Referat fra 36. KKR-digitaliseringsnetværksmøde

Transkript

1 Forskerparken 10 DK-5230 Odense M Telefon: Mobilnr ibs@medcom.dk Referat fra 36. KKR-digitaliseringsnetværksmøde Dato Vor ref. IBS Tidspunkt: Torsdag, den 15. marts 2018 Sted: KL, København Deltagere: Fraværende: Iver Winther, KOMBIT Sisse Bang, KOMBIT Morten Bruun Rasmussen, MEDIQ Anette Schultz, Aarhus Kommune Rikke Larsen, Esbjerg Kommune Bodil Grøn, Fredericia Kommune Vivi Orthmann, Vordingborg Kommune Dorit Trauelsen, Vordingborg Kommune Merete Halkjær, Københavns Kommune Poul Erik Kristensen, KL Andreas Schloer Madsen, KL Jeanette Jensen, MedCom Dorthe Skou Lassen, MedCom Karina Hasager Hedevang, MedCom Lone Høiberg, MedCom Kirsten Krag Olofson, MedCom Iben Søgaard, MedCom (referent) Søren Peter Gunge, Frederikshavn Kommune Carsten S. Mortensen, Aalborg Kommune Kjeld Lauritsen, Aarhus Kommune Lars Kjær, Herning Kommune Else Jermiin Rasmussen, Odense Kommune Lene T. Olsen, Kalundborg Kommune Pia Wisbøl, Herlev Kommune Lone Vinhard, KL

2 Ulla Lund Eskildsen, KL Mie Borch Dahl Kristensen, MedCom Referat: 1. Velkomst og kort status på MedComs eksisterende standarder indenfor social- og sundhedsområdet v. Dorthe Skou Lassen, MedCom Poul Erik byder velkommen, og vi har en kort præsentationsrunde. Dorthe fortæller om aktiviteterne i MedCom11. Der arbejdes indenfor en række hovedområder: Modernisering af MedCom-kommunikationen, Social- og sundhedsområdet, IT i praksissektoren, Internationale projekter, Systemforvaltning og informationssikkerhed samt Standarder, test og certificering. Herudover er der en række andre aktiviteter med opfølgning på mange af de ting, vi har været involveret i igennem alle årene. Indenfor social- og sundhedsområdet fokuseres der på følgende projekter og aktiviteter: Ibrugtagning af eksisterende MedCom-standarder indenfor psykiatri- og socialområdet, Krav og bidrag til modernisering af MedCom-kommunikationen, Anvendelse af FMK og MedCom-standarder på misbrugsområdet, Stimuleret udbredelse af FMK på socialområdet for interesserede kommuner, Kommunal henvisning, Fælles Sprog IIIimplementeringsstøtte samt SOR-opdatering i forhold til overordnet struktur for hver enkelt kommune og sociale enheder. Der er øget fokus på social- og sundhedsområdet. MedCom vil gerne: Imødekomme og understøtte de kommunikationsflow, som regioner og kommuner efterspørger ifm. ibrugtagen af FMK på socialområdet. Imødekomme og understøtte de kommunikationsflow, som regioner og kommuner arbejder med i sundhedsaftaleregi. Øge information om muligheder og udfordringer ved meddelelsesbaseret kommunikation både ved at udarbejde informationsmateriale og enten deltage i og/eller afholde netværksmøder på regionsniveau. Indgå aftale med regioner og kommuner om regler for kommunikationsflow ved brugen af hjemmepleje-sygehusmeddelelser. Afklare, om nogen af de eksisterende planer indenfor socialområdet og behandlingspsykiatrien skal udveksles digitalt (indlejrede filer nye standarder). I samarbejde med regioner og kommuner samt disses interesseorganisationer afklare, om anvendelse af MedCom-meddelelser er begrænset til relevante medarbejdere i samarbejdet mellem social- og sundhedsområdet (FMK-trustaftale). Dorthe skitserer på hvilke områder, der er behov for en udvidelse af brugen af MedComs meddelelser til også at omfatte social- og psykiatriområdet. Der har været fokus på social- og psykiatriområdet siden 2012, og der er gennemført flere analyser. Dorthe præsenterer en liste over de forskellige analyser og baggrundslitteratur, der er udarbejdet. Præsenterer herefter de eksisterende standarder, der findes indenfor kommuneområdet. MedCom