Herved meddeles følgende rettelser og tilføjelser til udbudsmaterialet for ovennævnte udbud:

Transkript

1 Til de bydende Dato 6. november 2015 Sagsbehandler Per Øster Mail Telefon Dokument 13/ Side 1/23 RETTELSESBLAD NR. 6 Etape 6714 Holstebro N - Aulum Udbud Måbjerg - Mejrup Rettelser og tilføjelser Herved meddeles følgende rettelser og tilføjelser til for ovennævnte udbud: SAB Projektering Side 41 Afsnit 5.4 Belægninger Teksten: Det skal eftervises i marken, at det i MMOPP2013-beregningen forudsatte E-modul for råjordsplanum hhv. for stabiltgrusplanum overholdes. Der skal som minimum udføres målinger svarende til en enkeltmåling pr. 500 m2 planum. udgår og erstattes af: Det skal eftervises i marken, at det i MMOPP2013-beregningen forudsatte E-modul for råjordsplanum hhv. for stabiltgrusplanum overholdes. Der skal som minimum udføres målinger svarende til en enkeltmåling pr. 500 m 2 planum. Eftervisning af råjordsplanum skal udføres ved statisk pladebelastningsforsøg. Spørgsmål fra de bydende: Vejdirektoratet har modtaget spørgsmål til for ovennævnte udbud. Spørgsmål og tilhørende svar fremgår bilag. Vejdirektoratet Thomas Helsteds Vej Skanderborg Telefon vd@vd.dk vejdirektoratet.dk SE EAN

2 Med venlig hilsen Per Øster Fagprojektleder 2

3 Udbud Måbjerg - Mejrup Bilag til rettelsesblad nr. 6 Spørgsmål fra de bydende: Vejdirektoratet har modtaget spørgsmål til for ovennævnte udbud. Spørgsmål og tilhørende svar fremgår af nedenstående skema: Nr. Spørgsmål Svar Efter en gennemgang af, har vi konstateret manglende materiale jf. nedenstående. Hvornår opdateres og uploades materialet? Mangler i : Materialet udsendes sammen med rettelsesblad nr. 1 SAB Projektering s. 31 afsnit 2.1 Her er angivet hvad projekter skal dække projektering af. På listen mangler Forlagt Sønderlundvej og Forlagt Hornshøjvej. Listen dækker ikke alle detaljer af projektet. Det fremgår flere steder af, at de to veje skal forlægges. 1 Tegninger RET 1 Ja Den udleverede xml-fil for Kalsgårdvej indeholder ikke alignment for Kalsgårdvej. Længdeprofil for forlagt Kalsgårdvej mangler. Tegn : Her er den yderste del af kørebanen vist som grusbelagt. Det antages at være en fejl. Tegn : Rundkørslens elementbredder på overkørselsareal og cirkulationsareal stemmer ikke overens med Der udleveres en ny xml-fil for forlagt Kalsgårdvej. Tegning med længdeprofil for forlagt Kalsgårdvej udsendes med rettelsesblad nr. 1. Revideret tegning udsendes med rettelsesblad nr. 1. Tegningen er gældende. 3

4 angivelserne i detailbesigtigelsen. SAB projektering s. 35 afsnit 5.1 Vedrørende sammenligningsgrundlag for støjniveau ved ændring af længdeprofil. Her mangler vi VD's beregnede støjniveau for det udbudte anlæg. Ved ændring af længdeprofil skal entreprenøren selv foretage støjberegninger med og uden ændring af længdeprofilet. SAB projektering s. 35 afsnit 5.1 Her er vist et skema med hastigheder for der enkelte veje i projektet. Her mangler Forlagt Sønderlundvej og Forlagt Hornshøjvej. Der henvises til rettelsesblad nr. 1. Hornshøjvej er en privat fællesvej. SAB projektering s. 35 og 36 afsnit 5.1 Her er angivet elementbredde for de enkelte tværprofiler. Her mangler Forlagt Hornshøjvej. Hornshøjvej er en privat fællesvej. SAB projektering s. 36 afsnit 5.1 Under beskrivelsen af Skivevejs elementer er angivet 2 kantbaner på 0,50 m. Der er ingen kantbaner på tværsnittet tegn Revideret tegning udsendes med rettelsesblad nr. 1. SAB projektering s. 40 afsnit 5.4 Der mangler trafiktal/klasse for Forlagt Hornshøjvej. Hornshøjvej er en privat fællesvej. Generelt er krav til adgangsveje ikke behandlet i SAB. Adgangsveje behandles som private fællesveje. 2 3 Er det korrekt forstået, at broernes levetid på denne entreprise er 120 år? Set i lyset af omfanget af det materiale, som skal afleveres i forbindelse med tilbuddet, skal vi bede VD om at genoverveje tilbudsvederlaget. Vi foreslår, at vederlaget hæves til kr Ja. Kravet er iht. Vejledning til belastnings- og beregningsgrundlag for broer, april Vederlaget fastholdes, idet omfanget af tilbudsmateriale og vederlagets størrelse svarer til Vejdirektoratets normale praksis. RET 1 RET 1 4

