VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018"

Transkript

1 VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler og kompetencemålsprøver, som omfatter uddannelsesfagenes Kompetenceområder og -mål Modulbeskrivelser Kompetencemålsprøver Valg- og specialiseringsmoduler 1. august 2018 BEK, Bilag 1: (LG) er et fag, som i samarbejde med uddannelsens undervisningsfag, praktik og bachelorprojekt beskæftiger sig med udviklingen af lærerens almene kompetencer til at tage vare på elevens læring, udvikling, trivsel og dannelse. BEK, 9. består af følgende to hovedområder med henholdsvis 4 og 1 kompetencemål, jf. bilag 1: 1) Pædagogik og lærerfaglighed, herunder a) elevens læring og udvikling, b) almen undervisningskompetence, c) specialpædagogik og d) undervisning af tosprogede. 2) Almen dannelse: Kristendomskundskab, livsoplysning og medborgerskab. Ved VIA Læreruddannelsen består af 6 moduler på 10 ECTS point, i alt 60 ECTS. 1 PÆDAGOGIK OG LÆRERFAGLIGHED (PL) KOMPETENCEOMRÅDER OG KOMPETENCEMÅL MODULER... 2 Elevens læring og udvikling... 2 Almen undervisningskompetence... 5 Lærer i skolen... 7 Specialpædagogik PRØVEN I PÆDAGOGIK OG LÆRERFAGLIGHED PÆDAGOGIK OG LÆRERFAGLIGHED: UNDERVISNING AF TOSPROGEDE ELEVER KOMPETENCEOMRÅDER OG KOMPETENCEMÅL MODUL Undervisning af tosprogede elever PRØVEN I UNDERVISNING AF TOSPROGEDE ELEVER ALMEN DANNELSE: KRISTENDOMSKUNDSKAB, LIVSOPLYSNING OG MEDBORGERSKAB KOMPETENCEOMRÅDER OG KOMPETENCEMÅL MODULER Dannelse i den mangfoldige skole PRØVEN I ALMEN DANNELSE (KLM) /19

2 1 Pædagogik og lærerfaglighed (PL) 1.1 Kompetenceområder og kompetencemål Kompetenceområder 1. Elevens læring og udvikling omhandler elevers læring og udvikling i sociale relationer i skolen. 2. Almen undervisningskompetence omhandler rammerne for skolens undervisning, inkluderende læringsmiljøer og undervisningsdifferentiering, klasseledelse, læremidlers didaktiske potentialer, samarbejde mellem kolleger, ressourcepersoner, skole og hjem samt forskningsmetodiske forudsætninger for vurdering og anvendelse af forskningsresultater. 3. Specialpædagogik omhandler begrundet planlægning, gennemførelse og evaluering af særligt tilrettelagt undervisning af elever, der befinder sig i komplicerede læringssituationer. Kompetencemål 1. Den studerende kan alene og i samarbejde med andre skabe fællesskaber og facilitere elevers læring og udvikling, lede læreprocesser, der tilgodeser udvikling af individuelle, sociale og kommunikative kompetencer samt konflikthåndtering i mangfoldige sociale sammenhænge. 2. Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i folkeskolen. 3. Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle særligt tilrettelagt inkluderende undervisning for elever i komplicerede læringssituationer. Jf. læreruddannelsesbekendtgørelsens bilag 1: Kompetencemål for. 1.2 Moduler Pædagogik og lærerfaglighed består af fire moduler i alt 35 ECTS-point: Elevens læring og udvikling [Elev. lær/udv.] Almen undervisningskompetence [Alm uv.komp.] Lærer i skolen [Lærer i skolen] Specialpædagogik [Spec. pæd/ink] NB: For alle fag gælder, at modulernes rækkefølge kan variere i uddannelsens praktiske tilrettelæggelse og dermed afvige fra den rækkefølge, modulerne er opført efter i denne studieordning. Elevens læring og udvikling Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet Modulet har fokus på den lærende elev i et læringsfællesskab. Centralt står elevens læreprocesser og udvikling i en mangfoldig elevgruppe, hvor hver enkelt elev med sine personlige, sociale og kulturelle forudsætninger er en del af skolens fællesskab. Modulet indeholder følgende tre temaer Elevers udvikling, socialisering og identitet Læring, læringsmiljø og læringsledelse Lærerens samspil og kommunikation med eleverne 2/19

3 Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse Modulet godkendes til hovedområdet Pædagogik og lærerfaglighed inden for lærerens grundfaglighed med 10 ECTS-point. Fagområder (undervisningsfag, lærerens grundfaglighed), som modulet knytter sig til Modulet er en del af lærerens grundfaglighed med anknytning til undervisningsfag, praktik og bachelorprojekt. Modulets vidensgrundlag Centralt i modulet står den pædagogiske psykologi, som bygger på national og international forsknings- og udviklingsviden om børn og unges læring og udvikling, socialt samspil og kommunikation og pædagogisk vejledning i skolen. Modulet er forankret i forskellige teoridannelser inden for modulets videns- og færdighedsmål. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Elevens læring og udvikling Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan alene og i samarbejde med andre skabe fællesskaber, facilitere elevers læring og udvikling, lede læreprocesser, der tilgodeser udvikling af individuelle, sociale og kommunikative kompetencer samt håndtere konflikter i mangfoldige sociale sammenhænge. Færdighedsmål: Den studerende kan udvikle læringsmiljøer for elever og grupper under hensyntagen til forskellighed i læringsforudsætninger og læringsmål, observere, støtte og udfordre elevernes sociale, emotionelle og kognitive udvikling, facilitere udviklingsstøttende relationer med særlig vægt på egen position som lærer, facilitere interaktions- og læreprocesser, således at de er befordrende for elevernes trivsel og udvikling, selvstændigt og sammen med andre udvikle samarbejde, der bygger på gensidig respekt og lydhørhed, anvende og begrunde forskellige vejledningsformer, kan anvende kommunikative rammesætninger og metoder, så konflikter, sociale problemer og mobning bliver udgangspunkt for positive reformuleringer og lede, så inklusion og socialiseringsprocesser optimeres samtidig. med, at den enkelte elevs udvikling understøttes. Vidensmål: Den studerende har viden om elevers læring og om virksomme faktorer i læringsmiljøet, elevers sociale, emotionelle og kognitive udvikling - herunder køn og motivation, udviklingsstøttende relationer, klasse-, lærings- og gruppeledelse, samarbejde og kommunikation mellem skolens parter og andre relevante aktører, pædagogisk vejledning, feedback og refleksionsformer samt professionslæring, attribuering, herunder viden om sociale problemer, konflikthåndtering og mobning og inklusion og individualiserings- og socialiseringsprocesser, herunder diversitet og marginalisering. 3/19

4 TILRETTELÆGGELSE AF MODULET VED LÆRERUDDANNELSEN AARHUS Modulets relation til praksis I modulet står iagttagelse, analyse og refleksion over skolens, lærernes og elevernes praksis centralt. De studerendes egne praksiserfaringer og observationer fra skolen inddrages i undervisningen. Arbejdsformer i modulet Undervisningen i modulet foregår i såvel underviser- som studenterinitierede læringsfællesskaber, hvor dialog, gruppe- og projektarbejde, oplæg, øvelser og selvstændig fordybelse vægtes højt. I modulet indgår systematisk vejledning og feedback fra underviseren til de studerende. Placering, omfang, form og kontekster for vejledning og feedback fremgår af studieplanen for modulet. Undervisning og studier afspejler studieaktivitetsmodellen, jf. studieordningens almene bestemmelser, efter følgende fordeling (vejledende): Kategori 1: lektioner á 45 min. - svarende til timer á 60 min. Kategori 2: timer á 60 min. Kategori 3: timer á 60 min. Kategori 4: lektioner á 45 min. - svarende til timer á 60 min. Modulevaluering og betingelser for godkendelse af modulet Den studerende demonstrerer viden og færdigheder ift. modulets kompetencemål Modulet gennemføres ved opfyldelse af nedenstående objektive og kvantitative kriterier, inden for fagets temaer og kompetencemål. Samt ved opfyldelse af mødepligten. Der anvendes følgende evalueringsformer: Studenterundervisning De studerende skal på baggrund af en eller flere tekster, godkendt af underviseren, i grupper planlægge, gennemføre og evaluere involverende undervisning for medstuderende inden for et af modulets temaer. Herunder skal den studerende give feedback på andre studerendes undervisning. Der er mødepligt for alle til denne del af undervisningen. Kommunikationsanalyse Den studerende skal på baggrund af et selvvalgt videoklip af kommunikation af undervisningspraksis observere, analysere og reflektere over interaktion ved brug af kommunikationsteoretiske begreber. Arbejdet fremlægges for holdet Der er mødepligt til præsentationerne Skriftlig opgave Den skriftlige opgave tager udgangspunkt i en lærerfaglig problemstilling i et af modulets temaer. Opgaven har et omfang af 5 sider Modulet gennemføres ved opfyldelse af deltagelsespligten, jf. ovenstående. 4/19

