DGI Badminton. Badminton i folkeskolen. Undervisningsmateriale til badminton i folkeskolen.

Transkript

1 DGI Badminton Badminton i folkeskolen Undervisningsmateriale til badminton i folkeskolen /badminton

2 Forfatter: Morten Helbo Sørensen Udgiver: DGI Badminton DGI 2016 Layout: DGI Marketing Tryk: DGI Print Varenummer: 21504

3 3 Indhold Intro Badminton i skolen 5 Krav til rekvisitter og materialer 7 Kort om spillereglerne i badminton 7 Kort om typer af greb i badminton 8 Skema: Badmintoncirkus (målstyret læring) 9 Tema: Fjer er fairplay 10 Lektionsforløb Badminton for indskolingen 12 Badminton for mellemtrinnet 24 Badminton for udskolingen 38 Suppler din undervisning med tilbud fra DGI-badminton Kursus til lærerne 50 Få en dygtig instruktør på besøg 50 Skoleturnering 51 Supplerende DGI-materiale 52

4 4

5 5 Forord Kære idrætslærer Dette DGI-materiale henvender sig til dig, som ønsker at undervise i badminton i folkeskolen. Materialet kan hjælpe og inspirere din undervisning - både hvis du er erfaren eller helt grøn, når det drejer sig om badminton. Materialet giver eksempler på konkrete undervisningsforløb differentieret til hhv. indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen. Indenfor hvert trin findes der 4 undervisningslektioner, hvor hver enkelt øvelse/aktivitet er nøje beskrevet. I hver øvelse er der også beskrevet hvilke alderstrin øvelsen egner sig til samt hvilke tematikker og feedback-muligheder, som vil være oplagte at arbejde med. Badminton i skolen - anderledes end i badmintonklubben I danske badmintonklubber er der traditionelt fokus på udvikling af børns tekniske kompetencer inden for benarbejds- og slagteknik - noget som kan virke komplekst at undervise i i idræt, hvis man da ikke har stor badmintonerfaring og mange lektioner til rådighed. Dette materiale vil inspirere til en skoletilpasset badmintonundervisning, som har fokus på trivsel, fordybelse og særligt læring i forhold til idrætsfagets mål. Hvert lektionsforløb bliver derfor introduceret i forhold til idrættens forenklede fælles mål. Det er hensigten, at det på denne måde bliver overskueligt hvilke færdigheds- og vidensmål, der kan arbejdes med, når der er badminton på programmet. I materialet er der desuden taget højde for de mange didaktiske og praktiske overvejelser, der må gøres, når der skal undervises i badminton i idræt. De enkelte undervisningslektioner består for eksempel hovedsagligt af øvelser/aktiviteter, som har kapacitet til, at alle elever kan være i gang samtidigt. På kan du se en kort video af alle øvelser. De kan søges frem på deres navn.

6 6 Frimærket Frimærket Grøften Mixfeltet Mixfeltet Grøften Grøften Grøften Ulige servefelt Lige servefelt Lige servefelt Ulige servefelt Grøften Grøften Grøften Mixfeltet Mixfeltet Grøften Frimærket Frimærket

7 7 Krav til rekvisitter og materialer Dette undervisningsmateriale forudsætter at din skole har en almindelig idrætshal samt badminton-net til rådighed. Til slagserier og spil vil bolde af plast være den økonomisk bedste løsning. I nogle øvelser indgår imidlertid et stort antal bolde, og her er brugte badmintonbolde udmærkede. Har I ikke sådan et antal badmintonbolde til rådighed, har den lokale badmintonklub måske en kasse med brugte bolde, som I kan låne. Materialet forudsætter også, at hver elev har en badmintonketsjer til rådighed. DGI anbefaler badmintonmærket RSL, hvis skolen vil investere i nye ketsjere. Derudover er det oplagt at skrive ud til eleverne, at der skal spilles badminton i idræt og at de derfor meget gerne må medbringe egne ketsjere. Kort om spillereglerne i badminton I single spilles der til den inderste linje i siden og den bagerste linje i længden. I double spilles der til de yderste linjer både i siden og i længden med undtagelse af serven, der ikke må være længere end til den inderste linje i længden. Når man server skal man stå bagved forreste servelinje (forreste linje parallelt med nettet). Bolden må kun rammes en gang på hver side af nettet. Der er fejl, hvis bolden berører kroppen eller makkerens krop. Der er fejl, hvis nettet berøres, mens bolden er i spil. Der er fejl, hvis man under spil træder under nettet over på modstanderens banehalvdel. Der er fejl, hvis bolden rammes på modstanderens side af nettet. Der trækkes lod om, hvem der skal begynde med at serve. Vinderen af lodtrækningen kan vælge at starte med at serve eller hvilken banehalvdel, man vil starte på. Vælger man side, kan modstanderen vælge, hvem der starter med at serve. Vælger man derimod at bestemme, hvem der skal serve, kan modstanderen vælge banehalvdel. En kamp spilles bedst af 3 sæt. Et sæt vindes af den part, der først scorer 21 point. Hvis stillingen bliver a 20, vindes sættet af den, som først opnår en føring på 2 point. Hvis stillingen bliver a 29, vindes sættet af den, som først opnår 30 point. Vinderen af et sæt server først i næste sæt. Spillerne skal skifte side efter hvert sæt og i tredje sæt, når den førende har nået 11 point. Spillerne skal serve fra og modtage serven i højre side felt (lige servefelt), når serveren har nul eller et lige antal point i det pågældende sæt. Spillerne skal serve fra og modtage serven i venstre felt (ulige servefelt), når serveren har et ulige antal point i det pågældende sæt. Hvis serveren vinder en duel, scorer serveren et point. Serveren skal så serve igen fra det modsatte servefelt. Hvis modstanderen vinder en duel, scorer modstanderen et point. Modtageren bliver så den nye server. Point-tælling: Den, som vinder en duel, scorer et point. Man vinder en duel, hvis modstandere begår en fejl eller bolden ophører med at være i spil, fordi den rammer banens overflade inden modstanderens banehalvdel.

8 8 Kort om de to typer greb Udgangsgreb Udgangsgrebet anvendes som udgangspunkt til slag i forhåndssiden, hvilket for den højrehåndede spiller vil sige højre side. Hvordan skal man holde på ketsjeren? 1. Hånden lægges omkring ketsjerens greb. Lillefingeren ligger omkring ketsjeren umiddelbart foran den lille forhøjning for enden af ketsjergrebet. 2. Ketsjerhovedet er drejet en smule mod uret, så venstre side af strengene kan ses. 3. Fingrene ligger afslappet rundt om grebet og er let adskilte. 4. Pegefingeren er den forreste finger på grebet. 5. Tommelfingeren ligger på den flade side af håndtaget. Øvelser til indlæring af udgangsgrebet 1. Hold på samme måde på ketsjeren, som du siger goddag til en anden person. 2. Tag ketsjeren i den modsatte hånd luk øjnene sæt ketsjeren på plads igen 3. Stil jer i en rundkreds. Giv ketsjeren til den person, der står til venstre for dig. 4. Læg ketsjeren på gulvet. Tag den op Baghåndsgrebet: Baghåndsgrebet anvendes som udgangspunkt til slag i baghåndssiden, hvilket for den højrehåndede spiller vil være i venstre side. Hvordan skal man holde? 5. Fra forhåndsgreb drejes ketsjeren ca. 1/8 i med urets retning. 6. Tommelfingeren placeres, så den ligger lige på kanten mellem håndtagets smalle- og brede side. 2/3 på den brede og 1/3 på den smalle. 7. Der holdes løst greb på ketsjeren.

9 9 Badmintoncirkus Udfordringer (sæt kryds når du kan) Fase 1 Jeg kan næsten Jeg kan NR 1: NR 2: NR 3: NR 4: Jeg kan spille bolden op i luften, mens jeg står på ét ben Jeg kan spille bolden op i luften med underhåndsslag i forhånden. Efter endt gennemsving kan jeg ae mig selv på kinden med knoerne på spillehånden Jeg kan spille skiftevis med indad- og udadrotation. (Forhånds- og baghåndsslag) Jeg kan spille op og ramme loftet NR 5: Fase 2 Jeg kan dreje rundt om mig selv, mens jeg skyder bolden op i luften NR 1: NR 2: NR 3: NR 4: Jeg kan balancere med ketsjeren på en finger (i mere end 10 sekunder) Jeg kan balancere med ketsjeren på næsen (i mere end 10 sekunder) Jeg kan mellem hvert slag røre gulvet med den ene hånd Jeg kan mellem hvert 3. slag føre ketsjeren mellem benene og spille videre NR 5: Fase 3 Jeg kan mellem hvert 3. slag føre ketsjeren en gang rundt om maven og spille videre NR 1: NR 2: NR 3: NR 4: NR 5: Jeg kan slå bolden op i luften og trille 1 gang rundt på gulvet, inden jeg slår næste slag Jeg kan slå bolden op i luften, så gribe den med blusen og derefter spille den op igen herfra Jeg kan slå bolden op i luften og gribe den med ketsjeren bag om ryggen, så bolden ligger stille Jeg kan slå hvert 3. slag med ketsjerhåndtaget Jeg kan slå bolden op i luften og lægge min ketsjer på gulvet, der hvor bolden falder ned. Jeg kan få bolden til at springe op herfra, så jeg kan spille videre Ekstra numre Løb frem og under bolden, og forsøg at gribe den i bukserne, Marker et hårdt overhåndsslag, buk fremover og grib bolden på ryggen, så den ligger stille, Grib bolden på ketsjeren i forhånden, så bolden ligger stille, Komme ned at sidde. Slå én gang her, og så op igen, Danse cancan i min. 15 sekunder, mens du spiller bolden op i luften, Sid ned, og spil bolden op i luften, Syng en sang, mens du spiller bolden op i luften, Saml bolden op fra gulvet med ketsjeren, Lig på ryggen og spil bolden op i luften 10 gange i træk.