kan hjælpe i form af informationsmateriale og intern koordinering, samarbejde og organisering i form af koordineringsgruppe i MedCom-regi samt deltagelse i lokale, tværsektorielle møder mellem regioner og kommuner. Herudover arbejdes der på en opdatering af SOR med sociale enheder, udvidet brug af advisering om sygehusophold, udveksling af bilag samt afklaring af, hvem der må læse og skrive MedCommeddelelser. Dorthe præsenterer organisationsdiagram for social- og sundhedsområdet. Der skal nedsættes en faglig styregruppe for social- og sundhedsområdet, og der vil blive inviteret via regionale fordøre samt KKR-digitaliseringsnetværket og repræsentanterne fra socialområdet, og der skal udarbejdes et kommissorium. Herudover skal der udarbejdes en vejledende pjece om muligheder via eksisterende systemer. 2

3 Bodil bemærker, at det er en udfordring, hvem der skal svare på sygehusmeddelelser for dem er det ikke et enten eller, men et både og. Se i øvrigt Dorthes præsentation. 2. Løsning for modtagelse af sygehusadviser i den fælleskommunale rammearkitektur. Oplæg v. Iver Winther, KOMBIT Iver skitserer den fælleskommunale rammearkitektur. Der findes en fælleskommunal serviceplatform, som benytter en række støttesystemer i den fælleskommunale rammearkitektur, bl.a. et sags- og ydelsesindeks og et organisationsregister. Består også af en beskedfordeler, som man kan abonnere på. Poul Erik har en bekymring omkring adressering, hvis man skal sende noget til nogle bestemte. Iver fortæller, at i støttesystemet organisationsregister får folk tildelt roller, så det er defineret, hvem der må se hvad. SAPA er ved at blive rullet ud. Video om brugergrænsefladen. SAPA-projektets webside. Andre opdateringer om SAPA. Det er blevet besluttet, at sygehusadviserne skal præsenteres i SAPA. Poul Erik spørger, hvad man har tænkt sig med alle de andre meddelelser. Sisse bemærker, at det ikke er KOMBIT, der bestemmer, hvilke meddelelser, der skal gå igennem SAPA, men brugerne. Scopet er, at SAPA omfatter indlæggelses- og udskrivningsadviser og på sigt indlæggelsesrapporter og andre meddelelser. Det regionale perspektiv er, at man få en mere kvalificeret modpart i kommunerne, og man kunne sikkert få mere information tilbage. Skal alle systemer, der modtager et sygehusadvis, også sende en kvittering til afsenderen? Man kunne overveje, at det kun er den oprindelige modtager, der sender kvittering. Det kommunale perspektiv er, at der bliver adgang for flere systemer, mere information i fremtiden (sygehus) pres gennem kommuner. Beskedfordeler besidder anden advisering fra andre fagområder. Det lovmæssige grundlag er, at der kan modtages advis i forhold til Personlig og praktisk hjælp (hjemmehjælp), Genoptræning og vedligeholdelsestræning, Hjemmesygepleje, Madservice og klientbetaling samt Sygedagpenge. Køreplan: Man er i gang med at specificere en løsning for kommunikation af indlæggelsesadvis og udskrivningsadvis via beskedfordeler. Leverandør af beskedfordeler skal certificeres og godkendes som anvender af SDN. EOJ-løsninger skal involveres om ny løsning via beskedfordeler. KOMBIT forventer, at anvendelse af beskedfordeler til sygehusadviser vil indgå som krav i SKI219. Der skal igangsættes udvikling og anvendertest af ny løsning. Der skal planlægges udrulning af ny løsning i samarbejde med relevante parter (EPJ (MedCom), SAPA (KOMBIT) og EOJ). Der skal gennemføres udrulning for EOJ-løsninger jf. udrulningsplan. Øvrige løsninger (fx DHUV) kan herefter koble sig på løsning. De første pilotkommuner skal afprøve i 3. kvartal Det er kommunerne, der skal bede om løsningen via deres leverandør. Rikke bemærker, at de fleste udbudskommuner allerede har det med i deres kravspecifikationer. Se i øvrigt Ivers præsentation! 3

