R E F E R AT. Fra kommune-sygehusleverandørgruppemøde. Dato og tidspunkt: 27. juni 2018 kl

Transkript

1 Forskerparken 10 DK-5230 Odense M Telefon: Mobilnr.: Mail: mbk@medcom.dk R E F E R AT Dato 5. juli 2018 Vor ref. MBK Fra kommune-sygehusleverandørgruppemøde Dato og tidspunkt: 27. juni 2018 kl Sted: Mødelokale Konferencen, Forskerparken 10, 5230 Odense M Deltagere: Kim Hansen, CGI Liselotte Boldsen, CGI Henrik Jensen, DXC Jørgen-Henrik Ross, DXC Ida Lindhardt, DXC Rune Møller Andersen, EG Simon Iversen, KMD Jesper Haffgaard, Systematic Susanne Grøndahl, Systematic Claus Åge Jensen, Systematic Lene Kjellstrøm Lylov, Odense Kommune Morten Knudsen, Odense kommune Michael Wullf Nielsen, Odense kommune Annemarie Frandsen, Region Nordjylland Henrik Hermind, Region Midtjylland Kirstine Aagaard, Region Midtjylland Jesper Siebert Tolonen, Region Sjælland Peter William Nielsen, Region Hovedstaden Bibi Kaave Toftemark, Københavns kommune Mette Fredensborg, Assens Kommune Vivi Orthmann, Vordingborg Kommune Iver Winther, KOMBIT Dorthe Skou Lassen, MedCom Irene Zuschlag, MedCom Jeanette Jensen, MedCom Karina Hasager Hedevang, MedCom

2 Lone Høiberg, MedCom Ole Vilstrup, MedCom Michael Due Madsen, MedCom Mie Borch Dahl Kristensen, MedCom Afbud: Bolette Nybye Friis Jensen, KMD Niels Heikel Vinther, KMD Heidi Hougaard Madsen, KMD Nina Granath, KMD Claus Jørgen Pedersen, KMD Jan Schwaner, KMD Rikke Drewsen Andersen, Systematic Inge Lise Korsholm, Systematic Sam Fisher, EPIC Paul Sweeney, EPIC Jakob Vestergaard, TrueCommerce Susanne Pedersen, Region Syddanmark Tina Holgaard, Region Midtjylland Pia Wisbøl, Herlev Kommune 2

3 Referat: Se i øvrigt slides. 1. Velkomst og meddelelser fra MedCom v. Dorthe Skou Lassen mfl. Kort orientering om genoptræningsplan v. Dorthe Skou Lassen, MedCom Brugen af G-GOP kører fint mellem regioner og kommuner. Nogle privathospitaler anvender stadig D-GOP til trods for, at de er certificerede til at kunne anvende G-GOP. Der udestår ibrugtagning af G-GOP blandt kunderne. Hvis der anmodes om det, konverterer VANS D- GOP til en korrespondancemeddelelse. Nogle privathospitaler i Århus-området har skiftet til Patina, som ikke understøtter G-GOP, og her sendes genoptræningsplanen i papir-format. Det er vigtigt, at regioner og kommuner, som indgår aftaler med private aktører stiller krav om, at de kan MedCom-meddelelserne. MedCom orienterer hermed om problematikken og vil også informere på kommende møde i MedComs koordineringsgruppe. Lægepraksissystemerne er testede og certificerede til at kunne modtage G-GOP, og der planlægges aktuelt en skiftedato i efteråret. Ifm. skiftet ændres afregningsmodellen, så modtager overtager omkostningen ved at konvertere, hvis modtager ikke understøtter G- GOP. Folketinget har den 24. maj 2018 vedtaget en ny lov om frit valg til genoptræning efter 140 I loven skærper man ventetiden ift. at iværksætte genoptræning. Fra 1. juli har kommunerne 7 dage til at iværksætte genoptræning. Såfremt det ikke er muligt, kan opgaven overdrages til en privat aktør. Dette forventes at skabe nogle ekstra flows for GGOP en fra kommune til privat leverandør, men aktuelt er MedCom ikke kontaktet for digital understøttelse. KL drøfter aktuelt, hvordan arbejdsgangene bedst kan understøttes. KL afholder informationsmøder efter sommer. Se mere her: PLO Fri-Ferie v. Dorthe Skou Lassen, MedCom PLSP har lavet en hjemmeside ( hvor man kan indtaste en læges ydernummer og på den måde se, om lægen har ferie, og såfremt lægen har det hvilken læge, der afløser. Aktuelt vises kun afløsningskrævende ferie, men servicen udvides efter sommerferien, så ikke afløsningskrævende ferie også vises. Det er muligt at lave integration til servicen. LPR3 og adviser v. Jeanette Jensen, MedCom Fra november 2018 overgår regionerne til ny indberetningsmodel til Landspatientregisteret, LPR3. Dette indebærer bl.a., at kontaktregistrering afløses af registrering af forløb. I LPR3 anvendes registrering af fysisk fremmøde, og der skelnes i indberetningen ikke mellem de tidligere kontaktregistreringer ambulant og indlagt. Det er aftalt mellem regionerne og MedCom, at PAS/EPJ-systemerne efter overgang til LPR3 fortsat registrerer patientkontakter som hhv. indlagt og udskrevet eller afgået ved døden, og at disse kontakter understøttes uændret med sygehusadviser. Som ophæng er dette tilføjet som notat i standarddokumentation for XDIS20 og XDIS17. Peter William, Region Hovedstaden (RH), bemærker, at man i RH ifm. LPR3 har valgt kun at have én afslutnings/udskrivningsmetode, hvilket betyder, at sygehuset kun kan afslutte til udskrevet til andet. Peter William har lokalt fremhævet, at der er en udfordring. Det er interessant, om kommunerne vil give udtryk for, at de mangler informationen. Bibi, Københavns 3