10 10 Badminton og fairplay Badminton adskiller sig fra mange boldspil ved, at der i ungdomsårene spilles uden en dommer. Børnene skal derfor selv kunne dømme kampene. Dette gør bl.a. badminton til et oplagt spil at introducere fairplay-begrebet i. Badmintonspillerens 5 bud er et forkortet og skoletilpasset uddrag af Badminton Danmarks 8 bud og kan hjælpe dig med at introducere fairplay-begrebet i idrætstimerne. Det er oplagt at inducere fairplay i starten af lektionen og evaluere undervejs og til slut.

11 11 Badmintonspillerens 5 bud Fjerplay er FAIRplay når vi 1. Er fair og ærlige I badmintonkampe er der ingen dommer, derfor dømmer børnene selv boldene. Her er der nogle regler, som man skal følge: 1) Vi dømmer kun vores egen halvdel af banen 2) Vi dømmer bolden sådan, som vi ser den 3) Vi dømmer bolden god, selvom kun en lille del af den rører stregen 4) Vi giver modstanderen bolden, hvis vi er i tvivl 5) Vi siger pointstillingen højt efter hver bold, så vi undgår tvivl 2. Opfører os ordentligt på banen Det er IKKE i orden at råbe eller kaste/slå med ketsjeren. Det er derimod bedre at signalere, at man tror på sig selv og at man har situationen under kontrol. På den måde yder man en bedre præstation og viser en god opførsel på banen. 3. Respekterer vores modstandere Det er vigtigt, at man taler pænt til sin modstander under kampen og respekterer modstanderens kendelser - en respekt, der skal gå begge veje. Og hvis en spiller er meget bedre end sin modstander, udviser man respekt ved ikke at spille Kong Smart, men i stedet spille hele tiden. 4. Siger tak for kampen Børnene lærer at sige tak for kampen på en pæn måde. Vi giver modstanderen hånd, og vi gør det uden at hovere, når vi har vundet og uden sure miner, hvis vi har tabt. 5. Bakker hinanden op Det er bedre at opmuntre end at kritisere! Det er vigtigt at børnene lærer at bakke hinanden op. Det gælder både makkeren i double og kammeraterne i en holdkamp.

12 12 Badminton for indskolingen Badminton i indskolingen kan udvikle elevernes læring indenfor idrætsfagets kompetenceområder Alsidig idrætsudøvelse og Idrætskultur og relationer. Indenfor Alsidig idrætsudøvelse er det naturligvis færdigheds- og vidensmål indenfor boldspil og boldbasis, som er opnåelige med badmintonspillet. I de følgende 4 lektioner præsenteres øvelser, som lærer eleverne færdigheder indenfor modtagelse og aflevering(afsendelse) af badmintonbolden, som vil danne viden om en grundlæggende kaste/slag-bevægelse (med forlænget arm). Mange af spil-øvelserne er individuelle (ex. jonglering med ballon el. badmintonbold), hvilket giver eleverne mulighed for mange boldberøringer og fordybelse. Med badminton i indskolingen skal eleverne lære at modtage og aflevere (slå til) badmintonbolden - både til sig selv i jongleringsøvelserne, men også til en medspiller i de enkelte slagspil. Indenfor Idrætskultur og relationer vil badmintonlektionerne skabe mulighed for at lære eleverne færdigheder indenfor samarbejde i par eller mindre grupper om idrætslege og på den måde lære eleverne viden om samarbejdsmåder. Dette vil komme til udtryk i særligt stafet- og hold-mod-holdøvelserne. Der vil også være anledning til at udvikle elevernes ordkendskab. Nye ord og begreber indenfor badmintonspillet, som eleverne kan lære er: forhånd, baghånd, serv, at serve og out (ude).

13 13 1. lektion for indskolingen Stregtik på badmintonbanen (15 min): Målgruppe: klassetrin Kendskab til/forståelse af badmintonbanens størrelse, omstillingsparathed til nye spilleregler, Retningsskift og vægtforskydning 5-6 elever på hver halve badmintonbane (hvor badmintonnettet deler banen i 2). En af eleverne er fanger, som skal forsøge at tikke en af de andre. Der må kun løbes på badmintonstregerne, og der må kun tikkes, hvis man er på samme streg (dvs. der må ikke rækkes ind over fra en anden streg). Lad fangelegen køre i små intervaller og indfør evt. en lille straf til dén som er fanger, når intervallet er udløbet. Skift løbemønstre mellem hver 2. interval. Variationer i løbemønstre kunne være: Almindeligt løb Baglæns løb (hvor man kigger sig over skulderen) Sidelæns løb Hink på et ben (man må gerne skifte undervejs) Hop med samlet ben Løb, hvor kroppens forside vender mod nettet hele tiden (kombination er for-, bag- og sidelæns løb) Krabbegang Ballonspil med fluesmækker (15 min) Målgruppe: 0-3. klasse Øje/hånd-koordination, koncentration og omstillingsparathed. Særlige rekvisitter Balloner og fluesmækkere (bed eleverne om at tage en fluesmækker med hver - men kan evt. også spilles med ketsjer) At spille med en ballon er sjovt! Samtidig får eleverne mere tid til at koordinere og bedømme ballonens bane i luften ift. en badmintonbold. Start med at fortælle eleverne om de to sider af fluesmækkeren, som man kan ramme ballonen med. Det svarer til forhånd og baghånd. Eleverne fordeles i hallen, så der er god plads i mellem dem. Nu skal ballonen spilles op i luften og de skal se om de kan holde den i luften. Herefter kan de prøve at spille skiftevis højt og lavt, bruge forhånd (tommelfingersiden opad) og baghånd (håndryggen opad) mens de holder ballonen i luften. Variationer Eleverne kan prøve at udføre følgende inden næste slag: dreje en omgang sætte sig ned bytte ketsjer med en anden klappe i hænderne så mange gange, som du kan nå lægge sig ned på ryggen

14 14 Ketsjerteknik med ketsjer og bold (10-15 min) Målgruppe: 0-6. klasse Øje/hånd-koordination med forlænget arm, grebsforståelse og koncentration. Forklar eleverne hvordan man holder på en badmintonketsjer (se side 8) En ketsjer/bold pr. elev Eleverne skal strække armen og dreje den, så tommelfingersiden af hånden peger opad og ketsjeren ligger vandret. Læg bolden på ketsjeren og gå: Forlæns Sidelæns Baglæns Med store skridt Med høje knæløftninger Uden at træde på stregerne Uden at se på bolden Undervejs drejes underarmen, så håndryggen kommer øverst. Skift mellem de to stillinger. Prøv de samme øvelser i løb. Samle bolde til reden (10-15 min) Målgruppe: 0-6. klasse Øje/hånd-koordination med forlænget arm, balance, konkurrence, overblik og samarbejde. En stor mængde bolde lægges midt i hallen. Eleverne deles op i 4 grupper. Hver gruppe har en rede (en hulahopring) i et hjørne af hallen. Det gælder om at få hentet flest mulige bolde hjem til reden. Der må kun tages en bold ad gangen. Bolden skal bæres på ketsjeren. Når alle bolde er hentet, tælles der op. Rederne tømmes igen efter samme model. Eleverne skal bruge universalgrebet, så tommelfingersiden af hånden peger opad og ketsjeren ligger vandret.

