CENTER FOR RUSMIDDELFORSKNING

Transkript

1 CENTER FOR RUSMIDDELFORSKNING ÅRSBERETNING

2

3 INDHOLDSFORTEGNELSE Året der gik... 5 Igangværende og afsluttede forskningsprojekter... 7 Ph.d.-projekter Nyhedsbrevet Studiebesøg Undervisning og formidling Nationalt og internationalt udvalgsarbejde Konferencer Papers præsenteret ved symposier m.v Publikationer Centrets medarbejdere Appendix I Center for Rusmiddelforsknings bestyrelse II Center for Rusmiddelforsknings vedtægter 3

4 4

5 Å R E T D E R G I K For Center for Rusmiddelforskning (CRF) var 2001 et ret så begivenhedsrigt år. Således gik centrets mangeårige leder Jørgen Jepsen på pension d.1/ og blev erstattet af undertegnede samtidig med, at to af centrets mangeårige medarbejdere, Lau Laursen og Karen Ellen Spannow, valgte at forlade centret til fordel for nye arbejdsmæssige udfordringer. Nye medarbejdere er kommet til, således er der i dag (maj 2002) alt i alt er 17 medarbejdere tilknyttet centret (3 deltids, 2 administrative, 6 ph.d.-studerende, 4 adjunkter/lektorer og 4 forskningsassistenter) samt en række studerende, der hjælper med interviews og for nogles vedkommende er i praktik. Fra 1/ blev centret via en finanslovsbevilling permanentgjort. Dette har betydet mulighed for mere stabile ansættelsesforhold, en højere grad af uafhængighed hvad angår forskningsopgaver, et forskningsprofessorat (ansøgningsfrist 3/6 2002) og en tættere tilknytning til Aarhus Universitet. Det sidste har bl.a. betydet nye vedtægter, en ekstern evaluering af centrets funktion og struktur og et krav om, at 20% af arbejdstiden for de fastansatte skal bruges til at undervise universitetsstuderende. Ligeledes vil publikationer i internationale tidsskrifter og international samarbejde blive opprioriteret de næste år, samtidig med at der vil blive satset endnu mere på uddannelse af rusmiddelforskere (ph.d.-studerende). I øjeblikket har centret som nævnt 6 ansatte, som forventer at færdiggøre et ph.d.-studie indenfor de næste 1-3 år. Derudover er vi i gang med flere store projekter primært på stofmisbrugsområdet ikke mindst Gadeplansprojektet (afsluttes i begyndelsen af 2003), 4-årig døgnbehandlingsopfølgning (afsluttes dec. 2002), DANRIS (afsluttes 2003), Metadonprojektet (afsluttes 2004) og en række mindre projekter. På alkoholforskningsområdet er der to projekter, henholdsvis et projekt om forebyggelsesstrategier i lokalsamfundet (afsluttes 2003) og en repræsentativ undersøgelse af danskernes alkoholbrug og holdninger (afsluttes 2003). Netop alkoholforskningen vil de kommende år blive opprioriteret. Dette skyldes ikke mindst at finanslovsbevillingen i særlig grad er blevet givet til alkoholforskning. Vi er således i fuld gang med at formulere og etablere et alkoholforskningsprogram, som bl.a. skal fokusere på a) etablering af et monitoreringssystem, som kan anvendes til forskning, b) behandlingsindsatsen overfor alkoholmisbrugere, c) forebyggelse og familieproblematikker og d) på den kontrolpolitiske indsats i Danmark. At etablere en humanistisk-samfundsvidenskabelig alkoholforskning i Danmark har vist sig ikke at være helt så enkelt. Mange års manglende forskning og uddannelse af forskere på dette område har betydet, at der i dag er meget få alkoholforskere, som umiddelbart kan ansættes på et universitet. En vigtig 5

6 opgave i denne sammenhæng vil derfor de kommende år blive at uddanne forskere (ph.d. ere) og gøre universitetsstuderende interesserede i området. På alkoholområdet venter der med andre ord et stort uddannelses-, profilerings- og forskningsarbejde forude. Så ganske vist er der sket meget, men det har bestemt ikke været kedeligt og fremtiden synes ikke mindre interessant. Mads Uffe Pedersen Centerleder 6

