Ledelse i Morgen Tidsskrift for pædagogisk ledelse

Transkript

1 Tidsskrift for pædagogisk ledelse Nr. 5 Februar årgang Tema: Uddannelsesledelse i en reformtid PÆDAGOGISK BROBYGNING LYT, LÆR OG LED! Af Peter Andersen, forlagschef, Dafolo A/S Verden præges i disse år af ekstreme og radikale holdninger. Politisk vil mange positioner ikke lade sig placere på hverken den ene eller den anden fløj, endsige forholde sig til og fremlægge en samlet politisk løsning. Det er nemmere og der er ikke mindst flere stemmer i at forholde sig til enkeltsager. Der hoppes fra tue til tue, hvor det er nemt at have en markant holdning til enkeltsager, mens de nødvendige kompromiser, som vi alle ved må indgås altid og hver eneste dag overalt (politisk, i skolen, i hjemmet etc.), er sværere at få nogle til at "committe" sig på. Der er som aldrig før brug for brobyggere i verden. Bevægelser og folk, der samler befolkningsgrupper frem for at splitte dem ad og sætte dem op imod hinanden. Det samme gælder inden for pædagogikken. Det er for nemt at have et ekstremt syn på fx evidens og data (det såkaldt "hårde") eller kultur samt dannelse (det såkaldt "bløde"). Der skal bygges broer, så vi undgår kunstige skel mellem fx lederes ledelse og medarbejderes autonomi, forvaltning og den udførende pædagogiske praksis, at arbejde hen imod fælles mål og finde forskellige veje derhen, at opnå faglige mål, samtidig med at vi opnår sociale mål. Men det er krævende og udfordrende at bygge sådanne broer, for det kræver jo, at man faktisk forsøger at sætte sig ind i hinandens forskellige perspektiver og finder fælles bæredygtige, fremtidssikrede løsninger. Det er nemmere bare at være imod, som skoleleder Lasse Reichstein også kommer ind på i sin artikel "Mulighedernes holdeplads" i dette nummer. Men det er for nemt bare at være imod og det er et udtryk for arrogant skrivebordspædagogik! Og som pædagogisk (uddannelses)leder ved man fra hverdagen, at det altid er tale om et både-og og sjældent et enten-eller. Det er fx også nemmere og p.t. "mere moderne" bare per automatik at være imod New Public Management, selvom vi ved, at der sammen med nuvel særdeles relevante kritikpunkter også har været og er gode (og nu måske lidt oversete) pointer heri. Vi skal jagte det kontraintuitive, hvilket vi forsøger med en artikel som Jens Linders "New Public Management en fejlagtig dødsdom?". Vi skal til det yderste tilstræbe at forstå hinanden og ja, det kræver møje og besvær men det giver også indsigt og de nødvendige nuancer for at få hverdagens pædagogiske liv til at fungere i dagtilbud, folkeskoler og ungdomsuddannelser. Det handler om at lytte for siden at kunne forstå. Og spørge ind for at være sikker på at forstå modparten så godt, som det nu engang er muligt. Lytter man først, sker der jo ofte det, at du så faktisk forstår din samtalepartner bedre ja, måske lærer man ligefrem et og andet. Pointen er dog, at denne læring skal tilstræbes som idealet vi skal samtale med hinanden for at blive klogere. Vi skal være åbne over for at lade os blive klogere og evt. revidere egne vurderinger og måske ledelsesmæssige beslutninger. Og først efter at have LYTTET og FORSTÅET kan vi LEDE... LISTEN-LEARN-LEAD, som amerikanske Russell J. Quaglia benævner det og ja, essentielt netop i dén rækkefølge: 1) LYT, 2) LÆR og 3) LED (Quaqlia, 2016). LEAD LEARN LISTEN Figur 1. Lyt, lær, led (Quaqlia, 2016). At lytte for at lære og forstå for siden at kunne lede er vejen frem til tidens altafgørende pædagogiske brobyggeri. Lytter du tilstrækkeligt, og forstår du godt nok, inden du leder? Det vil jeg personligt "teste mig selv på" i den kommende tid. Litteratur Quaqlia, R. J. (2016). Principal voice: Listen, learn, lead. Thousand Oaks: Corwin Press. Indhold Skoleledelse i krokodillens gab at effektivisere og innovere Af Sophie Holm Strøm Det forventes i dag, at pædagogiske ledere skal effektivisere, finde besparelser og samtidig producere mere og bedre for færre ressourcer. Baseret på en undersøgelse på seks gymnasier kommer denne artikel med bud på, hvordan uddannelsesledere kan være effektive og innovative på samme tid. Det sker bl.a. via opbygningen af en samarbejdskultur og en ledelsesmæssig prioritering af kerneopgaven. 