Fra Sundheds-, Ældre- og Handicapforvaltningen Handicaprådet

Transkript

1 Høringsmateriale budget Fra Sundheds-, Ældre- og Handicapforvaltningen Handicaprådet

2 1. Etablering af dagbehandlingstilbud Udvidelsesforslag Område: Misbrugsbehandling Overskrift: Etablering af dagbehandlingstilbud til borgere med stof- og alkoholmisbrug i Hjørring Kommune Beskrivelse: SÆH-udvalget besluttede på møde d. 14. marts 2017, at forvaltningen skulle arbejde videre med at beskrive et udvidet tilbud på misbrugsbehandling med afsæt i model 2, med henblik på SÆH-udvalgets budgetseminar d. 30. maj På den baggrund har en arbejdsgruppe arbejdet med forslag til udvidelse af nuværende tilbud på misbrugsbehandling i form af etablering af dagtilbud til borgere med stof- og alkoholmisbrug i Hjørring Kommune. Udvidelsen foreslås med baggrund i dels aktuelle nationale undersøgelser, dels en evaluering af den nuværende indsats, hvor både borgere, behandlere og sagsbehandlere er blevet hørt. Udvidelsen skal sikre større fleksibilitet og samspil mellem ambulant behandling, social indsats og døgnbehandling. Målet er bl.a. at forbedre gennemførselsprocenter og afkorte døgnbehandlingsforløbene. Det er arbejdsgruppens vurdering, at det store behov for dagbehandling er på stof- området. Her ses stor efterspørgsel på stofbehandling fra borgere i alderen år. Oftest er det ikke tilstrækkeligt med et ambulant behandlingsforløb. Dagbehandling for stof afgrænses dog ikke til denne aldersgruppe. I forhold til dagbehandling på alkoholområdet vurderes det, at der med mindre justeringer vil kunne etableres et dagbehandlingstilbud til borgere med et alkoholmisbrug. For at sikre sammenhængskraft i behandling generelt, er det vigtigt, at der er et tæt og smidigt samarbejde mellem misbrugsteam, Behandlingscenter og vejlederteamet omkring og sammen med borgerne. 1. Dagbehandling - stofmisbrug Målgruppen: Voksne borgere med stofmisbrug som har et behov for behandling, hvor ambulant behandling (typisk en samtale ugentligt) ikke er tilstrækkeligt. Såfremt borger er i substitutionsbehandling, skal borger være stabiliseret og der skal foreligge en nedtrapningsplan. Det vil ofte bero på en individuel vurdering af borgers adfærd. Succeskriterie: Flere borgere får en stoffri tilværelse og der er øget mulighed for at give borgerne det mindst indgribende tilbud. Samtidig vurderes det som værende mere holdbart på sigt, at behandlingen foregår i eget miljø. Visitation/Indskrivning: Der er løbende indtag, således borger kan indskrives straks på et fase 1 forløb. Udredning kan ske sideløbende med behandlingsforløbet. Et dagbehandlingsforløb består af 4 faser:

3 Fase 1 (1-3 måneder): Et motivations-, forbehandlings- og afklaringsfase, hvor der under/efter gennemførelse kan opstilles en konkret behandlingsplan til brug i fase to samt andre behandlingstyper (f.eks. substitution og døgnbehandling). Behandlingen foregår 3 hverdage pr. uge, 4 timer dagligt. Der stilles en række krav til deltagerne som eksempelvis motivation for behandling, accept af mødepligt, urinkontrol og generelt aktiv medvirken til at arbejde henimod et stoffrit liv. Behandlingsmedarbejderen tilrettelægger gruppemøder, behandlingsaktiviteter, evalueringsmøder, udarbejder status, deltager i overgangsmøde til fase 2. Der er under forløbet et tæt samarbejde med myndighedssagsbehandler i.f.t. behandlingsplan og evt. social handleplan. Vejlederteamet kobles oftest på. Fase 2 (3-6 måneder): Den egentlige behandlingsdel. Her arbejdes der ud fra den konkretiserede behandlingsplan opsat i delmål og indsat i en behandlingsplan. Målgruppen er borgere som har gennemført fase 1, og har været stoffri 4 uger. Behandlingen foregår 3 hverdage pr. uge, 4 timer dagligt. Her er kravene til deltagerne eksempelvis stoffrihed, at føre dagbog i.f.t. behandlingsplan samt aktiv jobeller uddannelsessøgning. Misbrugsbehandlingen vil bestå i en kognitiv tilgang, hvor der vil blive arbejdet med højrisikosituationer, alternative mestringsstrategier, kognitiv profil, tilbagefaldsforebyggende strategier, identificering af advarselstegn og udarbejdelse af stopplan. Behandlingen vil veksle mellem teoretisk bearbejdning og afprøvning i praksis. Der vil blive trænet i almindelige daglige, sociale adfærdsmæssige færdigheder, herunder konfliktløsning. Desuden indkøb, administration af egen økonomi, social omgang i forskellige gruppesammenhænge, helhedstænkning og overblik. Tillige vil der blive arbejdet med generel samfundsorientering og ernæring. Behandlingsmedarbejderen tilrettelægger og gennemfører dagsprogram, reviderer behandlingsplan sammen med borger, udarbejder status. Der er underforløbet et tæt samarbejde med myndighedssagsbehandler i.f.t. behandlingsplan og evt. social handleplan. Vejlederteamet kobles oftest på. Fase 3 (3-6 måneder): Hovedreglen er, at alle deltagere er i enten aktivering, job eller uddannelsesforløb. Her er borgeren stoffri. Tilbuddet om et efterværnsforløb kan også tilbydes borgere i forlængelse af et døgnbehandlingsforløb. Målgruppen er borgere der har gennemført fase 1 og 2 samt f.eks. borgere der vendt hjem efter et veloverstået døgnbehandlingsforløb. Efterværnsforløbet foregår som 1-2 gruppemøder om ugen evt. med fællesspisning som deltagerne selv sørger for. Gruppemøderne vil omhandle de problemstillinger, der fortsat kan gøre sig gældende efter et tidligere liv som stofmisbruger, men det kan også omhandle konkrete praktiske problemstillinger som den enkelte skal have hjælp til. Der arbejdes desuden videre med de delmål, den enkelte har formuleret i denne fase. Der deltager en behandlingsmedarbejder som faciliterer møderne og som også står til rådighed for individuelle samtaler efterbehov. Behandleren udarbejder status rapport, hver 3. måned sammen med den enkelte deltager. 1-2 gange månedligt arrangeres der fælles aktiviteter i weekenden f.eks. foredrag, udflugter og lignende som deltagerne selv står for. Sagsbehandler fra myndighed deltager i evalueringsmøder. Vejlederteamet kan også være koblet på.

4 Fase 4 (Tidsubestemt): Netværksgruppe/selvhjælpsgruppe, hvor det er muligt at bruge såvel lokaler som uddannet personale, hvor det er nødvendigt. Målgruppen er borgere der her gennemført fase 1, 2 og 3 eller borgere som har gennemført anden behandling som svarer til at have gennemført fase 1 3 (f.eks. et døgnbehandlingsforløb og et efterbehandlingsforløb) Gruppen er fuldt ud deltagerstyret. Der udarbejdes dagsorden til møderne ud fra Hjørring Kommunes behandlingsprincipper. Der kan efter behov trækkes på en behandlingsmedarbejder. Der kan også ansøges om udefra kommende foredragsholdere. 2. Dagbehandling - alkohol: Målgruppen er voksne borgere med alkoholmisbrug, som har et behov for behandling, hvor ambulant behandling (typisk en samtale ugentligt) ikke er tilstrækkeligt. Borgeren kan ikke fastholdes i ambulant behandling. Dagbehandlingen er åben og der vil være løbende indskrivning. Udredning kan ske sideløbende med, at borger er startet op i dagbehandlingen. Behandlingen tager afsæt i kognitiv tilgang og er temabaseret og foregår primært i grupper, med mulighed for individuelle samtaler. Mødefrekvensen i dagbehandling bør være minimum 3 gange om ugen af 3-4 timer pr. gang. Tids- og handleplan Tid: Handling: Andet halvår 2017/primo 2018 Afsøgning af mulige lokaler samt indretning heraf. Andet halvår 2017 Dialog med Frederikshavns kommune, da udvidelsen af behandlingsindsatsen får betydning for vores samarbejdsaftale med Frederikhavn om ambulant misbrugsbehandling med henblik på at fastlægge hvorvidt tilbuddet skal være Tværkommunalt via BCNF, kommunalt eller en kombination heraf. Primo 2018 Ansættelse af 5-6 nye behandlere. Antal afhængigt af punktet ovenfor Kompetenceudvikling: Opkvalificering af Vejlederteamet på behandlingsdelen særligt i.f.t. tidlig indsats og efterbehandling. Nødvendige investeringer: Lokaler: Inddragelse af 2. sal på Dronningensgade 18. Etablering af brandtrappe, opdeling af lokale, forbedring af køkkenfaciliteter (0,3 mio.). Personale: Ansættelse af 5 nye behandlere. 2 til henholdsvis fase 1 & 2 på stof samt 1 på alkohol (2,5 mio./år). Kompetenceudvikling & øvrig drift: Opkvalificering af Vejlederteamet på behandlingsdelen særligt i.f.t. tidlig indsats og efterbehandling. Husleje, vand/varme etc. (0,2 mio./år). Økonomi: Omkostning ved udvidelsen og budgetønske: I mio. kr Investeringer 0,30 0,00 0,00 0,00

