Program. Under lønforhandlingen Forhandlingsteknik interessebaseret forhandling Formalia omkring lønaftaler Uenighed om lønaftaler

Transkript

1 Program Før lønforhandlingen Baggrundsviden om lønforhandlinger Mandat og interesser - Hvad mener medlemmerne? - Hvad ønsker ledelsen? Redskaber - Plan for processen - Juraen (centrale aftaler mv.) - Lønstatistik Under lønforhandlingen Forhandlingsteknik interessebaseret forhandling Formalia omkring lønaftaler Uenighed om lønaftaler Efter lønforhandlingen Offentliggørelse Opfølgning

2 Baggrundsviden om lønforhandlingen

3 Formålene med det nye lønsystem Fælles pejlemærker i forhandlinger om lokal løn: Ønsket om en mere fleksibel løndannelse Løn som ledelsesredskab og motivationsfaktor Understøttelse af institutionens mål og strategier Sammenhæng mellem kompetenceudvikling og løndannelse Synliggørelse af forhandlings- og aftaleretten

4 Juraen - de centrale aftaler + 1 godt råd TR har aftaleret! Der kan ikke udmøntes lokal løn uden en aftale mellem ledelse og TR. (Heller ikke resultatløn). Forhandlinger skal finde sted mindst en gang om året, hvis en af parterne begærer det. Forhandlingerne bør påbegyndes senest 3 uger efter begæringen. Hvis der ikke kan opnås enighed, kan forhandlingerne videreføres med deltagelse fra (central)organisationen. -Råd: Skriv referat om forhandlingsresultat. Ved manglende enighed - skriv et uenighedsreferat Forhandlingen afholdes inden for en frist på 1 måned. Ved uenighed kan sagen som udgangspunkt ikke videreføres.

5 Fortolkningstvister undervejs i processen Hvordan skal en regel eller aftale fortolkes: 1) TR konstaterer, at der er uenighed med ledelsen om, hvorledes en indgået aftale skal fortolkes 2) TR kontakter sekretariatet for i fællesskab at vurdere, om der er grundlag for at videreføre en sag 3) Sekretariatet begærer et forhandlingsmøde med skolen 4) Ved uenighed videreføres forhandling mellem LC og MOS 5) Ved fortsat uenighed faglig voldgift

6 Tillægstyper Lokalt aftale løndele, der er til forhandling, er: Kvalifikationstillæg varigt personligt tillæg Funktionstillæg ydes så længe funktionen varetages Resultatløn - kriterier for resultatopfyldelse aftales Engangsvederlag engangsudbetaling

7 Forskellige typer lønforhandling 1. Ved nyansættelse 2. Under ansættelsen, bl.a. - Årlig lønforhandling - Funktionsskift - Geografisk flytning - Uden for kontraktens forudsætninger - Gener - Andet 3. Forhåndsaftaler

8 Argumenter i Rammeaftalen om nye lønsystemer Cirkulærebemærkninger til 4 Medarbejdernes løn bør udvikles i takt med den enkeltes faglige udvikling. Det er forudsat, at basislønnen suppleres med en lokal tillægsdannelse. Den lokale løndannelse skal bidrage til at understøtte udvikling og kvalitet i opgaveløsningen og den ansattes engagement og kvalitet i arbejdslivet. Samtidig bør den lokale løndannelse medvirke til at understøtte den enkelte medarbejders kompetenceudvikling, rekruttering og fastholdelse Det er ledelsens ansvar gennem prioritering at sikre, at der er midler til rådighed til lokal løndannelse

9 Forberedelse af lønforhandling

10 Forberedelse inden lønforhandlinger fremmer god proces og godt resultat Fremskaf fakta: Statistik, læreres lønsammensætninger anciennitet og ønsker til resultat Kendskab til juraen = hvad står der i centrale aftaler og CFUforlig Fremskaf viden om ledelsens forventninger OG husk, at et nej sjældent er definitivt Indhent/afklar mandat til overordnet strategi med plads til forhandling Skab rum til forhandling: Bagland (realisme) og A-side (gøde jorden) Forbered en ambitiøs grundhistorie inden forhandlingen, der kan præsenteres i forbindelse med forhandlingens start

