Et projekt over 3-4 uger for de største børn i børnehaven
|
|
- Kirsten Bundgaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Grundsmage og smagning af forskellige fødevarer Et projekt over 3-4 uger for de største børn i børnehaven Hanne Kjærsgaard og Mette West Gajhede
2 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Opbygning af materialet... 3 Kommentar til projektforløbet fra Jonna Sonne Vogensen... 3 Hvorfor skal vi spise?... 4 Hvad skal vi spise?... 5 De 5 sanser... 6 Hørersansen... 7 Følesansen... 8 Lugtesans... 9 Synssansen...10 Smagssansen...11 Sødt...12 Salt...13 Surt...14 Frugt og grønt...15 Mejeriprodukter...20 Lugt/Duft...24 Opskrift:...29 Links...32 Litteratur...32
3 Indledning I samfundet er der meget stor fokus på sundhed, både i den yngre og ældre aldersgruppe. I dette materiale tager sundhed udgangspunkt i smag og fødevarer. Grundtanken med inspirationsmaterialet er at anvende det i børnehaver for at give børn en mulighed for at få en natulig interesse og glæde ved at lave mad tidligt i deres liv. Materialet er udarbejdet til børnehaver, som ønsker at inddrage smage og fødevarer i deres daglige arbejde med børnene. Formålet med materialet er at give inspiration til at arbejde med børnene didaktisk med fokus på vores fødevarer og mad. For at forsøge at give dem lyst og inspiration til at være mere interesseret i at lave mad, specielt med far og mor derhjemme, hvor det skal komme som et ønske fra barnet og ikke et krav fra far og mor. Vi har forsøgt at have fokus på at gøre det at smage og lære forskellige fødevarer til lidt en leg for derigennem at øge deres nysgerrighed. Inspiration til materialet er hentet i Mat for alla sinnen og Protokol mad i børnehaver. Materialet er bygget op over en 3 ugers periode, og hver uge er bygget op omkring et bestemt emne. Uge 1 har kroppen og grundsmagene som fokus. Uge 2 har frugt og grønt som fokus og uge 3 mejeriprodukter. Der er mange andre fødevarer grupper, som der kan arbejdes med. Håbet er, at materialet kan inspirere til selv at arbejde med de andre fødevaregrupper. Ved brug af materialet er det tanken, at børnene skal inddrages så meget som muligt i forberedelserne til de forskellige dage. Der kan være børn, som er med til at lave indkøbsseddel og med ude at handle ind til de forskellige workshops. Der kan være børn, som er med til at pakke ud, når de kommer hjem hvilket, kan være en god anledning til en snak om, hvad der er blevet købt og hvad de forskellige fødevarer anvendes til. I bilag 1 er et forslag til, hvordan en treugers periode kan bygges op. Gør smagningen til en leg. Aftal med børnene, at de altid skal dufte, men de skal ikke smage, hvis de ikke har lyst. Her kan det aftales med børnene med succes, at de skal prøve at sætte tungen på fødevaren, men at de ikke behøver at tage fødevaren ind i munden, hvis de ikke har lyst.
4 Opbygning af materialet Materialet er bygget op i 6 afsnit hvor det starter med fokus på 1) hvor maden kommer fra, hvorfor og hvad skal vi spise; 2) sanserne, 3) grundsmagene, 4) forskellige fødevarer, 5) ugens duft og 6) opskrift. Hvor kommer maden fra, og hvad skal vi spise? Dette spørgsmål er lagt ind under hvert emne. Det kan laves som en introduktion til forløbet, men her i materialet er det vurderet, at det hører mere til som en del af det samlede forløb, så det berøres under hver fødevare. Til inspiration er madpyramiden fra FDB anvendt. Materialet blev brugt til at klippe og klistre med. En stor tak til hjælp med udarbejdelse af materialet til Jonna Sonne Vognsen og Inge-Lise Olsen, samt lån af deres førskole børn fra Institutionen Snurretoppen i Ringsted kommune til afprøvning af inspirationsmaterialet. Kommentar til projektforløbet fra Jonna Sonne Vogensen Hej Hanne og Mette Vi har haft stor glæde af jeres besøg her i Snurretoppen, og kan bestemt varmt anbefale andre institutioner at arbejde med samme projekt også selv om det skal gøres uden jeres tilstedeværelse. Billederne i materialet er taget af Jonna Sonne Vognsen (institution Snurretoppen), Hanne Kjærsgaard og Mette West Gajhede, UCSJ.
5 Hvorfor skal vi spise? Vi skal have energi til: Vi skal vokse Vi skal lege Vi skal tegne Vi skal lære Vi skal bevæge os Vi skal være glade Vi skal grine Vi skal synge Vi skal være sure Vi skal sove Forslag: Det er en god ide at have en kasse med legetøjs fødevarer med, da legetøjsfødevarerne er gode til at tage en snak med børnene om hvilke fødevarer de godt kan lide at spise. Medbring eventuelt en bog om kroppen, den kan være god at bruge til at vise, hvad kroppen er bygget op af og hvordan den er bygget op.
6 Hvad skal vi spise? Grønsager Brød Frugt Mælk / ost Kød Kilde: FDB I forhold til kostpyramiden er det en god ide at anvende klippearkene, fordi det her er muligt at tage en god dialog med børnene, eksempelvis spørge, hvilken af disse fødevarer kan du bedst lide og hvor skal den placeres i pyramiden? Dagens Sang kan være: Klappe hvis du er i godt humør osv.
7 De 5 sanser Høresansen, følesansen, lugtesansen, synssansen & smagssansen De enkelte fødevarer introduceres til sanserne først 1) Luk øjnene og føl 2) Luk øjnene og duft 3) Bid og tyg i fødevarer 4) Åben øjnene og se hvad de spiser 5) Smag
8 Hørersansen Børnene lærer, at forskellige fødevarer har forskellig lyd. Knækbrødet knaser, yoghurten er stille osv. Fokus punkter til høresansen: Her kan vi eksempelvis lave leverpostej sangen. Vi kan tygge i forskellige produkter Materialer og ideer til fremgangsmåde: Eksempelvis gulerod eller knækbrød Vi kan lytte til forskellig musik Leverpostejsangen: Først den ene vej, så den anden vej, hej på dig og leverpostej. Melodi: Skomagerdrengen er et svin. Frit fortolket efter Bodil Albæk, motorikkonsulent ( Vi snurrer først den ene vej rundt, så den anden vej rundt imens vi synger: hej på dig og leverpostej strækkes begge arme op over hovedet.
9 Følesansen Børnene får forskellige fødevarer i hånden, specielt de rå fødevarer (frugt og grønt), og det kan også være en snak om, hvordan maden føles i munden. Fokus punkter til følesansen: Vi kan føle på forskellige fødevarer Fødevarerne kan sendes rundt, og børnene føler / rører ved fødevarer eksempelvis med lukkede øjne Der kan graves efter legetøjsfødevarer Materialer og ideer til fremgangsmåde: Her er det kun fantasien, der sætter grænser Eksempler på fødevarer: Knækbrød, appelsiner, agurk, brød, mælk i fx en plastik handske, ost med huller i osv. Kasse fyldt med pasta hvor der er lagt legetøjs fødevarer ned i.
