VIA Læreruddannelse Studieordning

Transkript

1 Find vejen frem VIA University College 1. august 2017 VIA Læreruddannelse Studieordning VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen Aarhus Del 3: Fag og moduler Denne studieordning består af en institutionsdel, en fællesdel og en del med modulbeskrivelser Den institutionelle del udgør de uddannelsesdidaktiske principper og regler som er fastsat af VIA Læreruddannelse og VIA Læreruddannelsen Aarhus (Del 1) Fællesdelen udgør regler for uddannelsen, som er fastsat på nationalt plan mellem alle udbydere af uddannelsen. Disse regler er derfor fælles for udbud af læreruddannelser i Danmark (Del 2). Almene regler om prøver Kompetencemålsprøver i respektive fagområder Fag og moduler udgør regler for moduler fastsat af VIA Læreruddannelse og Læreruddannelsen Aarhus Indhold og kriterier for gennemførelse af uddannelsens fag og moduler (Del 3). 1/311

2 INDHOLD 1 LÆRERENS GRUNDFAGLIGHED (LG) LÆRER I SKOLEN ALMEN UNDERVISNINGSKOMPETENCE ELEVENS LÆRING OG UDVIKLING SPECIALPÆDAGOGIK UNDERVISNING AF TOSPROGEDE ELEVER ALMEN DANNELSE: KRISTENDOMSKUNDSKAB, LIVSOPLYSNING OG MEDBORGERSKAB (KLM) UNDERVISNINGSFAG BILLEDKUNST MODUL 1: BILLEDFAGLIGE PRAKSISFORMER MODUL 2: VISUELT KULTURPROJEKT MODUL 3: BILLEDKUNSTFAGETS TILKNYTNING TIL PRAKSIS BIOLOGI MODUL 1: LEVENDE ORGANISMER OG ØKOLOGISKE SAMMENHÆNGE - ELEVERS UNDERSØGENDE OG PRAKTISKE ARBEJDE MODUL 2: EVOLUTION, GENETIK OG BIOTEKNOLOGI - FRA HVERDAGSFORSTÅELSE TIL NATURFAGLIG FORSTÅELSE MODUL 3: SUNDHED OG FØDEVAREPRODUKTION BIOLOGI SOM LABORATORIEFAG DANSK, KLASSETRIN MODUL 1: SPROG OG GENRER MODUL 2: SKRIFTSPROGSTILEGNELSE MODUL 3: FIKTIVE TEKSTER MODUL 4: TEKSTPRODUKTION DANSK, KLASSETRIN MODUL 1: FAKTISKE TEKSTER MODUL 2: LITERACY MODUL 3: FIKTIVE TEKSTER MODUL 4: MULTIMODALE TEKSTER ENGELSK, KLASSETRIN OG KLASSETRIN MODUL 1: SPROG OG SPROGBRUG MODUL 2: PROCESSER I SPROGTILEGNELSE OG KOMMUNIKATIVE FÆRDIGHEDER MODUL 3. INDSKOLING: ALDERSSPECIALISERING I ENGELSK 1-6. KLASSETRIN MODUL 4: UDSKOLING: ALDERSSPECIALISERING I ENGELSK KLASSETRIN FRANSK MODUL 1: SPROGUNDERVISNING OG LÆREPROCESSER I FRANSK SOM FREMMEDSPROG MODUL 2: INTERKULTUREL KOMMUNIKATION MODUL 3: INTERNATIONALISERING I ET FREMMEDSPROGSPÆDAGOGISK PERSPEKTIV/FRANKOFONI FYSIK/KEMI MODUL 1: ELEVERS LÆRING OM UNIVERSET FRA ATOM TIL KOSMOS MODUL 2: ELEVERS LÆRING OM ENERGI, TEKNOLOGI OG INNOVATION MODUL 3: ELEVERS LÆRING I KONTEKST GEOGRAFI MODUL 1: EN VERDEN I FORANDRING MODUL 2: DEN NÆRE OMVERDEN MODUL 3: AKTUEL GEOGRAFI I EN GLOBAL VERDEN /311

3 11 HISTORIE MODUL 1: HISTORIEBRUG, HISTORIEBEVIDSTHED OG DANSK HISTORIE MODUL 2: UNDERVISNINGSFORMER, LÆRING OG VERDENS HISTORIE MODUL 3: HISTORISK VIDEN, METODER OG FORTÆLLINGER HÅNDVÆRK OG DESIGN MODUL 1: HÅNDVÆRK, LÆRING OG DESIGN MODUL 2: DESIGN, KULTUR OG DIDAKTIK MODUL 3: INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB I HÅNDVÆRK, DESIGN IDRÆT, KLASSETRIN OG KLASSETRIN MODUL 1: IDRÆTSFAGETS BASIS MODUL 2: ALSIDIG IDRÆTSPRAKSIS LÆRING, UDVIKLING OG FYSISK TRÆNING MODUL 3: IDRÆTTENS KULTURER OG SUBKULTURER ET INNOVATIVT MODUL MODUL 3A: IDRÆTSFAGET I INDSKOLINGEN OG PÅ MELLEMTRINNET MODUL 3B: IDRÆTSFAGET PÅ MELLEMTRINNET OG I UDSKOLINGEN KRISTENDOMSKUNDSKAB/RELIGION MODUL 1: KRISTENDOMSKUNDSKAB/RELIGION MED FOKUS PÅ UNDERVISNINGSEMNET KRISTENDOM MODUL 2: UNDERVISNING I ISLAM OG ANDRE RELIGIONER MODUL 3: KRISTENDOMSKUNDSKAB/RELIGION MED FOKUS PÅ UNDERVISNINGSEMNET FILOSOFI, HERUNDER ETIK OG IKKE- RELIGIØSE LIVSANSKUELSER MADKUNDSKAB MODUL 1: SUNDHED, ERNÆRING, MÅLTIDER OG MADKUNDSKABSDIDAKTIK MODUL 2: FØDEVAREBEVIDSTHED, BÆREDYGTIGHED, MADVALG, MADKULTURER OG MADKUNDSKABSDIDAKTIK MODUL 3: MADDANNELSE MATEMATIK, KLASSETRIN MODUL 1: MATEMATIKLÆRING, TAL OG REGNEPROCESSER MODUL 2: MATEMATIKUNDERVISNING OG GEOMETRI MODUL 3: MATEMATISK MODELLERING OG STOKASTIK MODUL 4: MATEMATIKUNDERVISNING DIFFERENTIERING OG EVALUERING MATEMATIK, KLASSETRIN MODUL 1: MATEMATIKLÆRING, TAL OG ALGEBRA MODUL 2: MATEMATIKUNDERVISNING OG GEOMETRI MODUL 3: EVALUERING OG STOKASTIK MODUL 4: MODELLERING OG UNDERVISNINGSDIFFERENTIERING MUSIK MODUL 1: MUSIKALSKE UDTRYKSFORMER I UNDERVISNING OG LÆRING MODUL 2: MUSIKLEDELSE, MUSIKALSK LÆRING OG UNDERVISNINGSMETODIK MODUL 3: MUSIKLÆRE OG KREATIVE PROCESSER NATUR/TEKNOLOGI MODUL 1: NATUR/TEKNOLOGI I INDSKOLINGEN MODUL 2: NATUR/TEKNOLOGI PÅ MELLEMTRINNET MODUL 3: EKSEMPLARISK TEMA I NATUR/TEKNOLOGI SAMFUNDSFAG MODUL 1: UNDERVISNING I POLITIK, MAGT OG DEMOKRATI I DANMARK OG I VERDEN MODUL 2: UNDERVISNING I SOCIOLOGI, SOCIALE OG KULTURELLE FORHOLD - I DANMARK OG I VERDEN. SAMFUNDSFAGLIGE UNDERSØGELSESMETODER MODUL 3: UNDERVISNING I ØKONOMISKE OG VELFÆRDSMÆSSIGE PROBLEMSTILLINGER I DANMARK, EU OG I VERDEN /311

