Akademikere i regionerne. Fagligheder i spil i fællesskab
|
|
- Gerda Lorentzen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Akademikere i regionerne Fagligheder i spil i fællesskab
2 2 Cand.sCient en er med til at stille den rigtige diagnose Vi får indimellem hasteprøver ind, hvor vi skal svare inden for få timer, fordi der ligger et svært sygt barn på en afdeling. i den slags situationer er det er afgørende, at vi stiller diagnosen nu og ikke om to dage. Mette Christensen, seniorspecialist og klinisk laboratoriegenetiker, Region Hovedstaden
3 Cand.scient en er med til at stille den rigtige diagnose 3 Cand.scient en er med til at stille den rigtige diagnose Mette Christensen og hendes kolleger er ofte de første, der ved, når en patient i Danmark har en sjælden arvelig stofskiftesygdom. Deres undersøgelser og analysearbejde i laboratoriet kan betyde liv eller død for patienterne. Når et barn bliver født i Danmark, har han eller hun i sjældne tilfælde en alvorlig arvelig stofskiftesygdom, som er meget vigtig at opdage med det samme. Det er en af grundene til, at alle nyfødte børn inden for deres første levedøgn får et lille stik i hælen, hvor de blandt andet bliver testet for stofskiftesygdommen MCADD. Hvis resultatet af blodprøven er positiv, lander den til nærmere analyse hos Mette Christensen og hendes kolleger på Metabolisk Laboratorium, der er en del af Klinisk Genetisk Afdeling på Rigshospitalet. Vi er stedet i Danmark, der stiller denne her type diagnose. For barnet og forældrene gør det en kæmpe forskel, om vi får stillet den rigtige diagnose hurtigt. Hvis vi konstaterer, at et barn har fx MCADD, kan det betyde, at barnet kan blive sat i behandling med det samme og leve et godt liv, selvom det har denne her sygdom, forklarer seniorspecialist og klinisk laboratoriegenetiker Mette Christensen, der siden 2002 har været ansat på Metabolisk Laboratorium, der ligger på 6. sal på Rigshospitalet. Mette og Gorm den gamle Mette Christensen viser hjemmevant rundt, som om laboratoriet var hendes barndomshjem. Metabolisk betyder som handler om stofskiftet, og på Metabolisk Laboratorium har man ansvaret for biokemisk, gennem prøver fra patienter, at finde frem til sjældne arvelige stofskiftesygdomme. Mette Christensen og hendes kolleger analyserer prøver fra samtlige sygehuse i Danmark samt Færøerne og Island og samarbejder med søsterlaboratorier i Skandinavien og resten af verden. Laboratoriet tester for langt over 100 sjældne arvelige sygdomme. Jeg er stolt over de ting, vi udretter. Vi har et bredt analyse-repetoire, også når man sammenligner os med vores søsterlaboratorier i norden.
4 4 Cand.scient en er med til at stille den rigtige diagnose Mette Christensen skubber døren op til et rum i hjertet af afdelingen, hvor omkring ti kæmpe maskiner står skulder ved skulder langs væggene. Det er alle de medikotekniske apparaturer, som bliver brugt til at analysere prøver. På en ø midt i rummet står et monstrum af en maskine, der ligner en mellemting mellem en ovn og en kopimaskine. Gorm står der på et stort skilt på den. Gorm den gamle, siger Mette Christensen og viser en lille karrusel frem med oprensede urinprøver i småbitte flasker i dukkehusstørrelse omhyggeligt nummereret. Meget forsimplet forklaret muliggør Gorm, ved hjælp af blandt andet opvarmning, at adskille og identificere urinprøvers mikrosmå, kemiske bestanddele og på den måde afsløre hvilke stoffer prøven indeholder og hvor meget, der er af hvert enkelt stof. Og dét er nøglen til at opdage fx de sjældne stofskiftesygdomme. Og det med sjældne sygdomme skal tages meget bogstaveligt. Den hyppigste sygdom, man konstaterer i laboratoriet, forekommer kun hos patienter cirka 6-7 gange om året. Det er MCADD, som er en af de sjældne arvelige stofskiftesygdomme, alle nyfødte spædbørn i Danmark screenes for gennem en hælprøve. Sygdommen er alvorlig, fordi den betyder, at barnet ikke kan forbrænde visse typer fedt. Men den kan behandles med en særlig diæt hvis den altså bliver opdaget, forklarer Mette Christensen. Et lille enzym i en kæmpe skov af processer På Klinisk Genetisk Afdeling er der cirka 120 ansatte i alt, og på Metabolisk Laboratorium er der ti ansatte fordelt på tre akademikere og syv bioanalytikere. Mette Christensen er selv uddannet tofagskandidat i miljøbiologi og kemi fra RUC. Da hun var færdig arbejdede hun en periode som forskningsassistent på RUC og derefter i Fødevaredirektoratet inden drømmestillingen som analysekemiker på laboratoriet dukkede op. Jeg har svært ved at se, at du som cand.scient. kan finde et lige så spændende sammensat job i det private erhvervsliv. Ingen dage er ens her. Jeg har en totalt sammensat hverdag, hvor jeg i høj grad kan disponere min tid. Det er et vildt fedt job, jeg har. Stillingen tiltrak mig, fordi jeg skulle arbejde med biokemi. Jeg er, og har altid været, dybt fascineret af biokemi. Jeg synes, det er fantastisk, at vi som mennesker indeholder så mange biokemiske processer, som overordnet fungerer megagodt, men hvis der så er en lillebitte fejl - hvis ét lille enzym i den