15 15 2. lektion for indskolingen Løbeleg: Sten-saks-papir (10 min) Målgruppe: klasse Reaktionsevne/anticipation, konkurrence/leg, Eleverne er sammen i par. De stiller sig over for deres makker, så de står på hver sin side af midterstregen i hallen. Her laver de sten-saks-papir. Den som vinder skal fange den som taber - inden denne når ned til endevæggen. De er vigtigt at forklare eleverne, at de skal løbe i en lige linje mod endevæggene for at undgå at støde ind i andre par. Efter et par ture mod den samme modstander, kan eleverne finde sig en ny modstander. Variation Eleverne kan lave mega sten-sakspapir med deres kroppe: Sten laves som en kugle, Saks laves som forskudt ben- og armstilling (lige sprællemand) og papir laves som en udstrakt ben- og arm-stilling på tværs. KetsjerSTAFET (5-10 min) Målgruppe: 0-9. klasse Konkurrence, koordination og samarbejde Del eleverne op i hold á 5-6 personer og bed dem om at stille sig for enden i hallen i rækker. Alle skal have en ketsjer. Første person i rækken løber ud og lægger sin ketsjer ved starten af den 3. badmintonbanes sidelinjen og løber tilbage. Næste person i rækken løber ud og lægger sin ketsjer i forlængelse af den første ketsjer (ketsjerne skal røre hinanden). Når alle ketsjere er lagt, løber første person i rækken igen. Nu skal den første ketsjer samles op og lægges videre i forlængelse af ketsjer-kæden. Det hold som vinder, er det hold som først får ketsjer-kæden ud til et givent punkt.

16 16 Ketsjerteknik med ketsjer og bold, part 2 (15 min) Målgruppe: 0-9. klasse Øje/hånd-koordination med forlænget arm, grebsforståelse, koncentration og grundmotorik Eleverne samles og repeterer grebet. (se side 8) En ketsjer/bold pr. elev. Eleverne fordeles i hallen, så der er god plads imellem dem. Bolden spilles op i luften. Der skal forsøges at spilles skiftevis højt og lavt. Der skal bruges både forhånd (tommelfingersiden opad) og baghånd (håndryggen opad). Opgave Slå bolden højt op i luften og prøv inden næste slag at: dreje en omgang sætte sig ned bytte ketsjer med en anden klappe i hænderne så mange gange, som du kan nå lægge sig ned på ryggen Forhåndserv - baghåndsserv med 4 stationer (20 min) Målgruppe: 0-9. klasse Serven i badminton, øje/hånd-koordination, underhånds-kastebevægelse og successiv bevægelse i kroppen. Saml eleverne og vis dem forhåndsserven og baghåndsserven. Hvis en af eleverne er badmintonspiller, kan denne hjælpe med at demonstrere. Forhåndsserven for højrehåndede Stå tæt på servelinjen med venstre fod forrest. Højre fod en skulderbredde bagved pegende skråt ud mod højre. Ketsjeren holdes bag kroppen, bolden holdes foran kroppen i venstre hånd. Bolden træffes skråt ud for venstre knæ. Baghåndserv (for højrehåndede) Stå bagved servelinjen med parallelle fødder. Bolden holdes i fjerene fremad nedad med venstre hånd, så proppen kommer ned foran strengene. Ketsjeren holdes foran kroppen, så den peger nedad. Albuen bøjes en smule i slaget og bolden træffes lige foran kroppen.

17 17 Lav 4 stationer, som er fordelt rundt i hallen. 2 stationer med forhåndsserv og 2 med baghåndsserv. 1. Forhåndsserv efter hulahopring, ringen sættes op i målet med tape eller strips. 2. Forhåndsserv efter hulahopring på gulvet over nettet. 3. Baghåndsserv efter hulahopring som ligger på gulvet. Der skal ikke bruges net. 4. Baghåndsserv efter hulahopring, som ligger på gulvet. Der serves over nettet. Der skal bruges 2-3 hulahopringe ved hver station og en del bolde, så flest mulige elever kan serve ad gangen. Lad eleverne skifte imellem de 4 stationer efter hvert 5. minut. ServeSTAFET (10-15 min) Målgruppe: 0-9. klasse Øje/hånd-koordination med forlænget arm, serveteknik i badminton, konkurrence og samarbejde. Del eleverne op i hold á 5-6 personer og bed dem om at stille sig for enden i hallen i rækker. Alle skal have en ketsjer. Foran hver række af elever skal der ligger en bunke bolde. Ca. 20 meter ude i hallen stilles en kegle ud for hver række af stafethold. Yderligere 5-7 meter ude i hallen lægges en hulahopring ud for hver kegle. Første person i rækken skal tage en bold, løbe frem til keglen og derfra forsøge at serve bolden ind i hulahopringen. Hvis der rammes, skal HELE holdet løbe ud og runde hulahopringen og tilbage igen, før næste person må løbe. Hvis der misses, løber skytten ud og henter sin bold og derefter tilbage i rækken - og så er det næste persons tur. Der kan spilles på tid (3-4 min.) eller til antal mål (fx. 3 eller 5) - men spil det gerne over flere mindre omgange i træk (fx 3 stafetter). Der må serves både forhånd og baghånd.

18 18 3. lektion for indskolingen Kinesermur (10-15 min.) Målgruppe: 0-6. klasse Reaktionsevne og retningsskift. Efter antal benyttes en passende del af hallen. Der vælges 2-3 streger, der går på tværs af banen. På hver streg vælges en fanger. Resten skal forsøge at komme fra den ene ende af hallen ned til den anden. Bliver man fanget, skal man hjælpe med at fange på den streg, hvor man blev fanget. Sidste mand tilbage vinder. Tøm banen for bolde - med eller uden ketsjer (10 min) Målgruppe: 0-6. klasse Reaktionsevne, kastebevægelser og samarbejde. r: Uden ketsjer: 4 5 elever placeres på hver deres side af nettet. Fordel lige mange bolde på hver bane halvdel. Det gælder om at tømme sin banehalvdel for bolde, ved at kaste boldene én ad gangen over på modstanderens banehalvdel. Legen standses efter et vist tidsrum, hvorefter en optælling af bolde afgør, hvem der har vundet. Med ketsjer: 4 5 elever placeres på hver deres side af nettet. Fordel lige mange bolde på hver bane halvdel. Det gælder om at tømme sin banehalvdel for bolde, ved at slå boldene én ad gangen over på modstanderens banehalvdel. Legen standses efter et vist tidsrum, hvorefter en optælling af bolde afgør, hvem der har vundet.

19 19 Løb med ketsjer/bold + stafet (15 min) Målgruppe: klasse Øje/hånd-koordination med ketsjer, balance i bevægelse og samarbejde i par. 1. del) Alle net er sat op pånær ét i enden af hallen. Eleverne løber rundt i hallen, mens de forsøger at holde bolden i spil i luften. Der løbes rundt om alle nettene - så alle løber samme vej rundt. Der skal bruges både forhånd/baghånd og både underhånds- og overhåndsslag. 2. del) Stafet: Sammen 2 og 2. Første person løber med bolden balancerende på ketsjeren ned gennem hallen, runder sidste bane (hvor der ikke er noget net stillet op) og løber tilbage på den anden side af nettene. Når personen er nået ned til start, kastes bolden over på den anden side af nettet og makkeren må nu starte en lignende tur. Tur nr. 2 for første person er løb med boldjonglering, hvor bolden slås op i luften - også her skal begge igennem en tur. Hvis bolden tabes under stafetten, skal der hurtigt tages 2 englehop, før man må fortsætte. Først i mål har vundet. Spil med nettet sænket (15 min) Målgruppe: 0-4. klasse Serv i badminton, øje/hånd-koordination og underhånds-kastebevægelser. Spil på en bane hvor nettet er sænket ned til gulvet. Nu skal der spilles med underhåndsslag. 4 6 elever på hver bane, så der spilles ca. 3 min på skift. 2 og 2 mod hinanden.

20 20 Spil over net (15 min) Målgruppe: 0-6. klasse Serv i badminton, øje/hånd-koordination, kastebevægelser med ketsjer og slag i ubalance/balance. Spil to og to over net i normal højde (evt. sænket net) med krav om, at når bolden falder på gulvet, skal der startes med en underhåndsserv. Skift makkere undervejs. Der spilles på halvbane (en hel badmintonbane delt på langs af banens midterlinje), så der kan være to kampe i gang på én badmintonbane.