10 Lugtesans Lugtesansen er en vigtig del af det, at opleve og sanse maden. Hvis næsen på en eller anden måde er lukket til, smager maden ikke som den plejer. Fokus punkter til lugtesansen: Vi kan lugte til forskellige krydderier Vi kan prøve at holde os for næsen og tygge eksempelvis på persille Materialer og ideer til fremgangsmåde: Jordbær syltetøj Karry Kanel Basilikum Persille Æbler Appelsiner Brød Ost Yoghurt
11 Synssansen Synssansen er en vigtig del af det at spise. Det er ofte via synet, vi har den første møde med vores mad. Ved at fokusere på hvordan forskellige fødevarer ser ud og adskiller sig fra hinanden, kan børnenes nysgerrighed øges. Fokus punkter til synssansen: Vi kan prøve at lukke øjnene og så prøve at føle på forskellige ting og så snakke om hvordan det føles ikke at se tingene. Materialer og ideer til fremgangsmåde: Vi kan fx føle på: Knækbrød, Æbler Appelsiner
12 Smagssansen Umami Bitter Surt Salt Sødt Der er 5 smage, som smages på tungen: sødt, salt, surt, bittert og umami. De kaldes grundsmage. Børnene smager og stifter bekendtskab med 3 af de 5 grundsmage, og det er sødt, salt og surt. På de følgende sider er der forslag til, hvad der kan arbejdes med. Fokus punkter til smagssansen Sødt Salt Surt Materialer og ideer til fremgangsmåde Se under nedenstående materiale til de 3 valgte grundsmage Tip. Når I smager med børnene, kan det være en fordel at have en kop, de kan spytte ud i, hvis de ikke kan lide det, de smager eller har lyst til at spise.
13 Sødt Alle børnene får lidt sukker på en teske. Børnene skal røre ved sukkeret med fingrene og bagefter smage på det. Børnene skal eventuelt lukke øjnene, så er det nemmere at koncentrere sig om smagen. Lad børnene fortælle, hvor på tungen smagen er mest intens? Fokus punkter til sødt: Materialer og ideer til fremgangsmåde: Hvad er sødt? Hvor på tungen smages sødt? Hvorfor kan I så godt lide sødt? Hvilke fødevarer smager sødt? Hvor sukker kommer fra. Hvordan kan vi bruge sødt i vores madpakke? Hvor smager vi sødt i madpakken? Hvor smages sødt i vores aftensmad? Lad børnene smage på sukker, sirup, rosiner eller noget andet sødt Vise billeder (eventuelt på Ipad) eller have et udvalg af forskellige søde fødevarer med eksempelvis: Jordbær, rosiner, dadler, sirup osv. Vise dem billeder af roer og sukkerrør. Vise dem billeder eller en lille film om produktion af roer Eksempelvis have en madpakke med forskelige rugbrødsmadder Hvordan kan vi bruge sødt i vores aftensmad (eksempelvis præsentere dem for varm kartoffelsalat 1 ) Sang: Elefantens vuggevise 1 Se opskrift på varm kartoffelsalat under opskrift
14 Salt Alle børnene får lidt salt på en teske. Børnene skal røre ved saltet og tage lidt salt ind i munden. Smage på det. Børnene skal eventuelt lukke øjnene, så er det nemmere at koncentrere sig om smagen. Lad børnene fortælle, hvor på tungen smagen er mest intens? Fokus punkter til Salt: Materialer og ideer til fremgangsmåde: Hvad er salt? Hvor smager I salt på tungen? Hvad kan I lide, der smager salt? Hvor kommer salt fra? Der kan serveres saftevand, der smager salt i stedet for sødt? Smage på salt. Det kan her være en god ide at lade børnene smage på forskellig slags salt eksempelvis: Sea salt, bord salt (fint salt), forskellig slags groft salt. Medbringe eventuelt: Kartoffelchips Peanuts eller andre saltede fødevarer Saftevand med salt Popcorn med / uden salt Vise dem billeder fra en saltmine eller en lille film om produktion af salt (brug eventuelt Ipad) Eksempelvis have en madpakke med forskelige rugbrødsmadder Sang?
15 Surt Børnene lugter og smager på citronskiven. Børnene tager lidt citronsaft ind i munden. Børnene skal smage på citronen. De skal eventuelt lukke øjnene, så er det nemmere at koncentrere sig om smagen. Hvor på tungen syntes børnene smagen er mest intens? Fokus punkter til surt: Hvad er surt? Hvor smager I surt på tungen? Hvad kan I lide, der smager surt? Hvor kommer surt fra? Hvordan kan vi bruge surt i vores madpakke? Hvor smager vi surt i madpakken? Hvor smages surt i vores aftensmad? Materialer og ideer til fremgangsmåde: Smage på citron Smage eller fortælle børnene om eddike Vise børnene billeder fra en produktion af eddike (brug eventuelt Ipad) Eksempelvis have en madpakke med forskelige rugbrødsmadder, hvor der er noget surt som pynt eksempelvis syltede asier eller rødbeder. Sang?
16 Frugt og grønt Æbler Børnene vil opleve, at æbler ikke kun er æbler, men at æbler kan være meget forskellige og sige forskelligt når der tygges i æblet, og at æbler kan lugte og smage meget forskelligt. Nogle æbler er eksempelvis søde, andre sure, nogle æbler siger meget andre ikke ret meget. Fokus punkter til Æbler: Kender I et æble? Hvornår spiser I æble? Hvordan ser et æble ud? Hvordan kan man spise et æble? Spiser I nogen gange æble på en rugbrøds mad? Hvor vokser æblerne? Hvordan høstes æblet? Materialer og ideer til fremgangsmåde: Smage på forskellige sorter af æbler Det kan være en god ide at skrælle æblerne på forskellige måde. Æblegrød kan eventuelt laves på forskellige sorter Æblejuice på forskellig vis og måske også på forskellige sorter Hvis man vil prøve at lave mad/ kage med æbler kan æbleflæsk og gammeldags æblekage anbefales
17 Agurk Børnene får her mulighed for, at blive gode venner med agurken. Børnene lærer agurken bedre at kende ved, at børnene snakker om og lugter / smager på agurken på forskellig måde. Fokus punkter til Agurk: Kender I en agurk? Materialer og ideer til fremgangsmåde: Rå agurk Hvornår spiser I agurk? Hvordan ser den ud? Hvordan vokser en agurk? Hvordan kan man spise en agurk? Spiser I nogen gange agurk på en rugbrøds mad? Agurk salat Tzatziki Hvordan vil de helst spise agurk, fx udskæringer Film og billeder med af produktion af agurk Sang?
18 Tomat Børnene vil her prøve at smage tomat på forskellig måde og prøve at beskrive tomaterne i forhold til er de søde, er tomaterne sure, kan I smage salt, hvad lugter tomaterne af, hvad smager tomaterne af? Fokus punkter til tomat: Kender I en tomat? Hvornår spiser I tomat? Hvordan ser den ud? Hvordan kan man spise en tomat? Hvad smager en tomat af? Spiser I nogen gange tomat på en rugbrøds mad? Materialer og ideer til fremgangsmåde: Præsentere: Forskellige slags tomater (alt efter årstiden). Forskellige produkter med tomater fx flåede tomater, ketchup, tomat pure, tørrede tomater Vis film og billeder om produktion af Tomater Sang: Hvornår spiser I tomat på en rugbrødsmad? Tomat vokser fra en blomst (frugtgrønsag)
19 Gulerod, rødbede, selleri, pastinak, kartofler Børnene bliver her introduceret til vores gode rodfrugter. De skal prøve at smage på de forskellige typer af rodfrugter og lære, at rodfrugter faktisk smager godt, og at rodfrugterne både kan være søde og smage af rigtigt meget. Børnene starter med at lugte til rodfrugterne, inden børnene smager. I snakker om, hvordan rodfrugterne lugter og smager. Fokus punkter til: Gulerod, rødbede, selleri, pastinak og kartofler: Kender I en gulerod? Hvornår spiser I gulerod? Hvordan ser guleroden ud?? Hvordan kan man spise en gulerod? Spiser I nogen gange gulerødder i madpakken? Materialer og ideer til fremgangsmåde: Have forskellige gulerødder med. Skrælle gulerødder med dem. Have gulerodsfrø med for at vise, hvor gulerødder kommer fra. Billede med af en gulerodsmark Gulerodsjuice
20 På en rugbrøds mad? Gulerødder vokser fra et lille frø? Hvilke smage smager I mest, sød, sur og salt? Hvad siger den rå gulerod? Måske en film / billeder med høst dyrkning af gulerødder Det kan være en god ide at servere rodfrugterne kogt. Der kan eksempelvis laves tre forskellige slags, som børnene prøver at smage op mod hinanden. 1). 100 g grønsager skåret i stave koges i ½liter vand koges i 3 minutter? 2). 100 g grønsager skåret i stave koges i ½liter vand + 1 tsk. salt koges i 3 minutter 3). 100 g grønsager skåret i stave koges i ½liter vand + 1 grønsags bouillonterning koges i 3 minutter. I ovenstående kan de nævnte spørgsmål anvendes til forskellige valg af grønsager. I projektet blev der smagt på gulerod, pastinak, selleri, rødbede og kartofler. Materialet kan endvidere anvendes til andre former for grønsager.