5 Er det korrekt forstået, at det på nærværende entreprise med reference til vejregelhåndbogen Projekteringsgrundlag for broer er et ufravigeligt krav, at der skal anvendes mekaniske fuger på OF af Skivevej og OF af Mosebyvej, idet de begge har en længde > 60 m. I oplistning af dokumenter, som skal vedlægges tilbuddet er der angivet, at der skal afleveres følgende for vejanlæg: Tegninger og normaltværsnit, som viser designprincipper inkl. afvanding af motorvejen. Vi skal bede VD om at specificere, hvad der menes med Tegninger som viser designprincipper, således at VD har et ensartet grundlag for at vurdere de indkomne tilbud. Licitationstidspunktet: Vi skal bede VD om at udskyde licitationen med 2 uger set i lyset af det materiale, som skal afleveres i forbindelse med tilbuddet. SAB Projektering, pkt. 5.2, Råstofindvinding: Det anføres, at der kun må indvindes sand til vejbefæstelser. Betyder det, at der ikke må indvindes sand til opbygning af planum? Myndighedsgodkendelser Råstofindvindingstilladelsen: Det anføres i vilkår 13, at transport af opgravede råstoffer skal ske ad interne køreveje eller via motorvejstracéet. Da indvindingsområdet ligger uden for entrepriseområdet vil det i praksis sige, at motorvejstracéet skal benyttes. På orienteringsmødet blev det oplyst, at adgang ad motorvejstracéet tidligst kan ske Det primære krav er, at stenfyldte fuger kun accepteres ved fuger med bevægelser under ± 25 mm. Såfremt det ved en længere bro kan dokumenteres, at karakteristiske fugebevægelser kan holdes under dette krav ved en eventuelt senere installation (dog senest ved udløb af den 5-årige afhjælpningsperiode) kan løsningen ligeledes accepteres. Det skal bemærkes, at mekaniske fuger i øvrigt fastlægges på baggrund af regningsmæssige fugebevægelser jf. Vejledning til belastnings- og beregningsgrundlag for broer, april 2015 Ved designprincipper forstås belægningsopbygning, tværsnitsgeometri og afvandingssystem. RET 1 RET 1 Fristen for aflevering af tilbud fastholdes RET 1 Ja. RET 1 Entreprenøren kan påregne, at vejmyndigheden (Vejdirektoratet) giver tilladelse til kørsel med indregistrerede køretøjer på Viborgvej til/fra råstofområdet, jf. råstoftilladelsens vilkår 13. Ja 5

6 Dette ligger temmelig sent i udførelsesforløbet og vi opfordrer Vejdirektoratet til at anvise andre løsninger. BUT, pkt. 7 Vederlag til tilbudsgiverne Det anførte tilbudsvederlag forekommer lavt. Vil bygherren forhøje dette? Er det korrekt forstået at nedløbsbrønde maksimalt kun må tilledes 400 m2 belagt areal (motorvej, nødspor og midtertrug) og derved ikke udnytte de angivne tilladelige afstande fra vejreglen Afvandingskonstruktioner dec 2009 s. 46 tabel 4.11 For bygværksnr er der i SAB afsnit angivet, at denne faunapassage har størrelsen 1,5x1,0 m men på vejtegning og er der angivet 1,0x0,6 m. Kan VD oplyse hvilken type denne faunapassage skal være, og den mindste højde og bredde som kan anvendes? Nærværende entreprise er omfangsrig sammenlignet med E , hvad angår det materiale der skal afleveres for et konditionsdygtigt tilbud. Der skal afleveres tegninger for et enkelt bygværk mindre, men der skal stadig udarbejdes materiale for teknisk løsning og anlægslogistik, helt svarende til E Ved sammenligning af tidligere, er der således tale om en uforholdsmæssig reduktion af vederlaget, idet vederlaget på entreprise var kr., men det på nærværende entreprise er det halve. VD opfordres til at genoverveje vederlaget og hæve dette ti minimum kr., så vederlaget modsvarer omfanget af det tilbudsmateriale der skal afleveres. 13 Hvilke slidlag accepteres på motorvejen? 14 Er der krav til minimumstykkelser for slidlag på motorvej og ramper? Se svar på spørgsmål 3 RET 1 Ja. RET 1 Faunapassagen st er type B1 tør med dimension 1,5 x 1,0 m. Vejdirektoratet fastholder vederlagets størrelse, idet det bemærkes, at vederlaget på var relativt højt set forhold til tidligere gennemførte totalentrepriseudbud, f.eks. på Silkeborgmotorvejen. Der accepteres de slidlag, som er defineret i Vejreglerne for Varmblandet Asfalt til de angivne trafikbelastninger Der accepteres de tykkelser, som er angivet i Vejreglerne for Varmblandet Asfalt til slidlagstyperne Ja 6

7 Er der krav om at midterrabat ved ensidig fald på motorvej skal være belagt? Og vil VD specificere hvad der menes med belagt? Er det korrekt forstået at Skivevej har en højere Æ10 belastning end motorvejen? Ifølge SBB skal der udlægges 0,1 m muld på skråninger. Dette er ikke vist på tegninger. Vil VD bekræfte at der skal være 0,1 m muld på påfyldningsskråninger? Bekræft venligst, at kollisioner ifølge " Ledningsprotokol " vil blive foretaget af klient "VD" og behøver ikke at blive gjort af entreprenøren. (Please confirm that collisions according "Ledningsprotokol " will be executed by the Owner "VD" and does not need to be done by the Contractor.) Bekræft, at opførelsen af drainages Iht det profilerne antallet fra 20 til 32a ; S2, S2A, S2B, S2C ; fra S5 til S9 ; og vist på tegningen , [2] og [ 2 ] ; ; med " TEGN_Veje ,002 " er ikke i omfanget af kontrakten og vil blive udført af klient VD. Eksempel - venligst finde følg eksempel for afløbssystemet S2, S2A / B / C samt S5 til S9 ( Tegning A) ud af de ovennævnte dokumenter til ekstern dræning. Markerede eksterne drainages ikke befinder sig inden for anlægsområdet ( retten til vejen ) og detaljeret dræning profil ( diametre, længder, dybde af mandehuller ) mangler for de præsenterede dræning. Midterrabatten skal være belagt (med belægning) ved ensidigt tværfald i OSD område, jf. SAB Projektering, afsnit 6.1. Ved belægning forstås definitionen i Vej- og trafikteknisk Ordbog. Dele af Skivevej har større Æ10 belastning end motorvejen, hvilket bl.a. skyldes en højere lastbilprocent. Der skal være 0,1 m muld på påfyldningsskråninger. Ledninger beskrevet i Ledningsprotokollen, udføres af ledningsejere. Entreprisegrænsen på motorvejen starter i st. 11,2. Ekstern afvanding, i henhold til Vandsynsprotokollen, stater med vandløbsnummer 33. Ved Skivevej skal ekstern afvanding, i henhold til vandsynsprotokollen, medtages fra st Der gøres opmærksom på, at nedsivningsgrøften N4 skal modtage vand frem til ca. st