21 21 4. lektion for indskolingen Dødbold med øvelser (10 min) Målgruppe: klasse kastebevægelsen og retningsskift. Find 2-3 bløde skumbolde og lav et passede areal, hvor banen går til. Nu spilles der dødbold, hvor man lever op igen, når man har lavet øvelser. Øvelserne skal laves uden for arealet - evt. henne ved læreren som sørger for at variere. Øvelser: løb ned i den anden ende af hallen 5 mavebøjninger 5 englehop 5 armstrækninger Ketsjerteknik med ketsjer og bold part 2 (10 min) Målgruppe: 0-9. klasse Øje/hånd-koordination med forlænget arm, grebsforståelse og koncentration. Eleverne samles og repeterer grebet. (se side 8) En ketsjer/bold pr. elev. Eleverne fordeles i hallen, så der er god plads imellem dem. Bolden spilles op i luften. Der skal forsøges at spilles skiftevis højt og lavt. Der skal bruges både forhånd (tommelfingersiden opad) og baghånd (håndryggen opad). Opgave Slå bolden højt op i luften og prøv inden næste slag at: dreje en omgang sætte sig ned bytte ketsjer med en anden klappe i hænderne så mange gange, som du kan nå lægge sig ned på ryggen

22 22 Badmintonspil på tværs af banen og uden net (15 min) Målgruppe: 3-9. klasse Øje/hånd-koordination, slag i balance/ ubalance, serv i badminton og underhånds-kastebevægelse. Eleverne spiller mod hinanden 2 og 2 på tværs af badmintonbanen, således at midterlinjen, som skiller servefelterne fra hinanden, danner net. Banen er kun de to store midterfelter. Eftersom der kun er en streg (og ikke noget net) som adskiller banehalvdelene, må der kun spilles med underhåndsslag (bevægelse med ketsjeren nedefra og op). Spillet giver anledning til mange boldberøringer, da der ikke er noget net, som fanger boldene og fordi spillet kan sættes hurtigt og nemt i gang igen. Det er oplagt at køre små korte kampe på tid, hvor eleverne hver gang tiden stopper skal finde en ny modstander, som de ikke har mødt tidligere. Variation Man kan sætte gymnastik-redskaber (lav plint, bænk mm.) op som net på midterlinjen. Pokerton (10-15 min) Målgruppe: 0-9. klasse Slag i balance/ubalance, serv i badminton, spil over net og tværfaglig læring Særlige rekvisitter: Et kortspil med almindelige spillekort Der skal bruges et almindeligt kortspil. Spillekortene fordeles ud på gulvet foran spilmesteren (læreren). Hver elev trækker et kort, som kun eleven selv må se. Derefter skal der findes en modstander, som udfordres i halvbane-single. For at vinde skal man have det antal point, som kortet viser. Når kampen er afgjort, afleveres kortene til spilmesteren. Der trækkes nye kort og findes nye modstandere. Lav 4 stationer, som er fordelt rundt i hallen. 2 stationer med forhåndsserv og 2 med baghåndsserv. 1. Forhåndsserv efter hulahopring, ringen sættes op i målet med tape eller strips. 2. Forhåndsserv efter hulahopring på gulvet over nettet. 3. Baghåndsserv efter hulahopring som ligger på gulvet. Der skal ikke bruges net. 4. Baghåndsserv efter hulahopring, som ligger på gulvet. Der serves over nettet. Der skal bruges 2-3 hulahopringe ved hver station og en del bolde, så flest mulige elever kan serve ad gangen. Lad eleverne skifte imellem de 4 stationer efter hvert 5. minut.

23 23 MESTER (15-20 min) Målgruppe: klasse Slag i balance/ubalance, serv i badminton og kamplignende situation. Der spilles på halvbane og der spilles kun én duel. Hvis man vinder rykker man en banehalvdel op mod MESTERbanen (den sidste halve bane i enden af hallen). Taber man, bliver man stående. For at vinde over MESTEREN skal man vinde to ud af to dueller. Taber man første duel mod MESTEREN, må man starte forfra i rækken (første halve bane i den anden ende af hallen). Vinder man begge dueller over MESTEREN er man ny MESTER, og den slagne MESTER erstattes og må starte forfra.

24 24 Badminton for mellemtrinnet Badminton for mellemtrinnet kan udvikle elevernes læring indenfor idrætsfagets kompetenceområder Alsidig idrætsudøvelse og Idrætskultur og relationer. Indenfor Alsidig idrætsudøvelse er det naturligvis færdigheds- og vidensmål indenfor boldspil og boldbasis, som er opnåelige med badmintonspillet. I de følgende 4 lektioner præsenteres øvelser, som lærer eleverne færdigheder indenfor modtagelse og aflevering(afsendelse) af badmintonbolden i bevægelse, som vil danne viden om kaste/slag-bevægelse (med forlænget arm). Nogle af øvelserne for mellemtrinnet er gengangere fra undervisningsforløbet med indskolingen. Disse øvelser går igen, da de sikrer en god progression i lektionerne og fordi de kan give et nyt eller bedre læringsudbytte som følge af elevernes fysiske og motoriske udvikling. Der vil for mellemtrinnet være mange forskellige småspil i lektionerne, som udfordrer elevernes omstillingsparathed og forståelse af regler. Dette vil være med til at udvikle elevernes færdigheder i at spille regelbaserede boldspil såvel individuelt som på hold og give dem viden om regler i boldspil. Indenfor Idrætskultur og relationer vil badmintonlektionerne skabe mulighed for at lære eleverne at udvise samarbejdsevner i idrætslige aktiviteter og på den måde udvikle elevernes viden om at tage ansvar og vise hensyn i idrætsfællesskaber. Dette vil komme til udtryk i særligt stafet-, hold-mod-hold- og samarbejdsøvelserne. Der vil også være anledning til at udvikle elevernes ordkendskab. Nye ord og begreber indenfor badmintonspillet, som eleverne kan lære er: forhåndserv, baghåndserv, serv/modtagning, out (ude), sæt, netdrop, drop, smash og clear. Endeligt giver badminton for mellemtrinnet anledning til at lære om fairplay og taber/vinder-reaktioner. Se side 10 i dette materiale for Badmintonspillerens 5 bud, som er ideelt at tage udgangspunkt i, hvis I vil arbejde med fairplay.

25 25 1. lektion for mellemtrinnet Stregtik på badmintonbanen (15 min): Målgruppe: klassetrin Kendskab til/forståelse af badmintonbanens størrelse, omstillingsparathed til nye spilleregler, Retningsskift og vægtforskydning 5-6 elever på hver halve badmintonbane (hvor badmintonnettet deler banen i 2). En af eleverne er fanger, som skal forsøge at tikke en af de andre. Der må kun løbes på badmintonstregerne, og der må kun tikkes, hvis man er på samme streg (dvs. der må ikke rækkes ind over fra en anden streg). Lad fangelegen køre i små intervaller og indfør evt. en lille straf til dén som er fanger, når intervallet er udløbet. Skift løbemønstre mellem hver 2. interval. Variationer i løbemønstre kunne være: Almindeligt løb Baglæns løb (hvor man kigger sig over skulderen) Sidelæns løb Hink på et ben (man må gerne skifte undervejs) Hop med samlet ben Løb, hvor kroppens forside vender mod nettet hele tiden (kombination er for-, bag- og sidelæns løb) Krappegang Ketsjerteknik med ketsjer og bold (10-15 min) Målgruppe: 0-6. klasse Øje/hånd-koordination med forlænget arm, grebsforståelse og koncentration. Forklar eleverne hvordan man holder på en badmintonketsjer (se side 8) En ketsjer/bold pr. elev Eleverne skal strække armen og dreje den, så tommelfingersiden af hånden peger opad og ketsjeren ligger vandret. Læg bolden på ketsjeren og gå: Forlæns Sidelæns Baglæns Med store skridt Med høje knæløftninger Uden at træde på stregerne Uden at se på bolden Undervejs drejes underarmen, så håndryggen kommer øverst. Skift mellem de to stillinger. Prøv de samme øvelser i løb.

26 26 Samle bolde til reden (10-15 min) Målgruppe: 0-6. klasse Øje/hånd-koordination med forlænget arm, balance, konkurrence, overblik og samarbejde. En stor mængde bolde lægges midt i hallen. Eleverne deles op i 4 grupper. Hver gruppe har en rede (en hulahopring) i et hjørne af hallen. Det gælder om at få hentet flest mulige bolde hjem til reden. Der må kun tages en bold ad gangen. Bolden skal bæres på ketsjeren. Når alle bolde er hentet, tælles der op. Rederne tømmes igen efter samme model. Eleverne skal bruge universalgrebet, så tommelfingersiden af hånden peger opad og ketsjeren ligger vandret. Ketsjerteknik med ketsjer og bold part 2 (10 min) Målgruppe: 0-9. klasse Øje/hånd-koordination med forlænget arm, grebsforståelse og koncentration. Eleverne samles og repeterer grebet. (se side 8) En ketsjer/bold pr. elev. Eleverne fordeles i hallen, så der er god plads imellem dem. Bolden spilles op i luften. Der skal forsøges at spilles skiftevis højt og lavt. Der skal bruges både forhånd (tommelfingersiden opad) og baghånd (håndryggen opad). Opgave Slå bolden højt op i luften og prøv inden næste slag at: dreje en omgang sætte sig ned bytte ketsjer med en anden klappe i hænderne så mange gange, som du kan nå lægge sig ned på ryggen

27 27 Badmintonspil på tværs af banen og uden net (15 min) Målgruppe: 3-9. klasse Øje/hånd-koordination, slag i balance/ ubalance, serv i badminton og underhånds-kastebevægelse. Eleverne spiller mod hinanden 2 og 2 på tværs af badmintonbanen, således at midterlinjen, som skiller servefelterne fra hinanden, danner net. Banen er kun de to store midterfelter. Eftersom der kun er en streg (og ikke noget net) som adskiller banehalvdelene, må der kun spilles med underhåndsslag (bevægelse med ketsjeren nedefra og op). Spillet giver anledning til mange boldberøringer, da der ikke er noget net, som fanger boldene og fordi spillet kan sættes hurtigt og nemt i gang igen. Det er oplagt at køre små korte kampe på tid, hvor eleverne hver gang tiden stopper skal finde en ny modstander, som de ikke har mødt tidligere. Variation Man kan sætte gymnastik-redskaber (lav plint, bænk mm.) op som net på midterlinjen.

