Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Holbæk Kommune. sundhedsprofil for holbæk Kommune
|
|
- Thorvald Olsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Holbæk sundhedsprofil for holbæk
2 Indhold Sådan står det til i Holbæk Fakta om Holbæk Fakta om undersøgelsen Livskvalitet og helbred Sundhedsadfærd Kroniske sygdomme Sammenfatning Yderligere oplysninger Titel»Hvordan har du det mini-sundhedsprofil for Holbæk «Forfatter Britta Ortiz Udgiver Sjælland Kvalitet og Udvikling, shuset Alleen Sorø kvalitetudvikling@regionsjaelland.dk Udgivet 11 Tryk Glumsø Bogtrykkeri A/S Oplag 2
3 Sådan står det til i Holbæk I 1 blev 2. borger i Holbæk inviteret til at deltage i den landsdækkende undersøgelse»hvordan har du det?«, som giver et billede af sundhedsvaner, sygelighed og trivsel i kommunen. Resultaterne af undersøgelserne forligger nu og giver os et godt afsæt for at tilrettelægge den fremtidige sundhedspolitik og iværksætte målrettede indsatser i forhold til sundhedsområdet. Holbæk kan desuden bruge undersøgelsen til at følge udviklingen, idet kommunen i 6 også lavede en sundhedsprofilundersøgelse. Denne undersøgelse konkluderede, at kommunens borgere i forhold til landsgennemsnittet havde særlige problemer med stress, sygefravær, samt i forhold til venner og bekendt, mindre kontakt og mulighed for hjælp. Den nye undersøgelse giver mulighed for igen at følge op på disse»advarselslamper«. Holbæk har allerede taget de første initiativer i forhold til mere målrettede sundhedsindsatser over for udsatte grupper og måling af den sociale kapital (trivsel) i et boligområde. I»Hvordan har du det?«bliver vi klogere på, om kommunens sundhedsfremmende og forebyggende indsatser følger det rigtige spor. Louise du Plessis de Richelieu Formand for Udvalget for Voksne sundhedsprofil for holbæk 3
4 Fakta om Holbæk Holbæk er købstaden og dens naturlige opland. Her bor ca. 7. indbyggere, hvoraf ca. halvdelen bor i byerne Holbæk, Jyderup og Tølløse. n har en smuk og varieret natur med et bakket istidslandskab og store skovarealer. n har lange kyststrækninger og rummer også en del af den opdyrkede Lammefjord. Udover den smukke natur er kommunen i besiddelse af forskellige attraktioner som andelslandsbyen Nyvang (et landsby kooperativ), Holbæk Museum samt særprægede kirker. Der er lokale musikog teateraktiviteter, og kommunen har et stort tilbud af fritidsaktiviteter. I Holbæk by ligger Holbæk Sygehus. Det er i Sjællands sygehusplan udpeget til at være akutsygehus. Holbæk er således et attraktivt, levende område, hvor der er vækst i befolkningsudviklingen. n er centralt beliggende på Sjælland og er et trafikknudepunkt der går tog til og fra København hver halve time. I bil kan København nås på ca. minutter. 8 procent af arbejdsstyrken har jobs inden for Holbæk området, medens 42 procent pendler - i hovedsagen til hovedstadsområdet. Borgerne i kommunen har en relativ høj uddannelsesmæssig baggrund, der er over gennemsnittet i Sjælland og en tilsvarende lavere ledighed. Den gennemsnitlige bruttoindtægt i Holbæk er på 26. kr. mod et regionsgennemsnit på 29. kr. Visionen for Holbæk er, at kommunen fortsat skal være et attraktivt sted at bo, arbejde og opleve. Vi vil bygge videre på vores erfaringer fra lokalfora modellen og udvikle en borgerkultur, som både giver plads til den enkelte og helheden. 4 sundhedsprofil for holbæk
5 Fakta om undersøgelsen 34. borgere i Sjælland, som var 16 år og derover, fik i foråret 1 tilsendt et spørgeskema. Der blev udsendt 2. skemaer til et repræsentativt udsnit af borgerne i hver kommune i regionen. I Holbæk valgte,1 procent at deltage i undersøgelsen, svarende til 1.12 borgere. Andelen ligger tæt på regionsgennemsnittet på, procent. Borgerne har kunnet vælge mellem at returnere spørgeskemaet i udfyldt stand eller besvare spørgsmålene elektronisk over internettet. Sundhedsprofilen i Sjælland og dermed også i Holbæk er en del af en landsdækkende undersøgelse. Der er nationalt nedsat et koordinerende udvalg med repræsentanter fra alle regioner, Danske er, KL, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Sundhedsstyrelsen og Statens Institut for Folkesundhed. Det koordinerende udvalg har udarbejdet 2 spørgsmål, der går igen over hele landet. Herudover har hver region og Statens Institut for Folkesundhed kunnet tilføje supplerende spørgsmål inden for områder, som den enkelte organisation har ønsket at belyse. I sundhedsprofilen oplyser borgerne om deres sundhedsadfærd i forhold til rygning, fysisk aktivitet, madvaner og alkoholforbrug, deres ønske om at ændre vaner, selvvurderet helbred, trivsel og kroniske sygdomme. Sjælland har lavet sundhedsprofilen i samarbejde med Hovedstadens Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhedsfremme. Der tages forbehold for de kommunale resultater på grund af spinkelt datamateriale. For resultater fordelt på uddannelsesniveau gælder det især for lang videregående uddannelse. sundhedsprofil for holbæk
