DEN EURO-LATINAMERIKANSKE PARLAMENTARISKE FORSAMLING TEKSTER VEDTAGET. på mødet. Torsdag den 20. december 2007

Transkript

1 DEN EURO-LATINAMERIKANSKE PARLAMENTARISKE FORSAMLING TEKSTER VEDTAGET på mødet Torsdag den 20. december 2007 EUROLAT_DV-PROV(2007)12-20 FORELØBIG UDGAVE DV\ doc AP v02-00

2 TEKSTER VEDTAGET AF DEN EURO-LATINAMERIKANSKE PARLAMENTARISKE FORSAMLING 1. Beslutning af 20. december 2007 om forbindelserne EU-Latinamerika med henblik på det femte topmøde i Lima og med særligt henblik på demokratisk regeringsførelse. 2. Beslutning af 20. december 2007 om udfordringer og muligheder som følge af globaliseringen i forbindelse med de økonomiske og handelsmæssige forbindelser mellem EU og de latinamerikanske lande. 3. Beslutning af 20. december 2007 om bæredygtig udvikling og miljøbalance i forbindelserne mellem EU-medlemsstaterne og Latinamerika i forbindelse med global opvarmning. SKRIFTLIGE ERKLÆRINGER FRA DEN EURO-LATINAMERIKANSKE PARLAMENTARISKE FORSAMLING 4. Udtalelse fra den mexicanske delegation til Den Euro-Latinamerikanske Parlamentariske Forsamling om reaktionen på nødsituationen i staterne Tabasco og Chiapas. 5. Forhandling af en associeringsaftale mellem Den Europæiske Union og landene i Mellemamerika. DV\ doc 2/23

3 TA EUROLAT_(2007)001 Forbindelserne EU-Latinamerika med henblik på det femte topmøde i Lima og med særligt henblik på demokratisk regeringsførelse Den Euro-Latinamerikanske Parlamentariske Forsamling, der henviser til erklæringerne fra de fire topmøder mellem stats- og regeringscheferne fra Latinamerika og Caribien og EU, som hidtil er blevet afholdt i Rio de Janeiro ( juni 1999), Madrid ( maj 2002), Guadalajara ( maj 2004) og i Wien ( maj 2006), der henviser til det fælles kommuniké fra det 13. ministermøde mellem Riogruppen og EU i Santo Domingo (Den Dominikanske Republik) den 20. april 2007, der henviser til det fælles kommuniké fra ministermødet i forbindelse med San José-dialogen mellem EU-trojkaen og ministrene fra landene i Mellemamerika i Santo Domingo (Den Dominikanske Republik) den 19. april 2007, der henviser til sin erklæring af 9. november 2006, der blev vedtaget på dens stiftende møde i Bruxelles den november 2006, der henviser til slutakten fra den 17. interparlamentariske konference EU- Latinamerika i Lima den juni 2005, der henviser til sin beslutning af 15. november 2001 om et globalt partnerskab og en fælles strategi for forbindelserne mellem Den Europæiske Union og Latinamerika 2 og sin beslutning af 27. april 2006 om et stærkere partnerskab mellem Den Europæiske Union og Latinamerika, der henviser til forretningsordenens artikel 16, der henviser til betænkning fra Udvalget om Politiske Anliggender, Sikkerhed og Menneskerettigheder, A. der henviser til, at det nu er mere relevant end nogensinde at nå det ultimative mål, som blev fastsat på de fire tidligere topmøder mellem EU og Latinamerika og Caribien, om at gennemføre et fuldt udviklet strategisk biregionalt partnerskab, B. der henviser til, at der er taget væsentlige skridt hen imod dette mål, selv om der stadig er meget at gøre i forbindelse med både de politiske og sikkerhedsmæssige aspekter samt de handelsmæssige, sociale og budgetmæssige dimensioner af partnerskabet, C. der henviser til, at det fælles strategiske mål om at blive privilegerede partnere skal baseres på fælles og kontrollable forpligtelser til udvikling, overholdelse af menneskerettighederne og grundlæggende friheder, demokratisk regeringsførelse og multilateralisme samt på økonomisk komplementaritet og social solidaritet, D. der henviser til, at det meget rigtigt i sluterklæringen fra Wien understreges, at demokrati er en universel værdi baseret på befolkningernes frit udtrykte vilje til at 1 OJ C 140 E, , p EFT C 140 E af , s DV\ doc 3/23

4 fastlægge deres eget politiske, økonomiske, sociale og kulturelle system samt på fuld deltagelse i alle aspekter af deres liv, og at der, selv om demokratier har fælles karakteristika, ikke findes én enkelt model for demokrati, og at et enkelt land eller en enkelt region ikke har eneret til den; der henviser til, at man på topmødet ligeledes stadfæstede, at det er nødvendigt at respektere suverænitet, territorial integritet og retten til selvbestemmelse, E. der henviser til, at man ikke har nået det fulde mål med det strategiske partnerskab, før det har medvirket til tættere forbindelser mellem de berørte samfund, styrket deres sociale udvikling og bidraget afgørende til en kraftig reduktion af fattigdom og social ulighed i Latinamerika, og dette mål bør også fremmes ved hjælp af den fortsatte økonomiske vækst, der er sket i regionen i de seneste år, samt ved hjælp af enhver form for handel og bistand samt den overførsel af erfaringer med social samhørighed, EU kan tilbyde, F. der henviser til, at Latinamerika er rig på menneskelige ressourcer og råstoffer og også er et marked af stor betydning for EU; der henviser til, at EU på trods af de nuværende skæve handelsforbindelser er en central partner for Latinamerikas økonomiske, industrielle, videnskabelige og teknologiske udvikling og kan bidrage til diversificering i en region, som traditionelt er tæt forbundet med Nordamerika, og nu har stigende forbindelser med Asien, og særlig Kina, G. der henviser til, at gennemførelsen af millenniumudviklingsmålene først og fremmest kræver, at landene i Latinamerika og deres samfund selv gør en indsats i overensstemmelse med de retningslinjer, som nogle af dem allerede anvender, H. der henviser til, at der i en række lande, efter at de autoritære regimer er faldet, er blevet udarbejdet sandheds- og forsoningsrapporter, der nu skal følges op på for at sikre, at retfærdighed bliver grundlaget for udviklingen af demokratiske samfund, I. der henviser til, at EU har et ansvar over for visse latinamerikanske lande, i betragtning af at man har opgivet den nødvendige opfølgning på underskrivelsen af fredsaftaler, J. der henviser til, at hvis der stadig foregår væbnede konflikter, skal de løses udelukkende ved hjælp af forhandlingsvejen, idet alle mulige midler skal udnyttes for at finde en løsning med henblik på at sikre, at det sker på grundlag af demokrati, menneskerettigheder, retsstatsprincippet og social retfærdighed, K. der henviser til, at partnerskabet mellem EU og Latinamerika og Caribien kan bidrage afgørende til at skabe et verdensøkonomisk system, som er mere følsomt over for de mindst udviklede landes behov og kan sætte dem i stand til at gøre egentlige fremskridt i forbindelse med styrkelsen af deres regeringsførelse og sociale samhørighed, L. der henviser til, at man på topmødet i Wien anerkendte behovet for at udvide fordelene ved lovlig indvandring for både regionerne og indvandrerne selv, og at man forpligtede sig til at arbejde hen imod en integreret dialog om indvandring og effektiv beskyttelse af alle indvandreres menneskerettigheder, M. der henviser til, at det er nødvendigt snarest at skaffe tilstrækkelig budgetstøtte til prioriteterne i forbindelse med et genoplivet biregionalt strategisk partnerskab, DV\ doc 4/23