28 28 2. lektion for mellemtrinnet Kinesermur (10-15 min.) Målgruppe: 0-6. klasse Reaktionsevne og retningsskift. Efter antal benyttes en passende del af hallen. Der vælges 2-3 streger, der går på tværs af banen. På hver streg vælges en fanger. Resten skal forsøge at komme fra den ene ende af hallen ned til den anden. Bliver man fanget, skal man hjælpe med at fange på den streg, hvor man blev fanget. Sidste mand tilbage vinder. Løb med ketsjer/bold + stafet (15 min) Målgruppe: klasse Øje/hånd-koordination med ketsjer, balance i bevægelse og samarbejde i par. 1. del) Alle net er sat op pånær ét i enden af hallen. Eleverne løber rundt i hallen, mens de forsøger at holde bolden i spil i luften. Der løbes rundt om alle nettene - så alle løber samme vej rundt. Der skal bruges både forhånd/baghånd og både underhånds- og overhåndsslag. 2. del) Stafet: Sammen 2 og 2. Første person løber med bolden balancerende på ketsjeren ned gennem hallen, runder sidste bane (hvor der ikke er noget net stillet op) og løber tilbage på den anden side af nettene. Når personen er nået ned til start, kastes bolden over på den anden side af nettet og makkeren må nu starte en lignende tur. Tur nr. 2 for første person er løb med boldjonglering, hvor bolden slås op i luften - også her skal begge igennem en tur. Hvis bolden tabes under stafetten, skal der hurtigt tages 2 englehop, før man må fortsætte. Først i mål har vundet.

29 29 Forhåndserv - baghåndsserv med 4 stationer (20 min) Målgruppe: 0-9. klasse Serven i badminton, øje/hånd-koordination, underhånds-kastebevægelse og successiv bevægelse i kroppen. Saml eleverne og vis dem forhåndsserven og baghåndsserven. Hvis en af eleverne er badmintonspiller, kan denne hjælpe med at demonstrere. Forhåndsserven for højrehåndede Stå tæt på servelinjen med venstre fod forrest. Højre fod en skulderbredde bagved pegende skråt ud mod højre. Ketsjeren holdes bag kroppen, bolden holdes foran kroppen i venstre hånd. Bolden træffes skråt ud for venstre knæ. Albuen bøjes en smule i slaget og bolden træffes lige foran kroppen. Lav 4 stationer, som er fordelt rundt i hallen. 2 stationer med forhåndsserv og 2 med baghåndsserv. 1. Forhåndsserv efter hulahopring, ringen sættes op i målet med tape eller strips. 2. Forhåndsserv efter hulahopring på gulvet over nettet. 3. Baghåndsserv efter hulahopring som ligger på gulvet. Der skal ikke bruges net. 4. Baghåndsserv efter hulahopring, som ligger på gulvet. Der serves over nettet. Der skal bruges 2-3 hulahopringe ved hver station og en del bolde, så flest mulige elever kan serve ad gangen. Lad eleverne skifte imellem de 4 stationer efter hvert 5. minut. Baghåndserv (for højrehåndede) Stå bagved servelinjen med parallelle fødder. Bolden holdes i fjerene fremad nedad med venstre hånd, så proppen kommer ned foran strengene. Ketsjeren holdes foran kroppen, så den peger nedad.

30 30 ServeSTAFET (10 min) Målgruppe: 0-9. klasse Øje/hånd-koordination med forlænget arm, serveteknik i badminton, konkurrence og samarbejde. Del eleverne op i hold á 5-6 personer og bed dem om at stille sig for enden i hallen i rækker. Alle skal have en ketsjer. Foran hver række af elever skal der ligger en bunke bolde. Ca. 20 meter ude i hallen stilles en kegle ud for hver række af stafethold. Yderligere 5-7 meter ude i hallen lægges en hulahopring ud for hver kegle. Første person i rækken skal tage en bold, løbe frem til keglen og derfra forsøge at serve bolden ind i hulahopringen. Hvis der rammes, skal HELE holdet løbe ud og runde hulahopringen og tilbage igen, før næste person må løbe. Hvis der misses, løber skytten ud og henter sin bold og derefter tilbage i rækken - og så er det næste persons tur. Der kan spilles på tid (3-4 min.) eller til antal mål (fx. 3 eller 5) - men spil det gerne over flere mindre omgange i træk (fx 3 stafetter). Der må serves både forhånd og baghånd. Forhåndserv - baghåndsserv med 4 stationer (20 min) Målgruppe: 0-9. klasse Serven i badminton, øje/hånd-koordination, underhånds-kastebevægelse og successiv bevægelse i kroppen. Saml eleverne og vis dem forhåndsserven og baghåndsserven. Hvis en af eleverne er badmintonspiller, kan denne hjælpe med at demonstrere. Forhåndsserven for højrehåndede Stå tæt på servelinjen med venstre fod forrest. Højre fod en skulderbredde bagved pegende skråt ud mod højre. Ketsjeren holdes bag kroppen, bolden holdes foran kroppen i venstre hånd. Bolden træffes skråt ud for venstre knæ. Baghåndserv (for højrehåndede) Stå bagved servelinjen med parallelle fødder. Bolden holdes i fjerene fremad nedad med venstre hånd, så proppen kommer ned foran strengene. Ketsjeren holdes foran kroppen, så den peger nedad. Albuen bøjes en smule i slaget og bolden træffes lige foran kroppen.

31 31 Lav 4 stationer, som er fordelt rundt i hallen. 2 stationer med forhåndsserv og 2 med baghåndsserv. 1. Forhåndsserv efter hulahopring, ringen sættes op i målet med tape eller strips. 2. Forhåndsserv efter hulahopring på gulvet over nettet. 3. Baghåndsserv efter hulahopring som ligger på gulvet. Der skal ikke bruges net. 4. Baghåndsserv efter hulahopring, som ligger på gulvet. Der serves over nettet. Der skal bruges 2-3 hulahopringe ved hver station og en del bolde, så flest mulige elever kan serve ad gangen. Lad eleverne skifte imellem de 4 stationer efter hvert 5. minut. Spil med nettet sænket (10 min) Målgruppe: 0-4. klasse Serv i badminton, øje/hånd-koordination og underhånds-kastebevægelser. Spil på en bane hvor nettet er sænket ned til gulvet. Nu skal der spilles med underhåndsslag. 4 6 elever på hver bane, så der spilles ca. 3 min på skift. 2 og 2 mod hinanden.

32 32 3. lektion for mellemtrinnet Løbeleg: Sten-saks-papir (10 min) Målgruppe: klasse Reaktionsevne/anticipation, konkurrence/leg, Eleverne er sammen i par. De stiller sig over for deres makker, så de står på hver sin side af midterstregen i hallen. Her laver de sten-saks-papir. Den som vinder skal fange den som taber - inden denne når ned til endevæggen. De er vigtigt at forklare eleverne, at de skal løbe i en lige linje mod endevæggene for at undgå at støde ind i andre par. Efter et par ture mod den samme modstander, kan eleverne finde sig en ny modstander. Variation Eleverne kan lave mega sten-sakspapir med deres kroppe: Sten laves som en kugle, Saks laves som forskudt ben- og armstilling (lige sprællemand) og papir laves som en udstrakt ben- og arm-stilling på tværs. Stationsøvelser - udvidet (25-30 min.) Målgruppe: klasse Serven i badminton og øje/hånd-koordination med forlænget arm. Saml eleverne og repeter forhåndsserven og baghåndsserven. Lav 4 stationer som er fordelt rundt i hallen. 2 stationer med forhåndsserv og 2 med baghåndsserv. Hver gruppe elever skal nå både forhånds og baghåndsserven. 1. station: Scor mål på din modstander En spiller står på 3-meterlinjen og skal forsøge at score mål hos målmanden, som står på mål i et almindeligt håndboldmål. Der skal forsøges at score mål med forhånden eller baghånden. Hvis eleverne har svært ved at få badmintonbolden ind til målet, kan de gå tættere på målet.