6 Livskvalitet og helbred Selvvurderet helbred Borgernes vurdering af deres eget helbred, selvvurderet helbred, har vist sig at være et godt mål for risikoen for både sygelighed og dødelighed uafhængigt af andre faktorer. Langt den overvejende del af borgerne bedømmer deres helbred til at være godt. Andelen, der bedømmer deres helbred som mindre godt eller dårligt, er lidt lavere i Holbæk end regionsgennemsnittet, idet andelen udgør 1 procent i Holbæk mod 17 procent i regionen som helhed. Som det fremgår af figuren stiger andelen af borgere med mindre godt eller dårligt selvvurderet helbred med alderen 1. For de 6+ årige er der flere kvinder end mænd, der har et mindre godt eller dårligt selvvurderet helbred. Dette gælder både for Holbæk og regionen som helhed. Andelen med mindre godt eller dårligt selvvurderet helbred er højere for de 4+ årige mænd i Holbæk end regionsgennemsnittet, mens det omvendte gør sig gældende for kvindernes vedkommende. 1 For kvinder og mænd på både år og år: Manglende resultat på grund af for få besvarelser. 4 Selvvurderet helbred 3 Mindre godt/dårligt selvvurderet helbred fordelt på køn og alder Fremragende Vældig god God Mindre god Dårlig Alder 6 sundhedsprofil for holbæk
7 Stress Der er fokus på stress i medierne. Ordet stress er blevet en del af vores hverdagssprog, og i daglig tale forveksles stress ofte med det at have travlt. Akut stress kan være positivt, da det øger folks præstationsevne, mens langvarig stress kan medføre en øget risiko for en række sygdomme som f.eks. hjertekarsygdomme og depression. Stress kan også medføre en forværring af eksisterende sygdomme. Blandt de ca. procent af borgerne, der har det højeste stressniveau, er forekomsten højst hos de yngre kvinder samt blandt kvinder på 6 + år 1. Det gælder både i Holbæk og for regionen som helhed. Holbæk ligger over regionsgennemsnittet blandt kvinder i aldersgrupperne år og blandt de 6+ årige. For mændenes vedkommende ses samme tendens blandt de 4+ årige. I de øvrige grupper ligger andelen betydeligt lavere i Holbæk. Både i Holbæk og i regionen som helhed stiger andelen med højt stressniveau jo kortere uddannelse borgerne har. I Holbæk falder andelen således fra 16 procent blandt borgere med kort uddannelse til 8 procent blandt borgere med en lang videregående uddannelse. Faldet i regionen er fra 19 procent til 7 procent årige mænd: Manglende resultat på grund af for få besvarelser. 3 Andel med højt stressniveau fordelt på køn og alder Andel med højt stressniveau i forhold til uddannelsesniveau Alder Kort Mellemlang videreg. Lang videregående Uddannelse sundhedsprofil for holbæk 7
8 Socialt netværk Det er vigtigt for ens trivsel at have et socialt netværk. Oplevelse af om man har et socialt netværk, kan måles på, om man føler, at man har nogen at tale med, hvis man har problemer. Det sociale netværk har ofte også betydning for ens sundhedsvaner og overskud til at ændre vaner. 86 procent af borgerne i Holbæk oplyser, at de ofte eller for det meste har nogen at tale med, hvis de har problemer. sgennemsnittet er 8 procent. I Holbæk er det kun blandt de 4-64 årige mænd, at gennemsnittet er lavere end regionsgennemsnittet. 1 Ofte eller for det meste nogen at tale med ved problemer fordelt på køn og alder Alder 8 sundhedsprofil for holbæk
9 Sundhedsadfærd Rygning Rygning er den forebyggelige risikofaktor, der giver anledning til flest kroniske sygdomme i Danmark. Hvert år dør 14. danskere på grund af rygning, svarende til 26 procent af alle dødsfald. I Holbæk ryger 23 procent dagligt. Denne andel svarer til regionsgennemsnittet. Det er bemærkelsesværdigt, at andelen af årige kvinder, der er dagligrygere ligger 8 procent over regionsgennemsnittet 1, mens andelen for de 4+ årige kvinder ligger under regionsgennemsnittet. For mændenes vedkommende er der kun få forskelle mellem andelen i Holbæk og regionsgennemsnittet. Andelen af rygere er ikke ligeligt fordelt blandt befolkningen. Andelen af rygere falder jo længere uddannelse borgerne har. I Holbæk falder andelen således fra 24 procent blandt borgere med en kort uddannelse til 1 procent blandt borgere med en lang videregående uddannelse. På regionsplan er faldet fra 26 til 9 procent. Andelen af eks-rygere udgør 29 procent i både Holbæk og regionen som helhed årige mænd i Holbæk : Manglende resultat på grund af for få besvarelser. 3 Dagligrygere fordelt på køn og alder 3 Andelen af dagligrygere i forhold til uddannelsesniveau Alder Kort Mellemlang videreg. Lang videregående Uddannelse sundhedsprofil for holbæk 9
10 Alkohol Et højt forbrug af alkohol øger risikoen for at udvikle visse kræftsygdomme, mave-tarmsygdomme, hjerte-karsygdomme, leversygdomme, forhøjet blodtryk og spiller ofte en rolle i forhold til ulykker, selvmord og selvmordsforsøg samt forgiftninger. Et lavt forbrug er 7/14 genstande for henholdsvis kvinder og mænd per uge, mens et moderat forbrug er på max. 14/21 genstande for henholdsvis kvinder og mænd. Et højt forbrug udgør 1-34 genstande for kvinder og genstande for mænd, mens et meget højt forbrug er over 3 genstande per uge for både mænd og kvinder. Udover genstandsgrænserne indgår også elementerne rusdrikkeri og alkoholafhængighed, når man taler om risikabel alkoholadfærd. 21 procent af borgerne i Holbæk har en risikabel alkoholadfærd. sgennemsnittet er 22 procent. Som det fremgår af figuren, er andelen med en risikabel alkoholadfærd lavere i Holbæk inden for alle uddannelseskategorier i forhold til regionsgennemsnittet bortset fra lang videregående uddannelse. 6 Alkoholforbrug 2 Andel med risikabel alkoholadfærd i forhold til uddannelsesniveau Uddannelse Intet Lavt Moderat Højt Meget højt Kort Mellemlang videreg. Lang videregående 1 sundhedsprofil for holbæk