4 Kommune, mener, at de vil komme til at mangle denne information. De andre regioner giver udtryk for at have beholdt nuværende praksis, men idet flere leverandører tilsyneladende ikke var orienteret om at skulle bibeholde eksisterende registreringer, er der behov for opfølgning. MedCom følger op på dette emne efter sommerferien. Kort orientering om Program for digitalt samarbejde om komplekse patientforløb v. Mie Dahl, MedCom Programmet går ud på at udvikle og afprøve nogle digitale løsninger (fælles stamkort, deling af aftaler, deling af planer og indsatser), som skal gøre det lettere for sundhedspersoner at samarbejde om patientforløb og understøtte patienter og pårørendes overblik over forløbet. Sundhedsdatastyrelsen (SDS) er projektleder. Fælles stamkort og deling af aftaler afprøves fra 1. november 2018 til 30. april Planer og indsatser afprøves fra 2. januar 2019 til 30. april De planer, der nu er i scope, er forløbsplaner fra almen praksis, genoptræningsplaner fra sygehusene og FSIII-data fra kommunerne (sidstnævnte er under afklaring). I pilotafprøvningen deltager Region Nordjylland (RN) og Frederikshavn Kommune + leverandører, Region Midtjylland (RM) og Århus kommune + leverandører, praktiserende læger fra de to regioner og borgere og pårørende. De deltagende parter skal være testede og certificerede af MedCom forud for pilotafprøvningen. De deltagende regioner, kommuner og lægepraksis skal levere aftaler og planer og indsatser via integrationer mod den nationale infrastruktur og ved brug af de ny CDA-profiler, som MedCom udarbejder. Det bemærkes, at RN og RM allerede leverer aftaler til sundhed.dk og har meldt, at de ikke overgår til den nye løsning (og brug af de nye CDA er) forud for pilotafprøvningen. Dermed er udviklingsarbejdet ift. aftaler begrænset. RN og RM skal stadig levere genoptræningsplan til den nationale infrastruktur og anvende CDA en for planer (DK- CPD). Samarbejdsaftalen mellem SDS og RN og RM er ikke indgået men forventes indgået inden sommerferien. De deltagende regioner, kommuner og lægepraksis skal hente/vise fælles stamkort, aftaler og planer og indsatser fra de øvrige sektorer på én af tre integrations-/visningsniveauer: Dyb integration, hvor data hentes via den nationale delingsinfrastruktur og vises i eget fagsystem sammen med egne data, fuld integration med separat visning i fagsystemet eller knapløsning. Stamkortoplysninger hentes fra CPR-registeret og evt. supplerende information indtastes af borgeren selv/den pårørende via sundhed.dk. Pilotafprøvningen evalueres i foråret med henblik på politisk aftaleindgåelse om national udbredelse ifm. Økonomiaftalerne for Kort orientering om KOMBIT s løsning til fordeling af adviser Princippet er, at XDIS20/XDIS17 sendes til KOMBIT i stedet for kommunernes omsorgssystem. KOMBIT får eget lokationsnummer, som er ens for alle kommuner. Beskedfordeleren sender XDIS20 videre til de kommunale enheder, som abonnerer på meddelelsen. For de kommuner, der ønsker det, skal der ske en integration til KOMBIT s beskedfordeler. Såfremt kommunerne indkøber løsninger under SKI 02.19, stilles der krav til leverandøren om, at de bl.a. følger tidsplanen for KOMBIT s beskedfordeler. Integrationsbeskrivelse kan findes på KOMBITs hjemmeside (link fra KOMBIT afventer). 4

5 Indlæggelsesrapporten (XDIS16) skal distribueres i det eksisterende VANS-forløb, som KOMBIT ikke griber ind i. Hvis kommunen har valgt at lade flere enheder abonnere på adviset, er det således kommunens ansvar at afdække med leverandørerne hvilken enhed, der skal sende en indlæggelsesrapport (ILR) retur til sygehuset. Eksisterende praksis med at svare afsender bør fastholdes og drøftes i kommende dialog mellem KOMBIT og EOJ-leverandørerne, hvor MedCom gerne deltager. Der er stor interesse i at drøfte tekniske kvitteringer (CTL02 og CTL03) i sammenhæng til beskedfordeleren, da det er vigtigt for sygehussystemerne at modtage disse. KOMBIT kunne på mødet ikke præsentere implementerings-/tidsplanen. 