33 33 2. station: Kryds og bolle-leg 2 og 2 sammen, som står i hver side af banen. Mellem de to hold ligger der 9 hulahop-ringe, som danner spillepladen til kryds og bolle. Hvert hold har 6 bolde med hver deres farve på. De står bag hver sin kegle og skiftes til at serve baghånds-underhåndsserv. Det gælder om at få 3 på stribe. Hvis spillerne rammer en ring, hvor der ligger en anden farve bold i forvejen, fjernes begge bolde. 3. station: Stafetløb med indlagt præcisionsøvelse Lav to forhindringsbaner som løber parallelt på tværs af hallen. Byg dem af gymnastikredskaber som skum-plinte, balancebomme og madrasser. Slut banerne af med en markering, hvorfra eleverne skal forsøge at serve i en hulahopring. Ved siden af markeringen, skal der lægges nogle ekstra bolde. Hver elev har en bold, når stafetløbet starter. Efter at have passeret alle forhindringer med bolden liggende på ketsjeren, standses der op ved markeringen, hvor man med et underhåndsslag forsøger at ramme ringen. Hvis ringen rammes, tager eleven en af de ekstra bolde, der er placeret ved stregen, og løber med bolden liggende på ketsjeren uden om forhindringerne tilbage til resten af holdet, hvorefter næste elev starter. Hvis ringen ikke rammes, skal vedkommende løbe ud til ringen og samle sin bold op, inden han/ hun må løbe tilbage for at sende næste deltager afsted. 4. Netdrop-kamp på forbanen, 2&2 eller 1&1 Der spilles på den forreste del af banen. 2 mod 2: Serven skal afgives bag forreste servelinje og der skal serves skråt. Når bolden er sat i spil, gælder det om at vinde duellen. 1 mod 1: Der spilles på den forreste del af banen, men kun på halvbane. Ellers samme regler.

34 34 Badmintoncirkus - lav tricks med ketsjer og bold (2 hold á 10 min) Målgruppe: 3-7. klasse Målstyret læring og øje/hånd-koordination med forlænget arm Eleverne skal hver have en ketsjer, en bold, et skriveredskab og et afkrydsningsskema for badmintoncirkus (kopier det fra side 4 her i materialet). Eleverne skal nu fordele sig i hallen og øve sig på de udfordringer, som står på afkrydsningsskemaet. De skal sætte et kryds, når de har klaret en udfordring. Sæt evt. reglen om, at de skal have klaret hver udfordring 3 gange, før de må sætte et kryds. Det gælder ikke om at blive først færdig, men om at lave nogle flotte badmintonkunster. Opfordrer gerne eleverne til at øve sig videre derhjemme - fx med en fluesmækker og en ballon. Pokerton (10-15 min) Målgruppe: 0-9. klasse Slag i balance/ubalance, serv i badminton, spil over net og tværfaglig læring Særlige rekvisitter: Et kortspil med almindelige spillekort Der skal bruges et almindeligt kortspil. Spillekortene fordeles ud på gulvet foran spilmesteren (læreren). Hver elev trækker et kort, som kun eleven selv må se. Derefter skal der findes en modstander, som udfordres i halvbane-single. For at vinde skal man have det antal point, som kortet viser. Når kampen er afgjort, afleveres kortene til spilmesteren. Der trækkes nye kort og findes nye modstandere. Lav 4 stationer, som er fordelt rundt i hallen. 2 stationer med forhåndsserv og 2 med baghåndsserv. 1. Forhåndsserv efter hulahopring, ringen sættes op i målet med tape eller strips. 2. Forhåndsserv efter hulahopring på gulvet over nettet. 3. Baghåndsserv efter hulahopring som ligger på gulvet. Der skal ikke bruges net. 4. Baghåndsserv efter hulahopring, som ligger på gulvet. Der serves over nettet. Der skal bruges 2-3 hulahopringe ved hver station og en del bolde, så flest mulige elever kan serve ad gangen. Lad eleverne skifte imellem de 4 stationer efter hvert 5. minut.

35 35 4. lektion for mellemtrinnet Dødbold med øvelser (10 min) Målgruppe: klasse Kastebevægelsen og retningsskift. Find 2-3 bløde skumbolde og lav et passede areal, hvor banen går til. Nu spilles der dødbold, hvor man lever op igen, når man har lavet øvelser. Øvelserne skal laves uden for arealet - evt. henne ved læreren som sørger for at variere. Øvelser: løb ned i den anden ende af hallen 5 mavebøjninger 5 englehop 5 armstrækninger KetsjerSTAFET (5-10 min) Målgruppe: 0-9. klasse Konkurrence, koordination og samarbejde Del eleverne op i hold á 5-6 personer og bed dem om at stille sig for enden i hallen i rækker. Alle skal have en ketsjer. Første person i rækken løber ud og lægger sin ketsjer ved starten af den 3. badmintonbanes sidelinjen og løber tilbage. Næste person i rækken løber ud og lægger sin ketsjer i forlængelse af den første ketsjer (ketsjerne skal røre hinanden). Når alle ketsjere er lagt, løber første person i rækken igen. Nu skal den første ketsjer samles op og lægges videre i forlængelse af ketsjer-kæden. Det hold som vinder, er det hold som først får ketsjer-kæden ud til et givent punkt.

36 36 Badmintoncirkus for 2 personer - lav tricks med ketsjer og bold (10-15 min) Målgruppe: 3-9. klasse Samarbejde i par, øje/hånd-koordination og kreativitet. Eleverne skal være sammen to og to og forsøge at udføre samt udvikle følgende cirkuskunster/samarbejdsøvelser: Begge spillere server bolden på samme tid og forsøger at gribe medspillerens bold med blusen Den ene spiller bolden til den anden. Denne griber bolden med blusen Hop på ét ben, mens I spiller bolden til hinanden Slå bolden 10 gange op i luften, mens du sidder på ryggen af en anden Spil bolden til hinanden, mens I laver mavebøjninger Sæt jer ned, mens I spiller til hinanden Opfind en ny cirkuskunst, hvor begge har en rolle MESTER (15-20 min) Målgruppe: klasse Slag i balance/ubalance, serv i badminton og kamplignende situation. Der spilles på halvbane og der spilles kun én duel. Hvis man vinder rykker man en banehalvdel op mod MESTERbanen (den sidste halve bane i enden af hallen). Taber man, bliver man stående. For at vinde over MESTEREN skal man vinde to ud af to dueller. Taber man første duel mod MESTEREN, må man starte forfra i rækken (første halve bane i den anden ende af hallen). Vinder man begge dueller over MESTEREN er man ny MESTER, og den slagne MESTER erstattes og må starte forfra.

37 37 Spil: Monradturnering (20-30 min) Målgruppe: klasse Det færdige spil, slag i balance/ubalance, konkurrence og fairplay. Spillet spilles på halv eller hel bane. Der spilles på tid f. eks 4 min. pr. runde. 1. runde: Eleverne mødes vilkårligt. Efter første runde får vinderne et X og taberne et O. 2. runde: Eleverne sættes sammen, så X møder X og O møder O. Efter anden runde har nogle XX, nogle XO og andre OO. 3. runde: XX møder XX, XO møder XO og OO møder OO. Dette system forsættes. Efterhånden som turneringen skrider frem, vil modstanderen blive mere og mere jævnbyrdige.

38 38 Badminton for udskolingen Badminton I udskolingen kan udvikle elevernes læring indenfor idrætsfagets kompetenceområder Alsidig idrætsudøvelse og Idrætskultur og relationer. Indenfor Alsidig idrætsudøvelse er det naturligvis færdigheds- og vidensmål indenfor boldspil og boldbasis, som er opnåelige med badmintonspillet. I de følgende 4 lektioner præsenteres øvelser, som udfordrer elevernes grundlæggende slagteknik og lærer eleverne færdigheder indenfor beherskelse af grundlæggende teknikker i boldspil, som vil danne viden om grundlæggende tekniske elementer i boldspil. Der vil også være anledning til at udvikle elevernes ordkendskab. Nye ord og begreber indenfor badmintonspillet, som eleverne kan lære er: smash, clear, drop, baghåndshjørnet, for-banen og bag-banen. Det er ligesom med mellemtrinnet også muligt at arbejde med fairplay og taber/vinder-reaktioner. Se side (HENVIS- NING) i dette materiale for Badmintonspillerens 5 bud, som er ideelt at tage udgangspunkt i, når I skal arbejde med fairplay. Nogle af øvelserne for udskolingen er gengangere fra undervisningsforløbene med indskolingen og mellemtrinnet. Disse øvelser går igen, da de sikrer en god progression i lektionerne og fordi de kan give et nyt eller bedre læringsudbytte som følge af elevernes fysiske og motoriske udvikling. Med badminton i udskolingen skal eleverne lære at beherske den grundlæggende teknik indenfor badminton - særlig i forhold til forhånds- og baghåndsserv samt grebsskifte og grundlæggende slagteknik. Der vil for udskolingen være mange forskellige småspil i lektionerne, som udfordrer elevernes omstillingsparathed, forståelse af regler samt taktiske forståelse. Indenfor Idrætskultur og relationer vil badmintonlektionerne skabe mulighed for at lære eleverne at samarbejde i idrætslige aktiviteter og på den måde udvikle elevernes viden om samarbejdsmetoder. Dette vil komme til udtryk i stafet-, hold-mod-hold- og samarbejdsøvelserne. Prøve i idræt for 9. klasse Man kan med fordel anvende dette badmintonforløb i udskolingen med henblik på 9. klassernes prøve i idræt. Idrætsfagets kompetenceområder Alsidig idrætsudøvelse og Idrætskultur og relationer praktiseres i forløbet. Eksempler på temaer, som dette forløb kan supplere, kunne være Idræt og leg og Idrættens normer og værdier (fairplay)