11 Fysisk aktivitet Fysisk inaktivitet øger risikoen for kroniske sygdomme som f.eks. hjerte-karsygdomme, sukkersyge, tyktarmskræft, brystkræft, knogleskørhed, visse psykiske lidelser samt faldulykker. Hvert år er 4. dødsfald Danmark relateret til fysisk inaktivitet. Den fysisk inaktive person kan forvente 8-1 færre leveår uden langvarig belastende sygdom end den fysisk aktive. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at alle voksne er fysisk aktive af moderat intensitet mindst 3 min. om dagen. Der er en tendens til, at borgere i Holbæk og generelt i regionen bliver mindre fysisk aktive med alderen. Holbæk skiller sig især ud fra regionsgennemsnittet ved, at andelen af fysisk inaktive er højere blandt de yngste mænd, mens andelen blandt de yngste kvinder er lavere end regions gennemsnittet. Desuden er anden blandt de 6+ årige kvinder og mænd noget højere end regionsgennemsnittet. For de 2-44 årige i Holbæk gælder det for kvinderne, at de går eller cykler hyppigere til arbejde eller studium end mænd. Det gælder også for kvinder i regionen som helhed 1. Andelen af fysisk inaktive falder med stigende uddannelsesniveau. Andelen i Holbæk blandt borgere med kort uddannelse er 4 procent mod 33 procent blandt borgere med lang videregående uddannelse (figur ikke vist) årige kvinder og for de 6+ kvinder og mænd: Manglende resultat på grund af for få besvarelser. 6 Fysisk aktive mindre end 3 min. pr. dag fordelt på køn og alder Manglende fysisk aktivitet til/fra arbejde/studium fordelt på køn og alder Alder Alder sundhedsprofil for holbæk 11
12 Madvaner De 8 kostråd fremsat af Ernæringsrådet lyder: Spis frugt og grønt 6 om dagen Spis fisk og fiskepålæg flere gange om ugen Spis kartofler, ris eller pasta og groft brød hver dag Spar på sukker især fra sodavand, slik og kager Spis mindre fedt især fra mejeriprodukter og kød Spis varieret og bevar normalvægten Sluk tørsten i vand Vær fysisk aktiv mindst 3 minutter om dagen. Ved en usund kost forstås i denne rapport en kost, der har et meget lavt indhold af frugt, grønt og fisk og et højt indhold af mættet fedt. Usund kost øger risikoen for hjerte-karsygdomme, overvægt og fedme, type 2 sukkersyge, knogleskørhed og visse former for kræft. Der er 12 procent af borgerne i Holbæk, der har usunde madvaner. Denne andel er lidt lavere end regionsgennemsnittet på 14 procent. Som figuren viser, er andelen, der spiser usundt afhængig af uddannelsesniveau, da andelen i Holbæk er 14 procent blandt borgere med en kort uddannelse og 2 procent blandt borgere med en lang videregående uddannelse. Andel med usunde madvaner i forhold til uddannelsesniveau 1 1 Kort Mellemlang videreg. Lang videregående Uddannelse 12 sundhedsprofil for holbæk
13 Vægt Danskernes gennemsnitlige vægt er stigende. Body Mass Index (BMI = vægten i kilo divideret med (højden i meter ganget med højde i meter) er et groft mål til at vurdere, om en person er undervægtig, normalvægtig eller overvægtig. Normalområdet ligger på mellem 18,-24,9. Hvis BMI er under 18, er personen undervægtig, og en person er moderat overvægtig, hvis BMI ligger mellem 2, og 29,9, mens en person er svært overvægtig, hvis BMI er 3, eller derover. Overvægt og især svær overvægt øger risikoen for en lang række kroniske sygdomme som f.eks. hjerte-karsygdomme, type 2 sukkersyge, slidgigt og visse former for kræft. Hvert år dør danskere på grund af overvægt. Andelen af moderat overvægtige i Holbæk er 36 procent mod 3 procent i Sjælland. Andelen af moderat overvægtige er stigende med alderen for kvinders vedkommende, mens andelen hos mændene er højst blandt de 4-64 årige mænd og udgør 1 procent. Den gennemsnitlige andel for hele regionen er på 28 procent for kvinder og 42 procent for mænd. I Holbæk er 1 procent af borgerne svært overvægtige, hvilket er en lidt lavere andel end regionsgennemsnittet på 16 procent. Blandt de 2-44 årige er andelen af svært overvægtige kvinder højere blandt kvinder end blandt mænd. Omvendt forholder det sig for aldersgrupperne 4-64 år og for de 6+ årige, hvor andelen af svært overvægtige mænd er højere end for kvinderne, og forskellen øges med alderen således, at andelen af svært overvægtige 6+ årige mænd er dobbelt så høj, nemlig 24 procent mod en andel på 12 procent hos kvinderne. 6 Moderat overvægtige fordelt på køn og alder 2 Svært overvægtige fordelt på køn og alder Alder Alder sundhedsprofil for holbæk 13
14 Motivation for at ændre vaner samt information og/eller tilbud fra egen læge Der er 14 procent af borgerne i Holbæk, der opfylder de officielle anbefalinger i forhold til rygning, alkohol, sund kost og fysisk aktivitet, hvilket ligger på niveau med regionsgennemsnittet på 13 procent. Det betyder ikke, at borgerne ikke er ønsker at ændre vaner i en sundere retning. Der eksisterer således inden for de fleste områder en udbredt ønske om at ændre vaner i en sundere retning inden for de fleste områder. Dette gælder dog ikke i forhold til ændring af alkoholvanerne blandt de borgere, der har en risikabel alkoholadfærd. Andelen inden for alle områder ligger i Holbæk over regionsgennemsnittet. Inden for de fire områder har borgere af egen læge hyppigst modtaget information og taget imod tilbud i forhold til rygning, nemlig hos 38 procent i Holbæk mod et regionsgennemsnit på 4 procent. Kun i henholdsvis 12 og 1 procent for henholdsvis Holbæk og regionen har borgere med risikabel alkoholadfærd modtaget information eller taget imod tilbud fra egen læge. 8 Ønsker at ændre adfærd og har fået information eller taget imod tilbud om hjælp fra egen læge Info/ tilbud hos egen læge - Info/ tilbud hos egen læge 1 Rygning Fysisk inaktivitet Risikabel alkoholadfærd Spiser usundt - Ønsker at ændre vaner - Ønsker at ændre vaner 14 sundhedsprofil for holbæk
