Referat. Ældrerådet. Mødet den , kl. 09:30. Stigsborg Brygge 5, Mødelokale 160 AALBORG KOMMUNE

Transkript

1 Referat AALBORG KOMMUNE Mødet den , Stigsborg Brygge 5, Mødelokale 160

2 1. Godkendelse af dagsorden Godkendelse af referat Etablering af rehabiliteringscenter i Mou (høringsgrundlag) Opkrævning af egenbetaling i Ældre- og Handicapforvaltningen - orientering Tilsyn med hjemmeplejen 2012 (orientering) Differentiering af nødkald (orientering) Implementering af anbefalinger fra KL Partnerskabprojekt i Aalborg kommune (orientering) Tidlig opsporing af indlæggelsestruede borgere via kompetenceudvikling (orientering) Sager til drøftelse/beslutning Formandens orientering Orientering fra s repræsentanter Eventuelt Lukket

3 Referat AALBORG KOMMUNE Tid Mødet den , Sted Stigsborg Brygge 5, Mødelokale 160 Fraværende Knud-Erik Ledet Gordon Thøgersen Jens Olav Silkjær Til stede Ellen Jensen (formand) Kirsten Madsen (næstformand) Jørgen Linnemann Joan Parsberg Iversen Kristian Sivertsen Knud Drews Jette Ulf Nielsen Ib Hansen Hanne Rye Koch Grethe Kristine Andersen Jane Siewertsen-Petitjean, Forvaltningen for Sundhed og Bæredygtig Udvikling Møde den Side 1

4 Åben Punkt 1. Godkendelse af dagsorden. Hanne Rye Koch tager sang med til næste møde Beslutning: Godkendt. Møde den Side 2

5 Punkt 2. Godkendelse af referat. Beslutning: Godkendt. Møde den Side 3

6 Punkt 3. Etablering af rehabiliteringscenter i Mou (høringsgrundlag). Ældre- og Handicapforvaltningen indstiller, at Ældre- og Handicapudvalget godkender at at at at der etableres et rehabiliteringscenter med 14 pladser i de ledige lokaler i forbindelse med Mou Plejecenter. rehabiliteringscentret finansieres via besparelse på myndighedsbudgettet. rehabiliteringscentret forankres under myndighedsafdelingen. rehabiliteringscentrets effekt evalueres ultimo 2014 bl.a. med henblik på fremtidig forankring. Sagsfremstilling Ældre- og Handicapudvalget godkendte den , at der blev nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter fra alle afdelinger i forvaltningen samt repræsentanter fra Forvaltningen for Sundhed og Bæredygtig Udvikling, Ældreråd og Handicapråd. Denne arbejdsgruppe skulle inden udgangen af februar 2013 udarbejde en indstilling til udvalget om eventuel oprettelse af et rehabiliteringscenter i de ledige lokaler i forbindelse med Plejecentret i Mou. Arbejdsgruppen skulle undersøge mulighederne for bæredygtighed i et sådant center. Bæredygtighed/finansiering En helt central forudsætning for at gå i gang med etablering af et rehabiliteringscenter har været at Centeret skal være selvfinansierende. Det vil sige, at Centret skal kunne finansieres af den nettogevinst, der kan opnås ved, at borgerne bliver helt eller delvist selvhjulpne og derfor ikke længere skal have hjælp eller skal have mindre omfattende hjælp. Med udgangspunkt i nedenstående beregning af de økonomiske konsekvenser ved etablering, kan arbejdsgruppen anbefale etableringen af et rehabiliteringscenter i de ledige lokaler på Mou Plejecenter. Arbejdsgruppen har opgjort udgifterne forbundet med driften af et rehabiliteringscenter og i hvor stort omfang borgerne forventes at kunne forbedre deres funktionsniveau efter et rehabiliteringsforløb på centeret. I opgørelsen af dette har arbejdsgruppen hovedsageligt taget udgangspunkt i erfaringerne fra Esbjerg Kommune, hvor man i 2010 etablerede et døgnrehabiliteringscenter rettet mod ældre borgere. Det skal her understreges, at målgruppen for rehabiliteringscentret i Mou er bredere end centret i Esbjerg. Centret i Mou har også en målgruppe blandt yngre borgere (se nedenfor under målgruppe) og finansieringen hentes i Aalborg hentes derfor heller ikke udelukkende via besparelser på hjemmehjælpsområdet. I Esbjerg Kommune viser erfaringerne, at en rehabiliteringsindsats med en gennemsnitlig varighed på 6 uger, har reduceret behovet for hjemmepleje med 44 minutter dagligt pr borger, der har haft et ophold på døgnrehabiliteringscentret. Omregnet til de forventede forhold, der vil gøre sig gældende på rehabiliteringscentret i Mou med 14 pladser og en forudsat belægning på 85 %, kan der forventes en reduktion på timer i hjemmeplejeydelser på årsbasis svarende til 10,7 mio. kr. Møde den Side 4

