Fedme som samfundsproblem

Transkript

1 Teknologirådet, 7. januar 2009 J.nr Fedme som samfundsproblem Baggrund Allerede for ti år siden fastslog WHO, at stigningen i fedmeforekomsten på globalt plan er så stor, at der er tale om en epidemi. WHO har siden påpeget, at forekomsten af overvægt stiger med alarmerende hastighed, og på europæisk plan vil op mod 40 % af befolkningen være overvægtige i 2030, hvis stigningen fortsætter i samme tempo. Forekomsten af overvægt i Danmark er også steget markant inden for de seneste årtier. Siden 1987 er der sket en stigning på næsten 75 %. Specielt foruroligende er den stigende forekomst af overvægt og fedme blandt børn og unge, hvor der er sket en tredobling over de sidste 30 år. Stigningen har især fundet sted i de yngste aldersgrupper og hos personer med lav uddannelse. Aktuelt er ca. 40 % af den voksne befolkning overvægtige (BMI>=25), hvilket svarer til mere end 1,3 mio. danskere % er svært overvægtige (BMI>=30), hvilket svarer til ca danskere. Næsten vejer så meget, at de har problemer med deres helbred som følge af deres overvægt (BMI>=35). Fedme udvikles ikke med samme hastighed i alle dele af befolkningen. Eksempelvis er stigningen større blandt yngre end ældre og blandt lavtuddannede end højtuddannede. Nogle befolkningsgrupper løber en særlig høj fedmerisiko (risikogrupper). Det gælder bl.a. mennesker, der forsøger at holde op med at ryge, eller som behandles med lægemidler, der kan give vægtstigning. Derudover er der tale om fysisk inaktive og mennesker med disposition for fedme fra familien. Der er veldokumenterede sociale forskelle i fedmeforekomsten. Fedme forekommer således især i befolkningsgrupper med de korteste uddannelser, laveste indkomster og ufaglærte jobs, ligesom der er flere overvægtige på land end i by. Der er tendens til diskrimination og social stigmatisering af overvægtige personer, hvilket kan medvirke til yderligere ulighed. Fedmeepidemien har i Danmark udviklet sig over de sidste år; en periode, hvor det danske samfund også har ændret sig radikalt. Samfundsudviklingen har ført til betydelig reduceret fysisk aktivitet i arbejdsog fritidslivet (mekaniserede arbejdsprocesser, biler, tv, pc, video, fjernstyring osv.) samt adgang til rigelige og billige fødevarer 24 timer i døgnet, f.eks. ved et stigende antal fastfood-restauranter, udbringning af mad, mulighed for køb af mad overalt (på tankstationer osv.). Denne kombination af lav fysisk aktivitet og let tilgængelighed af billige fødevarer menes at være baggrunden for den aktuelle fedmeepidemi. Mønstret i den danske fedmeepidemi minder om det, man ser i andre vestlige lande, men omfanget er (endnu) ikke så voldsomt som i for eksempel Australien, USA og England. Et stort engelsk foresight om fedme i Storbritannien blev offentliggjort sidste år. 250 forskere har forsøgt at kortlægge den britiske fedmeepidemi og komme med bud på, hvordan udviklingen kan vendes. Forskerne konkluderer blandt andet, at englænderne lever i en fedmekultur, hvor overvægt er normen: Det mærkelige er ikke, at så mange er fede. Som samfundet er indrettet, er det mærkelige, at så mange mennesker rent faktisk stadig er i stand til at holde sig på den normale vægt. Hermed har også engelske forskere sat fingeren på samfundet som nødvendig forståelsesbaggrund for fedmeepidemien. Overvægt kan resultere i livstruende sygdomme som diabetes 2, hjerte-karsygdomme og kræft og kan derudover give andre alvorlige helbredsmæssige og personlige omkostninger for de berørte. Overvægt belaster de offentlige budgetter, og de fleste er enige om, at der er behov for handling over en bred front. Der er ifølge Sundhedsstyrelsen ikke foretaget en egentlig økonomisk analyse af de faktiske omkostninger forbundet med svær overvægt i Danmark. Skøn, baseret på udenlandske beregninger, siger, at 4-8 % af de danske sundhedsudgifter går til overvægtsrelaterede sygdomme, og at andelen stiger, hvis væksten fortsætter. Hertil kommer, hvad tab af sundhed og tabte leveår i øvrigt kan betyde af samfundsmæssige omkostninger eksempelvis i form af sygefravær, førtidspensionering m.v. 1

