BADMINTON FOR ALLE BADMINTONINSPIRATIONSMATERIALE TIL IDRÆTSTIMEN FOR LÆRERE OG PÆDAGOGER

Transkript

1 BADMINTON FOR ALLE BADMINTONINSPIRATIONSMATERIALE TIL IDRÆTSTIMEN FOR LÆRERE OG PÆDAGOGER

2 VM i Badminton i København Ballerup Super Arena august denmark2014.com billetnet.dk

3 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning 3 Struktur 3 Regler 3 Point-tællingen 4 Single 4 Double 4 Teknik 5 Trin 2: Greb og rotation 5 Trin 3: Forbanen tapslag 5 Trin 4: Forbanen netdrop 6 Trin 5: Bagbanen drop og clear 6 Trin 6: Bagbanen - smash 7 Fagsprog for begyndere 8 Afslutning 8 Opvarmning og lege 18 Spil 21 Badmintoncirkus 23 Syvbadminton-turnering 26 3

4 BADMINTON - EN SJOV SPORT - INTRODUKTION INDLEDNING Badmintonundervisning lige til at gå til. Følgende materiale danner grundlag for et undervisningsforløb i badminton på 2-6 uger. Materialet kan anvendes fra 2.-6.klasse. Materialet er inddelt i trin. Disse trin beskriver kronologisk, hvordan undervisningen struktureres og gennemføres i forhold til alder og niveau (Se struktur). STRUKTUR Nedenfor er vist en model for strukturen i trinforløbene. Uanset alder startes med trin 1, der er introduktion til badminton. Målet er at afholde en sjov idrætstime med vægt på humør og glæde. Derved skabes en positiv tilgang til det videre forløb. På trin 2 tager man fat i nogle af de basale færdigheder i badminton, greb og rotation. Fra trin 3 og i resten af forløbet tager man højde for hvilket klassetrin, man arbejder med. De grundlæggende elementer, som teknik, er ens på alle klassetrin, men valget af opvarmningsøvelser og spil er tilpasset den pågældende aldersgruppe. Trin 3 og 4 har begge nettet som tema, men kan udføres i vilkårlig rækkefølge. Trin 5 og 6 har bagbanen som gennemgående tema. Man kan frit vælge at arbejde med bagbanen, inden man går i gang med nettet. Medfølgende trinforløb skal ses som en hjælp, der inspirerer og kommer med forslag til undervisningen, ikke en facitliste, der skal følges slavisk. Der kan frit rettes, ændres eller suppleres ud fra egne idéer, eller ved hjælp af medfølgende materiale. Ex.: Første undervisningsgang med en 3. klasse. Man tager trin 1 og planlægger timeforløbet ved hjælp af medfølgende skema. Valg af øvelser tilpasses det forventede niveau. Undervisningen gennemføres, tilpasses evt. undervejs, og der foretages en evaluering. Denne evaluering danner grundlag for øvelsesvalg på trin 2 og så videre. trin 3 trin 4 trin 5 trin klasse trin 1 trin 2 trin 3 trin 4 trin 5 trin klasse Du eller din skole er altid velkommen til at kontakte Badminton Danmark for yderligere inspiration, ved spørgsmål, eller hvis jeres skole ønsker at få afviklet en aktivitetsdag for eleverne. Vi kan kontaktes på tlf eller info@ badminton.dk. En aktivitetsdag gennemføres i samarbejde med en lokal klub og skolen med støtte fra en Badminton Danmark Udviklingskonsulent. Trin 1 Trin 2 Trin 3 Trin 4 Trin 5 Trin 6 Introduktion til badminton glæde Underhåndsslag greb, rotation Forbanen net drop Forbanen tapslag Bagbanen drop og clear Bagbanen - smash REGLER Det følgende afsnit beskriver kort reglerne i badminton. Ikke alle regler og detaljer er taget med. Ønsker man at finde samtlige regler kan dette gøre på I afsnittet fagsprog for begyndere kan ses en tegning af en badmintonbane. I single spilles der til den inderste linie i siden og den bagerste linie i længden. I double spilles der til de yderste linier både i siden og i længden med undtagelse af i serven, der ikke må være længere en til den inderste linie i længden. Bolden må kun rammes én gang på hver side. Der er fejl, hvis bolden berører kroppen eller makkerens krop. Der er fejl, hvis nettet berøres, mens bolden er i spil. Der er fejl, hvis man under spil træder under nettet over på modstanderens banehalvdel. Der er fejl, hvis bolden rammes på modstanderens side af nettet. 4

5 BADMINTON - EN SJOV SPORT - INTRODUKTION Der trækkes lod om, hvem der skal begynde med at serve flere forskellige måder kan anvendes efter humør. Vinderen af lodtrækningen kan vælge at starte med at serve eller hvilken banehalvdel man vil starte på. Vælger man side, kan modstanderen vælge, hvem der starter med at serve. Vælger man derimod at bestemme, hvem der skal serve, kan modstanderen vælge hvilken side, man starter på. POINT-TÆLLINGEN Den, som vinder en duel, scorer et point. Man vinder en duel, hvis modstandere begår en fejl eller bolden ophører med at være i spil fordi den rammer banens overflade inden for modstanderens banehalvdel. En kamp spilles bedst af tre sæt. Et sæt vindes af den part, der først scorer 21 point. Hvis stillingen bliver á 20, vindes sættet af den, som først opnår en føring på 2 point. Hvis stillingen bliver á 29, vindes sættet af den, som først opnår 30 point. Vinderen af et sæt, server første i næste sæt. Spillerne skal skifte side efter hvert sæt, og i tredje sæt, når den førende har nået 11 point. Der er forskel på visse regler i henholdsvis single og double. Nedenfor beskrives de forskellige regler. SINGLE Serve- og modtagerfelt: Spillerne skal serve fra og modtage serven i højre felt, når serveren har nul eller et lige antal point i det pågældende sæt. Spillerne skal serve fra og modtage serven i venstre felt, når serveren har et ulige antal point i det pågældende sæt. POINT OG SERV Hvis serveren vinder en duel scorer serveren et point. Serveren skal så serve igen fra det modsatte servefelt. Hvis modtageren vinder en duel scorer modtageren et point. Modtageren bliver så den nye server. DOUBLE Servefelt og modtagerfelt: En spiller fra serveparret skal serve fra det højre servefelt, når serveparret har nul eller et lige antal point i det pågældende sæt. En spiller fra serveparret skal serve fra det venstre servefelt når serveparret har et ulige antal point i det pågældende sæt. Den spiller, fra modtagerparret, som servede sidst skal blive stående i det servefelt, hvorfra han servede sidst. Den spiller fra modtagerparret, som står i det diagonalt modsatte servefelt i forhold til serveren skal være modtageren. Spillerne skal først skifte servefelt, når de har servet og vundet et point. Enhver serv skal foregå fra det servefelt der svarer til serverens pointantal. POINT OG SERV Hvis serveparret vinder en duel scorer de et point. Serveren skal så serve igen, nu fra det modsatte servefelt. Hvis modtagerparret vinder en duel scorer de et point. Modtagerparret bliver nu det nye servepar. Serverækkefølge I hvert sæt skifter serveretten som følger: Fra den første server, som starter sættet fra højre servefelt. Til den første modtagers makker. Serven afgives fra det venstre servefelt. Til den første servers makker Til den første modtager Til den første server og så videre. 5