7 På rehabiliteringscentret i Mou forudsættes en højere personalenormering og anderledes medarbejdersammensætning end i almindelige plejeboliger i kommunen, idet der udover plejepersonale også er afsat midler til fysioterapeuter, ergoterapeuter, sygeplejerske og pædagogkompetencer i alt 18 fuldtidsnormeringer inkl. leder. Personalenormeringen på det lille plejecenter Ulstedparken med 12 boliger er 1,2. Til sammenligning er personalenormeringen på Esbjerg Døgnrehabiliteringscenter 1,4 svarende til den, der er regnet med i Mou. De skønnede årlige udgifter og besparelser er anført i nedenstående skema. Etableringsomkostningerne indeholder udgifter til maling, indkøb af møbler, træningsudstyr, loftslifte og øvrigt inventar. Effekt af rehabiliteringsindsats Udgifter rehabiliteringscenter Forventet antal borgere pr år 103 Lønudgifter 7,5 mio. kr. Effekt af rehab-indsats 1 borger 260 timer Husleje+ forbrug 1,3 mio. kr. Effekt af rehab-indsats 103 borger timer Mad, vask, rengøring mv. 0,8 mio. kr. Opgjort i kr. - timepris 400 kr. 10,7 mio. kr. Etableringsomkostninger 1,0 mio. kr. I alt 10,6 mio. kr. Det skal bemærkes, at den fulde effekt af rehabiliteringsindsatsen først vil kunne indfries i I beregningerne er ikke medtaget den akkumulerede effekt, såfremt borgerne bibeholder det genoptrænede funktionsniveau i mere end et år. Endvidere er det heller ikke indregnet, at den hidtidige hjælp stoppes under opholdet og leveres af centret. Der er ved beregningerne taget udgangspunkt i, at opholdet er gratis for borgeren, dvs. ingen egenbetaling. Forankring Arbejdsgruppen anbefaler, at Rehabiliteringscentret i opstarten forankres i Myndighedsafdelingen, idet centret skal være selvfinansierende via besparelser på myndighedsbudgettet. En forankring vil forenkle opstartsfasen og lette den administrative håndtering. Der er enighed om, at Rehabiliteringscentret er et tværgående samarbejdsprojekt mellem myndighedsafdeling, ældreafdeling og handicapafdeling, og det anbefales derfor, at der i evalueringsperioden nedsættes en bestyrelse på chef- og lederniveau. Målgruppe og visitation Målgruppen for centret er borgere med funktionsnedsættelser af en sådan art, at målet for rehabilitering ikke kan nås indenfor en overskuelig periode uden døgnophold med massiv træning. Det er en forudsætning at borgerne er eller kan motiveres og kan medvirke og at der skønnes et potentiale ved rehabilitering. Borgere visiteres til centret af Myndighedsafdelingens visitatorer. Inden endelig visitation vurderes det, om der eventuelt allerede findes specialiserede tilbud, som bedre passer til borgerens behov. Centret skal således ikke på nogen måde konkurrere med sygehuse eller specialiserede behandlingstilbud. Opstart Møde den Side 5

8 Det anbefales at rehabiliteringscenteret opstartes trinvis med åbning den 1. september Opstartsfasen forventes at forløbe frem til den 31. december 2013, hvor pladserne trinvis bliver fyldt op. Centret forventes at køre i fuldt omfang Strategien bag den gradvise opstart er at sikre, at der skabes rum og tid til, at der kan udarbejdes procedurer, kliniske retningslinjer, træningsmanualer mv., som kan sikre en fælles kultur og det heraf følgende gode hverdagsliv på rehabiliteringscentret i Mou. Yderligere vil der også være mulighed for at rehabiliteringscentrets medarbejdere kan benytte opstartsfasen til at komme ud i ældreområderne, hos bevillingsenhederne og andre interessenter og informere om rehabiliteringstilbuddet. Evaluering Arbejdsgruppen anbefaler, at etableringen af rehabiliteringscentret i Mou evalueres ultimo 2014, da rehabiliteringscentret så har kørt i fuldt omfang et år. Der skal i evalueringen tages stilling til rehabiliteringscentrets organisering, målgruppen, den økonomiske forudsætning, de tilbudte indsatser og samarbejdet med interessenterne. Den videre plan Der skal nedsættes en mindre arbejdsgruppe med interessenter fra relevante samarbejdsflader i organisationen. Denne arbejdsgruppe skal arbejde med definition af vision, mission og strategi for rehabiliteringscentret. Det planlægges, at der forinden sker ansættelse af lederen for centret, så denne kan varetage tovholderfunktionen på den fremadrettede proces. Tidsplan Forvaltningsledelsen Ældre- og Handicapudvalg (høring) Ældreråd (høring) FMU (høring) Handicapråd (høring) Forvaltningsledelsen Ældre- og Handicapudvalg Møde den Side 6

9 Hanne Hostrup, Myndighedsafdelingen orienterede og besvarede spørgsmål. Høringssvar: finder, at projektet er et rigtigt godt tiltag. Det er vigtigt at kulturen på rehabiliteringscentret tager udgangspunkt i det enkelte menneske. understreger, at det er vigtigt at borgeren føler sig inddraget og ikke presset i forhold til rehabiliteringen. ser frem til at modtage evalueringen af projektet. ser frem til at deltage i den planlagte arbejdsgruppe. Med disse kommentarer tager indstillingen til efterretning. Beslutning: Godkendt. med kommentarer Møde den Side 7

10 Punkt 4. Opkrævning af egenbetaling i Ældre- og Handicapforvaltningen - orientering. Administrationsafdelingen indstiller, at rådmanden godkender At At At Ældre- og Handicapforvaltningen som hovedregel ophører med pensionstræk, og overgår til AK-Brugerbetaling. Der undtagelsesvis, og indtil videre, fortsættes med pensionstræk indenfor få og afgrænsede områder jf. sagsbeskrivelsen. Pensionssystemet fortsat anvendes til refundering/udbetaling af ydelser til borgerne på bestemte områder efter serviceloven. Sagsbeskrivelse Udbetaling Danmark overtager udbetalingen af pensioner pr. 1. marts Ældre- og Handicapforvaltningen har hidtil trukket en række egenbetalinger direkte via borgernes pension. Det blev i første omgang meldt ud, at muligheden for pensionstræk ville ophøre i forbindelse med overgang til Udbetaling Danmark, hvorfor Ældre- og Handicapforvaltningen i samarbejde med ITcentret har udviklet et it-system til håndtering af egenbetaling. Ved opkrævning via AK- Brugerbetaling udsendes indbetalingskort og borger kan vælge at tilmelde opkrævningen til PBS. IT-systemet AK-Brugerbetaling er klar til drift den 1. februar Efterfølgende er det dog besluttet, at kommunerne fortsat har mulighed for at anvende pensionstræk til opkrævning af egenbetaling vedr. en række konkrete områder i serviceloven. Det forudsætter dog, at der indhentes en fuldmagt fra den enkelte borger (bilag 1). Ældre- og Handicapforvaltningen skal derfor tage stilling til, hvorvidt muligheden for pensionstræk fortsat skal anvendes, eller om brugernes egenbetaling skal opkræves via AK-Brugerbetaling. I den efterfølgende tabel er beskrevet Ældre- og Handicapforvaltningens nuværende opkrævninger fordelt på pensionstræk og indbetalingskort, og efterfølgende er beskrevet fordele og ulemper ved de 2 opkrævningsmetoder. Tabel 1: Ældre- og Handicapforvaltningens nuværende opkrævninger fordelt på pensionstræk og indbetalingskort. Afdeling/ydelse/beskrivelse Pensionstræk Indbetalingskort 1) Møde den Side 8