5 Driftsomkostninger 2,70 2,70 2,70 2,70 Budgetønske 3,00 2,70 2,70 2,70

6 2. Kapacitetsudvidelse på dagtilbudsområdet Emne/udvidelsesforslag Voksen handicap dagområde Kapacitets udvidelse med 10 pladser fra 188 til 198. Beskrivelse: Der har i gennem længere tid været en belægnings procent på 105% på 104 området, Aktivitets og samværstilbud. Dette har været håndteret indenfor både de fastsatte økonomiske rammer og indenfor de givne fysiske rammer. Der ses en fortsat tilgang af borgere der gør, at området bliver mere og mere udfordret i forhold til at kunne rumme det stigende antal borgere. Denne tendens ligger i tråd med de anbefalinger der fremkom i udviklingsplan for dagområdet for voksne med fysiske handicap eller udviklingshæmning. Vi ser desuden fortsat tilgang fra STU området.(særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse) I forbindelse med at handicapområdet etablerer et samlet bostøttecenter på Aastrupvej sammen med Den gode modtagelse, frigives der plads i pavillonerne ved Reva hvor Vejlederteamet har kontor. Det vil give mulighed for at dagtilbuddet Slusen (Dagtilbud til borgere med autisme)flyttes hertil og får en tættere tilknytning til beskæftigelsesområdet og de afprøvningsmuligheder der er på Reva. Denne flytning ville kunne gennemføres umiddelbart og vil fagligt være en styrkelse af tilbuddet. Såfremt Slusen flyttes til Reva vil deres nuværende rammer på Vester Thirup blive frigivet og der opstår en god mulighed for at skaffe den fornødne plads til ekstra pladser på 104 området indenfor de eksisterende rammer. De frigivne rammer vil kunne rumme et dagtilbud til 10 ekstra borgere og dermed afhjælpe både det nuværende behov for nye pladser og samtidigt nedbringe overbelægningen. Der er på nuværende tidspunkt grupper hvor der er stoppet for tilgang på grund af pladsproblemer. Der er dog ikke p.t. venteliste, da der er meget fokus på at kunne efterkomme behovet for dagtilbudspladser. Tids- og handleplan Tid: Handling: Ultimo 17 Indretning og ansættelse af medarbejdere Opstart af tilbud Nødvendige investeringer: Etableringsudgifter til inventar, EDB, m.v. svarende til ca mio. kr forventes afholdt af pulje afsat til implementering af udviklingsplan for dagtilbudsområdet og derfor ikke indgår i budgetønsket. Økonomi: Budgetønske: I mio. kr Budgetønske 0,95 0,95 0,95 0,95