6 BADMINTON - EN SJOV SPORT - INTRODUKTION Ingen spiller må serve uden for tur, modtage uden for tur, eller modtage to server i træk i samme sæt. Det vindende par må selv vælge, hvem der skal serve først i næste sæt, og taberparret må selv afgøre, hvem der skal modtage først. I badminton findes et begreb der hedder let. Det betyder at bolden spilles om. Let kan benyttes, hvis man er i tvivl, om bolden er inde eller ude. (husk er stregerne tæller med til banen) Desuden kan man bruge let, hvis bolden berører genstande, der hænger ned fra loftet. Hvis bolden rammer lamper, der er fastmonteret i loftet, eller loftet, er der fejl. Hvis man er i tvivl om dette, kan følgende tommelfingerregel anvendes: Man må ikke kunne opnå fordel ved at lave fejl. TEKNIK Følgende afsnit er inddelt efter trin, så teknikbeskrivelserne følger tilhørende trinforløb. TRIN 2: GREB OG ROTATION Alle beskrivelse er set ud for højrehåndspiller. Rotation i armen: En udadrotation efterfulgt en indadrotation er armens grundbevægelse i alle forhåndsslag samt en indadrotation efterfulgt en udadrotation er armens grundbevægelse i alle baghåndsslag. Som underviser er det vigtigt, at fokusere på netop disse rotationer i al tekniktræning og sørge for, at give spilleren forståelse for deres vigtighed og betydning. Især er det vigtigt at fokusere på, at det vitterligt er hele under-/overarmen der drejer at det ikke blot ender som et vrik med håndleddet. Når dette er sagt, er det samtidig et udtryk for, at brug af håndled som kraftgiver i badminton er en saga blot. Håndleddet er ikke i stand til at lægge så meget kraft i slagene, som moderne badminton kræver, og det bruges i dag kun som retningsgiver. Greb: Badmintonspillet opererer som udgangspunkt med 2 forskellige greb: Et forhåndsgreb og et baghåndsgreb. Forhåndsgreb kaldes også for udgangsgreb. Anvendes som udgangspunkt til slag i forhåndssiden, hvilket for en højrehåndsspiller vil sige højre side af banen. Hånden lægges omkring ketsjerens greb, så ramme og skafts højre kant flugter med højre pegefingers kno og V et mellem tommel- og pegefinger flugter med skaftets venstre side. Holdes ketsjeren ud fra kroppen, kan venstre side af strengene ses. Pegefingeren er den øverste, herefter tommel-, lang-, ring- og lillefinger. De to sidstnævnte er de eneste, der rører hinanden. Lillefingeren er placeret ca. 2-3 cm fra håndtagets afslutning. Der holdes løst på ketsjeren. Det er en vinkel på mellem ketsjeren og underarm. Baghåndsgreb anvendes som udgangspunkt til slag i baghåndssiden, hvilket for en højrehåndsspiller vil sige til venstre for kroppen. Fra udgangsgreb drejes ketsjeren ca. 1/8 omgang med uret. Tommelfingeren placeres så den ligger lige på kanten mellem håndtagets smalle og brede side De øvrige fingre samles en anelse ser i forhold til udgangsgrebet. Der skal forsat være en vinkel på mellem ketsjeren og underarm. Tæppebankergreb holdes således, at hele ketsjerens slagflade er parallel med nettet, dvs. at ketsjeren er drejet mod uret. Man holder løst på ketsjeren, så der er luft mellem håndfladen og ketsjerens håndtag. Der skal forsat være en vinkel på mellem ketsjeren og underarm. I alle grebsvarianterne er grebet som udgangspunkt altid løst og strammes kort tid før træfpunktet, således at ketsjerens håndtag og håndfladen ligger tæt. TRIN 3: FORBANEN TAPSLAG Tapslag er et stejlt nedadgående slag fra den forreste del af banen. Tapslag i forhånden Greb: Tapslag slås foran kroppen, og der holdes således næsten rent tæppebankergreb. 6