3. Oplæg fra Odense Kommune v. Michael Wulff Nielsen, Odense Kommune På baggrund af bl.a. et ønske om i højere grad at kunne dele oplysninger på tværs af forvaltninger i kommunen (herunder at fjerne fagsystemsiloer) samt ønske om at anvende de nyeste standarder, har Odense Kommune siden starten af 2018 arbejdet med at udvikle en kommunikationsplatform (Medical Communicator/MCC). I dag er MCC 95% certificerede i at understøtte de nyeste MedCom-standarder (ILR, XREF15 og XDIS15 udestår). MCC er den eneste platform, der modtager og arbejder med MedCom-beskederne, og modtagne og afsendte beskeder har kilde i MCC. I MCC håndhæves hvem, der må se hvad. REST-server bruges til at lave det primære web interface og til at lave system-til-systemintegration, så de enkelte systemer vil have en oplevelse af, at beskeden ligger i eget system og ikke i MCC. De enkelte systemer underrettes om, at der er modtaget beskeder, fx informeres Én plan, når der er modtaget et indlæggelsesadvis. Det faglige indhold til ILR laves i Én plan og sendes til MCC, som danner ILR i en XML. Det er planlagt, at oplysninger til ILR hentes fra flere steder (fx Nexus medicin mv) og mappes ind i én ILR. Én plan har ansvaret for at bygge ILR og har derfor også ansvaret for at prioritere, hvor informationen hentes fra, hvis der er dobbeltinformation i systemerne. Michael demonstrerer MCC. Highlights og drøftelser: Der er egen ind- og udbakke på hver borger, som også præsenteres i en visuel sammenhæng (lille Outlook, episode of care ). Det er muligt at se hvilke systemer, som har sendt og modtaget hvad, og det er nemt at besvare beskeden. Det vises hvilket lokationsnummer, beskeden er sendt fra, og et ur-symbol indikerer, at der afventes en teknisk kvittering fra sygehuset. Hvis der modtages en negativ teknisk kvittering, ændrer symbolet sig til en advarselstrekant. Et team overvåger fejlbeskeder og gensender beskeder. Der er udviklet en VANSutil, som bl.a. kan lave kvitteringer og pakke konvolutter ud. Der vedligeholdes manuelt en tabel over modtager, som fortæller, hvem der må modtage hvilke beskeder. Tabellen sammenholdes også med SOR. Der ligger et kvalificeret regelsæt bag. MCC overholder de aftaler, der er, omkring tekniske kvitteringer. Som det er nu, kan man ved nogle beskeder vinge af, om man ønsker at modtage en teknisk kvittering, men det er en pågående debat, om dette flueben som udgangspunkt skal være sat. Hvis man skal arbejde videre med data fra fx en plejeforløbsplan, kan data trækkes ud via REST-service. Én plan, kommunens egenudviklede omsorgssystem, ved hvilke leverandører, der leverer ydelser til borgeren og kan dermed sikre, at de rigtige meddelelser sendes til 5

6 de rigtige afdelinger. På bostederne arbejder man med mine borgere og kan anvende denne mekanisme. Hvis der påkræves en handling, sker der en yderligere mekanisme. Odense Kommunes behov for KOMBIT s beskedfordeler foregår på ledelsesniveau, men lige nu ser kommunen ikke et behov for KOMBIT s beskedfordeler. 4. Status for modernisering infrastruktur POC v. Ole Vilstrup, MedCom Modernisering af MedCom-standarder Moderniserede standarder (fx HL7 FHIR-format) er mere fleksible og kan implementeres og revideres hurtigere og successivt i systemerne (muligt at arbejde med extensions). I Med- Com11 gennemføres et mini proof of concept (POC), hvor korrespondancemeddelelsen afprøves i FHIR-format. POC har til formål at tilvejebringe praktiske inputs til nationale overvejelser om modernisering af MedCom-kommunikationen. MedComs styregruppe skal på baggrund af afprøvningen tage stilling til videre brug af FHIR (foråret 2019). Først her kan MedCom sige noget om, om og hvornår FHIR-korrespondancen forventes at komme ud at køre i de forskellige sektorer. MedCom samarbejder i projektet med udvalgte leverandører af journalsystemer, udvalgte it-arkitekter fra SDS, regioner, kommuner, leverandører af eksisterende datahoteller og VANS-leverandører og har desuden ekstern konsulentbistand ift. praktisk erfaring med HL7- implementering og -anvendelse, samt evaluering og business case. Der er nedsat en teknikgruppe, som har holdt det 1. møde, og der skal nedsættes en pilotafprøvningsgruppe. Brugen af HL7 FHIR-formater finder anvendelse ved beskedudveksling, hvor to systemer har behov for at sende information til hinanden. Ved integration med den nationale dokumentdelingsservice, hvor systemer uploader informationer med mere statisk karakter, fortsættes med arbejdet med at udarbejde HL7 CDA-standarder. HL7-standarder hentes til inspiration fra internationale profiler men profileres til dansk kontekst, da der er mange muligheder i de internationale standarder, som ikke er relevante i dansk kontekst, fx racekoder. Se i øvrigt slides! Modernisering af infrastruktur MedComs