5 Almen undervisningskompetence Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet Modulet har fokus på lærerens planlægning, gennemførelse, evaluering og begrundelse af undervisning i folkeskolen. Modulet har endvidere fokus på lærerens didaktiske analyse og udvikling af undervisning med blik for elevens alsidige dannelse og optimale læring gennem undervisningsdifferentiering, varierede arbejdsformer, anvendelse af analoge og digitale læremidler, evaluering og feedback. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse Modulet godkendes til hovedområdet Pædagogik og lærerfaglighed inden for lærerens grundfaglighed med 10 ECTS-point. Fagområder (undervisningsfag, lærerens grundfaglighed), som modulet knytter sig til Modulet er en del af lærerens grundfaglighed og knytter an til uddannelsens undervisningsfag, praktik og bachelorprojekt. Modulets vidensgrundlag Centralt i modulet står forskellige teoridannelser inden for den almene didaktik og pædagogik, som bygger på national og international forsknings- og udviklingsviden om undervisning. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 2: Almen undervisningskompetence omhandler rammerne for skolens undervisning, inkluderende læringsmiljøer og undervisningsdifferentiering, klasseledelse, læremidlers didaktiske potentialer, samarbejde mellem kolleger, ressourcepersoner, skole og hjem samt forskningsmetodiske forudsætninger for vurdering og anvendelse af forskningsresultater. Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i folkeskolen. Færdighedsmål: Den studerende kan planlægge undervisning, herunder opstille læringsmål for både klassen og den enkelte elev, anvende et bredt repertoire af undervisningsmetoder, herunder inddrage bevægelse samt varierede handlings- og anvendelsesorienterede undervisningsformer, anvende et bredt repertoire af relevante læremidler og andre ressourcer, Vidensmål: Den studerende har viden om skolens juridiske, sociale og kulturelle grundlag og rammer, undervisningsteori, forskellige didaktiske grund positioner samt undervisningsplanlægning herunder planlægning af læringsmålsstyret undervisning, undervisningsmetoders samt analoge og digitale læremidlers og andre ressourcers praktiske anvendelighed i forhold til elevforudsætninger, undervisningens etik, formål, mål og indhold, analoge og digitale læremidlers og andre ressourcers praktiske anvendelighed i forhold til elevforudsætninger, undervisningens etik, formål, mål og indhold, 5/19

6 systematisk evaluere (elevers) læringsudbytte, læringsmiljø og undervisning og anvende resultaterne som grundlag for feedback og videre undervisningsplanlægning og udvikling af undervisning, differentiere undervisningen i henhold til elevernes forudsætninger og potentialer, lede undervisning under hensyntagen til lærerenes intentioner og kunne gøre brug af egen professionel dømmekraft i komplicerede situationer, planlægge, gennemføre og udvikle undervisning, som udvikler elevernes fantasi, innovative og entreprenante kompetencer samt styrke deres lyst til at lære og motivation for at handle, udvikle samarbejde med kolleger, skolens ressourcepersoner, forældre og elever om undervisningen og udvikling af undervisning, kritisk vurdere og anvende forskningsmetoder og -resultater vedrørende undervisning og læring og planlægge, gennemføre og udvikle undervisning med og om it og medier, der understøtter elevernes evne til at agere kritisk undersøger, analyserende modtager, målrettet og kreativ producent og ansvarlig deltager. evaluering og feedbacks muligheder og begrænsninger i forbindelse med undervisning og læring, undervisningsdifferentiering, inklusionsteori og læringsmiljøer, klasseledelse, lærerens handlemåde, relationer i undervisningen og undervisningens etik, kreativitet, innovation og entreprenørskab i forhold til elevens alsidige dannelse, lærerens professionelle udvikling og udvikling af pædagogisk praksis, det professionelle grundlag for kommunikation, kollegialt samarbejde, forældresamarbejde, tværprofessionalitet og skoleudvikling, forskningsmetoder, nationale og internationale forsknings- og udviklingsresultater it og mediekompetencer. TILRETTELÆGGELSE AF MODULET VED LÆRERUDDANNELSEN AARHUS Modulets relation til praksis Der arbejdes med gennemførte undervisningsforløb fra de studerendes praktik eller øvrige praksissamarbejde. Arbejdsformer i modulet Undervisningen foregår i såvel underviser- som studenterinitierede læringsfællesskaber, hvor både dialog, feedback, oplæg, øvelser og selvstændig fordybelse vægtes højt. Placering, omfang, form og kontekst for vejledning og feedback aftales og fremgår af planerne for undervisningen. Undervisning og studier afspejler studieaktivitetsmodellen, jf. studieordningens almene bestemmelser, efter følgende fordeling (vejledende): Kategori 1: lektioner á 45 min. - svarende til timer á 60 min. Kategori 2: timer á 60 min. Kategori 3: timer á 60 min. Kategori 4: lektioner á 45 min. - svarende til timer á 60 min. Modulevaluering og betingelser for godkendelse af modulet Den studerende demonstrerer ved hjælp af et beskrevet, begrundet, gennemført, analyseret og udviklet undervisningsforløb viden og færdigheder, som knytter an til modulets videngrundlag og bidrager til opfyldelse af dets kompetencemål. 6/19

7 Evalueringsformer og krav til produkter til brug for evaluering: Grundlaget for godkendelse af modulet er, at nedenstående studieprodukt er fyldestgørende og afleveret rettidigt. Studieprodukt Der udarbejdes et afsluttende studieprodukt omfattende: En skriftlig opgave på 8-12 normalsider, som indeholder en systematisk beskrivelse, begrundelse, analyse og udvikling af et planlagt og gennemført undervisningsforløb, der via anvendelse af pædagogisk og didaktisk viden afspejler kompetenceområdets syntesedannende funktion og demonstrerer opfyldelse af modulets kompetencemål En mundtlig formidling af de centrale dele af studieproduktet samt deltagelse i feedback på andre gruppers studieprodukter. Studieprodukterne laves som udgangspunkt i studiegrupper à 2-4 studerende. Evalueringskriterier: Studieproduktets indholdsmæssige relevans i forhold til færdigheds- og vidensmål, samt at den studerende kan: 1. gøre rede for kendt viden, færdigheder og grundlæggende processer forbundet med planlægning, gennemførsel og evaluering af undervisning. 2. analysere gennemført undervisning og undersøge didaktiske sammenhænge og problemstillinger gennem anvendelse af modulets videngrundlag. 3. reflektere over og foretage lærerfaglige vurderinger af almen didaktiske problemstillinger som baggrund for udvikling af undervisning. Modulet gennemføres ved opfyldelse af deltagelsespligten samt aflevering, formidling og feedback på studieprodukter jf. ovenstående. Lærer i skolen Modultype, -omfang og -sprog Basis, lokalt udarbejdet i VIA Læreruddannelse på 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet Modulet introducerer til læreruddannelsens professionsperspektiv. I modulet arbejdes der med skolens og lærerens opgaver i et dannelses- og samfundsperspektiv. Omdrejningspunktet i modulet er konkrete, lærerfaglige udfordringer og problemstillinger i skolen samt betingelser og muligheder for varetagelsen af skolens og lærerens opgaver med afsæt i juridiske, pædagogiske og sociologiske perspektiver. Modulet godkendes til følgende fag Pædagogik og lærerfaglighed, Almen dannelse/klm, Bachelorprojektet Fagområder (undervisningsfag, lærerens grundfaglighed), som modulet knytter sig til Modulet er en del af fagområdet Modulets vidensgrundlag Modulet bygger på empiri og teori om skolens og lærerens opgaver. Empirien udgøres dels af nationale og internationale forskningsresultater og dels af de studerendes egne empiriske undersøgelser. Modulets teori hentes fra psykologi, pædagogik, didaktik, sociologi og filosofi. 7/19

8 Modulets relation til praksis Der foretages empiriske undersøgelser af skole- og undervisningspraksis. De studerendes introduktion til og anvendelse af undersøgelsesmetoder er bærende for studiet af modulets indhold. Kompetenceområder, som indgår i modulet Almen undervisningskompetence Elevens læring og udvikling Almen dannelse/klm Praktik Bachelorprojektet Kompetencemål, som indgår i modulet Kompetenceområde Almen undervisningskompetence Almen undervisningskompetence Almen undervisningskompetence Elevens læring og udvikling Praktik Almen dannelse: KLM Almen dannelse: KLM Bachelorprojektet Færdighedsmål: Den studerende kan planlægge undervisning, herunder opstille læringsmål for både klassen og den enkelte elev lede undervisning under hensyntagen til lærernes intentioner og kunne gøre brug af egen professionel dømmekraft i komplicerede situationer udvikle samarbejde med kolleger, skolens ressourcepersoner, forældre og elever om undervisningen og udvikling af undervisning udvikle læringsmiljøer for elever og grupper under hensyntagen til forskellighed i læringsforudsætninger og læringsmål, analysere undervisningssekvenser med henblik på udvikling af undervisningen organisere inkluderende undervisning i spændingsfeltet mellem individ og fællesskab anvende og vurdere forskellige typer af etisk argumentation analysere centrale og aktuelle problemstillinger vedrørende skole og undervisning og samarbejdet med eksterne aktører Vidensmål: Den studerende har viden om skolens juridiske, sociale og kulturelle grundlag og rammer, undervisningsteori, forskellige didaktiske grund positioner samt undervisningsplanlægning herunder planlægning af læringsmålsstyret undervisning klasseledelse, lærerens handlemåde, relationer i undervisningen og undervisningens etik det professionelle grundlag for kommunikation, kollegialt samarbejde, forældresamarbejde, tværprofessionalitet og skoleudvikling elevers læring og om virksomme faktorer i læringsmiljøet observations-, dataindsamlings- og dokumentationsmetoder den idéhistoriske og pædagogisk filosofiske baggrund for begreber som tolerance, myndighed, lighed, frihed og solidaritet i forbindelse med mangfoldighed og inklusion i skolen livsoplysning, etiske traditioner og deres idéhistoriske baggrund professionsfaglig viden vedrørende skole og undervisning 8/19

