Den faciliterende forvaltning

Transkript

1 Den faciliterende forvaltning - oplæg om hvordan vi skaber et anderledes samspil mellem forvaltning og skoler Odder 6. oktober 2015

2 Lærer/pædagog Leder Kommune Aktørfokus Pædagogisk udvikling Forandringsledelse (Ledelse af pædagogisk udvikling og læring) Styring (styring af pædagogisk udvikling og læring) Niveau 4 Der findes viden om, læring, og hvad der kendetegner god undervisning. Fx Meyer (2005) og Hattie (2013) Der findes viden om, hvad der kendetegner skoleledelse, der fremmer elevernes læring, den gode undervisning og lærernes læring. Fx Robinson (2011) Der findes viden om, hvordan styring kan understøtte ledelse af læring. Fx Levin (2008), Majgaard (2013), Marzano (2015) Niveau 3 Niveau 2 Niveau 1 Hanne Marcher & Mikael Axelsen 2

3 Med dette oplæg ønsker Skolelederforeningen og Børneog Kulturchefforeningen at indbyde til dialog mellem skoleledere, forvaltninger og politikere om, hvordan vi kan styrke samarbejdet i hele ledelseskæden i det kommunale skolevæsen, så alle beslutninger og handlinger først og fremmest understøtter elevernes læring. /Nyheder_2014/Kommunalt_partnerskab.pdf Hanne Marcher & Mikael Axelsen 3

4 1. etape Hvad siger litteraturen om den faciliterende forvaltning? Forvaltningens metier: At facilitere oversættelser mellem politik og pædagogik i et felt fyldt med modsigelser Maigaard 2015 Hanne Marcher & Mikael Axelsen 4

5 Robert J. Marzano De grundlæggende spørgsmål i skolen: Hvad er det, vi ønsker, at eleverne skal lære? Hvordan kan vi vide, om vores elever lærer noget? Hvad vil vi gøre, når eleverne ikke lærer? Hvordan kan vi differentiere undervisningen, så alle elever stimuleres bedst muligt? 1. Eleven s læring Målstyret undervisning De professionelles samarbejde Læringscentreret skoleledelse Læringscentreret forvaltningsledelse Hanne Marcher & Mikael Axelsen

6 Effektive forvaltninger er både styrende og myndiggørende Defineret autonomi klare, ikke-valgfrie mål og fælles forskningsbaserede strategier for at nå disse mål. Men autonomi til at beslutte fx hvordan PLF skal organiseres Behov for specificitet en tydeliggørelse af de handlingstrin skolerne forventes at tage, samt hvilken dokumentation der skal vise deres arbejde Assertion og respekt at være præcis ift. hvad der er fælles og ligger fast - og undersøgende ift. hvordan skolelederne forstår og arbejder med det fælles. Hanne Marcher & Mikael Axelsen 6

7 Effektive forvaltningsledere udvikler fælles sprog Hvis det skal lykkes for forvaltningsledere at opbygge et fælles sprog, bør de identificere de nøgletermer, som personer igennem hele organisationen må forstå for at komme videre undervise direkte i disse termer gennem beskrivelser, forklaringer og eksempler engagere de lærende i en diskussion af termerne og periodisk vurdere forståelsesniveauerne Hanne Marcher & Mikael Axelsen 7

8 Effektive forvaltningsledere udvikler skoledernes evne til at lede PLF-processen på hver enkelt skole og understøtter dette Der skal etableres en ramme for opbygning af skoleledernes individuelle og kollektive kapacitet til at lede processen med succes fx ved at gøre møder til kollaborativ og kollektiv bestræbelse på at identificere, analysere og løse implementeringsproblemer Hanne Marcher & Mikael Axelsen 8

9 Effektive forvaltningsledere begrænser initiativer Identificer nogle få nøgleprioriteringer og forfølg dem utrætteligt Læg vægt på sammenhæng og optræd som stødpude for skolen ift. andre forbedringsinitiativer Brug 10 gange mere energi på at styrke den forandring, der lige er blevet gennemført, i stedet for at lede efter den næste store forandring, som kan afprøves Hanne Marcher & Mikael Axelsen 9