2 Mulighedernes holdeplads Af Lasse Reichstein I denne artikel beskrives det arbejde og de vilkår, som gælder for skoler og skoleledere i dag. Samtidig gives nogle bud på, hvordan man lykkes med et komplekst job, hvor mange forventer noget af én. Artiklen gennemgår, hvordan man gennem involvering af alle skolens medarbejdere, læringsfællesskaber og fortsat faglig udvikling kan skabe en bedre folkeskole og derigennem bedre læring og trivsel for eleverne. 6 Den synligt lærende organisation Af Stine Elverkilde Den pædagogiske praksis i dagtilbud er en del af en organisatorisk rammesætning, der rækker ud over den enkelte institution. Dagtilbud er en del af en politisk styret organisation, der i samspil med forvaltningen omsætter eksterne vilkår og ønsker til konkret praksis. Denne artikel, der er et uddrag af Stine Elverkildes nye bog, viser, hvordan en kommune har anvendt Synlig Læring til at forstærke arbejdet med at skabe pædagogisk kvalitet. 9 New Public Management en fejlagtig dødsdom? Af Jens Linder New Public Management har igennem en årrække været prügelknabe og er af flere forsøgt erklæret død. I denne artikel gennemgås tre af de vigtigste forhold omkring implementeringen af New Public Management, og der gives eksempler på, hvordan ledere i det offentlige har tænkt nyt og arbejdet med at øge kvalitet og effektivitet. Derudover præsenteres overvejelser om, hvordan man kan komme tilbage på kursen med New Public Management. 13

2 Hjørring Kommune: Fair læringsledelse i professionelle læringsfællesskaber Af Peter Larsen, skole- og dagtilbudschef i Hjørring Kommune, og Michael Ahrentz, konsulent i Hjørring Kommune Denne artikel omhandler Hjørring Kommunes arbejde med fair læringsledelse i professionelle læringsfællesskaber. Som sit udgangspunkt præsenterer artiklen et sprog om professionelle læringsfællesskaber under navnet 4F. Efterfølgende uddybes sproget med et blik på de professionelles kerneydelse læringsledelse. Afslutningsvis gives et perspektiv på, hvordan fair læringsledelse kan varetages i professionelle læringsfællesskaber. De nationale mål er omdrejningspunktet for Hjørring Kommunes Skolepolitiske Mål : Unikke skoler i et fælles skolevæsen: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis (Hjørring Kommune, 2014, s. 4-5). De nationale mål angiver hermed både, hvad skolerne skal opnå udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan og hvem/ hvad der skal understøtte opnåelsen af målet professionel viden og praksis. Med Skolepolitiske Mål fremhæves, at de professionelles praksis og viden skal videreudvikles gennem samarbejde med fokus på elevernes læring og trivsel: Det kræver dels, at vi har tydelige rammer og høje forventninger fra alle sider til teamsamarbejdet. Dels kræver det, at teamene er dygtige til i fællesskab at reflektere over og udvikle praksis, og at teamene samler energien om at styrke det pædagogiske indhold og elevernes faglige udbytte af undervisningen (Hjørring Kommune, 2014, s. 7). Hjørring Kommunes Skolepolitiske Mål supplerer hermed ovenstående opmærksomhed på hvad og hvem med et hvordan. Kort sagt skal de professionelle (hvem) samarbejde (hvordan) om at videreudvikle deres viden og praksis med henblik på at udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan (hvad). Et fælles sprog om professionelle læringsfællesskaber For Hjørring Kommune har opmærksomheden på samarbejdet mellem de professionelle givet anledning