15 Kroniske sygdomme Forekomst af kroniske sygdom findes i alle aldersgrupper. Forekomsten stiger dog med alderen for de fleste kroniske sygdomme. Dette gælder især for sygdomme som slidgigt, KOL og hjertekrampe og blodprop i hjertet, men ikke for sygdomme som migræne/hovedpine og allergi. I Holbæk er andelen med astma højere end regionsgennemsnittet. I forhold til alle de andre sygdomme er andelen lavere eller på højde med regionsgennemsnittet. 2 Andel med specifik kronisk sygdom 1 1 Diabetes Migræne/hovedpine Allergi Astma KOL Vedvarende psykiske sygdomme Forbigående psykiske sygdomme Rygsygdomme Slidgigt Hjertekrampe Blodprop i hjertet sundhedsprofil for holbæk 1
16 procent af borgerne i Holbæk har mindst én kronisk sygdom, mens 28 procent har mindst to kroniske sygdomme. stallene er henholdsvis 8 og 29 procent. Som det fremgår af figuren, stiger hyppigheden af én kronisk sygdom med alderen for begge køn. Figuren viser desuden, at kronisk sygdom er hyppigere hos kvinder end hos mænd i alle aldersgrupper. Dette gælder både for Holbæk og regionen som helhed. Det samme billede gør sig gældende, når man ser på personer, der har mindst to kroniske sygdomme bortset fra, at andelen er noget lavere i alle aldersgrupper. Det har ikke været muligt at lave en beregning for aldersgruppe årige i Holbæk, da datagrundlaget har været for spinkelt. Holbæk skiller sig ud fra regionsgennemsnittet ved, at andelen med mindst to kroniske sygdomme ligger noget højere blandt de 6+ årige for både mænd og kvinders vedkommende. 1 Andel med mindst én kronisk sygdom fordelt på køn og alder 6 Andel med mindst to kroniske sygdomme fordelt på køn og alder Alder Alder 16 sundhedsprofil for holbæk
17 Behov for hjælp Kronisk sygdom griber ind i den enkeltes liv og medfører hos nogle, at de bliver afhængige af hjælp fra andre. Dette gælder især, hvis man har mindst tre kroniske sygdomme. Det gælder især i forhold til at klare den daglige husholdning og i forhold til udadvendte aktiviteter. Især i forhold til andelen, der har svært ved at klare udadvendte aktiviteter, er andelen højere i Holbæk end regionsgennemsnittet. Besøg hos egen læge Mellem 8 og 9 procent af borgerne i Holbæk med mindst en kronisk sygdom har været hos egen læge inden for det sidste år. I regionen som helhed udgør andelen mellem 77 og 93 procent. I Holbæk er andelen højere end regionsgennemsnittet i aldersgrupperne fra år, mens andelen for kvindernes vedkommende ligger på regionsgennemsnittet. Den høje andel i alle aldersgrupper betyder, at borgerens praktiserende læge har rig mulighed for at motivere borgere til at ændre livsstil i en retning, som vil være hensigtsmæssig i forhold til at mindske generne i forhold til borgerens kroniske sygdom. Dette skal sammenholdes med, at en stor andel af de borgere, der har en kronisk sygdom og samtidig har usunde vaner, ønsker at ændre vaner i en sundere retning, hvilket tallene for den regionale sundhedsprofil viser. Andelen ligger her på højde med andelen blandt borgere uden kronisk sygdom. Svært ved at klare daglige gøremål blandt borgere med mindst 3 kroniske sygdomme 1 Andel med mindst én kronisk sygdom, der har været ved læge inden for det sidste år fordelt på køn og alder Personlig pleje Daglig husholdning Udadvendte aktiviteter Alder sundhedsprofil for holbæk 17
18 Sammenfatning Mange borgere i Holbæk er motiveret for at ændre vaner i en sundere retning. Andelen, der ønsker at ændre vaner inden for både rygning, fysisk inaktivitet, kost og alkohol ligger højere end regionsgennemsnittet. Blandt rygere og fysisk inaktive er der således ca. 7 procent, der ønsker at ændre vaner. I forhold til dem, der spiser usundt, ønsker 62 procent at spise sundere, mens andelen, der ønsker at ændre vaner i forhold til alkohol (blandt borgere med risikabel alkoholadfærd), er på 29 procent. Mønstret følger det, der er på regionsplan. Der er områder, hvor borgerne i Holbæk adskiller sig både positivt og negativt i forhold til regionen som helhed. Der er således færre, der har usunde madvaner og færre, der har en risikabel alkoholadfærd. Derimod er der en tendens til, at der er flere, især kvinder, der er fysisk inaktive. Andelen af moderat overvægtige ligger over regionsgennemsnittet for aldersgruppen 2-64 år. I forhold til svær overvægt er andelen i Holbæk højere end regionsgennemsnittet for alle over 4 år. I forhold til socialt netværk er der færre, der ofte eller for det meste har nogen at tale med ved problemer i Holbæk end i regionen som helhed. Selv om andelen i Holbæk er lavere, er andelen høj, da den ligger på mellem 79 og 9 procent. Inden for de kroniske sygdomme er det kun i forhold til astma, at hyppigheden er højere i Holbæk end regionsgennemsnittet. Inden for alle de andre kroniske sygdomme i undersøgelsen er hyppigheden i Holbæk lavere eller på højde med regionsgennemsnittet. Når man ser på, hvordan de kroniske sygdomme fordeler sig på alder og køn, viser det sig, at der er markant færre kvinder mellem 2 og 44 år, der har mindst én kronisk sygdom i Holbæk i forhold til regionsgennemsnittet. Omvendt er andelen af kvinder på 6+ år med mindst to kroniske sygdomme markant højere i Holbæk end regionsgennemsnittet. 18 sundhedsprofil for holbæk