4 21 TYSK MODUL 1: INTERKULTUREL KOMMUNIKATION MODUL 2: SPROGUNDERVISNING OG LÆREPROCESSER I TYSK SOM FREMMEDSPROG MODUL 3: TYSKUNDERVISNING I PRAKSIS PRAKTIK PRAKTIK MODUL PRAKTIK MODUL PRAKTIK MODUL PROFESSIONSBACHELORPROJEKTET DET TVÆRPROFESSIONELLE ELEMENT (DTE) PROFESSIONSBACHELORPROJEKTET, MODUL PROFESSIONSBACHELORPROJEKTET, MODUL ÅRGANG 15: SPECIALISERINGS- OG VALGMODULER SPECIALISERINGSMODULER Culture English and Sports Are You Game? Digitale værktøjer i matematikundervisningen Dramapædagogik og æstetiske læreprocesser Eksistensdidaktik Elever i læse- og skrivevanskeligheder Fiktive tekster for børn og unge og æstetisk litteraturpædagogik Fordybelse motivation, deltagelse og læring i idrætsfaget Globalisering og globale udfordringer - Kultur -og samfundskonflikter i en stadig mere post-national verden Kor og sammenspil et udvidet arrangement, ledelse af kor og sammenspil Læring i det fri Matematikundervisning rettet mod matematikvanskeligheder herunder elever med dyskalkuli Motion og bevægelse Sociale medier i og uden for skolen Sprogtilegnelse og elever med dansk som andetsprog Svømmelæreruddannelsen- 1. hjælp - Aktiviteter i og på vand og sikkerhed heri VALGMODULER Bevægelse, krop og trivsel Handicappsykologi børn og unge med fysiske eller psykiske handicap i skolen Idrættens 4. dimension relationer og læringsfællesskaber Inklusion i skolen Ledelse i skolen grupper, team, skoleudvikling Lærerens relationsarbejde Makerspace innovation og entreprenørskab i skolen Medier og digital kultur Mellemøsten - samfund, religion, kultur Musik på tværs Spildidaktik ÅRGANG 16: SPECIALISERINGSMODULER SPECIALISERINGSMODULER I TILKNYTNING TIL UNDERVISNINGSFAGET DANSK Dansk i den åbne skole Drampædagogik og æstetiske læreprocesser Elever i læse- og skrivevanskeligheder Fiktive tekster for børn og unge og æstetisk litteraturpædagogik Sociale medier i og uden for skolen SPECIALISERINGSMODULER I TILKNYTNING TIL UNDERVISNINGSFAGET ENGELSK st Century Skills Writing English for geeks and goofies /311

5 25.3 SPECIALISERINGSMODULER I TILKNYTNING TIL UNDERVISNINGSFAGET MATEMATIK Alternative undervisningsaktiviteter i matematik, især arbejde med udematematik og bevægelse Digitalisering og digitale værktøjer i matematik Matematik til sjov og glæde Matematikundervisning rettet mod matematikvanskeligheder herunder elever med dyskalkuli /311

6 1 Lærerens grundfaglighed (LG) Lærerens grundfaglighed (LG) er et fag, som i samarbejde med uddannelsens undervisningsfag, praktik og bachelorprojekt beskæftiger sig med udviklingen af lærerens almene kompetencer til at tage vare på elevens læring, udvikling, trivsel og dannelse. Lærerens grundfaglighed er ét fagområde, som består af to hovedområder: Hovedområde 1: Pædagogik og lærerfaglighed (PL) Kompetenceområder og kompetencemål Kompetenceområde 1: Elevens læring og udvikling Kompetenceområde 2:Almen undervisningskompetence Kompetenceområde 3: Specialpædagogik Kompetenceområde 4: Undervisning af tosprogede elever Se kompetencemål i læreruddannelsesbekendtgørelsens bilag 1: Kompetencemål for Lærerens grundfaglighed. Moduler Prøver Lærer i skolen Almen undervisningskompetence Elevens læring og udvikling Specialpædagogik Undervisning af tosprogede elever Prøve i kompetenceområde Prøve i kompetenceområde Se prøvebestemmelser i studieordningens fællesdel (del 2) Hovedområde 2: Almen dannelse: Kristendomskundskab, livsoplysning og medborgerskab (KLM) Kompetenceområder og kompetencemål Almen dannelse (KLM) Se kompetencemål i læreruddannelsesbekendtgørelsens bilag 1: Kompetencemål for Lærerens grundfaglighed. Moduler Almen dannelse (KLM) Prøver Prøve i kompetenceområdet Se prøvebestemmelser i studieordningens fællesdel (del 2) 6/311

7 1.1 Lærer i skolen Modultype, sæt kryds: Basis, nationalt udarb.: Modulomfang: 10 ECTS Modulbetegnelse (navn): Lærer i skolen Basis, lokalt udarb.: X Specialisering: Kort beskrivelse af modulet: Modulet introducerer til læreruddannelsens professionsperspektiv. I modulet arbejdes der med skolens og lærerens opgaver i et dannelses- og samfundsperspektiv. Omdrejningspunktet i modulet er konkrete, lærerfaglige udfordringer og problemstillinger i skolen samt betingelser og muligheder for varetagelsen af skolens og lærerens opgaver med afsæt i juridiske, pædagogiske og sociologiske perspektiver. Modulsprog Dansk Modulet godkendes til følgende fag: Pædagogik og lærerfaglighed, Almen dannelse/klm, Bachelorprojektet Fagområder (undervisningsfag, lærerens grundfaglighed), som modulet knytter sig til: Modulet er en del af fagområdet Lærerens grundfaglighed Modulets vidensgrundlag: Modulet bygger på empiri og teori om skolens og lærerens opgaver. Empirien udgøres dels af nationale og internationale forskningsresultater og dels af de studerendes egne empiriske undersøgelser. Modulets teori hentes fra psykologi, pædagogik, didaktik, sociologi og filosofi. Modulets relation til praksis: Der foretages empiriske undersøgelser af skole- og undervisningspraksis. De studerendes introduktion til og anvendelse af undersøgelsesmetoder er bærende for studiet af modulets indhold. Kompetenceområder, som indgår i modulet: Almen undervisningskompetence Elevens læring og udvikling Almen dannelse/klm Bachelorprojektet Kompetencemål, som indgår i modulet: Færdighedsmål: Fagområde Den studerende kan Almen undervisningskompetence Elevens læring og udvikling planlægge undervisning for både klassen og den enkelte elev udvikle læringsrum for elever og grupper under hensyntagen til samspillet med elevernes forudsætninger og de virksomme faktorer i læringsmiljøet Vidensmål: Den studerende har viden om skolens juridiske, sociale og kulturelle grundlag og rammer, læreplaner, læreplanteori, læreplanudformning, undervisningsplanlægning samt undervisningsteori og didaktiske positioner elevers læring og om virksomme faktorer i læringsmiljøet 7/311