7 BADMINTON - EN SJOV SPORT - INTRODUKTION Udgangsstilling: Højre fod forrest pegende i træfpunktets retning, venstre fod ca. en skulderbredde bag pegende skråt mod venstre sidelinie. Ketsjeren holdes højt (albue i skulderhøjde) og langt fremme foran kroppen. Ketsjeren peger let op ad. Svingsløjfe: I tilbagesvinget udadroteres let i underarm samtidig med albuen bøjes let. Herefter indadroteres underarmen, albuen strækkes og grebet strammes. Bolden træffes foran kroppen. Slaget afsluttes ved at armen føres tilbage mod klarstilling. Tapslag i baghånden Greb: Ketsjeren er med uret og der holdes baghåndsgrab, da bolden træffes foran kroppen. Udgangsstilling: Højre fod forrest pegende i træfpunktets retning, venstre fod ca. en skulderbredde bag pegende skråt mod venstre sidelinie. Ketsjeren holdes højt (albue i skulderhøjde) og langt fremme foran kroppen. Ketsjeren peger let op ad. Svingsløjfe: I tilbagesvinget indadroteres let i underarm samtidig med albuen bøjes let. Herefter udadroteres underarmen, albuen strækkes og grebet strammes. Bolden træffes foran kroppen. Slaget afsluttes ved at armen føres tilbage mod klarstilling. TRIN 4: FORBANEN NETDROP Net drop er et slag, der slås tæt fra egen side af nettet til tæt på modstanderens side af nettet. Net drop i forhånden Greb: Udgangsgreb. Grebet holdes løst, og der holdes evt. en anelse højere på håndtaget. Udgangsstilling: Stemskridt på højre ben, ketsjeren ligger fremme foran kroppen med let bøjet albue og bagud bøjet håndled, således at ketsjerhovedet peger skråt nedad. Svingsløjfe: Til netdroppet er svingsløjfe meget kort. Ketsjeren strækkes hurtigst muligt frem mod bolden med let strakt albuen, kort inden træfpunktet indad roterer underarmen let. Net drop i baghånden Greb: Baghåndsgreb. Grebet holdes løst, og der holdes evt. en anelse højere på håndtaget. Udgangsstilling: Stemskridt på højre ben, ketsjeren ligger fremme foran kroppen med let bøjet albue. Ketsjerhovedet peger skråt nedad. Til netdroppet er svingsløjfe meget kort. Ketsjeren strækkes hurtigst muligt frem mod bolden med let strakt albuen, kort inden træfpunktet udadroterer underarmen let. TRIN 5: BAGBANEN DROP OG CLEAR Clear er et overhåndsslag, som i sin optimale form slås fra egen bagbane til modstanderens bagbane. Greb: Udgangsgreb. Udgangsstilling: Spilleren står med siden til nettet. Venstre fod er forrest pegende i boldens retning, og højre fod er ca. en skulderbredde bag pegende skråt ud mod sidelinien. Ketsjeren ligger fremme foran kroppen pegende skråt opad. Højre hånd er i skulderhøjde og venstre hånd peger op mod bolden. Svingsløjfe: I tilbagesvinget føres ketsjeren opad og fra at være foran kroppen føres albuen opad og bagud. Over- og underarm udadroteres, så ketsjeren cirkles ind over hovedet. Idet ketsjeren er lige over hovedet, begynder rotationen af kroppen (centralbevægelsen basisbevægelse for de fleste overhåndskast), således at udadrotationen af under- og overarm forsætter indtil under- og overarm er maksimal udadroteret. Udadrotationen går direkte over i indadrotation i under- og overarmen. Albuen føres opad og fremad. Når bolden træffes er albuen strakt. Bolden træffes lige over skulderen eller hovedet. Efter træfpunktet fortsættes indadrotationen i naturligt tempo indtil kraften er løbet af slagbevægelsen. Herfra føres ketsjeren tilbage til klarstillingen. Venstre 7

8 BADMINTON - EN SJOV SPORT - INTRODUKTION arm sænkes og følger med i centralbevægelsen under hele slaget. Drop Et drop er et nedadgående slag, som slås fra bagbanen af egen banehalvdel til forreste del af modstanderens bane. Greb: Grebet er udgangsgreb. Udgangsstilling/svingsløjfe: Et drop ligner et clear, men er kortere i alle faser. I princippet laves samme svingsløjfe, men med mindre kraft i alle rotationer og meget lille centralbevægelse. Albuen vil også lige en anelse lavere i træfpunktet. To forskelle skal nævnes: Træfpunktet ligger henover skulderen eller længere fremme end i clear ca. 5 cm. Gennemsvinget efter træfpunktet fortsætter indadrotationen ganske lidt. TRIN 6: BAGBANEN - SMASH Smash er et nedadgående slag, som kan slås fra stort set alle positioner på banen. Greb: Grebet er udgangsgreb, men kan drejes ca. 45 mod uret. Udgangsstilling/svingsløjfe: Smashet ligner et clearet. Således at alle rotationer i over- og underarm samt centralbevægelsen er mere kraftigfulde og hurtigere end i clearet. Igen ses de største forskelle i træfpunkt. Træfpunktet ligger i smashet endnu længere fremme ca. 30 cm i forhold til clear. Gennemsvinget er ens med gennemsvinget ved clear. 8

9 BADMINTON - EN SJOV SPORT - INTRODUKTION FAGSPROG FOR BEGYNDERE Frimærket Grøften Mixfeltet Mixfeltet Grøften Frimærket Grøften Ulige servefelt Lige servefelt Grøften Grøften Lige servefelt Ulige servefelt Grøften Frimærket Grøften Mixfeltet Mixfeltet Grøften Frimærket AFSLUTNING Håber dette materiale vil inspirere og danne grundlag for en sjov og spændende idrætsundervisning. Ved spørgsmål eller lignende kan man søge information på Badminton Danmarks hjemmeside eller rette henvendelse direkte til Badminton Danmarks kontorer på nedenstående adresse. HENVENDELSE: Badminton Danmark, Brøndby Stadion 20, 2605 Brøndby tlf

10 BADMINTON - EN SJOV SPORT - INTRODUKTION TRIN FOR TRIN 10

11 BADMINTON - EN SJOV SPORT - LEKTIONSPLANER - TRIN FOR TRIN TRIN FOR TRIN Nr.: Trin 1 (2. 6. klasse) Navn: Introduktion til badminton Tema: Skabe en positiv tilgang til det fremtidige badmintonforløb Afholde en sjov time med fokus på humør og glæde Skabe kendskab til de grundlæggende elementer i badminton (ketsjer, bold og bane) Struktur: Timeforløb: 20min opvarmning/leg 20min badmintoncirkus 30min spil Opvarmning/lege: 7 - Haj efter guldfisk 4 - Trække leg 21 - Sten, skaks, papir Badmintoncirkus: Trin 1 Spil: 4 - Pokerbadminton 11 - Yatzy 9 - Kongebane Evaluering: - Hvad fungerede godt? - Hvad fungerede ikke? - Hvad synes eleverne var bedst hvorfor? - Var niveauet af undervisningen rigtigt? - Var der en passende progression i undervisningen? - Trængte budskabet/temaet for undervisningen igennem? - Notater til næste undervisning: 11

12 BADMINTON - EN SJOV SPORT - LEKTIONSPLANER - TRIN FOR TRIN Nr.: Trin 2 (2. 6. klasse) Navn: Underhåndsslag i badminton Greb og rotation Tema: Glæde for og forventning til badminton Igennem leg og spil at få eleverne til at slå mange underhåndsslag (At få følelsen med underhåndsslag rigtig bevægelse) Struktur: Timeforløb: 15min Opvarmning/leg 15min Teknik 10min Badmintoncirkus 30min Spil Opvarmning/lege: 11 - Løbeformer med ketsjer 9 - Sørøverskib 20 - Vælte kegler Teknik: Greb Underhåndsslag forhånd / baghånd Badmintoncirkus: Trin 2 Spil: 11 - Yatzy 5 - Canadisk single 1- Servekrig Evaluering: - Hvad fungerede godt? - Hvad fungerede ikke? - Hvad synes eleverne var bedst hvorfor? - Var niveauet af undervisningen rigtigt? - Var der en passende progression i undervisningen? - Trængte budskabet/temaet for undervisningen igennem? - Notater til næste undervisning: 12