11 Antal opkræv. pr. md. Indtægt årligt Antal opkræv. pr. md. Indtægt årligt Ældreafdeling Fællesudgifter på plejehjem ,8 mio.kr. Vask af tøj og linned på plejehjem 218 1,0 mio. kr. 44 0,2 mio.kr.* Madservice på plejehjem ,0 mio.kr. Husleje, el og varme på plejehjem sel ,5 mio.kr. Handicapafdelingen Individuelle valgfri ydelser, kost, vask og kørsel 454 Anslået 13 mio. kr. 530 Anslået 5 mio. kr.* Myndighedsafdelingen Madservice i egen bolig ,0 mio.kr. Madservice i egen bolig 2 private lev ,0 mio. kr. Kørsel til/aktivitetscentre m.v. (sel 117) 500 2,2 mio. kr. Betaling for mad fra borgere under administration 40 1,0 mio. kr. Egenbetaling for midlertidig hjælp 250 0,3 mio. kr.* Bevillingsenhed Voksen Handicap Husleje, el og varme 60 2 mio. kr ,5 mio. kr. 0,3 mio. kr.* Administrationsafd., Boligadministrationen ,0 mio.kr. (husleje, el og varme) I alt mio. kr ,8 mio. kr. 1) Hovedregel er, at indbetalingskort kan tilmeldes pbs - dog er undtaget manuelt udskrevne regninger (markeret med *), som fremover opkræves via AK-Brugerbetaling med mulighed for pbs tilmelding. Ud over ovenstående, er der i en række af Handicapafdelingens tilbud, indgået aftale med borgeren om bankoverførsel til særskilt bankkonto. Indbetalingerne dækker de aftalebaserede brugerstyrede kost- og fælleskasser. Disse ordninger fortsætter uændret. I nedenstående er skitseret fordele og ulemper ved de 2 opkrævningsmetoder: Fordele ved indbetalingskort: Fuldmagter. Opkrævning via indbetalingskort kræver ingen fuldmagt. Hvor i mod træk i pensionen kræver en underskrevet fuldmagt fra borgeren (fast skabelon fra KL/Justistminiteriet). Fuldmagten er Møde den Side 9

12 udtømmende og de seneste udmeldinger er, at f.eks. kørsel efter servicelovens 117 ikke er omfattet. Fuldmagterne skal opbevares i.h.t reglerne for personfølsomme oplysninger (via care, ekj, edoc eller i aflåst skab). Uden fuldmagt er alternativet opkrævning via regning. Ens og gennemskuelig opkrævningspolitik. Alle krav sendes via indbetalingskort, og s krav og tilgodehavender på borgerne samles i opus debitor. Det gælder madservice, boligbetaling, valgfri ydelser m.m. Har borgeren allerede tilmeldt andre ydelser fra Ældre- og Handicapforvaltningen til pbs, så genbruges pbs aftalen til øvrige ydelser fra ÆH (borgeren gøres opmærksom på dette, og kan fravælge). Borgere fra andre kommuner. Ældreområdet/fagcentret har adgang til opkrævning af ydelser via indbetalingskort for borgere med anden betalingskommune, modsat træk i pensionen som ikke er muligt ved borgere med anden betalingskommune. Anmeldelse til Skifteretten ved dødsfald. Alle krav samles via opus debitor Borgerservice står for anmeldelse af de krav/regninger der kører via opus debitor. Modsat træk i pensionen, hvor fagcentret/-ældreområdet selv via Skifteretten udbetaler pengene til boet. Når der på en afdød borger er krav og modregninger både via indbetalingskort (opus debitor) og pensionstræk giver det en mere kompliceret samlet afregning til Skifteretten. Fordele ved pensionstræk: Pengene er sikre. Ældreområdet/fagcentret trækker selv pengene via pensionstræk ved borgeren og dermed er pengene sikre. På madservice sendes opkrævningerne med indbetalingskort, og restancer anmeldes til SKAT med ringe mulighed for inddrivelse. I 2011 var der 0,3 mio.kr. i tab på mad, og i 2012 var tabet på 0,8 mio.kr. Der er dog allerede valgt indbetalingskort på madservice på en indtægt på 68 mio.kr., så de sidste pensionstræk udgør beløbsmæssigt et lille hjørne. På baggrund af de skitserede fordele og ulemper indstilles det, Ældre- og Handicapforvaltningen som hovedregel ophører med pensionstræk, og overgår til AK-Brugerbetaling. Der vil dog være nogle få og afgrænsede områder, hvor det indstilles, at pensionstræk fortsætter indtil videre. Områderne er følgende: Myndighedsafdelingen Madservice fra to private leverandører. To private madleverandørers snitflade er ikke klar til opus debitor, og leverandørerne afventer konsekvenserne af nye frit valgs regler. De 2 madleverandører fortsætter indtil videre med pensionstræk. Det drejer sig om 400 borgere, og en årlig indtægt ca. 5 mio. kr. Møde den Side 10

13 Betaling for mad fra borgere under administration Borgerne opkræves i dag via pensionstræk, men dette kræver fuldmagt fremover. Sagen drøftes med pensionsteamet i FB. Alternativt sendes disse opkrævninger via FB. Det drejer sig om 40 borgere, og en årlig indtægt på ca. 1 mio.kr. Handicapafdelingen Behandlingscentret under Fagcenter for Særlige Tilbud Borgerne administrerer typisk selv deres økonomi, og pensionstræk vil give en større sikkerhed for dækning af kravet. Det drejer sig om ca. 18 borgere, og en årlig indtægt på ca. 0,5 mio. kr. Samlet videreføres således pensionstræk for ca. 6,5 mio.kr. årligt indtil videre. Det indstilles endvidere, at pensionssystemets kommunedel, indtil videre, anvendes til refundering/udbetaling af bestemte ydelser til borgerne. Denne udbetalingsmetode er hurtig for sagsbehandlende sekretærer/visitatorer i bevillingsenhederne, set i forhold til oprettelse af udbetalingsbilag via opus. Områder med fortsat udbetaling via pensionssystemet: Kørselsudgifter efter servicelovens pgf. 117, Merudgifter til voksne handicappede jf. servicelovens 100, samt Hjælperelateret udgifter efter servicelovens 95 og 96. Tidsplan FL 5. februar 2013 Udvalg 6. marts 2013 (til orientering) Ældreråd 13. marts 2013 (til orientering) Handicapråd 20. marts 2013 (til orientering) Møde den Side 11