kæmpe skov af processer er defekt - kan det være fatalt, forklarer hun og viser videre ind i et rum, hvor dagslyset skinner klart gennem Rigshospitalets karakteristiske store vinduer. Maskiner og data er ingenting i sig selv Her står laboratoriets computere linet op og spytter data ud fra de mange prøver. I gamle dage måtte patienter med sjældne arvelige sygdomme diagnosticeres ved andre metoder. Blandt andet kunne det at lugte til en urinprøve give et fingerpeg om en diagnose. Nogle stofskiftesygdomme påvirker nemlig organismen, så urinen kommer til at lugte på en karakteristisk måde. En bestemt sygdom får fx patientens urin og sved til at lugte af ahornsirup. I dag giver maskiner som Gorm og computerne svar. Sådan da. Mette Christensen, cand.scient. i kemi og miljøbiologi
5 Cand.scient en er med til at stille den rigtige diagnose 5 Hverken maskinerne eller computere stiller jo diagnoser. De kan bare spytte data ud. Men data er ikke noget i sig selv. Så en rigtig stor del af mit arbejde er at fortolke de resultater, der kommer ud af maskinerne, forklarer hun. Der er nemlig mange andre faktorer end lige prøveresultaterne, der spiller ind. Hvis nogle tal i en prøve er abnorme, behøver det ikke at betyde, at patienten har en sygdom. Det kan lige så vel skyldes, at patienten fx har været fastende gennem lang tid, da prøven blev taget. Derfor er det vigtigt at Mette Christensen og hendes kolleger har tæt kontakt med lægerne og får patientens sygdomshistorie. Tæt kontakt til læger og diætister De er derfor i tæt og daglig kontakt med lægerne på Center for Sjældne Sygdomme lidt længere henne ad gangen. Hvis jeg får et positivt fund, går jeg til lægerne og har en dialog med dem. Vi har et tæt og godt samarbejde med lægerne og klinikken. Vi har brug for de kliniske oplysninger for at bruge vores data ordentligt. En oplysning som patienten har periodisk feber eller tendens til lavt blodsukker kan være med til, at vi kan stille den rigtige diagnose, forklarer Mette Christensen, der også løbende er i kontakt med hospitalets diætister. Det er nemlig her mange af patienterne med sjældne arvelige stofskiftesygdomme får hjælp, da mange af sygdommene kan holdes i ave med den rigtige kost. Vi spytter ikke bare tal og diagnoser ud. Data i sig selv siger ikke meget, men de kan være med til at skabe nogle sammenhænge. Vi har løbende konferencer med lægerne, hvor vi taler klinik og biokemi. Og det er dét samspil, der gør arbejdet så fedt og meningsfuldt, forklarer hun. For nogle gange er det i dialogen, at en læge og en biokemiker kommer frem til resultatet sammen.
6 6 Cand.sCient en er med til at stille den rigtige diagnose Hvis vi fx kan se en forhøjet udskillelse af et eller andet stof, så diskuterer vi prøverne,, siger hun. Vi spytter ikke bare tal og diagnoser ud. data i sig selv siger ikke meget, men de kan være med til at skabe nogle sammenhænge. Vi har løbende konferencer med lægerne, hvor vi taler klinik og biokemi. og det er dét samspil, der gør arbejdet så fedt og meningsfuldt. Mette Christensen, cand.scient. i kemi og miljøbiologi Kort om Mette Christensen Uddannet cand.scient. i kemi og miljøbiologi i 2000 Har løbende efteruddannet og specialiseret sig med internationale kurser om sjældne arvelige sygdomme. Blev i 2015 godkendt som klinisk laboratoriegenetiker, som er en femårig specialistuddannelse for ikke-lægelige AC ere indenfor Klinisk Genetik. Tidligere ansat som forskningsassistent på RUC og i Fødevaredirektoratet. Siden 2002 ansat som seniorspecialist på Metabolisk Laboratorium, der er en del af Klinisk Genetisk Afdeling på Rigshospitalet i Region Hovedstaden. Om at opdage en sjældent arvelig sygdom en fredag aften Typisk er det urinprøver, spinalvæskeprøver eller blodprøver, som laboratoriet analyserer på. Afhængig af analysen kommer prøverne i frossen tilstand til Rigshospitalet fra landets andre sygehuse. Hvis det er akut, bliver de kørt dertil med taxa. Grundlæggende består Mette Christensens job i at undersøge prøver, tolke data, give svar og opsætte og optimere nye analysemetoder samt lave fejlfinding og vedligeholde maskiner og systemer. Jobbet er altid meningsfuldt, men nogle dage husker man tydeligere end andre, forklarer hun. Fx en fredag efter lukketid, hvor de ringede fra Neonatalafdelingen på 2. sal. De fortalte, at de var ved at få en nyfødt dreng, som var meget syg, overført fra et andet hospital, fortæller Mette Christensen. Lægerne havde mistanke om, at det lille barn havde en ophobning af syrer i kroppen og det kan være symptom på en alvorlig stofskiftesygdom. Kort efter patienten er kommet til afdelingen, kommer en læge op til Mette Christensen i laboratoriet med en urinprøve. Bioanalytikerne var gået på weekend, og for at spare tid står jeg alene og oprenser og analyserer urinprøven. Jeg finder kort tid efter ud af, at det er denne her sjældne arvelige sygdom, som aldrig er fundet i Danmark før. Det er en genetisk defekt, som kan være livstruende, hvis den ikke bliver opdaget, men som man fint kan leve med, hvis den behandles, forklarer Mette Christensen.