9 Arbejdsformer i modulet Modulet former sig som et undervisningsforløb, der inkluderer et projektforløb. De studerende arbejder i studiegrupper med et projekt, der indbefatter en undersøgelse af skole- og undervisningspraksis inden for et nærmere defineret undersøgelsesperspektiv. De studerende registrerer, samler og organiserer resultaterne af studie- og undersøgelsesaktiviteterne i deres e-portfolio og formidler løbende resultaterne af deres undersøgelser. Den samlede undersøgelse, herunder beskrivelse, analyse, fortolkning, vurdering og diskussion af projektets problemfelt, formidles i en projektrapport. Undervisningen og vejledning i modulets videns- og færdighedsområder udgør grundlaget for de studerendes gennemførelse af projektforløbet. I projektrapporten indgår blandt andet resultater af de studerendes empiriske undersøgelser, som analyseres i udvalgte og begrundede, faglige analyseperspektiver fra modulets kompetenceområder. I modulet indgår systematisk vejledning og feedback fra underviseren til de studerende. Placering, omfang, form og kontekster for vejledning og feedback fremgår af studieplanen for modulet. Undervisning og studier afspejler studieaktivitetsmodellen, jf. studieordningens almene bestemmelser, efter følgende fordeling (vejledende): Kategori 1: lektioner á 45 min. - svarende til timer á 60 min. Kategori 2: timer á 60 min. Kategori 3: timer á 60 min. Kategori 4: lektioner á 45 min. - svarende til timer á 60 min. Modulevaluering og betingelser for godkendelse af modulet De studerende udarbejder ved modulets afslutning en rapport på normalsider. Rapporten udarbejdes i studiegrupper. Rapportens funktion i relation til den studerendes kompetenceudvikling I rapporten skal de studerende dokumentere, at de kan formulere en lærerfaglig problemstilling der relaterer sig til et eller flere af modulets kompetencemål anvende relevante metoder til indsamling af empiri, der kan belyse den lærerfaglige problemstilling anvende relevante vidensområder og begreber til identifikation, beskrivelse og analyse af den lærerfaglige problemstilling vurdere og drage handlingsrettede konklusioner på baggrund af den lærerfaglige analyse af den indsamlede empiri søge, udvælge, bedømme og anvende relevant litteratur og informationer anvende relevant lærerfaglig litteratur, citere korrekt og henvise til anvendt litteratur efter APA-standard Rapportens indholdskrav I rapporten skal indgå følgende elementer: 1. En begrundelse for det valgte undersøgelsesfelt 2. En beskrivelse af metoden 3. Refleksioner over metodens gyldighed og pålidelighed 4. Eksemplarisk udvalgte data fra den empiriske undersøgelse 9/19

10 5. Analyse og vurdering af egne empiriske data med inddragelse af teorier og forskning inden for det valgte undersøgelsesfelt 6. En konklusion på resultaterne af undersøgelsen 7. En perspektivering af undersøgelsens konklusion herunder overvejelser på et handlingsrettet professionsniveau Rapportens fremlæggelse Rapporten skal fremlægges for underviser(e) og medstuderende. I fremlæggelsen indgår en formidling af rapportens centrale konklusioner en dialog om undersøgelsens resultater med underviseren og de øvrige studerende på holdet I fremlæggelsen kan desuden, efter aftale med underviseren, indgå andre former for formidling af gruppernes udbytte af arbejdet med rapporten. Afsluttende evaluering Efter fremlæggelsen foretager læreren en samlet evaluering af rapporten og fremlæggelsen. Evalueringen foretages i lyset af modulets videns- og færdighedsmål, ud fra ovenstående kriterier, knyttet til kompetencemål, indholdskrav og fremlæggelse. Modulet gennemføres ved intern prøve, jf. ovenstående. Evalueringsresultatet meddeles den studerende som bestået/ikke bestået. Specialpædagogik Modultype, -omfang og -sprog Basis, lokalt udarbejdet i VIA Læreruddannelsen Aarhus på 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet Modulet Specialpædagogik anlægger som udgangspunkt et relations- og udviklingsperspektiv i forståelsen af barnet, dets tilhørsforhold og handlinger og forstår det enkelte barns vanskeligheder i den kontekst, disse opstår i. Modulet sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af elever i komplicerede læringssituationer under hensyntagen til den enkeltes forudsætninger og potentialer. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse Modulet godkendes til hovedområdet Pædagogik og lærerfaglighed inden for med 10 ECTS-point. Fagområder (undervisningsfag, lærerens grundfaglighed), som modulet knytter sig til Modulet er en del af og kan knytte an til uddannelsens undervisningsfag, praktik og bachelorprojekt. Modulets vidensgrundlag Modulet bygger på teoretisk og empirisk baseret viden fra pædagogisk psykologi, socialpsykologi, specialpædagogik og fagdidaktik. 10/19

11 Modulets relation til praksis Centralt i modulet står den studerendes kompetencer til at identificere elever i komplicerede læringssituationer i undervisningen og tilrettelægge, gennemføre og evaluere en differentieret undervisning i relation til disse elever inden for klassens fællesskab. Modulet retter sig mod praksis dels gennem inddragelse af praksiseksempler i undervisningen, og dels gennem den studerendes konkrete iagttagelser, analys og interventionsforslag i forhold til elever i komplicerede læringssituationer i skolen. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Elevens læring og udvikling Kompetenceområde 2: Undervisningskendskab Kompetenceområde 3: Specialpædagogik Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan alene og i samarbejde med andre, skabe fællesskaber og facilitere elevers læring og udvikling, lede læreprocesser, der tilgodeser udvikling af individuelle, sociale og kommunikative kompetencer samt konflikthåndtering i mangfoldige sociale sammenhænge begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i folkeskolen. begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle særligt tilrettelagt inkluderende undervisning for elever i komplicerede læringssituationer. Færdighedsmål: Den studerende kan analysere kompleksiteten i egen og andres praksis i det specialpædagogiske arbejde begrundet redegøre for specialpædagogikkens rammer, organisering og udvikling lede så inklusions- og socialiseringsprocesser optimeres samtidig med at den enkelte elevs udvikling understøttes diffetentiere undervisningen i henhold til elevernes forudsætninger og potentialer foretage strukturerede observationer af enkeltelever og grupper af elever Udarbejde elev- og handlingsplaner Begrundet vælge specialpædagogiske, inkluderende og digitale Indsatser selvstændigt og sammen med andre udvikle samarbejde der bygger på gensidig respekt og lydhørhed Samarbejde med skolens interne og eksterne ressourcepersoner Vidensmål: Den studerende har viden om paradigmer til forståelse af og forklaring på elever i komplicerede læringssituationer herunder forståelser af normalitetsbegrebet (fra Specialpædagogik) internationale hensigtserklæringer, nationalt lovgrundlag samt bekendtgørelser og udmøntning og organisering af specialpædagogiske indsatser på kommunalt og institutionelt niveau (fra Specialpædagogik) Inklusion og individualiserings- og socialiseringsprocesser, herunder diversitet og marginalisering (fra Elevens læring og udvikling) Undervisningsdifferentiering, inklusionsteori og læringsmiljøer (fra Undervisningskendskab) metoder til systematisk og løbende observation og evaluering af elevens deltagelses- og læringsprofil (fra Specialpædagogik) metoder til udarbejdelse af elev- og handlingsplaner (fra Specialpædagogik) forebyggende, foregribende og indgribende indsatser samt brug af it og andre læremidler i den daglige undervisning Samarbejde og kommunikation mellem skolens parter og andre relevante aktører (fra Elevens læring og udvikling) Kommunikation, kollegialt samarbejde, tværprofessionelt samarbejde og forældresamarbejde (fra Specialpædagogik) 11/19

12 Arbejdsformer i modulet Indholdet i Specialpædagogik tilrettelægges og studeres i undervisnings- og arbejdsformer, der som overordnet mål har at fremme den studerendes aktive deltagelse i undervisningen og til at indgå i forpligtende samarbejdsrelationer. Dele af undervisningen i modulet foregår i proces- og caseorienterede forløb, hvor den studerendes egen praksis i lærings-, relations- og samarbejdsprocesser gøres til genstand for analyse og evaluering. Undervisning og studier afspejler studieaktivitetsmodellen, jf. studieordningens almene bestemmelser, efter følgende fordeling (vejledende): Kategori 1: lektioner á 45 min. - svarende til timer á 60 min. Kategori 2: timer á 60 min. Kategori 3: timer á 60 min. Kategori 4: lektioner á 45 min. - svarende til timer á 60 min. Modulevaluering og betingelser for godkendelse af modulet Kriterier for evaluering af de studerendes udbytte: Den studerende demonstrerer viden og færdigheder ift. modulets kompetencemål Evalueringsformer og krav til evaluering: I modulet indgår to studieprodukter: 1. Det ene studieprodukt undersøger og behandler en selvvalgt, afgrænset elevgruppe i komplicerede læringssituationer, fx ADHD, autisme spektrum forstyrrelser, socio-emotionelle vanskeligheder. Studieproduktet udarbejdes i grupper á 2-3 personer og har et omfang på 5-10 sider (udover forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste, bilag). Studierne dokumenteres dels gennem en selvvalgt og af underviseren godkendt aktivitet på holdet (fx forumteater, grafisk facilitering, undervisning for holdet) og dels gennem den skriftlige opgave. I studieproduktet skal indgå relevant og væsentligt indhold fra modulets problemfelt, der suppleres med selvvalgt litteratur udvalgt på grundlag af selvstændig litteratursøgning. redelig og rettidig udførelse af studieaktiviteter i overensstemmelse med modulbeskrivelsen 2. Det andet studieprodukt udarbejdes som en synopsis (omfang på 3-5 sider) eller en poster, der skal indeholde følgende: Casemateriale (eks. observation, interview, praksisfortælling) En analyse, der inddrager specifik viden om elever i komplicerede læringssituationer, samt viden om inkluderende fællesskaber og didaktiske tiltag Elev- og handlingsplaner på individ- og klasseniveau Synopsisen danner udgangspunkt for en afsluttende evalueringssamtale og feedback med deltagelse af medstuderende og underviser. Modulet gennemføres ved opfyldelse af deltagelsespligten, jf. ovenstående. 1.3 Prøven i Pædagogik og lærerfaglighed Den eksterne prøve Prøven består af to delprøver. Der gives en samlet karakter for de to delprøver. Prøven dækker kompetenceområderne: Elevens læring og udvikling, Almen undervisningskompetence og Specialpædagogik. 12/19