5 1. gentager sin forpligtelse til at støtte arbejdet i de europæiske og latinamerikanske regionale integrationsorganer og at gøre alt, hvad der står i dens magt for at sikre, at topmødet i Lima markerer et reelt fremskridt for det strategiske partnerskab; opfordrer Kommissionen til at fremlægge en strategisk meddelelse, der fastsætter og vurderer udfordringerne og gør status over forholdet og det biregionale strategiske partnerskab umiddelbart før topmødet; 2. bekræfter sin forpligtelse til den biregionale strategi og til at prioritere det biregionale strategiske partnerskab som den bedste måde at sikre de værdier og interesser, parterne på begge sider af Atlanten har, og til at styrke multilateralisme; mener, at det i den forbindelse er vigtigt at fremme forbindelserne med og mellem de forskellige regionale integrationsprocesser og at fortolke de specifikke mekanismer til politisk dialog, der er oprettet med bilaterale partnere såsom Mexico, Chile og Brasilien på baggrund af denne globale anskuelse af forbindelserne mellem EU og Latinamerika og Caribien; Uddybning af partnerskabets politiske og sikkerhedsmæssige dimension 3. foreslår derfor en samlet strategisk vision for partnerskabet, der ikke kun skal omfatte enkeltstående forslag eller foranstaltninger, og som skal bidrage til som det endelige mål at gennemføre et euro-latinamerikansk globalt interregionalt partnerskabsområde inden 2012, og som skal omfatte gennemførelsen af et fuldt udviklet strategisk partnerskab på det politiske, økonomiske, sociale og kulturelle område, samt fælles bestræbelser på at skabe bæredygtig udvikling; 4. anbefaler, at det politiske og sikkerhedsmæssige partnerskab baseres på en regelmæssig, sektorspecifik og effektiv politisk dialog og på et eurolatinamerikansk charter for fred og sikkerhed, som i lighed med FN-pagten vil give mulighed for fælles udarbejdelse af politiske, strategiske og sikkerhedsrelaterede forslag; 5. anbefaler endvidere at fremme foranstaltninger til styrkelse af de gældende internationale traktater om masseødelæggelsesvåben, herunder forhandling af en ny traktat om ikkespredning af kernevåben, samt de internationale konventioner om andre typer våben; støtter optagelse af EU's adfærdskodeks for våbeneksport i den politiske dialog i forbindelse med den biregionale dagsorden; 6. Anbefaler i lighed hermed at forbedre de institutionelle mekanismer, bl.a.: a) institutionalisering af den nye Euro-Latinamerikanske Parlamentariske Forsamling (EuroLat) som et parlamentarisk organ under det strategiske partnerskab udformet som et parlamentarisk forum for debat, kontrol og forvaltning med hensyn til alle spørgsmål vedrørende det biregionale strategiske partnerskab; b) oprettelse af en intern koordinationsmekaniske for arbejdet i de parlamentariske delegationer for forbindelserne med landene i Latinamerika og Caribien (og således fremme tætte forbindelser med arbejdet i EuroLat), idet målet skulle være at bygge på de synergier, der allerede findes inden for EP, c) fortsat at afholde topmøderne mellem EU og Latinamerika og Caribien hvert andet år og koordinere mødernes tilrettelæggelse, struktur, metoder og arbejdsrytme med henblik på at styrke deres sammenhæng og effektivitet; DV\ doc 5/23

6 d) at omdanne ministermøderne i Rio og San José til ægte fælles beslutningstagningsfora for de politiske spørgsmål, der berører det biregionale partnerskab og således gøre dem til mere end steder, hvor man kan snakke fag, og åbne dem for nye trepartsstrategier (EU-LAC-USA, EU- LAC-Asien, EU-LAC-Afrika), hvis de pågældende emner, sammenhænge og udfordringer berettiger det; e) at oprette et permanent euro-latinamerikansk sekretariat, der skal have til opgave at lede partnerskabets arbejde mellem topmøderne, og som skal omfatte repræsentanter for formandskabet for Rådet, Kommissionen, gruppen af højtstående embedsmænd og SEGIB (der til gengæld har ansvar for at tilrettelægge de iberoamerikanske topmøder), samt, når det er muligt, Den Euro-Latinamerikanske Parlamentariske Forsamling og således trække på og koordinere de forskellige aktørers synergier samt undgå overlapning af ressourcer; 7. anbefaler at styrke alle aspekter af den biregionale politiske dialog, og særlig: a) at styrke dynamismen og effektiviteten i den sektorspecifikke ministerielle politiske dialog, som også bør omfatte regelmæssige møder mellem forsvarsog udenrigsministrene fra EU og Latinamerika, og hvis relevant højtstående embedsmænd, og således sikre, at freds- og sikkerhedsspørgsmål også tages op på det højeste niveau; b) at videreføre og udvikle de årlige møder i den euro-latinamerikanske koordinations- og samarbejdsmekanisme vedrørende narkotika som det eneste biregionale forum, der fastsætter nye strategier og udveksler forslag, idéer og erfaringer til bekæmpelse af ulovlige stoffer, på grundlag af princippet om, at begge regioner skal have fælles ansvar; c) systematisk at forsøge at finde en euro-latinamerikansk konsensus i de forskellige internationale organisationer og forhandlinger, særlig i FN og WTO; 8. anbefaler i den forbindelse: a) at oprette et biregionalt center for konfliktforebyggelse, hvis opgave skal være tidlig påvisning af årsagerne til potentielle voldelige og væbnede konflikter samt at undersøge, hvordan man bedst forebygger dem og forhindrer, at de optrappes; b) at oprette et biregionalt center for katastrofeforebyggelse, der skal have til opgave at anbefale fælles strategier og katastrofeplaner samt advarende og forberedende foranstaltninger, som sigter på at reducere den gensidige sårbarhed over for naturkatastrofer som følge af klimaændringer, og den måde, de kommer til udtryk på, f.eks. vulkanudbrud, jordskælv, orkaner og oversvømmelser; c) at oprette en euro-latinamerikansk stiftelse til fremme af en dialog mellem offentlig/private partnere i lighed med de retningslinjer, der allerede findes for andre geografiske områder såsom Asien og Middelhavet; opfordrer Kommissionen til at udarbejde et detaljeret forslag i den forbindelse; d) at indlede en regelmæssig biregional dialog mellem lokale og regionale forvaltninger i Regionsudvalgets regi; DV\ doc 6/23