8 Nr. Spørgsmål Svar 20 I SBB side 47 står anført, at hele MV-strækningen ligger i OSD-område. Der er indvindingsopland st. 15,4-16,6 i tilknytning til OSDområdet, hvorfor denne strækning også betragtes som en 8

9 Som det fremgår af nedenstående billede, med seneste oplysninger fra Danmarks Miljøportal, findes der ikke OSDområde på strækningen fra st til entreprisegrænse i 16.6 del af OSD-området. 21 Vil det være muligt af tegningsmæssige praktiske hensyn, at uploade normaltværsnitstegninger i CAD-format? Dgn fil med normaltværsnit uploades med rettelsesblad Vil det være muligt at uploade en CAD-fil visende den ydre Dgn fil med afgrænsning af råstofområdet uploades med afgrænsning i sidetaget ved Viborgvej for beregning af råstofpotentialet? rettelsesblad 2. Der er i udleveret tegninger af normaltværsnittene 23 for vejprojektet (tegningerne og ). Er det muligt at få disse Se svar på spørgsmål 21. tegninger udleveret som DGN/DWG filer? 24 BUT, side 8, underkriterium B Teknisk løsning drift og Der menes, at tilbudsgiverne opfordres til at begrænse sig 9

10 vedligehold ; Her er det anført at beskrivelsen skal ære op til ca. 10 sider. Vejdirektoratet bedes præcisere, om der med dette menes maks. 10 sider? BUT, side 8, underkriterium C Anlægslogistik ; Her er der anført at beskrivelsen skal være op til ca. 5 sider. Vejdirektoratet bedes præcisere, om der menes maks. 5 sider? SAB Projektering, side 54/55: Faunapassager Type B2 og B1 tør (1,5 x 1,0 m) kan udføres som rør med indre diameter 1,8 m. Det ønskes afklaret, om det også er tilladt at udføre fauna passage Type B2 (1,0 x 0,6 m) som betonrør (ligesom Type B1, B2 og C)? Såfremt ja, bedes Vejdirektoratet specificere indre diameter af disse rør? Der er fundet reference fejl i følgende dele af SAB Projektering: I afsnit 7.2.1, side 50, er referencen til afsnit vedr. brogrupper og faunapassage forkert. I afsnit 7.4.1, side 55, er referencen i pkt. 2 under tabellen til afsnit forkert. I afsnit , side 56, er referencen til afsnit forkert I afsnit , side 57, er referencen til en tabel i forkert. Kan Vejdirektoratet opdatere disse? BUT, side 9, Vederlag til tilbudsgivere: Det er beskrevet at bygherre betaler et beløb på kr Som bydende er vi i gang med at udarbejde tilbuddet med de forskellige fagdiscipliner. Vi har erkendt, at omfanget af tegningsmateriale, som skal vedlægges tilbuddet, er meget omfangsrigt. Det er vores vurdering, at vederlaget ikke står mål med det arbejde, som udføres, og med det omfangsrige materiale, som skal vedlægges tilbuddet. Der forespørges derfor om, at Bygherren hæver tilbudsvederlag tilsvarende til tidligere totalentreprise-projekter i sammenhang med Holstebromo- til 10 sider, men at en mindre overskridelse ikke medfører, at tilbuddet afvises. Der menes, at tilbudsgiverne opfordres til at begrænse sig til 5 sider, men at en mindre overskridelse ikke medfører, at tilbuddet afvises. Faunapassager med dimension 1,0 x 0,6 m tillades udført som betonrør med indvendig diameter på min. 1,2 m. Ja. Der henvises til rettelser i rettelsesblad 2 Ja Se svar på spørgsmål 12. Ja 10

11 torvejen (f.eks ). Råstofindvinding/råstofafgift: I SB, side 17, beskrives der at entreprenøren skal betale råstofafgift for råstofindvinding. På orienteringsmødet opstod en diskussion om hvorvidt råstofafgiften skal betales jf. råstoftilladelsen. Vejdirektoratet bedes derfor specificere råstofafgiften og bekræfte om den skal betales af entreprenøren. Råstofindvinding: Vejdirektoratet bedes præcisere, hvordan materialet fra råstofområdet ved Viborgvej (st st ) kan blive brugt, når det ikke er tilladt at krydse eksisterende offentlige veje og tilgang til projektet skal ske på den færdige strækning af nabo-entreprisen. Tilgang via nabo-entreprisen kan først ske fra juni Det er vores vurdering at så sen en termin til brug af råstoffer fra råstofområdet ikke giver mening. Vejdirektoratet bedes præcisere, hvorvidt det er muligt, at krydse eksisterende veje, for at gøre brug af råstofmaterialer i projektet? På side 34 af præsentationen fra orienteringsmødet er der beskrevet en frihøjde for UF af Mejrup Skolevej. Der blev på orienteringsmødet skabt forvirring omkring denne information og Vejdirektoratet bedes derfor præcisere hvilken frihøjde er gældende for UF af Mejrup Skolevej? I er det angivet at tegninger skal afleveres i A3 format. Dette er ikke hensigtmæssigt for vejprojektet, det ønskes derfor at bygherre genovervejer dette? I afsnit i SAB Styring og samarbejde, s. 76/213, står følgende beskrevet i det tredje sidste at-punkt: trafikafviklingen af Skivevej skal koordineres med entreprise , som udføre cykelsti langs Skivevej Er der her tale om den samme cykelsti som beskrives under Råstofafgiften betales af entreprenøren, jf. SB ad 10, stk. 2 Se svar på spørgsmål 8. Ja Frihøjden skal være min. 4,63 m, jf. SAB Projektering, afsnit Ønsket om tegninger i A3 format er begrundet i, at de helst skal være nemme at mangfoldiggøre. Hvis der skulle være enkelte tegninger, hvor en skalering til A3 ikke er hensigtsmæssig, vil det være acceptabelt med andre formater. Den midterste del af en ca. 3,7 km lang dobbeltrettet cykelsti langs Skivevej mellem Holstebro og Mejrup Hindkær skal udføres i denne entreprise. Resten af stien - hhv. syd og nord for denne entreprise - skal udføres i entreprise Se tegning

