DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON. 9. april / Charlotte Sejr GENERELT Definitioner...

Transkript

1 DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 9. april / Charlotte Sejr VEJLEDNING PROJEKTERINGSVEJLEDNING VEJAUTOVÆRN Vejautoværn GENERELT... 2 Definitioner... 2 Væsentlige fagpolitiske beslutninger... 3 Hastighedstillæg?... 3 Sikkerhedszonens udstrækning... 3 Fordele/Ulemper ved autoværn... 3 Autoværn er en passiv sikkerhedsforanstaltning... 3 Autoværn er en sigthindring Autoværn er en barriere for krydsende trafik Hvordan undgås autoværn?... 4 Den tilgivende vej, autoværn hvornår?... 4 Hvornår er der fare for trafikanten selv?... 4 Hvornår er der fare for andre trafikanter?... 4 Særligt alvorlige konsekvenser udenfor sikkerhedszonen... 4 Autoværnsbegyndelse og afslutning... 5 Autoværns begyndelse udføres efter følgende prioriterede udformninger:... 5 Autoværnets afslutning udføres efter reglerne for begyndelse, hvis der er modkørende trafik i f.eks. vejarbejdssituationer Autoværnsovergange... 5 Arbejdsbredde, hvordan?... 5 Autoværnsprojektering er en iterationsproces... 5 AUTOVÆRN PÅ MOTORVEJE OG MOTORVEJSRAMPER... 5 Midterrabat... 5 Thomas Helsteds Vej Skanderborg vd@vd.dk EAN Postboks 529 Telefon vejdirektoratet.dk SE

2 2 af 13 Yderrabat... 7 Frakørsels- og tilkørselsramper... 9 Parallelramper... 9 Forgreninger... 9 AUTOVÆRN PÅ VEJE MED HASTIGHED > 80KM/H Autoværn på 2-sporede veje i åbent land, hastighed 80 km/h AUTOVÆRN PÅ VEJE INDENFOR TÆTTERE BEBYGGET OMRÅDE VALG AF AUTOVÆRNSTYPE Generelt Væsentlige VD-beslutninger Designforhold Valg af eftergivelige autoværnsender, enkeltautoværnsender Valg af eftergivelige autoværnsafslutninger ved 2 autoværnsender EKSEMPELSAMLING Generelt DOKUMENTSTYRING GENERELT Definitioner Autoværn (se vej-og trafikteknisk ordbog) Arbejdsbredde Wm og dynamisk arbejdsbredde Dm Dynamisk arbejdsbredde Styrkeklasse (VD s valg) Sikkerhedsklasse (VD s valg) Sikkerhedszonen (Vejregler for grundlag for udformning af trafikarealer, afsnit 6.5.5)

3 3 af 13 Væsentlige fagpolitiske beslutninger Hastighedstillæg? Vejregelrådet har besluttet, at der ikke anvendes hastighedstillæg i forbindelse med beslutning om opsætning af autoværn. Vp anvendes således som indgangshastighed. Sikkerhedszonens udstrækning Vejregelrådet har fastlagt sikkerhedszonens bredde ud fra et risikobalancehensyn. Risikoen for de, der kører af vejen og ind i et autoværn, skal samlet set være mindre end risikoen for de, der kører af vejen og kommer længere ud end sikkerhedszonen. Det betyder at objekter, vandhuller, skråninger mv ikke udløser autoværn, hvis de ligger udenfor sikkerhedszonen. Fordele/Ulemper ved autoværn Autoværn er en passiv sikkerhedsforanstaltning Autoværn beskytter de køretøjer autoværnet er testet for fra at komme længere væk fra vejen. Til gengæld er der ingen garanti for beskyttelse, hvis køretøjet er tungere end det testede køretøj. Autoværn holder ulykken på vejen med risiko for følgeuheld med andre trafikanter på vejen.