2 Den danske indsats mod fedme Den dominerende opfattelse af fedmeproblematikkens grundlag er, at hvis energiindtaget er større end energiforbruget, opstår der en positiv energibalance. Det er denne ubalance, der skal sættes ind mod. Udviklingstrækkene ved danskernes kostvaner er paradoksale i forhold til den samtidige vækst i antallet af overvægtige. Det samlede energiindtag samt indtagelsen af fedtstoffer er faldet, mens indtagelsen af grøntsager, kostfibre og kulhydrat er steget. Andelen af energi, som stammer fra fedt, er således faldet. Disse kostændringer antages normalt at virke forebyggende på overvægt, men alligevel er der et stigende antal overvægtige danskere. Det tilsyneladende paradoks kan dog formentlig forklares ved, at befolkningens fysiske aktivitetsniveau i samme periode er faldet forholdsvis mere, end energi- og fedtindtagelsen fra kosten er faldet. Tallene tyder altså på, at gennemsnitsdanskeren indtager mere energi end nødvendigt i forhold til energiforbruget. I Danmark har man gennem de seneste 7-8 år oprustet arbejdet med at skabe mere viden og udarbejde anbefalinger og handlingsplaner for at takle fedmeepidemien. Ifølge Sundhedsstyrelsens Oplæg til national handlingsplan mod svær overvægt fra 2003 er der især tre sæt faktorer, der påvirker risikoen for overvægt: kost med for meget fedt og/eller sukker, mangel på motion, stillesiddende arbejde og mangel på fysisk aktivitet i hverdagen samt psykosociale faktorer. Sidstnævnte er dårligst belyst, men overvægt er som nævnt forbundet med lavt uddannelsesniveau og lavindkomst. Sundhedsstyrelsens 66 anbefalinger til, hvordan vi kan håndtere fedmeepidemien, tager udgangspunkt i at hæmme og fremme de risikofaktorer, som, man antager, har en henholdsvis negativ og positiv effekt på forekomsten og udviklingen af overvægt. Det anbefales, at der sættes ind på tre niveauer: det private niveau (den enkelte, familien og hjemmet), fællesskaberne (f.eks. skole, arbejdspladser, fritidsorganisationer og erhvervsliv) og det offentlige niveau (staten, amterne og kommunerne). De anbefalede indsatser omfatter strukturelle indsatser (f.eks. lovgivning, subsidiering, mærkning m.v.), normative indsatser (f.eks. vejledninger, politikker), oplysningsindsatser samt forskning og metodeudvikling. Indsatsområderne omfatter kost og fysisk aktivitet og retter sig mod såvel børn og unge som voksne - overvægtige såvel som normalvægtige. Det Nationale Råd for Folkesundhed (oprettet 2001) har også medvirket til at kaste nyt lys over fedmedebatten, blandt andet ved at påpege, hvordan ulighed i sundhed udfordrer livsstilsbegrebet. I stedet for livsstilssygdomme tales der om civilisationssygdomme, fordi de personlige valg, som fører til vores sundhedsfarlige spise- og bevægelsesadfærd er skabt af ydre rammer som byplanlægning, transportsystemer, arbejdsvilkår, madpriser og tilgængelighed. Rådet mener, at der er brug for et nyt syn på forebyggelse et udsyn der strækker sig fra det personlige ansvar til en indsats for at påvirke vores civilisation. Det er et kollektivt ansvar at skabe rammer, der fremmer sunde valg. Rådet har tilkendegivet, at Danmark har brug for en national handlingsplan for fysisk aktivitet og/eller kommunale handlingsplaner for fysisk aktivitet. I anledning af at kommunerne fra januar 2007 overtog ansvaret for forebyggelse, har rådet endvidere udgivet et inspirationskatalog til kommunens handlingsplan for fysisk