21 Mejeriprodukter Mælk Børnene prøver her, at smage på forskellige typer af mælk og opdager, at der er forskel på mælk fra mælkekartoner med forskellige farver. Mælken serveres i et lille glas. Det er en god ide at starte med minimælk og slutte med mælken /fløden med højest fedt %. Børnene lugter og smager til mælken, og I snakker om hvad børnene oplever. Fokus punkter til mælk: Kender I mælk? Hvor kommer mælk fra? Er der nogen, som har set en ko blive malket? Ved I om der er flere forskellige typer mælk? Hvilken slags mælk kender I? Drikker I selv mælk? Materialer og ideer til fremgangsmåde: Medbringe: Sødmælk Letmælk Skummetmælk Minimælk Piskefløde En ide kan være at lave risengrød, med smør og kanel eller havregrød? Produktion af mælk:
22 Hvornår drikker I mælk? Ved I, hvornår far og mor bruger mælk til at lave mad med? Hvilke smage er der i mælk? Find billeder/klip på nettet brug evt. forslag til link. Film eller billeder hvordan malkes en ko Sang: Jens Hansen har en bonde gård
23 Ost Børnene prøver her at smage på forskellige typer af ost fra meget bløde oste som røgeost/salatost til meget faste oste fx Vesterhavsost og parmesanost. Børnene bliver bevidste om, at der er stor forskel på teksturen i de forskellige oste, og at der kan være meget stor forskel i smagen af de forskellige oste. Børnene får et stykke ost, og børnene lugter og smager til osten, og I snakker om, hvad de lugter og smager. Fokus punkter til ost: Hvad er ost? Hvor kommer osten fra? Spiser I selv ost? Hvornår spiser I ost? Hvilken slags ost spiser I? Hvilke typer ost kender I? Hvad smager ost af? Materialer og ideer til fremgangsmåde: Medbringe forskellige oste. Det kan eksempelvis være: Salatost Fast ost Rejeost Røgeost Flødeost Parmesanost Mozzarella ost Vise film eller billeder hvordan ost laves? Sang?
24 Surmælksprodukter Børnene prøver her, at smage på forskellige typer af surmælksprodukter, og børnene bliver bevidste om, at der er forskel på de forskellige surmælks produkter, og at der er forskel på, hvad surmælksprodukter bruges til. Børnene får en teske med et surmælksprodukt på, børnene lugter og smager, imens der bliver snakket om, hvad de lugter og smager. Fokus punkter til surmælksprodukter: Hvad er surmælk? Hvordan laves surmælk? Hvilken slags surmælksprodukter kender I? Hvornår spiser I surmælksprodukter? Hvilke smage er der I surmælk? Hvornår bruger far og mor surmælksprodukter? Materialer og ideer til fremgangsmåde: Købe forskellige typer Surmælksprodukter Måske selv producere surmælk Eventuelt lave tzatziki med dem og spise brød til Produktion: find eventuelt billeder af forskellige surmælksprodukter og måske film klip Sang?
25 Lugt/Duft Hvorfor skal vi lugte/dufte vores mad? Når vi er forkølet, smager maden helt anderledes end normalt, det skyldes at vi ikke kan lugte de duftstoffer, som er i maden. Derfor er det en god lærdom at få med sig at kunne dufte til maden, og derigennem få en større oplevelse når der tilberedes og spises mad. Dufte kan præsenteres ved at have ugens duft i børnehaven. Dette for at have fokus på en bestemt fødevare / krydderurt, der arbejdes lidt mere intenst med for at gøre børnene mere nysgerrige på lugten, og for at børnene bedre kan vende tilbage til duften og snakke med pædagogerne og deres forældre om ugens duft. Det kan være en god ide at have ugens duft på hver stue og en lille præsentation til forældrene og måske præsentation af ugens duft i fællesrummet. I det følgende er der tre eksempler på ugens duft: basilikum, persille og kanel. Det kan sagtens være andre krydderurter, men det er dem der er valgt, og I er selvfølgelig frit stillet til at vælge andre fødevarer/ krydderurter til ugens duft.
26 3 eksempler på ugens duft Basilikum Børnene skal tage lidt basilikum i hånden med den ene hånd, og med den anden skal de lukke for næsen. Derefter tager børnene basilikum i munden og tygger rigtigt godt på basilikum. Derefter giver børnene slip på næsen og oplever, hvordan duften fra basilikum bare fylder hele næsen.
27 Fokus punkter til basilikum: Kender I basilikum? Hvor kender I basilikum fra? Hvornår spiser I basilikum? Hvordan smager basilikum? Hvordan dufter basilikum? Materialer og ideer til fremgangsmåde: Have en plante stående på hver stue. Hver dag præsenteres noget med basilikum eksempelvis: Basilikum alene Pesto Tomater med pesto Kan eventuelt give hvert barn en lille pose med hjem af basilikum blade for, at børnene kan vise far og mor ugens smag og måske bruge den til aftensmaden.
28 Persille Børnene skal tage lidt persille i hånden med den ene hånd, og med den anden skal børnene lukke for næsen. Derefter tager børnene persillen i munden og tygger rigtigt godt på persillen. Derefter giver børnene slip på næsen og oplever, hvordan duften fra persillen bare fylder hele næsen. Fokus punkter til persille: Kender I persille? Hvor kender I persille fra? Hvornår spiser I persille? Hvordan smager persille? Hvad siger persille? Hvordan dufter persille? Materialer og ideer til fremgangsmåde: Have en plante stående på hver stue. Hver dag præsenteres noget med persille eksempelvis: Persille alene Pesto Persillesovs måske sammen med stegt flæsk eller frikadeller Kan eventuelt give hvert barn en lille pose med hjem af persille blade, for at børnene kan vise far og mor ugens smag.
29 Kanel Børnene lærer kanel at kende. Børnene skal lære, hvordan kanel lugter og smager, og hvordan kanel kan være med til at gøre andre fødevarer velsmagende. Børnene opfordres til at tage lidt kanel i den ene hånd, og med den anden hånd lukke for næsen. Derefter skal børnene tage kanelen i munden og opleve, hvad kanel gør i munden, så skal børnene tage hånden væk fra næsen og opleve, hvordan kanelen bare stiger op i næsen. Nogle børn har måske lyst til at smage helt kanel, det kan blive en rigtigt god oplevelse, da nogle af børnene kan være meget nysgerrige, så opfordre endelig børnene til at smage hvis der vises interesse. Fokus punkter til kanel: Kender I kanel? Hvor kender I kanel fra? Hvornår spiser I kanel? Hvordan smager kanel? Hvordan dufter kanel? Materialer og ideer til fremgangsmåde: Have forskellige varianter af kanel stående på hver stue, det kan være stødt kanel og kanelstænger. Hver dag præsenteres noget med kanel Forslag: Kanel alene Kanel sukker, måske sammen med havregrød Kanelsnegle Kan eventuelt give hvert barn en lille pose med hjem af kanel, for at børnene kan vise far og mor ugens smag.