13 BADMINTON - EN SJOV SPORT - LEKTIONSPLANER - TRIN FOR TRIN Nr.: Trin 3 (2. 4. klasse) Navn: Net - tapslag Tema: Opdage hvor mange forskellige facetter, der er i badmintonspillet Succesoplevelse ved at spille lynhurtigt og tæt hen over nettet Struktur: Timeforløb: 15min opvarmning/leg 15min teknik 10min badmintoncirkus 30min spil Opvarmning/lege: 10 - Kinesermur 18 - OL i tørsvømning 2 - Handicaptik Teknik: Tapslag forhånd / baghånd Badmintoncirkus: Trin 3 Spil: 8 - Bjergbestigning 15 - Maskingevær (med op- og nedrykning) Evaluering: - Hvad fungerede godt? - Hvad fungerede ikke? - Hvad synes eleverne var bedst hvorfor? - Var niveauet af undervisningen rigtigt? - Var der en passende progression i undervisningen? - Trængte budskabet/temaet for undervisningen igennem? - Notater til næste undervisning: 13

14 BADMINTON - EN SJOV SPORT - LEKTIONSPLANER - TRIN FOR TRIN Nr.: Trin 3 (5. 6. klasse) Navn: Net - tapslag Tema: Opdage hvor mange forskellige facetter, der er i badmintonspillet Succesoplevelse ved at spille lynhurtigt og tæt hen over nettet. Struktur: Timeforløb: 15min Opvarmning 10 min Badmintoncirkus 15min Teknik 30min Spil Opvarmning/lege: 8 Stikbold med øvelser 4 - Trække leg 16 - Engelsk double med øvelser tap Teknik: Tapslag forhånd / baghånd Badmintoncirkus: Trin 3 Spil: 16 - Divisionsbadminton fokus på tap Evaluering: - Hvad fungerede godt? - Hvad fungerede ikke? - Hvad synes eleverne var bedst hvorfor? - Var niveauet af undervisningen rigtigt? - Var der en passende progression i undervisningen? - Trængte budskabet/temaet for undervisningen igennem? - Notater til næste undervisning: 14

15 BADMINTON - EN SJOV SPORT - LEKTIONSPLANER - TRIN FOR TRIN Nr.: Trin 4 (2. 4. klasse) Navn: Net - netdrop Tema: Sjovt at bruge nettet Struktur: Timeforløb: 15 min Opvarmning 10 min Badmintoncirkus 15 min Teknik 30 min Spil Opvarmning/lege: 19 - Parøvelser 17 - Løb med papir på maven 22 - Kædestafet Teknik: Net drop forhånd / baghånd Badmintoncirkus: Trin 4 Spil: 6 - Spasserindianer 2 - Netkamp (med op- og nedrykning) Evaluering: - Hvad fungerede godt? - Hvad fungerede ikke? - Hvad synes eleverne var bedst hvorfor? - Var niveauet af undervisningen rigtigt? - Var der en passende progression i undervisningen? - Trængte budskabet/temaet for undervisningen igennem? - Notater til næste undervisning: 15

16 BADMINTON - EN SJOV SPORT - LEKTIONSPLANER - TRIN FOR TRIN Nr.: Trin 4 (5. 6. klasse) Navn: Net - netdrop Tema: Sjovt at bruge nettet Struktur: Timeforløb: 15 min Opvarmning 10 min Badmintoncirkus 15 min Teknik 30 min Spil Opvarmning/lege: 3 - Skohockey 1 - Stregtik 20 - Vælte kegler 5 - Rygtik Teknik: Net drop forhånd / baghånd Badmintoncirkus: Trin 4 Spil: 3 - Netkamp (2 mod 2 skal slå skiftevis) 7 - Volleyton 5 - Canadisk single fokus netdrop Evaluering: - Hvad fungerede godt? - Hvad fungerede ikke? - Hvad synes eleverne var bedst hvorfor? - Var niveauet af undervisningen rigtigt? - Var der en passende progression i undervisningen? - Trængte budskabet/temaet for undervisningen igennem? - Notater til næste undervisning: 16

17 BADMINTON - EN SJOV SPORT - LEKTIONSPLANER - TRIN FOR TRIN Nr.: Trin 5 (2. 4. klasse) Navn: Bagbanen clear og drop Tema: Opleve vigtigheden i at bruge hele banen Få brugt nogle kræfter Glæden ved at tvinge modstanderen til at bevæge sig langt Mulighed for at eksperimentere Struktur: Timeforløb: 15 min opvarmning 10 min badmintoncirkus 15 min teknik 30 min spil Opvarmning/lege: 4 - Trække leg 14 -Kongens efterfølger 2 - Handicaptik Teknik: Clear Drop Badmintoncirkus: Trin 5 Spil: 10 - Tysk double 12 - Kastekonkurrence evt. med yatzy 13 - Clear konkurrence evt. med yatzy Evaluering: - Hvad fungerede godt? - Hvad fungerede ikke? - Hvad synes eleverne var bedst hvorfor? - Var niveauet af undervisningen rigtigt? - Var der en passende progression i undervisningen? - Trængte budskabet/temaet for undervisningen igennem? - Notater til næste undervisning: 17

18 BADMINTON - EN SJOV SPORT - LEKTIONSPLANER - TRIN FOR TRIN Nr.: Trin 5 (5. 6. klasse) Navn: Bagbanen clear og drop Tema: Opleve vigtigheden i at bruge hele banen Få brugt nogle kræfter Glæden ved at tvinge modstanderen til at bevæge sig langt Mulighed for at eksperimentere Struktur: Timeforløb: 15 min opvarmning 10 min badmintoncirkus 15 min teknik 30 min spil Opvarmning/lege: 15 - Benarbejdsøvelser 12 - Tik med forskellige løbeformer Teknik: Clear Drop Badmintoncirkus: Trin 5 Spil: 12 - Kastekonkurrence 13 - Clear konkurrence 11 - Yatzy Halvbanesingle hvor servefeltet ikke er med Evaluering: - Hvad fungerede godt? - Hvad fungerede ikke? - Hvad synes eleverne var bedst hvorfor? - Var niveauet af undervisningen rigtigt? - Var der en passende progression i undervisningen? - Trængte budskabet/temaet for undervisningen igennem? - Notater til næste undervisning: 18