10 Effektive forvaltningsledere kommunikerer prioriteringer effektivt løbende kommunikation er langt vigtigere end kommunikation forud for implementering Hanne Marcher & Mikael Axelsen 10

11 Den faciliterende forvaltning i en dansk kommune jf. Maigaard 2015 Fastlægge mål og rammer at skabe fokus og sammenhæng fx mellem reform, inklusionslov og tilrettelæggelsen af arbejdstiden Lede lederens læring og udvikling at gøre samarbejdet mellem forvaltning og skoleledere til en arena for åbenhed og fælles læring i forbindelse med oversættelser mellem politik og pædagogik Hanne Marcher & Mikael Axelsen 11

12 Mere faciliterende forvaltning i DK jf. Maigaard 2015 Understøtte netværk og videndeling at skabe anledninger til at dele viden med henblik på at kvalificere den lokale evne til at udvikle praksis Autorisere løsninger - fx udbrede redskaber, som fremmer en høj standard af lokale begrundelser introducere nye læremidler og sætte gang i erfaringsdannelse herom standardisere processer, som kan stjæle opmærksomheden fra den faglige og pædagogiske udvikling Hanne Marcher & Mikael Axelsen 12

13 Sumning 6 min. Hvad kan I bruge dette input om den faciliterende forvaltning til? Hanne Marcher & Mikael Axelsen 13

14 Pause til kl. Hanne Marcher & Mikael Axelsen 14

15 2. etape Det handler både om ledelse og styring Hvordan skal den faciliterende forvaltning facilitere? Hanne Marcher & Mikael Axelsen 15

16 Først ledelse 3 ledelseskapaciteter Hvordan det skal gøres i praksis Robinson 2011 At inddrage og ANVENDE relevant VIDEN (forskningsviden/erfaringsviden/data ) i ens ledelsespraksis At (analysere) og løse KOMPLEKSE PROBLEMSTILLINGER At opbygge den nødvendige TILLID i RELATIONER denne type ledelse er præcis lige så relevant for skolechefen som for skolelederen! Hanne Marcher & Mikael Axelsen 16

17 Forskellige opgaver på forskellige niveauer Mere ledelse Der skal ledes nedad og der skal ledes opad Offentlig Leadership Pipeline, Thorkil Molly-Søholm og Kristian Dahl, Hanne Marcher & Mikael Axelsen 17

18 Nogle tendenser, jeg ser! I kommunerne går det bedre med at lede ned end med at lede op Jo højere man som leder kommer i hierarkiet jo mindre faglig ledelse og personale ledelse modtager man selv og derved kommer der mindre fokus på samme Hanne Marcher & Mikael Axelsen 18

19 Så styring Styring handler fundamentalt om: At minimere forskellen mellem det, man gerne vil og det man gør Åkerstrøm & Thygesen (2003) Hanne Marcher & Mikael Axelsen 19

20 Der skal styres og der bli r styret Vi skal styre på og dermed undersøge det rigtige Er det fx: skolereformen, den lokale skolepolitik, forskningsbaseret viden om læringscenteret skoleledelse fx Robinson? De konstitutive og vi skal styre rigtigt = kvalificeret effekter endelig skal vi bruge styringen rigtigt = fremadrettet Hanne Marcher & Mikael Axelsen

21 Lidt mere om styring Styring er de samtaler, hvor vi aftaler mål, lægger planer og bugetter, koordinerer, følger op og evaluerer Dermed er styring altid engageret i en bearbejdning af kompleksitet dvs. et valg mellem konkurrerende fortolkningsmuligheder og perspektiver, der indebærer grundlæggende konflikter Vi er både objekter (underlagt styringen) og subjekter (med mulighed for at påvirke styringen) Majgaard (2013) Hanne Marcher & Mikael Axelsen 21