39 39 1. lektion for udskolingen Stregtik på badmintonbanen (10 min): Målgruppe: klassetrin Kendskab til/forståelse af badmintonbanens størrelse, omstillingsparathed til nye spilleregler, Retningsskift og vægtforskydning 5-6 elever på hver halve badmintonbane (hvor badmintonnettet deler banen i 2). En af eleverne er fanger, som skal forsøge at tikke en af de andre. Der må kun løbes på badmintonstregerne, og der må kun tikkes, hvis man er på samme streg (dvs. der må ikke rækkes ind over fra en anden streg). Lad fangelegen køre i små intervaller og indfør evt. en lille straf til dén som er fanger, når intervallet er udløbet. Skift løbemønstre mellem hver 2. interval. Variationer i løbemønstre kunne være: Almindeligt løb Baglæns løb (hvor man kigger sig over skulderen) Sidelæns løb Hink på et ben (man må gerne skifte undervejs) Hop med samlet ben Løb, hvor kroppens forside vender mod nettet hele tiden (kombination er for-, bag- og sidelæns løb) Krappegang Ketsjerteknik med ketsjer og bold, part 2 (15 min) Målgruppe: 0-9. klasse Øje/hånd-koordination med forlænget arm, grebsforståelse, koncentration og grundmotorik Eleverne samles og repeterer grebet. (se side 8) En ketsjer/bold pr. elev. Eleverne fordeles i hallen, så der er god plads imellem dem. Bolden spilles op i luften. Der skal forsøges at spilles skiftevis højt og lavt. Der skal bruges både forhånd (tommelfingersiden opad) og baghånd (håndryggen opad). Opgave Slå bolden højt op i luften og prøv inden næste slag at: dreje en omgang sætte sig ned bytte ketsjer med en anden klappe i hænderne så mange gange, som du kan nå lægge sig ned på ryggen

40 40 Løb med ketsjer/bold + stafet (15 min) Målgruppe: klasse Øje/hånd-koordination med ketsjer, balance i bevægelse og samarbejde i par. 1. del) Alle net er sat op pånær ét i enden af hallen. Eleverne løber rundt i hallen, mens de forsøger at holde bolden i spil i luften. Der løbes rundt om alle nettene - så alle løber samme vej rundt. Der skal bruges både forhånd/baghånd og både underhånds- og overhåndsslag. 2. del) Stafet: Sammen 2 og 2. Første person løber med bolden balancerende på ketsjeren ned gennem hallen, runder sidste bane (hvor der ikke er noget net stillet op) og løber tilbage på den anden side af nettene. Når personen er nået ned til start, kastes bolden over på den anden side af nettet og makkeren må nu starte en lignende tur. Tur nr. 2 for første person er løb med boldjonglering, hvor bolden slås op i luften - også her skal begge igennem en tur. Hvis bolden tabes under stafetten, skal der hurtigt tages 2 englehop, før man må fortsætte. Først i mål har vundet. Forhåndserv - baghåndsserv med 4 stationer (20 min) Målgruppe: 0-9. klasse Serven i badminton, øje/hånd-koordination, underhånds-kastebevægelse og successiv bevægelse i kroppen. Saml eleverne og vis dem forhåndsserven og baghåndsserven. Hvis en af eleverne er badmintonspiller, kan denne hjælpe med at demonstrere. Forhåndsserven for højrehåndede Stå tæt på servelinjen med venstre fod forrest. Højre fod en skulderbredde bagved pegende skråt ud mod højre. Ketsjeren holdes bag kroppen, bolden holdes foran kroppen i venstre hånd. Bolden træffes skråt ud for venstre knæ. Baghåndserv (for højrehåndede) Stå bagved servelinjen med parallelle fødder. Bolden holdes i fjerene fremad nedad med venstre hånd, så proppen kommer ned foran strengene. Ketsjeren holdes foran kroppen, så den peger nedad. Albuen bøjes en smule i slaget og bolden træffes lige foran kroppen.

41 41 Lav 4 stationer, som er fordelt rundt i hallen. 2 stationer med forhåndsserv og 2 med baghåndsserv. 1. Forhåndsserv efter hulahopring, ringen sættes op i målet med tape eller strips. 2. Forhåndsserv efter hulahopring på gulvet over nettet. 3. Baghåndsserv efter hulahopring som ligger på gulvet. Der skal ikke bruges net. 4. Baghåndsserv efter hulahopring, som ligger på gulvet. Der serves over nettet. Der skal bruges 2-3 hulahopringe ved hver station og en del bolde, så flest mulige elever kan serve ad gangen. Lad eleverne skifte imellem de 4 stationer efter hvert 5. minut.

42 42 2. lektion for udskolingen Løbeleg: Sten-saks-papir (10 min) Målgruppe: klasse Reaktionsevne/anticipation, konkurrence/leg, Eleverne er sammen i par. De stiller sig over for deres makker, så de står på hver sin side af midterstregen i hallen. Her laver de sten-saks-papir. Den som vinder skal fange den som taber - inden denne når ned til endevæggen. De er vigtigt at forklare eleverne, at de skal løbe i en lige linje mod endevæggene for at undgå at støde ind i andre par. Efter et par ture mod den samme modstander, kan eleverne finde sig en ny modstander. Variation Eleverne kan lave mega sten-sakspapir med deres kroppe: Sten laves som en kugle, Saks laves som forskudt ben- og armstilling (lige sprællemand) og papir laves som en udstrakt ben- og arm-stilling på tværs. Stationsøvelser - udvidet (25-30 min.) Målgruppe: klasse Serven i badminton og øje/hånd-koordination med forlænget arm. Saml eleverne og repeter forhåndsserven og baghåndsserven. Lav 4 stationer som er fordelt rundt i hallen. 2 stationer med forhåndsserv og 2 med baghåndsserv. Hver gruppe elever skal nå både forhånds og baghåndsserven. 1. station: Scor mål på din modstander En spiller står på 3-meterlinjen og skal forsøge at score mål hos målmanden, som står på mål i et almindeligt håndboldmål. Der skal forsøges at score mål med forhånden eller baghånden. Hvis eleverne har svært ved at få badmintonbolden ind til målet, kan de gå tættere på målet. 2. station: Kryds og bolle-leg 2 og 2 sammen, som står i hver side af banen. Mellem de to hold ligger der 9 hulahop-ringe, som danner spillepladen til kryds og bolle. Hvert hold har 6 bolde med hver deres farve på. De står

43 43 bag hver sin kegle og skiftes til at serve baghånds-underhåndsserv. Det gælder om at få 3 på stribe. Hvis spillerne rammer en ring, hvor der ligger en anden farve bold i forvejen, fjernes begge bolde. 3. station: Stafetløb med indlagt præcisionsøvelse Lav to forhindringsbaner som løber parallelt på tværs af hallen. Byg dem af gymnastikredskaber som skum-plinte, balancebomme og madrasser. Slut banerne af med en markering, hvorfra eleverne skal forsøge at serve i en hulahopring. Ved siden af markeringen, skal der lægges nogle ekstra bolde. Hver elev har en bold, når stafetløbet starter. Efter at have passeret alle forhindringer med bolden liggende på ketsjeren, standses der op ved markeringen, hvor man med et underhåndsslag forsøger at ramme ringen. Hvis ringen rammes, tager eleven en af de ekstra bolde, der er placeret ved stregen, og løber med bolden liggende på ketsjeren uden om forhindringerne tilbage til resten af holdet, hvorefter næste elev starter. Hvis ringen ikke rammes, skal vedkommende løbe ud til ringen og samle sin bold op, inden han/ hun må løbe tilbage for at sende næste deltager afsted. 4. Netdrop-kamp på forbanen, 2&2 eller 1&1 Der spilles på den forreste del af banen. 2 mod 2: Serven skal afgives bag forreste servelinje og der skal serves skråt. Når bolden er sat i spil, gælder det om at vinde duellen. 1 mod 1: Der spilles på den forreste del af banen, men kun på halvbane. Ellers samme regler. Badmintoncirkus for 2 personer - lav tricks med ketsjer og bold (10-15 min) Målgruppe: 3-9. klasse Samarbejde i par, øje/hånd-koordination og kreativitet. Eleverne skal være sammen to og to og forsøge at udføre samt udvikle følgende cirkuskunster/samarbejdsøvelser: Begge spillere server bolden på samme tid og forsøger at gribe medspillerens bold med blusen Den ene spiller bolden til den anden. Denne griber bolden med blusen Hop på ét ben, mens I spiller bolden til hinanden Slå bolden 10 gange op i luften, mens du sidder på ryggen af en anden Spil bolden til hinanden, mens I laver mavebøjninger Sæt jer ned, mens I spiller til hinanden Opfind en ny cirkuskunst, hvor begge har en rolle