8 Almen undervisningskompetence Almen undervisningskompetence Almen dannelse: KLM Bachelorprojektet lede undervisning under hensyntagen til lærerens intentioner og den givne kontekst udvikle samarbejde med kolleger, skolens ressourcepersoner, forældre og elever om undervisningen og udvikling af undervisning organisere inkluderende undervisning i spændingsfeltet mellem individ og fællesskab analysere centrale og aktuelle problemstillinger vedrørende skole og undervisning klasseledelse, lærerens handlemåde, relationer i undervisningen og undervisningens etik det professionelle grundlag for kommunikation, kollegialt samarbejde, forældresamarbejde, tværprofessionalitet og skoleudvikling den idéhistoriske og pædagogisk filosofiske baggrund for begreber som tolerance, myndighed, lighed, frihed og solidaritet i forbindelse med mangfoldighed og inklusion i skolen professionsfaglig viden vedrørende skole og undervisning Studieformer i modulet Modulet former sig som et undervisningsforløb, der inkluderer et projektforløb. De studerende arbejder i studiegrupper med et projekt, der indbefatter en undersøgelse af skole- og undervisningspraksis inden for et nærmere defineret undersøgelsesperspektiv. De studerende registrerer, samler og organiserer resultaterne af studie- og undersøgelsesaktiviteterne i deres e- portfolio og formidler løbende resultaterne af deres undersøgelser. Den samlede undersøgelse, herunder beskrivelse, analyse, fortolkning, vurdering og diskussion af projektets problemfelt, formidles i en projektrapport. Undervisningen og vejledning i modulets videns- og færdighedsområder udgør grundlaget for de studerendes gennemførelse af projektforløbet. I projektrapporten indgår blandt andet resultater af de studerendes empiriske undersøgelser, som analyseres i udvalgte og begrundede, faglige analyseperspektiver fra modulets kompetenceområder. De studerendes tidsforbrug til studieaktiviteterne (jf. studieaktivitetsmodellen) i modulet fordeler sig på følgende måde (vejledende): Kategori 1: lektioner á 45 min. Kategori 2: lektioner á 45 min. Kategori 3: lektioner á 45 min. Kategori 4: lektioner á 45 min. I modulet indgår systematisk vejledning og feedback fra underviseren til de studerende. Placering, omfang, form og kontekster for vejledning og feedback fremgår af studieplanen for modulet. Evaluering af modulet. Kriterier for at bestå modulet De studerende udarbejder ved modulets afslutning en rapport på normalsider. Rapporten udarbejdes i studiegrupper. Rapportens funktion i relation til den studerendes kompetenceudvikling I rapporten skal de studerende dokumentere, at de kan formulere en lærerfaglig problemstilling der relaterer sig til et eller flere af modulets kompetencemål anvende relevante metoder til indsamling af empiri, der kan belyse den lærerfaglige problemstilling anvende relevante vidensområder og begreber til identifikation, beskrivelse og analyse af den lærerfaglige problemstilling vurdere og drage handlingsrettede konklusioner på baggrund af den lærerfaglige analyse af den indsamlede empiri søge, udvælge, bedømme og anvende relevant litteratur og informationer anvende relevant lærerfaglig litteratur, citere korrekt og henvise til anvendt litteratur efter APA-standard 8/311

9 Rapportens indholdskrav I rapporten skal indgå følgende elementer: 1. En begrundelse for det valgte undersøgelsesfelt 2. En beskrivelse af metoden 3. Refleksioner over metodens gyldighed og pålidelighed 4. Eksemplarisk udvalgte data fra den empiriske undersøgelse 5. Analyse og vurdering af egne empiriske data med inddragelse af teorier og forskning inden for det valgte undersøgelsesfelt 6. En konklusion på resultaterne af undersøgelsen 7. En perspektivering af undersøgelsens konklusion herunder overvejelser på et handlingsrettet professionsniveau Rapportens fremlæggelse Rapporten skal fremlægges for underviser(e) og medstuderende. I fremlæggelsen indgår en formidling af rapportens centrale konklusioner en dialog om undersøgelsens resultater med underviseren og de øvrige studerende på holdet I fremlæggelsen kan desuden, efter aftale med underviseren, indgå andre former for formidling af gruppernes udbytte af arbejdet med rapporten. Afsluttende evaluering Efter fremlæggelsen foretager læreren en samlet evaluering af rapporten og fremlæggelsen. Evalueringen foretages i lyset af modulets videns- og færdighedsmål, ud fra ovenstående kriterier, knyttet til kompetencemål, indholdskrav og fremlæggelse. Modulet gennemføres som modultype: B (bestået intern prøve) Evalueringsresultatet meddeles den studerende som bestået/ikke bestået. 1.2 Almen undervisningskompetence Basis, nationalt udarb.: Basis, lokalt udarb.: Specialisering: X Modulomfang: 10 ECTS Modulbetegnelse (navn): Almen undervisningskompetence Kort beskrivelse af modulet: Modulet udvikler den almene lærerkompetence, som er, begrundet at kunne planlægge, evaluere og vurdere undervisning i folkeskolen. Modulet har fokus på didaktisk analyse og udvikling af undervisning med blik for elevens alsidige dannelse og optimale læring gennem undervisningsdifferentiering, varierede arbejdsformer, anvendelse af analoge og digitale læremidler, evaluering og feedback. Modulsprog Dansk Evt. Forudsætninger for at læse modulet Den studerende skal have gennemført mindst ét praktikforløb. 9/311