22 Styringens konstitutive effekter Konstitutive effekter kan sætte sig i: en problemforståelse ud fra et bestemt verdenssyn Fx Hvad skal der måles på ift. skolereformen?? ydelsens indhold Man taler om indikatorfiksering, altså at indikatoren så at sige ender med at blive mere vigtig end det gode arbejde som sådan Hanne Marcher & Mikael Axelsen Dahler Larsen (2008)

23 Målemetode styrer mere end mål Målsætning Folkeskolen i XX Kommune arbejder målrettet for, at eleverne tidligt opnår gode danskkundskaber, og at elever, der har vanskeligt hermed, støttes bedst muligt. Mål 75% af eleverne på 3. klassetrin skal læse sikkert Hanne Marcher & Mikael Axelsen 23

24 Flere konstitutive effekter Effekterne kan også påvirke: mennesker og relationer Indikatorer baseret på standardiserede mål har en tendens til at trække det professionelle element ud af den professionelle. En professionel er nemlig i princippet en, der har et mandat til at bruge kompleks viden til at træffe varierede beslutninger med ift. komplekse situationer. Evalueringer baseret på fagprofessionel viden lægger i stedet op til, at den fagprofessionelle netop træder i karakter Hanne Marcher & Mikael Axelsen Dahler Larsen (2008)

25 Både staten og kommunen styrer Grundlovens 82 indeholder følgende bestemmelse om det kommunale selvstyre: "Kommunernes ret til under statens tilsyn selvstændigt at styre deres anliggender ordnes ved lov" Almindeligvis fortolkes bestemmelsen således, at det er Folketinget, der bestemmer både, hvilke opgaver kommunerne skal udføre, og i hvilket omfang de statslige myndigheder skal kunne styre kommunernes udførsel af disse opgaver. Finansministeriet Kommunalbestyrelsen har ansvaret for folkeskolen, Lov om folkeskolen men Folkeskolen er kun en af kommunens mange (styrings-) opgaver!! Hanne Marcher & Mikael Axelsen

26 Tendenser i den aktuelle styring af folkeskolen i DK Styring fra kommune-logikken Styring fra UVMlogikken Fokus på: økonomi og cost-benefit større og mere rentable enheder store og generelle styringssystemer af generelle forhold ledelse som fag uafhængigt af profession skoleleder på flere matrikler - tættere på forvaltningen Med skolereformen fokus på: skolens grundlæggende opgave effekt af indsats ift. kerneopgaven brug af viden ift. udvikling af kerneopgaven involvering og medtænkning fra de fag-professionelle faglig ledelse jf. Robinson tættere på elevernes læring Hanne Marcher & Mikael Axelsen 26

27 Tendenser i den aktuelle styring af folkeskolen i DK Styring fra kommune-logikken Styring fra UVMlogikken Fokus på: En vigtig pointe ift. Marzano! økonomi og cost-benefit større og mere rentable enheder store og generelle styringssystemer af generelle forhold ledelse som fag uafhængigt af profession skoleleder på flere matrikler - tættere på forvaltningen Med skolereformen fokus på: skolens grundlæggende opgave effekt af indsats ift. kerneopgaven Det amerikanske skoledistrikt er ikke en del af en kommune og skal kun tage sig af skole brug af viden ift. udvikling af kerneopgaven involvering og medtænkning fra de fag-professionelle faglig ledelse jf. Robinson tættere på elevernes læring Hanne Marcher & Mikael Axelsen 27

28 I styringen er der forskellige rationaler Det økonomiske Det politiske Det juridiske Det pædagogiske Det organisatoriske Forskelligt sprog Forskellige interesser Forskellige værdier Forskellige logikker og kulturer Hanne Marcher & Mikael Axelsen 28

29 Det er ikke nødvendigvis let Skolechefen/-direktøren skal lede og styre efter kommune-logikken og efter UVM-logikken Hvilke problemer skaber det? Hvor ender oversættelsesopgaven mellem Hanne Marcher & Mikael Axelsen de to logikker? 29

30 Mere sumning til kl. Hvad vil I på den baggrund selv svare på følgende? Hvad skal den faciliterende forvaltning facilitere og hvordan? Hanne Marcher & Mikael Axelsen 30

31 Hanne Marcher & Mikael Axelsen 31