4 3. Orientering om proces i gang vedr. løsningsmodel og beslutning vedr. forsendelseslogistik ved udvidet brug af hjemmepleje-sygehusmeddelelser til flere enheder i kommunerne v. Jeanette Jensen, MedCom Jeanette skitserer den nuværende situation, hvor man sender hjemmepleje-sygehusmeddelelser til ét lokationsnummer pr. kommune. EPJ bruger SOR til adressering og ikke fx afsender af indlæggelsesrapport. Vi kender ikke helt tidsplanen for realisering af beskedfordeling. Der udestår stadig en beslutning vedr. løsningsmodel. Må der overhovedet være flere modtagere? Det skal besluttes, om der skal være én eller flere indgange til kommunerne for hjemmeplejesygehusmeddelelser. Beslutningen har betydning for, hvem der skal ændre hvad i EPJ/EOJ og arbejdsgange. På baggrund af forslag fra hjemmepleje-sygehusgruppe, KKR, bidrag fra social- og psykiatrinetværk og MedCom skal det besluttes på MedCom-styregruppemøde den 12. september 2018 eller evt. først 28. november Den forventede faglige styregruppe for social- og sundhedsområdet kan bringes i spil i beslutningsprocessen, såfremt det er muligt. Der har været regionsvise formøder med regionerne (mangler dog Region Hovedstaden). Jeanette skitserer 2 forskellige løsningsmodeller og fortæller lidt om de 2 modeller. Merete kunne godt tænke sig at høre, hvordan Vordingborg Kommune, som har fælles EOJ-system for sundhed og social, finder ud af, hvem der skal skrive den manuelle indlæggelsesrapport. Jeanette har lavet et absolut foreløbigt bud på tekniske forretningsregler. EPJ skal kunne modtage indlæggelsesrapporter fra flere afsendere i samme kommune, og EPJ skal indsætte modtager af PFP, USR, MOF ud fra afsender af indlæggelsesrapporten. EPJ skal sende retur til to afsendere af ILR ved at benytte CO-felt. Hvis der er modtaget flere end 2 ILR, skal man sende retur til default hovedmodtager i kommunen, fx hjemmesygeplejen. Når der ikke er modtaget en indlæggelsesrapport, skal der være en default modtager fra somatiske afdelinger hjemmesygepleje i kommunen og default modtager fra psykiatriske afdelinger socialområde i kommunen. Kommuner med flere afsendere af ILR og modtagere af PFP, USR, MOF skal aftale arbejdsgange/regler for koordination om fælles borgere. Bodil bemærker, at det er en udfordring med FSIII og de 12 sygeplejefaglige områder, når man anvender fælles system, idet det sociale område ikke skal bruge FSIII. Dorit fortæller, at de i Vordingborg blot anvender dele af FSIII på det sociale område, så man fx benytter den del, der handler om de 12 sygeplejefaglige områder. Har fx sundhedsfagligt personale på alle bosteder, så hvis det er personalet på bostedet, der kender borgeren bedst, er det dem, der beskriver de 12 sygeplejefaglige områder. Fortæller også, at de i mange år organisatorisk har arbejdet meget med én indgang til kommunen for borgeren, så på den måde har det været en fordel. Rikke bemærker, at det er en stor organisatorisk udfordring i hvert fald i Esbjerg Kommune. Merete efterspørger i Jeanettes beskrivelse at markere, hvad der er automatisk, og hvad der er manuel indlæggelsesrapport, for de vil indtil videre stadig gerne have én ansvarlig. Arbejder lidt i at udpege én ansvarlig, som så indsamler information fra de øvrige ydelsessteder. Den ansvarlige skal være den myndighed, der har borgeren boende. Se i øvrigt Jeanettes præsentation! 4. Vedligeholdelse af oplysninger knyttet til lokationsnumre i kommunerne v. Jeanette Jensen, MedCom MedCom har opdateret tjekliste til hjælp til oprettelse/nedlæggelse og vedligeholdelse af lokationsnumre i kommunerne. Jeanette og Iben har opdateret tjekliste til hjælp til oprettelse/nedlæggelse og vedligeholdelse af lokationsnumre i kommunerne med hjælp fra leverandører, VANS og regionale kontaktpersoner. 4