12 afsnit 2. Entreprenørens ydelser og 5. Vejprojekt i SAB Projektering? På tegning samt i DGN-filerne er der beskrevet en støj-/lysvold øst for Mejrup Skolevej. Der kan umiddelbart ikke findes nogen beskrivelse af denne vold i SBB en. Bygherren bedes derfor udpege hvor denne vold, og kravene til dens udførelse, er beskrevet. Som opfølgning til svaret på spørgsmål 15, udsendt i rettelsesblad 2, ønskes det oplyst om der opnås tæthed af midterrabatten på anden vis end med asfaltbelægning? Dette kunne eksempelvis være en bentonit membran eller geotextil. Det ønskes ydermere oplyst hvorledes VD tænker at der kan opnås tæthed i asfalten omkring autoværnsstolper i midterrabatten? I SAB Beton, afsnit 1.2 fremgår: Kantbjælker eller andre konstruktionsdele, der i den færdige konstruktion er nærmere end 3 m fra kørebane, skal udføres i miljøklasse E og styrkeklasse 40. Øvrige konstruktionselementer udføres i miljøklasse A og styrkeklasse 35. Er dette ensbetydende med at beton for vægge og fløjvægge i vejunderføringer ikke må udføres i beton 35A? Skal dette projekt indeholde kabelinstallationer for de bygherreleverede nødtelefoner? Eller bliver de bygherreleverede nødtelefoner leveret med solcelleteknologi, så der ikke er behov for kabelinstallation? I forbindelse med tilbudsgivning er der behov for at udføre et skitseprojekt. Derfor er det nødvendigt at de anførte tegninger i også bliver tilgængelige i AutoCAD format *.dwg eller alternativt som *.dgn filer tegningerne bedes uploadet på VD s udbudsportal. Lysvolden er beskrevet i protokollen fra detailbesigtigelsesforretningen, side 30., midterabatten skal være asfaltbelagt, når motorvejen har ensidigt fald i OSD-området. Entreprenøren skal selv finde en løsning, som gør belægningen tæt omkring autoværnsstolper i midterrabatten. Ja, vægge og fløjvægge, som er placeret mindre end 3 m fra nærmeste kørebane skal udføres i miljøklasse E og styrkeklasse 40. Nødtelefoner bliver leveret med solcelleteknologi. Skitseprojektet som danner baggrund for s tegninger er allerede tilgængeligt som fagmodeller i dgnformat på udbudsportalen. Der henvises IKT beskrivelsen, afsnit 3. Desuden er der uploadet filer med normaltværsnit, afgrænsning af råstofområde og tegninger af bygværker, Ja 12

13 d datagrundlag for vejprojekt De inputfiler (tekstfiler), terrændata/terrænmodel og macroer, der er anvendt af Vejdirektoratet ved opbygningen af vejmodellerne i tilbudsfasen bedes udleveret, så entreprenørerne hurtigst muligt i tilbudsfasen kan etablere et kontrolleret projekteringsgrundlag i samme detaljeringsgrundlag som Vejdirektoratets jf. IKT beskrivelsen afsnit 3. 3d datagrundlag for vejprojekt Hvor lang tid efter kontraktindgåelsen skal entreprenøren forvendte, der går, inden Vejdirektoratets inputfiler (tekstfiler), terrændata/terrænmodel og macroer udleveres entreprenøren. 3d datagrundlag for vejprojekt Hvornår kan totalentreprenøren forvente, at der fra Vejdirektoratet foreligger 3D modeller af færdsels- og vejvisningstavler? 3d modeller Hvilke krav er der til 3D modellerne for interimsvejene? 3d modeller Hvilke krav stiller Vejdirektoratet til 3D modellerne for kantpæle? Koordinatsystem Hvilket koordinatsystem anvendes i entreprisen? Dimensionsgivende køretøj Hvilken hjulafstand skal anvendes på landbrugsmaskiner? (foran, bagved) Vejbelysning Vejdirektoratet bedes oplyse hvem der er ejere af nye be- som de bydende kan benytte sig af. Inputfiler og MX-makroer udleveres ikke i tilbudsfasen, da dette vil favorisere de bydende, som råder over MXprojekteringsværktøjet. Terrændata/terrænmodel er en del af projekteringsgrundlaget jf. IKT beskrivelsen. Inputfiler og MX-makroer kan udleveres få dage efter kontraktindgåelse. VD leverer ikke 3D modeller af færdsels- og vejvisningstavler. Vejvisningstavler i 2D, som er en del af projekteringsgrundlaget jf. SAB Projektering, afsnit 5.6 og IKT beskrivelsen, afsnit 3, er allerede tilgængelige som fagmodeller i dgnformat på udbudsportalen. Der henvises til modelstandarden for Færdigvej, se ts.vd.dk under modelstandard. Der henvises til modelstandarden for Kantpæle, se ts.vd.dk. Celle med kantpæl kan downloades fra ts.vd.dk under modelstandard > download. Koordinatsystemet er DKTM, jf. IKT beskrivelsen, afsnit 4. Afstanden mellem for- og baghjulenes ydersider er den samme som landbrugsmaskinens bredde. Belysning i alle områder vil tilhøre Vejdirektoratet 13

