Praktikstedsbeskrivelse og Uddannelsesplan. Pædagogstuderende i 2. praktik

Transkript

1 Praktikstedsbeskrivelse og Uddannelsesplan Pædagogstuderende i 2. praktik 1

2 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Telefonnr.: Adresse: Pinjevejens Børnehus Pinjevej Kolding Telefonnr.: Hjemmesideadresse: Institutionsleder: Kontaktperson for praktik i Pædagoguddannelsen. Kommunal: pinjevejen@kolding.dk Kirsten Bruun Johannessen. Kirsten Bruun Johannessen X Privat: Regional: Institutionstype: Antal børn: Aldersgruppe: Antal stuer/ afdelinger: Åbningstid: Integreret daginstitution med afdeling nord og syd. 125 børn. 0-6 år. Vuggestuen består af 36 vuggestuepladser fordelt på 3 stuer. Børnehaven består af 89 børnehavepladser fordelt på 4 stuer. Mandag torsdag Fredag Særlige forhold omkring Der indhentes straffe- og børneattest 2

3 ansættelsen: Ansatte: (pædagogiske faggrupper, andre faggrupper) Praktikvejledernes kvalifikationer: Formål: Beskrivelse af brugergruppen: Leder, 2 souschefer, pædagoger, pædagogmedhjælpere, pædagogstuderende, PAU elever, støttepædagoger, kompetencepædagoger, ressourcepædagog, personale i flexjob, køkkendame og i perioder medarbejdere ansat i jobtræning. En pædagogisk grunduddannelse. Pixi vejleder uddannelse eller vejleder diplom Dagtilbudsloven www. Retsinformation.dk Vi er en integreret institution med 125 børn fra 0-6 år. Institutionen er beliggende i Koldings nordvestlige bydel. Børnene kommer primært fra lokalområdet dvs. parcelhusområde, rækkehusbebyggelse og etagebyggeri. Vi har 46,5 % tosprogede familier som brugere af huset. Arbejdsmetoder: Det pædagogiske grundlag: Den vigtigste opgave i Pinjevejens Børnehus er, at varetage de i dagtilbudsloven fastsatte mål for dagpasning. Vi skaber de rammer, der er nødvendige for, at børnene får mulighed for at udvikle sig bedst muligt. Vi arbejder målrettet for at give børnene den bedst mulige grad af omsorg, nærvær og respekt. Formålet med dette er at opnå god trivsel, udvikling og læring for det enkelte barn. Vi arbejder med lærerplaner, som et bevidst pædagogisk redskab i hverdagen. Se endvidere Kolding kommunes lærerplaner Endvidere arbejder vi med: Børnemiljø og design. Kompetencehjul. Handleplaner. 3

4 KRAP Social inklusion Arbejdsmiljø Anerkende pædagogik Fri for mobberi Tværprofessionelt samarbejde inog eksternt: Støttepædagoger, talepædagog, sprogpædagog, fysioterapeut, specialpædagoger, psykologer og sundhedsplejerske. Familiekonsulenter, familierådgivere, pædagogisk konsulent på specialområdet, småbørnskonsulent og andre. Arbejdsforhold Forventes den studerende at arbejde alene? Ved bekræftelse: Hvor meget og hvordan? Øvrige oplysninger: Den studerende vil i ydertimerne kunne være alene på stuen, men der vil altid være en pædagog i huset. Den studerende skal på to forbesøg. Første gang med ledelsen, hvorefter der træffes beslutning omkring stuetilknytning og vejleder. Anden gang med vejleder, hvor den studerende skal medbringe sin praktikforberedende opgave. Den afsluttende opgave skal afleveres til vejleder samme dag, den afleveres til seminariet. 4