7 e) at indlede en biregional erhvervs- og fagforeningsdialog under ledelse af civilsamfundets eksisterende rådgivende organer i EU (Det Økonomiske og Sociale Udvalg og i forbindelse med de latinamerikanske integrationsorganer (Mercosur (økonomisk og socialt rådgivende forum), Det Andinske Fællesskab og Det Mellemamerikanske Fællesskab) og at styrke mekanismerne for det civile samfunds deltagelse i forvaltningen af partnerskabet; 9. understreger, at dialogen EU-LAC skal styrke og støtte multilateralisme i verdenspolitikken, samtidig med at begge parters indflydelse i de internationale fora og organisationer styrkes; 10. understreger endnu en gang sin tillid til, at mange partnerlandes interne stabilitet stadig vil afhænge af en reform af staten og nærmere bestemt af en modernisering af de repræsentative strukturer, institutioner og politiske partier, af integration af forskellige befolkningsgrupper, f.eks. oprindelige folk, i beslutningstagningen og af en styrkelse af demokratisk regeringsførelse med særlig vægt på at styrke kvinders rolle, og i visse tilfælde også af, at de parastatslige og paramilitære strukturer samt andre ulovlige bevæbnede grupper bliver opløst, af upartisk retsforfølgelse af deres medlemmer i henhold til loven og adgang til domstolene for alle borgere, både mænd og kvinder; 11. opfordrer særlig parterne til at vedtage konkrete foranstaltninger til styrkelse af alle de regionale integrationsparlamenters direkte legitimitet og hurtigst muligt gå over til at vælge deres medlemmer ved almindelige direkte valg; Oprettelse af tættere økonomiske og handelsmæssige forbindelser 12. foreslår, at oprettelsen af et euro-latinamerikansk globalt interregionalt partnerskabsområde på det økonomiske og handelsmæssige område baseres på en model, som er forenelig med både WTO og regionalisme, og som skal gennemføres i to faser: a) en første fase, der omfatter: afslutning af forhandlingerne om den interregionale partnerskabsaftale mellem EU og Mercosur; afslutning af partnerskabsaftalerne med Det Andinske Fællesskab og Det Mellemamerikanske Fællesskab; afslutning af de økonomiske partnerskabsaftaler med Cariforum-landene, som er også er ved at blive forhandlet; en beslutning om ikke at gøre disse partnerskaber betinget af afslutning af WTO-forhandlingerne på grundlag af den nødvendige bevidsthed om de nuværende skævheder i de berørte økonomier og udviklingsniveauer; anvendelse af SGP plus-modellen på Andes-landene og de mellemamerikanske lande, indtil aftalerne er trådt i kraft; yderligere udvikling af de eksisterende aftaler mellem EU og Mexico og mellem EU og Chile, som skal gå ud over de nuværende bestemmelser om landbrug, tjenesteydelser og investering (i henhold til de gældende revisionsbestemmelser), og de skal navnlig bidrage til at udvikle partnerskabets politiske aspekter og til at arbejde hen imod nye løsninger DV\ doc 7/23

8 for udviklingssamarbejde og gensidig udveksling af viden med nye mellemindkomstlande såsom Mexico og Chile; b) en anden fase, der skal afsluttes i 2012, og som omfatter: oprettelse af en global aftale om interregionalt partnerskab, der tilvejebringer retslig og institutionel støtte og fuld geografisk dækning af de forskellige aspekter af det biregionale strategiske partnerskab; tilskyndelse til fri bevægelighed for personer og biregional handel ved at styrke både integrationsaftalerne med Latinamerika og EU's partnerskabsproces med alle lande og regionale grupper; indførelse af generelle fælles regler og bestemmelser, der sigter på at lette den frie bevægelighed for personer, varer, tjenesteydelser og kapital og således skabe et partnerskab, der er så bredt som muligt, uden at hæmme udviklingen af lokale og regionale industrier og markeder; foranstaltninger, der skal sikre afgørende fremskridt hen imod målene om social samhørighed, kulturel udvikling og formidling af viden; 13. foreslår i den forbindelse, at der på topmødet i Lima gives bemyndigelse til at foretage en gennemførlighedsundersøgelse af den globale interregionale partnerskabsaftale med henblik på at oprette et globalt partnerskabsområde; Udvikling af nye løsninger på socialt, kulturelt og udviklingsmæssigt samarbejde 14. anbefaler et fuldt udviklet partnerskab inden for socialpolitik, vidensamfundet og bæredygtig udvikling, der skal omfatte foranstaltninger såsom: en fælles indsats hen imod det fælles mål, som er at gennemføre millenniumudviklingsmålene i 2015; at gå ud over en udelukkende bistandsorienteret strategi for udviklingssamarbejde med Latinamerika og lægge større vægt på samarbejde inden for teknologi, højere uddannelse og innovation samt anvende de midler, der er til rådighed på dette område inden for det syvende rammeprogram; i den forbindelse at anvende det nye finansielle instrument for udviklingssamarbejde eller om nødvendigt at vedtage et nyt særligt instrument til tilpasning af EU's samarbejde med nye mellemindkomstlande i Latinamerika. således at det bliver tilpasset deres egentlige behov, bl.a. økonomisk samarbejde; at åbne EU's programmer på områderne uddannelse, kultur, sundhed og indvandring for de latinamerikanske lande; fremme af programmer for videnskabelig og teknisk samarbejde, overførsel og udveksling af teknologi mellem videnskabsmænd, ingeniører og studenter samt de aktiviteter, der er nødvendige for at opnå en større fælles bevidsthed om partnerskabet i landene på begge sider af Atlanterhavet; foreslår i den forbindelse at nedsætte en arbejdsgruppe om videnskab, teknologi og innovation, som skal være forbundet med EuroLat's Udvalg om Sociale Anliggender, Personudveksling, Miljø og Kultur; støtte til programmer vedrørende institutionelle og skattemæssige reformer; DV\ doc 8/23