7 Cand.scient en er med til at stille den rigtige diagnose 7 Hun ringer svar til lægerne for Center for Sjældne Sygdomme, og den lille patient kommer straks i blandt andet diæt-behandling. I sådan en situation bliver det jo meget konkret, at det vi laver, gør en forskel. Og det gør mig da glad at tænke på, at patienten i dag har det fint, og bliver fulgt i ambulatoriet i Center for Sjældne Sygdomme. Diagnose NU og ikke om to dage Bagsiden af medaljen ved jobbet er selvfølgelig, at det indimellem også er hårdt. Det er ikke altid sjovt, når man skal svare her og nu på nogle prøver, som måske er tvetydige. Vi får indimellem hasteprøver ind, hvor vi skal svare inden for få timer, fordi der ligger et svært sygt barn på en afdeling. I den slags situationer er det er afgørende, at vi stiller en eventuel diagnose nu og ikke om to dage. Det kan være hårdt nogle gange, og så kan jeg godt vågne op om natten og tænke wuuhhh!, siger hun og fortæller, at nogle dage på arbejdet er vanskeligere at slippe, når hun går hjem, end andre. Det er svært, når man er med til at finde en diagnose, som man ved er skidt. Der er nogle møgtilfælde, hvor et barn på år får konstateret en metabolisk sygdom, hvor der ikke er særligt meget at gøre. Et helt normalt barn, hvor det pludselig bare går ned ad bakke. Dét, synes jeg, er hårdt, siger hun. Det er et vildt fedt job, jeg har Det er dog heldigvis ikke reglen, at hun ligger og tænker på jobbet om natten. Jeg kan godt have meget travlt i perioder. Jeg er ikke en totalt arbejdshest, og jeg synes, at der er en okay balance. Nogle dage møder jeg meget tidligt fx lidt i 7 og så går jeg også tidligt. Andre dage arbejder jeg til sent. Det er ikke alle, der har haft det samme job i 15 år, der med glød i øjnene kan erklære som Mette Christensen: Mit job er fagligt spændende. Altid. Selv efter 15 år. For feltet udvikler sig hele tiden. Når man beskæftiger sig med arvelige sygdomme, er der hele tiden udvikling. Der kommer nye sygdomme og analyseteknikker på verdensplan, og det gør det diverst og fagligt udviklende, forklarer Mette Christensen. Jeg har svært ved at se, at du som cand.scient. kan finde et lige så spændende sammensat job i det private erhvervsliv. Ingen dage er ens her. Jeg har en totalt sammensat hverdag, hvor jeg i høj grad kan disponere min tid. Jeg har mulighed for at være inde over forskningsprojekter og får mulighed for at rejse ud i verden og dygtiggøre mig gennem kurser og konferencer. Det er et vildt fedt job, jeg har. Hverken maskinerne eller computere stiller jo diagnoser. De kan bare spytte data ud. Men data er ikke noget i sig selv. Så en rigtig stor del af mit arbejde er at fortolke de resultater, der kommer ud af maskinerne. Mette Christensen, cand.scient. i kemi og miljøbiologi
8 KOLOFON Udgivet af Danske Regioner og Akademikerne Danske Regioner Dampfærgevej København Ø Kontakt: David Sembach Akademikerne Nørre Voldgade København K Kontakt: Ellen Gydesen elg@djoef.dk Redaktion og tekst: Tonsberg Tekst Fotos: Jacob Nielsen Lay-out: Falk og musen Tak til alle medvirkende i regionerne.
akademikere i regionerne
akademikere i regionerne FAGLIGHEDER I SPIL I FÆLLESSKAB 7 Cases KOLOFON Udgivet af Danske Regioner og Akademikerne Danske Regioner Dampfærgevej 22 2100 København Ø www.regioner.dk Kontakt: David Sembach
Læs mereAKADEMIKERE I REGIONERNE FAGLIGHEDER I SPIL I FÆLLESSKAB
AKADEMIKERE I REGIONERNE FAGLIGHEDER I SPIL I FÆLLESSKAB 2 JEG SER ET MENNESKE, IKKE EN DIAGNOSE Måske går det svære ikke over, men det kan blive bedre eller anderledes. Dét blik kan jeg hjælpe mine patienter
Læs mereAKADEMIKERE I REGIONERNE FAGLIGHEDER I SPIL I FÆLLESSKAB
AKADEMIKERE I REGIONERNE FAGLIGHEDER I SPIL I FÆLLESSKAB 2 Vi har et ansvar for at passe godt på mennesker med demens i regionens administration forsøger vi blandt andet at skabe mening i alle de politikker,
Læs mereAkademikere i regionerne. Fagligheder i spil i fællesskab
Akademikere i regionerne Fagligheder i spil i fællesskab 2 Den akademiske midtbanespiller Jeg kan ikke forestille mig et bedre og mere meningsfuldt sted at arbejde end i sundhedsvæsnet på et stort hospital.
Læs mereAkademikere i regionerne. Fagligheder i spil i fællesskab
Akademikere i regionerne Fagligheder i spil i fællesskab 2 Farmaceutens Falkeblik Hvis jeg bliver spurgt om noget med et lægemiddel, undersøger jeg det til bunds og krydstjekker ofte flere kilder, så læger
Læs mereakademikere i regionerne FAGLIGHEDER I SPIL I FÆLLESSKAB
akademikere i regionerne FAGLIGHEDER I SPIL I FÆLLESSKAB 2 Kæmper mod tabu om psykisk sygdom hver eneste dag mine kolleger kan se en pointe i, at de får deres viden ud i nyhedsbrevet og at det i sidste
Læs mereInformation om CTD (Carnitin Transporter Defekt)
Information om CTD (Carnitin Transporter Defekt) Dette materiale er ment som oplysning både til CTD-patienter, deres pårørende samt andre interesserede borgere. Vi har i denne information forsøgt at beskrive
Læs mereVelkommen til Ronald McDonald Hus
Velkommen til Ronald McDonald Hus Huset Hvert år bliver mange danske børn alvorligt syge. De er eksempelvis født for tidligt, har en hjertefejl, bliver pludselig ramt af kræft eller har brug for at få
Læs merePATIENTOPLEVET KVALITET 2013
Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 70 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 54% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 KLINIKKEN 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken?