aktivitet og uddelt det til landets kommuner. Her rådes alle kommuner til at udforme en handlingsplan, som tager udgangspunkt i kommunens forudsætninger og visioner. Samtidig med disse initiativer arbejdes der løbende med forskning og udvikling på fedmeområdet. På fødevareområdet er der især fokus på det, som man kan kalde funktionelle fødevarer, hvor visionen er, at man teknologisk kan udstyre fødevarer med en række ønskelige egenskaber og derved få dem til at fremstå som sundhedsgavnlige. Vi kender det fra fødemidler med mindre sukker og/eller mindre fedt, hvor der er delte meninger om deres effektivitet, og hvorvidt de er skadelige eller gavnlige for helbredet. Som nævnt er der for nylig oprettet et stort center for fedmeforskning, som blandt andet arbejder med forskning og udvikling af nye funktionelle fødevarer. 2

3 På det medicinske område er fedmepillen i fokus. Fedmepillen, som kan løse alle problemer med et slag, har været en teknologisk vision gennem mange år, men der har hidtil været uønskede bivirkninger m.m., som har forhindret det store økonomiske gennembrud. Fedme- eller slankemedicin omfatter også et helt uoverskueligt udbud af produkter indenfor kosttilskud og naturmedicin, som i sig selv kunne være et studium værd. Indenfor medicinsk behandling taler man især om fedmeoperationer og fedtsugning. Der er en medicinsk teknologivurdering på vej om fedmeoperationer, som vil kunne indgå i et eventuelt projektarbejde. På trods af den store mængde af forskning og udvikling, dokumentation og handlingsforslag m.v. og på trods af, at såvel eksperter som ansvarlige politikere er enige om, at det er nødvendigt at gøre noget, så er fedmekurven ikke knækket, og det vigtigste bud til mennesker i Danmark er fortsat: Tag dig dog sammen: spis noget mindre og bevæg dig noget mere! Projektidé Behandling og forebyggelse af fedme er vanskelig. De hidtidige forebyggelsesforsøg må resultatmæssigt siges at have vist begrænset effekt. Man kan aktuelt ikke pege på en metode eller kombination af metoder, der har vist sig effektive i praksis. Der er behov for at skabe et overblik over den megen forskning på området og de nationale og internationale erfaringer med behandling og forebyggelse af fedme. Fedme er et meget komplekst område. Det er især en betydelig faktor, at enhver disciplin kan finde hver sin hovedårsag. Hos ernæringseksperter fokuseres der på energitæt mad, hvorimod idrætseksperter påstår, at kalorieindtaget ikke har ændret sig betydeligt de seneste år reduceret fysisk aktivitet er den dominerende faktor. Økonomerne forklarer fedmen ud fra den økonomiske udvikling og sociologer peger på sammenhængen mellem fedme og socioøkonomiske forhold. Denne lange række af meninger om og forståelser af fedme har ført til polariserede syn på, hvordan problemet skal håndteres, hvilket gør det svært for politikere at sortere den megen viden og bruge den i forhold til at imødegå udviklingen. Fedme er allerede et dominerende researchemne hos mange forskellige discipliner, men der er en fare for silotænkning og at meget få, hvis overhovedet nogen, derfor har overblikket eller forståelsen for hele systemet. Den overordnede idé med projektet er at medvirke til udbredelse af viden og debat på det politiske niveau samt overblik over og afklaring af de politiske opgaver, som er forbundet med at bekæmpe overvægt. Projektet skal medvirke til dialog og udveksling i en struktureret proces mellem dem, der har viden, og dem der skal handle. Bekæmpelse og forebyggelse af fedme kræver fremtidstænkning på tværs af sektorer, ressortområder og fagdiscipliner. Desuden kræver det samarbejde mellem kommuner, regioner og det statslige niveau samt mellem private og offentlige aktører. Projektets ide formuleres derfor under tre store spørgsmål: 1. Har vi behov for et nyt syn på forebyggelse? Hvordan skal forholdet være mellem, hvad der er samfundets ansvar, og hvad der er individets ansvar i en samlet strategi? Hvornår skal samfundet intervenere overfor det enkelte individ? 