14 lysningsanlæg. Interimsveje Hvilke dimensioneringsforudsætningerne for asfaltbelægninger skal anvendes på interimsveje? Interimsveje Skal traceringen til interimsvejen overholde vejreglernes traceringsregler for veje i åbent land eller andre supplerende krav fra VD? Belysning Vejdirektoratet bedes oplyse, hvem der bliver ejere af belysningsanlæg på: Begge rundkørsler på Skivevej Strækningen mellem de to rundkørsler Samkørselsplads ved Skivevej Belysning Vejdirektoratet har i dette projekt valgt en belysningsløsning, hvor valg og leverance af armaturer foretages af entreprenøren. Hvorledes er Vejdirektoratets godkendelsesproces for belysningsarmaturer, og hvilke forhold vil der blive lagt vægt på i forbindelse med godkendelses-processen? Der henvises rettelse i rettelsesblad 3 Ja Interimsveje skal projekteres i henhold til håndbøgerne Tracéring i åbent land og Afmærkning af vejarbejder m.m. samt supplerende krav i SAB Projektering, afsnit 9.4. Se svar på spørgsmål 46. Vejdirektoratet vil forinden montering i marken kræve at nedenstående dokumentation fremsendes. Datablad, der skal indeholde specifikationer af alle parametre, som der er stillet krav til i afsnit 2.20 Armaturer i SAB Vejbelysningsmateriel. Monteringsvejledning Vedligeholdelsesmanual (denne skal tydeligt beskrive proceduren for vedligehold eller at der ikke kræves vedligehold). EF-overensstemmelseserklæring (EC Declaration of Conformity EC DoC) Dokumentationen vil blive holdt op i mod de stillede krav til armaturerne i afsnit 2.20 i SAB Vejbelysningsmateriel. Sekundært vil det blive vurderet om designkravene i afsnit 10.3 i SAB Projektering efterleves. Her lægges vægt på at armaturerne fremstår uden unødvendige deltaljer og er tilpasset master og omgivelser. Yderligere er det en forud- 14

15 Belysning Efter 5 års eftersynet skal der foretages en fotometrisk måling af anlæggene. Hvorledes tænker Vejdirektoratet vurderingen af de stillede minimumskrav gennemført, herunder hvilken vægt vil der blive lagt på normalt forekommende slitage, graden af vedligehold mv.? og hvorledes tænker Vejdirektoratet ansvaret for forhold, der ikke kan lægges entreprenøren til last, varetaget? Belægninger I hvilken afstand fra kryds og rundkørsler skal belægningen dimensioneres efter kørehastigheder 5-10 km/t? Udsætningsområder Har Vejdirektoratet vurderet hvorvidt udsætningsområdet sætning, at kravene til systemets energieffektivitet, afsnit i SAB Projektering kan opnås med de valgte armaturer. Hvis alle kravene imødekommes vil armaturerne kunne anvendes. Vejdirektoratets eventuelle bemærkninger til dokumentationen skal være afklaret, før bestilling af belysningsarmaturerne påbegyndes. Målingerne vil umiddelbart inden 5 årseftersynet blive udført af en uvildig tredjepart. Der vil blive foretaget målinger af parametrene, der er defineret i den aktuelle belysningsklasse for området, og af spektralfordelingen. Målingerne skal dokumentere, at belysningsklassen og de stillede krav til farveparametre, der gælder både initialt og efter 5-års drift, overholdes. Rengøring af armaturerne gennemføres som anført i afsnit i SAB Projektering. Armaturerne vil ikke blive rengjorte inden målingerne, idet første rengøring vil ske umiddelbart efter, at 5-års eftersynet har fundet sted. Entreprenøren må ved beregning af vedligeholdelsesfaktoren udover den påtænkte rengøringsindsats indregne alle øvrige forhold, herunder at der sker særlig tilsmudsning eller slitage, at armaturerne ikke yder den forventede lysstrøm eller at optikken ændrer karakteristik. Det er entreprenørens fulde ansvar at kravene overholdes. Kun i helt ekstraordinære tilfælde, vil der kunne være tale om forhold som ikke lægges entreprenøren til last, f.eks. åbenlyst hærværk eller andre ekstreme påvirkninger. Se rettelse i rettelsesblad 3 Ja Det vurderes, at der kan findes overskydende jord i projektet, som kan udsættes og være stabilt med anlæg 2 nær- 15