Læs mereMaria og bioanalytikeren
Maria og bioanalytikeren Maria får undersøgt sine nyrer Af: Anette Riis og Martina Jürs Anette Riis og Martina Jürs Maria og bioanalytikeren Maria får undersøgt sine nyrer Copyright 2015 Danske Bioanalytikere
Læs mereAdrenogenitalt syndrom AGS
Adrenogenitalt syndrom AGS Information til børn/voksne med adrenogenitalt syndrom og deres pårørende August 2014 Vækst og Reproduktion Afsnit 5064 Opgang 5, 6. sal Rigshospitalet Juliane Marie Centret
Læs mereRecessiv (vigende) arvegang
10 Recessiv (vigende) arvegang Anja Lisbeth Frederiksen, reservelæge, ph.d., Aalborg Sygehus, Århus Universitetshospital, Danmark Tilrettet brochure udformet af Guy s and St Thomas Hospital, London, Storbritanien;
Læs mereakademikere i regionerne FAGLIGHEDER I SPIL I FÆLLESSKAB
akademikere i regionerne FAGLIGHEDER I SPIL I FÆLLESSKAB 2 NørdeN der passer godt på vores drikkevand det er en lille katastrofe hver gang, der sker jordforurening. en gang i mellem skyldes det en ulykke,
Læs mereInformation til patienten. Infektioner. - hos nyfødte og for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest
Information til patienten Infektioner - hos nyfødte og for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Infektioner hos nyfødte og for tidligt fødte Nyfødte børn kan få mange forskellige
Læs mereDet har længe været kendt, at mange kvinder med leddegigt får det væsentligt bedre, når de bliver gravide. Desværre vender symptomerne oftest tilbage
Det har længe været kendt, at mange kvinder med leddegigt får det væsentligt bedre, når de bliver gravide. Desværre vender symptomerne oftest tilbage nogle måneder efter fødslen. Hvad er forklaringen?
Læs mereType 1 diabetes patientinformation
patientinformation Side 2 Introduktion er en kronisk sygdom, der opstår ved, at kroppen danner antistoffer mod de celler i bugspytkirtlen, som producerer insulin. Årsagen til type 1 diabetes er endnu ikke
Læs mereFamiliær middelhavsfeber
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Familiær middelhavsfeber Version af 2016 2. DIAGNOSE OG BEHANDLING 2.1 Hvordan diagnosticeres det? Overordnet set anvendes følgende tilgang: Klinisk mistanke:
Læs mereTitle Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome)
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome) Version af 2016 1. HVAD ER MKD 1.1 Hvad er det? Mevalonat kinase mangel er en genetisk sygdom.
Læs mereMaria og bioanalytikeren
Maria og bioanalytikeren Maria får taget en blodprøve Af: Martina Jürs Martina Jürs Maria og Bioanalytikeren Copyright 2016 Danske Bioanalytikere Skindergade 45-47 1159 København K. dbio@dbio.dk www.dbio.dk
Læs merePatienttilfredshedsundersøgelse Jørgen S. Petersen fra perioden
Patienttilfredshedsundersøgelse Jørgen S. Petersen fra perioden 01-05-2018-01-08-2018 Patientdeltagelse i procent 35% Kønsfordeling 59% 39% 30,0 22,5 15,0 Hvor mange år har du benyttet den læge, du vurderer
Læs meremyelodysplastisk syndrom (MDS) Børnecancerfonden informerer
myelodysplastisk syndrom (MDS) i myelodysplastisk syndrom (MDS) 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og København, oktober 2011. Definition Der findes ikke noget dansk navn for
Læs mereBehandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat
Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Patientinformation April 2011 Forfatter: Gastro-medicinsk ambulatorium Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling
Læs mereKære medlem, patient og familie
Har du cystenyrer? Kære medlem, patient og familie Har du fået diagnosen cystenyrer? Så kan Nyreforeningen hjælpe! Vi arbejder for at skabe gode vilkår, støtte og bedre livskvalitet for både patienter
Læs mereDansk som andetsprog G
Dansk som andetsprog G Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift,
Læs mereDriller maven mere end den plejer? - så kan det være tegn på æggestokkræft...
Driller maven mere end den plejer? - så kan det være tegn på æggestokkræft... Æggestokkræft rammer kun få, men opdages af færre i tide. Folderen her fortæller dig, hvad du skal være opmærksom på. Lyt til,
Læs mereDin arbejdsplads er ofte ramt af fravær, og din leder ringer derfor ret ofte til dig på dine fridage. Du kan mærke, det tærer på familielivet.