19 BADMINTON - EN SJOV SPORT - LEKTIONSPLANER - TRIN FOR TRIN Nr.: Trin 6 (2. 4. klasse) Navn: Bagbanen - smash Tema: Mærke følelsen af at slå et super smash Udfordre elevernes færdigheder/teknik Struktur: Timeforløb: 15 min opvarmning 10 min badmintoncirkus 15 min teknik 30 min spil Opvarmning/lege: 18 - OL i tørsvømning 6 - Fangeleg / fri skattejagt Teknik: Smash Badmintoncirkus: Trin 6 Spil: 11 - Yatzy halvbanesingle uden grøft (smash tæller dobbelt) 14 - Sol og skrald Evaluering: - Hvad fungerede godt? - Hvad fungerede ikke? - Hvad synes eleverne var bedst hvorfor? - Var niveauet af undervisningen rigtigt? - Var der en passende progression i undervisningen? - Trængte budskabet/temaet for undervisningen igennem? - Notater til næste undervisning: 19

20 BADMINTON - EN SJOV SPORT - LEKTIONSPLANER - TRIN FOR TRIN Nr.: Trin 6 (5. 6. klasse) Navn: Bagbanen - smash Tema: Mærke følelsen af at slå et super smash Udfordre elevernes færdigheder/teknik Struktur: Timeforløb: 15 min opvarmning 10 min badmintoncirkus 15 min teknik 30 min spil Opvarmning/lege: 13 - Spil over net gennem hal 6 - Fangeleg / fri skattejagt Teknik: Smash Badmintoncirkus: Trin 6 Spil: 11 - Yatzy halvbanesingle uden grøft (smash tæller dobbelt) 14 - Sol og skrald Evaluering: - Hvad fungerede godt? - Hvad fungerede ikke? - Hvad synes eleverne var bedst hvorfor? - Var niveauet af undervisningen rigtigt? - Var der en passende progression i undervisningen? - Trængte budskabet/temaet for undervisningen igennem? - Notater til næste undervisning: 20

21 BADMINTON - EN SJOV SPORT - LEKTIONSPLANER - TRIN FOR TRIN SMÅSPIL 21

22 BADMINTON - EN SJOV SPORT - SMÅSPIL OPVARMNING OG LEGE Nr. Navn Redskaber Udførelse 1 Streg-tik Normal tik, men man må kun løbe på stregerne. Der kan evt. udelukkes nogle stregfarver. 2 Handicap-tik Når man bliver taget, skal man holde sig der, hvor man blev taget, indtil man har fanget en ny (ex. skulderen, ryggen, foden eller lignende). 3 Skohockey Mål, bold Skoen bruges som hockeystav. 4 Trække leg 2 hold mod hinanden. Hvert hold står over for hinanden på hver side af en streg. Man skal nu forsøge at trække modstanderne over på sin side af stregen. Bliver man trukket over, skifter man hold og skal nu hjælpe sit nye hold. 5 Ryg-tik Der leges almindelig fange i hallen: Eneste regel er at man kun kan blive taget på ryggen. NB. Man må ikke stille sig op af en væg. 6 Fangeleg / fri skattejagt Hulahopringe, rør 2 hold mod hinanden. Et hold i hver ende af hallen. I hver ende er der fx to hulahopringe med hver to badmintonrør i. Det gælder om at erobre det andet holds boldrør. Når man har 4 rør i sine egne hulahopringe har man vundet. De to hold adskilles af en midterlinie, overskrides denne kan man blive taget af modstanderen. I hulahopringene har man helle! Bliver man taget, skal man gå ned bagved hulahopringene og vente på man bliver befriet af en fra sit hold. Befrieren tager man i hånden så har man helle og løber sammen tilbage til hjemmebanen. To, der løber med hinanden i hånden, kan ikke stjæle et boldrør! 7 Hajer efter guldfisk Hajen står midt i hallen. De små guldfisk står i begge ender af hallen. De skal forsøge at komme forbi hajen og ned i den anden af hallen. De guldfisk, der fanges, forvandles til hajer. Vinderen er den guldfisk, der overlever længst. 8 Stikbold m. øvelser Softball Det gælder om at skyde hinanden med en softball. Hvis man bliver skudt, er man død og går ud til siden, hvor træneren bestemmer en opgave/øvelse, man skal udføre, før man er med igen. Hvis bolden gribes, dør den, der kastede bolden. 22

23 BADMINTON - EN SJOV SPORT - SMÅSPIL 9 Sørøverskib Kaptajnen står i midten af hallen med alle sine sørøvere tæt omkring sig. Kaptajnen kan nu give følgende kommandoer: 1) alle mand til styrbord (højre) alle løber ud og rører højre væg og vender tilbage til midten 2) alle mand til bagbord (venstre) til venstre væg og tilbage 3) alle mand i masterne 2 og 2 springer sørøverne op på ryggen af hinanden 4) alle mand i bådene 3 og 3 samler sørøverne sig siddende tæt sammen imellem hinandens ben 5) angreb 2 og 2 smider sørøverne sig på gulvet liggende ovenpå hinanden 10 Kinesermur Efter antal benyttes en passende del af hallen. Der vælges 2-3 streger, der går på tværs af banen. På hver streg vælges en fanger. Resten skal forsøge at komme fra den ene ende af hallen ned til den anden. Bliver man fanget, skal man hjælpe med at fange på den streg, hvor man blev fanget. Sidste mand tilbage vinder. 11 Løbeformer med ketsjer. 12 Tik med forskellige løbeformer 13 Spil over net gennem hallen. Badmintonbold Ketsjer Badmintonbold Ketsjer Løb med ketsjer. Der laves et helt almindeligt opvarmningsprogram, men børnene har hele tiden bolden balancerende på ketsjeren. Løb med krydsløb, chassé, forlæns, baglæns osv. Sørg for ikke at løbe hurtigere, end børnene kan følge med, når de hele tiden skal holde øje med bolden på ketsjeren. Svingøvelser laves med ketsjeren i hånden. Mange øvelser kan laves så man kan aflevere/bytte ketsjer med makker: drej i hoften, stræk over hovedet/mellem benene, mavebøjninger, rygstrækninger osv. Hoppeøvelser laves ved at hoppe over og omkring ketsjeren. Alm. tik. Der vælges dog hele tiden nye forskellige løbeformer (ex. høje knæløftninger, sidelæns, baglæns osv. ) Man løber ned gennem hallen, mens man spiller bolden til hinanden to og to. På vej tilbage løber man ude i siden og laver en øvelse, der gives af træneren. Kan også laves uden ketsjer, hvor man i stedet kaster bolden. 23