16 ved Mosebyvej vil være stabilt? Udsætningsområder Hvordan vil Vejdirektoratet i en tilbudsvurdering, bedømme på anvendelse af prioritet 2 områder? Ønsker VD at udstrækningen af udsætningsområder minimeres eller etableres i hht. designmanualen, herunder både prioritet 1 og 2 områder? Udsætningsområder Kan VD accepterer at udsætningsområder med a<1:10 overdrages til landbrugsdrift? 3d fremstilling af eksist. afvandningsledninger Er det korrekt at TE skal 3d fremstille alt eksisterende afvanding inden for entrepriseområdet? Pumpestation Vil VD bekræfte, at pumpestationen ved Mejrup Skolevej kun skal dimensioneres for den ydelse (afstrømningsintensitet) der er angivet i vandsynsprotokollen? Hvis vejreglerne skal følges bør pumpestationen være større. Sidetag Er det korrekt forstået af sidetagsområde skal udgraves med a=10 skråninger, da dette skal retableres til landbrugsdrift? Det har ikke været muligt at finde en beskrivelse af den totale tilgængelige materiale i sidetagsområdet. Det ønskes at bygherren specificere hvor meget materiale der i alt er til rådighed i sidetagsområdet, således at tilbudsgivere har mulighed for at medregne evt. materiale der skal hentes fra grusgrav. Betyder krav til maks. 400 m 2 opland til en afløbsbrønd at der ikke må være de 40 meter mellem nedløbsbrønde som tabel 4.12 i Vejregel om vejkonstruktioner fra december mest motorvejen ved Mosebyvej. Det er op til entreprenøren at finde egnet jord til denne del af udsætningen. Som anført i BUT, afsnit 3.6.3, lægges der vægt på, At det tilbudte projekt, ved minimering af.. udsætning af overskudsjord på landbrugsarealer, begrænser arealforbrug. mest muligt Der må ikke forekomme hældninger større end 10 % på områder, der overdrages til landbrugsdrift. Der er ikke krav om, at entreprenøren skal levere 3D model af eksisterende afvanding. Det er korrekt at pumpestationen ved underføring Mejrup Skolevej skal dimensioneres for den ydelse, der er angivet i Vandsynsprotokollen. Råstofområdet skal retableres med terræn, der ikke hælder mere end 10 %. På baggrund af råstofområdets afgrænsning, den udleverede terrænmodel, samt de geotekniske rapporter må entreprenøren selv foretage en vurdering og beregning af råstofmængden. Tabel 4.12 i vejreglen omhandler veje uden kantopsamling, hvilket ikke gælder motorvejen i denne entreprise. Der henvises i øvrigt til spørgsmål 10 og svar på dette. 16

17 2009 tilsiger når motorvejen i normaltværsnittet har en bredde på 12,5 meter, hvilket på 32 meter når op på de 400 m 2? 61 Skal det være Ø600 mm kabelbrønd i motorvejens siderabat som der står i SAB eller skal det være Ø400 mm kabelbrønd som vist på tegningerne? Det skal være Ø600 mm brønde. Ja 62 Vedr. svar på spørgsmål 17. Skal der lægges 10 cm muld Ja, bortset fra dyrkningsskråninger, hvor muldlaget skal på afgravningsskråninger? være min. 30 cm, jf. SAB Jordarbejder, afsnit Vedr. svar på spørgsmål 15 omkring belagt midterrabat. Vil, midterabatten skal være asfaltbelagt, når motorvejen VD acceptere SGII som belægning i midterrabat? har ensidigt fald i OSD-området. Ja 64 Vedr. svar på spørgsmål 15 omkring belagt midterrabat. Vil VD acceptere PA som belægning i midterrabat? Ja. 65 Vedr. svar på spørgsmål 15 omkring belagt midterrabat. Vil, belægningen skal være i henhold til Vejreglerne for VD acceptere OB som belægning i midterrabat? Varmblandet Asfalt. Ja Vedr. svar på spørgsmål 15 omkring belagt midterrabat. 66 Hvilken belægning af SGII, OB og PA vil VD foretrække som belægning i midterrabat i vurdering af den tekniske løsning PA. samt drift- og vedligehold? 67 Må der i MMOPP beregningerne forudsættes, at slidlag bliver skiftet indenfor de 20 år som belægningen skal holde?. 68 Kræver VD at der lægges GAB på cykelstier, eller er det Stier skal udføres med et bundet bærelag inden udlægning acceptabelt at lægge PA direkte på SG? af slidlag. Ja Vedr. svar på spørgsmål 13 omkring slidlag på motorvej. Vil 69 AB blive betragtet som ligeværdigt med SMA i vurdering af, SMA betragtes som den bedste løsning. den tekniske løsning samt drift og vedligehold? 70 Vedr. svar på spørgsmål 13 omkring slidlag på motorvej. Vil TB blive betragtet som ligeværdigt med SMA i vurdering af den tekniske løsning samt drift og vedligehold?, SMA betragtes som den bedste løsning. 71 Vedr. svar på spørgsmål 13 omkring slidlag på motorvej. Vil, SMA betragtes som den bedste løsning. Desuden DA blive betragtet som ligeværdigt med SMA i vurdering af fremgår DA ikke af Vejreglerne for Varmblandet Asfalt. den tekniske løsning samt drift og vedligehold? 72 Angående pumpebrønd og vandløb nr. 55: Pumpestationen skal dimensioneres for en total kapacitet 17