10 Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse: Modulet godkendes i hovedområdet Pædagogik og lærerfaglighed inden for lærernes grundfaglighed med 10 ECTS-point. Fagområder (undervisningsfag, lærerens grundfaglighed), som modulet knytter sig til: Modulet er en del af lærernes grundfaglighed og knytter an til alle uddannelsens øvrige fag: undervisningsfag, praktik og bachelorprojekt. Modulets vidensgrundlag: Centralt i modulet står forskellige teoridannelser inden for den almene didaktik og pædagogik, som bygger på national og international teori-, forsknings- og udviklingsviden om undervisning. Modulets relation til praksis: Der arbejdes med gennemførte undervisningsforløb fra de studerendes praktik. Kompetenceområder, som indgår i modulet: Pædagogik og lærerfaglighed; Kompetenceområde 2: Almen undervisningskompetence omhandler rammerne for skolens og lærernes undervisning, inkluderende læringsmiljøer og undervisningsdifferentiering, klasseledelse, læremidlers didaktiske potentiale, samarbejde mellem kolleger, ressourcepersoner, skole og hjem samt metodiske forudsætninger for vurdering og anvendelse af forskningsresultater. Kompetencemål, som indgår i modulet: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i folkeskolen. Færdighedsmål: Den studerende kan planlægge undervisning, herunder opstille læringsmål for både klassen og den enkelte elev, anvende et bredt repertoire af undervisningsmetoder, herunder inddrage bevægelse samt varierende handlings- og anvendelsesorienterede undervisningsformer, anvende et bredt repertoire af relevante læremidler og andre ressourcer, systematisk evaluere (elevers) læringsudbytte, læringsmiljø og undervisning og anvende resultaterne som grundlag for feedback og videre undervisningsplanlægning og udvikling af undervisning, differentiere undervisningen i henhold til elevernes forudsætninger og potentialer, lede undervisning under hensynstagen til lærernes intentioner og kunne gøre brug af egen professionel dømmekraft i komplicerede situationer, planlægge, gennemføre og udvikle undervisning, som udvikler elevernes fantasi, innovative og entreprenante kompetencer samt styrke deres lyst til at lære og motivation for at handle, udvikle samarbejde med kolleger, skolens ressourcepersoner, forældre og elever om undervisningen og udvikling af undervisning, kritisk vurdere og anvende forsknings-metoder og - resultater vedrørende under-visning og læring og planlægge, gennemføre og udvikle undervisning med og om it og medier, der understøtter elevernes evne til Vidensmål: Den studerende har viden om skolens juridiske, sociale og kulturelle grundlag og rammer, undervisningsteori, forskellige didaktiske grund positioner samt undervisningsplanlægning herunder planlægning af læringsmålsstyret undervisning, undervisningsmetoders samt analoge og digitale læremidlers og andre ressourcers praktiske anvendelighed i forhold til elevforudsætninger, undervisningens etik, formål, mål og indhold, analoge og digitale læremidlers og andre ressourcers praktiske anvendelighed i forhold til elevforudsætninger, undervisningens etik, formål, mål og indhold, evaluering og feedbacks muligheder og begrænsninger i forbindelse med undervisning og læring, Undervisningsdifferentiering, inklusionsteori og læringsmiljøer, klasseledelse, lærernes handlemåde, relationer i undervisningen og undervisningens etik, kreativitet, innovation og entreprenørskab i forhold til elevens alsidige dannelse, lærerens professionelle udvikling og udvikling af pædagogisk praksis, det professionelle grundlag for kommunikation, kollegialt samarbejde, forældresamarbejde, tværprofessionalitet og skoleudvikling, forskningsmetoder, nationale og internationale forsknings- og udviklingsresultater it og mediekompetencer. 10/311

11 at agere kritisk undersøger, analyserende modtager, målrettet og kreativ producent og ansvarlig deltager. Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen): Undervisningen foregår i såvel underviser- som studenterinitierede læringsfællesskaber, hvor både dialog, oplæg, øvelser og selvstændig fordybelse vægtes højt. I relation til studieaktivitetsmodellen fordeler de studerendes læringsaktiviteter sig således: Kategori 1: lektioner á 45 min. Kategori 2: lektioner á 45 min. Kategori 3: lektioner á 45 min. Kategori 4: lektioner á 45 min. Tallene er vejledende I modulet indgår systematisk vejledning og feedback fra underviseren til de studerende. Placering, omfang, form og kontekster for vejledning og feedback fremgår af studieplanen for modulet. Evaluerig af modulet herunder kriterier for at gennemføre modulet Den studerende demonstrerer ved hjælp af et beskrevet, begrundet, analyseret og udviklet undervisningsforløb viden, færdigheder og refleksion i forhold til modulets kompetencemål. Evalueringsformer og krav til produkter til brug for evaluering: Grundlaget for godkendelse af modulet er at nedenstående studieprodukter er afleveret rettidigt. Studieprodukt 1 Der udarbejdes et beskrevet og begrundet undervisningsforløb tidligt i modulet. Studieproduktet omfatter: en skriftlig opgave på 6-8 sider, som indeholder beskrivelse og begrundelse af et planlagt undervisningsforløb organisering og gennemførsel af en forberedt, kort formidling af det planlagte undervisningsforløb og gennemførslen heraf for medstuderende og evt. underviser. deltagelse i medstuderendes formidling og varetagelse af peer-feedback og -forward på de formidlede undervisningsforløb. For studieproduktet gælder, at der anvendes en specifik systematik samt didaktiske kategorier i beskrivelse af undervisningsplanen der udpeges og argumenteres for relevante udviklingspunkter og en eller flere lærerfaglige problemstillinger på baggrund af erfaringer fra egen undervisning og/eller på baggrund af arbejdet med modulets vidensog færdighedsområder Studieprodukt 2 Der udarbejdes et afsluttende studieprodukt omfattende: En skriftlig opgave på 8-12 normalsider, som indeholder en beskrivelse, begrundelse, analyse og udvikling af et planlagt og gennemført undervisningsforløb, der via anvendelse af pædagogisk og didaktisk viden afspejler kompetenceområdets syntesedannende funktion. En mundtlig formidling af centrale dele af analysen, hvor de studerende fremstiller og diskuterer undervisningsforløbet med modulhold og underviser. Deltagelse i feedback på opgaver og formidling heraf. Studieprodukterne laves som udgangspunkt i studiegrupper a 2-4 studerende. Ved individuelt arbejde vil de skriftlige produkter have samme omfang som for gruppeprodukter. Evalueringskriterier: Studieproduktets indholdsmæssige relevans i forhold til færdigheds- og vidensmål, samt at den studerende kan: 1. gøre rede for viden, færdigheder og grundlæggende processer 11/311