11 Hvilke oplysninger har TR krav på? Rammeaftalen om nye lønsystemer, Cirkulærebemærkninger til 12, stk. 4: Relevant lønstatistisk materiale, fx oplysning om lønniveau, lønudvikling, den lokale tillægsanvendelse/-fordeling, oplysninger om køn og anciennitet. Lønstatistik, som en part ønsker at lade indgå i de lokale forhandlinger, udleveres i kopi til forhandlingsmodparten. Kan indgå som et element i lønpolitikken

12 Oplysninger om den enkelte lærers lønforhold Lønoplysninger: Lønsammensætning (basisløn og tillægstyper), hvornår er tillæg ydet og med hvilken begrundelse, anciennitet Bed ledelsen om oplysningerne, alternativt læreren selv Andre oplysninger: Lærerens funktion, formelle kompetencer, erfaring, resultater, forventninger Bed læreren om oplysningerne

13 Hvor kan TR finde lønstatistik? Basisoplysninger (søgekriterier): Centralorganisation: LC Ministerområde: Undervisningsministeriet (20) Hovedkonto: Erhvervsuddannelser (203101) Delområde/delregsnkab: Vælg skole

14 Opgave Gruppearbejde i 20 minutter Hvordan og hvornår indhenter I mandat og input fra medlemmerne før de lokale lønforhandlinger?

15 Hvordan inddrages medlemmerne? Metode: Medlemsmøder Spørgeskemaundersøgelser Mulighed for at motivere egne lønkrav, fx i et skema En styrke, hvis TR indsamler lærernes krav og prioriterer ud fra strategi Indhold: Strategiske spørgsmål: Hvad er vigtigst i årets lønforhandling Hvordan opleves den lokale udmøntning (gennemsigtig, retfærdig, tydelige formål mv.) Hvordan kan medlemmet selv komme i spil? Hvornår: Før og efter forhandlingerne Hvorfor: Legitimitet over for medlemmer og ledelse husk skriftlig opsamling. Bak op om det forhandlede resultat.

16 Strategiske overvejelser og prioriteringer Eksempler på overvejelser Høj løn til nyansatte? Hvor stort må lønspændet være? Er engangstillæg og resultatløn ok, hvis de medvirker til en samlet højere lønsum? Skal tillæg i højere grad udmøntes til grupper/teams end til enkelte lærere? Fuld åbenhed om løndannelsen? Hvad er baggrunden for strategi og prioritering bør kunne forklares til bagland

17 Veje til at afdække ledelsens økonomiske ramme Tjek direktørens resultatlønskontrakt Gennem SU/MiO: Spørgsmål ved budgetfremlæggelsen: - På hvilket grundlag er lønomkostningerne beregnet? - Forventninger om personaleudviklingen - herunder antal ansatte lærere? - Forventes en ensartet lønudvikling for personalegrupperne? - Hvilke forventninger til personaleomsætningen er indregnet i budgettet? - Hvilke forventninger er der til sygefraværet? - Hvor mange midler er afsat til lærernes kompetenceudvikling?

18 CFU-forliget OK18 Parterne er enige om en 3-årig overenskomstperiode med en ansvarlig økonomisk ramme med generelle lønstigninger på 2,16 pct. i 2018, 2,18 pct. i 2019 og 2,26 pct. i 2020/21 inklusiv skøn for reguleringsordningen. Med en lokal løndannelse mv. på skønsmæssigt 1,5 pct. er den samlede lønudvikling i perioden på 8,1 pct.