18 Der står i vandsynsprotokollen følgende: For afvanding af forlagt Mejrup Skolevej st forventes etableret pumpe, og at der er tilsluttet et reduceret areal er på ca. 0,32 ha, og at afstrømningskapaciteten er beregnet til ca. 45 l/s Stationering i protokol stemmer ikke overens med tegninger. Man kan foranlediges til at tro, at pumpestationen skal dimensioneres for 45 l/s, men så skal der i givet fald indbygges et bufferbassin før pumpestationen, idet de 45 l/s alene er beregnet ud fra belagte arealer. Hertil skal tillægges bidrag fra skråninger og rabatter. Endvidere burde VD vel for god ordens skyld også oplyse om, at der er tale om afvanding af et dybdepunkt i afgravning, hvortil der gælder skærpede krav mht. dimensionering jf. vejreglerne. Skal der være kantopsamling i ramper? Ikke vist på normaltværprofiler. Kan man flytte lidt på vandskel på motorvejens interne afvanding, når blot krav i henhold til udledningstilladelsen overholdes? Nogle steder er vandskel nemlig ikke optimalt placeret VD angiver autoværn af typen H1W1 til brug ved bro søjler. H1W1 findes efter vores oplysninger kun som beton autoværn. Vil VD bekræfte at de ønsker betonautoværn, alternativt angive den type de så ønsker? Der er i afsnit 5.8 i SAB Projektering gjort krav på at autoværnet skal projekteres i henhold til håndbogen Vejautoværn og tilhørende udstyr, høringsudgave juni I denne håndbog bestemmes længden af det nødvendige auto- på 45 l/s. Der skal indbygges et bufferbassin før pumpestationen. Ja, ramperne er en del af motorvejen, så hvor der er krav om kantopsamling på motorvejen, gælder dette også for ramper. Ja, vandskel på motorvejens interne afvanding må flyttes op til ca. 50 m, så længe udledningstilladelsens vilkår i øvrigt overholdes. Betonautoværn tillades ved brosøjler. Ja Som dimensionerende afkørselsvinkel skal anvendes 8 uanset trafikmængden. Se rettelse i rettelsesblad 4. RET 4 Ja 18

19 værn ud fra ÅDT en (ved bestemmelsen af LR). Der anmodes derfor at få oplyst ÅDT erne for samtlige veje, hvor der skal opsættes autoværn, for at kunne bestemme mængden af autoværn i entreprisen? Med henvisning til svar på spørgsmål nummer 32, gør vi endnu engang opmærksom på at projektet skal afleveres i 2 hard-copy eksemplarer og at et vejprojekt der er 5,5 km langt kommer til at blive yderst omfangsrigt i forhold til antallet af tegninger, såfremt alt skal printes i A3-format. Her gøres der opmærksom på at hver tegning vil have tegningshoved og signaturforklaring som hver gang vil tage en del plads. Derfor anmodes der endnu engang om VD kan fjerne dette krav og gøre det muligt for entreprenørerne at aflevere i normale formater? Alternativt foreslåes det at tegninger udelukkende afleveres i digitale formater? I SAB Projektering, afsnit 6.2 er angivet forudsætninger for tilslutning af ledningssystem i entreprisegrænsen ved st Kan tilsvarende information om tilslutning af ledningssystem ved entreprisegrænsen st oplyses? Vandsynsprotokol (side 20) I afsnittet for regnvandsbassin nr. 9 i Vandsynsprotokol (side 20) er der angivet, at dette bassin blandt andet skal modtage vejvand fra motorvejsramper, en del af Skivevej, rundkørsler samt samkørselsplads. Er der på nogle af de nævnte strækninger udover rundkørslerne, hvor der skal påregnes at etablere kantopsamling? Dette er ikke indikeret på normaltværsnittene. Under vejbelysning er angivet, at elforsyning er en bygherreleverance. Gælder dette også for strøm til pumpestationen? Ønsket om tegninger i A3 format fastholdes. Tegninger kan evt. skaleres til A3 format som vist i eksempel på hvidbog på Vejdirektoratets data- og tegningsstandard ts.vd.dk under Vejprojektering (04.2 Hvidbog til jordog belægningsudbud). Opmærksomheden henledes på, at der ikke er stillet krav om, at alle dele af vejprojektet skal gengives i tilbuddets tegningsbilag. Entreprenøren kan påregne, at toppen af hovedledningen befinder sig 70 cm under råjordsplanum i entreprisegrænsen st , jf. SAB Projektering, afsnit 6.2 (side 49 øverst). Der skal være kantopsamling på motorvejsramper. Desuden er der kantopsamling på OF af Skivevej. Etablering af elforsyning er ikke bygherreleverance, hverken til vejbelysningsanlæg eller pumpestation. Vejbelysningsskab er bygherreleverance, og bygherren RET 4 RET 4 RET 4 RET 4 Ja 19

20 81 82 Med rettelsesblad nr. 2 er udsendt filen raastof.dgn, som vi formoder viser den ydre afgrænsning af råstofområdet. En sammenligning med øvrige udbudsdokumenter Råstofkortlægning DualEM421 Sidetagsundersøgelse Råstoftilladelse_7a_8k_8a_den_sydøstlige_del_Mejrup rejser tvivl om hvor stort det tilgængelige areal for råstofindvinding egentlig er, da den digitale afgrænsning ikke er overensstemmende med de afgrænsninger der fremgår af kortene i nævnte dokumenter. Bygherren bedes tydeliggøre om filen raastof.dgn angiver den ydre begrænsning af indvindingsområdet og om denne skal anvendes frem for de afgrænsninger, der fremgår af de øvrige nævnte dokumenter. Såfremt filen angiver den korrekte placering og størrelse bedes bygherren verificere placeringen af geotekniske boringer, f.eks. ved at fremsende koordinater. Er der krav til maksimal udlægningstykkelse for muld i: udsætningsområder til dyrkning? Kvadranter? dyrkningsskråninger? (alle anført som t>= 0,30 m i SAB-Jordarbejder, pkt ) 83 Er der krav til udlægningstykkelse for muld i råstofområdet? 84 Sidetag øst (matr. 7a ejet af Vejdirektoratet): Under hensyntagen til muldtykkelser, grænser, a10- betaler tilslutningsbidrag til netselskabet både for vejbelysning og pumpestation. Entreprenøren skal etablere stikkabel mellem det af netselskabet anviste tilslutningsskab og vejbelysnings- /pumpeskab. Filen raastof.dgn angiver den ydre begrænsning af graveområdet. Begrænsningen svarer til den, der er vist i råstoftilladelsen. Der udsendes en opdateret fagmodel for de geotekniske boringer med rettelsesblad 4, hvor boringerne for råstofområdet er indeholdt. RET 4 Se rettelse i rettelsesblad 4. RET 4 Ja Råstofområdet skal retableres med det eksisterende muldlag (tykkelse ca. 0,4 0,7 m jf. den geotekniske rapport). Kravet om efterbehandling til landbrugsformål fastholdes. RET 4 RET 4 Ja 20