12 2. fremstille sammenhænge og analysere kendte situationer og problemstillinger gennem anvendelse af tilegnet viden og færdigheder og på den baggrund handle i pædagogisk praksis 3. kan reflektere over og vurdere nye situationer og problemstillinger, som kræver selvstændige vurderinger og alternative måder at handle på i pædagogisk praksis Modulet gennemføres som modultype: A Modulet gennemføres ved opfyldelse af ovenstående objektive og kvantitative kriterier. 1.3 Elevens læring og udvikling Basis, nationalt udarb.: Basis, lokalt udarb.: Specialisering: X Modulomfang: 10 ECTS Modulbetegnelse (navn): Elevens læring og udvikling Kort beskrivelse af modulet: Modulet har fokus på den lærende elev i et læringsfællesskab. Centralt står elevens læreprocesser og udvikling i en mangfoldig elevgruppe, hvor hver enkelt elev med sine personlige, sociale og kulturelle forudsætninger er en del af skolens fællesskab. I modulet arbejdes der ligeledes teoretisk og praktisk med udvikling af den lærerstuderendes relationskompetence, idet undersøgelse og udvikling af egne forholdemåder og reaktionsformer ses som en grundlæggende forudsætning for at kunne indgå i udviklingsstøttende og læringsfremmende relationer til elever i skolen Modulet indeholder følgende tre temaer Elevers udvikling, socialisering og identitet Læring, læringsmiljø og læringsledelse Lærerens samspil og kommunikation med eleverne Modulsprog Dansk Evt. Forudsætninger for at læse modulet -- Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse: Modulet godkendes til hovedområdet Pædagogik og lærerfaglighed inden for lærerens grundfaglighed med 10 ECTS Fagområder (undervisningsfag, lærerens grundfaglighed), som modulet knytter sig til: Modulet er en del af lærerens grundfaglighed med anknytning til undervisningsfag, praktik og bachelorprojekt. Modulets vidensgrundlag: Centralt i modulet står den pædagogiske psykologi, som bygger på national og international forsknings- og udviklingsviden om børn og unges læring og udvikling, socialt samspil og kommunikation og pædagogisk vejledning i skolen. Modulet er forankret i forskellige teoridannelser inden for modulets videns- og færdighedsmål. Modulets relation til praksis: I modulet står iagttagelse, analyse og refleksion over skolens, lærernes og elevernes praksis centralt. De studerendes egne praksiserfaringer og observationer fra skolen inddrages i undervisningen. 12/311

13 Kompetenceområder, som indgår i modulet: Kompetenceområde 1: Elevens læring og udvikling Kompetencemål, som indgår i modulet: Den studerende kan alene og i samarbejde med andre skabe fællesskaber, facilitere elevers læring og udvikling, lede læreprocesser, der tilgodeser udvikling af individuelle, sociale og kommunikative kompetencer samt håndtere konflikter i mangfoldige sociale sammenhænge. Færdighedsmål: Den studerende kan udvikle læringsmiljøer for elever og grupper under hensyntagen til forskellighed i læringsforudsætninger og læringsmål, observere, støtte og udfordre elevernes sociale, emotionelle og kognitive udvikling, facilitere udviklingsstøttende relationer med særlig vægt på egen position som lærer, facilitere interaktions- og læreprocesser, således at de er befordrende for elevernes trivsel og udvikling, selvstændigt og sammen med andre udvikle samarbejde, der bygger på gensidig respekt og lydhørhed, anvende og begrunde forskellige vejledningsformer, kan anvende kommunikative rammesætninger og metoder, så konflikter, sociale problemer og mobning bliver udgangspunkt for positive reformuleringer og lede, så inklusion og socialiseringsprocesser optimeres samtidig. med, at den enkelte elevs udvikling understøttes. Vidensmål: Den studerende har viden om elevers læring og om virksomme faktorer i læringsmiljøet, elevers sociale, emotionelle og kognitive udvikling - herunder køn og motivation, udviklingsstøttende relationer, klasse-, lærings- og gruppeledelse, samarbejde og kommunikation mellem skolens parter og andre relevante aktører, pædagogisk vejledning, feedback og refleksionsformer samt professionslæring, attribuering, herunder viden om sociale problemer, konflikthåndtering og mobning og inklusion og individualiserings- og socialiseringsprocesser, herunder diversitet og marginalisering. Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen): Undervisningen i modulet foregår i såvel underviser- som studenterinitierede læringsfællesskaber, hvor dialog, gruppe- og projektarbejde, oplæg, øvelser og selvstændig fordybelse vægtes højt. De studerendes arbejdstid fordeler sig på følgende måde (vejledende tider): Kategori 1: lektioner á 45 min. Kategori 2: lektioner á 45 min. Kategori 3: lektioner á 45 min. Kategori 4: lektioner á 45 min. I modulet indgår systematisk vejledning og feedback fra underviseren til de studerende. Placering, omfang, form og kontekster for vejledning og feedback fremgår af studieplanen for modulet. Evaluering af modul: Kriterier for gennemførelse af modulet: Den studerende demonstrerer viden og færdigheder ift. modulets kompetencemål Modulet gennemføres ved opfyldelse af nedenstående objektive og kvantitative kriterier, inden for fagets temaer og kompetencemål. Samt ved opfyldelse af mødepligten. Der anvendes følgende evalueringsformer: Studenterundervisning De studerende skal på baggrund af en eller flere tekster, godkendt af underviseren, i grupper planlægge, gennemføre og evaluere involverende undervisning for medstuderende indenfor et af modulets temaer. Herunder skal den studerende give feedback på andre studerendes undervisning. Der er mødepligt for alle til denne del af undervisningen. 13/311

14 Kommunikationsanalyse Den studerende skal på baggrund af et selvvalgt videoklip af kommunikation af undervisningspraksis observere, analysere og reflektere over interaktion ved brug af kommunikationsteoretiske begreber. Arbejdet fremlægges for holdet Der er mødepligt til præsentationerne Skriftlig opgave Den skriftlige opgave tager udgangspunkt i en lærerfaglig problemstilling i et af modulets temaer. Opgaven har et omfang af 5 sider Modulet gennemføres som modultype A. 1.4 Specialpædagogik Basis, nationalt udarb.: Basis, lokalt udarb.: Specialisering: X Modulomfang: 10 ECTS Modulbetegnelse (navn): Specialpædagogik Kort beskrivelse af modulet: Modulet Specialpædagogik anlægger som udgangspunkt et relations- og udviklingsperspektiv i forståelsen af barnet, dets tilhørsforhold og handlinger og forstår det enkelte barns vanskeligheder i den kontekst, disse opstår i. Modulet sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af elever i komplicerede læringssituationer under hensyntagen til den enkeltes forudsætninger og potentialer. Modulsprog Dansk Evt. Forudsætninger for at læse modulet Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse: Modulet godkendes til hovedområdet Pædagogik og lærerfaglighed inden for Lærerens grundfaglighed med 10 ECTS-point. Fagområder (undervisningsfag, lærerens grundfaglighed), som modulet knytter sig til: Modulet er en del af Lærerens grundfaglighed og kan knytte an til uddannelsens undervisningsfag, praktik og bachelorprojekt. Modulets vidensgrundlag: Modulet bygger på teoretisk og empirisk baseret viden fra pædagogisk psykologi, socialpsykologi, specialpædagogik og fagdidaktik. Modulets relation til praksis: Centralt i modulet står den studerendes kompetencer til at identificere elever i komplicerede læringssituationer i undervisningen og tilrettelægge, gennemføre og evaluere en differentieret undervisning i relation til disse elever inden for klassens fællesskab. Modulet retter sig mod praksis dels gennem inddragelse af praksiseksempler i undervisningen, og dels gennem den studerendes konkrete iagttagelser, analys og interventionsforslag i forhold til elever i komplicerede læringssituationer i skolen. 14/311