moderniseringsarbejde handler også om at adressere en overgang fra beskedudveksling til online datadeling, bl.a. fordi der er behov for mere tidstro kommunikation, og fordi borgere stiller krav om en højere grad af involvering. Sammen med en national adviseringsservice vil det være muligt at abonnere på data, der formidles gennem en delingsplatform. Forventningen er, at nogen kommunikation omlægges fra beskedudveksling til online datadeling, men at der fortsat vil være behov for at sende beskeder og at kombinere beskedudveksling og online datadeling. Der er allerede igangsat nationale initiativer, som kommer til at indgå som afprøvningsparametre: Afprøvning af edelivery-infrastrukturen (serviceregister, connectors, infrastruktur): edelivery-projektet er et EU-projekt (som Digitaliseringsstyrelsen er med i), som skal gøre meddelelsesbaseret kommunikation ens på tværs af EU. edelivery s serviceregister kan i høj grad det samme som SOR men gør det muligt at udstille flere services. edelivery leverer samtidig en infrastruktur, som gør det muligt for flere at være serviceproviders. Alle benyttede standarder er beskrevet på OASIS. Digitaliseringsstyrelsen har denne slideserie fra en præsentation af edelivery. 6

7 Afprøvning af meddelelseshotelkoncept, herunder lagring af meddelelser, POC af Notifikationsservice og hentning af meddelelser via REST. Der er etableret en arbejdsgruppe, som har afholdt det første møde, og etablering af en styregruppe er i proces. MedCom er i dialog med SDS og Digitaliseringsstyrelsen. Trifork er valgt som leverandør af POC. POC-afprøvning forventes at ske i november-december Drøftelser: KOMBIT s beskedfordeler kan på lige fod med andre være en part, der abonnerer på edelivery-løsningen, men den nationale adviseringsservice gør det muligt at dele mere end adviser. Infrastrukturløsningen gør det desuden muligt at dele data, selvom et sygehus er under omlægning fra ét system til et andet. Ift. at implementering af nye standarder sker i forskellige tempi, er der indtænkt en overgangsperiode, hvor det vil være fortsat muligt at arbejde i VANS-nettet. Der laves en bridge mellem VANS og edelivery, således at de, der ønsker det, kan tage de nye standarder i brug. Hvorvidt der ligger noget maskinelt i hvem der kan modtage hvad, vil blive afklaret i afprøvning af edelivery serviceregister. Der er fokus på incitamentsstrukturen ift. ibrugtagning af nye løsninger, så man ikke straffes med konverteringsafgifter, hvis man anvender de nye standarder. Der er i MedComs styregruppe desuden fokus på, at beslutninger på højere ledelsesniveauer er betydningsfulde for implementering af nye løsninger. Se i øvrigt slides! 5. Status for modernisering af sygehusadvis v. Jeanette Jensen, MedCom I MedCom11 gennemføres et projekt, som skal løse to udfordringer: Manglende advisunderstøttelse af akutte ambulante kontakter og utilstrækkelig deling af adviser. Desuden ønskes forretningsregler for anvendelse af adviser beskrevet, idet brugen af adviser i dag varierer på tværs af regioner. Advisunderstøttelse af det akutte ambulante område kan være udfordret af det juridiske grundlag, idet det i retssikkerhedsloven på det sociale område, 12 c, står, at kommuner og sygehuse uden samtykke må udveksle oplysninger om indlæggelse og udskrivning af borgere i kommunen (advis) med henblik på planlægning af ydelser for borgeren. MedCom har rettet henvendelse til KL ultimo maj 2018 angående denne potentielle udfordring. MedCom anvender MedComs hjemmepleje-sygehusgruppe som faglig referencegruppe. Der er i foråret 2018 sket en genudpegning af medlemmer i gruppen. Gruppen kigger aktuelt på krav til indhold i et moderniseret sygehusadvis samt hvilke use cases, som er relevante at lave forretningsregler for. Gruppen har tilbagemeldingsfrist den 15. august Visionen er at sikre at sygehusadviserne kan understøtte relevante kontakttyper, herunder muligheden for at medtage eventuelle fremtidige kontakttyper som option. Det er forventningen, at der foreligger kandidat til nye sygehusadviser samt forretningsregler for anvendelse ultimo 2018 (se i øvrigt tidsplan på slides). Der udarbejdes nye (og ikke versionsopdaterede) adviseringsstandarder for bl.a. at muliggøre en afprøvning/poc samt trinvis overgang til nye standarder. Adviserne skal bygge på moderne teknologi og services, hvilket drøftes i samarbejde med MedComs standardteam og i sammenhæng til det generelle moderniseringsarbejde. 7