4 4 af 13 Autoværn er en sigthindring. Autoværnets højde kan forhindre den fri sigt i kurver og i vejkryds. Se autoværnshøjderne i autoværnsoversigten på leverandørportalen link. Autoværn er en barriere for krydsende trafik. Et autoværn kan være en barriere for krydsende trafikanter og medvirke til omvejsfærdsel. Omvejsfærdsel kan være en uheldsrisiko som skal iagttages. Hvordan undgås autoværn? Autoværn kan søges undgået i forbindelse med den geometriske projektering. Vejlinjen flyttes horisontalt eller vertikalt Skarpe sving udrettes Rabatter gøres bredere Farlige objekter fjernes Skråninger flades ud Vejudstyr designes eftergiveligt Hastigheden reduceres Den tilgivende vej, autoværn hvornår? Hvornår er der fare for trafikanten selv? Se autoværnsreglen Se reglerne for anvendelse af eftergivelige master Ved faste genstande hvor V>50km/h Uafhængigt af hastighed ved højdeforskelle større end 1m og skråningsanlæg ved påfyldning stejlere end 1:3. Det betyder f.eks., at skråninger med anlæg 1:2 anses for ufarlige, hvis dybden er mindre end eller lig med 1,0 m. Uafhængigt af hastighed ved skråningsanlæg i afgravning stejlere end 1:2. I vigepligtskryds eller rundkørsler opsættes ikke autoværn for den vigepligtige trafikant i krydsområdet. Dvs. ca. 50 m før vigelinjen. Ubeskyttede faunapassager. Her kan værnet evt. opsættes på skråningen, jf. vejregler for autoværn og påkørselsdæmpere. Vandarealer Hvornår er der fare for andre trafikanter? I forhold til modkørende på 2-sporet vej når hastigheden er > 80km/h og trafikmængden er større end ktj/d og på flersporede veje når hastigheden er >90km/h. Dette er et udtryk for en risikobalance imellem risiko ved eneulykker, der ender i autoværnet og risiko ved frontalulykker. I forhold til cyklister og fodgængere langs en motorvej eller en vej med hastighed > 80km/h Særligt alvorlige konsekvenser udenfor sikkerhedszonen Trafikanter, der kører af vejen, beskyttes ikke mod genstande beliggende udenfor sikkerhedszonen. Hvis det er forbundet med risiko for, at andre end trafikanten selv kommer til skade, f.eks. ved en institution, på steder hvor mange færdes, motorveje og jernbaner, kan det overvejes at beskytte disse

5 5 af 13 områder. Det er normalt det sikreste at placere autoværnet så tæt på de områder, man ønsker at beskytte som muligt. Autoværnsbegyndelse og afslutning Autoværns begyndelse udføres efter følgende prioriterede udformninger: Tilbageføring i afgravningsskråning med 1:16. Tilbageføringen begyndes ud for det objekt autoværnet skal beskytte trafikanten imod. Energiabsorberende autoværnsbegyndelse placeret i forhold til det farlige objekt efter 8 graders reglen. Nedføring som anført i reglerne, hvor V 80km/h Autoværnets afslutning udføres efter reglerne for begyndelse, hvis der er modkørende trafik i f.eks. vejarbejdssituationer. Autoværnsovergange Længde svarende til test efter standarden eller 20 x forskellen i dynamisk udbøjning. Der arbejdes ved utestede overgange med spring i dynamisk udbøjning på max 0,5m Arbejdsbredde, hvordan? W i forhold til mure og vægge Wdyn i forhold til standere og søjler Wdyn i forhold til skråninger og lodrette spring. Forkant værn må ikke bøje ud over hullet Autoværnsprojektering er en iterationsproces Når den geometriske projektering har fastlagt funktionskravene til autoværn, skal autoværnstypen vælges. Hvis det viser sig, at der ikke findes af VD godkendte autoværn, der opfylder funktionskravene må den projekterende søge at ændre på det geometriske projekt, f.eks. ved at øge rabatbredden eller lignende. AUTOVÆRN PÅ MOTORVEJE OG MOTORVEJSRAMPER Midterrabat Oversigtskrav i kurver. H<0,8m, husk at d= 1,5m + bredde af indre kantbane. Placering med forkant kantbjælke over asfaltkant. Ved vejudstyr: overgangsstrækning og Wdyn Ved bropiller: overgangsstrækning og W Overføring på bro over vej eller bane med lysspalte: broautoværn og overgangsstrækning