til, at en repræsentativ gruppe af skoleledere og forvaltningen benævnt FagligLederGruppe for pædagogisk udvikling og ledelse har indstillet kikkerten på følgende helt centrale spørgsmål: Hvad kendetegner samarbejdet i et professionelt læringsfællesskab? DuFour og Marzano (2015) understreger vigtigheden af et fælles sprog: Effektive forvaltninger er omhyggelige med at udvikle en fælles forståelse af et fælles ordforråd om praksis (s. 39). FagligLederGruppe for pædagogisk udvikling og ledelses svar på spørgsmålet om, hvad der kendetegner samarbejdet i professionelle læringsfællesskaber, er formuleret i et fælles sprog, som har fået navnet 4F. Med et fælles sprog er fokus sat på skolevæsenets fælles forståelse af et godt samarbejde fra team over skoler og distrikter til forvaltningen. Omdrejningspunktet for 4F er begrebet "defineret autonomi" (DuFour & Marzano, 2015). 4F er hermed et fælles defineret sprog baseret på fire nøglebegreber, der udgør et grundlag for etablering af et velfungerende samarbejde på tværs af skoler, distrikter og forvaltning. De professionelle anvender de fire fælles definerede nøglebegreber med et blik på de enkelte teams forskelligheder/ autonomi. Kort sagt er intentionen med 4F at understøtte samarbejdet på tværs af skoler, distrikter og forvaltning på en måde, der både tager hensyn til skolevæsenets fællesskab og de enkelte teams autonomi. 4F modellen Hjørring Kommunes FagligLederGruppe for pædagogisk udvikling og ledelse har udviklet 4F modellen som et fælles sprog for et velfungerende samarbejde på tværs af skoler, distrikter og forvaltning. 4F modellen (se figur 1) er centreret omkring det gule F, med hvilket det tydeliggøres, at de professionelles samarbejde først og fremmest har fokus på elevernes læring og trivsel. Med de tre grønne F er, forpligtelse, fagligt sprog og forandring, rettes opmærksomheden mod, hvordan de professionelle samarbejder om elevernes læring og trivsel (Hjørring Kommune, 2015). Det gule F symboliserer de professionelles fokus på følgende nationale mål: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Et professionelt læringsfællesskab er ganske enkelt kendetegnet ved, at alle ledere og medarbejdere har fokus på kerneopgaven elevernes læring og trivsel. De tre grønne F er er omdrejningspunktet for de professionelles samarbejde baseret på følgende nationale mål: Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Alle ledere og medarbejdere deltager i et forpligtende samarbejde med fokus på elevernes læring og trivsel. Hermed forpligter den enkelte leder eller medarbejder sig på at deltage i læringsfællesskabet med det fokus at understøtte elevernes læring og trivsel.

3 Fællesskabet er kort sagt nøglen til de professionelles fokus på elevernes læring og trivsel. Eftersom forpligtelse eksplicit knyttes til et professionelt miljø præget af tillid, forventningsafstemning og tryghed (Hjørring Kommune, 2015) bliver det relevant at henvise til begrebet social kapital, hvilket vil sige: hvordan mængden og kvaliteten af interaktioner og sociale relationer mellem folk påvirker deres adgang til viden og information, deres oplevelse af forventning, nødvendighed og tillid, og i hvor vidt et omfang de sandsynligvis vil holde sig til de samme normer og adfærdskoder. For eksempel er en gruppe, inden for hvilken der er en udbredt tillid og grad af troværdighed, i stand til at udrette meget mere end en tilsvarende gruppe uden tillid og troværdighed (Hargreaves & Fullan, 2016, s ). Med 4F modellens samspil mellem forpligtelse og fagligt sprog anlægges et perspektiv på, hvordan social kapital øger ens viden den giver en adgang til andre menneskers menneskelige kapital (Hargreaves & Fullan, 2016, s. 115). Med den menneskelige kapital rettes opmærksomheden mod, at alle ledere og medarbejdere deltager i det forpligtende