9 fremme af regionale markeder og ordninger for retfærdig handel; oprettelse af en biregional solidaritetsfond; budgetfinansiering på et niveau, der passer til de fastsatte mål; 15. støtter fuldt ud oprettelsen af et "fælles EU-LAC-område for højere uddannelse", som Kommissionen har foreslået; mener imidlertid, at det er vigtigt at tredoble det nuværende mål på latinamerikanske studenter og lærere på europæiske universiteter for , hvis det skal have en reel virkning på den kulturelle og politiske opfattelse i så stort et område; 16. foreslår at oprette en interparlamentariske uddannelses- og udvekslingsordning, der skal finansieres ved hjælp af finansieringsinstrumentet til fremme af demokrati og menneskerettigheder på verdensplan og /eller det finansielle instrument for udviklingssamarbejde, som EU oprettede i december 2006, med henblik på at forbedre de kvalifikationer og den uddannelse, administrationerne og embedsmænd samt andre ansatte i de regionale og nationale parlamentsorganer i det strategiske partnerskab har; 17. opfordrer parterne til at vedtage fornuftige og gennemførlige politikker på områderne demokratisk regeringsførelse, sociale anliggender samt offentlige finanser og beskatning med henblik på at styrke den sociale samhørighed og bekæmpe fattigdom, ulighed og marginalisering; 18. mener, at det er vigtigt at opnå konkrete og mærkbare resultater af den biregionale sektorspecifikke dialog om miljøspørgsmål, høringerne forud for topmøderne mellem miljøministrene samt høringerne i de internationale fora, særlig om klimaændringerne og hensigtsmæssig forvaltning af vandressourcerne, samt gennemførelsen af de internationale konventioner om miljøet, klimaændringerne og den biologiske mangfoldighed; 19. glæder sig over anbefalingerne fra de to første fælles ekspertmøder EU-LAC om indvandring, hvilket kommer til udtryk i erklæringerne fra topmødet i Guadalajara og Wien; understreger, at det er nødvendigt umiddelbart før det femte topmøde i Lima at afholde et tredje ekspertmøde om indvandring med henblik på at fastsætte særlige områder for dialog og samarbejde; foreslår at indlede en regelmæssig biregional dialog om indvandring i lighed med den eurolatinamerikanske koordinations- og samarbejdsmekanisme vedrørende narkotika; 20. foreslår inden 2012 at overveje at indføre generelle fælles regler og bestemmelser, der sigter på at gøre den frie bevægelighed for personer, varer, tjenesteydelser og kapital lettere, og således skabe et partnerskab, der er så bredt som muligt, til gavn for begge parter og til fremme af en global strategi, som FN støtter, for indvandringsspørgsmål; 21. anbefaler i mellemtiden at udvikle og udvide det internationale samarbejde og den internationale dialog i forbindelse med den frie bevægelighed for personer med de latinamerikanske oprindelses- og transitlande på grundlag af afbalancerede globale kriterier, som det allerede er tilfældet med landene i Afrika og Middelhavet og andre nabolande øst og sydøst for EU; opfordrer derfor til, at der i denne dialog lægges vægt på ulovlig indvandring og muligheder for lovlig indvandring, særlig med oprindelses- og/eller transitlandene, hvis det drejer sig om ulovlig indvandring; DV\ doc 9/23

10 22. opfordrer derfor Kommissionen til at fremlægge en meddelelse, i hvilken prioriteterne, instrumenterne og prognoserne i den samlede migrationsstrategi, som Det Europæiske Råd fastlagde i december 2005, og som blev udviklet yderligere på mødet i Det Europæiske Råd i december 2006, udvides til at omfatte landene i Latinamerika og Caribien; foreslår at indlede en dialog mellem EU og Latinamerika og Caribien om indvandring, mellem europæiske lande, der modtager indvandrere, og oprindelses- og transitlandene samt at afholde ministermøder i lighed med møderne i Rabat og Tripoli i 2006 med henblik på at grundlægge et fuldt udviklet partnerskab baseret på samudvikling; * * * 23. pålægger sine formænd at sende denne beslutning til formandskabet for det femte topmøde EU-LAC, Rådet og Kommissionen, EU-medlemsstaternes og de latinamerikanske og caribiske landes regeringer og parlamenter, Det Latinamerikanske Parlament, Det Mellemamerikanske Parlament, Andesparlamentet og Mercosurs Fælles Parlamentariske Kommission. DV\ doc 10/23

11 TA_EUROLAT_(2007)002 Udfordringer og muligheder som følge af globaliseringen for de økonomiske og handelsmæssige forbindelser mellem EU og de latinamerikanske lande Den Euro-Latinamerikanske Parlamentariske Forsamling, der henviser til sin erklæring af 9. november 2006, der henviser til erklæringerne fra de fire topmøder mellem stats- og regeringscheferne fra Latinamerika og Caribien og EU, som hidtil er blevet afholdt i Rio de Janeiro ( juni 1999), Madrid ( maj 2002), Guadalajara ( maj 2004) og i Wien ( maj 2006), A. der henviser til, at EU og Latinamerika har en fælles historie og kultur samt en fælles forpligtelse til menneskerettigheder, demokrati, multilateralisme og retfærdig fordeling af resultaterne af globaliseringen med henblik på at opnå en bæredygtig økonomisk udvikling og at reducere sociale uligheder; der henviser til, at en tættere alliance på den internationale scene selvfølgelig vil være til fordel for begge parter, B. der henviser til, at EU er blevet Latinamerikas største udenlandske investeringspartner, den største donor af midler til regionen og den vigtigste handelspartner for mange lande i regionen, C. der henviser til, at potentialet for vækst i handelen stadig er stærkt underudnyttet trods den væsentlige stigning i handelen mellem de to regioner i de seneste år, D. der henviser til, at en række latinamerikanske lande allerede er nye verdensmagter, E. der henviser til, at globalisering er en nødvendig proces, som skal følges op med en passende tilpasning, og som medfører omfordeling af den økonomiske arbejdsfordeling over hele verden og påvirker alle lande og sektorer (industrien, tjenesteydelser, landbrug, teknologi, finanser etc.), F. der henviser til, at passende regional integration bidrager til at udligne uligheder og at sætte skub i den interne økonomiske og sociale udvikling i de lande, der er involveret i den enkelte proces, og således fremmer uafhængighed, balance og bæredygtig økonomisk udvikling hos parterne, G. der henviser til, at regional og biregional integration i overensstemmelse med multilaterale regler er det bedste svar på økonomisk globalisering, og det er også et centralt instrument til konsolidering af demokrati, bekæmpelse af fattigdom og social ulighed og til styrkelse af begge regioners rolle i resten af verden, H. der henviser til, at økonomiske og handelsmæssige forbindelser mellem landene i Europa og Latinamerika også bør bidrage til økonomisk vækst og bekæmpelse af fattigdom med hensyn til hurtigt at nå millenniumudviklingsmålene, I. der henviser til, at EU og Latinamerika går ind for en multilateral og retfærdig frihandelsordning, der fremmer handelen og bidrager til bæredygtig udvikling samt til effektiv forvaltning af globaliseringen til gavn for alle, DV\ doc 11/23