5 Den nye liste bliver lagt på hjemmesiden, og der bliver lavet en nyhed om det også. Samtidig er der lavet en ny mailadresse til MedCom, som hedder hvortil og -fra meddelelser vedr. dette emne skal sendes og modtages. 5. Orientering om afklaringsmøde med regionerne vedr. LPR3 s betydning for sygehusadviser v. Jeanette Jensen, MedCom November 2018 går regionerne i gang med ny indberetningsmodel for patientregistrering til landspatientregistret LPR3. Begreberne indlagt og ambulant bliver ophævet. Tidligere indberetningsmodeller: Sammenhæng mellem indberetning og advis. Sundhedsdatastyrelsen: Aftale om anvendelse af sygehusadviser er op til regionerne og MedCom. Der er blevet afholdt et afklaringsmøde den 8. februar 2018 med repræsentanter fra EPJ/alle regioner + patientregistreringsansvarlige og MedCom. Resultatet af mødet er, at alle regioner understøtter uændret sygehusadviser vha. kontakttypen indlagt efter LPR3. Dette tilføjes MedComs standarddokumentation for adviser. Bodil spørger til borgere, som ikke er indlagt på FAM. Jeanette fortæller, at regionerne har ensrettet opgørelserne sådan, at hvis patientens ophold varer mere end 12 timer, betragtes man som indlagt. Det har betydning for statistik og sammenligning af regioner på tværs, fx i forhold til antal forebyggelige genindlæggelser. 6. Oplæg omkring PRO infrastrukturprojektet v. Morten Bruun-Rasmussen, MEDIQ Morten er projektleder for Sundhedsdatastyrelsens projekt om national infrastruktur for deling af PRO-data. Det er aftalt i ØA17, at den nationale infrastruktur skal anvendes til at understøtte arbejdet med en standardiseret og bred anvendelse af PRO-data i alle sektorer i sundhedsvæsenet. Målsætningen er at modne den nationale infrastruktur til TRL 8, understøtte udbredelse af standardiserede spørgeskemaer samt sikre, at PRO-data delt via den nationale infrastruktur kan videregives til sekundær anvendelse. PRO-data er patientrapporterede data, der omhandler patientens helbredstilstand, herunder det fysiske og mentale helbred, symptomer, helbredsrelateret livskvalitet og funktionsniveau, hvilket kan oversættes til patientens svar på spørgeskemaer om deres helbredstilstand, som patienten/borgeren selv udfylder. Svarene kan anvendes i mødet mellem patient og sundhedsfaglig, fx til beslutningsstøtte eller dialogstøtte og på tværs af sektorer. Data kan også anvendes sekundært til forskning, kvalitetsarbejde og værdibaseret styring. Der er defineret en vision for deling af PRO-data. En sikker indgang til sundhedsvæsenets parters spørgeskemapakker og spørgeskemasvar. Den nationale infrastruktur er noget, vi er fælles om, og alle ser fornuft i at anvende. Den er ikke statslig, ikke regional og ikke kommunal. Morten præsenterer arkitekturen, som består af interoperabilitetsstyring og retningslinjer for arkitekturdokumentation for digitaliseringsprojekter bestående af jura, organisation, semantik og teknik. Dokumentationen af arkitekturen er færdig i en version I forbindelse med jura er hjemmelsgrundlaget beskrevet. Projektet vil gerne invitere en kreds ind til en uddybning af hjemlen og i den forbindelse meget gerne nogle kommunale repræsentanter. Poul Erik sidder med i styregruppen omkring projektet, så hvis nogle af repræsentanterne i KKR-digitaliseringsnetværket ønsker at deltage, kan de give besked til Poul Erik. Morten skitserer aktører, processer og systemer i den nationale infrastruktur for deling af PRO-data. Der