19 CFU-forliget 2018 Procenter I alt Generelle aftalte lønstigninger Andre forbedringer Reguleringsor dning (skøn) I alt uden reststigning Reststigning (skøn) I alt med reststigning 0,80 0,50 1,30 0,86 1,46 0,68 5,60 0,53 0,53 0,33 0,02 0,02 1,10 0,47 1,13 1,03 1,32 0,86 1,48 0,78 6,60 0,50 0,50 0,50 1,50 1,63 1,03 1,82 0,86 1,98 0,78 8,10

20 Fælles vejledning fra 2007 Lønsystemer i Praksis mv. Uddrag: Hvad kan påvirke det økonomiske råderum: Frigjorte midler, når ældre lærere fratræder Ændret personalesammensætning færre ledere/lærere overtager ledelsesfunktioner Effektiviseringer ex.: nedbringelse af overarbejde Derudover: Mindre sygefravær endt forventet Mindre personaleomsætning end forventet

21 Lønsammenligning af lærere uden tjenestemandspension (ikke overlærere) februar 2018 Skole Basisløn Pension Centrale tillæg Faste tillæg Midl. tillæg Engangs tillæg mv. Samlet løn 5 skoler med højest gennemsnitsløn UC Ringk/Skjern Mercantec CELF TC Aalborg DJH Hadsten skoler med lavest gennemsnitsløn College Skive TS AMU Vest Hotel- og Restaur AMU Syd

22 Lønsammenligning af lærere på løntrin 7 uden tjenestemandspension (ikke overlærere) Skole Basisløn Pension Centrale tillæg Faste tillæg Midl. tillæg Engangs tillæg mv. Samlet løn 5 skoler med højest gennemsnitsløn (løntrin 7) UC Ringk/Skjern CELF Mercantec Roskilde TS UC Holstebro skoler med lavest gennemsnitsløn (løntrin 7) Skive TS AMU Nord Campus Bornholm Kold College Rybners

23 Lønspredning i % mellem øvre og nedre kvartil (ikke overlærere) - februar 2018 Skole Gns.løn Nedre kvartil Median Øvre kvartil Lønspredning i % 5 skoler med størst lønspredning Kold College ,9 Viden Djurs ,2 DJH Hadsten ,5 UC Holstebro ,0 TEC ,9 5 skoler med mindst lønspredning AMU Nord ,0 Skive TS ,0 Hotel- og Restaur ,6 EUC Nordvest ,1 ES Svendborg ,4

24 Lønstigninger pr. år for alle (Centralt aftalte lønstigninger i , og hhv. 0,45 %, 0,8 % og 2,73%) Skole Lønstigning i % Lønstigning i % 5 skoler med størst lønudvikling for alle i AMU Hoverdal 7,4 2,7 Kold College 7,2 2,3 Campus Bornholm 5,4 2,4 Learnmark 5,3 1,2 AMU Vest 5,0 1,9 5 skoler med mindst lønudvikling for alle i AMU Fyn -0,9 0,9 Mercantec 2,6 1,0 EUC Nordsjælland 2,8 1,1 UC Ringkøbing/Skjern 2,8 0,3 AMU Syd 2,9 0,1

25 Lønstigninger pr. år for lærere på løntrin 7 (Centralt aftalte lønstigninger i og hhv. 0,45 % og 0,8 %) Skole Lønstigning i % Lønstigning i % 5 skoler med størst lønudvikling for alle i AMU Hoverdal 7,4-0,5 Kold College 6,7 1,8 Campus Bornholm 5,1-0,7 Learnmark 4,5 1,2 Viden Djurs 4,5 1,5 5 skoler med mindst lønudvikling for alle i AMU Fyn -1,6 3,3 Mercantec 2,2 0,8 UC Ringkøbing/Skjern 2,3 3,1 ES Nordsjælland 2,5 0,5 AMU Syd 2,6 1,1