19 Yderligere oplysninger Nogle af oplysningerne i denne rapport kan du finde i den samlede sundhedsprofil på ligesom du vil kunne finde mange andre resultater her. Oplysninger i forhold til data fordelt på køn og alder finder du imidlertid kun her i denne rapport. sundhedsprofil for holbæk 19
20
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse sundhedsprofil for slagelse Indhold Fokus på sundheden i Slagelse..................... 3 Fakta om Slagelse................................ 4 Fakta om
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge sundhedsprofil for køge Indhold Et tjek på Køges sundhedstilstand............................ 3 De sunde nærmiljøer.......................................
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Ringsted Kommune. sundhedsprofil for ringsted Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Ringsted sundhedsprofil for ringsted Indhold Sådan står det til i Ringsted........................ 3 Fakta om Ringsted............................... 4 Fakta
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød Kommune. sundhedsprofil for solrød Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød sundhedsprofil for solrød Indhold Om borgernes sundhed..................................... 3 Fakta om Solrød................................. 4 Fakta
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved sundhedsprofil for næstved Indhold Sådan er det i Næstved............................ 3 Lidt om Næstved................................. 4 Fakta om undersøgelsen....................................
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Faxe Kommune. sundhedsprofil for Faxe Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Faxe sundhedsprofil for Faxe Indhold Indledning................................................ 3 Beskrivelse af Faxe................................ 4 Fakta
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg Kommune. sundhedsprofil for Vordingborg Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg sundhedsprofil for Vordingborg Indhold Sådan ser sundhedstilstanden ud i Vordingborg...... 3 Fakta om Vordingborg............................ 4 Fakta
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde sundhedsprofil for roskilde Indhold Sundhed i Roskilde............................... 3 Fakta om Roskilde............................... 4 Fakta om
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø Kommune. sundhedsprofil for Sorø Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø sundhedsprofil for Sorø Indhold Om borgernes sundhed..................................... 3 Fakta om Sorø................................... 4 Fakta om
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lolland Kommune. sundhedsprofil for lolland Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lolland sundhedsprofil for lolland Indhold Lolland s sundhedsprofil - og hvad så?............... 3 Om Lolland..................................... 4 Fakta om
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Stevns Kommune. sundhedsprofil for Stevns Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Stevns sundhedsprofil for Stevns Indhold Hvordan har du det?....................................... 3 Lidt om Stevns.................................. 4 Fakta
Læs mereHvordan har du det? Regional mini-sundhedsprofil for Region Sjælland SUNDHEDSPROFIL FOR REGION SJÆLLAND
Hvordan har du det? Regional mini-sundhedsprofil for Region Sjælland SUNDHEDSPROFIL FOR REGION SJÆLLAND Indhold Sådan står det til i Region Sjælland............................ 3 Fakta om Region Sjælland...................................
Læs mereBefolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:
Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt
Læs mereDette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.
Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,
Læs mereBefolkning i Slagelse Kommune
Befolkning i Slagelse Kommune Befolkningsudviklingen har stor betydning for, hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt hvordan udgifterne må forventes at udvikle sig i de
Læs mereSundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18
Sundhedsprofil 2013 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal
Læs mereHvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland
Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland Odsherred Kommunesocialgrupper i Region Sjælland Kommune socialgruppe 1 Kalundborg Holbæk Lejre Roskilde Greve Kommune socialgruppe 2 Kommune socialgruppe
Læs mereSundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner
Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter
Læs mereDenne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første
SUNDHEDSPROFIL 2013 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første Sundhedsprofil i Region Sjælland blev lavet.