8 Drøftelser: I nogle regioner (bl.a. RN og Region Syddanmark (RSD)) sendes der fra nogle sygehusafdelinger adviser om planlagte indlæggelser. Det har ikke været italesat, at det findes, og hvordan det håndteres. I RN giver man udtryk for at have vænnet sig til det, og her sender man ILR, idet man modtager adviset om den planlagte indlæggelse. Hvis borgeren ikke indlægges alligevel, kommer der en annullering. Kommunerne i RSD giver udtryk for, at de ikke ønsker at modtage advisering om den planlagte indlæggelse. Jesper, Systematic, fortæller desuden, at deres system melder fejl, fordi det ikke er sat op til at kunne modtage fremtidige indlæggelser. Der er generelt stor opbakning til, at der laves forretningsregler for anvendelse af sygehusadviser. Leverandører giver udtryk for et ønske om at sådanne forretningsregler hænger mere sammen med standarden og evt. lå i XML en, idet der i flere situationer er usikkerhed om tolkning og flow. Forretningsreglerne er tænkt som et add on til standarden. En enkelt leverandør nævner, at de ønsker, at vi skeler til FHIR i stedet for CDA. 6. MedComs anbefaling til logistik ved udbredelse af hjemmepleje-sygehusstandarder til psykiatri- og socialområdet v. Jeanette Jensen, MedCom Udbredelse af hjemmepleje-sygehusstandarder til psykiatri- og socialområdet blev drøftet på leverandørmøde den 13. december I foråret har MedCom holdt formøder med repræsentanter fra hjemmepleje-sygehusgruppen og med hver region drøftet, hvordan man så flowet ift. de muligheder, der var. På baggrund af disse tilbagemeldinger, har MedCom lavet et udkast på anbefalinger til forsendelseslogistik ved udbredelse af hjemmepleje-sygehusstandarderne til psykiatri- og socialområdet (se bilag sendt ud med mødeindkaldelse). MedComs tilgang er at gøre det muligt at anvende standarderne på psykiatri- og socialområdet, hvis man ønsker det. Princippet bag anbefalingerne er, at man tillader to afsendere af ILR fra kommunen til sygehuset (hvilket skal understøttes teknisk i EPJ). Modtagelse af to ILR vil ske i op mod 10% af tilfældene (data fra Københavns Kommune og Skive Kommune), dvs. at sygehuset i 9/10 tilfælde kun vil modtage én ILR. Sygehuset anvender afsenderidentifikation i ILR til at besvare med PFP, MOF og USR en funktionalitet, som ingen af EPJ-systemerne understøtter i dag. Hvis der er modtaget to ILR, sender sygehuset samme meddelelser til begge områder, hvor modsat part er indsat som CC-modtager. Se i øvrigt slides! På hjemmepleje-sygehusgruppemøde den 9. maj 2018 drøftede man udkastet men kunne ikke lande den. Herefter har hjemmepleje-sygehusgruppen sendt skriftlige kommentarer til MedCom. Tilbagemeldinger fra hjemmepleje-sygehusgruppen Generelt opbakning til anbefalinger fra RSJ, RH og RN. I RSD har man i sundhedsaftale aftalt én indgang i kommunen samt brug af korrespondance til socialpsykiatri. I RM ønsker man juridisk afklaring samt krav og ikke anbefalinger. RM bemærker desuden en eventuel tidsudfordring på sygehus ift. at læse flere ILR samt en potentiel udfordring omkring brug af nuværende standard til socialområdet. Se i øvrigt slides! Bemærkninger til løsningsforslag fra leverandører Der stilles spørgsmålstegn ved, om behovet/efterspørgslen er aktuel/fortsat gældende, eller om man bør overveje at afvente moderniseringen. Enkelte leverandører giver udtryk for ikke at mærke et voldsomt pres fra deres kunder og ønsker således også, at efterspørgslen konkretiseres/præciseres. Flere analyser påviser et stort behov for at kunne anvende hjemmepleje-sygehusmeddelelser på social- og psykiatriområdet. Konkret er MedCom bekendt med, at bl.a. socialområdet i Københavns Kommune meget gerne vil i gang. Desuden er det i sundhedsaftalerne aftalt, at der sker en ligestilling mellem somatikken og psykiatrien 8

9 Flere mødedeltagere efterspørger kortlægning/undersøgelse af, om der er relevante data fra socialområdet, som kan sendes i en ILR, fx hvis borgeren ikke modtager sygepleje. Jeanette bemærker, at der i dag også sendes ILR på borgere, som kun modtager hjemmehjælp og således kun er aktive på servicelovsområdet, idet andre ydelser end sygeplejeydelser kan være interessante for sygehuset. Det drøftes, hvorvidt nuværende ILR er egnet til socialområdet, herunder om der er defineret et behov mellem sygehus og kommune om hvilke oplysninger, der ønskes i kommunikationen mellem områderne. MedCom fortæller, at de analyser, der er lavet, overordnet peger på, at nuværende ILR er anvendelig. Ifm. med analyserne var holdningen, at man skulle anvende samme standard af hensyn til regionen, og at man