12 J. der henviser til, at den økonomiske og politiske forbindelse mellem EU og de latinamerikanske lande er præget af forskellige strategier lige fra frihandelsaftaler til udsigten til regionale frihandelsaftaler og strategiske partnerskaber, K. der henviser til, at EU og Latinamerika er de centrale aktører i WTO's Doharunde, som det er nødvendigt at afslutte på en vellykket, afbalanceret og retfærdig måde, for at styrke de multilaterale regler og således fremme økonomisk vækst, udvikling og beskæftigelse over hele verden samt skabe større respekt for miljøet, og således bidrage effektivt til at integrere udviklingslandene i verdensøkonomien; 1. understreger, at en af de største udfordringer i forbindelse med globaliseringen i Latinamerika og Caribien er at reducere de store økonomiske og sociale uligheder og fattigdommen i regionen, da fattigdommen i landdistrikterne anslås til at være ca. 65 %, ved hjælp af passende regional integration og i samarbejde med EU; 2. erkender, at forholdet mellem handel og udvikling og fattigdomsudryddelse samt begrænsning af social ulighed er yderst kompleks, og det afhænger af særlige omstændigheder som følge af en række faktorer, f.eks. det indenlandske markeds størrelse, naturressourcer, afstand og fysiske forhold, men primært af, om de supplerende indenlandske politikker interagerer hensigtsmæssigt med udenrigshandelen; 3. understreger, at det civile samfund, erhvervslivet og alle aktører skal spille en vigtig rolle i styrkelsen af økonomiske forbindelser mellem EU og Latinamerika; håber, at en sådan dialog vil give input til det årlige topmøde; 4. understreger, at hvis de handelsmæssige og økonomiske forbindelser mellem EU og Latinamerika skal være til gavn for begge sider, skal de: - bidrage til diversificeringen og moderniseringen af Latinamerikas nationale produktionsapparat - som stadig er meget afhængig af nogle få eksportprodukter, hvoraf mange er råvarer eller semiindustrielle produkter - ved hjælp af teknologiske alternativer, som både er effektive og har positive sociale og økonomiske virkninger, f.eks. jobskabelse og højere husstandsindkomster; - gå væk fra det udelukkende handelsorienterede og over til det økonomiske, idet der tages hensyn til skævhederne i de to regioners økonomier, og der skal lægges den nødvendige vægt på det sociale og miljømæssige område, herunder planer om overførsel af eller undervisning i miljøvenlig teknologi ved at tilvejebringe ikke blot blandet biregional investering, men også fælles produktionssystemer, der gør det muligt som led i bæredygtighed at nyde godt af de to regioners komparative og konkurrencemæssige fordele; - tage hensyn til forskellene i de respektive udviklingsniveauer, hvilket betyder, at EU bør inkludere særlig differentieret behandling (SDT) i dets handelsforbindelser og samarbejde med landene i Latinamerika og Caribien, navnlig landene med den dårligste økonomiske og sociale udvikling i regionen; - tilbyde incitamenter til latinamerikansk integration; 5. minder om, at miljømæssig målrettet social og økonomisk integration er en vigtig politik til fremme af bæredygtig udvikling, fattigdomsbekæmpelse og DV\ doc 12/23

13 overholdelse af befolkningens økonomiske og sociale rettigheder; understreger, at integration medfører fordele, som hjælper landene med at diversificere og udvide nationale og regionale markeder, forkorte produktionskæder og afstanden mellem produktion og forbrug samt åbne eksportmarkeder, tiltrække udenlandske investeringer og regulere dem på en passende måde, muliggøre overførsel og absorption af produktionsteknologi samt fremme konkurrence og effektivitet; 6. mener, at integration kan gøre det muligt at nå tre fælles mål: 1) at gennemføre et større indre marked, som kan give mulighed for stordrift, styrke konkurrencen og tiltrække direkte udenlandske investeringer og offentligt samarbejde i primære vandrette sektorer såsom energi, finansielle tjenesteydelser, miljøet, højere uddannelse og forskning samt sammenkobling af infrastrukturnet; 2) at styrke forhandlingsevnen i multilaterale og bilaterale fora og i forbindelserne med multinationale selskaber; 3) at opnå politisk konvergens, dvs. samarbejde eller endog makroøkonomisk koordination og samarbejde inden for reformprogrammer, som kan give indirekte positive virkninger for hele regionen med hensyn til vækst og social samhørighed; 7. mener, at indgåelse og effektiv gennemførelse af brede, vidtrækkende og afbalancerede associeringsaftaler mellem EU og Latinamerika, der bidrager til respekt for befolkningens økonomiske og sociale rettigheder samt gensidig bæredygtig udvikling og reduktion af social ulighed som et supplement til WTO's multilateralisme, er et strategisk mål i en international situation, der er præget af stigende indbyrdes afhængighed, økonomisk vækst og nye økonomiske stormagter og giver anledning til flere og flere udfordringer på verdensplan; 8. mener, at associeringsaftalerne skal baseres på tre søjler, som skal være en politisk og institutionel del til styrkelse af demokratiske dialoger, en samarbejdsdel til fremme af bæredygtig økonomisk og social udvikling og en handelsdel med vidtrækkende programmer, i hvilke der tages hensyn til skævhederne i de to regioners økonomiske struktur og udviklingsniveau; 9. understreger betydningen af at samarbejde tættere om forskningsrelaterede emner og områder; anbefaler derfor at give adgang til forskere på et gensidigt grundlag; 10. mener, at EU og Latinamerika som privilegerede partnere bør samarbejde tættere inden for multilaterale handelsforhandlinger, særlig inden for WTO, hvor de har fælles interesser med hensyn til oprettelsen af et retfærdigt internationalt handelssystem, som overholder internationale konventioner om menneskerettigheder og miljøet, samt med hensyn til den sandsynlige afslutning af Doha-udviklingsrunden; opfordrer dem til at tage et fælles initiativ til at gennemføre en reform af WTO med henblik på at gøre organisationen mere effektiv; 11. understreger, at indgåelse af en associeringsaftale mellem EU og Mercosur som supplement til WTO's multilateralisme, i hvilken der tages hensyn til hele Latinamerikas væsentlige interesser, bør betragtes som et strategisk mål, for at EU's forbindelser udadtil reelt kan bane vej for udvikling af økonomiske forbindelser mellem EU og Latinamerika; 12. påpeger, at EU og landene i Latinamerika er centrale aktører i en vellykket afslutning af Doha-udviklingsrunden og har tilsluttet sig det tilsagn, som WTO's ministerkonference afgav i Hongkong om at afslutte de forhandlinger, der blev DV\ doc 13/23