21 skråninger samt den ringe kvalitet af de øverst liggende materialer iht. sidetagsundersøgelsen, kan der maksimalt forventes ca m3 materialer af BS-kvalitet, hvilket langt fra dækker motorvejens behov. I råstoftilladelsen er der givet tilladelse til udgravning af sø, men VD har tilføjet krav om efterbehandling til landbrugsareal. Vil VD frafalde kravet om efterbehandling til landbrugsareal og give mulighed for etablering af sø? Råstofområdet vest for motorvejen er reserveret til entreprise Måbjerg Tvis og vil derfor ikke kunne anvendes i Hvis ikke; Vil der kunne gives tilladelse til at anvende materialer fra en del af det vestlige sidetag i indeværende entreprise med henvisning til, at vestligt sidetag er udvidet for at begrænse udgravning i østligt sidetag (jf. råstoftilladelsens side 31)? SAB side 148 (SAB-vejautoværn): Vil bygherren ændre kravet til autoværn foran brosøjler i midterrabat til at overholde H1-VI1, fremfor H1-W1? Belægning i heller er anført: SAB side 38 står det at der skal være OB i hellerne og på side 108 står der at der skal udlægges 0,15m muld. Hvad er gældende? For de 2 overføringer (Skivevej og Mosebyvej) vurderer vi, at de udførte geotekniske undersøgelser ikke lever op til funderingsnormens krav og vejledninger til omfang af undersøgelsespunkter for brofundamenter. Vil vejdirektoratet forestå supplerende undersøgelser så normkrav overholdes? Der er ved opstuvningsberegning konstateret behov for brobrønd, på Skivevej og Mosebyvej. Afstandskravet for dryprør tillader dog ikke at der placeres brobrønde, da der så vil være dryprør for tæt på søjler eller over kørebane/nødspor. Der efterspørges hvad VD s holdning er til om der tillades en Foran brosøjler i midterrabat accepteres både H1-VI1 og H1-W1. RET 5 Hellerne skal være belagt med OB RET 5 Ja Hvis entreprenøren vurderer, at der er behov for supplerende undersøgelser skal disse udføres af entreprenøren, og udgifter hertil skal være indeholdt i tilbuddet, jf. SAB Projektering afsnit 3.3. Vejdirektoratet forventer ikke, at der skal etableres brønde på broerne. Der tillades opstuvning på ca. 0,5 m ind på kørebanen for OF af Mosebyvej og ca. 0,2 m ind på kørebanen for OF af Skivevej for regnskyl med 2 års gentagelsesperiode. Herudover tillades opstuvning på cykelsti for OF af Skivevej. De generelle krav til antal og placering RET 5 RET 5 21

22 opstuvning lidt ind på kørebanen eller kravene til dryprør lempes lidt? Må bredder på tværsnitselementer for veje reduceres, så længe gældende vejregler og vejledninger overholdes? Skal nødspor breddeudvides med 0,5 m, de steder hvor der etableres kantopsamling på motorvej og ramper? SBB Option G Vejdirektoratet bedes uddybe hvilke krav der vil ligge til grund for vurdering af slidlagets kvalitet, ved den krævede opretholdelse af kvaliteten i den kontraherede optionsperiode. Hvilket grundlag baseres beslutningen om krav til etablering af nyt slidlag? I SAB Broautoværn og rækværker afsnit 2.3.1, er der anført Broautoværn skal være testet i styrkeklassen H2 med en arbejdsbredde på W3 og skadesrisiko A eller B. Er det korrekt forstået, at W3 er et minimumskrav, hvorfor et H2/W2 CE-godkendt broautoværn også ville godkendes af VD? Kan VD acceptere en OB i midterrabat på motorvejen, så længe entreprenøren laver et underliggende lag iht. varmblandet asfalt? Er det muligt at køre i naboentreprisens motorvejstracé fra Viborgvej 141 til nærværende entreprise indtil ? dryprør fastholdes. Såfremt der vurderes behov for dryprør tæt på en søjle må disse forudsættes rørført.. RET 5 Ja, det fremgår af normaltværsnit, at den belagte bredde skal udvides med 0,5 m bag nødspor, hvor der er kantopsamling. Tilstands- og funktionskrav til slidlaget fremgår af SAB Vedligehold i SBB for Option. Krav om nyt slidlag baserer sig på disse tilstand- og funktionskrav. RET 5 RET 5 H2/W2 broautoværn vil også blive accepteret. RET 5 Ja Ja. RET 5 Der vil blive reserveret et 5 m bredt areal langs motorvejstracéet mellem entreprisegrænsen og Viborgvej 141, som kan benyttes til transport af råstoffer i entreprise indtil 1. juni RET 6 22

23 95 Vedr. SAB side 148 afsnit For at bibeholde det gennemgående visuelle forløb i stålautoværnet, vil vejdirektoratet da kunne acceptere en opgradering af autoværnet ved bropiller m.m. til en H4W2, evt. med en overgang i H2W3 til vejautoværnet? Dette vil udover en meget lille udbøjning ved påkørsel med samme kraft være med til at fange/styre høje køretøjer ved bl.a. brosøjler. Hvis entreprenøren kan dokumentere, at autoværnets arbejdsbredde ikke er større end ved H1-W1, vil det kunne accepteres. RET 6 23