2. Hvordan kommer vi videre fra udredning, dokumentation, anbefalinger og kampagner til mere konkrete bud på en samlet strategi for at knække kurven? 3. Hvordan skal arbejdsdelingen være, både på det politiske niveau og på udøvende niveau, mellem de mange instanser og aktører, som skal medvirke i dette arbejde? Og hvordan sikres en hensigtsmæssig arbejdsdeling mellem offentlige og private partnere? Med udgangspunkt i de senere års mange forslag til indsats, skal projektet undersøge, hvor de løsninger er, som giver de bedste resultater. Dette skal foregå i en tværfaglig dialog mellem eksperter med forskellige synsvinkler på fedme-problematikken. 3

4 Det er desuden centralt, at projektet gennemføres i tæt kontakt med de relevante politikere, først og fremmest Folketingets Sundhedsudvalg, men også andre folketingsudvalg kan være relevante, fx Uddannelsesudvalget, Miljø- og Fødevareudvalget, Trafikudvalget etc. Temaer og eksempler på spørgsmål, som kan belyses: ad 1: Har vi behov for et nyt syn på forebyggelse? Fedmekultur: I hvilken forstand kan man tale om, at vi lever i en fedmekultur? Hvordan kan samfundet skabe rammer, der bidrager til, at det bliver lettere at træffe sunde valg? Hvordan kan man se på forholdet mellem det individuelle ansvar og samfundets ansvar for overvægt? Hvad er de korte og langsigtede samfundsøkonomiske konsekvenser? ad 2: Hvordan kommer vi videre? Hvad ved vi om mulighederne for at bekæmpe fedmen og knække kurven? Skal man satse på behandling, forebyggelse eller begge dele (og i så fald hvilken vægtning)? I hvilket omfang kan teknologien bidrage til at knække kurven? Hvilken rolle spiller oplysning og kampagner? Hvilken betydning har de fysiske rammer (f.eks. infrastruktur, kantiner, trapper i stedet for elevator osv.)? Hvilke effekter har forskellige politiske og økonomiske tiltag (f.eks. lovgivning, behandlingstilbud, uddannelse, vejledning og oplysning, afgifter på fødevarer) ad 3: Hvordan skal arbejdsdelingen være? Hvordan kan man sikre en håndtering af overvægt, som er social robust og samtidig etisk forsvarlig? Hvordan kan kommunerne håndtere forebyggelse, og hvilken rolle kan en strategi til håndtering af overvægt spille her? Hvilken rolle kan virksomheder/arbejdspladser spille? Hvilke handlingsmuligheder har politikerne? Hvad er de politiske problemer i at arbejde med forebyggelse på kort og på langt sigt? Formål Overordnet skal projektet sikre en vigtig dialog mellem politikere, eksperter og aktører på fedmeområdet. Politikerne skal involveres i et længerevarende forløb, som via diskussioner om problemer, udfordringer og handlemuligheder kan give et billede af de politiske opgaver, som er forbundet med en større indsats mod det stigende fedmeproblem. Projektet er et langsigtet og visionært arbejde, hvor debatten føres frit, og hvor politikerne får mulighed for at påvirke projektets fokus og dermed løbende indhente viden om problemstillingerne på fedmeområdet og diskutere prioriteringer af de indsatser og valg, som området stiller samfundet overfor i fremtiden. Det er arbejdsgruppen, der står for projektets tilrettelæggelse og gennemførelse, men politikerne får til en vis grad indflydelse på hvilke temaer og diskussioner, der arbejdes med i projektet, hvordan arbejdet tilrettelægges, og hvordan resultaterne anvendes. Projektet skal: Inddrage viden om fedmeområdet både national og international viden og bearbejde den med henblik på at formidle den videre til det politiske niveau Inddrage relevante politikere i fremtidstænkning om håndtering af fedmeepidemien i Danmark Skabe gode rammer for samarbejde og dialog mellem politikere, eksperter og andre aktører Skabe gode rammer for refleksion og fremsynethed 4

