DEL 3: Modulbeskrivelser. Indhold. L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m

Transkript

1 DEL 3: Modulbeskrivelser Indhold OBLIGATORISKE MODULER... 4 Fagområdet LÆRERENS GRUNDFAGLIGHED... 4 Almen dannelse: Kristendomskundskab, livsoplysning og medborgerskab... 4 Lærer i skolen... 7 Undervisningskendskab og -kompetencer, herunder almen didaktik og it som pædagogisk redskab... 9 Elevens læring og udvikling Specialpædagogiske perspektiver Undervisning af tosprogede elever i den almindelige undervisning VALGMODULER Undervisningsfag: BILLEDKUNST Billedfaglige praksisformer Visuelt kulturprojekt Billedkunst fordybelse, differentiering og tværfaglige relationer Undervisningsfag: BIOLOGI Levende organismer og økologiske sammenhænge elevers undersøgende og praktiske arbejde Evolution, genetik og bioteknologi fra hverdagsforståelse til naturfaglig forståelse Menneske, sundhed, natur og miljø udvikling af elevernes handlekompetence Undervisningsfag: DANSK Fiktionslæsning og mundtlighed ( klasse) Læsning og skrivning af ikke-fiktive tekster i forskellige modaliteter ( klasse) Skriftsprogstilegnelse (1.-6. klasse) Sprog og genrer (1.-6. klasse) Literacy (4.-10.klasse) Multimodale tekster (4.-10.klasse) Undervisningsfag: ENGELSK Sprog og sprogbrug Processer i sprogtilegnelse og kommunikative færdigheder Interkulturel kompetence i sprogundervisning Undervisningsfag: FYSIK/KEMI Fysikkens og kemiens verden

2 Udvikling af naturvidenskabelig erkendelse Fysik/kemi i anvendelse Undervisningsfag: GEOGRAFI Geografi - en verden i forandring Geografi - den nære omverden Det lokale i det globale Undervisningsfag: HISTORIE Dannelse, historiebevidsthed og historiebrug i historiefaget med afsæt i dansk historie Undervisningsformer og læreprocesser i historie med afsæt i europæisk og/eller verdenshistorie Den historiske fortælling og kulturmøder i historien Undervisningsfag: IDRÆT Idrætsfagets basis Alsidig idrætspraksis læring, udvikling og fysisk træning Idræt, kultur og faglig innovation Undervisningsfag: KRISTENDOMSKUNDSKAB/RELIGION Undervisningsemnet filosofi, herunder etik og ikke-religiøse livsanskuelser Undervisningsemnet kristendom Islam og andre religioner Undervisningsfag: MATEMATIK Matematiklæring, tal og regneprocesser (1.-6. klasse) Matematiklæring, tal og algebra ( klasse) Matematikundervisning og geometri (1.-6. klasse) Matematikundervisning og geometri ( klasse) Matematik og evaluering, sandsynlighed og statistik (1.-6. klasse) Matematik og evaluering, statistik og sandsynlighed ( klasse) Samarbejde om matematik, variable og funktioner (1.-6. klasse) Samarbejde om matematik, variable og funktioner ( klasse) Undervisningsfag: MUSIK Musikalske udtryksformer i undervisning og læring Musikledelse, musikalsk læring og undervisningsmetodik Musiklære og kreative processer Undervisningsfag: NATUR/TEKNIK Natur/teknik i indskolingen

3 Natur/teknik på mellemtrinnet Hvad træet fortæller naturvidenskab og teknologi omsat til eksemplarisk læring i børnehøjde Undervisningsfag: SAMFUNDSFAG Undervisning i politik, magt og demokrati i Danmark og i verden Undervisning i sociologi, sociale og kulturelle forhold i Danmark og verden. Samfundsfaglige undersøgelsesmetoder Undervisning i velfærd, national- og privatøkonomi, med fokus på aktuelle økonomiske problemstillinger i Danmark og verden Undervisningsfag: TYSK Interkulturel kommunikation Sprogundervisning og læreprocesser i tysk som fremmedsprog Tyskundervisning i praksis PRAKTIK Praktik modul Evalueringskriterier i modul Praktik modul Evalueringskriterier i modul Praktik modul Evalueringskriterier i modul BACHELORPROJEKTET

4 OBLIGATORISKE MODULER L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m Fagområdet LÆRERENS GRUNDFAGLIGHED Almen dannelse: Kristendomskundskab, livsoplysning og medborgerskab Modultype Basis, nationalt udarbejdet X Modulomfang 10 ECTS Modulbetegnelse Almen dannelse: Kristendomskundskab, livsoplysning og medborgerskab Kort beskrivelse af modulet Modulet introducerer til analyser af folkeskolens formål, demokrati og medborgerskab i et idéhistorisk, dannelsesteoretisk og professionsetisk perspektiv. Centralt i modulet står den studerendes arbejde med at forholde sig til skolens værdier og relatere dem til lærerprofessionen med respekt for den kulturelle og religiøse mangfoldighed, der aktuelt præger skolen og samfundet. Modulsprog Dansk Modulet godkendes til følgende fag Modulet godkendes til hovedområdet Almen Dannelse under Lærernes Grundfaglighed. Fagområder, som modulet knytter sig til Modulet er en del af lærernes grundfaglighed med anknytning til undervisningsfag, praktik og bachelorprojekt. Modulets vidensgrundlag Centralt i modulet står filosofi, idéhistorie, dannelsesteori og religionsvidenskab. Modulet befinder sig i spændingsfeltet mellem forskellige teoridannelser inden for modulets videns- og færdighedsmål. Modulet bygger på national og international forsknings- og udviklingsviden om dannelse, demokrati og medborgerskab, professionsetik og religions- og kulturmøder. Modulets relation til praksis I forbindelse med studiet af modulets kompetenceområder, foretager den studerende en undersøgelse i skolen af betingelser og muligheder i relation til realiseringen af udvalgte færdighedsmål i modulet. Undersøgelsen retter sig mod dilemmaer, der knytter sig til de etiske, politiske, demokratiske og religiøse udfordringer i skolen, herunder især dilemmaer, der knytter sig til enten undervisningen, forældresamarbejdet eller skolen som en samfundsmæssig institution. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kristendomskundskab, livsoplysning og medborgerskab Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan forholde sig nuanceret og reflekteret til etiske, politiske, demokratiske og religiøse udfordringer, som er forbundet med undervisning, forældresamarbejde og skole i et globaliseret samfund. Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan den idéhistoriske og pædagogisk filosofiske baggrund for begreber som tolerance, myndighed, lighed, frihed og solidaritet i forbindelse med mangfoldighed og inklusion i skolen forskellige former for borgerskab, medborgerskab og verdensborgerskab i idéhistorisk, historisk og organisere inkluderende undervisning i spændingsfeltet mellem individ og fællesskab udvikle sammenhængen mellem skolens medborgerskabs- og kulturelle dannelsesopgave 4