Læs mereNOTAT. Allerød Kommune
NOTAT Resume Sundhedsprofil Allerød 2010 Hvad er sundhedsprofilen? Sundhedsprofilen er baseret på spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 2010, som blev udsendt til en kvart million danskere fra 16
Læs mereSundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 Resultatet for Skanderborg Kommune
Notat 25. maj 2018 Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 Resultatet for Kort om sundhedsprofilen Sundhedsprofilen "Hvordan har du det? 2017" er en spørgeskemaundersøgelse blandt borgere i. Undersøgelsen
Læs mereUddrag af Sundhedsprofil 2010 for Høje-Taastrup Kommune
Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Høje-Taastrup Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Høje-Taastrup Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed
Læs mereSUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017 Sundhedsprofil 2017 Folkesundheden blandt københavnerne på 16 år og derover baseret
Læs mereGladsaxe Kommunes Sundhedsprofil 2010
GLADSAXE KOMMUNE Forebyggelses-, Sundheds- og Handicapudvalget 16.03.2011 Bilag 3. Gladsaxe Kommunes sundhedsprofil 2010 NOTAT Dato: 17.02.2011 Af: Annemette Bundgaard Gladsaxe Kommunes Sundhedsprofil
Læs mereUddrag af Sundhedsprofil 2010 for Ballerup Kommune
Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes
Læs mereUddrag af Sundhedsprofil 2010 for Gentofte Kommune
Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes
Læs mereBilag - Sundhedsprofil Frederikssund
Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af
Læs mereSundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det?
Dato 03.03.14 Dok.nr. 31375-14 Sagsnr. 14-2398 Ref. anfi Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Varde Kommune Demografiske tal Aldersfordeling 16-24 år 25-34 år 35-44 år 45-54 år 55-64 år 65-74 år 75
Læs mereSundhedsprofilen Hvordan har du det? Data for Skanderborg Kommune. Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget Den 4.
Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 - Data for Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget Den 4. april 2018 Kort om undersøgelsen Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 : Indeholder oplysninger
Læs mereHighlights fra Sundhedsprofilens resultater Status og udvikling i befolkningens trivsel, sundhed og sygdom
Highlights fra Sundhedsprofilens resultater Status og udvikling i befolkningens trivsel, sundhed og sygdom Ved Mahad Huniche, direktør for Produktion, Forskning og Innovation, Region Sjælland Agenda 1.
Læs mereNYT NYT NYT. Sundhedsprofil
NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.
Læs mereSundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune
Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Indledning Sundhedsprofil for Region og Kommuner 2013 er den tredje sundhedsprofil udgivet af Forskningscenteret for Forebyggelse og Sundhed, Region
Læs mereSundhedsprofil for Nordjylland 2017
Sundhedsprofil for Nordjylland 2017 Forord Denne pjece er et sammendrag af udvalgte resultater fra undersøgelsen Hvordan har du det? 2017. Pjecen har til formål at give et kort indblik i nogle af de udfordringer
Læs mereAntal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100
Sundhedsprofil 2017 Antal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100 Baggrund Sundhedsprofilen, 2017 viser, hvordan det går med trivsel, sundhed og sygdom blandt unge og voksne
Læs mereRevision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune
Udkast Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 - Med hjertet i midten Byrådets Vision Ringsted, en kommune med sunde og fysisk aktive borgere 1 Sundhedspolitikken består - efter et kort
Læs mereUdfordringer for sundhedsarbejdet
Bilag 1 Sundhedsprofil af Faaborg-Midtfyn kommune I 2010 gennemførtes en undersøgelse af borgernes sundhed i kommunerne i Danmark som er samlet i regionale opgørelser, hvor kommunens egne tal sammenholdes
Læs mereSundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011
Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Lene Hammer-Helmich, Lone Prip Buhelt, Anne Helms Andreasen, Kirstine Magtengaard Robinson, Charlotte Glümer Oversigt Baggrund Demografi
Læs mereUddybende om emner, som relaterer sig til udfordringsbilledet som beskrevet i plenum. Sygelighed Unge
UDDYBENDE SESSION UDDYBENDE TALPRÆSENTATION Uddybende om emner, som relaterer sig til udfordringsbilledet som beskrevet i plenum Sygelighed Unge SYGELIGHED Disposition: Hvordan står det til Kronisk sygdom
Læs mereSundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland
Sundhedsprofil 2013 Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Forord Denne pjece er et sammendrag af nogle af de mange resultater fra Region Nordjyllands Sundhedsprofil 2013. Pjecen giver et kort indblik
Læs mereDin livsstil. påvirker dit helbred
Din livsstil påvirker dit helbred I denne pjece finder du nogle råd om, hvad sund livsstil kan være. Du kan også finde henvisninger til, hvor du kan læse mere eller få hjælp til at vurdere dine vaner.
Læs mereHvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet
Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,
Læs mereFakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed
Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Årsager: Hvorfor er der social ulighed
Læs mereHandleplan for sundhedspolitikken
Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde
Læs mereSundhedsudgifter til personer med kroniske sygdomme i Københavns Kommune
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen 1. Indhold Sundhedsudgifter til personer med kroniske sygdomme i Københavns Kommune 1. Indhold... 2 2. Sammenfatning... 3 4. Københavnernes sundhedsadfærd...
Læs mereSundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød
Sundhedsprofil 2013 Rudersdal Kommune RUDERSDAL KOMMUNE Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej 36 3460 Birkerød Åbningstid Mandag-onsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17 Fredag kl. 10-13
Læs mereUdkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014
Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 - Med hjertet i midten Byrådets Vision Ringsted, en kommune med sunde og fysisk aktive borgere 1 Indhold: 1. Indledning ved Ringsted
Læs mereRegion Hovedstaden Tal for Region Hovedstaden
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING...... Dagligrygning (234.400 personer i regionen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere (63.800 personer i regionen) 16 18 14
Læs mereHøje-Taastrup Kommune. Høje-Taastrup Kommune Tal for 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning (7.100 personer i kommunen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere (2.400 personer i kommunen) 16 18 21
Læs mereHalsnæs Kommune. Halsnæs Kommune Tal for 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning (5.200 personer i kommunen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere 16 20 24 17 23 24 12 6 8 8 7 8 8 6 ALKOHOL.......