5 Få ideer og forslag ud til offentlig debat Metode En tværfaglig ekspertarbejdsgruppe samles og får til opgave at give et overblik over handlemulighederne i forhold til at imødegå den voksende fedmeepidemi, herunder udrede forskning på området og nationale såvel som internationale erfaringer med fedmebehandling og forebyggelse. Arbejdsgruppens arbejde skal foregå i tæt dialog med de relevante folketingspolitikere, der også er projektets primære målgruppe. Over en periode på to år gennemføres et langsigtet, tværsektorielt arbejde. Arbejdet har et internt afklarende formål samtidig med, at det retter sig mod offentligheden. Hovedaktiviteten består i en offentlig høring i Folketinget samt 2-3 mere interne workshops eller seminarer med eksperter, politikere og interessenter om udvalgte emner indenfor det overordnede emne. Derudover holdes en afsluttende konference eller høring. Arbejdsgruppen tilrettelægger høring og seminarer i dialog med de relevante folketingspolitikere. Målgruppe og formidling Projektet omhandler behandling og forebyggelse af fedme på samfundsniveau og involverer derfor en række områder udover sundhedsområdet. Målgruppen for projektet er derfor ikke kun sundhedspolitikerne. Forløbet henvender sig til et bredt udsnit af Folketingets udvalg - herunder politikere med fokus på planlægning, uddannelse, fødevarer, miljø, forskning og økonomi. Via den løbende dialog i projektet mellem det politiske niveau og aktører på fedmeområdet, inddrages en lang række interessenter, der er i berøring med fedmeproblematikken. Det giver mulighed for at få ideer og forslag fra projektet ud til offentlig debat undervejs i forløbet. Der vil løbende i projektet blive formidlet delelementer fra dialogprocessen. Der afholdes en afsluttende konference eller Folketingshøring, hvor arbejdsgruppen fremlægger et oplæg om de politiske udfordringer og anbefalinger til handlemuligheder, som projektet munder ud i. Arbejdsgruppens arbejde dokumenteres i en rapport, der rummer: 1) En beskrivelse af de problemstillinger og den viden, der er kommet frem i løbet af projektet 2) Arbejdsgruppens konklusioner på politiske udfordringer ift. at imødegå fedmeepidemien i Danmark 3) Anbefalinger til hvordan forskellige aktører kan være med til imødegå fedmeepidemien Rapporten formidles til Folketingets medlemmer, deltagere i høringerne/seminarer, ministerier, forskningsinstitutioner, interesseorganisationer og øvrige interesserede. Resume/konklusioner fra høringer/seminarer kan løbende udgives efter behov i nyhedsbrevet Fra Rådet til Tinget Tidsplan Januar februar 2009: Februar April 2009 Maj 2009: Juni 2009: August oktober 2009: Oktober december 2009: Januar april 2010: April juni 2010: August oktober 2010: November 2010: December 2010 Januar 2011: Februar 2011: Fremtidspanelet nedsættes 2 arbejdsgruppemøder Dialog med Sundhedsudvalget om Folketingshøring om fedme-problematikken Arbejdsgruppemøde, planlægning af høring Afholdelse af Folketingshøring Opfølgning på høring: Arbejdsgruppemøde + dialog med politikere Planlægning af seminarer/workshops om specifikke/ønskede vinkler på fedme Afholdelse af 2-3 seminarer/workshops med dialog mellem arbejdsgruppe, politikere og andre relevante aktører Udarbejdelse af konklusioner og anbefalinger og planlægning af afsluttende konference/høring: 2 arbejdsgruppemøder Afholdelse af afsluttende konference/høring om arbejdsgruppens anbefalinger Udarbejdelse af slutrapport (evt. revidering af anbefalinger på baggrund af konference/høring) Afsluttende arbejdsgruppemøde Offentliggørelse af rapport og formidling af projektet 5