14 tager indstillingen til efterretning Bilag 1: Fuldmagt Beslutning: Godkendt. med kommentarer Møde den Side 12

15 Punkt 5. Tilsyn med hjemmeplejen 2012 (orientering). Ældre- og Handicapforvaltningen indstiller til Ældre- og Handicapudvalget at den vedlagte tilsynsrapport vedr. leverandører af personlig pleje, praktisk hjælp samt mad i tages til efterretning (bilag 1). Sagsbeskrivelse Myndighedsafdelingen har ført tilsyn med leverandører af personlig pleje, praktisk hjælp og madservice i henhold til Serviceloven 151, som siger, at kommunen har pligt til at føre tilsyn med, at de kommunale opgaver efter 83 løses i overensstemmelse med de afgørelser, kommunalbestyrelsen har truffet efter disse bestemmelser, og i henhold til kommunalbestyrelsens vedtagne kvalitetsstandarder. Tilsynene,både ved borgerne og ved leverandørerne, er tilrettelagt og gennemført jf. Aalborg Kommunes tilsynspolitik for hjemmepleje. Tilsynet er ført med alle leverandører af hjemmehjælp, som er godkendt af Myndighedsafdelingen. Tilsynet er udført som stikprøvekontrol ude i borgernes hjem med fokus på om borgerne modtager den hjælp, de er bevilget, og om hjælpen leveres jf. kvalitetsstandarden. Herudover har der været tilsyn ude hos de leverandører, der leverer praktisk hjælp. Der har endvidere været tilsyn ved to leverandører, der leverer både personlig pleje og praktisk hjælp, som opfølgning på tilsynene i Formålet med tilsyn ude ved leverandørerne er, at følge op på om der i tilrettelæggelsen af arbejdet, er sammenhæng mellem visiteret tid og medarbejdernes arbejdstid, samt om der er taget højde for eks. transporttid mellem besøgene hos borgerne. Desuden blev der taget stikprøver af, om medarbejdernes uddannelsesniveau og løn og ansættelsesvilkår er i overensstemmelse med leverandørkravene. På tilsynsbesøgene hos leverandørerne blev der ligeledes drøftet dokumentation, indberetning af afvigelser, samt afregning via CARE. Resultaterne fra tilsynsbesøgene vil blive brugt i det fremadrettede samarbejde med leverandørerne. De overordnede resultater er blevet fremlagt på møde med leverandørerne. I de tilfælde hvor der har været konkrete kritikpunkter udover de overordnede konklusioner, er der taget kontakt til leverandøren med henblik på opfølgning. Bilag 1: Tilsynsrapport 2012: En undersøgelse af leverandører af personlig pleje, praktisk hjælp samt mad i Aalborg kommune. Tidsplan FL Ældre- og Handicapudvalget orientering Forvaltningens MED orientering Beslutning: Godkendt. Møde den Side 13

16 Iben Christensen, Myndighedsafdelingen, orienterede og besvarede spørgsmål. Det er gået bedre end sidste år. finder at det er positivt at der er et fald i antallet af klager. tilsynsrapport hjemmeplejen Beslutning: Godkendt. med kommentarer Møde den Side 14

17 Punkt 6. Differentiering af nødkald (orientering). Ældre- og Handicapforvaltningen indstiller at Ældre- og Handicapudvalget godkender At At At At der indføres ny opdeling af kald i hhv. akutte kald og servicekald der ved opgørelse af responstid om natten sker en opdeling på henholdsvis akutte kald og servicekald der udarbejdet ny måling af responstid ud fra de vedtagne definitioner i maj måned. der fremsendes ansøgning til Teknik- og Miljøudvalget med anmodning om, at øge antallet af parkeringspladser med korttidsparkering i Aalborg midtby. Baggrund I forbindelse med omlægning af hjemmeplejens nattevagter i 2011, blev der til Ældre og Handicapudvalgets møde oktober 2012 lavet status med statistik på responstiden på besvarelse af kald, for borgere der bor i eget hjem ude i byen. Et af resultaterne var, at der var stor variation i behovet for hjælp, når borgeren aktiverede et nødkald. Det var derfor relevant at definere, hvad der er reelle akutte kald med brug for hurtig hjælp og andre kald, hvor der er brug for hjælp til opgaver, som ikke er akutte. Der indstilles, at man fremover inddeler nødkald i 2 kategorier: 1: Akutte kald: Fald Helbred - smerter, åndenød, terminal, konfus og uklar tilstand og lignende Manglende svar hvor modtager ikke kan høre hvad borgeren siger Toiletbesøg hjælp til toiletbesøg, stomipose, kateterproblemer (denne definition er udarbejdet i samarbejde med sygeplejerskerne på vagtcentralen). 2: Servicekald: Øvrige kald, som ønskes benævnt servicekald, drejer sig om mange forskellige praktiske opgaver f.eks.: lukke vindue vende dynen få et glas vand samle fjernbetjeningen op slukke lyset rulle gardiner op/ned hjælpe i seng og lignende kald af sociale årsager Listen er ikke udtømmende. Det er sygeplejerskerne på vagtcentralen, der definerer om kaldet er akut og giver det videre og registrerer det som et akut kald med høj prioritet. Vagtcentralen vurderer desuden, om det er en sy- Møde den Side 15

