Der er i foråret 2015 udarbejdet en børnemiljøvurdering i Børnehaven. Til vurderingen har vi anvendt materialer fra Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM) og børnene har været inddelt efter alder. Undersøgelsen er bygget op således, at de yngstes svar er fremkommet ved hjælp af de voksnes observationer, mens de 4 til 6 årige hver især har udfyldt et spørgeskema på DCUM s hjemmeside, hvilket er sket med guidning fra de voksne. Begge rapporter er generelt meget positive. Besvarelserne for de yngste ligger således primært med en værdi på 4 eller 5 og ift. de svar, der falder ud med en værdi på 3 eller 2, har vi i personalegruppen evalueret på, hvilke tiltag der kan bedre værdien og hvilke der allerede

8 er i værksat. I relation til de ældste børns besvarelser hæfter vi os særligt ved at alle børnene oplever at have gode venner i børnehaven, og at de oplever for meget uro. Nedenstående er de primære fokuspunkter og tiltag som de to undersøgelser har affødt: Det psykiske børnemiljø: Den alsidige personlige udvikling børnenes medindflydelse og evne til at udtrykke egne grænser: o Der er sat fokus på at opøve gode rutiner for at medinddrage børnene både ift. lege, aktiviteter og daglige rutiner. Det øgede fokus, der generelt er på struktur og rutiner i hverdagen i institutionen, er under fortsat udvikling, så der kan opnås mere ro. Overordnet tager dette arbejde afsæt i 7 gode vaner. o Fri for mobberi, 7GV og børneyoga er faste punkter på ugeskemaet i institutionen. Naturen og naturfænomener børnenes opmærksomhed på vejrets betydning for deres påklædning: o Der arbejdes med visuelle skemaer ift. vejr og påklædning, hvorved børnene gennem daglig dialog selv er med til at vurdere, hvilken påklædning der er passende. Det æstetiske børnemiljø: Sociale kompetencer børnenes evne til indbyrdes konflikthåndtering: o Et af tiltagene i institutionen er stueopdeling. Dette for i højere grad at kunne målrette det pædagogiske arbejde ift. børnenes udviklingstrin. o Fri for mobberi, Børneyoga og 7GV anvendes til optræning/øget fokus og forståelse ift. udvikling af børnenes færdigheder ift. konflikthåndtering. Sociale kompetencer mulighed for at børnene kan lege alene, parvis mv. samt Krop og bevægelse indretning der guider børnene: o Der er fokus på at skabe rum i rummene såvel indenfor i børnehaven som legepladsen. Eksempler herpå er etablering af Tipier på legepladsen, og at der er plantet pil med henblik på at lave hytter.

9 Vision: Vi designer et børneliv som giver livsduelige børn Grundsyn: Via ansvarlighed, professionalisme og fælles fokus skaber vi sammen en landsbyordning og et læringstilbud, som gør en tydelig forskel for det enkelte barn/den enkelte elev. Udviklingsmål Indsatser Design/innovation Børn/Elever Forældre Medarbejdere Ledelse Rød tråd i arbejdet Team i børnehave- og Design og børnehave og skole. skole inviterer forældre innovationsprocesser Ud fra stedets strategi ind i design og indgår i arbejdet med for designpædagogik innovationsarbejde. forældreinddragelse. opnår børn og elever kompetencer inden for områderne æstetisk, materiel, teknologisk og social innovation. I 2015 prioriteres det at arbejde i en designproces ift. at inddrage forældrene i stedets udviklingsarbejde. Eksisterende strategier/politikker Kolding kommunes vision for skole og dagtilbudsområde. Design by Kolding. Den stolte skole. Vi designer børneliv. Designundervisning i Folkeskolen. Rammer for pædagogiske læreplaner.

10 2. Tidlig indsats og inklusion Det enkelte barn ses ud fra en anerkendende og ressourceorienteret tilgang. Alle børn skal have mulighed for at bidrage aktivt i læringsmiljøet. Enkle og overskuelige spilleregler med inddragelse af børnene selv. Børnefællesskaber. Forældre til børn med særlige behov fortæller om deres barn til forældremøde i barnets klasse. Forældremøde om børneopdragelse i børnehaven. Uddannelsesforløb: Visuelle støttesystemer. Kompetencehjul og skolebarometer. Syv gode vaner. Børnelinealen. Fri for mobberi. Beredskabsplanen om underretning af børn. Ledelsen rammesætter ud fra vores lokale vision: "Fælles børn - fælles sprog Rød tråd i beskrivelses og evalueringsarbejde. Fælles antimobbestrategi. Børnemiljøvurdering 3-13 år. Kolding kommunes vision for skole og dagtilbudsområde. Plads til alle store som små. Ramme for pædagogiske læreplaner Tæt tværfagligt samarbejde mellem lærere og pædagoger. Herunder udarbejdelse af handleplaner. Systematisk logbogsskrivning fra 3-13 år. Børnelinealen anvendes fra 3-13 år. Implementering af 7 gode vaner" i Bhv. og SFO. Overgangsarbejde mellem bhv. og bhv.klasse. Inklusionsstrategi revideret.

11 3. Forældreinddragelse - inddragelse af den omverden vi fungerer i Børn og elever møder forældre og omverden ved at deltage i kulturelle arrangementer i nærområdet. Som organisation samarbejder vi med kirke, idrætsforening, spejderforening og KK s musikskole samt naturskole. Forældreinddragelse i temasætning af forældremøde i bhv. Interviews ifm. implementering af 7 gode vaner Forældrerådsdeltagelse i introduktionsmøde om 7 gode vaner I skoledelen kan forældre bidrage med punkter til forældremøder. Forældre bliver inviteret til at omsætte tiltaget om forældreinddragelse til praksis. Medarbejderne har deltaget i udviklingen af, hvordan forældreinddragelsen kan foregå. De enkelte team har selv iværksat konkrete tiltag, som giver mening i deres kontekst. For de fælles personalemøder har ledelsen rammesat en proces om forældreinddragelse i børnehave og skole ift. følgende punkter: Sundhed og trivsel, inklusion og design. Ledelsen faciliterer rammer for diverse forældresamtaler. Ledelsen er aktiv ift. at samarbejde med lokale organisationer og eksterne parter f.eks. UCSyd og udenlandske studerende. Kolding Kommunes vision for skole- og dagtilbudsområde. Forældre i bhv. og skole deltager i vedligeholdelse og forskønnelse af udendørs faciliteter.

12 4. Rammesætning Børn og elever oplever en tryg ramme, hvor de voksne er sammen om at fokusere på både den sociale og den faglige trivsel. Et kreativt læringsmiljø. Forældrene får en oplevelse af at have et team omkring deres barn, som samarbejder tæt. Kommunikationen bliver målrettet og effektiv. Medarbejderne profiterer af det tværfaglige samarbejde mellem forskellige personalegrupper. Oplever rød tråd i arbejdet med børnene tiltag koordineres, alle ved hvad hinanden gør og der trækkes samme vej. Ledelsen har sat tydelige rammer for teamarbejdet i Børnehave-, SFO- og klasseteam for indskoling og mellemtrin. Der er lagt årsplan for tid, sted og stillet forventninger til styring, indhold og referat i begge afdelinger. Implementering af 7 gode vaner" i Bhv. og SFO. Eltang Skole og Børnehave som et samlet læringstilbud fra 3 til 13 år. Koldingmodellen (ledelse)