5 aktuelt perspektiv menneskerettigheder, børns rettigheder og idéhistoriske baggrund for rettighedstænkningen herunder relationer mellem menneskerettigheder, religion og demokrati ritualer og eksistenstolkning i udvalgte filosofiske og religiøse traditioner L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m begrundet foreslå organisering af undervisning, forældre- og kollegasamarbejde og skolekultur, der bygger på åndsfrihed, ligeværd og demokratisk dannelse organisere professionelt samarbejde omkring komplekse etiske og religiøse udfordringer i skolen livsoplysning, etiske traditioner og deres idéhistoriske baggrund anvende forskellige typer af etisk argumentation forholdet mellem religion, kultur og politik evangelisk-luthersk kristendom og andre livsanskuelser, håndtere religiøse og kulturelle forhold i skolens typer af sekularisme og deres tradition og dagligdag konsekvenser for skolens dagligdag kristendom, jødedom, islam og andre livsanskuelser i aktuel kontekst kring i forskellige religioner og livssyn gå i dialog med elever og forældre med foran- kristendommens fortællinger, grundbegreber og vurdere sammenhænge og brydninger mellem virkningshistorie i sammenhæng med forskellige kristendom, sekularisering og skole i historisk og perioders menneske- og dannelsessyn aktuel belysning Arbejdsformer i modulet Modulet er et studieforløb med afsæt i en studieplan, studiematerialer, læreroplæg, dialog og undersøgelser i skolen. Det vejledende tidsforbrug for de studerende til studieaktiviteterne i modulet, jf. studieaktivitetsmodellen, fordeler sig på følgende måde: Kategori 1: 50 timer Kategori 2: 95 timer Kategori 3: 90 timer Kategori 4: 15 timer Evaluering af modulet, herunder kriterier for at gennemføre Den studerende skal opfylde følgende kriterier for at gennemføre modulet: Deltagelse i studiegruppearbejde. Grupperne nedfælder selv kriterierne for deltagelse i samarbejde med læreren, som skriver kriterierne ind i holdets årsplan. Fremlæggelse af to studieprodukter, der dækker modulets kompetencemål. Opgaverne udarbejdes i grupper. Kriterier for indhold i studieprodukterne: Anvendelse af selvvalgt litteratur (min. 5 kilder, som både omfatter fagligt stof og debatartikler). Analyse af faglig tekst Begrundet anvendelse af teori Vurdering af kilders faglighed og videnskabelighed Didaktiske overvejelser ift. skolen og egen lærerpraksis I mindst et af studieprodukterne foretager de studerende en undersøgelse i skolen med relation til fagets færdighedsmål Kriterier for form i studieprodukterne: Fremlæggelsen skal engagere holdet i en filosofisk dialog om et dilemma, der afspejler fagets kompetencemål. Evalueringen foretages af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets videns- og færdighedsmål. 5

6 Evalueringsresultatet meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. 6

7 Lærer i skolen Modultype Basis, lokalt udarbejdet X Modulomfang 10 ECTS Modulbetegnelse Lærer i skolen Kort beskrivelse af modulet Modulet introducerer til læreruddannelsens professionsperspektiv. I modulet arbejdes der med skolens og lærerens opgaver i et dannelses- og samfundsperspektiv. Omdrejningspunktet i modulet er konkrete, lærerfaglige udfordringer og problemstillinger i skolen samt betingelser og muligheder for varetagelsen af skolens og lærerens opgaver med afsæt i juridiske, pædagogiske og sociologiske perspektiver. Modulsprog Dansk Modulet godkendes til følgende fag Pædagogik og lærerfaglighed Fagområder, som modulet knytter sig til Modulet knytter sig til fagområderne Lærerens grundfaglighed og professionsbachelorprojektet Modulets vidensgrundlag Modulet bygger på empiri og teori om skolens og lærerens opgaver. Empirien udgøres dels af nationale og internationale forskningsresultater og dels af de studerendes egne empiriske undersøgelser. Modulets teori hentes fra psykologi, pædagogik, didaktik, sociologi og filosofi. Modulets relation til praksis Skole- og undervisningspraksis udgør konteksten for de studerendes empiriske undersøgelser i modulet. De studerendes introduktion til og anvendelse af undersøgelsesmetoder er således bærende for studiet af modulets indhold. Kompetenceområder, som indgår i modulet Undervisningskendskab og kompetencer, herunder almen didaktik og it som pædagogisk redskab Elevens læring og udvikling Almen dannelse: Kristendomskundskab, livsoplysning og medborgerskab Bachelorprojektet Kompetencemål, som indgår i modulet Fra fagområdet Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan Undervisningskendskab Elevens læring og udvikling skolens juridiske, sociale og kulturelle grundlag og rammer, læreplaner, læreplanteori, læreplanudformning, undervisningsplanlægning samt undervisningsteori og didaktiske positioner elevers læring og om virksomme faktorer i læringsmiljøet planlægge undervisning for både klassen og den enkelte elev udvikle læringsrum for elever og grupper under hensyntagen til samspillet med elevernes forudsætninger og de virksomme faktorer i læringsmiljøet 7