18 geplejeopgave eller en opgave for hjemmeplejen. (Fordeles til hhv. privat leverandør og kommunal leverandør. Det er ikke muligt at veksle i mellem disse, da de har hver deres nøgler). Definitionen akutte kald, som ikke bruges i dag, betyder desuden at evt. parkeringsbøde fra Parkeringskontrol Nord kan forventes eftergivet, når det ud fra loggen kan påvises, at der var tale om et akut kald (I givet fald skal områdechef fremsætte anmodning om eftergivelse). Denne definition og opdeling vil øge personalets muligheder for at planlægge besøgene og ruterne mest hensigtsmæssigt. Personalet kan så individuelt vurdere, om kald kan vente til evt. planlagte besøg i løbet af natten. Det vil betyde, at personalet sjældnere skal forlade en borger og flytte faste besøg, for at give plads til service-kald. Det vil spare køretid og øge muligheden for at prioritere de akutte kald højest i forhold til at overholde responstiden. Muligheden for at øge antallet af parkeringspladser med korttidsparkering i Aalborgs centrum er drøftet med Parkeringskontrol Nord. Her oplyses det, at det er Teknisk Forvaltning der bestemmer antallet af parkeringspladser med korttidsparkering. Derfor ønskes det, at Ældre- og Handicapudvalget sender anmodning til Teknik - og Miljøudvalget om at øge antallet af parkeringspladser med korttidsparkering i midtbyen med 4 pladser. Se bilag Tidsplan Forvaltningsledelsen Ældre- og Handicapudvalget (orientering) Bilag. Udkast brev til Teknik- og miljøudvalget Møde den Side 16

19 Troels Borup Andersen, Ældre- og Handicapforvaltningen orienterede Rådet om at indstillingen blev udsat, da der var et ønske om udarbejdelse af yderligere materiale. brev om ½ -times p-pladser, jan 2013.docx Beslutning: Godkendt. med kommentarer Møde den Side 17

20 Punkt 7. Implementering af anbefalinger fra KL Partnerskabprojekt i Aalborg kommune (orientering). Ældre- og Handicapforvaltningen indstiller at Ældre- og Handicapudvalget godkender At At indsatskataloget implementeres i hjemmesygeplejen pr , og i hjemmeplejen og på plejehjem pr anbefaling 5,6 og 7 jf. sagsbeskrivelsen implementeres som anbefalet Sagsbeskrivelse Baggrund KL gennemførte i 2010 sammen med en række kommuner herunder Aalborg et strategiprojekt om dokumentation af hjemmesygeplejen. Projektet resulterede i ny fælles viden og dokumentation for indsatsen i hjemmesygeplejen, men projektet viste også, at der er behov for, at kommunerne samarbejdede om at udvikle den fremtidige dokumentation af hjemmesygeplejen. Strategiprojektet fra 2010 resulterede i konkrete anbefalinger for, hvordan kommunerne kan tilvejebringe et væsentligt bedre og validt dokumentationsgrundlag. I forlængelse af dette projekt blev kommunerne opfordret til at indgå i et samarbejde eller partnerskabsprojekt. Formålet med dette partnerskabsprojekt er at støtte interesserede kommuner i at implementere anbefalingerne fra strategiprojektet og samtidig løbende indsamle og analysere data fra de deltagende kommuner. Projektet er 2-årigt. deltager i dette projekt. I Handleplan for det nære Sundhedsvæsen i ÆH 2013 punkt Partnerskabsprojekt indeholder en nærmere beskrivelse af KL Partnerskabsprojektet. Projektforløbet Projektet er organiseret med en politisk styregruppe, hvor rådmand Tina French Nielsen blandt andet deltager samt 4 arbejdsgrupper: Dokumentation, Indsats- og ydelseskatalog, Organisering og delegation og Økonomi. er repræsenteret i alle fire arbejdsgrupper. Implementering af anbefalingerne fra projektet beror på beslutninger i Ældre- og Handicapudvalget. Der er ligeledes en intern arbejdsgruppe i forvaltningen., der med denne indstilling anser sit arbejde for tilendebragt. Implementering af indsatskatalog I Partnerskabsprojektet er der udviklet et fælles indsatskatalog, som skal implementeres i de 45 projektkommuner. Indsatskataloget er en revidering af og udvidelse af det nuværende ydelseskatalog i CARE. Det indeholder en oversigt over de sygeplejeydelser(sundhedsydelser)/ indsatser som sygeplejersken eller SOSU medarbejderne skal levere til borgeren efter Sundhedsloven. Indsatserne er opdelt i 12 forskellige problemområder/pakker på baggrund af krav fra Sundhedsstyrelsen. Disse problemområder/pakker, omfatter selve den opgave der skal løses hos borgeren, eks. Møde den Side 18