14 indledt i Doha i 2006, med et godt resultat, og om at nå frem til et ambitiøst og rimeligt resultat på alle forhandlingsområder; 13. understreger, at de nationale parlamenter, Europa-Parlamentet og de parlamentariske organisationer som legitime repræsentanter for borgerne skal spille en førende rolle i de økonomiske og handelsmæssige forbindelser mellem de to regioner og i drøftelserne om f.eks. multilateral handel, som påvirker alle aspekter af samfundslivet, samtidig med at en styrket dialog mellem det civile samfund og offentlige myndigheder støttes; 14. mener, at de nationale parlamenter, Europa-Parlamentet og de parlamentariske sammenslutninger bør oprette organer til overvågning af og kontrol med gennemførelsen af de foranstaltninger, anbefalinger og beslutninger, der er vedtaget om international handel og samarbejde; 15. mener, at det er vigtigt for begge parter at samarbejde om emner, der vedrører handel og klimaændringer; anbefaler, at begge sider fastsætter præcise mål i et strategisk energirelateret samarbejde; anbefaler at samarbejde om at fastsætte standarder for biobrændstof, der skal gælde globalt, og støtte bæredygtighed; anbefaler derfor at samarbejde tæt for at få indflydelse på dagsordenen for WTO's Handels- og Miljøkomité; * * * 16. pålægger sine formænd at sende denne beslutning til formandskabet for det femte topmøde EU-LAC, Rådet og Kommissionen, EU-medlemsstaternes og de latinamerikanske og caribiske landes regeringer og parlamenter, Det Latinamerikanske Parlament, Det Mellemamerikanske Parlament, Andesparlamentet og Mercosurs Fælles Parlamentariske Kommission, generalsekretæren for SICA, Caricom, generalsekretæren for CAN, Mercosurs Faste Repræsentanters Komité og SELA's permanente sekretariat. DV\ doc 14/23

15 TA_EUROLAT_(2007)003 Bæredygtig udvikling og miljøbalance i forbindelserne mellem EUmedlemsstaterne og Latinamerika i forbindelse med global opvarmning Den Euro-Latinamerikanske Parlamentariske Forsamling, der henviser til erklæringerne fra de fire topmøder mellem stats- og regeringscheferne fra Latinamerika og Caribien og EU, som hidtil er blevet afholdt i Rio de Janeiro ( juni 1999), Madrid ( maj 2002), Guadalajara ( maj 2004) og i Wien ( maj 2006), der henviser til det fælles kommuniké fra det 13. ministermøde mellem Riogruppen og EU i Santo Domingo (Den Dominikanske Republik) den 20. april 2007, der henviser til det fælles kommuniké fra ministermødet i forbindelse med San José-dialogen mellem EU-trojkaen og ministrene fra landene i Mellemamerika, der blev holdt i Santo Domingo (Den Dominikanske Republik) den 19. april 2007, der henviser til sin erklæring af 9. november 2006, der blev vedtaget på det stiftende møde i Bruxelles den november 2006, der henviser til slutakten fra den 17. interparlamentariske konference mellem EU og Latinamerika i Lima den juni 2005, der henviser til sin beslutning af 15. november 2001 om et globalt partnerskab og en fælles strategi for forbindelserne mellem Den Europæiske Union og Latinamerika 1 og sin beslutning af 27. april 2006 om et stærkere partnerskab mellem EU og Latinamerika, der henviser til Kyoto-protokollen, der blev undertegnet i 1997, og hidtil er blevet ratificeret af 175 lande, der henviser til den fjerde rapport fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC), der blev offentliggjort i 2007, der henviser til FN's rapport om menneskelig udvikling for 2007/2008 med undertitlen Fighting Climate Change: Human Solidarity in a Divided World fra De Forenede Nationers udviklingsprogram, der henviser til forretningsordenens artikel 16, der henviser til betænkningen fra Udvalget om Sociale Anliggender, Personudveksling, Miljøet, Uddannelse og Kultur, A. der henviser til, at et sundt miljø er en tredjegenerationsmenneskerettighed, som skal have en central plads i både borgernes og magthavernes demokratiske bevidsthed, B. der henviser til, at der her i begyndelsen af det 21. århundrede er stigende enighed om, at klimaændringerne er en af de største udfordringer for menneskeheden, 1 EFT C 140 E af , s DV\ doc 15/23

16 C. der henviser til, at hvis man mister kontrollen, vil klimaændringerne ifølge rapporten fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC) få et dramatisk omfang senest i 2050; der henviser til, at landene i Latinamerika, hvoraf de fleste ligger på lave breddegrader, og hvor temperaturstigningen anslås til at blive 2,5 C, sandsynligvis vil lide stor skade, D. der henviser til, at klimaændringerne ifølge Sterns "Review on the Economics of Climate Change" kan medføre et samlet tab på 20 % af BNP; der henviser til, at ifølge Sterns rapport er der behov for 1 % af det samlede BNP pr. år til investering for at undgå de værste virkninger af klimaændringerne; E. der henviser til, at IPCC anbefalede en række strategier bestående af tilpasningsog afbødningsforanstaltninger, teknologisk udvikling og forskning (i klimavidenskab, virkning samt tilpasning og afbødning), der skal sigte på at begrænse risiciene i forbindelse med klimaændringerne, F. der henviser til, at den vigtigste internationale lovramme på nuværende tidspunkt indgår i chartret for jordkloden, og selv om det kun er en erklæring og ikke er juridisk bindende, er det et historisk vendepunkt for miljøet, som er blevet suppleret og udvidet med flere internationale traktater, G. der henviser til, at mekanismen for bæredygtig udvikling (CDM) oprettet ved Kyoto-protokollen nu har opnået en vis kraft, men kun få udviklingslande har nydt godt af den, H. der henviser til, at målet med Kyoto-protokollen, der udløber i 2012, er en reduktion på 5,2 % af drivhusgasemissionerne for i forhold til niveauet i 1990, og efter denne dato skal der stadig gøres en indsats for at styre den globale opvarmning, og konferencen om FN's rammekonventionen om klimaændringer (UNFCCC) på Bali i december 2007 er en fremragende lejlighed hertil, I. der henviser til, at selv om de latinamerikanske lande har øget deres emissioner i de seneste år, kan EU-medlemsstaterne sandsynligvis nå Kyoto-målene ikke kun ved at gennemføre strengere miljøpolitikker, men også ved at flytte mange aktiviteter, til hvilke der bruges energi og naturressourcer, til mindre udviklede lande, J. der henviser til, at klimaændringer er en direkte trussel mod bæredygtig udvikling, og formålet med det syvende millenniumudviklingsmål er at opnå et mere bæredygtigt miljø, K. der henviser til, at biologisk mangfoldighed er en fælles ressource, og alle bør bidrage til at bevare den; der henviser til, at den også er en ressource for individuelle lande, som har en særlig interesse i sagen, idet det særlig påpeges, at den kan give dem væsentlige turistmæssige fordele, L. der henviser til, at det beløb, der hidtil er bevilget til foranstaltninger, som gør det muligt for udviklingslandene at tilpasse sig til klimaændringerne, kun er på USD 232 mio., selv om Verdensbanken anslår, at der er behov for et årligt beløb på USD 10 mia.-40 mia. for at opfylde disse landes øjeblikkelige tilpasningsbehov, M. der henviser til, at overdreven vækst i produktionen af biobrændstof kan medføre en betydelig skovrydning og føre til øget anvendelse af kunstgødning og pesticider samt have en negativ virkning på fødevarepriserne, DV\ doc 16/23