Arbejdstidsspillet Din arbejdsplads er ofte ramt af fravær, og din leder ringer derfor ret ofte til dig på dine fridage. Du kan mærke, det tærer på familielivet. 1) Taler med din leder og beder om at få
Læs merePatientinformation. Barselsklinikken. Et tilbud til dig, der har født
Patientinformation Barselsklinikken Et tilbud til dig, der har født Kvalitet Døgnet Rundt Familiecentret Barselsklinikken Barselsklinikken er et ambulant tilbud til dig der har født. Barselsklinikken kan
Læs merePalliativ indsats til børn og unge i Danmark
Palliativ indsats til børn og unge i Danmark Der findes specialiserede tværfaglige teams i alle regioner i Danmark samt FamilieFokus og Lukashuset Hvor kommer palliation fra Latin palium Lindring Kappe,
Læs mereEn dag er der ingenting tilbage
For et halvt år siden fik Helle Johansen at vide, at hun lider af demenssygdommen Alzheimers. Den har ændret hende for altid, og hun kæmper stadig med at forene sig med tanken om, at sygdommen er uhelbredelig.
Læs mereDansk Selskab for Medicinsk Genetik s (DSMG) politik vedrørende klinisk anvendelse af genomisk sekventering
Dansk Selskab for Medicinsk Genetik s (DSMG) politik vedrørende klinisk anvendelse af genomisk sekventering De sidste 10 års store fremskridt indenfor gensekventeringsteknologi har gjort det muligt at
Læs mereBloddonorer, aids og leverbetændelse. Vigtig meddelelse til alle bloddonorer om virussmitte med blod
Bloddonorer, aids og leverbetændelse 2014 Vigtig meddelelse til alle bloddonorer om virussmitte med blod læs dette før du giver blod (se erklæring til underskrift) Du må ikke give blod, hvis du inden for
Læs mereJuvenil Idiopatisk Artrit (JIA) / børneleddegigt
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Juvenil Idiopatisk Artrit (JIA) / børneleddegigt Version af 2016 2. FORSKELLIGE TYPER AF BØRNELEDDEGIGT (JIA) 2.1 Er der forskellige typer af børneleddegigt?
Læs mereBilag 4: Elevinterview 3
Bilag 4: Elevinterview 3 Informant: Elev 3 (E3) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 09:01 LO: Hvordan er en typisk hverdag for dig her på gymnasiet? E3: Bare her på gymnasiet? LO: Mmm.
Læs mereDriller maven mere end den plejer? - så kan det være tegn på æggestokkræft...
Driller maven mere end den plejer? - så kan det være tegn på æggestokkræft... Æggestokkræft rammer kun få, men opdages af færre i tide. Folderen her fortæller dig, hvad du skal være opmærksom på. Lyt til,
Læs mereEUROPÆISKE REFERENCE NETVÆRK HJÆLP TIL PATIENTER MED SJÆLDNE ELLER KOMPLEKSE SYGDOMME
EUROPÆISKE REFERENCE NETVÆRK HJÆLP TIL PATIENTER MED SJÆLDNE ELLER KOMPLEKSE SYGDOMME Share. Care. Cure. Sundhed HVAD ER EUROPÆISKE REFERENCE NETVÆRK? De europæiske reference netværk (ERN er) samler læger
Læs mereEUROPÆISKE REFERENCE NETVÆRK HJÆLP TIL PATIENTER MED SJÆLDNE ELLER KOMPLEKSE SYGDOMME
EUROPÆISKE REFERENCE NETVÆRK HJÆLP TIL PATIENTER MED SJÆLDNE ELLER KOMPLEKSE SYGDOMME Share. Care. Cure. Sundhed HVAD ER EUROPÆISKE REFERENCE NETVÆRK? De europæiske reference netværk (ERN er) samler læger
Læs mereSpecialevejledning for klinisk genetik
Specialevejledning for klinisk genetik Specialebeskrivelse Klinisk genetik er et tværgående speciale og omfatter diagnostik af og rådgivning om genetisk betingede sygdomme og tilstande til patienter og
Læs mereRygning og alkohol. Sundhedsdansk. Sundhedsdansk Rygning og alkohol. ORDLISTE Hvad betyder ordet? NYE ORD Rygning. Oversæt til eget sprog - forklar
ORDLISTE Hvad betyder ordet? Ordet på dansk Oversæt til eget sprog - forklar Sundhedsdansk Rygning og alkohol Her kan du lære danske ord om rygning og alkohol. Du kan også få viden om, hvad rygning og
Læs mereRygning og alkohol. Sundhedsdansk. NYE ORD Rygning
Sundhedsdansk Rygning og alkohol Her kan du lære danske ord om rygning og alkohol. Du kan også få viden om, hvad rygning og alkohol gør ved kroppen. NYE ORD Rygning Match tekst med billede. Læs sætningen.
Læs mereNu bliver det seriøst!
1 Hej, jeg hedder Lotte og er datter til Lars og Mona. Jeg har haft MCADD siden, jeg var helt lille, hvor jeg blev syg og fik det diagnosticeret. Jeg har en storesøster Mai, som også har MCADD, så vi har
Læs mereDansk som andetsprog G
Dansk som andetsprog G Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift,
Læs mereTil patienter og pårørende. Venetrombolyse. Behandling af blodprop i dybe vener. Vælg billede. Vælg farve. Karkirurgisk Afdeling
Til patienter og pårørende Venetrombolyse Behandling af blodprop i dybe vener Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk Afdeling 2 Kort om sygdommen En vene er en blodåre, der leder blodet tilbage til hjerte
Læs mereProjektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer.
Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektet inkluderer gravide med en, eller flere af følgende graviditetskomplikationer: Gravide med aktuelle- eller øget risiko for hypertensive
Læs mereKorte fakta om: Sundhed, kredsløb og hjerte
Korte fakta om: Sundhed, kredsløb og hjerte Når du arbejder med dette materiale, vil du støde på ord og begreber, som måske undrer dig, eller som du ikke kender. I det følgende kan du finde en forklaring
Læs mereForbered dit barn til udredning på Hejmdal
Forbered dit barn til udredning på Hejmdal Det kan være en overvældende, og måske for nogle børn en uoverkommelig, oplevelse at skulle starte på en børnepsykiatrisk udredning. Det kan være svært for jer
Læs mereMaria og bioanalytikeren
Maria og bioanalytikeren Maria får taget en blodprøve Af: Martina Jürs Martina Jürs Maria og Bioanalytikeren Copyright 2010 Danske Bioanalytikere Sankt Annæ Plads 30 Postboks 74 1003 København K. Tlf.:
Læs mereOm eleverne på Læringslokomotivet
Om eleverne på Læringslokomotivet LÆRINGS- LOKOMOTIVET Intensive læringsforløb Indhold Forord 5 Om at føle sig privilegeret... 6 Om at have faglige udfordringer... 8 Om at have personlige og sociale udfordringer...
Læs merePatientinformation. Barselsklinikken. Et tilbud til dig, der har født. Vælg billede. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt.
Patientinformation Barselsklinikken Et tilbud til dig, der har født Vælg billede Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Familiecenteret Barselsklinikken Barselsklinikken er et ambulant tilbud til dig der har
Læs mereVONWILLEBRANDSSYGDOM,
VONWILLEBRANDSSYGDOM, VON WILLEBRAND-FAKTOR OG P-PILLER Julie Brogaard Larsen, lægestuderende Center for Hæmofili og Trombose Aarhus Universitetshospital DAGENS PROGRAM Lidt von Willebrand-historie von
Læs mereHjertesvigtklinikken. Regionshospitalet Silkeborg. Medicinsk Afdeling M1
Hjertesvigtklinikken Regionshospitalet Silkeborg Medicinsk Afdeling M1 Velkommen til hjertesvigt-klinikken på M1 På hjerteafdelingen har vi specialuddannet en gruppe sygeplejersker, som i samarbejde med
Læs mereJEG HAR DET. Pia Giordano FINT. En beretning om mod på livet med kronisk sygdom. Rydendahl Forlag
JEG HAR DET Pia Giordano FINT En beretning om mod på livet med kronisk sygdom Rydendahl Forlag Jeg har det fint En beretning om mod på livet med kronisk sygdom af Pia Giordano Indhold Forord... 9 Indledning...
Læs mereForbered dit barn til udredning på Hejmdal
Forbered dit barn til udredning på Hejmdal Det kan være en overvældende, og måske for nogle børn en uoverkommelig, oplevelse at skulle starte på en børnepsykiatrisk udredning. Det kan være svært for jer
Læs merePatientinformation. Blodtransfusion. Velkommen til Sygehus Lillebælt
Patientinformation Blodtransfusion Velkommen til Sygehus Lillebælt Til patienten: Informationen på de følgende sider bør læses, inden man som patient giver sit samtykke til transfusionsbehandling. Det
Læs mereForslag til rosende/anerkendende sætninger
1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du
Læs mereFra sidelinjen. Foredrag om. kronisk sygdom helbredelse spiritualitet
Fra sidelinjen Foredrag om kronisk sygdom helbredelse spiritualitet Fra sidelinjen, 2014 Tekst, layout og grafisk design: Sandfær-Andersen Fotos: Elgaard Foto Tryk: Morsø Folkeblad Præsentation af kvinden
Læs mereX bundet arvegang. Information til patienter og familier. 12 Sygehus Lillebælt, Vejle Klinisk Genetik Kabbeltoft 25 7100 Vejle Tlf: 79 40 65 55
12 Sygehus Lillebælt, Vejle Klinisk Genetik Kabbeltoft 25 7100 Vejle Tlf: 79 40 65 55 X bundet arvegang Århus Sygehus, Bygn. 12 Århus Universitetshospital Nørrebrogade 44 8000 Århus C Tlf: 89 49 43 63
Læs merePårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle
Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Cand.scient.san, PhD Indvandrermedicinsk Klinik, OUH Center for Global Sundhed, SDU Indvandrermedicinsk
Læs mereGenetisk rådgivning for arvelig brystkræft, HBC
Patientinformation Genetisk rådgivning for arvelig brystkræft, HBC Klinisk Genetisk Afdeling (KGA) Introduktion: Denne informationspjece omhandler genetisk udredning og rådgivning samt testning for arvelig
Læs merePandoras æske eller vejen til forebyggelse af sygdomme?
Genetisk hornhindediagnostik: Pandoras æske eller vejen til forebyggelse af sygdomme? Genteknologi et vigtigt værktøj til forebyggelse af hornhindesygdomme? Genetisk diagnostik og dets anvendelsesmuligheder
Læs mereLandslægeembedet. Vejledning vedrørende CTD (Carnitin Transporter Defekt) blandt færinger bosat i Grønland.