forventeligt blot ville bruge og læse felterne med egne øjne. Med version forsøgte man at rumme en del af de behov, der var fra socialområdet, men det er interessant at se hvilke data, der reelt bliver sendt fra socialområdet. Da det er et område under opstart, er der ikke store erfaringer med at inkludere data fra socialområdet (herunder data, som ikke er sundhedsfaglige oplysninger). En mulighed er at følge ibrugtagning af korrespondancemeddelelsen på social- og psykiatriområdet og se hvilke informationer, der udveksles. En mulighed er også, at de områder, der ønsker det, afprøver brugen af hjemmepleje-sygehusmeddelelserne på social- og psykiatriområdet og genererer nogle erfaringer (heriblandt om eventuelle manglende felter i standarden). Simon, KMD, bemærker, at der for leverandørens side ikke er meget økonomi i at udvikle noget for først derefter at finde ud af, hvad behovet er. Behovet bør identificeres før udviklingsarbejdet. Det er teknisk muligt at tydeliggøre, hvor to modtagne ILR kommer fra, men det skal udvikles og koster penge, og leverandørerne bemærker, at der ikke udvikles løsninger, før der ligger en bestilling. Claus-Åge, Systematic, bemærker, at det i den forbindelse vil være mest hensigtsmæssigt med et nyt felt i standarden. Ikke alle systemerne er ens nogle viser afsender, andre ikke gør. Bliver det et krav i standarden er der sikkerhed for, at alle gør det ens. I RH har man udvalgt 4 kommuner til at afprøve brugen af hjemmepleje-sygehusmeddelelserne mellem socialområdet og psykiatrien, men der er ligeledes brug for at kommunikere på tværs, altså mellem socialområdet og somatikken. Vi må generelt forvente en udvikling, hvor socialområdet bliver mere bevidste omkring mulighederne ved brug af digital kommunikation. Den videre beslutningsproces og implementering MedCom tager ovenstående tilbagemeldinger til overvejelse. 7. Implementering af kommunestandarder XREF15-XDIS15 v. Lone Høiberg, MedCom Projektet startede i MedCom10 med henvisning til kommunal forebyggelse. I MedCom11 kom henvisning til kommunens akutfunktion med i projektet. Sundhedsstyrelsen har bedt MedCom om at udarbejde en teknisk løsning for henvisning til kommunens akutfunktion, som er magen til henvisning til kommunernes forebyggelse (ophæng i Kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen ). XREF15 anvendes ved henvisning til kommunen, og XDIS15 sendes fra kommunen, når borgeren afsluttes. Der er udarbejdet en dynamisk henvisning til kommunens forebyggelsestilbud, og der skal udarbejdes en dynamisk henvisning til kommunens akutfunktion. Pakketabellen indeholder alle dynamiske henvisninger. De praktiserende læger kan allerede bruge dynamiske henvisninger, men sygehuslægerne har aktuelt kun adgang, hvis de opretter henvisningen via henvisningshotellet. Det vil give god mening, hvis sygehuslægerne også får mulighed for at anvende den dynamiske henvisning, nu hvor de skal henvise til akutfunktionen. Den dynamiske henvisning hjælper lægen med det rigtige lokationsnummer og ønsket information til kommunen. 9

10 Da henvisning til akutfunktionen er kommet til, vil det medføre ændringer i henvisningsstandarden XREF15, da det bliver vigtigt for kommunerne at kunne skelne hvilket område i kommunen, henvisningen skal sendes til. Lone præsenterer flows for hhv. henvisning til kommunens forebyggelsestilbud og henvisning til akutfunktionen. For henvisning til akutfunktion er vagtlæge ny spiller, som kan henvise til kommunens akutfunktion. Henvisning til kommunens akutfunktion skal altid suppleres med et telefonopkald. Der er således enkelte forskelle i kommunikationsflowet. Idet akutfunktionen ofte er placeret et andet sted i kommunen end forebyggelsesområdet, skal et nyt område kunne modtage REF01 og XREF15. Nogle kommunale akutfunktioner vil have eget lokationsnummer, mens andre kommuner skal have henvisningerne sendt til hjemmesygeplejen. MedCom har opgaven med at koble standarderne til kommunens lokationsnumre i SOR (Sundhedsvæsenets OrganisationsRegister) Med henvisning til kommunernes akutfunktion er det blevet nødvendigt, at henvisningen XREF15 kan videresendes eksternt, da flere kommuner er gået sammen om akutfunktionen. Det er ikke et krav, at denne løsning medtages, men alle opfordres til at være på forkant med opgaven. Tidsplan: XREF15 og XDIS15 implementeres teknisk i EOJ, LPS og EPJ i Tidsplan for vagtlægerne er under afklaring (se i øvrigt tidsplan på slides). MCC tilføjes listen. Kommunerne skal kunne modtage både XREF15 og REF01, indtil