30 Opskrift: Varm kartoffelsalat Med fokus på Sød og surt Vi skal lave varm kartoffelsalat. Vi skal i dag arbejde med, hvad specielt grundsmagene sødt og surt kan tilføre en ret, og hvordan dette tilbehør passer godt sammen med frikadeller. Ingredienser: Varm kartoffelsalat: ½ kg pillekartofler (pillekartofler = små kartofler med skræl på, der pilles efter de er kogt) 1 tsk. salt Sovsen 100 g smør eller margarine 2 dl vand 1 stort løg 1 tsk. salt ¼ tsk. peber 4 tsk. eddike 1 tsk. sukker Godt råd: Der bruges en ske til at smage med, og så anvendes en grydeske til at putte smagsprøver på skeen med.
31 Sådan gør I 1. Vask Hænder Vandet hældes i smørret, det varmes en smule op (3. smagning) Kartoflerne vaskes, lægges i en gryde og dækkes med vand, der tilsættes salt. Kartoflerne koges møre. 9. Løget skrælles og skæres i tynde løgringe 3. Kartoflerne tages af komfuret, vandet hældes fra, og koldt vand hældes på. Vandet hældes fra igen, når kartoflerne er afkølet lidt. 10. Løgringene tilsættes i gryden og de koges møre (de skal blive klare) (4. smagning). 4. Kartoflerne pilles, det vil sige at kartoffelskrællen forsigtigt tages af kartoflerne. 5. Kartoflerne skæres i tynde skiver (1. smagning). 11. Tilsæt salt og lad det koge lidt (5. Smagning). Tilsæt Peber (6. smagning). 6. Sovsen 12. Tilsæt eddiken og lad det koge op (7. smagning) 13.
32 7. Smørret smeltes (det må ikke brune)(2. smagning), smag et par dråber på en ske. Kartoffelskiverne tilsættes og der røres rundt. Det varmes op. (8.smagning)
33 Links Sød: Billeder sukkerroer (Roeoptagning) Historisk (hvordan laver man sukker på køkkenbordet) Mælk: Salt: (Mariager saltcenter) Litteratur Inspiration hentet fra: Mat för alla sinnen. Sensorisk träning enligt SAPERE metoden. Livsmedels verket. Sweden Sansoios Sanne Protokol mad i Børnehaver. Smags workshop i institutioner med Sapere metode. Periscope, projekt no udarbejdet af MENU, Måltidsvidenskab og Folkesundhedsernæring. Aalborg Universitet, København. n_mere_mod_paa_nye_madvarer.htm Mandag 15 April kl
34 Bilag: Bilag 1. Oversigt over emner og fødevarer som børnene i førskolegruppen kan arbejde med i forhold til en tre ugers periode med fokus på fødevarer. Uge Ugens tema Workshop. Dag 1 Workshop. Dag 2 Workshop. Dag 3 Ugens duft 1 Kroppens energi/ grundsmagene Hvorfor skal vi spise Hvad skal vi spise Sødt Salt / Surt Basilikum 2 Frugt/grønt Æbler Agurk Gulerod, rødbede, selleri, pastinak, kartofler Persille 3 Mejeriprodukter Mælk Ost Surmælksprodukter Kanel 4 Evaluering
smage-5-kanten grundsmage og sanser
Opgave : De fem grundsmage Du skal nu smage på de fem grundsmage. Smag på sukker, citronsaft,, rucolasalat, og parmesanost. Skriv dine smagsoplevelser ind i smage-5-kanten. Husk at drikke lidt vand, inden
Læs meretil 4 elever Sådan gør du
Opgave 2: Kød og god hygiejne i køkkenet Læs opskriften på `Åben burger grundigt igennem (se nedenfor). Markér de punkter i opskriften, hvor det er særligt vigtigt at holde en god hygiejne, når du laver
Læs mereøkologi, eller hvad? gulerod pastinak rødbede
Opgave 7. Undersøg gulerodens holdbarhed Scan koden, eller læs på gocook.dk/leksikon, hvordan gulerødder, pastinak og rødbeder skal opbevares, og hvor lang tid de kan holde sig. Noter i skemaet: Rodfrugt
Læs mereMejeriprodukter og mere frugt
Mejeriprodukter og mere frugt Bilag Side 1 Morgenfrisk Frugtyoghurt (4 pers.) 8 dl yoghurt naturel af letmælk eller skummetmælk 200 g frugt, fx banan, melon, appelsin, æble, bær 25 g. mandler Vælg én eller
Læs mereGræsk buffet. Græsk buffet. Aarhus 7. oktober
3 auberginer Salt Moussaka Lidt olie til stegning 1 hakket løg 2 fed fin hakket hvidløg 1 kg hakket lamme eller oksekød 1 dl rødvin 2 spsk tomatpure 1 nip sukker ¼ tsk stødt kanel 1 spsk frisk hakket oregano
Læs mereHvad sker der med de forskellige grøntsagers smag?
på grøntsager Hvad sker der med de forskellige grøntsagers smag? Opgave 1: Når du tilbereder rodfrugter, ændrer de smag og konsistens. Undersøg smag og konsistens, når rodfrugterne er stegt, kogt og bagt.
Læs mereOpskrifter med majs og kartofler
Missionsprojekt 2016 Opskrifter 1 Opskrifter med majs og kartofler Tekst: Janne Bak-Pedersen For længe siden havde Spanierne en»skat«med hjem fra Peru. Det var kartoflen. Vi spiser rigtig mange kartofler
Læs mereOpskrifter. Marineret kyllingebryst med pasta. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 02. mesterslagterens
Marineret kyllingebryst med pasta og gorgonzola sovs 4 marinerede kyllingebryster 2 pakker frisk pasta ½ l madlavningsfløde 1 stykke Gorgonzola ost Fedtstof Lidt jævning Ruccula salat Flutes Steg kyllingebrysterne
Læs mereJule menu Stegte sild i eddikelage. Karrysalat / æggesalat (Til sildemaden) Ingredienser: Forklaring: 5 Sildefilet Rugmel, groft Smør
Jule menu 2013 Stegte sild i eddikelage 5 Sildefilet Rugmel, groft Smør Lage: 4 dl. Eddike 1 dl. Vand 150 gram Sukker 4 laurbærblade 12 Peberkorn, sorte * 1 Løg Vask sildefileterne godt og lad dem dryppe
Læs meremad eller hvad? Et mellemmåltid
mad eller hvad? Et mellemmåltid Elevhæfte 2010 m ad el re h va d? Hvad er et mellemmåltid? Et mellemmåltid er det måltid, du spiser mellem dagens tre hovedmåltider: Morgenmad, frokost og aftensmad. Du
Læs mereJulefrokost Næsten som vi plejer
Julefrokost Næsten som vi plejer Jule sild: 8 løg, i skiver Pynt 3 tomater og 1 bd. persille Jule sild med karry salat Sildene skæres i passende størrelse og anrettes i små glasskåle, oven på ligges løgringe
Læs meretil vuggestuebørn Madplan 12 Forår Madplanen viser, hvilken type måltider der kan serveres for vuggestuebørn om foråret.