6 6 af 13

7 7 af 13 Yderrabat På strækning: begyndelse som anført i 06.1 På strækning: afslutning påregnes modkørende trafik i driftssituationen, med V=80km/h Overgangsstrækning før og efter objekt Ved vejudstyr: Telefoner og skabe skal udføres eftergivelige og beskyttes ikke med autoværn. Vejudstyr generel udføres eftergiveligt, dog ikke Portalmaster og RL master. Overgangsstrækning. Ved støjskærme. Mindsteafstand til støjskærm skal fastlægges under hensyn til naboer, sikkerhed og drift Brounderføringer ved bropiller eller vederlag med skråninger stejlere end 1:2. Overgangsstrækning

8 8 af 13 Brooverføringer anvendes broautoværn. Overgangsstrækning Faunapassager ved påfyldningsskråninger med anlæg 1:3 eller fladere. Her kan autoværnet med fordel placeres på skråningen ca. 1m fra skråningstop, målt vandret. Figur indsættes.

9 9 af 13 Frakørsels- og tilkørselsramper Der anvendes ikke autoværn på grund af modkørende trafik i sløjferamper. Baggrunden er, at hastigheden er relativt lav de steder, hvor en farlig kollision vil opstå. Er der autoværn i divergenssnittet, anvendes påkørselsdæmper, hvis der er autoværn langs både motorvej og rampe og eftergivelig autoværnsende, hvis der kun er autoværn langs motorvej eller yderrabat-rampe. Parallelramper Der anvendes ikke autoværn i skillerabat, medmindre der er placeret påkørselsfarlige objekter. Der er ingen grund til at beskytte andre trafikanter. Forgreninger Hvis det er nødvendigt at opsætte autoværn i forgreningen mellem to kørebaner, trækkes det funktionsdygtige autoværn tilbage i en vinkel på 1:16, indtil nedføring kan ske uden for sikkerhedszonen. Alternativt opsættes en påkørselsdæmper i forgreningen.

10 10 af 13 AUTOVÆRN PÅ VEJE MED HASTIGHED > 80KM/H I afgravning 80 cm skal autoværnsbegyndelser og -afslutninger altid udføres som tilbageføringer. I afgravning < 80 cm og ved påfyldning anvendes som udgangspunkt energiabsorberende autoværnsender. Nedføringer må ikke anvendes som autoværnsbegyndelser og -afslutninger på veje med hastighed > 80 km/h, medmindre det kan ske uden for sikkerhedszonen. Autoværn i midterrabat (f.eks. på 2+1 veje)starter og slutter med energiabsorberede autoværnsender, når hastigheden er > 80 km/h. Autoværnet placeres længst muligt væk fra det kørespor, som har retning mod autoværnsbegyndelsen. I kryds, hvor hastigheden er < 80 km/h, kan begyndelse af autoværn i midterrabat udføres som nedføring. Nedføring af autoværn Autoværn ved breddeudvidelse

11 11 af 13 Afslutning af midterautoværn ved kryds Afslutning af sideautoværn ved kryds Afslutning af sideautoværn ved markoverkørsel/mindre ejendom Autoværn på 2-sporede veje i åbent land, hastighed 80 km/h I afgravning 80 cm skal autoværnsbegyndelser og -afslutninger altid udføres som tilbageføringer. I afgravning < 80 cm og ved påfyldning, anvendes nedføringer. Nedføringer føres tilbage i en vinkel på 1:16. En 16 m lang nedføring vil da typisk være ført helt ned i jorden ved kronekanten.