8 Undervisningskendskab Undervisningskendskab Almen dannelse: Klm Bachelorprojektet klasseledelse, lærerens handlemåde, relationer i undervisningen og undervisningens etik det professionelle grundlag for kommunikation, kollegialt samarbejde, forældresamarbejde, tværprofessionalitet og skoleudvikling den idéhistoriske og pædagogisk filosofiske baggrund for begreber som tolerance, myndighed, lighed, frihed og solidaritet i forbindelse med mangfoldighed og inklusion i skolen professionsfaglig viden vedrørende L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m lede undervisning under hensyntagen til lærerens intentioner og den givne kontekst udvikle samarbejde med kolleger, skolens ressourcepersoner, forældre og elever om undervisningen og udvikling af undervisning organisere inkluderende undervisning i spændingsfeltet mellem individ og fællesskab analysere centrale og aktuelle problemstillinger vedrørende skole og undervisning skole og undervisning Arbejdsformer i modulet Modulet former sig som et undervisningsforløb med et sideløbende projektforløb. De studerende arbejder i studiegrupper med et projekt, der indbefatter en undersøgelse af skole- og undervisningspraksis inden for et nærmere defineret undersøgelsesperspektiv. De studerende registrerer, samler og organiserer resultaterne af studie- og undersøgelsesaktiviteterne i deres e-portefolio og formidler løbende resultaterne af deres undersøgelser. Den samlede undersøgelse, herunder beskrivelse, analyse, fortolkning, vurdering og diskussion af projektets problemfelt, formidles i en projektrapport. Undervisningen og vejledning i modulets videns- og færdighedsområder udgør grundlaget for de studerendes gennemførelse af projektforløbet. I projektrapporten indgår blandt andet resultater af de studerendes empiriske undersøgelser, som analyseres i udvalgte og begrundede, faglige analyseperspektiver fra modulets kompetenceområder. Det vejledende tidsforbrug for de studerende til studieaktiviteterne i modulet, jf. studieaktivitetsmodellen, fordeler sig på følgende måde: Kategori 1: 45 timer Kategori 2: 90 timer Kategori 3: 95 timer Kategori 4: 15 timer Evaluering af modulet, herunder kriterier for at bestå Den studerende afleverer en projektrapport ved modulets afslutning. Projektrapportens indhold formidles til modulets studerende og undervisere i form af en fremlæggelse. Evalueringen foretages af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets videns- og færdighedsmål. Der foretages en samlet evaluering af projektrapporten og af formidlingen. De specifikke kriterier fastlægges af underviserne i modulet. Evalueringsresultatet meddeles den studerende som bestået/ikke bestået. 8

9 Undervisningskendskab og -kompetencer, herunder almen didaktik og it som pædagogisk redskab Modultype Basis, nationalt udarbejdet X Modulomfang 10 ECTS Modulbetegnelse Undervisningskendskab og -kompetencer, herunder almen didaktik og it som pædagogisk redskab. Kort beskrivelse af modulet Modulet introducerer til planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning. Modulet har fokus på didaktisk analyse, refleksion og handlen samt udvikling af undervisning. Modulet indeholder følgende fire temaer: Planlægning af undervisning Organisering og arbejdsformer Evaluering Entreprenørskab og dannelse Modulsprog Dansk Modulet godkendes til følgende fag Modulet godkendes i hovedområdet Pædagogik og Lærerfaglighed inden for Lærernes Grundfaglighed. Fagområder, som modulet knytter sig til Modulet er en del af lærernes grundfaglighed og kan knytte an til uddannelsens undervisningsfag, praktik og bachelorprojekt. Modulets vidensgrundlag Centralt i modulet står den almene didaktik og pædagogik, som bygger på national og international forsknings- og udviklingsviden om undervisningens tilrettelæggelse, elevernes dannelse og læreren som reflekterende didaktiker. Modulet er forankret i forskellige teoridannelser inden for modulets videns- og færdighedsmål. Modulets relation til praksis Modulets kompetencemål er centrale som grundlag for de studerendes Teaching Lab-studieaktiviteter. Desuden fungerer modulets videns- og færdighedsmål som basis for de studerendes forberedelse, gennemførelse og evaluering af forløbene i deres undervisningsfag i praktikken. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 2: Undervisningskendskab Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i folkeskolen. Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan skolens juridiske, sociale og kulturelle grundlag læreplaner, læreplanteori, læreplanudformning, undervisningsplanlægning samt undervisningsteori og didaktiske positioner undervisningsdifferentiering undervisningsmetoders samt analoge og digitale læremidlers praktiske anvendelighed i forhold til elevforudsætninger, undervisningens etik, formål planlægge undervisning for både klassen og den enkelte elev differentiere undervisningen i henhold til elevernes forudsætninger og potentialer anvende et bredt repertoire af undervisningsmetoder og relevante læremidler 9

10 og indhold forskellige former for evaluering for læring, af læring og undervisning, deres muligheder og begrænsninger samt betydningen af feedbackprocesser kreativitet, innovation og entreprenørskab i relation til elevens dannelse og lærerens professionelle udvikling L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m evaluere (elevers) læringsudbytte, læringsmiljø og undervisning og anvende resultaterne som grundlag for videre undervisningsplanlægning og udvikling af undervisning planlægge, gennemføre og udvikle undervisning, som udvikler elevernes fantasi, innovative og entreprenante kompetencer samt styrker deres lyst til at lære og motivation for at handle Arbejdsformer i modulet Modulet er et studieforløb med afsæt i en studieplan, studiematerialer, læreroplæg, dialog og empiriske undersøgelser. De empiriske undersøgelser har primært karakter af observation af undervisning ud fra fastlagte observationsmetoder og opmærksomhedsfelter. De studerende samler løbende resultaterne af deres empiriske undersøgelser (observationer) samt undervisningsplaner fra Teaching Lab og praktik i deres e-portfolio. Det vejledende tidsforbrug for de studerende til studieaktiviteterne i modulet, jf. studieaktivitetsmodellen, fordeler sig på følgende måde: Kategori 1: 45 timer Kategori 2: 95 timer Kategori 3: 90 timer Kategori 4: 15 timer Evaluering af modulet, herunder kriterier for at gennemføre De studerende afleverer gruppevis en rapport ved modulets afslutning. Rapporten tager udgangspunkt i indholdet i de studerendes e-portfolio. I rapporten indgår en analyse og fortolkning af resultaterne af de studerendes empiriske undersøgelser (observationer) i et didaktisk perspektiv, forankret i forholdet mellem undervisning og læring en evaluering af et udvalgt undervisningsforløb fra praktikken ud fra samme perspektiv en fortolkning af ovenstående analyse som grundlag for overvejelser over udvikling af egen undervisning. Rapportens indhold formidles til medstuderende og underviser(e) i form af en fremlæggelse. Der foretages en samlet evaluering af rapporten og af formidlingen. Evalueringen foretages af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets videns- og færdighedsmål. Evalueringsresultatet meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. 10