anden besked gives. Rettelser til XDIS15-dokumentationen: Der er fundet nogle fejl/uhensigtsmæssigheder i dokumentationen for XDIS15. Det drejer sig bl.a. om: Henvisningsdatoen: Kan ikke sættes i de tilfælde, hvor borgeren har henvist sig selv Fjernes som mandatory felt hurtigst muligt, og rettelsen meldes ud. ClinicalInformation: Der er uoverensstemmelse mellem PDF- og XML-dokumentation XML-skema rettes til 1 underskriver og tegn, og rettelsen meldes ud. Se i øvrigt slides. Drøftelser: Det er en udfordring for kommuner, der får begge henvisninger sendt til samme lokationsnummer, da det ikke er muligt på let vis at sortere henvisninger til hhv. kommunal forebyggelse og akutfunktion. MedCom er opmærksom på det, og standarden (XREF15) skal revideres (mulighed for at ændre typekode), men eftersom standarden er låst nu, vil der være en periode, hvor kommunen vil være nødt til åbne meddelelsen for at se, om der er tale om henvisning til kommunal forebyggelse eller akutfunktion. Afsender vil skulle vælge mellem to modtagere kommunens akutfunktion eller hjemmesygepleje. Såfremt vi kan få overblik over samtlige akutfunktioners lokationsnummer, kan de lægges ind i pakketabellen, så valg af rette modtager understøttes af de, der anvender tabellen (opdateres én gang om dagen fra SOR). Det er lige nu kun de praktiserende læger og henvisningshotellet, der anvender pakketabellen og integration til denne vil således være vigtigt for sygehusene Brug af enhedstyper ved adressering kan være en mulighed, men der vil være en udfordring ift. de kommuner, der modtager meddelelserne på samme lokationsnummer. Der kan være fordele i, at der oprettes selvstændige lokationsnumre for akutfunktionerne. Nogle kommuner er gået sammen om akutfunktionen og ønsker at kunne videresende henvisninger eksternt. Projektet er opmærksom på dette. Mødedeltagerne opfordrer til, at der laves en ny selvstændig standard til akutfunktionen, så man kommer udenom disse problemstillinger. 10

11 8. Status for arbejdet med at opdatere kommunernes organisationer i SOR v. Dorthe Skou Lassen, MedCom Der er øget fokus på at få opdateret data i SOR. MedCom har derfor igangsat et oprydningsarbejde, hvor der ryddes op på de tre første niveauer i SOR (Institutionsejer/IE, Sundhedsinstitution/SI, Organisatoriske enheder/oe). Dette arbejde sker ved, at MedCom kontakter hver enkel kommune med et oplæg på, hvordan kommunen skal være repræsenteret i SOR ud fra en fælles overordnet struktur på de tre første niveauer og på baggrund af nuværende data i SOR, oversigter fra Tilbudsportalen og det midlertidige behandlingsstedsregister. MedCom afleverer til slut data på den overordnede struktur til SOR. MedCom drøfter aktuelt brugen af nedarvede lokationsnumre og tester mulighederne for brug. MedCom er i kontakt med de 11 kommuner i RN, som også deltager i tests, som er nødvendige at foretage i driftsmiljøet. Meget positivt deltager Region Nordjylland også. Oprydning forventes ikke at påvirke SOR-data i drift, da udsøgning af fx lokationsnumre i dag ikke er baseret på SOR-strukturens opbygning men de facto data på den enkelte enhed. Indtil videre har SOR-oprydning ikke haft betydelige påvirkninger i drift. Se i øvrigt slides! Drøftelse af mulighed for adressering til kommunerne ved brug af generiske enhedstyper i SOR ved Jeanette Jensen, MedCom Et vilkår for nuværende adressering er, i) at kommunernes organisering af opgavevaretagelse er forskellig, ii) at kommunernes it-systemanvendelse på social- og sundhedsområdet er forskelligt, iii) at kommunerne navngiver enhederne forskelligt, og iv) at kommunernes anvendelse af lokationsnumre er forskellig, fx bruger mange kommuner samme lokationsnummer på flere fagområder, uden at det kan aflæses i SOR. Dette skaber nogle udfordringer for afsender på sygehuse og i lægepraksis, som skal vælge modtager efter forskellige regler, og hvilket gør det vanskeligt at adressere meddelelserne entydigt. En generisk model for brug af enhedstyper til adressering i SOR gør det muligt for it-systemerne at understøtte afsender i at adressere meddelelser til rette modtager på en ensartet måde, uanset kommunens anvendelse af it-systemer og lokationsnumre på forskellige fagområder. Princip ved anvendelse af generiske enhedstyper: Det bliver muligt at adressere til en kommunal fordør. De kommunale fordøre er ens (=enhedstypen) uanset enhedens lokale navn, eller om den optræder på SI eller OE-niveau. De kommunale fordøre har enten knyttet lokationsnummer til den konkrete enhed