17 N. der henviser til den rolle, regional integration har spillet i etableringen af en europæisk miljøpolitik og i styrkelsen af nationale miljøbeskyttelsespolitikker, 1. opfordrer til, at der i den politiske dagsorden mellem EU og landene i Latinamerika tages hensyn til internationale bekymringer, og at der lægges vægt på samarbejde om klimaændringer og politikker til forebyggelse af global opvarmning; 2. opfordrer de nationale regeringer til at vedtage afbødnings- og tilpasningsstrategier for klimaændringer og til at integrere dem i nationale udviklingsplaner og /eller i de forskellige regeringspolitikker samt stille de nødvendige oplysninger om klimaændringer og bæredygtig anvendelse af energi og naturressourcer til rådighed for befolkningen; opfordrer til at inddrage lokalsamfund, og særlig oprindelige folk, samt ngo'er med anerkendt arbejde på dette område i planlægningen med henblik på at styrke offentlig deltagelse i gennemførelsen af miljøpolitik; 3. opfordrer til at vedtage ambitiøse mål for CO 2 -emissioner på nationalt og internationalt niveau og gøre det muligt for teknologiske partnerskaber og mekanismen for bæredygtig udvikling (CDM) at bidrage til bæredygtig økonomisk udvikling; er af den opfattelse, at en væsentlig indsats for at reducere emissionerne kan gennemføres sideløbende med økonomisk udvikling, og at den faktisk er en betingelse for bæredygtig økonomisk udvikling i de kommende årtier; 4. minder om, at i betragtning af deres økologiske aktiver kan Latinamerika og Caribien tilvejebringe positive scenarier for de euro-latinamerikanske forbindelser med hensyn til social udvikling, og at multilateralisme medfører fælles bestræbelser på at gøre de internationale miljøkonventioner universelle, idet man sikrer deltagelse fra centrale internationale aktører, som hidtil har tøvet med at støtte visse instrumenter af humanistiske grunde; 5. minder om, at alliancen mellem EU og Latinamerika i den forbindelse er af afgørende betydning i betragtning af begge parters interesse i at fremme bæredygtig udvikling og miljøbalance, hvilket bør føre til gensidig støtte til deres respektive miljøinitiativer på internationalt plan; understreger derfor, at det er nødvendigt at arbejde for, at de store emissionslande, som endnu ikke har tilsluttet sig Kyoto-protokollen, tiltræder den, og for at styrke og koordinere stillingerne under forhandlingerne om de internationale instrumenter vedrørende global opvarmning, samtidig med at man fremmer emissionshandelen mellem de to regioner; 6. understreger det presserende behov for at indgå en aftale om en ordning efter Kyoto, som bør vedtages på konferencen om FN's rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC) på Bali i Indonesien i december 2007; opfordrer derfor EU (Kommissionen og medlemsstaterne) og regeringerne i Latinamerika til at tale med én stemme på Bali, således at de danner én enkelt indflydelsesrig blok, der arbejder for en aktiv politik til bekæmpelse af global opvarmning; 7. understreger, at det er nødvendigt, at der kommer et vellykket resultat ud af konferencen på Bali, for at give industrien en passende lovramme at arbejde inden for, i det der bliver emissionshandelsordningen efter 2012; DV\ doc 17/23

18 8. understreger, at det er nødvendigt at forene økonomisk udvikling og bæredygtig udvikling og støtter i den forbindelse de dårligst stillede lande i deres dobbelte indsats for at reducere forurenende emissioner og at øge deres fremskridt og sociale velfærd; 9. minder om, at hvis millenniummålene skal nås i dette århundrede, bliver det nødvendigt hurtigst muligt at sørge for en stabil gennemførelse af visse politikker, særlig dem, der er forbundet med det syvende mål (miljømæssig bæredygtighed), da klimaændringerne, hvis det ikke sker, vil blive forværret, hvilket gør det umuligt at nå de andre mål; 10. understreger, at klimaændringerne kan forårsage og forværre ekstreme vejrforhold og naturkatastrofer (oversvømmelser, ekstrem tørke og brande), som det er forekommet oftere og oftere på verdensplan, hvilket har forvoldt stor skade i form af tab af menneskeliv, miljøødelæggelser og nedsat økonomisk aktivitet; 11. minder om, at de primære ofre for klimaændringer og miljøødelæggelser er de fattigste, og navnlig de oprindelige befolkninger; 12. understreger, at biologisk mangfoldighed skal betragtes som et aktiv, og der skal lægges stor vægt på at bevare den; mener, at kortsigtede økonomiske interesser ikke må prioriteres højere end fordelene ved langsigtet miljøbeskyttelse; 13. påpeger, at en plan for rationalisering af energiforbruget er afgørende, hvis man skal imødegå de stigende drivhusgasemissioner, særlig inden for transport, bygge- og anlægssektoren og industrien, og den skal koncentreres om forskning, større energieffektivitet og bæredygtig udvikling; 14. minder om, at der stadig er meget at gøre med hensyn til energibesparelser og påpeger betydningen af at fremme vedvarende energi, energieffektivitet, lavere energiefterspørgsel, økologisk landbrug, offentlig transport og forskning i nye typer motorer og brændstof som nyttige våben mod klimaændringer; understreger derfor, at myndighederne skal stille nyttige oplysninger til rådighed for befolkningen om energieffektivitet og muligheder for at anvende vedvarende energi i dagligdagen; 15. understreger biobrændstofs og bioalkohols rolle som et aktiv til bekæmpelse af global opvarmning; minder imidlertid om, at man ikke må glemme de potentielle risici ved biobrændstof, som er skovrydning, overdyrkning af landbrugsjord, stigende anvendelse af kunstgødning og pesticider samt omlægning af visse områder til monokultur; foreslår at vurdere fordelene og eventuelle negative virkninger af produktion af biobrændstof og biobrændstofs livscyklus på miljøet; mener, at der skal lægges særlig vægt på anvendelse af biomasse til biogasproduktion, særlig biomasse med oprindelse i byer; 16. påpeger, at det ikke er tilstrækkeligt at anmode udviklingslandene om at leve op til deres ansvar; understreger, at da klimaændringer er et globalt problem med globale årsager og konsekvenser, kræver de et globalt svar; 17. er af den opfattelse, at den private ejendomsret til vand gør det vanskeligt for befolkningen at sikre adgang til det, og det fører til en ringere kvalitet af vand, der er en vigtig ressource, idet flere og flere mennesker ikke har adgang til vand af god kvalitet til madlavning og hygiejne og som en grundlæggende produktionsressource; opfordrer alle europæiske, latinamerikanske og caribiske DV\ doc 18/23