læringsfællesskab ved anvendelse af et professionelt fagligt sprog, der handler om at have og udvikle den fornødne viden og de fornødne færdigheder (Hargreaves & Fullan, 2016, s. 114). Den menneskelige kapitals samspil mellem viden og færdigheder angiver hermed, at det faglige sprog er baseret på faglige, fagdidaktiske, almendidaktiske, pædagogiske og psykologiske refleksioner over undervisning, som de professionelle anvender meningsfuldt i undervisningen med henblik på at understøtte elevernes læring og trivsel (Qvortrup & Qvortrup, 2006). I ovenstående kendetegnes et professionelt læringsfællesskab ved de professionelles udvikling af et fagligt sprog baseret på viden og færdigheder med henblik på fastholdelse af deres fokus på elevernes læring og trivsel. Forudsætningen for udvikling af viden og færdigheder er en løbende forandring af det forpligtende samarbejde, så de professionelle altid benytter optimale samarbejdsformer i forhold til at kunne understøtte hinandens fokus på kerneopgaven. Kvalitets- og kompetenceudviklingsstrategi FLiP Fair Læringsledelse i Professionelle læringsfællesskaber 4F modellen Figur 1. Kvalitets- og kompetenceudviklingsstrategien. på vegne af børn og unges læring og trivsel

4 Chef-niveau Skole- og dagtilbudschef LAL- niveau Distrikts-/områdeleder LAM-niveau Skoleleder/Faglig leder Medarbejder-niveau Lærer/Pædagog Figur 2. 4F pipelinemodel. Med figur 2 illustreres, at et professionelt læringsfællesskab først og fremmest er kendetegnet ved, at ledere og medarbejdere i alle positioner i læringsledelseskæden primært varetager ledelse med fokus på elevernes læring og trivsel. Med andre ord er kerneydelsen for alle skolepædagoger, lærere, skoleledere, distriktsledere og skole- og dagtilbudschefer læringsledelse med fokus på kerneopgaven: elevernes læring og trivsel. Med figur 2 tydeliggøres det forpligtende samarbejde ved, at skolepædagoger, lærere, skoleledere, distriktsledere og skole- og dagtilbudschefer indgår i en sammenhængende læringsledelseskæde, hvor alle er afhængige af hinandens bidrag til læringsfællesskabets samlede fokus på kerneopgaven. Derfor må den enkelte læringsleder overveje følgende: Hvordan kan min læringsledelsesposition bidrage til, at læringsfællesskabets samlede læringsledelseskæde bedst muligt fastholder et forpligtende fokus på elevernes læring og trivsel? Som det fremgår af figur 2 bidrager den enkelte læringsleder til det forpligtende samarbejde med et fagligt sprog. I relation til læringsfællesskabets samlede fokus på kerneopgaven må den enkelte læringsleder derfor løbende reflektere over: Hvilket fokus og hvilken kerneydelse skal lige præcis min læringsledelsesposition varetage med henblik på at forbedre elevernes læring og trivsel? Med figurens fokus på forandringer tydeliggøres, hvorledes et professionelt læringsfællesskab centreres om læringsledernes løbende udvikling af det forpligtende samarbejde baseret på et fagligt sprog. Derfor må den enkelte læringsleder forholde sig til: Hvad er min læringsledelsespositions særlige forpligtelse i forhold til videreudvikling af læringsfællesskabet, og hvilket fagligt sprog skal min læringsledelsesposition især understøtte for, at læringsfællesskabet skaber forandringer med fokus på elevernes læring og trivsel? De professionelle træffer kloge beslutning med fokus på elevernes læring og trivsel Læringsledelse i professionelle læringsfællesskaber handler om at træffe kloge beslutninger med fokus på elevernes læring og trivsel. Beslutninger, hvor læringslederne foretager kvalificerede skøn baseret på sammenspillet mellem pædagogisk praksis, pædagogisk refleksionsteori og uddannelsesforskning (Rasmussen, Kruse, & Holm, 2007; DuFour & Marzano, 2015): Pædagogisk praksis: De professionelles egne kontekstafhængige iagttagelser/ erfaringer om elevernes læring og trivsel.