13 1. delprøve: Skriftlig prøve På baggrund af et gennemført undervisningsforløb i skolen fastlægges et pædagogisk tema og en lærerfaglig problemformulering. Temaet og problemformuleringen skal tilgodese kompetencemålene for Elevens læring og udvikling, almen undervisningskompetence og specialpædagogik og godkendes af den studerendes vejleder. Prøvens skriftlige del omfatter dels undervisningsforløbet og dels et didaktisk nærbillede i tilknytning til undervisningsforløbet. Undervisningsforløbet skal foreligge begrundet og beskrevet ved hjælp af didaktiske grundkategorier. Det didaktiske nærbillede skal foreligge beskrevet eller dokumenteret på anden vis. Besvarelsen af problemformuleringen bygger på undersøgelser og analyser af opgavens tema, undervisningsforløb og det didaktiske nærbillede i lyset af relevant forskning. Både undervisningsforløbet og det didaktiske nærbillede diskuteres afslutningsvist i et udviklings- og handlingsperspektiv. Omfang: maks. 15 normalsider. Sidetallet følger gruppestørrelse. 2. delprøve: Mundtlig prøve Prøvens mundtlige del uddyber analyser, diskussioner og udviklingsperspektiver fra det skriftlige oplæg evt. med inddragelse af praksiselementer. Eksaminationstid: 45 minutter. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve. Begge delprøver afvikles individuelt eller i grupper efter den studerendes valg. Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven: Aflevering af skriftlig del i angivet form og indhold til rette tid og sted 13/19

14 2 Pædagogik og lærerfaglighed: Undervisning af tosprogede elever 2.1 Kompetenceområder og kompetencemål Kompetenceområder Undervisning af tosprogede elever omhandler identifikation af andetsprogspædagogiske udfordringer i fagundervisning samt undervisning, som tilgodeser tosprogede elevers sproglige og faglige udvikling i det sprogligt mangfoldige klasserum. Kompetencemål Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning af tosprogede elever i et sprogligt mangfoldigt klasserum. Jf. læreruddannelsesbekendtgørelsens bilag 1: Kompetencemål for. 2.2 Modul Pædagogik og lærerfaglighed: Undervisning af tosprogede elever består af ét modul: Undervisning af tosprogede elever [Uv. af tosp.] Undervisning af tosprogede elever Modultype, -omfang og -sprog Basis, lokalt udarbejdet i VIA Læreruddannelsen Aarhus på 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet Modulet Undervisning af tosprogede elever tager afsæt i, at skolens elevgrundlag i stigende omfang er flersproget og flerkulturelt. Tosprogede elever møder i skolen et undervisningssprog, som er forskelligt fra deres modersmål, og modulet har fokus på udvikling af inkluderende pædagogisk og fagdidaktisk praksis, hvor dansk som andetsprog er en dimension i læreprocesserne i skolens undervisning. Med udgangspunkt i elevernes samlede sproglige, sociale og kulturelle forudsætninger og med afsæt i andetsprogspædagogisk og -didaktisk forskning og udviklingsarbejde arbejder den studerende i modulet undersøgende med sproglig og kulturel diversitet som vilkår og ressource i skolens undervisning. Der arbejdes med tosprogethed, andetsprogstilegnelse og intersprogsanalyse, sprog som læringsredskab i skolens fag, sproglig vejledning, interkulturel undervisning samt med analyse af læremidler og evaluering i et andetsprogsperspektiv med henblik på, at den studerende begrundet kan integrere andetsprogsdidaktiske refleksioner i sine undervisningsfags teori og praksis. Modulsprog Undervisningen foregår på dansk. Tekstgrundlaget er primært dansksproget, og der forekommer sekundært tekster på norsk, svensk og engelsk. 14/19

15 Forudsætninger for at læse modulet Adgangsgivende gymnasial uddannelse bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse Modulet indgår i Lærerens Grundfaglighed og har et omfang på 10 ECTS. Fagområder (undervisningsfag, lærerens grundfaglighed), som modulet knytter sig til Modulet er en del af Lærernes grundfaglighed med anknytning til undervisningsfag, praktik og bachelorprojekt. Modulets vidensgrundlag Modulet bygger på dansk og international forsknings- og udviklingsbaseret viden om andetsprogstilegnelse, andetsprogspædagogik og -didaktik og tosprogethed. Modulets relation til praksis Modulet er rettet mod tosprogede elevers deltagelse og læring i skolens fag og øvrige aktiviteter, og der arbejdes med analyse af elevtekster, læremidler og undervisningssituationer i sprogligt mangfoldige klasserum. Gennem modulet arbejder den studerende med at udvikle andetsprogsdidaktisk kompetence målrettet et eller flere af den studerendes egne undervisningsfag. Kompetenceområder, som indgår i modulet Modulet knytter sig til kompetenceområde 4 i Lærernes Grundfaglighed: Undervisning af tosprogede elever. Undervisning af tosprogede elever omhandler identifikation af andetsprogspædagogiske udfordringer i fagundervisning samt undervisning, som tilgodeser tosprogede elevers sproglige og faglige udvikling i det sprogligt mangfoldige klasserum. Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og undersøge undervisning af tosprogede elever i et sprogligt mangfoldigt klasserum Færdighedsmål: Den studerende kan vurdere om andetsprogstilegnelse fremmes i egen og andres praksis støtte den tosprogede elevs intersprogsudvikling planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der fremmer tosprogede elevers faglige og fagsproglige udvikling, inddrage tosprogede elevers sproglige forudsætninger i undervisningen identificere andetsprogspædagogiske udfordringer for undervisningen samarbejde med dansk som andetsprogslærere og klassens øvrige lærere om de tosprogede elevers faglige og fagsproglige udvikling Vidensmål: Den studerende har viden om andetsprogstilegnelse, tosprogede elevers sprogudvikling Intersprog sprog og literacy i fagundervisningen i et andetsprogsperspektiv sproglig diversitet og tosprogethed samt sprogs betydning for identitetsdannelsen andetsprogspædagogisk forskning og udviklingsarbejde lovgrundlag og bekendtgørelser samt organisering af faget dansk som andetsprog i folkeskolen Arbejdsformer i modulet I modulet kan der veksles mellem forelæsninger på tværs af hold, holdundervisning, studie- og gruppearbejde og vejledning. Både dialog og diskussion, øvelser og oplæg og selvstændig fordybelse vægtes højt. Den studerende modtager løbende vejledning og feedback fra underviseren. 15/19

16 Undervisning og studier afspejler studieaktivitetsmodellen, jf. studieordningens almene bestemmelser, efter følgende fordeling (vejledende): Kategori 1: lektioner á 45 min. - svarende til timer á 60 min. Kategori 2: timer á 60 min. Kategori 3: timer á 60 min. Kategori 4: lektioner á 45 min. - svarende til timer á 60 min. Evaluering af modulet, herunder kriterier for at bestå modulet Modulet gennemføres ved bestået intern kompetencemålsprøve, jf. nedenstående. 2.3 Prøven i Undervisning af tosprogede elever Den interne prøve Den interne prøve består af en skriftlig opgave udarbejdet af den studerende, der dækker kompetenceområderet: Undervisning af tosprogede elever. I opgaven analyseres en undervisningssituation, et undervisningsforløb og/eller et fagligt læremiddel fra et af den studerendes undervisningsfag på baggrund af en relevant problemstilling for dansk som andetsprog som dimension i fagene. I forlængelse af analysen giver den studerende handleforslag baseret på andetsprogsdidaktiske refleksioner med henblik på at imødekomme tosprogede elevers læring i det pågældende fag og faglige emne. Prøven kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg. Afvikles prøven som gruppeprøve skal der ske individualisering af den skriftlige opgave. Omfang: maks. 10 normalsider. Sidetal følger gruppestørrelse. Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven: Aflevering af opgave i angivet form og indhold til rette tid og sted 16/19

17 3 Almen dannelse: Kristendomskundskab, livsoplysning og medborgerskab 3.1 Kompetenceområder og kompetencemål Kompetenceområder Almen dannelse (KLM) omhandler fortolkning af folkeskolens formål, udvikling af professionsetik samt håndtering af komplekse udfordringer i lærerarbejdet i et globaliseret samfund præget af kulturel, værdimæssig og religiøs mangfoldighed. Kompetencemål Den studerende kan forholde sig nuanceret og reflekteret til etiske, politiske, demokratiske og religiøse udfordringer, som er forbundet med undervisning, forældresamarbejde og skole i et globaliseret samfund. Jf. læreruddannelsesbekendtgørelsens bilag 1: Kompetencemål for. 3.2 Moduler Almen dannelse (KLM) består af to moduler i alt 15 ECTS: Dannelse i den mangfoldige skole [Dann. i skolen] Lærer i skolen (se ovenfor) Dannelse i den mangfoldige skole Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet Modulet introducerer til analyser af folkeskolens formål, demokrati og medborgerskab i et idéhistorisk, dannelsesteoretisk og professionsetisk perspektiv. Centralt i modulet står den studerendes arbejde med at forholde sig til skolens værdier og relatere dem til lærerprofessionen med respekt for den kulturelle og religiøse mangfoldighed, der aktuelt præger skolen og samfundet. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse Modulet godkendes til hovedområdet Almen dannelse: Kristendomskundskab, livsoplysning og medborgerskab (KLM) under lærerens grundfaglighed med 10 ECTS-point. Fagområder (undervisningsfag, lærerens grundfaglighed), som modulet knytter sig til Modulet er en del af lærerens grundfaglighed med anknytning til undervisningsfag, praktik og bachelorprojekt. Modulets vidensgrundlag Centralt i modulet står filosofi, idéhistorie, dannelsesteori og religionsvidenskab. Modulet befinder sig i spændingsfeltet mellem forskellige teoridannelser inden for modulets videns- og færdighedsmål. Modulet bygger på national og international forsknings- og udviklingsviden om dannelse, demokrati og medborgerskab, professionsetik og religions- og kulturmøder. 17/19