15 Kompetenceområder, som indgår i modulet: Kompetenceområde 1: Elevens læring og udvikling Kompetenceområde 2: Undervisningskendskab Kompetenceområde 3: Specialpædagogik Kompetencemål, som indgår i modulet: Den studerende kan alene og i samarbejde med andre, skabe fællesskaber og facilitere elevers læring og udvikling, lede læreprocesser, der tilgodeser udvikling af individuelle, sociale og kommunikative kompetencer samt konflikthåndtering i mangfoldige sociale sammenhænge begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i folkeskolen. begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle særligt tilrettelagt inkluderende undervisning for elever i komplicerede læringssituationer. Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om analysere kompleksiteten i egen og andres praksis i paradigmer til forståelse af og forklaring på elever i det specialpædagogiske arbejde komplicerede læringssituationer herunder forståelser begrundet redegøre for specialpædagogikkens rammer, organisering og udvikling lede så inklusions- og socialiseringsprocesser optimeres samtidig med at den enkelte elevs udvikling understøttes diffetentiere undervisningen i henhold til elevernes forudsætninger og potentialer foretage strukturerede observationer af enkeltelever og grupper af elever Udarbejde elev- og handlingsplaner Begrundet vælge specialpædagogiske, inkluderende og digitale Indsatser selvstændigt og sammen med andre udvikle samarbejde der bygger på gensidig respekt og lydhørhed Samarbejde med skolens interne og eksterne ressourcepersoner af normalitetsbegrebet (fra Specialpædagogik) internationale hensigtserklæringer, nationalt lovgrundlag samt bekendtgørelser og udmøntning og organisering af specialpædagogiske indsatser på kommunalt og institutionelt niveau (fra Specialpædagogik) Inklusion og individualiserings- og socialiseringsprocesser, herunder diversitet og marginalisering (fra Elevens læring og udvikling) Undervisningsdifferentiering, inklusionsteori og læringsmiljøer (fra Undervisningskendskab) metoder til systematisk og løbende observation og evaluering af elevens deltagelses- og læringsprofil (fra Specialpædagogik) metoder til udarbejdelse af elev- og handlingsplaner (fra Specialpædagogik) forebyggende, foregribende og indgribende indsatser samt brug af it og andre læremidler i den daglige undervisning Samarbejde og kommunikation mellem skolens parter og andre relevante aktører (fra Elevens læring og udvikling) Kommunikation, kollegialt samarbejde, tværprofessionelt samarbejde og forældresamarbejde (fra Specialpædagogik) Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Indholdet i Specialpædagogik tilrettelægges og studeres i undervisnings- og arbejdsformer, der som overordnet mål har at fremme den studerendes aktive deltagelse i undervisningen og til at indgå i forpligtende samarbejdsrelationer. Dele af undervisningen i modulet foregår i proces- og caseorienterede forløb, hvor den studerendes egen praksis i lærings-, relations- og samarbejdsprocesser gøres til genstand for analyse og evaluering. De studerendes arbejdstid fordeler sig på følgende måde (vejledende tid): Kategori 1: lektioner á 45 min. Kategori 2: lektioner á 45 min. Kategori 3: lektioner á 45 min. Kategori 4: lektioner á 45 min. Evaluering af modulet herunder kriterier for at gennemføre modulet 15/311

16 Kriterier for evaluering af de studerendes udbytte: Den studerende demonstrerer viden og færdigheder ift. modulets kompetencemål Evalueringsformer og krav til evaluering: I modulet indgår to studieprodukter: 1. Det ene studieprodukt undersøger og behandler en selvvalgt, afgrænset elevgruppe i komplicerede læringssituationer, fx ADHD, autisme spektrum forstyrrelser, socio-emotionelle vanskeligheder. Studieproduktet udarbejdes i grupper á 2-3 personer og har et omfang på 5-10 sider (udover forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste, bilag). Studierne dokumenteres dels gennem en selvvalgt og af underviseren godkendt aktivitet på holdet (fx forumteater, grafisk facilitering, undervisning for holdet) og dels gennem den skriftlige opgave. I studieproduktet skal indgå relevant og væsentligt indhold fra modulets problemfelt, der suppleres med selvvalgt litteratur udvalgt på grundlag af selvstændig litteratursøgning. redelig og rettidig udførelse af studieaktiviteter i overensstemmelse med modulbeskrivelsen 2. Det andet studieprodukt udarbejdes som en synopsis (omfang på 3-5 sider) eller en poster, der skal indeholde følgende: Casemateriale (eks. observation, interview, praksisfortælling) En analyse, der inddrager specifik viden om elever i komplicerede læringssituationer, samt viden om inkluderende fællesskaber og didaktiske tiltag Elev- og handlingsplaner på individ- og klasseniveau Synopsisen danner udgangspunkt for en afsluttende evalueringssamtale og feedback med deltagelse af medstuderende og underviser. Modulet gennemføres som modultype: A (opfyldelse af deltagelsespligten) 1.5 Undervisning af tosprogede elever Basis, nationalt udarb.: Basis, lokalt udarb.: Specialisering: X Modulomfang: 10 ECTS Modulbetegnelse (navn): Undervisning af tosprogede elever Kort beskrivelse af modulet: Modulet Undervisning af tosprogede elever tager afsæt i, at skolens elevgrundlag i stigende omfang er flersproget og flerkulturelt. Tosprogede elever møder i skolen et undervisningssprog, som er forskelligt fra deres modersmål, og modulet har fokus på udvikling af inkluderende pædagogisk og fagdidaktisk praksis, hvor dansk som andetsprog er en dimension i læreprocesserne i skolens undervisning. Med udgangspunkt i elevernes samlede sproglige, sociale og kulturelle forudsætninger og med afsæt i andetsprogspædagogisk og -didaktisk forskning og udviklingsarbejde arbejder den studerende i modulet undersøgende med sproglig og kulturel diversitet som vilkår og ressource i skolens undervisning. Der arbejdes med tosprogethed, andetsprogstilegnelse og intersprogsanalyse, sprog som læringsredskab i skolens fag, sproglig vejledning, interkulturel undervisning samt med analyse af læremidler og evaluering i et andetsprogsperspektiv med henblik på, at den studerende begrundet kan integrere andetsprogsdidaktiske refleksioner i sine undervisningsfags teori og praksis. Modulsprog Undervisningen foregår på dansk. Tekstgrundlaget er primært dansksproget, og der forekommer sekundært tekster på norsk, svensk og engelsk. 16/311