skal laves en pilotafprøvning, og der er opsat nogle kriterier for udvælgelse. Første pilot er et KOLspørgeskema og målinger mellem Region Midtjylland, Skejby Sygehus og Aarhus Kommune i perioden 15/9-30/ Herudover skal der køre et pilotprojekt om patellofemoralt smertesyndrom mellem Kolding Sygehus, Assens Kommune, Kolding Kommune og Vejen Kommune i perioden 15/5-31/ Morten fortæller om modenheden af infrastrukturen. Der er udarbejdet en hel spørgeskemapakke, som indeholder dokumentation vedr. spørgeskemaets tilblivelse, vejledning vedr. skemaets anvendelse inkl. organisatorisk implementering, algoritmer for svarevaluering, standard for spørgeskema og en masse andre ting. Spørgeskemaet kan altså slet, slet ikke stå alene. 5

6 Morten skitserer PRO-infrastrukturen og de forskellige systemers brug af løsningen. Der bliver bygget en notifikationsservice. Der er ligeledes planlagt en afprøvning af overførsel af PRO-data via dokumentdelingsservicen på NSP en til Sunddataplatformen og gennemføres som et PoC i 4. kvartal I løbet af 2018 vil den nationale infrastruktur også komme til at bestå af aftaler og planer. Når først man har infrastrukturen, og ens leverandør er koblet op, vil den kunne bruges til mange forskellige anvendelser. Det nationale PRO-sekretariat har 5 pilotprojekter under planlægning, som involverer kommuner. Det drejer sig om: Apopleksi o Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg Kommune og Varde Kommune o Aarhus Kommunehospital og Aarhus Kommune Knæ/Hofte o Odense Universitetshospital og? Kommune o Aalborg Universitetshospital (Farsø) og Aalborg Kommune o Sydvestjysk Sygehus og? Kommune Se i øvrigt Mortens præsentation! 7. Status kommunal henvisning v. Lone Høiberg, MedCom Ud over Sundhedsstyrelsens anbefalinger for forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom har Sundhedsstyrelsen i oktober 2017 publiceret Kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen. Det er besluttet, at man vil benytte samme standard til forebyggelse og akutfunktionen, altså den nye XREF15. Det kræver desværre, at der skal laves nogle ændringer til XREF15 + en ny dynamisk henvisning til akutfunktionen via pakketabellen. Den tekniske løsning til akutfunktionen er stadig på tegnebrættet. Henvisningsstandarden skal på sigt tilpasses, så den kan vise modtagerområde, og det skal afklares, hvordan kommunen er organiseret ift. akutfunktionen. Lone ved, at nogle kommuner fx slår sig sammen om en akutfunktion, og hun kunne tænke sig at høre fra kommunerne om, hvordan de har organiseret sig. Rikke fortæller, at de i Esbjergs akutfunktion har personale fra både region og kommune. En akuthenvisning skal altid følges op af en telefonopringning. Lone vil gerne have en tilbagemelding fra kommunerne omkring deres organisering på akutfunktionsområdet hvem er gået sammen om en løsning? Andreas undersøger, om han kan hjælpe med oplysninger. Den dynamiske henvisning navngives genkendeligt, overskrifter/fraser målrettes området, og kommunen skal vedligeholde tilbud på sundhed.dk. Lone præsenterer tilrettet tidsplan for implementering af XREF15 og XDIS15, hvor de praktiserende læger i stedet for at være klar 30. september 2018 først vil være klar 1. november I forbindelse med LPR3 udkommer der en ny version af REF01 (sygehushenvisningen), og idet sygehusene først implementerer XREF15 efter ultimo 2018, bliver kommunerne nødt til fortsat at kunne modtage REF01. MedCom har lavet aftale med EOJ-leverandørerne om at håndtere den nye version af REF01, så kommunerne ikke afviser den. KMD Care, som er under udfasning, har ønsket ikke at skulle implementere de nye standarder, og der er derfor