11 Elevens læring og udvikling Modultype Basis, nationalt udarbejdet X Modulomfang 10 ECTS Modulbetegnelse Elevens læring og udvikling. Kort beskrivelse af modulet Modulet har fokus på den lærende elev i et læringsfællesskab. Centralt står elevens læreprocesser og udvikling i en mangfoldig elevgruppe, hvor hver enkelt elev med sine personlige, sociale og kulturelle forudsætninger er en del af skolens fællesskab. Modulet indeholder følgende tre temaer: Elevers udvikling, socialisering og identitet Læring, læringsmiljø og læringsledelse Lærerens samspil og kommunikation med eleverne I modulet indgår metoder til systematisk observation og analyse af elevforudsætninger og elevdeltagelse. Modulsprog Dansk Modulet godkendes til følgende fag Modulet godkendes til hovedområdet Pædagogik og Lærerfaglighed inden for Lærerens Grundfaglighed. Fagområder, som modulet knytter sig til Modulet er en del af Lærerens Grundfaglighed og knytter an til uddannelsens undervisningsfag, praktik og bachelorprojekt. Modulets vidensgrundlag Centralt i modulet står den pædagogiske psykologi, som bygger på national og international forskningsog udviklingsviden om børn og unges læring og udvikling, socialt samspil og kommunikation og pædagogisk vejledning i skolen. Modulet er forankret i forskellige teoridannelser inden for modulets vidensog færdighedsmål. Modulets relation til praksis Skole- og undervisningspraksis udgør konteksten for de studerendes empiriske undersøgelser i modulet. De studerendes videreudvikling og anvendelse af undersøgelsesmetoder er således bærende for studiet af modulets indhold. Kompetenceområder, som indgår i modulet Elevens læring og udvikling Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan alene, og i samarbejde med andre, skabe fællesskaber, facilitere elevers læring og udvikling, lede læreprocesser, der tilgodeser udvikling af individuelle, sociale og kommunikative kompetencer samt konflikthåndtering i mangfoldige sociale sammenhænge. Vidensmål: Færdighedsmål: Den studerende har viden om Den studerende kan elevers sociale, emotionelle og kognitive observere, støtte og udfordre elevers sociale, udvikling herunder køn og motivation emotionelle og kognitive udvikling elevers læring om virksomme faktorer i udvikle læringsrum for elever og grupper under 11

12 læringsmiljøet klasse, lærings- og gruppeledelse pædagogisk vejledning, feedback og refleksionsformer samt professionslæring udviklingsstøttende relationer attribuering herunder viden om sociale problemer, konflikthåndtering og mobning L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m hensyntagen til samspillet med elevernes forudsætninger og de virksomme faktorer i læringsmiljøet facilitere interaktions- og læreprocesser, således at de er befordrende for elevens trivsel og udvikling anvende og begrunde forskellige vejledningsformer facilitere udviklingsstøttende relationer med særlig vægt på egen position som lærer anvende kommunikative rammesætninger og metoder, så konflikter, sociale problemer og mobning bliver udgangspunkt for positive reformuleringer Arbejdsformer i modulet Skole- og undervisningspraksis tilstræbes at udgøre konteksten for de studerendes studier af modulets kompetencemål. Arbejdet med modulets videns- og færdighedsmål foregår som udgangspunkt i studiegrupper. De to obligatoriske studieprodukter udarbejdes i studiegrupper. Det vejledende tidsforbrug for de studerende til studieaktiviteterne i modulet, jf. studieaktivitetsmodellen, fordeler sig på følgende måde: Kategori 1: 45 timer Kategori 2: 90 timer Kategori 3: 95 timer Kategori 4: 15 timer Evaluering af modulet, herunder kriterier for at gennemføre Med henblik på udvikling af den studerendes formidlingskompetence vægtes både den mundtlige og den skriftlige fremstilling. I løbet af modulet udarbejder den studerende således to studieprodukter, der på forskellig vis bearbejder væsentlige videns- og færdighedsmål: 1. En synopsisopgave med inddragelse af empiri fra praksis. 2. En afsluttende skriftlig opgave på maksimalt 10 normalsider. Kravene til de to studieprodukter formuleres af underviseren i modulet ved studieforløbets start. Indholdet i de to studieopgaver udgør grundlaget for den endelige vurdering af den studerendes gennemførelse af modulet.. Gennemførelse af modulet forudsætter at den studerende indfrier de til opgaverne stillede krav, herunder fx tilstedeværelse, mundtlige fremlæggelser på holdet, aflevering af skriftligt arbejde og evaluering af studieforløbene. Evalueringen foretages af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets videns- og færdighedsmål. Evalueringsresultatet meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. 12

13 Specialpædagogiske perspektiver Modultype Basis, lokalt udarbejdet X Modulomfang 10 ECTS Modulbetegnelse Specialpædagogiske perspektiver Kort beskrivelse af modulet Modulet specialpædagogiske perspektiver anlægger som udgangspunkt et relations- og udviklingsperspektiv i forståelsen af eleven, elevens tilhørsforhold og handlinger, og forstår derved den enkelte elev i den kontekst, eleven befinder sig i. Modulet sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af elever i komplicerede læringssituationer under hensyntagen til den enkeltes forudsætninger og potentialer. Modulsprog Dansk Modulet godkendes til følgende fag Modulet godkendes i hovedområdet pædagogik og lærerfaglighed inden for lærerens grundfaglighed. Fagområder, som modulet knytter sig til Modulet er en del af lærerens grundfaglighed og knytter an til uddannelsens undervisningsfag, praktik og bachelorprojekt. Modulets vidensgrundlag Modulet bygger på teoretisk og forskningsbaseret viden fra pædagogisk psykologi, socialpsykologi, specialpædagogik og fagdidaktik. Modulets relation til praksis Skole- og undervisningspraksis udgør konteksten for de studerendes empiriske undersøgelser i modulet. De studerendes videreudvikling og anvendelse af undersøgelsesmetoder er således bærende for studiet af modulets indhold. På baggrund af indsamling og analyse af empiri udarbejder den studerende interventionsforslag i forhold til elever i komplicerede læringssituationer. Kompetenceområder, som indgår i modulet specialpædagogik elevens læring og udvikling lærer i skolen undervisningskendskab Kompetencemål, som indgår i modulet I modulet indgår kompetencemål fra specialpædagogik, elevens læring og udvikling og undervisningskendskab Vidensmål: Den studerende har viden om Paradigmer til forståelse af og forklaring på elever i komplicerede læringssituationer (specialpædagogik) Internationale hensigtserklæringer, nationalt lovgrundlag samt bekendtgørelser og udmøntning og organisering af special-pædagogiske Færdighedsmål: Den studerende kan Analysere kompleksiteten i egen og andres praksis i det specialpædagogiske arbejde Begrundet redegøre for specialpædagogikkens rammer, organisering og udvikling 13