17 Evt. Forudsætninger for at læse modulet Adgangsgivende gymnasial uddannelse bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse: Modulet indgår i Lærerens Grundfaglighed og har et omfang på 10 ECTS. Fagområder (undervisningsfag, lærerens grundfaglighed), som modulet knytter sig til: Modulet er en del af Lærernes grundfaglighed med anknytning til undervisningsfag, praktik og bachelorprojekt. Modulets vidensgrundlag: Modulet bygger på dansk og international forsknings- og udviklingsbaseret viden om andetsprogstilegnelse, andetsprogspædagogik og -didaktik og tosprogethed. Modulets relation til praksis: Modulet er rettet mod tosprogede elevers deltagelse og læring i skolens fag og øvrige aktiviteter, og der arbejdes med analyse af elevtekster, læremidler og undervisningssituationer i sprogligt mangfoldige klasserum. Gennem modulet arbejder den studerende med at udvikle andetsprogsdidaktisk kompetence målrettet et eller flere af den studerendes egne undervisningsfag. Kompetenceområder, som indgår i modulet: Modulet knytter sig til kompetenceområde 4 i Lærernes Grundfaglighed: Undervisning af tosprogede elever. Undervisning af tosprogede elever omhandler identifikation af andetsprogspædagogiske udfordringer i fagundervisning samt undervisning, som tilgodeser tosprogede elevers sproglige og faglige udvikling i det sprogligt mangfoldige klasserum. Kompetencemål, som indgår i modulet: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og undersøge undervisning af tosprogede elever i et sprogligt mangfoldigt klasserum Færdighedsmål: Den studerende kan vurdere om andetsprogstilegnelse fremmes i egen og andres praksis støtte den tosprogede elevs intersprogsudvikling planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der fremmer tosprogede elevers faglige og fagsproglige udvikling, inddrage tosprogede elevers sproglige forudsætninger i undervisningen identificere andetsprogspædagogiske udfordringer for undervisningen samarbejde med dansk som andetsprogslærere og klassens øvrige lærere om de tosprogede elevers faglige og fagsproglige udvikling Vidensmål: Den studerende har viden om andetsprogstilegnelse, tosprogede elevers sprogudvikling Intersprog sprog og literacy i fagundervisningen i et andetsprogsperspektiv sproglig diversitet og tosprogethed samt sprogs betydning for identitetsdannelsen andetsprogspædagogisk forskning og udviklingsarbejde lovgrundlag og bekendtgørelser samt organisering af faget dansk som andetsprog i folkeskolen Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen): I modulet kan der veksles mellem forelæsninger på tværs af hold, holdundervisning, studie- og gruppearbejde og vejledning. Både dialog og diskussion, øvelser og oplæg og selvstændig fordybelse vægtes højt. Den studerende modtager løbende vejledning og feedback fra underviseren. Den vejledende fordeling af den studerendes arbejdstid i modulet i henhold til studieaktivitetsmodellen er som følger: Kategori 1: lektioner á 45 min. Kategori 2: lektioner á 45 min. Kategori 3: lektioner á 45 min. Kategori 4: lektioner á 45 min. 17/311

18 Evaluering af modulet, herunder kriterier for at bestå modulet: Modulets kompetencemålsprøve Den studerendes læringsudbytte evalueres ved en skriftlig, intern kompetencemålsprøve i forhold til videns-, færdigheds- og kompetencemål for kompetenceområdet undervisning af tosprogede elever. I opgaven analyseres en undervisningssituation, et undervisningsforløb og/eller et fagligt læremiddel fra et af den studerendes undervisningsfag på baggrund af en relevant problemstilling for dansk som andetsprog som dimension i fagene. I forlængelse af analysen giver den studerende handleforslag baseret på andetsprogsdidaktiske refleksioner med henblik på at imødekomme tosprogede elevers læring i det pågældende fag og faglige emne. Prøven kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg. Afvikles prøven som gruppeprøve, skal der ske individualisering af den skriftlige opgave. Omfang: maks. 10 normalsider. Sidetal følger gruppestørrelse. Modulet gennemføres som modultype B En skriftlig intern kompetencemålsprøve, som bedømmes af en intern fagkyndig bedømmer og vurderes efter 12-skalaen. 1.6 Almen dannelse: Kristendomskundskab, livsoplysning og medborgerskab (KLM) Modultype, sæt kryds Basis, nationalt udarb.: Basis, lokalt udarb.: Specialisering: X Modulomfang: 10 ECTS Modulbetegnelse (navn): Almen dannelse: Kristendomskundskab, livsoplysning og medborgerskab Kort beskrivelse af modulet: Modulet introducerer til analyser af folkeskolens formål, demokrati og medborgerskab i et idéhistorisk, dannelsesteoretisk og professionsetisk perspektiv. Centralt i modulet står den studerendes arbejde med at forholde sig til skolens værdier og relatere dem til lærerprofessionen med respekt for den kulturelle og religiøse mangfoldighed, der aktuelt præger skolen og samfundet. Modulsprog Dansk Evt. Forudsætninger for at læse modulet - Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse: Modulet godkendes til hovedområdet Almen dannelse under Lærerens grundfaglighed med 10 ECTS. Fagområder (undervisningsfag, lærerens grundfaglighed), som modulet knytter sig til: Modulet er en del af Lærerens grundfaglighed med anknytning til undervisningsfag, praktik og bachelorprojekt. Modulets vidensgrundlag: Centralt i modulet står filosofi, idéhistorie, dannelsesteori og religionsvidenskab. Modulet befinder sig i spændingsfeltet mellem forskellige teoridannelser inden for modulets videns- og færdighedsmål. Modulet bygger på national og international forsknings- og udviklingsviden om dannelse, demokrati og medborgerskab, professionsetik og religions- og kulturmøder. 18/311