Forår Brug forårets friske varer til at give kulør, smag og vitaminer til maden. På side 24 er der en oversigt over forårets billige og næringsrige sæsonvarer. Årstid 11 til vuggestuebørn Madplan Madplanen
Læs mereKokkelærerens madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Tortilla med oksekød, avocado, dressing og grøn salat
Kokkelærerens madplan Aftensmad Madpakke - små forslag til, hvordan vi kan bruge vores rester Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Pasta med asparges og parmaskinke Rester fra weekenden Fiskefrikadeller
Læs mereSund og varieret kost
Karrysuppe med ris 2 spsk. olie 1-2 løg 3 fed hvidløg 2 spsk. karry 1 tsk. chili 1 bouillonterninger 2 pakker hakkede tomater 1 l. vand 100 g. ris 2 porre i tynde ringe Der kan evt. tilsættes kylling i
Læs mereOpskrifter. Moussaka med squash og græsk yoghurt. Fremgangsmåde. Ingredienser. Pandekager. Yoghurtlag. Uge 27
Moussaka med squash og græsk yoghurt Pandekager 600 g hakket oksekød 1-2 stk. hakket løg 2 gulerødder i tern 2 fed hvidløg hakket 2-3 stk. tomater i tern 1 spsk. oregano 1 tsk. allehånde 1 stk. squash
Læs mereForloren hare med vildt sauce. 1 stk. forloren hare. 200 g ribsgele 1 l. sødmælk 100 g margarine 4 spsk. hvedemel 200 g Dana Blue Salt og peber Kulør
Forloren hare med vildt sauce. 1 stk. forloren hare 200 g ribsgele 1 l. sødmælk 100 g margarine 4 spsk. hvedemel 200 g Dana Blue Kulør Sæt haren i ovnen, ved 225 C i ca. ½ time. Sovs: Hæld sødmælk i en
Læs mereSalat og dressing. Dressing. Regionshospitalet Viborg, Skive, Kjellerup Børneafdelingen. Vælg dressing med højst 5 g fedt pr. 100 g.
Salat og dressing Dressing Vælg dressing med højst 5 g fedt pr. 100 g. Færdigkøbt dressing Fedtfri dressing eller dressing med max. 5 % fedt. Dressingpulvere beregnet til omrøring med olie eller creme
Læs mereSmagens Dag Smagens Kemi. Workshop 1: Oplev de fem grundsmage. Smag på sukker, citronsaft, salt, rucola og løvstikke.
Smagens Dag 2008 Smagens Kemi Intro På Smagens Dag skal du træne din smagssans. Du smager med tungen og i mundhulen, hvor der sidder sanseceller, der kan registrere de fem grundsmage: Sødt, surt, salt,
Læs mereOpskrifter. Farspandekage og smørdampede grøntsager. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 41. mesterslagterens
Farspandekage og smørdampede grøntsager 600 g hakket kalv og skinke 2 spsk. hvedemel 1½ spsk. fintrevet zittauerløg 1½ tsk. groft salt Friskkværnet peber 1 æg eller 2 æggehvider 2 dl mælk 50 g smør Smørdampede
Læs mere26.11. 2011. Gulerodssuppe. Agurkesuppe. TEMA: Nem mad
Eriks Mad og Musik.. 0 Gulerodssuppe Agurkesuppe Tema: agurk ½ grøn peber ½ eller / lille chili lille løg ½ dl yoghurt fed hvidløg salt & peber evt. dl (eller ) hønsebouillon Skyl agurken, flæk den, skrab
Læs mereOPSKRIFTER OKSEKØDSTÆRTE. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 39 MESTERSLAGTERENS
OKSEKØDSTÆRTE 600 g oksekød 1-2 løg, i skiver 1-2 peberfrugter 1 lille ds. koncentreret tomatpuré 1 dl. vand salt, peber, merian 2 fed hvidløg 5 pl. Butterdej ca. 5 tomater 100-150 g reven ost. Svits løgene
Læs mereKære Spejdere. Kogebogen er lavet således, at der er to forslag til hver kødtype (hakket kød, kylling osv.).
KOGEBOG Kære Spejdere I sidder nu med Proviantudvalgets forslag til retter til aftensmåltidet, der kan laves ud fra de ingredienser, I kan hente i jeres proviantudlevering. Der kan selvfølgelig laves 10.000
Læs mere03 oktober 2019 Stegte Ål
03 oktober 2019 Stegte Ål Den, der tager ålen ved halen og kvinden på ordet, kan sige, at han ikke har haft hold på nogen af dem. Menu Hovedret Stegte ål m/flødestuvede kartofler Æblepeberrod Agurkesalat
Læs mereKick i madkassen. -Gode råd om dit barns kost
Kick i madkassen -Gode råd om dit barns kost Indholdsfortegnelse: Gode råd om kost og madlavning s. 2 Madpakkehånden Madlavning Kogning Få dit barn med! De 10 vigtigste ingredienser til en sund kost s.
Læs mereBryndzové halusky slovakisk bolle ret
Opskrift til 2-3 personer. Ingredienser: Bryndzové halusky slovakisk bolle ret - 750 g skrællet rå kartofler, fint revet. - salt - 250 g mel - 250 g gæret fåreost (i form af smøreost, kendt som bryndza)
Læs mere400 g rodfrugter (f.eks. persillerod, pastinak, gulerod, rødbede) 4 tsk olie 2 tsk citronsaft 1 tsk salt
Her er opskrifter, så I kan lave mad derhjemme. Det var fantastisk at møde jer. Jeg håber, I huske at bruge Jeres Mad-talenter i køkkenet derhjemme. I kan finde flere opskrifter på www.diaetist-iskov.dk.
Læs mereKostplan 2. Trimester, Dag 1
Kostplan 2. Trimester, Dag 1 Morgenmad kl. 7.00 En skål yoghurt naturel (200 ml) med 1 dl havregryn, en banan i skiver og 2 spsk rosiner Et stykke groft rugknækbrød med et tyndt lag smør Mellemmåltid kl.
Læs mereOpskrifter. Familielasagne. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 37. mesterslagterens. Rens champignon og hak dem. Hak løg, gulerod og hvidløg fint.
Familielasagne 600 g hakket oksekød 1 spsk. olivenolie 100 g champignon 2 løg 3 gulerødder 1-2 fed hvidløg 50 g bacon i små tern 2 dl bouillon 1 ds. flåede, hakkede tomater 2 spsk. tomatkoncentrat 2 tsk.
Læs mereKokkelærerens madplan
Kokkelærerens madplan Aftensmad Madpakke - små forslag til hvordan vi kan bruge vores rester Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Kylling i karry Sur sød suppe med med ris og svinekødsstrimler salat og
Læs mereOPSKRIFTER SPIDSKÅL MED OKSE OG KARRY. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 22 MESTERSLAGTERENS
SPIDSKÅL MED OKSE OG KARRY 600 g hakket oksekød 1 spsk. karry 2 spsk. olie 1 løg 1 fed hvidløg 10 g frisk ingefær 1 tsk. spidskommen 2 dl. vand 1 spidskål 500 g spinat Salt og peber Svits kød og karry
Læs mereOPSKRIFTER BOLLER I KARRY. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 42 MESTERSLAGTERENS
BOLLER I KARRY 600 g hakket skinkekød 1½ tsk. salt ½ tsk. peber 1 æg 1 løg ½-1 dl hvedemel 1-1½ dl mælk fx minimælk Karrysauce 1 løg 30 g smør/margarine 1-2 tsk karry 3 spsk mel 4 dl bouillon 1 syrligt
Læs mereMånedens smag: Juni af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum
Månedens smag: Juni af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum Nye danske kartofler Til eleven Hver måned kan du opleve smagen i en dansk råvare eller krydderurt, der er i sæson. Du skal undersøge, hvilke
Læs mereMadpakker til unge unge
Hvorfor Madpakker til unge unge Ca. 1/3 af den daglige energi skal indtages mens man er i skole eller på arbejde. Når man spiser sundt gavner det helbredet, man får mere energi og en bedre koncentrationsevne
Læs mereKRYDRET KØDSAUCE MED BÅNDPASTA
2 stilke bladselleri 2 fed hvidløg 2 gulerødder 1 renset rød chili 1 spsk. olivenolie 50 g bacon i små tern 600 g hakket oksekød, 1 ds. flåede hakkede tomater 2 dl bouillon 2 tsk. tørret oregano salt,
Læs mereOpskrifter. Kalvegryde steg med perleløg og persillekartofler. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 22. mesterslagterens
Kalvegryde steg med perleløg og persillekartofler 1,2 kg kalvesteg 200 g perleløg evt. fra glas 1 hakket løg 1 selleri stængel 2 fed hvidløg ½ fl. hvidvin 1 kg kogte kartofler 1 bundt+ persille Brun stegen
Læs mereKostplan 1. Trimester, Dag 1
Kostplan 1. Trimester, Dag 1 Morgenmad kl. 7.00 En halv grovbolle med et tyndt lag smør og en almindelig skive ost 30+ En halv grovbolle med et tyndt lag smør og 2-3 tsk marmelade 100 gram vindruer Mellemmåltid
Læs mereOPSKRIFTER BOLLER I KARRY. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 32 MESTERSLAGTERENS
BOLLER I KARRY Kødboller 600 g hakket kalve- og skinkekød 1 løg, finthakket 1 tsk. salt 1/2 dl mælk 1 æg 1 dl havregryn, finvalset sort peber, friskkværnet Kødbollerne Alle ingredienserne røres sammen
Læs mereFagrådets Julefrokost Kogebog 2014 ca 100 ps
Fagrådets Julefrokost Kogebog 2014 ca 100 ps 26. april 2015 Indhold 1 Flødekartofler 3 2 Spinattærte 4 3 Fennikeltærte 5 4 Frikadeller 6 5 Pastasalat 7 6 Rødkålssalat 8 7 Klassisk Rødkålssalat 9 8 Hummus
Læs mereOpgave 1: Tørrede skiver af æble Du kan nu prøve at lave dine egne tørrede frugter, nemlig tørrede skiver af æble.