5 Uddannelsesplan for de 4 praktikperioder. Praktikstedet skal jævnfør Bekendtgørelsens 9 stk. 2 udfærdige Uddannelsesplan for de praktikperioder, praktikstedet kan modtage studerende. Planen skal udarbejdes i overensstemmelse med kompetencemålene for de relevante praktikperioder med angivelse af relevant litteratur, organisering af praktikvejledning og af kontakt til professionshøjskolen. Uddannelsesplanen udarbejdes i samarbejde med professionshøjskolen. Formålet med uddannelsen er, at den studerende erhverver sig professionsrelevante kompetencer, viden og færdigheder til selvstændigt og i samarbejde at udøve, udvikle og formidle udviklings-, lærings- og omsorgsopgaver i et samfundsmæssigt perspektiv. Uddannelsen består af en fællesdel Grundfagligheden, og en specialiseringsdel. Den studerende vælger efter gennemførelse af fællesdelen Grundfagligheden at specialisere sig inden for et af følgende: Dagtilbudspædagogik Skole- og fritidspædagogik. Social- og specialpædagogik. Specialiseringsmuligheder: Hvilke specialiseringsmuligheder kan praktikstedet tilbyde? Dagtilbudspædagogik Skole- og fritidspædagogik Social- og specialpædagogik Valgfagsområder: Primær x Sekundær x Følgende emneområder er valgfag for de studerende i løbet af uddannelsen. Her kan sætte X eller beskrives mere uddybende under hvert punkt ved behov. 1) Kreative udtryksformer 2) Natur og udeliv 3) Sundhedsfremme og bevægelse 4) Medier og digital kultur 5

6 5) Kulturprojekter og kulturelt iværksætteri 6) Social innovation og entreprenørskab 7) Kulturmøde og interkulturalitet Uddannelsesplan for Specialiseringsdelen - Dagtilbudspædagogik Pædagoger med denne specialisering har særlige kompetencer til at arbejde inden for den del af det pædagogiske arbejdsområde, der retter sig mod 0-5 årige. De vil i særlig grad have kompetencer til at skabe og udvikle pædagogiske miljøer og aktiviteter, hvor der på et pædagogisk fagligt grundlag skabes optimale betingelser for et stimulerende og trygt børneliv. Specialiseringsdelen er delt op i 4 områder: 1. Barndom, kultur og læring. 2. Profession og organisation. 3. Relation og Kommunikation 2. praktikperiode. 4. Samarbejde og udvikling 3. praktikperiode. De første to områder stifter den studerende kendskab til på professionshøjskolen. Område 3 og 4 er praktikperioder. Institutionen beskriver praktikperiodens indhold i nedenstående skema. Den studerende sikrer sig optimal progression i uddannelsesforløbet ved at inddrager erfaring, teorikendskab og refleksioner fra 1. praktik og specialiseringsdelens område 1 og 2 i praktikken. 6

7 2. praktik - Relation og Kommunikation. Området retter sig mod relationer, samspil og kommunikation i pædagogisk praksis med 0-5 årige børn, herunder betydningen af børns forskellige livsbetingelser for trivsel, relationer og kommunikation. Kompetencemål: skabe relationer til det enkelte barn og børnegruppen, støtte børnene i at indgå i relationer til hinanden, støtte udviklingen af børns kommunikative kompetencer, beherske professionel kommunikation samt reflektere over sine egen evner til at kommunikere og indgå i relationer. Vidensmål: Det 0-5 årige barns forudsætninger og udviklingsmuligheder, herunder børn med særlige behov Tilrettelægge differentierede pædagogiske aktiviteter gennem analyse af børns forudsætninger, interaktion og kommunikation. Dagligt og gennem kollegial sparring Efteruddannelse af personale bl.a. social inklusion, KRAP og anerkende pædagogik ved Niels Elkjær. Af metoder anvender vi bl.a. kognitiv sagsformulering, ressourceblomsten, SMITTE modellen Gør brug af eksterne samarbejdspartnere bl.a. ved sparring Kompetencehjulet. Læringsrum hvor der er en forventning om, at den studerende afprøver teori og bruger sin praksiserfaring. En vejledning i forhold til børn i udsatte positioner. Den studerende er med til udarbejdelse af kompetencehjul. Gennem refleksion og vejledning. Vi skaber rum for læring. Vi støtter den studerendes tilegnelse af viden og færdigheder i praktikken bl.a. ved at instruere, understøtte og rådgive den studerende. 7

8 Vidensmål: Samspil og interaktion samt relationernes betydning for det 0-5 årige barns leg, læring, socialisering, trivsel og udvikling. Skabe nærværende relationer og understøtte det enkelte barns udfoldelsesog deltagelsesmuligheder i fællesskabet Vi tilstræber at arbejde ud fra det nye børnesyn. Vi arbejder med differenceret læring og social inklusion. Læringsrum hvor der er mulighed for og forventning om refleksion og udvikling. Vi forventer, at den studerende er en aktiv aktør i den pædagogiske hverdag. Derudover støtter vi den studerendes tilegnelse af viden og færdigheder i praktikken bl.a. ved at understøtte, inspirere og rådgive den studerende. Vidensmål: Dialog og professionel kommunikation Kommunikere nuanceret, præcist og forståeligt med børn, familier og kollegaer Arbejder med KRAP, social inklusion og sprogpakken. Arbejder med eksterne samarbejdspartnere. Kommunikation generelt både med børn, familier og kollegaer Kommunikation i hverdagen. Sparring på svære samtaler Til møder forventer vi, at den studerende er synlig og aktiv. Gensidig refleksion fra vejleder og den studerende bla. ved hjælp at dokumentations- og portfolioarbejde. Derudover støtter vi den studerendes tilegnelse af viden og færdigheder i 8