Læs mereFuresø Kommune. Furesø Kommune Tal for 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning (4.200 personer i kommunen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere (900 personer i kommunen) 16 13 16 11
Læs mereFuresø Kommune. Furesø Kommune Tal for 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning (4.200 personer i kommunen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere (900 personer i kommunen) 16 13 16 11
Læs mereHørsholm Kommune. Hørsholm Kommune Tal for 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning (2.000 personer i kommunen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere (600 personer i kommunen) 16 10 12 9
Læs mereGlostrup Kommune. Glostrup Kommune Tal for 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning (3.100 personer i kommunen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere 16 17 19 16 12 21 14 6 7 9 6 11 6 6 ALKOHOL.......
Læs mereDragør Kommune. Dragør Kommune Tal for 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere 16 12 11 13 13 13 10 6 5 5 4 10 3 5 ALKOHOL....... Storforbrug af
Læs mereREGION HOVEDSTADEN Multisygdom definition: 3 eller flere samtidige kroniske sygdomme
Skema med data fra Sundhedsprofil 2017 Kronisk sygdom Prævalens og Incidens begrebsafklaringer relateret til Sundhedsprofilen 2017 - kronisk sygdom Prævalens Forekomst af kronisk sygdom. Samlet antal borgere
Læs mereUddrag af Sundhedsprofil 2010 for Allerød Kommune
Uddrag af Sundhedsprofil 20 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 20 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes Lene
Læs mereRubrik. Hvordan har du det? Sønderborg Kommune. - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 1/14
Rubrik Hvordan har du det? - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 Sønderborg Kommune 1/14 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUND... 3 2. SUCCESER OG UDFORDRINGER... 3 3. ULIGHED I
Læs mereUddrag af Sundhedsprofil 2010 for Københavns Kommune
Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Københavns Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Københavns Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder
Læs mereTabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget Resultater fra Sundhedsprofilen 2013 Sundhedsprofilen 2013 er udarbejdet af Region Hovedstaden,
Læs mereUddrag af Sundhedsprofil 2010 for Halsnæs Kommune
Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes
Læs mereUddrag af Sundhedsprofil 2010 for Herlev Kommune
Uddrag af Sundhedsprofil 10 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 10 for Kommune 11 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes Lene
Læs mereDer har været en positiv udvikling i andelen af dagligrygere og storrygere siden 2010 dog ses en tendens til stagnation siden 2013.
ET SPADESTIK DYBERE INTRODUKTION Dette er en uddybning af de grafikker og informationer der kan findes i SUND ODENSE Hvordan er sundheden i Odense 2017?. For hver indikator er vist udviklingen fra 2010
Læs mereHvordan har du det? 2010
Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet
Læs mereHvordan har borgerne det i Region Hovedstaden? - Et udpluk af profilens resultater. Videnskabelig medarbejder Maj Jeppesen
Hvordan har borgerne det i Region Hovedstaden? - Et udpluk af profilens resultater Videnskabelig medarbejder Maj Jeppesen Fokusområder Rygning (dagligrygning, passiv rygning, rygning i hjem med børn) Alkohol
Læs mereHvordan har du det? 2017
#RMsundhedsprofil Hvordan har du det? 2017 Sundhedskoordinationsudvalget 4.4.18 Finn Breinholt Larsen Marie Hauge Pedersen www.defactum.dk 1 Hvordan har du det? 2017 Hvordan har du det? er en del af en
Læs mereHorsens kommunes sundhedsprofil. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed
Horsens kommunes sundhedsprofil Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Hvad er sundhed? WHO s definition af sundhed - Sundhed er en tilstand af fuldkommen fysisk, psykisk og social trivsel og ikke
Læs mereMødesagsfremstilling
Mødesagsfremstilling Social- og Sundhedsforvaltningen Social- og Sundhedsudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 12-04-2011 Dato: 04-04-2011 Sag nr.: 34 Sagsbehandler: Marianne Hallberg Eshetu Kompetence: Fagudvalg
Læs mere2. RYGNING. Hvor mange ryger?
SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8- år tidligere
Læs mereHvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark Lektor Peter Lund Kristensen
Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2010-2017 Lektor Peter Lund Kristensen Baggrund o Aftale om sammenlignelige sundhedsprofiler for alle kommuner i Danmark
Læs mereSundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010
FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på
Læs mereResultater fra to sundhedsprofilundersøgelser af borgere i Svendborg Kommune
Notat Resultater fra to sundhedsprofilundersøgelser af borgere i Svendborg Kommune BAGGRUND I 2017 er både voksne samt børn og unge i Svendborg Kommune blevet spurgt om sundheds-, sygdom- og trivselsmæssige
Læs mereSundhedsprofil Indhold og opmærksomhedspunkter ved sammenligning af resultater med sundhedsprofilen 2010
Sundhedsprofil 2013 Indhold og opmærksomhedspunkter ved sammenligning af resultater med sundhedsprofilen 2010 Formål Præsentation af nye spørgsmål i profilen 2013 Hvordan opgøres spørgsmålene? Tolkning
Læs mereKapitel 3. Kost. Tabel 3.1 Anbefalinger for energifordeling i kosten
Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge De unge spiser oftere mere
Læs mere3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020
3.1 SUNDHED Randers Kommune - Visionsproces 2020 Forekomst af udvalgte sygdomme i 7- byerne Procent af de adspurgte (voksne) Bronkitis, for store lunger, rygerlunger Blodprop i hjertet Diabetes Muskel/skelet
Læs mereHørsholm Kommune Side 2 af 7 Bilag 1, Plejeboliganalyse. Hørsholm Kommune. 24. august
Hørsholm Kommune Side 2 af 7 Hørsholm Kommune 24. august 2018 Hørsholm Kommune Side 3 af 7 Indholdsfortegnelse 1 Uddybning af baggrundsfaktorer...3 1.1 Sociale faktorer og levevilkår i Hørsholm Kommune...3
Læs mereDel 2. KRAM-profil 31
Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK 2015
SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale
Læs mereUngeprofil Allerød Kommune. De unges sundhedsadfærd
Ungeprofil Allerød Kommune De unges sundhedsadfærd Udarbejdet af forebyggelsesenheden Allerød Kommune 07.07.2014 Indhold Sundhedsprofil for unge i Allerød Kommune... 2 Udtræk fra Statistikbanken... 3 Rygning...