Opgave : Tørrede skiver af æble Du kan nu prøve at lave dine egne tørrede frugter, nemlig tørrede skiver af æble. Du skal bruge æbler til 4 elever Sådan gør du. Vask hænder.. Tænd ovnen på 6 grader varmluft..
Læs mereFRISKE RÅVARER. Sensommerens. med kød på
FRISKE RÅVARER Sensommerens med kød på 2 3 Koteletter i fad med friske urter 4 Koteletter og grønt: 4 svinekoteletter (ca. 5 600 g) 200 g champignon eller shiitake svampe 1 squash Sovs: 1 løg 1 fed hvidløg
Læs mereOpskrifter. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 51. mesterslagterens
KRYDRET KØDSAUCE MED BÅNDPASTA 600 g hakket oksekød 2 stilke bladselleri 2 fed hvidløg 2 gulerødder 1 renset rød chili 1 spsk. olivenolie 50 g bacon i små tern 1 ds. flåede hakkede tomater 2 dl bouillon
Læs mereEriks Mad og Musik 24. juli 2010 Sommermad
Eriks Mad og Musik. juli 00 Sommermad Rejemousse med røget laks Rejemousse: 00 g pillede rejer spsk hakket kørvel spsk hakket dild dl creme fraiche 8% blade husblas 0 g røget laks Dressing: dl ymer eller
Læs mereKØD / GRØNSAGS SUPPER
KØD / GRØNSAGS SUPPER (OPSKRIFTERNE ER TIL 4 PORTIONER) FRANSK LAMMESUPPE KINESISK KYLLINGSUPPE SPINAT SUPPE CHAMPIGNON SUPPE LØGSUPPE ASPARGSSUPPE BLOMKÅLS SUPPE JULIENNESUPPE KARTOFFELSUPPE TOMATSUPPE
Læs mereOPSKRIFTER KRYDREDE FRIKADELLER MED FLØDETOMATSAUCE OG PASTA. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 43 MESTERSLAGTERENS
KRYDREDE FRIKADELLER MED FLØDETOMATSAUCE OG PASTA 600 g hakket skinkekød 1 æg 1 dl hvedemel 1 dl skummetmælk 3 fed hvidløg 3 spsk. frisk oregano 3 spsk. frisk basilikum 1 tsk. salt ½ tsk. peber 150 g mozzarella
Læs mereJulemad Julemad december 2012
Julemad Menu Tilbehør Linsesalat Waldorf med selleri, valnødder, druer og mormor dressing Brune kartofler med honning og rosmarin fennikelsalat, estragon, pink grape og ristede mandler grønkålssalat med
Læs mereMål og værdier for frugtordningen i Troldedynastiet.
Mål og værdier for frugtordningen i Troldedynastiet. Frugtordningen i Troldedynastiet er et mellemtid, der serveres hver dag mellem kl. 13:30 og kl. 14:00. De børn, der går hjem inden, får et stykke frugt
Læs mereIndkøbsliste. Ugepakken. inderholder i denne uge. Uge 38-39
Uge 38-39 Indkøbsliste Ugepakken inderholder i denne uge 600 gram friskhakket oksekød 650 gram oksekødsgyros 8 stk. fadkoteletter 800 gram kyllingestrimler 2 glas champignon (evt. 500 g friske) 7 fed hvidløg
Læs mereIndholdsfortegnelse:
Mine yndlingsopskrifter i Eventyrhuset. Kære mor og far I Eventyrhuset får vi serveret meget forskellig mad, og jeg har nogle madretter, som jeg elsker, og spiser rigtig meget af. Jeg har løbende fået
Læs mereHokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk
Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk Skræl græskarret. Hvis skallen er tynd, behøver du ikke
Læs mereKLASSISKE RETTER VINTERMAD PÅ NYE MÅDER
KLASSISKE RETTER VINTERMAD PÅ NYE MÅDER KLASSISKE RETTER PÅ NYE MÅDER Det er vinter. Det er koldt der derude, mens varmen breder sig lunt og trygt inden døre, enten fra en knitrende brændeovn eller buldrende
Læs mereSundhed er for alle Opskrifter. Maj Sundhed Idræt og Kultur
Sundhed er for alle Opskrifter Maj 2015 Sundhed Idræt og Kultur Forord Denne kogebog er udarbejdet efter afholdelse af et sundhedsfremmende kursus Sundhed er for alle målrettet borgere med medfødt hjerneskade/
Læs mereKokkelærerens madplan
Kokkelærerens madplan Aftensmad Madpakke - små forslag til hvordan vi kan bruge vores rester Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Karrysuppe Pizza med Fiskefilet Hamburgerryg Omelet med med kylling fra
Læs mereTurmad Hovedretter. Fisk med stærk sauce
Fisk med stærk sauce -4 5-600 g. friskfanget eller tørret fisk (anykind) Olivenolie til stegning 2 tsk. carry 2 tsk. cayenne- chillipeber 4 fed hvidløg 1 ds. koncentreret tomatpure Evt. soyasauce 5 dl.
Læs mereOPSKRIFTER ITALIENSKE KØDBOLLER I FAD. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 38 MESTERSLAGTERENS
ITALIENSKE KØDBOLLER I FAD 600 g hakket kalv og flæsk 2 æg 2 løg 3 dl mælk 30 g hvedemel 1 dl rasp Friskkværnet peber Kartoffelsalat 800 g små kartofler 1 dl hakket bredbladet persille 1 tsk. citronsaft
Læs mereBURGER MED FRITTER. 1 Portion
DRENGERØVSMAD BURGER MED FRITTER 1 Portion Ingredienser 1 bagekartoffel (125 g) 1 tsk. olie (5g) 100 g hakket oksekød Salt, peber 1 skive ost 30+ 1 stor fuldkornsburgerbolle Sennep Ketchup 2 sprøde salat
Læs mereKARTOFFELFRIKADELLER (DET SUNDE FIBREKØKKEN)
VEGETAR RETTER (OPSKRIFTERNE ER TIL 4 PORTIONER) KARTOFFELFRIKADELLER VARM CHAMPIGNON PATE' SELLERIPOSTEJ GULERODSPOSTEJ GRØNSAGSTERRIN STEGT RØDBEDEFARS GRØNSAGSFRIKADELLER MED RÅ GRØNSAGER GRØNSAGSFRIKADELLER
Læs mereOpskrifter. i karry. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 45. mesterslagterens
Boller i karry 600 g hakket kalv- og skinkekød 1½ tsk. salt ½ tsk. peber 1 æg 1 løg ½-1 dl hvedemel 1-1½ dl mælk fx minimælk Karrysauce 1 løg 30 g smør/margarine 1-2 tsk. karry 3 spsk. mel 4 dl bouillon
Læs merePip i madkassen. Rose Poultry A/S Tværmosevej 10 7830 Vinderup Telefon 99 95 95 95 Fax 99 95 95 40. www.rosepoultry.dk, rose@rosepoultry.