24 BADMINTON - EN SJOV SPORT - SMÅSPIL 14 Kongens efterfølger Kongens efterfølger med restriktioner. Børnene leger kongens efterfølger 2 eller 3 sammen, hvor der hvert minut skiftes konge. Samtidig med kongeskiftet skiftes også tema : øvelser for arme, badmintonløb, baglænsløb, hop, styrkeøvelser, gak-gak løbemåder. Når man er konge, må man helt selv bestemme, hvor mange forskellige øvelser, man vil lave inden for temaet i det minut, det varer. 15 Benarbejdsøvelser Benarbejdsøvelser fx træneren peger op, ned, til siden etc. og spillerne laver derudfra benarbejde til de forskellige hjørner. 16 Engelsk double med øvelser. 17 Løb med papir på maven. Badmintonbold Ketsjer Aviser Engelsk double med 3 liv, når man er død kommer man ud og laver en øvelse, hvorefter man er med igen med 3 liv. De andre spiller videre, mens den døde laver øvelser, og når den døde kommer tilbage, får de andre ikke flere liv igen, før de selv har været døde. Børnene får fx en side fra en avis, hvorefter de skal løbe på forskellige måder med den på maven, ryggen etc. For at gøre det sværere får de besked på at folde avissiden. Herefter skal børnene lægge avisen på ketsjeren og løbe med den. Til sidst kan de krølle papiret sammen og spille med det hvem slår først papiret i to stykker? 18 OL i tørsvømning. Skal løbe som stafet. Første løb er brystsvømning. Næste løb er crawl og sidste løb er rygcrawl. 19 Parøvelser 1) Stå på alle fire og ramme hinandens hænder. 2) Med ryggen til hinanden skal man gå op og ned i knæ. 3) En står på alle fire, den anden skal bringe ham ud af balance. 4) Med ryggen til hinanden skal man prøve at skubbe den anden ud af balance, det gælder om at blive stående. 5) Trillebør. 6) Man sidder på gulvet, den ene har benene uden om den andens ben. Den ene presser udad og den anden presser indad. 7) Man ligger på ryggen og cykler med benene mod hinanden. 8) Man ligger med bøjede ben mod hinanden og tager maverulninger i takt. Når man kommer op klapper man hinanden i hænderne. 24

25 BADMINTON - EN SJOV SPORT - SMÅSPIL 20 Vælte kegler Kegler Der er 2 hold, der konkurrerer på tid. Det ene hold skal vælte keglerne, og det andet hold skal rejse dem op. Resultatet tælles op og rollerne byttes om. NB: der må ikke sparkes til keglerne, og de må ikke flyttes! 21 Sten-saks-papir Spillerne er sammen i par. Man stiller sig overfor sin makker på hver sin side af midterstregen i hallen. Her laver man sten-saks-papir. Den, der vinder, skal fanges, inden han når ned til endevæggen. 22 Kædestafet Holdet sidder på knæ på en række og holder om hinandens ankler. Så gælder det om at komme før de andre hold. 25

26 BADMINTON - EN SJOV SPORT - SMÅSPIL SPIL Nr. Navn Udførelse 1 Servekrig 2 hold mod hinanden et på hver side af nettet. Nu gælder det om at tømme ens egen banehalvdel for bolde ved at serve dem over til modstanderne. Husk, der må ikke serves udenfor banen. Det hold, der først får tømt sin banehalvdel, har vundet. 2 Halvbane-netkamp Der spilles med almindelig pointtælling, der benyttes dog kun feltet mellem nettet og servelinien fra double sidelinien til midt på banen. Man må ikke stå og vente inde i feltet foran servelinien. Dvs. efter hvert slag skal man tilbage bag linien, før man kan slå næste slag. 3 Helbane-netkamp Der spilles med almindelig pointtælling, der benyttes dog kun feltet mellem nettet og servelinien helt ud til singlestregerne. 4 Pokerbadminton Hver spiller trækker et kort, som kun han selv må se. Derefter går man ud og spiller kamp. For at vinde skal man have det antal point som kortet viser. 5 Canadisk single 3-5 spillere på en bane. En spiller på hver side af nettet, de andre er klar til at træde ind. Der spilles én bold, og vinderen bliver på banen. Den indkomne server. Man lægger selv sine point sammen. Den første, der når 15 point, går ud, og de andre fortsætter. Kan også laves som double. 6 Spasserindianer 2 mod 2. Reglerne er helt enkle, der er ingen..! Hver gang man vinder en bold, må man lave en ny regel. Det kan være alt fra points tælling over forbudte slag til, at man skal tage skoene af eller trække blusen op over hovedet I stedet for at lave en ny regel, kan man også vælge at afskaffe en tidligere regel. 7 Volleyton Max (eller min.) 3 berøringer på hver side af nettet. Der må kun smashes fra banens bagerste tredjedel. 8 Bjergbestigning (Deltagerantal ca. 7-9). Der er 4 spillere på banen af gangen. De har hvert deres felt ligesom i engelsk double, og det er alle mod alle dog må bolden ikke spilles til sidemanden. Træneren (eller første spiller i køen) sætter en bold i gang, som spilles færdig. Hvis man laver fejl, så falder man ned fra bjerget og skal bag i køen på skadestuen. Der roteres mod uret rundt om nettet, og hvis en spiller ryger om bag i køen, så rykker de andre spillere en halv bane. Man er på toppen af bjerget, når man har nået det sidste felt, og så skal man se hvor længe, man kan blive der. 26