14 indsatser på kommunalt og institutionelt niveau (specialpædagogik) Inklusion og individualiserings- og socialiseringsprocesser (elevens læring og udvikling) Undervisningsdifferentiering, inklusionsteori og læringsmiljøer (undervisningskendskab) Metoder til systematisk og løbende observation og evaluering af elevens deltagelses- og læringsprofil (specialpædagogik) Metoder til udarbejdelse af elev- og handlingsplaner (specialpædagogik) Forebyggende, foregribende og indgribende indsatser samt brug af it og andre læremidler i den daglige undervisning (specialpædagogik) Samarbejde og kommunikation mellem skolens parter og andre relevante aktører (elevens læring og udvikling) Kommunikation, kollegialt samarbejde, tværprofessionelt samarbejde og forældresamarbejde (specialpædagogik) L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m Lede så inklusion og socialiseringsprocesser optimeres samtidig med at den enkelte elevs udvikling understøttes Differentiere undervisningen i henhold til elevernes forudsætninger og potentialer Foretage strukturerede observationer af enkeltelever og grupper af elever Udarbejde elev- og handlingsplaner Begrundet vælge specialpædagogiske og inkluderende indsatser Selvstændigt og sammen med andre facilitere samarbejde der bygger på gensidig respekt og lydhørhed Samarbejde med skolens interne og eksterne ressourcepersoner Arbejdsformer i modulet Modulets tilrettelæggelse tager afsæt i specialpædagogiske udfordringer i skolen, med henblik på at udvikle den studerendes kompetence i forhold til organisering af lærings relations og samarbejdsprocesser. Kompetenceudviklingen er baseret på aktiv deltagelse i undervisningen og i studiegruppearbejde. De studerende udarbejder 2 obligatoriske studieprodukter. Skole- og undervisningspraksis udgør en del af grundlaget for de studerendes studier af modulets kompetencemål. Det vejledende tidsforbrug for de studerende til studieaktiviteterne i modulet, jf. studieaktivitetsmodellen, fordeler sig på følgende måde: Kategori 1: 45 timer Kategori 2: 90 timer Kategori 3: 95 timer Kategori 4: 15 timer Evaluering af modulet, herunder kriterier for at gennemføre Med henblik på udvikling af den studerendes formidlingskompetence vægtes både den mundtlige og den skriftlige fremstilling. I løbet af modulet udarbejder den studerende således to studieprodukter, der på forskellig vis bearbejder væsentlige videns- og færdighedsmål: 3. En synopsisopgave med inddragelse af empiri fra praksis 4. En mindre, afsluttende skriftlig opgave 14

15 Kravene til de to studieprodukter formuleres af underviseren i modulet ved studieforløbets start. Indholdet i de to studieopgaver og udgør grundlaget for den endelige vurdering af den studerendes gennemførelse af modulet. Gennemførelse af modulet forudsætter at den studerende indfrier de til opgaverne stillede krav, herunder fx tilstedeværelse, mundtlige fremlæggelser på holdet, aflevering af skriftligt arbejde og evaluering af studieforløbene. Evalueringen foretages af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets videns- og færdighedsmål. Evalueringsresultatet meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. 15

16 Undervisning af tosprogede elever i den almindelige undervisning Modultype Basis, lokalt udarbejdet x Modulomfang 10 ECTS Modulbetegnelse Undervisning af tosprogede elever i den almindelige undervisning Kort beskrivelse af modulet Modulet kvalificerer de studerende til at at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle dansk som andetsprogsundervisning som en dimension i undervisningen i alle fag. Modulet introducerer de studerende til andetsprogspædagogikkens teori og praksis, til sproglig diversitet og tosprogethed som et vilkår for individet og for skolens undervisning. Med udgangspunkt i den tosprogede elevs samlede sproglige forudsætninger og med afsæt i andetsprogspædagogisk forskning og udviklingsarbejde arbejder den lærerstuderende i dette modul i et undersøgende perspektiv på andetsprogstilegnelse, tosprogethed, intersprogsanalyse og intersprogsudvikling, sprog som et læringsredskab, sproglig vejledning og kommunikativt orienteret analyse af fagenes mundtlige og skriftlige tekster og genrer. Den studerende skal begrundet kunne integrere resultaterne heraf i sine undervisningsfags teori og praksis. Modulsprog Dansk Modulet godkendes til følgende fag Pædagogik og lærerfaglighed Fagområder som modulet knytter sig til Lærerens Grundfaglighed Modulets vidensgrundlag Viden om almen sprogforståelse samt forsknings- og udviklingsviden om andetsprogstilegnelse og andetsprogspædagogik, forsknings- og udviklingsarbejde om forholdet mellem sprog, fag og læring, om sproglig diversitet i undervisningen og om to- og flersprogede elevers sproglige resurser. Modulets relation til praksis Relationen til praksis udgøres af læreruddannelsens praktikforløb og samarbejde med Teaching Labskoler. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 4: Undervisning af tosprogede elever omhandler identifikation af andetsprogspædagogiske udfordringer i fagundervisning samt undervisning, som tilgodeser tosprogede elevers sproglige og faglige udvikling i et sprogligt mangfoldigt klasserum. Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og undersøge undervisning af tosprogede elever i et sprogligt mangfoldigt klasserum. Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan andetsprogstilegnelse, tosprogede elevers sprogudvikling egen og andres praksis vurdere, om andetsprogsstilegnelse fremmes i intersprog støtte den tosprogede elevs intersprogsudvikling sprog og literacy i fagundervisningen i et planlægge undervisning, der fremmer tosprogede andetsprogsperspektiv elevers faglige og fagsproglige udvikling sproglig diversitet og tosprogethed samt sprogs inddrage tosprogede elevers sproglige betydning for identitetsdannelsen forudsætninger i undervisningen andetsprogspædagogisk forskning og udviklings- identificere andetsprogspædagogiske udfordrin- 16

17 arbejde lovgrundlag og bekendtgørelser samt organisering af faget dansk som andetsprog i folkeskolen L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m ger for undervisningen samarbejde med dansk som andetsprogslærer og klassens øvrige lærere om de tosprogede elevers faglige og fagsproglige udvikling Arbejdsformer i modulet Modulet er et studieforløb med afsæt i en studieplan, obligatorisk litteratur, læreroplæg og dertil hørende øvelser med stoffet, oplæg fra studerende, en lærerstillet gruppeopgave, en projektopgave samt vejledning. Undervisning og vejledning i modulets videns- og færdighedsområder udgør grundlaget for den lærerstillede opgave og projektopgaven. Begge studieprodukter har en skriftlig del/anden udtryksform og en mundtlig, fællesgørende præsentation. I projektopgaven indgår bl.a. beskrivelser, analyser og vurderinger af resultaterne af de studerendes empiriske undersøgelser. Det vejledende tidsforbrug for de studerende til studieaktiviteterne i modulet, jf. studieaktivitetsmodellen, fordeler sig på følgende måde: Kategori 1: 45 timer Kategori 2: 95 timer Kategori 3: 90 timer Kategori 4: 15 timer Evaluering af modulet, herunder kriterier for at gennemføre Den studerende samler løbende studieprodukter og empirisk materiale i sin e-portfolio. Den studerende afleverer mindst to studieprodukter i skriftlig form eller anden udtryksform på baggrund af hhv. en lærerstillet studieopgave og et projektforløb. Disse skal formidles ved en fremlæggelse for medstuderende og underviser(e). Et obligatorisk element i evalueringen er den studerendes udarbejdelse af en individuel kompetencedeklaration. Der foretages en samlet vurdering af skriftlig/anden udtryksform og mundtlig del af et studieprodukt. De specifikke kriterier for deklaration og vurdering fastlægges af underviser(ne) i modulet. Evalueringen foretages af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets videns- og færdighedsmål. Evalueringsresultatet meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. 17