Pip i madkassen Rose Poultry A/S Tværmosevej 10 7830 Vinderup Telefon 99 95 95 95 Fax 99 95 95 40 www.rosepoultry.dk, rose@rosepoultry.dk Mere end bare madpakker! Vi har udviklet en håndfuld lækre og sunde
Læs mereFritatta med kartofler og bønner samt tomatsalat (4 personer)
Fritatta med kartofler og bønner samt tomatsalat (4 personer) 50 minutter Gryde Sigte Kartoffelskræller spatel Grydelåg Husk at vaske 200 g grønne bønner 1 tsk salt 250 kartofler 2 løg, ca. 150 g 4 tsk
Læs mereGRÆSKE OVNSTEGTE FRIKADELLER I TOMATSOVS
600 g hakket oksekød 1 hakket løg 2 fed hvidløg, finthakket 1 bdt. persille 1 æg GRÆSKE OVNSTEGTE FRIKADELLER I TOMATSOVS Tomatsovs: 2 ds. flåede hakkede tomater 1 løg 1 fed knust hvidløg 1 dl tomatpuré
Læs mere16. marts 2017 Dansk smørrebrød - med traditioner v/stine & Peter Lund
16. marts 2017 Dansk smørrebrød - med traditioner v/stine & Peter Lund Menu Dansk smørrebrød - med traditioner Mine notater Slagtermester Peter Lund tryller med sine knive Hjemmelavet garniture med kraft
Læs mereSanseposer - indpakket duft, tekstur og smag
Side: 1/12 Sanseposer - indpakket duft, tekstur og smag Forfattere: Pia Styrbæk, Klavs Styrbæk Redaktør: Cathrine Terkelsen Faglige temaer: Smagsoplevelser, Smag med alle sanser, Sæt ord på smagen Kompetenceområder:
Læs mereOPSKRIFTER PARISERBURGER. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 40 MESTERSLAGTERENS
PARISERBURGER 600 g hakket oksekød 3 spsk. kapers 1 dl finthakkede syltede rødbeder 1 tsk. groft salt Friskkværnet peber 1 pasteuriseret æggeblomme 25 g smør 4 store burgerboller 1 dl grov sennepspickles
Læs mereOpskrifter MED BLØDE LØG. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 50. mesterslagterens
DANSK HAKKEBØF MED BLØDE LØG 600 g hakket oksekød 4 løg skåret i tynde skiver 75 g smør/margarine 4 spsk mel 6 dl bouillon eller kartoffelvand Kulør Kogte kartofler og surt som asier, rødbeder, agurkesalat
Læs mereScandic klimamenu. Et samarbejde mellem Scandic og Københavns Kommune
Scandic klimamenu Et samarbejde mellem Scandic og Københavns Kommune Du kan gøre en forskel Dit forbrug af mad og drikkevarer påvirker i høj grad klimaet. Ca. 30% af al CO2-udledning kommer fra verdens
Læs mereForslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet
Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 7600 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 550 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1815
Læs mereFamilieudvalgets. Kartoffelopskrifter
Familieudvalgets Kartoffelopskrifter Forretter Kartoffelsuppe med karry og rejer 750 g kartofler 3 løg 5 g margarine -2 spsk karry /2 l grønsagsbouillon 2 gulerødder 300 g rejer bdt. purløg Skræl kartoflerne
Læs mereIndkøbsliste. Ugepakken inderholder kødet. UGe 44-45
UGe 44-45 Indkøbsliste for at se mere. Ugepakken inderholder kødet 600 g hakket oksekød 700 g kalvemedister 600 g oksekød i tern 4 stk kalveschnitzler 8 kyllingespyd Øvrige indkøb: 1 pk bacon i tern 9
Læs mereOPSKRIFTER STEGT FLÆSK MED PERSILLESOVS. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 27 MESTERSLAGTERENS
STEGT FLÆSK MED PERSILLESOVS 1 kg flæsk i skiver Persillesovs: 2 spsk. smør 2 spsk. hvedemel 5 dl mælk 1/2 øko citron, saft og skal herfra 2 håndfulde persille, finthakket Salt Sort peber, friskkværnet
Læs mereVEGANSKE BURGERE MED ÅRSTIDENS GRØNTSAGER
MADOPSKRIFT VEGANSKE BURGERE MED ÅRSTIDENS GRØNTSAGER MADOPSKRIFT Dette er en sund vegansk ret, da der er taget højde for vigtigheden af en varieret og næringsrig kost samtidig med, at der også er tænkt
Læs mereMånedens smag: September af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum
Månedens smag: September af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum Gulerod Til eleven Hver måned kan du opleve smagen i en dansk råvare eller krydderurt, der er i sæson. Du skal undersøge, hvilke grundsmage
Læs mereAppelsinmarineret andebryst
Appelsinmarineret andebryst Ingredienser, 4 port. ca. 150 g gulerødder ca. 300 g rødbeder ca. 200 g løg ca. 600 g andebrystfileter (ca. 2 stk.) 10 stk. Hele nelliker salt og peber Marinade: ca. 150 g appelsinsaft
Læs mereOPSKRIFTER BOLLER I KARRY. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 03 MESTERSLAGTERENS
BOLLER I KARRY 600 g hakket skinkekød 1½ tsk. salt ½ tsk. peber 1 æg 1 løg ½-1 dl hvedemel 1-1½ dl mælk fx minimælk Karrysauce 1 løg 30 g smør/margarine 1-2 tsk karry 3 spsk mel 4 dl bouillon 1 syrligt
Læs mereEriks Mad og Musik 25.6. 2011 Kogte nye kartofler med dild Ingredienser TEMA: Kar tofler Kogte nye kartofler Ingredienser
Eriks Mad og Musik.. 0 Kogte nye kartofler Kartofler Groft salt Smør Evt. persille eller dild TEMA: Kartofler Vask kartoflerne og kog dem men endelig ikke for længe. 0- minutter kan være nok, hvis de er
Læs mereOpskrifter. Supper Saucer Tilbehør Desserter Varme og kolde drikke Babymad. Supper
Opskrifter Supper Saucer Tilbehør Desserter Varme og kolde drikke Babymad Supper Grøntsagssuppe af rå grøntsager 1 kogt kartoffel 1 gulerod, 1 tomat En lille smule peber Selleri, agurk osv. efter smag
Læs mereBrændenældesuppe. Del 1: Indsamling af brændenælder, skvalderkål og vejbred. Del 2: Forberedelse af øvrige ingredienser
Brændenældesuppe Del 1: Indsamling af brændenælder, skvalderkål og vejbred De små blade i toppen af brændenælderne samles ind (se billeder af planten). Tag en frostpose på hånden, når bladene plukkes.
Læs mereKokkelærerens madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. med. Rugbrød med kylling og agurkesalat
Kokkelærerens madplan Aftensmad Madpakke - små forslag til, hvordan vi kan bruge vores rester Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Spaghetti Kylling med Lakseruller Ribbensteg med med urtekødboller nye
Læs mereLøgkompot til fisk. Opskriften er udviklet for Gyldensteen Gods af KOLD College
Løgkompot til fisk 3 stk. Kepaløg. 2 stk. Stjerne anis. ½ spsk. Karry. 25 gram. Cashewnødder. ½ dl. Hvid balsamico. 1 stor spsk. Honning. Salt og peber. Rapsolie. Pil og rens løgene. Skær fra top til bund
Læs mereSådan gør du 1. Vask hænder. 2. Hæld ½ dl sødmælk, letmælk, minimælk og skummetmælk op i de 4 små glas.