9 praktikken bl.a. ved at give feedback, understøtte og rådgive den studerende. Vidensmål: Leg, legeteorier og legekulturer Rammesætte børns leg Via vores lærerplans temaer KRAP Social inklusion og differentiering Den studerende får mulig for, og vi har en forventning om, at den studerende afprøver egne ideer og teorier. Gensidig refleksion. Vi støtter den studerendes tilegnelse af viden og færdigheder i praktikken bl.a. ved at inspirere, understøtte og rådgive den studerende. Vidensmål: Kropslig, kreativ, musisk og æstetisk læring og udfoldelse i pædagogisk praksis Målsætte, tilrettelægge og evaluere pædagogiske aktiviteter, og generelt motivere og understøtte børns leg og æstetiske, musiske og kropslige udfoldelse. Vi har som pædagoger vores præferencer indenfor de 6 lærerplanstemaer. Vi tilbyder vejledning med kolleger i huset, som har en specifik viden om ovenstående. Vi understøtter den studereden i at målsætte, tilrettelægge og evaluere via SMITTE modellen. Vi støtter den studerendes tilegnelse af færdigheder i praktikken bl.a. ved at inspirere, understøtte og rådgive den studerende. 9

10 Vidensmål: Omsorg, sundhedsfremmende og forebyggende arbejde Vi arbejder ud fra KRAP og kompetencehjulet. Tilrettelægge, gennemføre og evaluere indsatser for omsorg, sundhed og forebyggelse Vejledning i forhold til sundhed og forebyggelse og udarbejdelse af kompetencehjul. Gensidig refleksion. Institutionen som praktiksted. Er der særlige forventninger til den studerendes forudsætninger? Angivelse af relevant litteratur: Organisering af vejledningen: A) Hvordan fastlægges og udarbejdes individuel uddannelsesplan for den studerende? B) Hvordan inddrages den studerendes dokumentations- og portfolioarbejde i Vi forventer, at den studerende tager ansvar for egen læring. Vi forventer, at den studerende er modtagelig for netop den læring, der er i vores daginstitution. Den studerende skal bruge sin egen praksiserfaring og arbejde med en begyndende teoretisk refleksion. KRAP Peter Storgård og Lene Metner. Godt for børn Niels Elkjær Krog og Lotte Secher. Sundhedspædagogik børnehave en redskabsbog til inklusion og anerkendelse af Anette Schulz og Ulla Pedersen At blive et med sig selv af Lise Gullestrup Aftales i samarbejde med den pågældende vejleder. Sprogtilegnelse i et inkluderende perspektiv. Dafolo A: i vejledningen. B: den studerende skal til hver vejledning lave en dagsorden med udgangspunkt i 10

11 vejledningsprocessen? C) Hvordan og hvornår gives der vejledning? dokumentations- og portfolioarbejde (hvornår den afleveres aftales med vejlederen) samt skrive referat som afleveres til vejlederen. C: 1,5 times vejledning om ugen Modulets evaluering. Her formuleres hvordan den studerendes læringsudbytte evalueres ved 2/ 3 af praktikperioden. Organisering af kontakt til uddannelsesinstitutionen. Herunder en kort beskrivelse af hvordan institutionen forholder sig, hvis der er bekymring/problemer i praktikforløbet. Den studerendes arbejdsplan: Skriftlig evaluering ud fra de læringsmål der er opstillet. Ud fra UCsyds matrix Ved bekymring tages dette op til først kommende vejledning. Herefter kontaktes ledelsen, hvorefter der etableres en kontakt til UCSyd. Der arrangeres et møde hvor en repræsentant fra UCsyd deltager, den studerende, vejleder og en ledelsesperson. På dette møde udarbejdes der en handleplan for det videre forløb. Aftales med souschefen. 11