26 Udviklingen i overarbejdet fra 2013 til 2017 pr. person pr. måned samlet pr. år Skole Årsværk Overtid i 2017 Overtid i 2013 %-vis udvikling Udvikling i kr. 5 skoler med størst fald i overtid i % Campus Bornholm 26, , AMU Syd , AMU Fyn , EUC Sjælland 80, , Roskilde TS 166, , skoler med størst stigning i overtid i % AMU Vest 34, , Mercantec 79, , JU 25, , Erhvervssk. Aars 49, , AMU Hoverdal ,

27 Opgave - Gruppearbejde ca. 15 minutter Er der pointer i lønstatistikkerne, som I vil kunne bruge under de lokale forhandlinger?

28 Forhandlingsteknik Interessebaseret forhandling

29 Den optimale forhandling Om processens betydning for resultatet Interessebaserede forhandlinger contra standpunktsforhandlinger Forskellen Bedst mulige aftaler i samarbejde med modpart contra vindere / tabere og dårligere resultater

30 Relation og kommunikation med modparten Vær blød som smør i relationen til din modpart men hård som sten i forhold til indholdet VVV=Vær Vedvarende Venlig (imødekommende) Hver forhandling lægger trædestenen til det fortsatte samarbejde og fremtidige forhandlinger Skal ikke forveksles med blødsøden og vag forhandlingsstil

31 Tryk-stil Kommunikation: Tryk contra træk Tryk avler modtryk 1) Forslag: Forslag, ideer, anbefalinger 2) Argumentere: Med fakta, formodninger, begrundelser 3) Bedømmelse: Af person, argumenter, forslag, holdninger 4) Presse: Tilbyde belønninger, presser eller truer Vær bevidst om tryk-stilen under forhandlingen

32 Kommunikation: Tryk contra træk Tryk avler modtryk Træk-stil støt hinanden i denne tilgang 1) Lytte og spørge: Man skal lytte aktivt Altså både høre det, der bliver sagt og se det, der ligger bagved. Man stiller åbne spørgsmål, checker forståelsen og afspejler bagvedliggende følelser. Fx for hvert argument stil tre spørgsmål 2) Åbne sig: Når man giver noget af sig selv, fx ved at erkende fejl og vise usikkerhed 3) Skabe visioner: Når man beskriver muligheder, perspektiver og formulerer fælles ønsker og forhåbninger

33 Gem irritation væk Start af forhandlinger Start med rolig drøftelse om: Hvem er til stede, hvilket resultat tilstræbes, klarhed over fælles materialer og fælles viden Få hele modpartens ønskeseddel på bordet Start med enigheder og fællesskab, men bliv ikke overrasket eller stødt over uenighed Være interesseret, lyttende og tålmodig (Søren Viemose)

34 Udforsk kagens størrelse Hvordan: Stil mange spørgsmål, LYT AKTIVT, vis interesse, vær imødekommende Hvornår: I forhandlingens begyndelse, men også undervejs efter åbninger Udvid kagens størrelse Kagens størrelse Vær kreativ: Præsenter relevante løsningsforslag og giv ikke op, hvis det afvises et nej er sjældent definitivt. Spørg-lyt-juster-forslå.

35 Forhandlingens DIAMANT Forhandlingens start Part A Part B Forhandling Argumenternes tid er forbi! Handel Aftale

36 Pauser får tit afgørende betydning Hvornår: Når forhandlingen sidder fast, er uhensigtsmæssig, dårlig stemning mv. Når tvivl opstår, overblikket er væk mv. Brug pausen nyttigt Andre tips og tricks Klar og beskrivende feedback til forhandler, arbejde med tal og muligheder, analyser, reflekter over bagvedliggende interesser, vær kreativ, få styr på følelserne, opfriskning, afklar/forny mandatet mm