7 9. Styrket brandforebyggelsesindsats på Ældre- og Handicapområdet Udvidelsesforslag Område: Ældre- og Handicapområdet Overskrift: Styrket brandforebyggelsesindsats på ældre- og handicapområdet Beskrivelse: Formål Projektet, som skal være en permanent indsats har til formål at reducere antallet af dødsbrande og alvorlige brandulykker blandt svage ældre, borgere med fysisk handicap, psykisk sygdom og socialt udsatte i private hjem, på botilbud og plejecentre i Hjørring Kommune. Målet er således at beskytte borgerne ift. brand, men også at beskytte de medarbejdere fx på plejecentre, på botilbud, i hjemmeplejen/-sygeplejen, i socialpsykiatrien og på området for social udsatte - hvor der borgere, som er særlig brandudsatte. Indsatsen består af en screening af brandudsatte borgere med henblik på at sætte ind med nødvendig pædagogiske støtte, brandforebyggende og/eller brandbekæmpende hjælpemidler over for de borgere, som vurderes at være i risikogruppen. Forslaget er udarbejdet i samarbejde med Nordjyllands Beredskab. Baggrund Af beredskabsstyrelsens statistik fremgår det, at 52 personer i 2016 døde som følge af brand, hvilket var det laveste i 40 år. Samme antal dødsofre i en lang årrække, ca døde om året som følge af brand. Størstedelen af ofrene var mellem 69 og 79 år, og rygning udgjorde den største brandårsag. Hertil kommer, at svage ældre, borgere med fysisk handicap, psykisk sygdom, medicinpåvirkning og/eller alkoholmisbrug udgjorde de største risikogrupper for at komme alvorligt til skade eller om-komme i forbindelse med brand. Årsagen hertil er, at disse sårbare grupper er i en tilstand, der gør, at de enten ikke er i stand til at forlade det brændende område i tide eller har forhøjet risiko for selv at starte en brand. Disse omstændigheder medfører både en frygt og usikkerhed hos borgeren selv og i høj grad også blandt borgerens pårørende, naboer og plejepersonale. I Hjørring Kommune har der de seneste to år været flere brandulykker eller nærved brandulykker ved borgere i eget hjem, hvor kommunens medarbejdere kommer. Eksempelvis har der i en lejlighed på plejecenter Vesterlund været en brand, som formentlig opstod på grund af rygning i sengen. Lejligheden blev meget brandskadet, og beboer og personale måtte efterfølgende på sygehuset pga. den kraftige røg. Branden og/eller skaderne kunne måske have været undgået eller reduceret med brandforebyggende hjælpemidler eller ved installation af et brandbekæmpende mobilt sprinkleranlæg, som hurtigt kan slukke en opstået brand. Et andet eksempel er en hjemmeboende borger, som har ligget i sengen og røget en cigaret, hvor en glød antænder madrassen. Borgeren har en røgalarm, som bliver aktiveret, og borgeren trykker tilmed på sit nødkald, der går til medarbejderne i hjemme-/sygeplejen, som efterfølgende tager hurtigt ned til borgeren og konstaterer brand i madrassen. Medarbejderen får borgeren ud på svalegangen og lukker herefter døren. Medarbejderen konstaterer en ulmende madras og kalder derfor 112. Medarbejder og borger bliver bragt til sygehuset for at blive behandlet for røgforgiftning.