18 Kompetenceområder, som indgår i modulet Kristendomskundskab, livsoplysning og medborgerskab Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan forholde sig nuanceret og reflekteret til etiske, politiske, demokratiske og religiøse udfordringer, som er forbundet med undervisning, forældresamarbejde og skole i et globaliseret samfund. Færdighedsmål: Den studerende kan organisere inkluderende undervisning i spændingsfeltet mellem individ og fællesskab vurdere tilhørsforhold og identitetsspørgsmål og udvikle sammenhængen mellem skolens medborgerskabs- og kulturelle dannelsesopgave begrundet foreslå organisering af undervisning, forældre- og kollegasamarbejde og skolekultur, der bygger på åndsfrihed, ligeværd og demokratisk dannelse organisere professionelt samarbejde omkring komplekse etiske og religiøse udfordringer i skolen og vurdere forskellige typer af etisk argumentation håndtere og vurdere religiøse og kulturelle forhold i skolens tradition og dagligdag gå i dialog med og reflektere over møder med elever og forældre med forankring i forskellige religioner og livssyn vurdere sammenhænge og brydninger mellem kristendom, sekularisering og skole i historisk og aktuel belysning Vidensmål: Den studerende har viden om den idéhistoriske og pædagogisk filosofiske baggrund for begreber som tolerance, myndighed, lighed, frihed og solidaritet i forbindelse med mangfoldighed og inklusion i skolen forskellige former for borgerskab, medborgerskab og verdensborgerskab i idéhistorisk, historisk og aktuelt perspektiv menneskerettigheder, børns rettigheder og idéhistoriske baggrund for rettighedstænkningen, herunder relationer mellem menneskerettigheder, religion og demokrati ritualer og eksistenstolkning i udvalgte filosofiske og religiøse traditioner livsoplysning, etiske traditioner og deres idéhistoriske baggrund forholdet mellem religion, kultur og politik i evangelisk-luthersk kristendom og andre livsanskuelser, typer af sekularisering og deres konsekvenser for skolens dagligdag kristendom, jødedom, islam og andre livsanskuelser i aktuel kontekst kristendommens fortællinger, grundbegreber og virkningshistorie i sammenhæng med forskellige perioders menneske- og dannelsessyn TILRETTELÆGGELSE AF MODULET VED LÆRERUDDANNELSEN AARHUS Modulets relation til praksis I forbindelse med praktikken fastholdes en observation i relation til fagets kompetencemål. De studerende forventes at foretage en ekskursion med begrundet relevans for fagets kompetenceområder. Arbejdsformer i modulet Undervisning og studier afspejler studieaktivitetsmodellen, jf. studieordningens almene bestemmelser, efter følgende fordeling (vejledende): Kategori 1: lektioner á 45 min. - svarende til timer á 60 min. Kategori 2: timer á 60 min. Kategori 3: timer á 60 min. Kategori 4: lektioner á 45 min. - svarende til timer á 60 min. 18/19

19 Undervisning og studier i modulet tager udgangspunkt i didaktisk begrundede valg af varierede undervisnings- og studie- og arbejdsformer, der funktionelt og hensigtsmæssigt understøtter den studerendes deltagelse og studier af de forskellige videns- og færdighedsmål. Beslutningerne fremgår af det enkelte holds studieplaner. I modulet indgår systematisk vejledning og feedback fra underviseren til de studerende. Placering, omfang, form og kontekster for vejledning og feedback fremgår af studieplanen for modulet. Modulevaluering og betingelser for godkendelse af modulet De studerende har medvirket til at udarbejde mindst ét skriftligt studieprodukt på 5 sider. Studieproduktet relaterer til videns- og/eller færdighedsmål ifølge aftale mellem underviseren og studerende De studerende har bidraget til en mundtlig fremlæggelse i undervisningen enten i forberedelses- eller udførelsesfasen, sådan som det er aftalt mellem underviser og studerende. Senest 1/3 henne i forløbet foretages en formativ evaluering mhp. den fremadrettede tilrettelæggelse af undervisningen på holdet. Modulet gennemføres ved opfyldelse af deltagelsespligten, jf. ovenstående og ved bestået prøve jf. nedenstående. 3.3 Prøven i Almen dannelse (KLM) Prøven i Almen dannelse er en mundtlig prøve. Den mundtlige prøve har udgangspunkt i et kort skriftligt oplæg udarbejdet af den studerende. Afsættet for det skriftlige oplæg er den studerendes identifikation af en problemstilling, der knytter sig til etiske, politiske, demokratiske og religiøse udfordringer i skolen. Den studerende sætter særligt fokus på en problemstilling, der knytter sig til enten undervisningen, forældresamarbejdet eller skolen som en samfundsmæssig institution. Den udvalgte problemstilling behandles ud fra en analyse af kulturens, samfundets og skolens centrale værdier med sigte på egen lærerpraksis. Til den mundtlige prøve skal den studerende kunne forholde sig til den beskrevne problemstilling under inddragelse af alle relevante færdigheds- og vidensmål. På baggrund heraf skal den studerende fremføre begrundede forslag til, hvordan den behandlede problemstilling vil kunne håndteres ved selvstændig handling. Det korte skriftlige oplæg indgår i bedømmelsen. Prøven kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg. Omfanget af det korte skriftlige oplæg er maks. 5 normalsider. Sidetal følger gruppestørrelse. Eksaminationstid: 30 minutter. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve. Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven: Aflevering af kort skriftligt oplæg i angivet form og indhold til rette tid og sted 19/19

Lærerens grundfaglighed

Lærerens grundfaglighed Lærerens grundfaglighed BEK, Bilag 1: Lærerens grundfaglighed (LG) er et fag, som i samarbejde med uddannelsens undervisningsfag, praktik og bachelorprojekt beskæftiger sig med udviklingen af lærerens

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet (Lokal modulbeskrivelse for BA-modulet på 8. semester er under udarbejdelse) BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge

Læs mere

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler og

Læs mere

L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m. Fagområdet LÆRERENS GRUNDFAGLIGHED. KLM: Dannelse i den mangfoldige skole Almen Dannelse

L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m. Fagområdet LÆRERENS GRUNDFAGLIGHED. KLM: Dannelse i den mangfoldige skole Almen Dannelse Indhold Fagområdet LÆRERENS GRUNDFAGLIGHED... 1 KLM: Dannelse i den mangfoldige skole Almen Dannelse... 1 LIS: Lærer i skolen... 5 ELU: Elevens læring og udvikling... 8 UTE: Undervisning af tosprogede

Læs mere

Bilag 6: Specialiseringsmoduler udbudt pa Bornholm i fora rssemesteret 2014

Bilag 6: Specialiseringsmoduler udbudt pa Bornholm i fora rssemesteret 2014 Bilag 6: Specialiseringsmoduler udbudt pa Bornholm i fora rssemesteret 2014 Specialiseringsmodul: Specialpædagogik... 1 Specialiseringsmodul: Det mangfoldige klasserum... 4 Specaliseringsmodul: IT og læring...

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA2: At gennemføre et bachelorprojekt... 5 Bachelorprojekt (overgangsordning for årgang 2012)...

Læs mere

Læreruddannelsen i Skive

Læreruddannelsen i Skive Indhold Modul 1: Praktik... 1 Modul 2: Praktik... 3 Modul 3: Praktik... 4 Prøver i praktik... 6 Praktik BEK, 11. Praktikken har, ligesom fagene og professionsbachelorprojektet, til formål at skabe kobling

Læs mere

Lærerens grundfaglighed, herunder Pædagogik og lærerfaglighed og Almen dannelse/klm

Lærerens grundfaglighed, herunder Pædagogik og lærerfaglighed og Almen dannelse/klm Lærerens grundfaglighed, herunder Pædagogik og lærerfaglighed og Almen dannelse/klm Lærerens grundfaglighed er et fag, som i samarbejde med uddannelsens undervisningsfag, praktik og bachelorprojekt beskæftiger

Læs mere

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler

Læs mere

PRAKTIK. L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m

PRAKTIK. L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m Indhold PRAKTIK... 1 Praktik modul 1... 2 Evalueringskriterier i modul 1... 3 Praktik modul 2... 4 Evalueringskriterier i modul 2... 5 Praktik modul 3... 5 Evalueringskriterier i modul 3... 7 Prøver i

Læs mere

Lærerens grundfaglighed, herunder Pædagogik og lærerfaglighed og Almen dannelse/klm

Lærerens grundfaglighed, herunder Pædagogik og lærerfaglighed og Almen dannelse/klm Lærerens grundfaglighed, herunder Pædagogik og lærerfaglighed og Almen dannelse/klm Lærerens grundfaglighed er et fag, som i samarbejde med uddannelsens undervisningsfag, praktik og bachelorprojekt beskæftiger

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 Bachelorprojekt (overgangsordning for årgang 2012)... 5 BA2: At gennemføre et bachelorprojekt...

Læs mere

Praktik. Kompetenceområder: Kompetenceområde 1: Didaktik Kompetenceområde 2: Klasseledelse Kompetenceområde 3: Relationsarbejde

Praktik. Kompetenceområder: Kompetenceområde 1: Didaktik Kompetenceområde 2: Klasseledelse Kompetenceområde 3: Relationsarbejde Praktik Praktik omhandler den (1) praktisk/pædagogiske dimension, der retter sig mod lærerens arbejde med elever og (2) den analytiske dimension, der retter sig mod at kunne undersøge egen og andres praksis.