5 Pædagogisk refleksionsteori og uddannelsesforskning: De professionelles anvendelse af kontekstuafhængige didaktiske, pædagogiske, psykologiske, faglige og fagdidaktiske begreber og nyeste relevante forskningsresultater på området. Læringsledelse i professionelle læringsfællesskaber og professionel kapital Professionel kapital er af afgørende betydning for effektiv undervisning... professionel kapital, der består af et sammenløb af tre andre former for kapital: menneskelig kapital, social kapital og beslutningskapital (Hargreaves & Fullan, 2016, s. 113). Med ovenstående citat præciseres det, at professionel kapital består af synergieffekten mellem menneskelig kapital, social kapital og beslutningskapital. Med andre ord kan Hjørring Kommunes opmærksomhed på læringsledelse i professionelle læringsfællesskaber illustreres som professionel kapital baseret på synergien mellem læringsledelse og de tre grønne F er:, Fagligt sprog og : Læringsledelse: Beslutningskapital: De professionelles kloge beslutninger baseret på sammenspillet mellem pædagogisk praksis (fokus), pædagogisk refleksionsteori og uddannelsesforskning (fagligt sprog). Professionelle læringsfællesskaber: : Social kapital baseret på et professionelt miljø præget af tillid, forventningsafstemning og tryghed. : Menneskelig kapital omhandlende de professionelles viden og færdigheder. : Systematisk opmærksomhed på læringsfællesskabets læringspotentiale baseret på den synergieffekt, der kan opstå ved et samspil mellem læringsledelse (beslutningskapital), forpligtelse (social kapital) og fagligt sprog (menneskelig kapital). I næste afsnit er fokus på, hvordan den enkelte leder og medarbejder varetager læringsledelse i professionelle læringsfællesskaber. Fair læringsledelse i professionelle læringsfællesskaber Fair læringsledelse omhandler både principperne i lederens beslutninger og iværksatte processer, oplevelsen af lederens beslutninger og processer og de professionelles handlinger som følge af beslutninger og processer (Hargreaves & Fullan, 2016; Larsen & Vestergaard, 2014). FOKUS Sæt retning, rammer & præciser høje forventninger Tillid Mening Retfærdighed FORPLIGTELSE Involver i udvikling af forpligtende mål & aktiviteter FORANDRING Synliggør forbedringer & videndel gode fortællinger FAGLIGT SPROG Styrk fagligt sprog & databaserede læringssamtaler Figur 3. 4F ledelsesmodel.

6 Fair læringsledelse i professionelle læringsfælleskaber: principperne Uanset om din ledelsesposition har fokus på læringsledelse for elever, skolepædagoger, lærere, ledere eller distriktsledere, skal du angive retningen og involveringsgraden, så de forpligtende beslutninger og processer har fokus på elevernes læring og trivsel. : At sætte retning handler i al sin enkelthed om at svare på spørgsmålet: Hvad skal kunne lade sig gøre, som ikke kan lade sig gøre nu? At sætte rammen handler grundlæggende om tydeliggørelse af vilkårs- og mulighedsrummet. Dvs. at kunne svare på spørgsmålet: Hvad er til diskussion/ikke til diskussion? : At involvere handler om at inddrage eleverne, medarbejderne og/eller lederne i forpligtende mål, indsatser og aktiviteter. At involvere på en passende måde handler om at tilpasse graden af involvering i forhold til de involveredes kompetencer og motivation. Involvering kan gøres på følgende måder: 1. Læringslederen sætter retning og rammer, formulerer ideer til mål/indsatser/ aktiviteter og beder de involverede om at kvalificere de fremsatte ideer; 2. læringslederen sætter retning og rammer og lader de involverede komme med ideer og bestemme mål/indsatser/ aktiviteter. Fair læringsledelse i professionelle læringsfælleskaber: oplevelsen I Danmark udgjorde publiceringen af hvidbogen Virksomhedens sociale kapital (Olsen, Thoft, Hasle, & Kristensen, 2008) startskuddet til en voldsomt stigende interesse for at se på organisationers sociale kapital. Social kapital handler