37 Andre tips og tricks Papir i forhandlinger Brug papir i forhandlinger som ekstra forhandlingsstyrke Ved aflevering: Få accept før udarbejdelse, drøft evt. uformelt indhold før mødet, giv tid og til at modpart kan læse det Ved modtagelse: Bed om en pause til at læse det før du går videre, drøft det med din medforhandler, inde du går videre, afklar forståelse- og fortolkningstvivl inden du går videre

38 Aktiviteter i en forhandlingsproces (søren Viemose) I hverdagen Når mødet er aftalt Mødet Efter mødet Vær synlig overfor modparten Skabe en løbende dialog med modparten Give viden som er interessant for modparten Vise eksempler på det, der skal forhandles Undersøge modpartens interesser omkring de emner, der skal forhandles Udveksle data, tal og viden, der skal indgå i forhandlingerne Drøfte ønsker og forventninger til resultatet af mødet Selv meddele klart, hvad man ønsker Bistå i udmeldingen af resultatet Rose resultatet rose modparten for resultatet Bekræfte, at de argumenter, der skabte resultatet, holder i virkeligheden Bekræfte glæden ved resultatet Afholde jævnlige uformelle møder Holde sig orienteret om modpartens vilkår Fremsende/give skriftligt udspil forud for mødet. Involvere baglandet i at signalere forventninger Fejre aftalen Hjælpe nye aftalemuligheder frem Færdes i uformelle fora, hvor modparten eller personer modparten lytter til også færdes Påvirke via tredjemand Se tiden efter mødet som en ny hverdag og en ny før-møde-fase, og arbejde derefter

39 Formkrav til en lønaftale Huskeliste: 1. Hvem er omfattet af aftalen? 2. Tidspunkt for ikrafttrædelse? 3. Løntillæggets størrelse 4. Løntillæggets type 5. Løntillæggets regulering (grundniveau eller aktuelt niveau) 5. Løntillæggets varighed 6. Om der indbetales pensionsbidrag af tillægget 7. Eventuelle betingelser for ydelse af et løntillæg 8. Bestemmelser om opsigelse, udløb og/eller bortfald 9. Hjemmelsgrundlag 10. Dato og underskrifter

40 Offentliggørelse af resultatet Overvej graden af åbenhed Uddannelsesforbundets politik er: Høj grad af åbenhed. Offentliggørelse i fællesskab mundtligt eller skriftligt? Resultaternes begrundelse hvilke formål har man forsøgt at tilgodese og hvorfor? Åbenhed sikrer synlighed og tydelighed om formål. Overvej om læreren kan få en samtale med ledelsen/tr om, hvorledes man skal komme i betragtning til at opnå (yderligere) løntillæg.

41 God afslutning på forhandlingen Den gode afslutning: Anerkend resultatet Aftal kommunikation af resultatet Stå på mål for resultatet

42 Den løbende dialog med ledelsen Fælles uformelle overvejelser om løndannelsen virker efter hensigten. Hvilke strategiske mål har ledelsen og TR? Forventningsafstemning hvilke ønsker har ledelsen til de kommende lønforhandlinger. Præsenter medlemmernes ønsker i god tid inden forhandlingerne. Husk konkrete problemstillinger gennem perioden og inddrag dem i optakten til lønforhandlingerne.

43 Proces og rammer Aftales der en forhandlingsproces med ledelsen forud for forhandlingerne? - Mødeplan, udveksling af forventninger, krav og oplysninger, lønoplysninger/statistik, begrundelser og præsentation af resultater Hvordan lokalforeningen forhandlinger????

44 Forslag til forhandlingsproces TRs dialog med ledelsen 1) Aftal forhandlingsforløbet og nødvendigt vidensgrundlag 2) Drøft hinandens ønsker/krav og formålene bag. 3) Idéudvikling kan der findes fælles veje til at nå begge parters mål 4) Konkretisering af ideer forhandling om konkrete aftaler og lønudmøntning 5) Fælles udmelding af resultatet til kolleger 6) Evaluering af processen og om de overordnede mål er blevet indfriet (første afsæt for næste forhandling)