Læs mereDen Nationale Sundhedsprofil
Den Nationale Sundhedsprofil 2017 www.danskernessundhed.dk Anne Illemann Christensen Forskningschef Statens Institut for Folkesundhed 7. juni 2018 Danskeres sundhed Spørgeskemaet Nationale undersøgelser
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK 2015
SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn
Læs merePSYKISK VELBEFINDENDE OG LIVSKVALITET... 2. Søvn... 2. Selvvurderet helbred...6. Stress... 10. Højt stressniveau... 10
Indhold PSYKISK VELBEFINDENDE OG LIVSKVALITET... 2 Søvn... 2 Selvvurderet helbred...6 Stress... 10 Højt stressniveau... 10 Generet af psykiske symptomer... 14 Meget generet af psykiske symptomer... 14
Læs mereRygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.
Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.dk Rygning, alkohol, kost, fysisk aktivitet og overvægt Udviklingen
Læs mere3.2 Specifikke sygdomme og lidelser
Kapitel 3.2 Specifikke sygdomme og lidelser 3.2 Specifikke sygdomme og lidelser Dette afsnit handler om forekomsten af en række specifikke sygdomme og lidelser, som svarpersonerne angiver at have på nuværende
Læs mereWorkshop: Sundhedsprofilen i spil i det politiske system Lancering 20. januar 2011
Workshop: Sundhedsprofilen i spil i det politiske system Lancering 20. januar 2011 Lars Iversen Sundhedsudvalgsformand Hørsholm kommune Charlotte Glümer, Forskningsleder, Forskningscenter for Forebyggelse
Læs meregladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe
gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK
INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund
Læs mereUdviklingen indenfor: Helbred og trivsel Sygelighed Sundhedsvaner Mental sundhed
UDVIKLING HELBRED OG TRIVSEL TALPRÆSENTATION MED AFSÆT I UDVIKLINGEN Udviklingen 2010-2013-2017 indenfor: Helbred og trivsel Sygelighed Sundhedsvaner Mental sundhed UDVIKLING I HELBRED OG TRIVSEL Udfordringsbilledet
Læs mereaf borgerne i Rudersdal Kommune har en kronisk sygdom
49 % af borgerne i Rudersdal Kommune har en kronisk sygdom RUDERSDAL KOMMUNE Øverødvej 2, 2840 Holte Tlf. 46 11 00 00 Fax 46 11 00 11 rudersdal@rudersdal.dk www.rudersdal.dk Åbningstid Mandag-onsdag kl.
Læs mereKapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer
Kapitel 7 Ophobning af KRAM-fa k t o rer Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer 65 Dagligrygere spiser generelt mere usundt og har oftere et problematisk alkoholforbrug end svarpersoner, der ikke ryger
Læs mereSundhedsprofil 2017 Sundhedspolitik
Sundhedsprofil 2017 Sundhedspolitik 2016-2019 V. Centerchef Ulla Callesen Sundheds- og Omsorgscentret Tirsdag den 25. september 2018 Den kommende time Resultater fra sundhedsprofilen Sundhedspolitikken
Læs mereFOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL
FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på
Læs mereSundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner
Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner Sundhedstopmøde Gerlev Idrætshøjskole 24. marts 2014 Inger Helt Poulsen, Kvalitet og udvikling Indhold 1. Fakta om Sundhedsprofilen 2. National Sundhedsprofil
Læs mereSådan står det til med Sundheden i Nordjylland resultater. 12. september 2007 Niels Kr. Rasmussen
Sådan står det til med Sundheden i Nordjylland resultater 12. september 2007 Niels Kr. Rasmussen Afrapportering Kommuneresultater: Spørgeskema med svarfordelinger Standardtabeller for et antal indikatorer
Læs mereFOA-medlemmernes sundhed
FOA Kampagne og Analyse 9. juni 2015 FOA-medlemmernes sundhed Statens Institut for Folkesundhed (SIF) har for FOA foretaget en undersøgelse af FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på den store nationale
Læs mereSUNDHEDSPROFIL 2017 REGION SJÆLLAND. Rettelser. Rettelser til Sundhedsprofil 2017, Region Sjælland
SUNDHEDSPROFIL 2017 REGION SJÆLLAND Rettelser Print dette dokument ud og læg det ind i den trykte rapport Følgende rettelser er foretaget: Kapitel 4: Sundhedskompetence (tabel 4.4.1 og 4.4.2) - Tallene
Læs mere10. DE ÆLDRES SUNDHED
SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 10. DE ÆLDRES SUNDHED Sundhedsprofilen for ældre beskriver sundhedsvaner og sundhedstilstand blandt etnisk danske personer i aldersgruppen 65-102 år i Region
Læs mereKapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?
Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten
Læs mere