Opgave : Undersøg forskellige typer af mælk Du skal nu undersøge forskellige typer af mælk. Du skal bruge 4 små glas ½ dl sødmælk ½ dl letmælk ½ dl minimælk ½ dl skummetmælk Sådan gør du. Vask hænder..
Læs mereSmag smagen Elevmateriale
2016 Smag smagen Elevmateriale Af Hanne Birkum og Kirsten Marie Pedersen Indhold Intro: Smag smagen 3 Workshop 1: De 5 grundsmage og smagssansen 4 Workshop 2: Sød 6 Workshop 3: Sur 12 Workshop 4: Salt
Læs mereOPSKRIFTER FRIKADELLER MED KARTOFFELSALAT MED RYGEOST. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 36 MESTERSLAGTERENS
FRIKADELLER MED KARTOFFELSALAT MED RYGEOST 600 g hakket kalv og flæsk 2 spsk. hvedemel 2 spsk. havregryn, finvalset 1 ½ dl mælk 1 æggehvide 1 æg 1 løg, alternativt rødløg 1 fed hvidløg 1 tsk. timian, tørret
Læs mereNår du smager på mad, tænker du næsten altid på smagssansen. Men du bruger alle dine fem sanser, når du spiser og vurderer smagen.
1: Sans din kylling Navn: Klasse: Når du smager på mad, tænker du næsten altid på smagssansen. Men du bruger alle dine fem sanser, når du spiser og vurderer smagen. Synssansen til at vurdere, hvordan du
Læs mereSpansk tortilla i ovn. 4 pers. 2 bagekartofler 1 løg 1 spsk olivenolie 1 rød peberfrugt 6 æg 100 g frisk spinat. Salt og peber
Spansk tortilla i ovn 4 pers. 2 bagekartofler 1 løg 1 spsk olivenolie 1 rød peberfrugt 6 æg 100 g frisk spinat Salt og peber 1. Sæt ovnen på 175 2. Skræl kartoflerne og skær dem i små tern 3. Pil løget
Læs mereKostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej
Kostfibre hvorfor. De mætter De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Maden flyttes hurtigere gennem kroppen De tager plads for andre fødevarer Tager lang tid at spise giver hurtigere
Læs mereDu kan gøre en forskel
Scandic klimamenu Du kan gøre en forskel Dit forbrug af mad og drikkevarer påvirker i høj grad klimaet. Ca. 30% af al CO2-udledning kommer fra verdens fødevareproduktion, så du kan gøre en forskel hjemme
Læs mereGulerodssuppe med linser
nøglehuls retter 2 Gulerodssuppe med linser Nøglehulsopskrift - 26 juni 2013 Gulerodssuppe med linser Det skal du bruge (4 pers.) 750 g skrællede kartofler 3 store skrællede gulerødder (ca. 255 g) 2 store
Læs mereDagen efter mødte en flok forventningsfulde solstråler op i Solen. I dag skulle der laves dej med lyng til fladbrød. Fladbrødene skulle bages over
Solens børn er i fuld gang med at lave hybenmarmelade. Først var en gruppe børn var ude og plukke en masse hyben, og derefter skulle de klargøres til marmelade. Det krævede koncentration og finmotorik
Læs mereKokkelærens madplan mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Ovnbagt laks med squash og agurkedressing. kartofler. surt Kolde hasselbagte kartofler
Aftensmad Madpakke - små forslag til hvordan vi kan bruge vores rester Kokkelærens madplan mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Nakkekotelet Broccoli og Espressostegt Spaghetti med stegte løgtærte med
Læs mereMad, måltider og bevægelse i Dalby Børnehuse
Mad, måltider og bevægelse i Dalby Børnehuse Indledning. Vi ved, at det har betydning for børns udvikling og trivsel i hverdagen, at de via ernæringsrig kost får brændstof til krop og hjerne, så de har
Læs mereHer får du fem opskrifter på klimavenlige retter med råvarer, der har sæson tidligt på foråret. Der er både retter med og uden kød.
KlimaKøkken Her får du fem opskrifter på klimavenlige retter med råvarer, der har sæson tidligt på foråret. Der er både retter med og uden kød. Du kan finde flere opskrifter på klimavenlig mad på nettet.
Læs mereOpskrifter som børnene godt kan lide
Opskrifter som børnene godt kan lide 1 2 Blomkålssuppe. Til 4 personer ½kg kartofler 1stk Blomkål 1stk Grønsagsbouillon ½l Creme fraiche 2sps Majsstivelse Smages til med salt. Kartofler, blomkål og grønsagsbouillon
Læs mereOPSKRIFTER FORLOREN HARE MED VILDT SAUCE. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 48 MESTERSLAGTERENS. Sæt haren i ovnen, ved 225 C i ca. ½ time.
FORLOREN HARE MED VILDT SAUCE 1 stk. forloren hare 200 g ribsgele 1 l. sødmælk 100 g margarine 4 spsk. hvedemel 200 g Dana Blue Salt og peber Kulør Sæt haren i ovnen, ved 225 C i ca. ½ time. Sovs: Hæld
Læs mere1. Synes du, at du sidder godt når du spiser din mad i caféen? 40. 2. Synes du, at lyset er behageligt når du spiser din mad i cafeen?
4 1. Synes du, at du sidder godt når du spiser din mad i caféen? 4 2. Synes du, at lyset er behageligt når du spiser din mad i cafeen? 3 3 3 3 2 2 2 2 1 1 2 2 1 3. Synes du, at der er for meget larm når
Læs mere1. Skyr m. friske eller frosne bær 3-5 spsk. skyr, 2 tsk. oil of life women, 1 spsk. afskallede hampefrø, 1 dl. friske eller frosne bær
Køb økologisk og biodynamisk eller fra områder tæt på dig - så meget din pengepung tillader det. Køb mad som får din krop til at smile, og dine sanser til at frydes. 1. Skyr m. friske eller frosne bær
Læs mereOPSKRIFTER FARSBRØD MED ASPARGES, PASTA OG MANDEL. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 16 MESTERSLAGTERENS
FARSBRØD MED ASPARGES, PASTA OG MANDEL 1 farsbrød 300 g pasta, gerne penne 500 g friske grønne asparges 100 g parmesan, friskrevet ½ dl olie 2 spsk. hvidvinseddike Piri piri chili, eller almindelig chilipulver
Læs mereKostplan. Grøntsager Mos tilberedt af kogte kartofler, gulerødder, broccoli, blomkål, persillerod eller pastinak, squash eller ærter.
Kostplan 0 6 måneder 4-6 måneder 6-8 måneder Modermælk eller modermælkserstatning. D-vitamin dråber fra 14 dage til 2 år. www.sundhedstjenesten-egedal.dk www.altomkost.dk www.sst.dk Mad til spædbørn &
Læs mereOpskrifter. Xl koteletter med varm kartoffelsalat. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 23. mesterslagterens
Xl koteletter med varm kartoffelsalat 4 XL koteletter (svinekoteletter) 1 liter vand 1 kg skrabede nye kartofler Varm kartoffelsalat ¾ dl lagereddike 4 spsk. sirup friskkværnet peber 3 små, nye gulerødder
Læs mereKokkelærerens madplan
Kokkelærerens madplan Aftensmad Madpakke - små forslag til, hvordan vi kan bruge vores rester Mandag Tirsdag Onsdag skærtorsdag Langfredag Fyldt Kylling med Fyldte Grøntsagslasagne skrubbefilet tomatsauce
Læs mereEriks Mad og Musik 24. januar 2009
Eriks Mad og Musik. januar 009 Henriettes gulerodssuppe ½ kg gulerødder 0 g smør / dl appelsinsaft l grønsagsbouillon (måske lidt mere) lille grofthakket løg - tskf hakket frisk timian salt peber muskatnød
Læs mere