21 sårpleje eller sondeernæring, det nødvendige samarbejde med læge, sygehus, pårørende, tværfaglige samarbejdspartnere etc. samt den fornødne dokumentation jf. lov om sundhedslovsydelser. Indsatskataloget vil give overblik og sikre kontinuitet i de opgaver, der skal løses hos borgeren. Eks. vil opgaver udskrives som en køreliste til medarbejdernes som en vejviser for dagens arbejde. Indsatskataloget vil også give mulighed for at se udviklingen i sundhedsopgaver i Ældre- og Handicapforvaltningen skabe brugbar ledelsesinformation på området. Da det er et fælles indsatskatalog for 45 kommuner, forventes der også at kunne ske sammenligning med andre kommuner. Indsatskataloget skal sikre, at kommunerne efterlever Sundhedsstyrelsens krav og får en fælles national standard for dokumentation af sygeplejeindsatser, så der systematisk kan trækkes data på både nationalt og lokalt niveau. Desuden skal indsatskataloget synliggøre, hvilke sygeplejeindsatser der leveres i kommunerne, samt udviklingen i disse. Indsatskataloget er udarbejdet, så det kan anvendes til alle borgere, der henvises til sygeplejeindsatser 1, som leveres af såvel hjemmesygeplejersker som andre faggrupper. Fremadrettet vil alle faggrupper skulle anvende det samme indsatskatalogkatalog i forhold til sygeplejeindsatserne. Det vil sige, at indsatskataloget både skal anvendes i hjemmesygeplejen, i hjemmeplejen, på plejehjemmene, på de kommende akutpladser og i sygeplejeambulatorier. Arbejdsgruppen anbefaler, at implementere indsatskataloget og at implementeringen sker gradvist i to etaper med implementering i hjemmesygeplejen pr og i hjemmeplejen og på plejehjem pr Der udarbejdes materiale og implementeringsplan for dette. Organisatoriske udfordringer i Aalborg kommune Arbejdet med indsatskataloget har synliggjort flere problemstillinger, som skal afklares, inden implementering af indsatskataloget muliggøres i hjemmeplejen og til dels også på plejehjemmene, som KL anbefaler. For yderligere beskrivelse af disse problemstillinger henvises til bilag: Notat om delegation og kompetencer. De beskrevne problemstillinger forventes at have stor indflydelse på såvel økonomi som placering af opgaver og ansvar i både Myndigheds - og Ældreafdelingen. Det er derfor nødvendigt med et tæt parløb i udformning af forslag til de nødvendige ændringer i håndtering af sundhedslovs- og servicelovsydelser fremadrettet. Anbefaling 5 - Styringsværktøjer skal harmoniseres mellem hjemmepleje og hjemmesygepleje, så opgaver kan delegeres og tilrettelægges ud fra LEON-principperne 2. Der arbejdes i Ældreafdelingen med uddybning af lovgivningen vedrørende brug af medhjælp i forbindelse med videredelegation af sygeplejeindsatser efter SUL. Se bilag: Notat om delegation og kompetencer. Dette arbejde videreføres. Anbefaling 6 - Der skal indføres styringsværktøjer, der sikrer kontinuerlig overvågning med udviklingen af hjemmesygeplejen på kvantitet og kvalitet. 1 Sygeplejeindsatser / sygeplejeopgaver henviser til indsatser, der bevilges efter 138 i sundhedsloven. Sygeplejeindsatser er ikke forbeholdt sygeplejersker, men kan udføres af alle faggrupper. 2 Laveste effektive omsorgsniveau Møde den Side 19

22 Den nuværende arbejdsgruppe afventer det endelige materiale fra Partnerskabsprojektet. Derefter udarbejdes anbefaling til det videre arbejde, som koordineres i Sundhedskoordineringsteamet. Anbefaling 7 - Delegerede ydelser efter Sundhedsloven bør indarbejdes i kontrakter med Fritvalgsleverandører på ældreområdet. Som minimum bør leverandørerne kunne varetage enkle og ukomplicerede opgaver som fx at hjælpe borgerne med at indtage medicin eller tage kompressionsstrømper på. Denne anbefaling foreslås forankret i Myndighedsafdelingen, som er ansvarlig for leverandørkontrakterne og vil blive indarbejdet i et kommende udbud af fritvalgsydelserne. Konklusion: KL Partnerskabsprojekt har været medvirkende til at synliggøre de udfordringer som Aalborg Kommune sammen med mange af landets øvrige kommuner står med, i forhold til at dokumentere og levere sundhedslovsydelser mest hensigtsmæssigt. Samtidig giver resultatet af KL Partnerskabsprojektet anvisninger på løsninger, som det nu er op til landets kommuner at sikre implementering af, som beskrevet i nærværende indstilling. Tidsplan Forvaltningsledelsen Ældre- og Handicapudvalg , orientering AMU-Ældre, orientering Bilag Intern organisering af KL Partnerskabsprojekt Opfølgning på KL Partnerskabsprojekt Handleplan for Det nære sundhedsvæsen i ÆH 2013 Notat om delegation og kompetencer Plan for implementering af indsatskatalog fra Partnerskabsprojektet Møde den Side 20

23 Troels Borup Andersen, Ældre- og Handicapforvaltningen gennemgik indstillingen og besvarede spørgsmål. har følgende kommentarer til indstillingen. finder at det meget vigtigt at alle processer i forhold til at give ansvar videre, undersøges nøje, så patientrettighederne sikres optimal, når opgaven går fra at være sundhedslovs relateret og til at være servicelov relateret. ønsker at blive orienteret om den juridiske konklusion, når denne er afsluttet af Myndighedsafdelingen. finder at implementeringen skal afvente den juridiske konklusion. ønsker at der, inden opstart af nogen form for implementering, sikres et maksimalt kompetenceløft bland medarbejdere. finder det positivt at man, gennem partnerskabsprojektet, sikrer vidensdeling mellem de mange kommuner. Bilag- handleplan for det nære sundhedsvæsen Delegation og brug af kompetencer - Partnerskabsprojektet.docx Intern organisering af KL Partnerskabsprojekt KL Partnerskabsprojekt om dokumentation af sygepleje Plan for implementering af indsatskatalog Beslutning: Godkendt. med kommentarer Møde den Side 21

24 Punkt 8. Tidlig opsporing af indlæggelsestruede borgere via kompetenceudvikling (orientering). Ældre- og Handicapforvaltningen indstiller, at Ældre- og Handicapudvalget godkender At projekt Tidlig opsporing af indlæggelsestruede borgere via kompetenceudvikling tages til orientering At midler til E-learning for 2012 i alt kr. i den generelle overførselssag flyttes til budget Sagsbeskrivelse I budget 2012, blev der som en del af arbejdet med at styrke det nære sundhedsvæsen - afsat midler til at igangsætte en uddannelsesindsats, der skal klæde frontpersonalet i hjemmeplejen og på plejehjem på - til i endnu højere grad at være opmærksomme på borgere, der kan være indlæggelsestruet. Ved en målrettet uddannelsesindsats skal personalet blive i stand til at identificere og iværksætte relevant handling og dermed forebygge indlæggelser som følge af væskemangel, forstoppelse, blærebetændelse, lungebetændelse, nedsat fysisk funktionsniveau, ændret ernæringstilstand og eventuelle andre sygdomstegn. På møde for Ældre- og Handicapudvalget den 6. februar 2013 blev udvalget orienteret om Handleplan for Det nære sundhedsvæsen i Ældre- og Handicapforvaltningen 2013 Denne indstilling omhandler punkt 2.1.2, for mere information se bilag 2. Udviklingssygeplejerskerne har til opgave, at være rollemodel for faglighed og kvalitet samt supplere den efteruddannelse der allerede foregår og sikre, at viden om forebyggelse af indlæggelser omsættes til handling. Udviklingssygeplejersken vil indgå i dialog med medarbejdere og ledere og derved sikre et fælles billede af indsatsen samt medvirke til implementering af viden og kompetenceudvikling blandt medarbejderne. Koordinering af kompetenceudviklingen og udviklingssygeplejerskernes indsats på tværs af ældreområderne vil foregå i en netværksgruppe med en områdechef udpeget som formand. I juni 2012 blev der nedsat en arbejdsgruppe som fik til opgave at beskrive og belyse initiativer som kan være med til at forebygge indlæggelser. Kommissoriet for arbejdsgruppen findes i bilag 1. Denne sag vedrører anbefalinger og afrapportering fra arbejdsgruppen. Chefgruppen i Ældreafdelingen har anbefalet at Udviklingssygeplejerskerne organiseres med reference til områdecheferne anbefalingen tager afsæt i følgende kriterier: at hjemmeplejen, plejehjem og hjemmesygeplejen vægtes ligeværdigt at indsatserne vedrørende forebyggelige indlæggelser prioriteres at udviklingssygeplejerskerne har mulighed for faglig sparring Møde den Side 22