Læs mere

Læreruddannelsen i Skive

Læreruddannelsen i Skive Indhold Professionsbachelorprojektet... 1 Modul 1... 1 Modul 2... 3 Krav til udformning af professionsbachelorprojektet... 4 Prøven i professionsbachelorprojektet... 5 Professionsbachelorprojektet BEK,

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen (Bornholm ES15)... 5 BA2: At gennemføre

Læs mere

Professionsbachelorprojektet

Professionsbachelorprojektet Professionsbachelorprojektet Indhold Kompetenceområde:... 1 Professionsbachelorprojektet modul 1 (BA Modul 1)... 1 Det tvæprofessionelle element (TPE)... 3 Professionsbachelorprojektet modul 2 (BA modul

Læs mere

Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 23-08-2015. Bilag 3: Praktik

Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 23-08-2015. Bilag 3: Praktik Bilag 3: Praktik Modulbeskrivelser PRAKTIK... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU I... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU II... 4 MODUL: PRAKTIK NIVEAU III... 6 Tilrettelæggelse af prøver i praktik på niveau I, II og III...

Læs mere

Studieordning. Læreruddannelsen Aarhus. Denne studieordning består af en institutionsdel, en fællesdel og en del med modulbeskrivelser.

Studieordning. Læreruddannelsen Aarhus. Denne studieordning består af en institutionsdel, en fællesdel og en del med modulbeskrivelser. VIA University College Studieordning Læreruddannelsen Aarhus Del 3: Modulbeskrivelser Denne studieordning består af en institutionsdel, en fællesdel og en del med modulbeskrivelser. Den institutionelle

Læs mere

Modulbeskrivelser Kompetencemålsprøver

Modulbeskrivelser Kompetencemålsprøver Modulbeskrivelser Kompetencemålsprøver Studieordning 2015/16 Modulbeskrivelser Obligatoriske elementer... 6 Lærerens grundfaglighed... 6 Almen dannelse/klm... 6 LG1: Dannelse i den mangfoldige skole...

Læs mere

Bilag 1: Lærernes grundfaglighed og intromodulet

Bilag 1: Lærernes grundfaglighed og intromodulet Bilag 1: Lærernes grundfaglighed og intromodulet Modulbeskrivelse intromodulet... 2 Intromodul: At blive og at være lærer... 2 Modulbeskrivelser lærernes grundfaglighed... 7 Præambel... 7 MODUL 1: Dannelse

Læs mere

L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m

L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m Indhold BACHELORPROJEKTET... 1 BAC 1... 1 BAC 2... 4 Krav til udformning af professionsbachelorprojektet... 7 Stave- og formuleringsevne i professionsbachelorprojektet... 7 Prøven i professionsbachelorprojektet...

Læs mere

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler

Læs mere

Bilag 1: Lærerens grundfaglighed og intromodulet

Bilag 1: Lærerens grundfaglighed og intromodulet Bilag 1: Lærerens grundfaglighed og intromodulet Modulbeskrivelse intromodulet... 2 Intromodul: At blive og at være lærer... 2 Modulbeskrivelser lærerens grundfaglighed... 7 Præambel... 7 MODUL 1: Dannelse

Læs mere

Idræt omhandler kroppens og bevægelsens tværvidenskabelige betydning for det enkelte menneskes udvikling og læring.

Idræt omhandler kroppens og bevægelsens tværvidenskabelige betydning for det enkelte menneskes udvikling og læring. Idræt Idræt omhandler kroppens og bevægelsens tværvidenskabelige betydning for det enkelte menneskes udvikling og læring. Indhold Kompetenceområder... 1 Modul 1: Idrætsfagets basis, kultur og værdier...

Læs mere

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler

Læs mere

Bilag 1: Lærernes grundfaglighed og intromodulet

Bilag 1: Lærernes grundfaglighed og intromodulet Bilag 1: Lærernes grundfaglighed og intromodulet Modulbeskrivelse intromodulet... 2 Intromodul: At blive og at være lærer... 2 Modulbeskrivelser lærernes grundfaglighed... 7 Præambel... 7 MODUL 1: Dannelse

Læs mere

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler

Læs mere

Modulbeskrivelser 2015

Modulbeskrivelser 2015 Modulbeskrivelser 2015 Indhold Modulbeskrivelser 2015... 1 Lærerens grundfaglighed... 3 Præambel...3 Modul 1: Elevens læring og udvikling...3 Modul 2: Almen undervisningskompetence...4 Modul 3: Dannelse

Læs mere

VIA Læreruddannelse Studieordning

VIA Læreruddannelse Studieordning Find vejen frem VIA University College 1. august 2017 VIA Læreruddannelse Studieordning VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen Aarhus Del 3: Fag og moduler Denne studieordning består af en institutionsdel,

Læs mere

Billedkunst. Kompetenceområder

Billedkunst. Kompetenceområder Billedkunst Billedkunst omhandler undervisnings- og læringsprocesser i folkeskolens billedkunstfag samt det æstetiske læringspotentiale til at udvikle og kvalificere læringssituationer i tværfaglige og

Læs mere

Vejledning til kompetencemålsprøve. - For studerende

Vejledning til kompetencemålsprøve. - For studerende Vejledning til kompetencemålsprøve - For studerende Kompetencemålsprøven Hvert praktikniveau afsluttes med en kompetencemålsprøve. På praktikniveau 1 og 3 er kompetencemålsprøven ekstern og på praktikniveau

Læs mere

Læreruddannelsen i Skive

Læreruddannelsen i Skive Indhold Undervisningsfag: Billedkunst... 1 Modul 1: Billedfaglige praksisformer... 1 Modul 2: Visuelt kulturprojekt... 3 Modul 3: Billedkunstfagets tilknytning til praksis... 5 Prøven i undervisningsfaget

Læs mere

HI 1: Dannelse, historiebevidsthed og historiebrug i historiefaget med afsæt i dansk historie

HI 1: Dannelse, historiebevidsthed og historiebrug i historiefaget med afsæt i dansk historie Indhold Undervisningsfag: HISTORIE... 1 HI 1: Dannelse, historiebevidsthed og historiebrug i historiefaget med afsæt i dansk historie... 1 HI 2: Undervisningsformer og læreprocesser i historie med afsæt

Læs mere

KR 1: Undervisningsemnet filosofi, herunder etik og ikke-religiøse livsanskuelser

KR 1: Undervisningsemnet filosofi, herunder etik og ikke-religiøse livsanskuelser Indhold Undervisningsfag: KRISTENDOMSKUNDSKAB/RELIGION... 1 KR 1: Undervisningsemnet filosofi, herunder etik og ikke-religiøse livsanskuelser... 1 KR 2: Undervisningsemnet kristendom... 4 KR 3: Islam og

Læs mere

VIA University College Læreruddannelsen i Aarhus. Modulbeskrivelser. Generel beskrivelse af modultyper side 4. Lærerens grundfaglighed side 6

VIA University College Læreruddannelsen i Aarhus. Modulbeskrivelser. Generel beskrivelse af modultyper side 4. Lærerens grundfaglighed side 6 Modulbeskrivelser Indhold Generel beskrivelse af modultyper side 4 Lærerens grundfaglighed side 6 Almen dannelse/klm Dannelse i den mangfoldige skole Pædagogik og lærerfaglighed Lærer i skolen Elevens

Læs mere

billedsproglige virkemidler, analoge og digitale produktions- og anvendelsesmetoder,

billedsproglige virkemidler, analoge og digitale produktions- og anvendelsesmetoder, Billedkunst Billedkunst omhandler undervisnings- og læringsprocesser i folkeskolens billedkunstfag samt det æstetiske læringspotentiale til at udvikle og kvalificere læringssituationer i tværfaglige og

Læs mere

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler

Læs mere

Kristendomskundskab/religion

Kristendomskundskab/religion Kristendomskundskab/religion Kristendomskundskab/religion omhandler religionsdidaktik og forskellig brug af religion, filosofi og etik, historisk og aktuelt, anskuet i dansk, europæisk og globalt perspektiv

Læs mere

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler

Læs mere

Modulbeskrivelser 2017

Modulbeskrivelser 2017 Modulbeskrivelser 2017 Indhold Modulbeskrivelser 2017... 1 Lærerens grundfaglighed... 3 Præambel... 3 Modul 1: Elevens læring og udvikling... 3 Modul 2: Almen undervisningskompetence... 5 Modul 3: Dannelse

Læs mere

Modulbeskrivelser 2017 opdateret

Modulbeskrivelser 2017 opdateret Modulbeskrivelser 2017 opdateret 14-03-2018 Indhold Modulbeskrivelser 2017... 1 opdateret 11-09-2017... 1 Lærerens grundfaglighed... 3 Præambel... 3 Modul 1: Elevens læring og udvikling... 3 Modul 2: Almen

Læs mere

Håndværk og design KiU modul 2

Håndværk og design KiU modul 2 Håndværk og design KiU modul 2 Modultype, sæt kryds: Basis, nationalt udarb.: Modulomfang: 10 ECTS Basis, lokalt udarb.: Særligt tilrettelagt modul X Modulbetegnelse (navn): Modul 2. Kompetencer i håndværk

Læs mere

Bilag 3: Praktik. Studieordning 2013-2014 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 10-03-2014

Bilag 3: Praktik. Studieordning 2013-2014 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 10-03-2014 Bilag 3: Praktik Modulbeskrivelser PRAKTIK... 2 PRAKTIKNIVEAU I... 2 PRAKTIKNIVEAU II... 3 OVERGANGSORDNING FOR STUDERENDE PÅ LÆRERUDDANNELSEN BORNHOLM. PRAKTIKNIVEAU II... 5 PRAKTIKNIVEAU III... 5 OVERGANGSORDNING

Læs mere

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler

Læs mere

Kompetencemål for Engelsk, klassetrin

Kompetencemål for Engelsk, klassetrin Kompetencemål for Engelsk, 4.-10. klassetrin Engelsk omhandler sproglige og interkulturelle kompetencer, læreprocesser samt fagdidaktisk og personlig udvikling i et dansk, flerkulturelt og internationalt

Læs mere

Modulbeskrivelser & Kompetencemålsprøver

Modulbeskrivelser & Kompetencemålsprøver Modulbeskrivelser & Kompetencemålsprøver Studieordning 2018/19 Studieordningens del 3 Modulbeskrivelser Obligatoriske elementer... 6 Lærerens grundfaglighed... 6 LGi1: Intromodul At være ambitiøs lærer(studerende)...