lavet en aftale med dem om, at de i stedet konverterer fra XREF15 til REF01, og ved svar tilbage fra kommunerne sender de i stedet for XDIS15 en korrespondancemeddelelse. De eksisterende 4 pakker til forebyggelsesområdet KOL, hjerte, kræft og diabetes lukkes pr. 31. marts MedCom har sendt brev ud til alle kommuner omkring dette i denne uge. Dorit nævner en problematik omkring borgere, som kommer fra én kommune, men bor på et behandlingssted i en anden kommune. Hvad med adviserne? Det er sat forskelligt op i de forskellige EOJsystemer. Kan tages op på et leverandørmøde. 8. Status FSlll v. Kirsten Krag Olofson, Jeanette Jensen, MedCom & Ulla Lund Eskildsen, KL 6

7 Opdatering på monitorering Ulla er syg og har derfor ikke oplæg om FSIII. Der monitoreres i forbindelse med netværksmøderne. Kirsten skitserer monitorering for henholdsvis organisatorisk, teknisk implementering og overgang til drift. Organisatorisk implementering: Alle kommuner er i gang med den organisatoriske implementering, men kun 25 kommuner er færdige. Teknisk implementering: 31 kommuner er opgraderet til en kompatibilitetsvurderet version af FSIII. Overgang til drift: 13 kommuner har nedlagt FSIII som projekt og er overgået til drift. MedCom har udarbejdet standard til udvekslingsdatasættet til FSIII, og standarden er godkendt af RUSA den 7. december Standarden er releaset i december Leverandørerne er blevet bedt om at blive testet og godkendt til standarden, inden projektet udløber, men ingen af dem har søgt om godkendelse endnu. Der afholdes end-to-end-test i 4. kvartal FSIII og indlæggelsesrapporten I forhold til indlæggelsesrapporten arbejder man med 7 tilstande i funktionsevnevurdering, mens man i FSIII arbejder med i alt 30 funktionsevnetilstande. I forhold til de FSIII-funktionsevnetilstande, som ikke er med i MedCom-standarden, vil det være de sygeplejefaglige problemområder, der bliver det fælles omdrejningspunkt ved sektorovergange. Kirsten og Jeanette vil gerne med hjælp fra kommunerne lave en vejledning til, hvordan man laver den gode indlæggelsesrapport. Jeanette har talt med en kommune, der fortalte, at de har valgt, at det altid er udførerområdet, der udfylder de 7 tilstande, som omhandler funktionsevnevurdering. Bodil foreslår, at man laver en ny standard for indlæggelsesrapport, hvor man tager de punkter med, hvor der er udfyldt noget. Afslutning af implementeringsfasen MedComs implementeringsstøtte slutter med udgangen af implementeringsperioden den 30. juni Prægovernancegruppens behandling af emner Prægovernancegruppen består af repræsentanter fra 12 kommuner. KL leder gruppen, og Kirsten sidder med som repræsentant for MedCom. Hvis kommunerne oplever, at der er generelle problematikker ift. metoden, som de gerne vil have behandlet, kan dette meldes ind til KL via skabelon, der ligger under emnet Prægovernance på hjemmesiden fs3.nu. Dorit bemærker, at der inde på KL s hjemmeside står, at FSIII er et fælles udvekslingsdatasæt for social- og sundhedsområdet. Det undrer meget, da det jo kun er for sundhedsområdet. Andreas har noteret det. Træningssporet Punktet udgår, da Ulla er syg. Governancesporet Punktet udgår, da Ulla er syg. 9. Eventuelt. Dorit Trauelsen er kommet med i gruppen som repræsentant for det sociale område. Andreas er i dialog med en repræsentant fra Region Hovedstaden. Bodil fortæller, at de syddanske kommuner er gået sammen, og det er i proces. Vi mangler en repræsentant for Region Nordjylland. Andreas følger op på det. Herudover har Birgit Bækmann fået nyt arbejde, så der skal udpeges en ny repræsentant fra Region Midtjylland på sundhedsområdet. Andreas snakker med Poul Erik om det. 7