Landslægeembedet Vejledning vedrørende CTD (Carnitin Transporter Defekt) blandt færinger bosat i Grønland. Den 1. juli 2010 Baggrund CTD (Carnitin Transporter Defekt) er en recessivt arvelig sygdom, der
Læs mereNeonatal screeningsalgoritme for cystisk fibrose
Neonatal screeningsalgoritme for cystisk fibrose Forslag til dansk screeningsalgoritme for CF 1. First tier: Alle nyfødte får målt immunoreaktiv trypsinogen (IRT) i den etablerede filterpapirblodprøve,
Læs mereSMITTET HEPATITIS OG HIV
1 SMITTET HEPATITIS OG HIV 2 Facts om hepatitis C: Du kan godt blive testet for hepatitis B, C og hiv, selv om du er svær at stikke Hepatitis C smitter også seksuelt Det er ikke nødvendigt at lave en leverbiopsi
Læs mereKuvøsegrise skal styrke tidligt fødte børn
Fra Politiken, 9. jan. 2015 Kuvøsegrise skal styrke tidligt fødte børn Dansk forskning fører an inden for ernæring til for tidligt fødte børn testet på kuvøsegrise. GRIS. En helt nyfødt gris bliver pakket
Læs mereFact om type 1 diabetes
Fact om type 1 diabetes Diabetes 1 er en såkaldt auto-immun sygdom. Det betyder, at det er kroppens eget immunsystem, der ødelægger de celler i bugspytkirtlen, der producerer det livsvigtige hormon, insulin.
Læs mereIL-1 receptor antagonist mangel (DIRA)
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro IL-1 receptor antagonist mangel (DIRA) Version af 2016 1. HVAD ER DIRA 1.1 Hvad er det? IL-1 receptor antagonist mangel (Deficiency of IL-1Receptor Antagonist,
Læs mereX bundet arvegang. Information til patienter og familier
X bundet arvegang Information til patienter og familier 2 X bundet arvegang Følgende er en beskrivelse af, hvad X bundet arvegang betyder og hvorledes X bundne sygdomme nedarves. For at forstå den X bundne
Læs mereNår døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center
Når døden nærmer sig Information til pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, opstår der ofte usikkerhed og spørgsmål
Læs mereDe sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg Center for V
De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg De sidste levedøgn De sidste levedøgn Når døden nærmer sig, opstår der tit usikkerhed og spørgsmål hos de nærmeste. Hvad kan man forvente i den sidste levetid?
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen Aalborg. EKSTERN TEORETISK PRØVE MODUL 3 22. april 2010 kl. 9.00 12.00. Side 1 af 5
Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg EKSTERN TEORETISK PRØVE MODUL 3 22. april 2010 kl. 9.00 12.00 Side 1 af 5 Sygepleje, sygdomslære herunder patologi samt ernæringslære og diætetik CASE: Verner Hansen er
Læs mereLær HemoCue WBC DIFF at kende
Lær HemoCue WBC DIFF at kende Udfordringen At foretage en klinisk vurdering, teste patienten, diagnosticere og tage beslutning om behandling i løbet af en enkelt konsultation er ofte en udfordring for
Læs merePatientinformation. Veneblodprop i benet. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Medicinsk Klinik Medicinsk Center
Patientinformation Veneblodprop i benet Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Klinik Medicinsk Center 2 Veneblodprop i benet De har lige fået besked om, at De har en veneblodprop /dyb årebetændelse
Læs mereBloddonorer hiv og leverbetændelse
Styrelsen for Patientsikkerhed Oktober 2017 Vigtig meddelelse: til alle bloddonorer om virussmitte med blod Kolofon Titel på udgivelsen: Bloddonorer hiv og leverbetændelse Udgivet af: Styrelsen for Patientsikkerhed
Læs mereBilag 8. Interview med Simon
Interview med Simon 5 10 15 20 25 30 Simon: Det er Simon. Cecilia: Hej, det er Cecilia. Simon: Hej. Cecilia: Hej. Tak fordi du havde tid til at snakke. Simon: Jamen ingen problem, ingen problem. Cecilia:
Læs mereHold styr på dit stamtræ også når det gælder prostatakræft Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft
Hold styr på dit stamtræ også når det gælder prostatakræft Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft www.propa.dk Fejl i DNA molekylet er årsag til alle former for kræft også prostatakræft. Arvelighed
Læs mere21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'
21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december
Læs mereINFORMATIONSBROCHURE Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede
INFORMATIONSBROCHURE Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede Siden 1. januar 2006 har Hovedstadens Sygehusfælleskab tilbudt genetisk udredning af hørenedsættelse.
Læs mereDEN DAG VICTOR VAR EN HELT
Læs den søde historie om Victor, der en dag på vej hjem fra skole sammen med sin ven Romario bliver helt. Minibogen, der indeholder flotte illustrationer egner sig godt til højtlæsning og dialogisk læsning
Læs merePrøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5
Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn
Læs mereLindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende
Palliativt Team Vejle Lindrende behandling ved alvorlig sygdom Sct. Maria Hospice Center Når døden nærmer sig Information til pårørende rev. Marts 2009 De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt
Læs mereFørstehjælp ved kulilteforgiftning
Førstehjælp ved kulilteforgiftning Kulilte udvikles blandt andet ved ildebrand, udstødningsgasser fra motorer og ved dårlig forbrænding i anlæg, der forbrænder for eksempel gas, olie eller træ. Kulilten
Læs mereGraviditet og fødsel Hjemmefødsel eller fødsel på hospital?