8 Udover de nævnte eksempler har der været flere andre brandulykker eller nærved brandulykker i kommunen de seneste to år. Eksemplerne henleder opmærksomheden på, at det er vigtigt med brandforebyggende hjælpemidler i borgers hjem, men at det også er vigtigt at beskytte medarbejderne og have fokus på, at medarbejderne er klædt på til at kunne reagere hensigtsmæssigt, når de kommer ud til et hjem, hvor der er brand eller røg. Udover de menneskelige konsekvenser ved brandulykker er det også vigtigt at understrege, at der også kan være store samfundsøkonomiske konsekvenser ved en brandulykke. Målgruppe Målgruppen for indsatsen er borgere, der vurderes at være særlig brandudsatte fx pga. af handicap, fysisk funktionsnedsættelse, kognitiv svækkelse, medicinpåvirkning, stof-/alkoholmisbrug eller lignende. Den overordnede målgruppe (brutto målgruppe) er borgere, der modtager hjælp af kommunen dvs.: Borgere, der bor i botilbud Borgere, der modtager bostøtte eller SKP Borgere, der modtager hjemmepleje og/eller sygepleje i egen bolig Borgere, der bor på plejecenter Aktører Indsatsen er en koordineret indsats mellem følgende aktører: Nordjyllands Beredskab Beredskabsstyrelsen Hjørring Kommune (primære aktører): o Forebyggende medarbejdere o Hjemmeplejen og hjemmesygeplejen o Plejecentrene o Botilbud o Bostøtte og Støtte-Kontakt-Personordningen (SKP) Om indsatsen Indsatsen består af en screening af brandudsatte borgere, hvorefter der sættes ind med nødvendige brandforebyggende og/eller brandbekæmpende hjælpemidler til de borgere, som vurderes at være særlig brandudsatte. Indsatsen forudsætter et generelt kompetenceløft blandt medarbejderne. Indsatsen består af følgende elementer og arbejdsgange: 1. Medarbejder vurderer ifm. ArbejdsPladsVurdering (APV), hvorvidt borger er brandudsat. 2. Medarbejder (arbejdsmiljøgruppen) laver screening (app/papirskema) for brandudsatte borgere. 3. Medarbejder (arbejdsmiljøgruppen) analyserer screeningsresultat. 4. Uddannet nøgleperson på ældre- eller handicapområdet kontaktes mhp. vurdering og indsats. 5. Hjemmebesøg: 5a) HJK medarbejder (arbejdsmiljøgruppen) foretager hjemmebesøg hos de lette borgere. Evt. kontaktes Nordjyllands Beredskab for telefonisk sparring om indsatser/hjælpemidler, eller 5b) HJK medarbejder (arbejdsmiljøgruppen) kontakter Nordjyllands Beredskab mhp. at beredskabet foretager hjemmebesøg hos de komplekse borgere. 6. Indsatser iværksættes og eventuelle hjælpemidler udleveres (røgalarm, rygeforklæde mm.) Tilslutning til Brandsikker bolig konceptet

9 Indsatsen i Hjørring Kommune tager udgangspunkt i Beredskabsstyrelsens Brandsikker bolig koncept, som er et nationalt koncept, som kommunerne kan tilslutte sig, og som kan lokalt tilpasses. HJKs tilslutning til konceptet indebærer, at Beredskabsstyrelsen omkostningsfrit stiller et screeningsværktøj til rådighed for kommunens medarbejdere. Endvidere udleverer Nordjyllands Beredskab informationsmateriale til naboer om brandrisici og brandforebyggelsesmuligheder, når der har været brand. Materialet rekvireres uden beregning hos beredskabsstyrelsen. Endelig er det også muligt uden beregning at få udleveret røgalarmer fra Beredskabsstyrelsen til brandudsatte borgere. Tids- og handleplan Nov-dec Planlægning af indsatsen Jan-april 2018 Brandkursus for nøglepersoner/undervisere samt undervisning af AMRgrupper og medarbejdere Maj-dec 2018 Konceptet udrulles Nødvendige investeringer: Uddannelse Indsatsen indebærer undervisning til medarbejdere inden for ældre- og handicapområdet i form af: Undervisning af AMR-grupper i det beskrevne koncept Undervisning af alle medarbejdere i brand og brandforebyggelse. Kursus for nøglepersoner, der skal varetage undervisningen af medarbejdere og AMR-grupper Kurserne tilbydes AMR-grupperne og medarbejderne ved opstart i 2018 og herefter en gang årligt mhp. at få genopfrisket viden samt få introduceret for nyansatte. Pulje til brandforebyggende hjælpemidler Der opretter en permanent pulje til indkøb af brandforebyggende og brandbekæmpende hjælpemidler med henblik på, at disse kan udleveres til borgere eller medarbejdere. Disse hjælpemidler kan fx være røgalarmer, brandhæmmende spraybehandling, rygestykker, brandhæmmende tekstiler, rygeforklæder, mobile sprinkleranlæg mm. Puljen forankres under tværgående ledelse med budgetansvar og ansvar for at visitere/godkende ansøgninger om hjælpemidler. Hjælpemidlerne kan ikke visiteres gennem Myndighed (visitationen), da disse typer hjælpemidler ikke kan visiteres i henhold til serviceloven. Økonomi: Omkostning ved udvidelsen og budgetønske: Frikøb af medarbejdere til undervisning i generel brandforebyggelse Frikøb af AMRgrupper til undervisning i konceptet Kursus for nøglepersoner/undervisere (kursusudgift til Nordjyllands Beredskab) Udgift til hjemmebesøg foretaget af Nordjyllands Beredskab Pulje til indkøb af brandforebyggende hjælpemidler I alt udgifter (budgetønske)