12 12 af 13 Energiabsorberende autoværnsender anvendes som udgangspunkt ikke på 2-sporede veje i åbent land med hastighed 80 km/h. Autoværn ved markoverkørsler/indkørsler føres rundt langs hjørneafrundingen og afsluttes med et vendestykke. Autoværn ved prioriterede vejkryds og rundkørsler afsluttes med nedføringer, der afsluttes under hensyntagen til eventuelle underføringer mv. Placering af autoværn i vejkryds skal ske under hensyntagen til oversigtsforhold i krydset. Der placeres som udgangspunkt ikke autoværn i skillerabatten mellem kørebane og cykelsti / dobbeltrettet cykelsti. Et eventuelt autoværn placeres i yderrabatten. AUTOVÆRN PÅ VEJE INDENFOR TÆTTERE BEBYGGET OMRÅDE Autoværn anvendes kun, hvor der er lodret spring eller skråninger dybere end 1,0m på veje med hastighed 50km/h. Autoværn på veje i tættere bebygget område med hastighed > 50km/h anvendes efter reglerne for almindelige veje (afsnit 2 og 3) VALG AF AUTOVÆRNSTYPE Generelt Når de geometriske funktionskrav, højde og arbejdsbredde, er fastlagt i forbindelse med den geometriske projektering, vælges autoværnstypen således: 1. Det vurderes om autoværnet skal være af en åben eller lukket type, se afsnit Autoværnets styrkeklasse vurderes i forhold til hvilke køretøjer autoværnet skal tilbageholde og om der er særlige farer forbundet med et gennembrud, f.eks. krydsende jernbane, vandbeskyttelsesområder eller boligområder. Se afsnit 4.1 i Vejregler for opsætning af autoværn og påkørselsdæmpere 3. Autoværn med den laveste skadesrisiko ASI=A vælges 4. Uheldsomkostninger, trafikantomkostninger og arbejdsmiljøforhold i forbindelse med udskiftning af påkørt autoværn vurderes. 5. Autoværnstypens drifts og vedligeholdelsesomkostninger vurderes. Overvejelserne i forbindelse med disse punkter kan føre til en ændring af det geometriske projekt. Definitioner Væsentlige VD-beslutninger For autoværn og tilhørende udstyr er der udarbejdet en række standarder under Byggevaredirektivet som er trådt i kraft pr Standarderne er udarbejdet af CEN TC 226/WG1 Safety barrieres. Standarderne (DS/EN 1317-serien) vil være bindende for vej- og broautoværn samt påkørselsdæmpere, hvorved disse skal være CE-mærket. CE-mærkningen

13 13 af 13 er frivillige for det øvrige tilhørende udstyr (eftergivelige autoværnsender, brorækværker, autoværnsovergange og autoværn anvendt ved vejarbejder). Designforhold Valg af eftergivelige autoværnsender, enkeltautoværnsender. Hvornår skal man anvende påkørselsdæmper (er normalt bredere end de eftergivelige ender men er mere sikre for trafikanterne hvis de rammer med siden af køretøjet eller kører ind i siden af enden) og hvornår skal man anvende eftergivelige autoværnsender? Valg af eftergivelige autoværnsafslutninger ved 2 autoværnsender EKSEMPELSAMLING Generelt Autoværnssynopsen er et dynamisk værktøj, derfor er det vigtig at dokumentet løbende bliver opdateret med gode og dårlige eksempler/billeder på opsætningen af autoværn. For at få eksemplerne med i dette dokument kan de sendes til Casper Gravlev Christensen CGC@vd.dk DOKUMENTSTYRING GODKENDT ENHED/NETVÆRK TEMA PLANLAGT REVISION ADGANG MIAN, 11. april 2014 AD-PV-PRV / Vejudstyr Projektering og vejteknik April 2016 Intern Ekstern Juli 2014/rettet iht. ny organisation, indsat i nyt layout/bhof