18 VALGMODULER L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m Undervisningsfag: BILLEDKUNST Billedfaglige praksisformer Modultype Basismodul, nationalt udarbejdet X Modulomfang 10 ECTS Modulbetegnelse Billedfaglige praksisformer Kort beskrivelse af modulet Det centrale indhold i dette modul er: visuel produktion, billedsamtale og visuel kommunikation, æstetik, sansebaseret orientering, kreativitet og billeders potentiale til at udvikle viden og erkendelse. Modulet giver den studerende kompetence til at undervise i praktisk billedproduktion, billedpræsentationer og billedkundskab, som afspejler den visuelle kultur. Den studerende arbejder praktisk med kunstneriske og eksperimenterende metoder i analoge og digitale billeder. Undervisningen indbefatter viden om billedsproglig bevidsthed og elevers billedsproglige udvikling. I modulet er samspillet mellem praksis og teori grundlæggende. Modulets indhold og arbejdsform forholder sig reflekterende og didaktisk til centrale bestemmelser om billedkunstfaget i skolen. Modulsprog Dansk Forudsætninger for at læse modulet Den studerende har adgang til moduler i undervisningsfag, når den studerende i den adgangsgivende gymnasiale uddannelse har opnået karakteren bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6. Modulet godkendes til følgende fag Billedkunst Fagområder, som modulet knytter sig til Billedkunst Modulets vidensgrundlag Modulet bygger på forskningsbaseret teori om Visuel kultur som billedfelt og refleksionstrategi såvel nationalt som internationalt Visuel kommunikation Æstetik, æstetisk læring og kreativitet Nyeste forskningsbaseret viden om billedfaget og fagdidaktik samt på viden om Kunstneriske arbejdsmetoder Billedfagets historie. Modulets relation til praksis I modulet indgår Teaching Lab, jf. beskrivelsen i studieordningens almene del. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Visuel betydningsdannelse i analoge og digitale billeder Kompetenceområde 2: Visuel afkodning af analoge og digitale billeder 18

19 Kompetenceområde 4: Visuel didaktik Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan: begrundet planlægge, gennemføre og evaluere visuel undervisning med henblik på at udvikle elevers kompetencer i at producere og reflektere inden for forskellige billedkategorier samt billeders bidrag til vidensudvikling inden for forskellige fagområder, genrer og visuelle kulturer (1) begrundet planlægge, gennemføre og evaluere visuel undervisning med henblik på at udvikle elevers kompetencer i at afkode forskellige analoge og digitale billeder og visualiseringer (2) begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle visuel undervisning med inddragelse af viden om internationale visuelle uddannelser (4). Vidensmål: Færdighedsmål: Den studerende har viden om varierede billed- og udtryksformers mål inden for kunst, visuelle kulturer og visuelle lærings- og fagkulturer (1) analoge og digitale anvendelses- og produktionsmetoder (1) visuel perception af analoge og digitale læringsomgivelser (2) visuel og æstetisk læring (2) visuel kultur (2) centrale bestemmelser om faget i skolen og resultater fra fagdidaktisk forskning (4) fagets uddannelses- og dannelsesfunktioner (4) fagpædagogiske og -didaktiske strømninger i et internationalt perspektiv (4) Den studerende kan anvende analoge og digitale billeder og visualieringer inden for et bredt repertorie af billed- og udtryksformer (1) analysere didaktiske problemstillinger med afsæt i egne analoge og digitale anvendelses- og produktionserfaringer med henblik på undervisning i folkeskolen (1) analysere forskellige analoge og digitale billedmedier (2) identificere billeder og visualiseringers forskellige læringspotentialer (2) anvende forskellige strategier til at undersøge visuelt (2) begrunde eget fagsyn i relation til skolefagets udvikling og i lyset af nyere fagdidaktisk forskning (4) analysere visuelle undervisnings- og læringsforløb i et uddannelses- og dannelsesperspektiv (4) analysere konkrete visuelle undervisnings- og læringsforløb som national tolkning af internationale strømninger (4) Arbejdsformer i modulet Undervisningen veksler mellem læreroplæg og studenteroplæg, værkstedsarbejde, arbejde on location i forbindelse med ekskursioner, øvelser og faglige undersøgelser, samt introduktion til analoge og digitale læremidler, materialer og teknikker inden for modulets fagområde. Den teoretiske og praktiske forberedelse af disse studieaktiviteter, herunder litteratursøgning og -læsning, vil foregå både i grupper og individuelt. Desuden indgår vejledning og sparring fra underviseren i forbindelse med den studerendes udarbejdelse af skitsebog og portfolio. I arbejdet med modulet vil der også blive afviklet studiebesøg, foredrag, feltobservationer og workshops på skoler, udstillingssteder, m.m. Det vejledende tidsforbrug for de studerende til studieaktiviteterne i modulet, jf. studieaktivitetsmodellen, fordeler sig på følgende måde: Kategori 1: 45 timer Kategori 2: 90 timer Kategori 3: 90 timer Kategori 4: 20 timer Evaluering af modulet, herunder kriterier for at gennemføre 19