Graviditet og fødsel 1/3 af alle kvinder føder i Hovedstaden - svarende til omkring 21.000 fødsler om året. Uanset hvor du føder i regionen, ønsker vi at give dig de samme tilbud under din graviditet,
Læs mereRejsebrev fra udvekslingsophold
Udveksling til Thailand. Rejsebrev fra udvekslingsophold Navn: Mette Villadsen Evt. rejsekammerat: Camilla Margrethe Lyhne Thomsen Hjem-institution: University College Sjælland Campus Næstved Holdnummer:
Læs mere2018 DSMG. Policy paper: Klinisk anvendelse af omfattende genomisk sekventering. Dansk Selskab for Medicinsk Genetik
Policy paper: Klinisk anvendelse af omfattende genomisk sekventering 2018 DSMG Dansk Selskab for Medicinsk Genetik Arbejdsgruppens medlemmer: Allan Højland, reservelæge, Klinisk Genetisk Afdeling, Aalborg
Læs mereStofskifte og udviklingsforstyrrelser
Følgende udtalelse om og anbefalinger på baggrund af ScanBrit studiet er alene Center for Autismes og ikke nødvendigvis udtryk for en samlet vurdering eller holdning hos forskningsgruppen. Center for Autisme
Læs mereKromosomforandringer. Information til patienter og familier
12 Odense: Odense Universitetshospital Sdr.Boulevard 29 5000 Odense C Tlf: 65 41 17 25 Kromosomforandringer Vejle: Sygehus Lillebælt, Vejle Klinisk Genetik Kabbeltoft 25 7100 Vejle Tlf: 79 40 65 55 Århus:
Læs mere1 / 5 SIDE 1. Andet (angiv venligst) Overlæger og professor. Sp1: Titel. Region Hovedstaden. Sp2: Ansat i: Onkologi. Sp3: Hvad beskæftiger du dig med
#1 FULDFØRT Besvarelser indtastet manuelt INavn: Inge Marie Svane Påbegyndt: 10. november 2015 14:05:47 S T SIDE 1 Sp1: Titel Sp2: Ansat i: Sp3: Hvad beskæftiger du dig med Sp4: Har Danmark behov for Kræftplan
Læs mereDriftsrapportering for 2015
Driftsrapportering for 2015 Indledning Driftsrapporteringen dækker den landsdækkende akutlægehelikopters første hele driftsår. Rapporten vil beskrive udviklingen i aktivitet, flyvningernes fordeling i
Læs mereHVAD ER EMS? Equint Metabolisk Syndrom (EMS) ABCD
HVAD ER EMS? Equint Metabolisk Syndrom (EMS) ABCD Hvad er Equint Metabolisk Syndrom? Equint Metabolisk Syndrom (EMS) er en af de to hyppigste hormonforstyrrelser hos heste og ponyer. EMS er forbundet med
Læs mereMeddelelse til fødestederne mfl. om den biokemiske screening for medfødt sygdom hos nyfødte ( hælblodprøven )
J.nr. 7-203-02-62/12 Meddelelse til fødestederne mfl. om den biokemiske screening for medfødt sygdom hos nyfødte ( hælblodprøven ) En arbejdsgruppe i Sundhedsstyrelsen har udarbejdet rapporten Biokemisk
Læs mereBenjamin: Så det første jeg godt kunne tænke mig at bede dig fortælle mig lidt om, det er en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår.
Bilag G - Sofie 00.00 Benjamin: Så det første jeg godt kunne tænke mig at bede dig fortælle mig lidt om, det er en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår. 00.10 Sofie: Ja, jamen det er, at jeg står
Læs mereGør jeg det godt nok?
Gør jeg det godt nok? Mette, som er butiksassistent, bliver tit overset eller forstyrret af sin kollega, som overtager hendes kunder eller irettesætter hende, mens der er kunder i butikken. Det får Mette
Læs mereType 1-diabetes hos børn og unge
Herlev Hospital Børne- og Ungeafdelingen Type 1-diabetes hos børn og unge Undervisning for skoler, institutioner og bedsteforældre Diabetesambulatoriet for Børn og Unge Hvad er diabetes? Diabetes inddeles
Læs mereCF neonatal screening (logistik og praktiske forhold)
CF neonatal screening (logistik og praktiske forhold) Information fra Sundhedsstyrelsen https://sundhedsstyrelsen.dk/da/sundhed-og-livsstil/graviditet-ogfoedsel/screening-af-nyfoedte Information til forældre
Læs mereguide GENTEST DINE GENER AFSLØRER SYGDOM December 2014 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus
guide December 2014 DINE GENER AFSLØRER SYGDOM Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 2 INDHOLD SIDE 3 Vil du gerne vide, om du er i fare for f.eks. at udvikle tarmkræft eller tidlig demenssygdom?
Læs mereSlip af med hovedpinen
Slip af med hovedpinen Stort set alle danskere oplever at have hovedpine en gang imellem. Men der er faktisk noget, du selv kan gøre for at slippe af med den. Blandt andet kan for mange hovedpinepiller
Læs mereDe sidste levedøgn... Information til pårørende
De sidste levedøgn... Information til pårørende Ældreservice www.skive.dk Denne pjece giver information om de forandringer, man hyppigst ser de sidste døgn i et menneskes liv. Pjecen er tænkt som et supplement
Læs mereGuide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme
Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Tre simple blodprøver kan forudsige, hvem af de 430.000 danske KOL-patienter, der er i størst risiko for at udvikle de følgesygdomme, der oftest
Læs mereKromosomforandringer. Information til patienter og familier
Kromosomforandringer Information til patienter og familier 2 Kromosomforandringer Den følgende information er en beskrivelse af kromosomforandringer, hvorledes de nedarves og hvornår dette kan medføre
Læs mereBIOANALYTIKERSTUDERENDE
FOR BIOANALYTIKERSTUDERENDE Danske Bioanalytikere OM MØDET MED DEN KLINISKE DEL AF UDDANNELSEN om denne pjece Nu skal du snart ud i laboratoriet og afprøve det, du har lært. På laboratoriet skal du også
Læs mereVelkommen til Akut Modtagelse for Gravide
April 2012 Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Hillerød Hospital Hillerød Hospital Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Velkommen til Akut Modtagelse for Gravide Velkommen til Akut Modtagelse for Gravide På Akut
Læs mere