19 lande til at sørge for universel adgang til vand, til at fremme udviklingen af vandindsamling og -forsyning og til at fastsætte dette som en vigtig offentlig tjeneste, selv om vandforvaltning - gennem en administrativ koncession - kan overlades til det private initiativ; 18. påpeger, at handel er en større eller mindre faktor i produktionen af CO 2 afhængig af produktionstypen, transportmidlerne og de pågældende afstande, og at handelspolitikker og lovgivning - på alle niveauer, herunder det multilaterale niveau - derfor bør anvendes til at støtte og fremme produktions- og transporttyper med det lavest mulige kulstofindhold; 19. anbefaler en indsats, der sikrer, at borgerne og parlamentarikerne indtager en aktiv og participatorisk holdning i individuel eller organiseret form, og at magthaverne handler bevidst, ansvarligt og med omhu i forbindelse med økologiske forhold sammen med effektive embedsmænd på nationalt, internationalt og overnationalt niveau; 20. opfordrer til at tegne et mere præcist billede af de sociale, økonomiske og sundhedsmæssige omkostninger ved klimaændringerne i udviklingslandene, og til at man i forbindelse med indsatsen når frem til en "global enighed" på grundlag af moralsk og historisk forpligtelse, internationalt samarbejde og overførsel af teknologi mellem de to regioner, samtidig med at man tager hensyn til landenes potentiale for forbedring og deres begrænsninger; 21. minder om, at alle EU-medlemsstaterne ved hjælp af Fællesskabets miljøpolitik har kunnet gøre fremskridt inden for miljøbeskyttelse; understreger, at fællesskabsbudgettet har spillet en væsentlig rolle som støtte for fælles politikker og for styrket solidaritet medlemsstaterne imellem; emissionskvoter er et vigtigt, innovativt og beslutsomt initiativ, som er blevet taget i brug i EU og i resten af verden; 22. anbefaler at oprette fælles mekanismer og samarbejde inden for latinamerikanske og caribiske internationale organer (f.eks. Amazon Cooperation Treaty Organisation) med henblik på beslutningstagning og finansiering med hensyn til beskyttelse og bæredygtig udvikling i større naturreservater rundt omkring i verden (såsom Amazonlandet), som ligger i latinamerikanske lande; 23. minder om, at samarbejde mellem EU og Latinamerika med henblik på at fremme de respektive integrationsprocesser, som skal have et væsentligt økologisk omfang, samt udformning, finansiering og iværksættelse af fælles miljøpolitikker i den enkelte region samt harmonisering af miljølovgivning er et grundlæggende udtryk for den strategiske euro-latinamerikanske alliance; 24. opfordrer Kommissionen til at tilskynde til at udvikle miljøpolitikker i de latinamerikanske lande; samarbejde og bedste praksis bør styrkes og ligeledes komme til udtryk i EU-finansiering og i udviklingsbistandspolitik; endvidere bør EU-politikker ikke føre til et lavere miljøniveau, herunder tab af biologisk mangfoldighed i lande uden for EU; 25. glæder sig over forslaget i arbejdsprogrammet for 2008 for Europa-Parlamentets Midlertidige Udvalg om Klimaændringer om et besøg i et latinamerikansk land (sandsynligvis Brasilien) med henblik på at drøfte klimaændringerne; * DV\ doc 19/23

20 * * 26. pålægger sine formænd at sende denne beslutning til formandskabet for det femte topmøde EU-LAC, Rådet og Kommissionen, EU-medlemsstaternes og de latinamerikanske og caribiske landes regeringer og parlamenter, Det Latinamerikanske Parlament, Det Mellemamerikanske Parlament, Andesparlamentet og Mercosurs Fælles Parlamentariske Kommission. DV\ doc 20/23

21 DC_EUROLAT_(2007)001 UDTALELSE FRA DEN MEXICANSKE DELEGATION TIL DEN EURO- LATINAMERIKANSKE PARLAMENTARISKE FORSAMLING OM REAKTIONEN PÅ NØDSITUATIONEN I STATERNE TABASCO OG CHIAPAS Den Mexicanske Delegation til det Første Plenarmøde i Den Euro-Latinamerikanske Parlamentariske Forsamling ønsker at benytte lejligheden til på det mexicanske folks vegne hjerteligt at takke alle de venskabelige regeringer og folk, internationale organisationer og organisationer i det civile samfund i Latinamerika og EU for deres uvurderlige solidaritet samt humanitære og tekniske bistand i forbindelse med oversvømmelserne i Tabasco og Chiapas. Denne støtte gjorde det muligt at afbøde den alvorlige skade, som befolkningen i Tabasco og Chiapas led i nødhjælpsfasen. Delegationen ønsker også at benytte lejligheden til at hilse de forslag velkommen, en række internationale fora har stillet om at oprette effektive mekanismer som reaktion på naturkatastrofer, og særlig forslagene fra det 17. ibero-amerikanske topmøde i november 2007 i Santiago de Chile samt forslaget om at oprette et biregionalt center for katastrofeforebyggelse, der er stillet i punkt 8, stk. b, i beslutningen fra Den Parlamentariske Forsamlings Udvalg om Politiske Anliggender, Sikkerhed og Menneskerettigheder. DV\ doc 21/23