20 Grundlaget for evalueringen i modulet er den studerendes udarbejdelse af følgende fire studieprodukter: Den studerende udarbejder, udstiller og præsenterer et individuelt, selvstændigt fordybende, tematisk og eksperimenterende billedarbejde med faglig respons fra medstuderende. Arbejdet inkluderer udarbejdelse af skitsebog på minimum 30 normalsider i løbet af arbejdsprocessen. Fagdidaktisk opgave på 3 normalsider pr. studerende, som er begrundet og reflekteret, indeholdende et skitseret undervisningsforløb af en varighed på minimum 6 uger, formål, faglige og didaktiske overvejelser, udvikling af elevers billedsproglige kompetencer, æstetisk læreproces og evaluering. Udarbejdes i grupper og præsenteres og diskuteres på holdet. Billedproduktion i tilknytning til den fagdidaktiske opgave. Hver studerende i gruppen udarbejder mindst 5 billedprodukter med relation til undervisningsindholdet i det skitserede undervisningsforløb. Billedsamling som tænkes anvendt til understøttelse af formålet for det skitserede undervisningsforløb. Gruppen sammensætter en kategoriseret billedsamling bestående af billeder fra den visuelle kultur. Omfang 30 billeder, hvori der indgår mindst 3 relevante kategorier. Evalueringen foretages af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets videns- og færdighedsmål. Evalueringsresultatet meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. 20

21 Visuelt kulturprojekt Modultype Basismodul, nationalt udarbejdet X Modulomfang 10 ECTS Modulbetegnelse Visuelt kulturprojekt Kort beskrivelse af modulet Det centrale indhold i modulet er: undersøgende og eksperimenterende billedarbejde, indsamling og anvendelse af information i visuel kultur, multimodalitet og innovation. Modulet giver den studerende kompetence til at undervise i visuel opmærksomhed, afkodning af billeder samt innovative billedprocesser og projekter, som afspejler visuel kultur nationalt og internationalt. Undervisningen er baseret på et samspil mellem praksis og teori og indbefatter forskellige billedformer, kulturmøder, samarbejdsplatforme og læringsrum. I modulet udarbejdes et større visuelt projekt baseret på visuel kommunikation, samarbejde og vidensdeling. Modulets indhold og arbejdsform forholder sig fagligt og didaktisk til billedkunstfaget i folkeskolen, tværfaglig undervisning og andre faglige sammenhænge. Modulsprog Dansk Forudsætninger for at læse modulet Den studerende har adgang til moduler i undervisningsfag, når den studerende i den adgangsgivende gymnasiale uddannelse har opnået karakteren bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6. Modulet godkendes til følgende fag Undervisningsfaget billedkunst Fagområder, som modulet knytter sig til Undervisningsfaget billedkunst Modulets vidensgrundlag Modulet bygger på forskningsbaseret viden om Visuel kultur som billedfelt og refleksionsstrategi såvel nationalt som internationalt Visuel kommunikation Innovation og entreprenørskab It og medier i læreprocesser Modulets relation til praksis I modulet indgår Teaching Lab, jf. beskrivelsen i studieordningens almene del. Der knyttes an til praksisfeltet gennem et eller flere af følgende aktiviteter: Planlægning, gennemførelse og evaluering af mindre undervisningsforløb eller undervisningsaktiviteter, herunder en billedsamtale med en gruppe elever Vurdering af elevprodukter med henblik på udvikling af elevers billedsproglige udtrykskompetence Samarbejde med og/eller studiebesøg i felten, fx billedskole, Børnekulturens Netværk, museer, organisationer eller bevægelser, forretninger eller virksomheder Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 2: Visuel afkodning af analoge og digitale billeder Kompetenceområde 3: Billedfaglige arbejdsformer og innovative processer 21

22 Kompetenceområde 4: Visuel didaktik Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre og evaluere visuel undervisning med henblik på at udvikle elevers kompetencer i at afkode forskellige analoge og digitale billeder og visualiseringer (2) begrundet planlægge, gennemføre, evaluere visuel undervisning med henblik på at udvikle elevers kompetencer i at arbejde med æstetiske, innovative og entreprenante arbejdsformer (3) begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle visuel undervisning med inddragelse af viden om internationale visuelle positioner (4). Vidensmål: Færdighedsmål: Den studerende har viden om Den studerende kan visuel perception af analoge og digitale lærings- analysere forskellige analoge og digitale billedme- omgivelser (2) synsmåders betydning for billeders skiftende indhold og udtryk (2) analoge og digitale visualiseringsformers betydning i innovative processer (3) kunstneriske metoders funktioner i innovative processer (3) sociale mediers visuelle læringspotentialer (3) forholdet mellem egne analoge og digitale æstetiske, innovative og entreprenante arbejdsformer og didaktisk praksis (3) centrale bestemmelser om faget i skolen og resultater fra fagdidaktisk forskning (4) videnskabsteoretiske positioner, analysestrategier og evalueringsmetoder (4) dier (2) forstå billeder og visuelle informationer i den visuelle kultur, de er en del af (2) anvende konkrete visualiseringsformer til at igangsætte ideudvikling og facilitere forandringsprocesser (3) anvende kunstneriske metoder i facilitering af innovative processer (3) anvende sociale medier i visuelle udvekslings- og samarbejdsprocesser (3) analysere visuelle didaktiske problemstillinger med afsæt i egne æstetiske, innovative og entreprenante arbejdsformer med henblik på undervisning i folkeskolen (3) begrunde eget fagsyn i relation til skolefagets udvikling og i lyset af nyere fagdidaktisk forskning (4) analysere konkrete visuelle undervisnings- og læringsforløb med inddragelse af data fra evalueringer (4) Arbejdsformer i modulet Undervisningen veksler mellem læreroplæg og studenteroplæg, værkstedsarbejde, arbejde on location i forbindelse med ekskursioner, øvelser og faglige undersøgelser. I modulet indgår en introduktion til analoge og digitale læremidler, materialer og teknikker inden for modulets fagområde. Heri indgår både kooperativt, webbaseret arbejde med visuelle fænomener og individuelt arbejde med it-platforme og programmer inden for modulets fagområde. Den teoretiske og praktiske forberedelse af disse studieaktiviteter, herunder litteratursøgning og - læsning, vil foregå både i grupper og individuelt. Desuden indgår vejledning og sparring fra underviseren i forbindelse med den studerendes udarbejdelse af portfolio. I arbejdet med modulet vil der også blive afviklet studiebesøg, foredrag, feltobservationer og workshops på skoler, udstillingssteder, kulturinstitutioner, m.m. Det vejledende tidsforbrug for de studerende til studieaktiviteterne i modulet, jf. studieaktivitetsmodellen, fordeler sig på følgende måde: Kategori 1: 45 timer Kategori 2: 90 timer Kategori 3: 90 timer Kategori 4: 20 timer 22