7 Igangværende og afsluttede forskningsprojekter DANRIS - Dansk Rehabiliterings og Informations-System Mads Uffe Pedersen, Leif Vind og Susanne Villumsen Center for Rusmiddelforskning indgik i april 2000 aftale med Socialministeriet om iværksættelse af et treårigt forsøg med etablering og udvikling af et monitorerings- og dokumentationssystem på stofmisbrugsområdet (DANRIS = Dansk Rehabiliterings- og Informations-System). Projektet består af to dele: 1) Implementering af et registrerings- og dokumentationsredskab på ca. 40 døgninstitutioner, som behandler stofmisbrugere. Med redskabet bliver institutionerne i stand til at skabe sig overblik over a) hvem de har i behandling (EuropASI = European Addiction Severity Index), b) indskrivningslængde og gennemførelse af de enkelte faser og c) en kombination af punkt a og b, hvorved institutioner kan se eksempelvis hvilke typer af misbrugere, der er indskrevet længst og hvem der gennemfører eller afbryder. I registreringsredskabet indgår samtidig oplysninger om organisationsstrukturer, og andre organisatoriske aspekter, samt oplysninger som er kompatible med andre nationale og internationale registre Redskabet vil være konstrueret på en sådan måde, at man dagligt kan få et overblik over ovenstående oplysninger. Herved muliggøres anvendelsen af data i den daglige praksis og som et selvevalueringsredskab, som bl.a. kan give institutionerne mulighed for at formulere særlige programmer for særlige grupper af stofmisbrugere. Redskabet har altså to funktioner: 1) som et nationalt og internationalt registreringsredskab og 2) som et redskab der kan anvendes regionalt (til f.eks. visitation, idet oplysningerne bliver tilgængelige i første omgang for to amter, som kan anvende dem i deres daglige visitationspraksis) og institutionelt (til f.eks. selvevaluering). 2) En undersøgelse af hvad der sker med en institution, når den indfører eller forsøger at indføre det ovenfor beskrevne monitorerings- og registreringsredskab. Spørgsmål der bl.a. stilles er følgende: a) Hvad kendetegner de institutioner, der formår at indføre redskabet, med en acceptabel datakvalitet? b) Hvad kendetegner de institutioner, der efterfølgende samtidig formår at anvende oplysningerne i deres daglige praksis? 7

8 c) Hvilke faglige og organisatoriske ændringer opstår med udgangspunkt i DANRIS-værktøjet i de institutioner, der formår at implementere værktøjet? (Med implementering menes her implementering af registreringen såvel som anvendelse af registreringens resultater). d) Hvilken indflydelse har DANRIS-værktøjet og de indsamlede oplysninger på det amtslige og kommunale niveau, altså de visiterende samarbejdspartnere (institutionsgodkendelse, tilsyn, visitering)? Denne del 2, undersøgelsen af hvad der sker med institutionerne og de visiterende parter, er samtidig formuleret som et selvstændigt ph.d.-projekt. Status Foreløbig deltager 36 døgninstitutioner i DANRIS. Vi har pr. 1/ modtaget ca indskrivninger af stofmisbrugere. Der er oprettet en hjemmeside med adressen Her kan man følge med i hvem der indskrives på de forskellige institutioner, hvem der henviser til hvem, belastningsgrad og meget mere. Indtil videre er der password på denne side. Dette tages væk medio juni hvorefter alle kan orientere sig om døgnbehandlingen af stofmisbrugere i Danmark via hjemmesiden. Indtastningen af oplysninger fra institutionerne kommer løbende ind og vi håber at have informationer fra alle institutioner i efteråret Efterbehandlingsprojektet og to og fire års opfølgningsundersøgelse af stofmisbrugere i stoffri døgnbehandling Mads Uffe Pedersen, Helle Dahl, Vibeke Asmussen, Dorte Olesen Hecksher Gennem bevillinger fra Socialministeriet er det blevet muligt at gennemføre en opfølgningsundersøgelse af a) hvordan det gik en gruppe på 326 stofmisbrugere to og fire år efter afslutningen på et stoffri døgnbehandlingsforløb, og b) hvilke behandlingsprocesser og effekter der er forbundet med ambulant substitutionsbehandling og stoffri ambulant behandling. Projektet, som egentlig består af to projekter, har nu været i gang siden efteråret Indenfor det første år gennemførtes der 422 interviews med stofmisbrugere, som for de flestes vedkommende var i ambulant behandling, og for ca. halvdelens vedkommende hørte til den gruppe, som for to år 8