25 at organiseringen understøtter implementering Det bemærkes, at ovenstående anbefaling vil indgå i arbejdet med evaluering og vurdering af ældreafdelingens administration og ledelsesopbygning. For at understøtte den tidlige opsporing af indlæggelsestruede borgere er kompetenceudviklingen af medarbejderne en central indsats. Foruden ansættelsen af 5 udviklingssygeplejersker, vil etableringen af et E-learningsmodul omhandlende tidlig opsporing til det det nuværende KvaliCare 3 program derfor være med til at supplere kompetenceudviklingen af medarbejderne. Nedenstående oversigt viser budgetrammen, der er afsat til indsatsen rettet mod kompetenceudvikling med 1,8 mio. kr. i 2013 og 1,3 mio. kr. i overslagsårene. I budget 2012 var der afsat kr. til indkøb, implementering og drift af E-læringssystemet. Eftersom indsatsen ikke kom i gang i 2012 anbefales det, at beløbet overføres til Langt størsteparten af udgifterne centrerer sig om udviklingssygeplejerskerne, mens den resterende del går til implementering og drift af E-learning samt afløsningsudgifter. Der er i budgettet forudsat, at Ældre- og Handicapforvaltningen finansierer halvdelen af udgifterne til udviklingssygeplejerskerne og halvdelen af afløsningsudgifterne (under uddannelse). Den anden halvdel af udgifterne finansieres af besparelser på den aktivitetsbestemte medfinansiering. Udgifter i hele 1000 kr.: B2012 B2013 B2014 B2015 Udgift til E-læring kr. overføres til Implementering/drift E-læring kr. overføres til udviklingssygeplejersker Afløsningsudgifter uddannelse ÆH egenfinansiering af udviklingssygeplejersker ÆH egenfinansiering af afløsningsudgifter Tilført Ældre- og Handicapforvaltningen i budget Evaluering og resultatmål Formålet med evalueringsindsatsen er bl.a. at synliggøre, at kompetenceudviklingen kan realisere de aftalte budgetmål og give de forventede effekter på sygehusforbruget. Det betyder, at udgifterne til medfinansiering på de 4 forebyggelige diagnoser i 2013 skal reduceres med 1,465 mio. kr. i 2013 og 1,900 mio. kr. i 2014 og 2015 for borgere i eget hjem. I forhold til opfølgning på uddannelsesindsatsen er der indsat et måltal på, at 90 % af medarbejderne i ældreplejen skal have gennemgået E-læringskurserne i løbet af Derudover tager evalueringen sigte på, at evaluere kvaliteten af uddannelsesindsatsen herunder udviklingssygeplejerskefunktionen. 3 KvaliCare er et E-læringsprogram, der allerede anvendes i Ældreafdelingen og i mindre omfang i Handicapafdelingen Møde den Side 23

26 Tidsplan CM Ældreafdeling Forvaltningsledelsen Ældre- og Handicapudvalg Ældreråd - orientering Bilag Rapport Styrket indsats i forhold til den ældre medicinske patient kompetenceudvikling Handleplan for det nære sundhedsvæsen i Ældre- og Handicapforvaltningen 2013 Møde den Side 24

27 Troels Borup Andersen, Ældre- og Handicapforvaltningen orienterede og besvarede spørgsmål. har følgende kommentarer til indstillingen. finder at det er uhørt at det er nødvendigt at ansætte 5 udviklingssygeplejersker til at sikre at, det i forvejen ansatte personale, anvender den kompetence de allerede burde have fået igennem uddannelse. finder at det burde være muligt, at sikre denne indsats gennem instrukser fra Ældreafdelingen. Bilag - handleplan for DNS i ÆH i 2013 Rapport - Styrket indsats i forhold til den ældre medicinske patient - Kompetenceudvikling Beslutning: Godkendt. med kommentarer Møde den Side 25

28 Punkt 9. Sager til drøftelse/beslutning. Forslag til Temamøde d. 2. eller 3. april 2013 fra kl til Emne: Drøftelse af punkter på Ældre- og Handicapudvalgets møde d. 6. februar. Referatet fra ovennævnte møde er bilag til Temamødet. besluttede at afholde et Temamøde d. 3. april kl til 11.30, hvor pkt. 5 og pkt. 9, fra Ældre- og Handicapudvalgets møde d. 6. februar. Sekretariatet udsender dagsorden til mødet. sender referat tekst til Forvaltningen for Sundhed og Bæredygtig Udvikling. Beslutning: Godkendt. med kommentarer Møde den Side 26