23 Evaluering af modulet, herunder kriterier for at gennemføre Grundlaget for evalueringen i modulet er den studerendes udarbejdelse af følgende to studieprodukter: Hver studerende udarbejder og præsenterer et digitalt studieprodukt svarende til 20 slides, som omfatter formidling og visuel kommunikation. Hver studerende er knyttet til en gruppe på tre studerende. Grupperne yder gensidig faglig respons på hinandens produkt og præsentation. På baggrund af de studerendes egen praksiserfaring udarbejder hver gruppe et undervisningsforløb, hvori indgår fagdidaktik, udvikling af elevers innovative visuelle kompetencer, evaluering samt egen, eksemplarisk billedproduktion i tilknytning til det aktuelle undervisningsindhold i forløbet. Det skriftlige produkt skal have et omfang på 5 normalsider, hvoraf en side afsættes til visualisering af projektidé. Produktet udarbejdes i grupper på to-tre studerende. I modulforløbet indgår deltagelse i en studiefaglig samtale med underviseren midtvejs i forløbet. Den studerende medbringer sin portfolio til samtalen. Der er deltagelsespligt til studiesamtalen, som skal være forberedt af den studerende. Evalueringen foretages af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets videns- og færdighedsmål. Evalueringsresultatet meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. 23

24 Billedkunst fordybelse, differentiering og tværfaglige relationer Modultype Basismodul, lokalt udarbejdet X Modulomfang 10 ECTS Modulbetegnelse Billedkunst fordybelse, differentiering og tværfaglige relationer Kort beskrivelse af modulet Modulet omhandler tværfaglighed og undervisningsdifferentiering på forskellige klassetrin med billeder og ting, digitale medier og digitale platforme, samtidskunst og visuel kultur samt børn og unges billedkultur i hverdagen. Modulet sigter mod at udvikle den studerendes kompetencer til at undervise i praktiskeksperimenterende billedproduktion, billedpræsentationer og billedkundskab. Den studerende skal således billedfagligt og fagdidaktisk begrundet kunne anvende forskellige visuelle undervisningsmidler, museumsudstillinger, virksomheder, landskaber og byrum i undervisningsforløb i skolen. Modulets indhold og arbejdsform forholder sig reflekterende og didaktisk til de centrale bestemmelser om billedkunstfaget i skolen. Modulsprog Dansk Forudsætninger for at læse modulet Den studerende har adgang til moduler i undervisningsfag, når den studerende i den adgangsgivende gymnasiale uddannelse har opnået karakteren bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6. Modulet godkendes til følgende fag Undervisningsfaget billedkunst Fagområder, som modulet knytter sig til Undervisningsfaget billedkunst Modulets vidensgrundlag Modulet bygger på forsknings- og udviklingsbaseret viden om Visuel kultur som billedfelt og refleksionstrategi, såvel nationalt som internationalt Visuel kommunikation, analoge og digitale medier Æstetik, æstetisk læring, kreativitet og innovation Billedkunst og fagdidaktik, med særligt fokus på differentiering og tværfaglighed Kunstneriske arbejdsmetoder Modulets relation til praksis I modulet indgår Teaching Lab, jf. beskrivelsen i studieordningens almene del. Der arbejdes løbende med fagdidaktiske spørgsmål i relation til undervisningens emner. Desuden knyttes der an til praksisfeltet gennem et eller flere af følgende aktiviteter: Udarbejdelse af begrundede og reflekterede undervisningsforløb samt årsplan Gennemførelse og evaluering af mindre undervisningsforløb/undervisningsaktivitet inkl. billedsamtale med en gruppe elever i regi af Teaching lab. Feltarbejde med undersøgelse af børns og unges mediekultur i spændingsfeltet mellem undervisnings- og fritidsfeltet 24

25 Feltarbejde med undersøgelse af visualisering og tingsfremstilling i forbindelse med læring i alle skolens fag Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Visuel betydningsdannelse i analoge og digitale billeder Kompetenceområde 2: Visuel afkodning af analoge og digitale billeder Kompetenceområde 3: Billedfaglige arbejdsformer og innovative processer Kompetenceområde 4: Visuel didaktik Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan: begrundet planlægge, gennemføre og evaluere visuel undervisning med henblik på at udvikle elevers kompetencer i at producere og reflektere inden for forskellige billedkategorier samt billeders bidrag til videnudvikling inden for forskellige fagområder, genrer og visuelle kulturer (1) begrundet planlægge, gennemføre og evaluere visuel undervisning med henblik på at udvikle elevers kompetencer i at afkode forskellige analoge og digitale billeder og visualiseringer (2) begrundet planlægge, gennemføre, evaluere visuel undervisning med henblik på at udvikle elevers kompetencer i at arbejde med æstetiske, innovative og entreprenante arbejdsformer (3) begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle visuel undervisning med inddragelse af viden om internationale visuelle uddannelser (4) Vidensmål: Færdighedsmål: Den studerende har viden om varierede billed- og udtryksformers mål inden for kunst, visuelle kulturer og visuelle lærings- og fagkulturer (1) billeder som sociale praksis- og udvekslingsformer inden for børne- og ungdomskulturer, herunder billedbrug og produktion i sociale medier (1) undersøgende og eksperimenterende arbejdsmetoder (3) analoge og digitale se- og synserfaringer (2) visuel perception af analoge og digitale læringsomgivelser (2) visuel og æstetisk læring (2) visuel kultur (2) centrale bestemmelser om faget i skolen og resultater fra fagdidaktisk forskning (4) fagets uddannelses- og dannelsesfunktioner (4) varierede billedkulturelle koders kommunikative funktioner i forskellige sammenhænge og i forskellige historiske perioder (1) Den studerende kan anvende analoge og digitale billeder og visualiseringer inden for et bredt repertoire af billed- og udtryksformer (1) producere analoge og digitale billeder tilpasset læringsmål for elevers alderstrin og med afsæt i medieressourcer (1) planlægge, gennemføre og evaluere undersøgende og eksperimenterende processer såvel fagligt som tværfagligt (3) analysere visuelle didaktiske problemstillinger med afsæt i egne analoge og digitale se- og synserfaringer med henblik på undervisning i folkeskolen (2) analysere forskellige analoge og digitale billedmedier (2) identificere billeder og visualiseringers forskellige læringspotentialer (2) anvende forskellige strategier til at undersøge visuelt (2) begrunde eget fagsyn i relation til skolefagets udvikling og i lyset af nyere fagdidaktisk forskning (4) analysere visuelle undervisnings- og læringsforløb i et uddannelses- og dannelsesperspektiv (4) anvende analoge og digitale billeder og visualiseringer inden for andre fagområder (1) Arbejdsformer i modulet Studieaktiviteterne veksler mellem praktisk og eksperimenterende billedarbejde, læreroplæg, 25