Læs mere

Vejledning til kompetencemålsprøven for studerende 2018/2019

Vejledning til kompetencemålsprøven for studerende 2018/2019 Københavns Professionshøjskole Vejledning til kompetencemålsprøven for studerende 2018/2019 Hvert praktikniveau afsluttes med en kompetencemålsprøve. På praktikniveau 1 og 3 er kompetencemålsprøven ekstern

Læs mere

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Tillæg til Studieordning 2019

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Tillæg til Studieordning 2019 VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Tillæg til Studieordning 2019 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse

Læs mere

Modulbeskrivelser 2016

Modulbeskrivelser 2016 Modulbeskrivelser 2016 Indhold Modulbeskrivelser 2016... 1 Lærerens grundfaglighed... 3 Præambel...3 Modul 1: Elevens læring og udvikling...3 Modul 2: Almen undervisningskompetence...4 Modul 3: Dannelse

Læs mere

DEL 3: Modulbeskrivelser

DEL 3: Modulbeskrivelser DEL 3: Modulbeskrivelser L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m Indhold OBLIGATORISKE MODULER... 5 Fagområdet LÆRERENS GRUNDFAGLIGHED... 5 KLM 1: Almen dannelse: Kristendomskundskab, livsoplysning

Læs mere

Historie Kompetenceområder Modul 1: Historiebrug, historiebevidsthed og dansk historie

Historie Kompetenceområder Modul 1: Historiebrug, historiebevidsthed og dansk historie Historie Historie beskæftiger sig med begrundet planlæggelse, gennemførelse og udvikling af undervisning i historie i fagopdelte og tværfaglige forløb, der sigter på at give eleverne forudsætninger for

Læs mere

Modulbeskrivelser & Kompetencemålsprøver

Modulbeskrivelser & Kompetencemålsprøver Modulbeskrivelser & Kompetencemålsprøver Studieordning 2016/17 Studieordningens del 3 Modulbeskrivelser Obligatoriske elementer... 6 Lærerens grundfaglighed... 6 Almen dannelse/klm... 6 LG1: Dannelse i

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA2: At gennemføre et bachelorprojekt... 3 Krav til udformning af professionsbachelorprojektet...

Læs mere

Idræt omhandler kroppens og bevægelsens tværvidenskabelige betydning for det enkelte menneskes udvikling og læring.

Idræt omhandler kroppens og bevægelsens tværvidenskabelige betydning for det enkelte menneskes udvikling og læring. Indhold Undervisningsfag: IDRÆT... 1 Idræt omhandler kroppens og bevægelsens tværvidenskabelige betydning for det enkelte menneskes udvikling og læring.... 1 ID 1: Idrætsfagets basis, kultur og værdier...

Læs mere

Læreruddannelsen i Skive

Læreruddannelsen i Skive Indhold Undervisningsfag: KRISTENDOMSKUNDSKAB/RELIGION... 1 KR 1: Undervisningsemnet filosofi, herunder etik og ikke-religiøse livsanskuelser... 1 KR 2: Undervisningsemnet kristendom... 5 KR 3: Islam og

Læs mere

Vejledning om dataindsamlingsmetoder. praktikken. Læreruddannelsen

Vejledning om dataindsamlingsmetoder. praktikken. Læreruddannelsen Vejledning om dataindsamlingsmetoder i praktikken Læreruddannelsen 0 Professionshøjskolen Absalon / Vejledning om dataindsamlings-metoder i praktikken / Læreruddannelsen 2 / 8 Progression i praktikkens

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau II

Uddannelsesplan praktikniveau II Uddannelsesplan praktikniveau II For Skole Generelle oplysninger om skolen (kontaktoplysninger, adresse, værdigrundlag, etc.): I følge 13 (jf. bekendtgørelsen om uddannelse til professionsbachelor som

Læs mere

Indhold. Kristendomskundskab/religion

Indhold. Kristendomskundskab/religion Kristendomskundskab/religion Kristendomskundskab/religion omhandler religionsdidaktik og forskellig brug af religion, filosofi og etik, historisk og aktuelt, anskuet i dansk, europæisk og globalt perspektiv

Læs mere

Vejledning om undervisningsplan i faget praktik

Vejledning om undervisningsplan i faget praktik Læreruddannelsen Vejledning om undervisningsplan i faget praktik 2 / 10 Niveau 1 Kompetenceområde 1: Didaktik Didaktik omhandler målsætning, planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af undervisning.

Læs mere

DEL 3: Modulbeskrivelser

DEL 3: Modulbeskrivelser DEL 3: Modulbeskrivelser L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m Indhold OBLIGATORISKE MODULER... 5 Fagområdet LÆRERENS GRUNDFAGLIGHED... 5 Dannelse i den mangfoldige skole... 5 PL 1: Lærer

Læs mere

Læreplan Identitet og medborgerskab

Læreplan Identitet og medborgerskab Læreplan Identitet og medborgerskab 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Identitet og medborgerskab er et dannelsesfag. Faget giver eleverne kompetencer til selvstændigt, at kunne medvirke som aktive medborgere

Læs mere

Uddannelsesplan for praktikstuderende på Køge Lille Skole

Uddannelsesplan for praktikstuderende på Køge Lille Skole En skole for livet Uddannelsesplan for praktikstuderende på Køge Lille Skole Uddannelsesplanen giver en kort beskrivelse af, hvordan vi på KLS arbejder med at uddanne den lærerstuderende. Se BEK nr 593

Læs mere

Uddannelsesplan Houlkærskole

Uddannelsesplan Houlkærskole VIA Læreruddannelsen Skive Dalgas Allé 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 Kvalitetskrav til praktikskolen Uddannelsesplan Houlkærskole kolen Læreruddannelsen er ifølge 13.1 jf. bekendtgørelsen om uddannelse til

Læs mere

Pædagoguddannelsen. Studieåret 2015/2016. Studieordning. Fællesdel

Pædagoguddannelsen. Studieåret 2015/2016. Studieordning. Fællesdel Pædagoguddannelsen Studieåret 2015/2016 Studieordning Fællesdel Studieordningens nationale del Indholdsfortegnelse 1. Prøver i grundfagligheden... 2 1.1. Prøve: Grundfaglighedens kompetencemål 1 (GK1)...

Læs mere

Læreruddannelsen ved Professionshøjskolen Metropol Del 2: Modulbeskrivelser & kompetencemålsprøver

Læreruddannelsen ved Professionshøjskolen Metropol Del 2: Modulbeskrivelser & kompetencemålsprøver Læreruddannelsen ved Professionshøjskolen Metropol Del 2: Modulbeskrivelser & kompetencemålsprøver Modulbeskrivelser Obligatoriske elementer... 6 Lærerens grundfaglighed... 6 Almen dannelse/klm... 6 LG1:

Læs mere

PRAKTIKPLAN FOR ØSTERHÅBSKOLEN Skoleåret Resumé Uddannelsesplan for Østerhåbskolens overordnede principper for praktik.

PRAKTIKPLAN FOR ØSTERHÅBSKOLEN Skoleåret Resumé Uddannelsesplan for Østerhåbskolens overordnede principper for praktik. PRAKTIKPLAN FOR ØSTERHÅBSKOLEN Skoleåret 2018-2019 Resumé Uddannelsesplan for Østerhåbskolens overordnede principper for praktik. Indhold Velkommen til din/jeres praktik på Østerhåbskolen... 2 Beskrivelse

Læs mere

VIA University College Læreruddannelsen i Aarhus. Prøven i praktik

VIA University College Læreruddannelsen i Aarhus. Prøven i praktik VIA University College Læreruddannelsen i Aarhus Prøven i praktik 1 I nærværende hæfte har vi forsøgt at samle den information om prøven i praktik, som man har brug for som studerende, praktiklærer og

Læs mere

Retningslinjer for kompetencemålsprøven i praktik 2017

Retningslinjer for kompetencemålsprøven i praktik 2017 Retningslinjer for kompetencemålsprøven i praktik 2017 For praktiklærere og UC-undervisere Indholdsfortegnelse Forord... 2 Nationale fælles bestemmelser Praktikprøven... 2 Praktikopgaven... 3 Eksaminatorernes

Læs mere

Modulbeskrivelse. Læringsmål Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering

Modulbeskrivelse. Læringsmål Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering Modulbeskrivelse Modul i den Sundhedsfaglige Diplomuddannelse: Udbudssted Omfang i credits (ECTS) KLINISK VEJLEDER I SUNDHEDSFAGLIGE PROFESSIONSUDDANNELSER Vejle 10 ECTS Modulet retter sig specifikt mod

Læs mere

Læreruddannelsen i Silkeborg Gældende fra 1. august 2014. Modulbeskrivelser

Læreruddannelsen i Silkeborg Gældende fra 1. august 2014. Modulbeskrivelser Modulbeskrivelser Indhold Lærerens grundfaglighed, herunder Pædagogik og lærerfaglighed og Almen dannelse/klm... 4 Almendannelse/KLM... 4 Elevens læring og udvikling... 5 Lærer i skolen... 8 Undervisning

Læs mere

DEL 3: Modulbeskrivelser. Indhold. L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m

DEL 3: Modulbeskrivelser. Indhold. L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m DEL 3: Modulbeskrivelser Indhold OBLIGATORISKE MODULER... 4 Fagområdet LÆRERENS GRUNDFAGLIGHED... 4 Almen dannelse: Kristendomskundskab, livsoplysning og medborgerskab... 4 Lærer i skolen... 7 Undervisningskendskab

Læs mere

11.12 Specialpædagogik

11.12 Specialpædagogik 11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under

Læs mere

Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet

Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet FAGBESKRIVELSE Praktik Bilag 1 Praktik Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet Fagets identitet Faget praktik har en grundlæggende betydning