19 Modulets relation til praksis: I forbindelse med praktikken fastholdes en observation i relation til fagets kompetencemål. Under K3 eller K4 aktiviteterne forventes de studerende at foretage en ekskursion med begrundet relevans for fagets kompetenceområder. Kompetenceområder, som indgår i modulet: Kristendomskundskab, livsoplysning og medborgerskab Kompetencemål, som indgår i modulet: Den studerende kan forholde sig nuanceret og reflekteret til etiske, politiske, demokratiske og religiøse udfordringer, som er forbundet med undervisning, forældresamarbejde og skole i et globaliseret samfund Færdighedsmål: Den studerende kan organisere inkluderende undervisning i spændingsfeltet mellem individ og fællesskab udvikle sammenhængen mellem skolens medborgerskabs- og kulturelle dannelsesopgave begrundet foreslå organisering af undervisning, forældre- og kollegasamarbejde og skolekultur, der bygger på åndsfrihed, ligeværd og demokratisk dannelse organisere professionelt samarbejde omkring komplekse etiske og religiøse udfordringer i skolen anvende forskellige typer af etisk argumentation håndtere religiøse og kulturelle forhold i skolens tradition og dagligdag gå i dialog med elever og forældre med forankring i forskellige religioner og livssyn vurdere sammenhænge og brydninger mellem kristendom, sekularisering og skole i historisk og aktuel belysning Vidensmål: Den studerende har viden om den idéhistoriske og pædagogisk filosofiske baggrund for begreber som tolerance, myndighed, lighed, frihed og solidaritet i forbindelse med mangfoldighed og inklusion i skolen forskellige former for borgerskab, medborgerskab og verdensborgerskab i idéhistorisk, historisk og aktuelt perspektiv menneskerettigheder, børns rettigheder og idéhistoriske baggrund for rettighedstænkningen, herunder relationer mellem menneskerettigheder, religion og demokrati ritualer og eksistenstolkning i udvalgte filosofiske og religiøse traditioner livsoplysning, etiske traditioner og deres idéhistoriske baggrund forholdet mellem religion, kultur og politik i evangelisk-luthersk kristendom og andre livsanskuelser, typer af sekularisering og deres konsekvenser for skolens dagligdag kristendom, jødedom, islam og andre livsanskuelser i aktuel kontekst kristendommens fortællinger, grundbegreber og virkningshistorie i sammenhæng med forskellige perioders menneske- og dannelsessyn Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen): Studieaktivitetsmodellen angiver, hvordan den enkelte studerendes arbejdstid og studiemæssige aktiviteter overordnet set må forventes at fordele sig mellem de fire anførte kategorier. Kategori 1: lektioner á 45 min. Kategori 2: lektioner á 45 min. Kategori 3: lektioner á 45 min. Kategori 4: lektioner á 45 min. Kategori 1: Den lærerinitierede undervisning kan f.eks. indebære arbejdsformer som: oplæg og foredrag, holddrøftelser, gruppeaktiviteter med fælles opsamlinger. Kategori 2: Den lærerinitierede undervisning uden tilstedeværelse af lærer kan f.eks. udgøres af opgaveløsning i tilknytning til tekster, film og andet undervisningsmateriale, forberedelse af fremlæggelser for holdet, udarbejdelse af læselogs. Kategori 3: Initieret af studerende uden underviser består bl.a. af egne studier og forberedelse til lektionerne. 19/311

20 Kategori 4: Initieret af studerende med tilstedeværelse af underviser kan f.eks. indebære fremlæggelser for holdet med respons, vejledning til egne studier. Ideen med og forståelser af studieaktivitetsmodellen gøres til genstand for didaktiske drøftelser mellem den enkelte underviser og det enkelte hold. På det grundlag beslutter underviseren den konkrete fordeling af den studerendes forskellige studieaktiviteter, afstemt i forhold til modulets placering i uddannelsesforløbet og det konkrete undervisningshold. Der bliver således tale om didaktisk begrundede valg af varierede undervisnings- og studie- og arbejdsformer, der funktionelt og hensigtsmæssigt understøtter den studerendes deltagelse og studier af de forskellige vidensog færdighedsmål. Beslutningerne fremgår af det enkelte holds studieplaner. I modulet indgår systematisk vejledning og feedback fra underviseren til de studerende. Placering, omfang, form og kontekster for vejledning og feedback fremgår af studieplanen for modulet. Evaluering af modul. Kriterier for gennemførelse af modulet: Kriterier for evaluering af de studerendes udbytte: De studerende har medvirket til at udarbejde mindst ét skriftligt studieprodukt på 5 sider. Studieproduktet relaterer til videns- og/eller færdighedsmål ifølge aftale mellem underviseren og studerende De studerende har bidraget til en mundtlig fremlæggelse ved K1 undervisningen enten i forberedelses- eller udførelsesfasen, sådan som det er aftalt mellem underviser og studerende. Evalueringsformer: Senest 1/3 henne i forløbet foretages en formativ evaluering mhp. den fremadrettede tilrettelæggelse af undervisningen på holdet. Modulet gennemføres som modultype: A. (opfyldelse af deltagelsespligten) Modulet afsluttes desuden med en ekstern prøve = 1. årsprøven Modulet gennemføres ved opfyldelse af ovenstående objektive og kvantitative kriterier. 20/311

21 2 Undervisningsfag BEK, 10. Undervisningsfagene består af fag, svarende til undervisningsfagene i folkeskolen, jf. folkeskolelovens 5, stk. 2. Stk. 2. Uddannelsen skal tilrettelægges således, at den enkelte studerende almindeligvis opnår undervisningskompetence i 3 undervisningsfag, dog mindst 2 undervisningsfag. Stk. 3. Den enkelte studerende skal almindeligvis opnå undervisningskompetence i et af undervisningsfagene Dansk klassetrin, Dansk klassetrin, Matematik klassetrin eller Matematik klassetrin. 21/311

22 3 Billedkunst BEK, bilag 2: Billedkunst omhandler undervisnings- og læringsprocesser i folkeskolens billedkunstfag samt det æstetiske læringspotentiale til at udvikle og kvalificere læringssituationer i tværfaglige og fagoverskridende sammenhænge Kompetenceområder og kompetencemål Kompetenceområde 1: Visuel betydningsdannelse i analoge og digitale billeder Kompetenceområde 2: Afkodning og analyse af analoge og digitale billeder Kompetenceområde 3: Billedfaglige arbejdsformer og innovative processer Kompetenceområde 4: Visuel didaktik Se kompetencemål i læreruddannelsesbekendtgørelsens bilag 2: Kompetencemål for undervisningsfagene. Moduler Prøve Modul 1: Billedfaglige praksisformer Modul 2: Visuelt kulturprojekt Modul 3: Billedkunstfagets tilknytning til praksis Prøven består af to delprøver. Der gives en samlet karakter for de to delprøver. Praktisk delprøve Mundtlig delprøve Se prøvebestemmelser i studieordningens fællesdel (del 2) 3.1 Modul 1: Billedfaglige praksisformer Basis, nationalt udarb.: Basis, lokalt udarb.: Specialisering: X Modulomfang: 10 ECTS Modulbetegnelse (navn): Billedfaglige praksisformer Kort beskrivelse af modulet: Formålet med dette modul er, at den studerende udvikler kompetence til at undervise i praktisk billedproduktion, billedkundskab og billedpræsentationer, som afspejler den visuelle kultur og til at anvende billedsamtale til at kvalificere elevers billedsprog og fagsprog. Den studerende arbejder praktisk med kunstneriske og eksperimenterende metoder i såvel analoge som digitale billeder. I modulet er samspillet mellem praksis og teori grundlæggende. Modulets indhold og arbejdsform forholder sig reflekterende og didaktisk til bestemmelser om billedkunstfaget i skolen. De centrale indholdsområder er: Visuel produktion og kommunikation, billedsamtale, billedsproglig bevidsthed, elevers billedsproglige udvikling, æstetisk læring og sansebaseret orientering, kreativitet og billeders potentiale til at udvikle viden og erkendelse samt visuel didaktik. Modulsprog Dansk, der kan forekomme litteratur på andre sprog. 22/311