29 Punkt 10. Formandens orientering. Møde med Ældresagen Et godt møde. Der blev nedsat en arbejdsgruppe, hvor Jørgen Linnemann og Kristian Sivertsen, deltager på vegne af. Arbejdsgruppen har til formål at planlægge Fællesmødet med mellem, Ældresagen og politikere inden valget. Arbejdsgruppe nedsat CARE Anette Jensen skal indbydes til en orientering om CARE i. Da der på nuværende tidspunkt arbejdes med en evaluering af systemet, udsættes orienteringen indtil evalueringen foreligger. Danske Ældreråd Information er sendt rundt Repræsentantskabsmøde Nyborg Strand bestilling af tog billetter. Afventer besked fra Jette Ulf Nielsen om, hvorvidt hun skal have togbillet. Svar forventes indenfor 14 dage. Jørgen Linnemann afhenter billetterne hos DSB. Formanden orienterede om drøftelse af s budget med Jørn Hviid Carlsen. Der er ønsket en forhøjelse af budgettet. Studietur Stockholm drøftede et oplæg om en studietur til Stockholm, da Sverige er langt fremme med behandling af den ældre medicinske patient. Hvis det lykkes at få turen finansieret ønsker at få Myndighedschef Ove G. Jensen med på turen, da der vil være fokus på mange af de sager, der arbejdes med i Myndighedsafdelingen. Handleplaner Lollandshus. Tilsyn af embedslægen blev drøftet. Møde den Side 27

30 Spørgsmål til Ove G. Jensen i forhold til gældende visitationsregler. I de tilfælde, hvor en meget urolig og aggressiv borger bliver visiteret til en plejehjemsplads med det resultat at øvrige beboere føler sig urolige og bange, har man da mulighed for at flytte denne borger? besluttede at der skal udarbejdes Visionsoplæg til Byrådet i stedet for Årsrapporter. Beslutning: Godkendt. med kommentarer Møde den Side 28

31 Punkt 11. Orientering fra s repræsentanter. Lokalråd: Nord: Der er møde d. 22. feb. Regnskabet er endnu ikke afsluttet. Alle medlemmer i lokalrådet har fået udleveret I Pads. Der er desuden ansat en seniormedarbejder til at sørge for IT oplæringen af brugerne. vil meget gerne opfordre til at der ansættes seniormedarbejdere i alle lokalområder. finder at det vil have en stor effekt at ældre medborgere får undervisning. Øst: Der er møde d. 9. april. Aktivitetscenter i Vejgaard har ikke modtaget vaccinationspenge. AKA(s Aktionsgruppe) v/kirsten Madsen Der er ansøgningsfrist d. 1. april. Der afholdes indstillingsmøde d. 16. maj. Dit Blad v/ellen Jensen, Kristian Sivertsen og Joan Parsberg Iversen Intet møde i redaktionsudvalget siden sidst. drøftede den indstilling, der er sendt til udvalget. finder ikke at indstillingen er i tråd med den mundtlige orientering Rådet fik af Rådmand Tina French. finder formuleringen om at der ikke publiceres indlæg af holdningsmæssig karakter højst kritisabelt og ser det som en direkte begrænsning af ytringsfriheden. er enige i at Dit Blad ikke skal være et politisk diskussionsforum men hvis indlæg ikke må give udtryk for holdninger, har det ikke noget formål at fremsende indlæg og der er ingen grund til at medlemmer af skal være medlemmer af et redaktionsudvalg. Dit Blad bør derfor fremadrettet kun indeholde de gule sider som er af ren informativ karakter. Madsøjlen v/kirsten Madsen, Knud Drews og Ib Hansen Har været på besøg i Gug. Der blev givet en rigtig god gennemgang af, hvad man arbejder med i Gug. Der tilberedes portioner dagligt. Der er Åben Hus d. 4. oktober. Madsøjlen besøger Gug næste gang i september. Klagedialoggruppen v/ Ellen Jensen, Jette Ulf Nielsen og Jens Olav Silkjær Møde april Følgegruppen vedr. landdistriktspolitikken v/kirsten Madsen Intet Møde den Side 29

32 Budget 2013 v/ellen Jensen, Kirsten Madsen og Jørgen Linnemann Møde d. 9. april Teknik og Miljøforvaltningen v/knud Drews og Kristian Sivertsen Ældreboliger. Snerydning og saltning. Skole og Kulturforvaltningen v/jørgen Linneman s medlemmer opfordres til at læse referatet af d. 5. marts pkt. 7, vedrørende Lokalhistoriske arkiver. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen v/jørgen Linnemann Beskæftigelsesudvalget af d ref. Pkt. 3 muskel og skeletprojektet udvidelse af tidshorisont. Forsyningsvirksomhederne v/joan Parsberg Iversen Intet Forvaltningen for Sundhed og Bæredygtig Udvikling v/ Knud Drews og Joan Parsberg Iversen Intet Ældre- og Handicapforvaltningen v/ellen Jensen og Gordon Thøgersen Ældre- og Handicapforvaltningen har pr. mail til formanden for, meddelt at der ikke vil være ændringer i lokalområde opdelingen i forhold til valget til Ældreråd Orientering fra diverse møder/konferencer: Intet Byggeprojekt Lundbyesgade v/joan Parsberg Iversen Møde i går. Projektet kører planmæssigt. Næste møde d. 8. april Møde den Side 30

33 Fremtidens Plejehjem v/gordon Thøgersen Jørgen Linnemann deltog i mødet. Indbydelse til rejsegilde er sendt til alle medlemmer af Det oplyses at liftene på plejehjemmet ligeledes vil kunne bruges på badeværelset. Valgkomiteen v/knud Drews, Kristian Sivertsen og Jørgen Linnemann Næste møde 15. april. Tværgående Ledelse v/jørgen Linnemann Intet møde siden sidst. Tilsyn på plejehjem udviklingsprojekt v/ellen Jensen Første møde afholdt Liftprojekt Ellen Jensen orienterede om projektet og forklarede også, hvorfor der ikke bliver lifte, som på Fremtidens Plejehjem, på samtlige plejehjem i kommunen. Beslutning: Godkendt. med kommentarer Møde den Side 31

34 Punkt 12. Eventuelt. Udbetaling Danmark: Sekretariatet kontakter Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen, for at få et nyt orienteringsmøde om Udbetaling Danmark. De sidste to møder blev aflyst af forvaltningen. Afbud til næste ordinære møde d. 10. april fra: Joan Parsberg Iversen og Jane Siewertsen- Petitjean. Ann Porsmose, Forvaltningen for Sundhed og Bæredygtig Udvikling, deltager som sekretær for Rådet. Beslutning: Godkendt. med kommentarer Møde den Side 32

35 Møde den Side 33