Læs mere

VIA University College Læreruddannelsen i Aarhus. Modulbeskrivelser. Generel beskrivelse af modultype side 4. Lærerens grundfaglighed side 5

VIA University College Læreruddannelsen i Aarhus. Modulbeskrivelser. Generel beskrivelse af modultype side 4. Lærerens grundfaglighed side 5 Modulbeskrivelser Indhold Generel beskrivelse af modultype side 4 Lærerens grundfaglighed side 5 Almen dannelse/klm Dannelse i den mangfoldige skole Pædagogik og lærerfaglighed Lærer i skolen Elevens faglige,

Læs mere

L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m. Undervisningsfag: TYSK. TY 1: Interkulturel kommunikation

L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m. Undervisningsfag: TYSK. TY 1: Interkulturel kommunikation Indhold Undervisningsfag: TYSK... 1 TY 1: Interkulturel kommunikation... 1 TY 2: Sprogundervisning og læreprocesser i tysk som fremmedsprog... 4 TY 3: Tyskundervisning i praksis... 7 Prøven i undervisningsfaget

Læs mere

Uddannelsesplan for Ladegårdsskolen

Uddannelsesplan for Ladegårdsskolen Uddannelsesplan for Ladegårdsskolen Uddannelsesplanen skal give en kort beskrivelse af, hvordan praktikskolen arbejder med at uddanne den lærerstuderende. Se BEK nr. 1068 af 08/09/2015: 13 stk. 2 Praktikskolen

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau I for Skole

Uddannelsesplan praktikniveau I for Skole Uddannelsesplan praktikniveau I for Skole Generelle oplysninger om skolen (kontaktoplysninger, adresse, værdigrundlag, etc.): I følge 13 (jf. bekendtgørelsen om uddannelse til professionsbachelor som lærer

Læs mere

Modulbeskrivelser. Indhold

Modulbeskrivelser. Indhold Modulbeskrivelser Indhold Lærerens grundfaglighed, herunder Pædagogik og lærerfaglighed og Almen dannelse/klm... 4 Almendannelse/KLM... 4 Elevens læring og udvikling... 5 Lærer i skolen... 9 Undervisning

Læs mere

Læreruddannelsen i Skive

Læreruddannelsen i Skive Indhold Undervisningsfag: Håndværk og design... 1 Modul 1: Håndværk, læring og design... 1 Modul 2: Design, kultur og didaktik... 3 Modul 3: Innovation, æstetik og praktisk kundskab... 5 Prøven i undervisningsfaget

Læs mere

INDLEDNING. Undervisningskendskab et kompetenceområde og en bog. Kompetencemål som udgangspunkt

INDLEDNING. Undervisningskendskab et kompetenceområde og en bog. Kompetencemål som udgangspunkt INDLEDNING Undervisningskendskab et kompetenceområde og en bog Denne bog er tænkt som en introduktion og et arbejdsredskab til brug i kompetenceområdet undervisningskendskab i læreruddannelsen. Kompetenceområdets

Læs mere

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2019

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2019 VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2019 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler

Læs mere

Hvordan sikrer skolen, at den studerende kan opfylde kompetencemålene?

Hvordan sikrer skolen, at den studerende kan opfylde kompetencemålene? Hvordan sikrer skolen, at den studerende kan opfylde kompetencemålene? Praktikniveau 1 Kompetenceområde 1: Didaktik omhandler målsætning, planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af Hvordan

Læs mere

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler

Læs mere

UC SYD, Læreruddannelsen Studieordning , Del 3. Indhold

UC SYD, Læreruddannelsen Studieordning , Del 3. Indhold Indhold Forord... 5 Moduler i Lærerens grundfaglighed... 6 Almen dannelse og undervisning (Haderslev) xxx... 6 Almen undervisningskompetence 73600-b... 8 Dannelse i den mangfoldige skole 73600-a... 9 Elevens

Læs mere

Læreruddannelsen i Skive

Læreruddannelsen i Skive Indhold Undervisningsfag: Håndværk og design... 1 Modul 1: Håndværk, læring og design... 1 Modul 2: Design, kultur og didaktik... 3 Modul 3: Innovation, æstetik og praktisk kundskab... 5 Prøven i undervisningsfaget

Læs mere

UDDANNELSESPLAN Peder Lykke Skolen. Skoleåret 2016/17

UDDANNELSESPLAN Peder Lykke Skolen. Skoleåret 2016/17 UDDANNELSESPLAN Peder Lykke Skolen Skoleåret 2016/17 Uddannelsesplaner for praktiksamarbejde Praktiske oplysninger Praktikansvarlig: Ole Mørk Olmoer@buf.kk.dk Praktikkoordinator: Pia Linder Petersen ppbella07@yahoo.dk

Læs mere

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Tillæg til Studieordning 2019

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Tillæg til Studieordning 2019 VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Tillæg til Studieordning 2019 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse

Læs mere

Høng Skoles uddannelsesplan

Høng Skoles uddannelsesplan Høng Skoles uddannelsesplan Uddannelsesplanen skal give en kort beskrivelse af, hvordan praktikskolen arbejder med at uddanne den lærerstuderende. Se BEK nr. 1068 af 08/09/2015: 13 stk. 2 Praktikskolen

Læs mere

Læreruddannelsen i Skive

Læreruddannelsen i Skive Indhold Undervisningsfag: Samfundsfag... 1 Modul 1: Undervisning i politik, magt og demokrati i Danmark og i verden... 1 Modul 2: Undervisning i sociologi, sociale og kulturelle forhold - i Danmark og

Læs mere

Uddannelsesplan Eskilstrup Børne- og skolefællesskab

Uddannelsesplan Eskilstrup Børne- og skolefællesskab Uddannelsesplan Eskilstrup Børne- og skolefællesskab Denne beskrivelse danner grundlaget for, hvordan Eskilstrup Børne og skolefælleskab arbejder med at uddanne lærerstuderende jf. BEK nr. 1068 af 08/09/2015:

Læs mere

Bramsnæsvigskolen. 2017/2018 Bramsnæsvigskolen. Lars Rosenberg, Vibeke Hesselholdt Larsen BRAMSNÆSVIGSKOLEN, LEJRE.

Bramsnæsvigskolen. 2017/2018 Bramsnæsvigskolen. Lars Rosenberg, Vibeke Hesselholdt Larsen BRAMSNÆSVIGSKOLEN, LEJRE. 2017/2018 Bramsnæsvigskolen Lars Rosenberg, Vibeke Hesselholdt Larsen BRAMSNÆSVIGSKOLEN, LEJRE. Præsentation af praktikskolen; Bramsnæsvigskolen www.bramsnaesvigskolen.dk 410 elever, 50 ansatte, 2 spor

Læs mere

Uddannelsesplan Nordre Skole

Uddannelsesplan Nordre Skole Læreruddannelsen Skive Dalgas Allé - 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 Uddannelsesplan Nordre Skole Kvalitetskrav til praktikskolen Læreruddannelsen er ifølge 13.1 jf. bekendtgørelsen om uddannelse til professionsbachelor

Læs mere

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler

Læs mere

Praktikskolens uddannelsesplan for. Praktikskole: Læreruddannelsen i UCL Odense & Jelling

Praktikskolens uddannelsesplan for. Praktikskole: Læreruddannelsen i UCL Odense & Jelling Praktikskolens uddannelsesplan for praktik på 2. årgang 1. praktikniveau Praktikskole: Læreruddannelsen i UCL Odense & Jelling I følge 13 (jf. bekendtgørelsen om uddannelse til professionsbachelor som

Læs mere

Søgårdsskolens målgruppe er bred og rummer elever med særlige behov, hvor elevernes ressourcer og udfordringer kommer til udtryk på forskellig vis.

Søgårdsskolens målgruppe er bred og rummer elever med særlige behov, hvor elevernes ressourcer og udfordringer kommer til udtryk på forskellig vis. UDDANNELSESPLAN 1. Søgårdsskolen som uddannelsessted Søgårdsskolen er Gentofte kommunes specialskole for elever med særlige behov. Søgårdsskolen har nuværende 152 elever, hvoraf de 11 elever går i kompetencecenteret

Læs mere

Allerslev Skole uddannelsesplan

Allerslev Skole uddannelsesplan Allerslev Skole uddannelsesplan Uddannelsesplanen skal give en kort beskrivelse af, hvordan praktikskolen arbejder med at uddanne den lærerstuderende. BEK nr. 1068 af 08/09/2015: 13 stk. 2 Praktikskolen

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau III

Uddannelsesplan praktikniveau III Uddannelsesplan praktikniveau III For Skole Generelle oplysninger om skolen (kontaktoplysninger, adresse, værdigrundlag, etc.): I følge 13 (jf. bekendtgørelsen om uddannelse til professionsbachelor som

Læs mere

Praktikskolens uddannelsesplan

Praktikskolens uddannelsesplan Praktikskolens uddannelsesplan Uddannelsesplanen skal give en kort beskrivelse af, hvordan praktikskolen arbejder med at uddanne den lærerstuderende. Se BEK nr. 1068 af 08/09/2015: 13 stk. 2 Praktikskolen

Læs mere

Modulbeskrivelse for rekvireret modul for Københavns Kommune, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen:

Modulbeskrivelse for rekvireret modul for Københavns Kommune, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen: Modulbeskrivelse for rekvireret modul for Københavns Kommune, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen: Palliativ indsats symptomlindring og evidensbaseret praksis (målrettet fysioterapeuter og ergoterapeuter)

Læs mere

Nationale moduler i pædagoguddannelsen

Nationale moduler i pædagoguddannelsen 11. april. 2014 Nationale moduler i pædagoguddannelsen Godkendt af ekspertgruppen på møde den 11. april 2014 Køn, seksualitet og mangfoldighed Pædagogens grundfaglighed Modulet indeholder forskellige diskurser

Læs mere