eller deles af flere enheder ved nedarvning af lokationsnummer Ved nedarvning af lokationsnummer i SOR arver enheden de samme meddelelsestyper, men det er systemopsætning i modtagersystemet, som afgør, HVOR meddelelsen modtages, og HVEM, der har adgang til den. Modellen kræver i) at SOR er opdateret og viser kommunens organisationer, ii) at systemunderstøttelse af nedarvede lokationsnumre kan realiseres i drift (hvis samme lokationsnummer bruges på flere fagområder/enheder skal det ske ved nedarvning i SOR-hierarkiet, hvor alle nedarvede enheder arver de samme meddelelsestyper. Nedarvning af lokationsnummer til flere end én enhed i kommunen er ikke i drift i dag) og iii) at systemunderstøttelse med brug af enhedstyper til valg af modtager kan realiseres i drift. Kommentarer/drøftelser: Sundhedsplatformen anvender ikke nedarvede lokationsnumre i dag. Derfor vil man altid ramme en fordør. 11

12 Det vil være nødvendigt at gengive, hvor en meddelelse kommer fra, hvis en kommunal enhed (fx et bosted) anvender et nedarvet lokationsnummer i kommunikationen til sygehuset, dvs. at det vil være nødvendigt at anvende SOR på uddata. Planen nu er, at MedCom foretager oprydningsarbejdet og sætter enhedstyper på, så man får mulighed for at bruge dem i adresseringen. Mulighederne for nedarvning testes i samarbejde med en nordjysk kommune. 9. Kvitteringspolitik v. Ole Vilstrup MedCom er i gang med at opdatere kvitteringspolitikken og dermed dokumentet Syntaksog kommunikationsregler (Synogkom). Baggrunden er bl.a., at der lige nu jagtes en forklaring på, hvorfor der sendes mange negative kvitteringer, og at der generelt er uens kvitteringspraksis. Dette relaterer sig bl.a. til følgende emner: Positive kvitteringer: Det er ikke et krav, at der sendes positive kvitteringer, medmindre der er tale om en henvisning eller en genoptræningsplan, men det er best practice at sende også positive kvitteringer, når afsender anmoder om det og dermed indikerer, at de ønsker en status på meddelelsen. Gensendte meddelelser: Skal være identiske med de først afsendte (også ID erne). Kvittering af dublerede meddelelser: Der kvitteres forskelligt ved dublerede meddelelser. Generelt er det vigtigt, at modtagersystem kan ignorere et dublet og ikke kvitterer negativt på modtagelse af en dublet. Gensender man en kvittering, skal man sende den samme kvittering som første gang, dvs. at de to kvitteringer skal være ens. Genbrug af kuvertnummer: Når man gensender meddelelser, er det en god idé at skifte kuvertnummer (og evt. brev-id) og at huske at opdatere tid på kuverten. Pga. tidsnød på mødet var det ikke muligt at gennemgå kvitteringspolitikken, men mødedeltagerne opfodres til at læse de vedhæftede slides grundigt igennem og give en feedback på, om kvitteringsreglerne er entydige og tilstrækkelig godt beskrevet. 10. Vedhæftede filer til hvilke standarder indlejret eller XBIN? v. Ole Vilstrup, MedCom Der er efterspørgsel efter at kunne vedhæfte/indlejre PDF-filer til bl.a. korrespondancemeddelelsen og genoptræningsplanen. Senest har Københavns Kommune bestilt XBIN i Cura (modtagelse), men spørgsmålet er, hvad der er vejen frem ift. bilag. Der er 3 muligheder: 1. Fortætte som hidtil med BIN/XBIN (hos de parter, som kan BIN/XBIN) 2. Indlejre i XDIS91 eller GGOP (kræver ny version af standard) 3. Afvente modernisering (betyder reelt, at man kører med mulighed 1 noget tid endnu eller fortsætter med papirbaseret post af bilag) Ulempen ved nuværende model (mulighed 1) er, at der er en forsinkelse i meddelelsesforsendelsen, som betyder, at der kan gå noget tid fra modtagelse af XDIS91 til modtagelse af bilaget, og at der er en risiko for, at bilaget modtages før XDIS91. Ulempen ved at skulle indlejre bilaget (løsning 2) er, at bilaget kan fylde meget, og at der er arbejde forbundet med at skulle udvikle løsningen til at indlejre bilag. Kommentarer: Sundhedsplatformen kan indlejre bilag i korrespondancen, men en forudsætning for anvendelse er, at kommunen kan modtage den. Konklusion: Der er delte meninger om, om vi skal køre med løsning 1 eller løsning 2. En anbefaling kan være, at de, der ønsker at bruge XBIN i forbindelse med korrespondancen, 12

13 kan gøre det. Man skal indgå aftale om at anvende indlejrede bilag enten lokalt eller nationalt, idet man ikke kan forvente, at modtager kan modtage. Samtidig bør behovet for at indlejre filer indtænkes i moderniseringsarbejdet, hvor mulighed for at indlejre filer kan fungere som et incitament til at overgå til de nye standarder. 13