27 BADMINTON - EN SJOV SPORT - SMÅSPIL 9 Kongebane Man spiller en bold på halvbane, hvis man vinder rykker man en banehalvdel op mod kongebanen. Taber man, bliver man stående. For at vinde over kongen skal man vinde to ud af to bolde. Taber man første bold mod kongen, starter man forfra i rækken. Vinder man over kongen, erstatter man ham. 10 Tysk double Spilles som engelsk double. Men i stedet for 4 spillere på samme bane, står 2 spillere på en bane, mens de 2 andre står på banen ved siden af. Udover at spille normalt over nettet, er det nu også tilladt at skyde bolden over på den anden side ved at spille bolden mellem de 2 netstolper. 11 Yatzy Næsten alle spil kan vælges, ex. halvbanesingle. Spillerne er delt på 2 hold. Et hold på den ene side af nettet og et hold på den anden side. Alle spiller til eksempelvis 5 point. Når en spiller har vundet en kamp, løber han ud bag banen og slår med 5 eller 6 terninger i et raflebæger. Han skal nu forsøge sammen med resten af sit hold at slå en yatzy. Hver gang en spiller vinder en kamp, må han slå 1 gang med holdets raflebæger og lade de terninger holdet kan bruge ligge. Når en spiller har slået for sit hold, spiller man en ny kamp fra nul, nul. 12 Kastekonkurrence 1 spiller på hver side af nettet. Den ene spiller kaster bolden så langt som muligt. Der hvor bolden lander, stiller modstanderen sig og kaster bolden tilbage over nettet osv. Vinderen er den, der presser sin modstander så langt tilbage på banen, at denne ikke kan kaste bolden tilbage over nettet. 13 Clear konkurrence 1 spiller på hver side af nettet. Man slår clear til hinanden, og vinderen er den, der presser sin modstander så langt væk fra nettet, at denne ikke kan slå bolden tilbage over nettet. 14 Sol og skrald Der spilles på halvbane. En spiller på den ene side. 2-6 spillere i række på den anden. Spilleren, der er alene, starter med en høj single serv, første spiller i rækken har nu 2 slag til at afgøre duellen, lykkes det ikke, fortsætter duellen med den næste spiller fra rækken og spiller nr. 1 må bagerst i køen. Vinder han til gengæld duellen, kommer han over på solsiden og spilleren herfra må over i køen. Vinderen er den spiller, der slutter på solsiden. 15 Maskingevær Bolden sættes i gang med en underhåndsserv og derefter spilles der fladt hen over nettet. Bolden skal bevæge sig over nettet 3 gange for at tælle. 16 Divisionsbadminton Der spilles på halv eller hel bane. Taberen rykker en division/bane ned, mens vinderen rykker en division/bane op. 27

28 BADMINTON - EN SJOV SPORT - SMÅSPIL BADMINTON- CIRKUS 28

29 BADMINTON - EN SJOV SPORT - BADMINTONCIRKUS BADMINTONCIRKUS Der skal i alle trin bruges ketsjer og bold til udførelse af samtlige øvelser TRIN 1 Nr. Antal personer Udførelse 1 1 Læg bolden på ketsjeren og gå på stregerne. 2 1 Slå to lave slag og så ét slag så højt som muligt. 3 1 Syng en sang mens du spiller bolden op i luften. 4 1 Spil bolden op i luften, mens du står på ét ben. 5 2 Den ene spiller bolden til den anden. Denne griber bolden i blusen. 6 2 Hop på et ben, mens I spiller bolden til hinanden. TRIN 2 Nr. Antal personer Udførelse 1 1 Spil op i luften med underhåndsslag i forhånden. Efter endt gennemsving skal du ae dig selv på kinden med knoerne på spillehånden. 2 1 Spark dig selv bagi, mens du skyder bolden op i luften. 3 1 Lav høje knæløftninger, mens du skyder bolden op i luften. 4 1 Saml bolden op fra gulvet med ketsjeren ved en indadrotation. 5 1 Gå på en linie, mens du skyder bolden op i luften. 6 1 Forsøg at dreje rundt om dig selv, mens du skyder bolden op i luften. 7 1 Forsøg at balancere med ketsjeren på en finger. 8 1 Mellem hvert slag skal du forsøge at røre gulvet med den ene hånd. 9 2 Begge spillere server bolden på samme tid og forsøger at gribe medspillerens bold i blusen. 29

30 BADMINTON - EN SJOV SPORT - BADMINTONCIRKUS TRIN 3 Nr. Antal personer Udførelse 1 1 Sid ned og spil bolden op i luften. 2 1 Spil skiftevis med indad- og udadrotation. (forhånd- og badhåndsslag) 3 1 Mellem hvert 3. slag forsøger du at tage ketsjeren mellem benene. 4 1 Mellem hvert 3. slag forsøger du at få ketsjeren en gang rundt om maven. 5 1 Forsøg at balancere med ketsjer på næsen. 6 1 Efter et højt slag forsøger du at gribe bolden på ketsjeren i forhånden, så bolden ligger stille. 7 1 Efter et højt slag forsøger du at komme ned at sidde. Slå én gang her, og så op igen. 8 1 Ram loftet. 9 1 Skyd bolden op i luften med ketsjeren mellem benene Sæt jer ned mens I spiller til hinanden. TRIN 4 Nr. Antal personer Udførelse 1 1 Hver 3. gang spilles bolden med enten foden, hovedet, hælen eller låret. 2 1 Skyd bolden højt op i luften. Træk kraven ud på blusen og forsøg at gribe bolden inde på maven. 3 1 Skyd bolden højt op i luften. Skynd dig at tage skoen af og forsøg at gribe bolden i denne. 4 1 Skyd bolden højt op i luften og forsøg at gribe den på ketsjeren i baghånden, så den ligger stille. 5 1 Hvert 3. slag slås med et rør. 6 1 Efter hvert 3. slag kaster du lige ketsjeren lidt op i luften og forsøger at gribe den hurtigt igen, inden bolden kommer ned. 7 1 Spil hver 3. gang bolden med den gale hånd. 8 1 Hold bolden i luften i min. 15 sekunder, mens du spiller med den forkerte hånd. 9 1 Slå bolden højt op i luften, læg dig ned og forsøg at komme op at stå, inden bolden kommer ned igen Få rakt en ny ketsjer fra din makker mellem hvert slag Lig på maven / ryggen, mens I spiller bolden til hinanden Spil til hinanden mellem benene / bagom ryggen osv. 30