44 44 3. lektion for udskolingen Opvarmningsleg: 3-mod-1-leg (5-10 min) Målgruppe: klasse Retningsskift og samarbejde. Eleverne går sammen 4 og 4. De 3 af eleverne holder hinanden i hænderne, så de danner en cirkel, mens den sidste elev er fanger. Før legen går i gang skal fangeren bestemmer sig for, hvem er de 3 andre, han/hun vil forsøge at fange. Det er nu de 2 andre elevernes opgave at skærme fangeren af ved at rotere cirklen i forhold til fanger og det valgte bytte. Fangeren skal bare røre den valgte elev - men det er svært og kræver finteløb med retnings- og temposkift. Hvis fangeren ikke har fanget sit bytte indenfor 1-2 min. vælges en ny fanger. Alle skal igennem rollerne som fanger og bytte. ServeSTAFET (10 min) Målgruppe: 0-9. klasse Øje/hånd-koordination med forlænget arm, serveteknik i badminton, konkurrence og samarbejde. Del eleverne op i hold á 5-6 personer og bed dem om at stille sig for enden i hallen i rækker. Alle skal have en ketsjer. Foran hver række af elever skal der ligger en bunke bolde. Ca. 20 meter ude i hallen stilles en kegle ud for hver række af stafethold. Yderligere 5-7 meter ude i hallen lægges en hulahopring ud for hver kegle. Første person i rækken skal tage en bold, løbe frem til keglen og derfra forsøge at serve bolden ind i hulahopringen. Hvis der rammes, skal HELE holdet løbe ud og runde hulahopringen og tilbage igen, før næste person må løbe. Hvis der misses, løber skytten ud og henter sin bold og derefter tilbage i rækken - og så er det næste persons tur. Der kan spilles på tid (3-4 min.) eller til antal mål (fx. 3 eller 5) - men spil det gerne over flere mindre omgange i træk (fx 3 stafetter). Der må serves både forhånd og baghånd.

45 45 Badmintonspil på tværs af banen og uden net (15 min) Målgruppe: 3-9. klasse Øje/hånd-koordination, slag i balance/ ubalance, serv i badminton og underhånds-kastebevægelse. Eleverne spiller mod hinanden 2 og 2 på tværs af badmintonbanen, således at midterlinjen, som skiller servefelterne fra hinanden, danner net. Banen er kun de to store midterfelter. Eftersom der kun er en streg (og ikke noget net) som adskiller banehalvdelene, må der kun spilles med underhåndsslag (bevægelse med ketsjeren nedefra og op). Spillet giver anledning til mange boldberøringer, da der ikke er noget net, som fanger boldene og fordi spillet kan sættes hurtigt og nemt i gang igen. Det er oplagt at køre små korte kampe på tid, hvor eleverne hver gang tiden stopper skal finde en ny modstander, som de ikke har mødt tidligere. Variation Man kan sætte gymnastik-redskaber (lav plint, bænk mm.) op som net på midterlinjen. Badmintoncirkus - lav tricks med ketsjer og bold (2 hold á 10 min) Målgruppe: 3-7. klasse Målstyret læring og øje/hånd-koordination med forlænget arm Eleverne skal hver have en ketsjer, en bold, et skriveredskab og et afkrydsningsskema for badmintoncirkus (kopier det fra side 4 her i materialet). Eleverne skal nu fordele sig i hallen og øve sig på de udfordringer, som står på afkrydsningsskemaet. De skal sætte et kryds, når de har klaret en udfordring. Sæt evt. reglen om, at de skal have klaret hver udfordring 3 gange, før de må sætte et kryds. Det gælder ikke om at blive først færdig, men om at lave nogle flotte badmintonkunster. Opfordrer gerne eleverne til at øve sig videre derhjemme - fx med en fluesmækker og en ballon.

46 46 Pokerton (2 hold á min) Målgruppe: 0-9. klasse Spil over net, tværfaglig læring og fairplay. Særlige rekvisitter: Et kortspil med almindelige spillekort Der skal bruges et almindeligt kortspil. Spillekortene fordeles ud på gulvet foran spilmesteren (læreren). Hver elev trækker et kort, som kun eleven selv må se. Derefter skal der findes en modstander, som udfordres i halvbane-single. For at vinde skal man have det antal point, som kortet viser. Når kampen er afgjort, afleveres kortene til spilmesteren. Der trækkes nye kort og findes nye modstandere.

47 47 4. lektion for udskolingen Dødbold med øvelser (10 min) Målgruppe: klasse Kastebevægelsen og retningsskift. Find 2-3 bløde skumbolde og lav et passede areal, hvor banen går til. Nu spilles der dødbold, hvor man lever op igen, når man har lavet øvelser. Øvelserne skal laves uden for arealet - evt. henne ved læreren som sørger for at variere. Øvelser: løb ned i den anden ende af hallen 5 mavebøjninger 5 englehop 5 armstrækninger Spil - Feltkamp (15 min) Målgruppe: klasse Slag i balance/ubalance, serv i badminton, spil over net og fairplay. En halv badmintonbane kan ud fra badmintonstregerne inddeles i 6 forskellige felter. I feltkamp glæder det om at forsvare sine egne felter og om at lukke modstanderens på den anden side af nettet. Den som først har lukket modstanderens 6 felter har vundet! Et felt kan lukkes på følgende 2 måder: 1) Et felt kan lukkes ved at bolden rammer direkte ned i felt - dvs. uden at modstanderen når at røre den med enten ketsjer eller krop. 2) Et felt kan lukkes ved at samme person vinder 3 dueller/point i træk. Når dette sker, er der frit valg for, hvilket felt der ønskes lukket - herefter står der igen 0-0. Derfor tælles der også kun point i dette spil efter, hvor mange dueller man har vundet i træk (ikke samlet score). Vær opmærksom på hvis der rammes direkte i felt, som allerede er blevet lukket, giver duellen blot et normalt point (og tæller dermed til antal point i træk)

48 48 Rundt om rækken (10-15 min) Målgruppe: 6-9. klasse Samarbejde og konkurrence. Eleverne deles ind i hold med 5 personer på hvert hold. To hold spiller mod hinanden på én bane. Hvert hold stiller sig i en række bag deres egen banehalvdel. Første person i rækken fra hvert hold starter inde på banen mod hinanden. Der spilles på single-bane og hver gang en elev har slået ét slag, skal den løbe ud af banen og om bag i holdets egen række. Når der laves fejl/ tabes en duel, må spilleren, som tabte duellen, sidde ude indtil den lille kamp er færdig. Det hold som først eliminere alle spillere på det andet hold vinder. (Når der kun er én person tilbage på et hold - skal denne selvfølgelig blive på banen i hele duellen) Variation Kan også spilles, hvor holdet skal lægge en ketsjer ud, hver gang en duel tabes. På den måde skal der i stedet gives en ketsjer videre til den næste i rækken (som mangler), når man har slået. Det hold som først har elimineret alle modstanderholdets ketsjere har vundet. Spil: Monradturnering (20-30 min) Målgruppe: klasse Det færdige spil, slag i balance/ubalance, konkurrence og fairplay. Spillet spilles på halv eller hel bane. Der spilles på tid f. eks 4 min. pr. runde. 1. runde: Eleverne mødes vilkårligt. Efter første runde får vinderne et X og taberne et O. 2. runde: Eleverne sættes sammen, så X møder X og O møder O. Efter anden runde har nogle XX, nogle XO og andre OO. 3. runde: XX møder XX, XO møder XO og OO møder OO. Dette system forsættes. Efterhånden som turneringen skrider frem, vil modstanderen blive mere og mere jævnbyrdige.

49 49 Suppler din undervisning med tilbud fra DGI-Badminton DGI-Badminton tilbyder også at besøge din skole og inspirere dig og dine kollegaer indenfor badminton. Vi har her 3 gode tilbud.