grundlæggende om, at organisationens ledelse og medarbejdere i fællesskab har fokus på organisationens kerneopgave. Hermed bliver det nødvendigt, at de ansatte evner at samarbejde, og at samarbejdet er baseret på et højt niveau af tillid, retfærdighed og mening. De professionelles oplevelser af processer og beslutninger kan på baggrund af ovenstående benævnes social kapital og har et eksplicit fokus på tillid, retfærdighed og mening: Tillid vil sige, at de professionelle har en grundlæggende oplevelse af hinanden som kompetente og værdifulde og oplever hinanden som kognitivt og moralsk tilregnelige og troværdige. Retfærdighed kan både være beslutningsretfærdighed og procesretfærdighed. Beslutningsretfærdighed handler om, hvorvidt beslutningen opleves som retfærdig. Procesretfærdighed fokuserer på oplevelsen af processen, der frembringer beslutningen. Der er en klar tendens til, at mennesker oplever beslutninger som retfærdige, når de oplever, at processen, der frembringer beslutningen, er retfærdig. Mening er et sammensat begreb, der indeholder tre oplevelsesdimensioner: 1) oplevelsen af begribelighed: at professionelle føler, at de kan overskue og forstå de udfordringer og forventninger, de konfronteres med i hverdagen; 2) oplevelsen af håndterbarhed: at professionelle føler, at de er tilstrækkeligt klædt på /kompetente til at håndtere de udfordringer og forventninger, de konfronteres med i hverdagen; 3) oplevelsen af engagement: at professionelle føler sig engagerede/passionerede i forhold til de udfordringer og forventninger, de konfronteres med i hverdagen. Fair læringsledelse i professionelle læringsfælleskaber: dynamik og handling Fair læringsledelse er kendetegnet ved følgende positive dynamik på vegne af elevernes læring og trivsel: Når læringslederen skolepædagogen, læreren, skolelederen, distriktslederen eller skolechefen varetager læringsledelsespositionen med fokus på følgende principper: at sætte tydelig retning, klare rammer, høje forventninger og involvere i passende grad øger det sandsynligheden for, at deltagerne i det professionelle læringsfælleskab oplever tillid, retfærdighed og mening i forhold til processer og beslutninger. Deltagernes oplevelse af tillid, retfærdighed og mening øger sandsynligheden for, at deres handlinger og adfærd i det professionelle læringsfællesskab bliver præget af ejerskab, læringslyst og forandringsparathed. Med denne artikel konkluderer vi, at fair læringsledelse i professionelle læringsfællesskaber handler om de professionelles faglige forpligtende samarbejde med fokus på elevernes læring og trivsel. Et professionelt samarbejde, hvor medarbejdernes og ledernes varetagelse af læringsledelse er centreret omkring videreudvikling af læringsfællesskaber præget af tillid, retfærdighed og mening. Litteratur DuFour, R., & Marzano, R. J. (2015). Ledere af læring: Hvordan ledere i forvaltning, skole og klasseværelse fremmer elevernes læring. Frederikshavn: Dafolo. Hargreaves, A., & Fullan, M. (2016). Professionel kapital: En forandring af undervisningen på alle skoler. Frederikshavn: Dafolo. Hjørring Kommune (2014). Skolepolitiske mål : Unikke skoler i et fælles skolevæsen. Hjørring Kommune. Hjørring Kommune (2015). 4F modellen: Redskaber og inspiration til teamsamarbejde. Professionelle læringsfællesskaber. Hjørring: Hjørring Kommune. Larsen, P., & Vestergaard, B. (2014). Fair skoleledelse: Tillid, involvering og kommunikation betyder alt. Lederliv.dk. Lokaliseret den 4. marts 2017 på: Olesen, K. G., Thoft, E., Hasle, P., & Kristensen, T. S. (2008). Virksomhedens sociale kapital: Hvidbog. København: Arbejdsmiljørådet. Qvortrup, B., & Qvortrup, L. (2006). Undervisningens mirakel: Om læring i et vidensperspektiv. Frederikshavn: Dafolo. Rasmussen, J., Kruse, S., & Holm, C. (2007). Viden om uddannelse: Uddannelsesforskning, pædagogik og pædagogisk praksis. København: Hans Reitzels Forlag.