31 BADMINTON - EN SJOV SPORT - BADMINTONCIRKUS TRIN 5 Nr. Antal personer Udførelse 1 1 Skyd bolden op i luften. Grib den i blusen og forsøg at spille op igen herfra. 2 1 Dans cancan i min. 15 sekunder, mens du spiller bolden op i luften. 3 1 Slå bolden i luften og tril 1 gang rundt på gulvet, inden du slår næste slag. 4 1 Hold bolden i luften. Efter hvert 3. slag forsøger du at rotere ketsjeren 1 gang rundt i luften. 5 1 Skyd bolden op i luften og grib den med ketsjeren bag om ryggen, så bolden ligger stille. 6 2 Spil bolden til hinanden, mens I laver mavebøjninger. TRIN 6 Nr. Antal personer Udførelse 1 1 Skyd bolden op i luften. Prøv at gribe bolden i et rør, når den kommer ned igen. 2 1 Efter at have grebet bolden i røret, forsøger du at slynge den ud og spille videre. 3 1 Skyd bolden højt op i luften. Marker et hårdt overhåndsslag, buk fremover og grib bolden på ryggen, så den ligger stille. 4 1 Skyd bolden op i luften. Hvert 3. slag slås med ketsjerhåndtaget. 5 1 Skyd bolden op i luften. Læg din ketsjer på gulvet, hvor bolden falder ned, og se om du kan få bolden til at springe op, så det er muligt at spille videre. 6 1 Lig på ryggen og spil bolden op i luften 10 gange i træk. 7 1 Skyd bolden højt op og fremad. Løb frem og under bolden og forsøg at gribe den i bukserne. 8 1 Skyd bolden op i luften. Læg ketsjeren på gulvet, slå til bolden med venstre hånd, højre hånd, venstre fod, højre fod og til sidst med ketsjeren igen. 9 2 Slå bolden 10 gange op i luften, mens du sidder på ryggen af en anden. 31

32 BADMINTON - EN SJOV SPORT - BADMINTONCIRKUS NEM BADMINTON- TURNERING 32

33 BADMINTON - EN SJOV SPORT - NEM BADMINTONTURNERING SYVBADMINTON-TURNERING Syvbadminton er en turneringsform, hvor både drenge og piger kan være med på samme tid, øvede og mindre øvede spillere kan spille på samme hold, og hvor hele klassen er med på samme tid. GENERELT OM SYVBADMINTON Syvbadminton er en holdturnering for skolelever, hvor kampene er af 7 minutters varighed heraf navnet. Hele klassen er med til turneringen og alle får mange kampe. Det er ikke turneringens primære mål at finde et samlet vinderhold, men at spillerne får en masse badmintonkampe og har det sjovt med deres klassekammerater og andre jævnaldrene. VEJLEDNING I TURNERINGSAFVIKLING TURNERINGSFORM: Turneringen er opbygget således, at hvert hold består af minimum 6 personer (max 3 drenge) og max 8 personer (max 4 drenge). Klassen må gerne stille med flere hold, dog ikke med gengangere på holdene. Holdet skal bestå af de samme spillere fra holdkamp til holdkamp, men de må gerne stille op i forskellige kategorier i de forskellige holdkampe. En spiller må spille max 2 kampe pr. holdkamp. Turneringen fungerer bedst, hvis man i klassen konstruerer jævnbyrdige hold, frem for 2-3 hold af stor forskellighed i styrke. Vejledende spilles der med puljer på 3 hold, alle mod alle. Når den første runde er færdigspillet, inddeles holdende i nye 3-holdspuljer. Man kan f.eks. sætte de 3 bedste 1`ere i samme pulje, de 3 efterfølgende 1`ere i næste osv. Hvert hold får dermed 4 holdkampe i turneringen. Turneringen styres af 2 turneringsledere pr. hal, som sørger for at koordinere kampene. PULJEINDDELING: Puljerne i første runde laves således, at holdene så vidt muligt ikke møder hinanden indbyrdes fra samme skole. TURNERINGSAFVIKLINGEN 1. HALVDEL: Hver holdkamp spilles på 2 baner. Der er således 3 holdkampe i gang på samme tid. Turneringsleder udråber holdkampen og de enkelte kampe via holdsedlerne. Hallens kamp ur tæller ned fra 7 minutter. Umiddelbart før en runde stopper, kaldes de næste kampe ud, således at spillerne kan holde sig klar bag banerne. Uret startes igen, når samtlige baner er klar. Det tager typisk 1-2 min. at skifte mellem kampene. Efter endt kamp skal vinderne melde resultatet direkte til dommerbordet. Det er en god ide at lave nogle oversigter over kampene, som kan hænge i hallen. INDDELING I NYE PULJER: Når alle har mødt alle i puljerne, inddeles i nye puljer dette gøres af turneringslederen i pausen. Eller opdelingen kan laves på forhånd. Holdets sammensætning/opstilling fra de to første kampe gentages. 33

34 BADMINTON - EN SJOV SPORT - NEM BADMINTONTURNERING TURNERINGSAFVIKLING 2. HALVDEL: Som 1. halvdel. TURNERINGENS AFSLUTNING: Der udråbes ikke en egentlig vinder af turneringen. Man kan evt. tælle holdenes samlede pointtal sammen. EKSEMPEL PÅ HOLDSEDDEL TIL 7-BADMINTON Holdkamp nr. Dato: Sted: Holdnavn 1. herresingle 2. herresingle 1. damesingle 2. damesingle 1. mixdouble 2. mixdouble Damedouble Herredouble Resultat Resultat af holdkampen: til: EKSEMPEL PÅ PULJEINDDELING AF 15 HOLD Indledende puljer: A B C D E 1 Tallerup 1 VEDB Tallerup 3 Mariehønsene Tallerup 5 2 Six Halvtolv Gizmo Brylle Flop Brylle Top 3 Vissenbjergrøverne Tallerup 2 Brylle Op Tallerup 4 Fiduserne 34

35 BADMINTON - EN SJOV SPORT - NEM BADMINTONTURNERING Eksempel på kampafvikling Kl. ca. Bane Hal A Hal B Tallerup 1 Six Mariehønsene Brylle Flop 3-4 VEDB Halvtolv Tallerup 5 Brylle Top 5-6 Tallerup 3 Gizmo Six Vissenbjergrøverne Brylle Flop Tallerup Halvtolv Tallerup 2 Brylle Top Fiduserne 5-6 Gizmo Brylle Op Tallerup 1 Vissenbjergrøverne Mariehønsene Tallerup VEDB Tallerup 2 Tallerup 5 Fiduserne 5-6 Tallerup 3 Brylle Op Fra kl er der pause (frokost), og turneringslederne laver eventuelt nye puljer Kl : 1. holdkamp i den nye holdfordeling Kl : 2. holdkamp i den nye holdfordeling Kl : 3. holdkamp i den nye holdfordeling 35

36 UDGIVET AF Badminton Danmark REDAKTION Mie Erika Jensen, Brian Bach Moesgaard LAYOUT/PRODUKTION Formegon Aps FOTO Badminton Danmark 36