9 siden havde afsluttet et stoffrit døgnbehandlingsforløb. I maj 2001 udkom en rapport, som var den første bearbejdning af disse interviews. Siden dette første baseline interview er der blevet læst journaler på ca. 150 af substitutionsklienterne fra samme gruppe, og aktuelt (sommer 2002) er vi ved at interviewe hele gruppen igen for nogles vedkommende fire år efter afsluttet døgnbehandling for andres vedkommende efter 1½ år i metadonbehandling. Evaluering af væresteder for stofmisbrugere og tidligere stofmisbrugere Regine Grytnes, Mads Uffe Pedersen, Susanne Villumsen og Pia Larsen Væresteder for stofmisbrugere og tidligere stofmisbrugere er, i den form de har i dag, et forholdsvis nyt fænomen i Danmark. Formålet med evalueringen har været at skabe overblik og kortlægge et forholdsvis nyt udviklingsfelt indenfor det sociale indsatsområde. Dernæst har evalueringen undersøgt de strukturer og processer, som værestederne er bygget op omkring, blandt andet tilbudsstrukturen på værestederne, ansættelsesforhold, finansiering af driften og graden af brugerinddragelse. Formålet har således været at beskrive dette område og kortlægge værestedernes rolle både som en del af den sociale indsats overfor stofmisbrugere, og den funktion værestederne spiller for brugerne. Evalueringens hensigt er at bidrage til et øget fokus på området, eksempelvis gennem styrkelse af det interne samarbejde og kendskab værestederne imellem. Den vil derfor have relevans for alle, der beskæftiger sig med området; ministerier, kommuner og amter, frivillige organisationer og foreninger, der driver væresteder. Men evalueringen er ikke kun forbeholdt policy makers, men er også tænkt som et bidrag til den fortsatte diskussion og refleksion om værestedernes form og indhold internt. Dataindsamlingen er afsluttet og den afsluttende rapport er undervejs (udkommer i marts 2002). Evalueringen har været inddelt i tre faser knyttet til dataindsamlingen. Den første fase bestod i at identificere relevante deltagere i evalueringen. Spørgeskemaer til lederne af værestederne blev udformet, distribueret og indsamlet i denne fase. I alt indkom 64 skemaer. Skemaet fokuserede på de enkelte væresteders organisering, finansiering og ledelse. I den anden fase gennemførtes fokusgruppeinterview med brugere og medarbejdere på 13 væresteder. Hensigten med disse interview var at få en forståelse af relatio- 9

10 nen mellem det at komme på et værested og mere kvalitetsorienterede parametre, så som personlig udvikling, aktiv indflydelse, aktivering, udvikling af ansvarsfølelse og oplevelse af mening og forøget sammenhæng i dagligdagen. På baggrund af de emner, der var fremkommet i fokusgruppeundersøgelsen, bestod den tredje fase i udviklingen af et spørgeskema til brugerne. Alle deltagende væresteder fik tilsendt et antal spørgeskemaer, som blev lagt ud til brugerne. I alt indkom 961 skemaer fra brugerne. Værestederne er et socialpolitisk felt, der er scene for innovative idéer og nye politikker. Væresteder for stofmisbrugere er samtidigt også et tungt område, der har specielle behov. Feltet er præget af høj omstillingsevne og en lyst til at igangsætte projekter, men er også præget af at dagligdagen ofte ikke hænger sammen med de ambitioner, der lægges op til. Samtidig er værestederne præget af en svingende tro på de ressourcer, de har at gøre med, både hvad angår brugergruppen og deres finansielle situation. Disse paradokser og særlige vilkår vil bringes frem i den afsluttende rapport. Praktikant Pia Larsen assisterede i udformningen af spørgeskemaer, i fokusgruppeinterviewfasen og gav indspil i øvrigt. Databearbejdningen har været inddelt i to dele. Susanne Villumsen har stået for den kvantitative bearbejdning af de to spørgeskemaundersøgelser, mens Regine Grytnes har stået for bearbejdningen af det kvalitative materiale. Gadeplansprojektet Stofmisbrugernes hverdag i tre danske byer mellem hjælp og kontrol 1. Politi-indsatsen Randers og Odense Regine Grytnes Regine Grytnes har overtaget undersøgelserne i Odense og Randers efter Lau Laursen. Overordnet skal undersøgelsen bidrage med en større forståelse for stofmisbrugernes dagligdag i relation til de interventioner, der rettes imod dem. Projektets overordnede perspektiv er at belyse stofbrugernes interaktion med velfærdsstatens institutioner, i dette tilfældet politiet. Politiindsatsen undersøges på gadeplan (i bred forstand) i form af politiets virke ; udviklingen af politiets målsætninger og metoder analyseres sammen med konsekvenserne af indsatsen. Analysen tager udgangspunkt i forholdet mellem politiets strategiske målsætninger og intentioner og det praktiske politimæssige arbejde på gadeplan. Udover at få et indtryk af hvordan indsatsen 10

11 virker, vil dette udgangspunkt også kunne fremkomme med viden om, hvordan politiet organiserer deres arbejde i lys af lovgivningen. Derigennem vil fremkomme aspekter af politiets fortolkning, både af lovgivningen, stofscenen, og egen rolle. Der blev holdt møder med de involverede politifolk i maj og gennemført (deltager)observation i form af deltagelse i patruljer med uropatruljerne i Randers og Odense. Den næste fase handler nu om en gennemgang af et antal udvalgte domme for narkotikabesiddelse eller -salg. Der vil blive udtrukket et antal sager efter Lov om euforiserende stoffer og Straffelovens 191, fra perioden Dette planlægges gennemført i løbet af foråret København Evy Frantzsen Dette året er brukt til å gjennomgå forskjellige sosiologiske politistudier, både skandinaviske og studier fra USA og England. Politiet på Hovedbanegården er blevet fulgt i deres patruljeringer både på Hovedbanegården og områdene rundt. Uendelig mye tid har gått med å kode 300 saker etter Lov om euforiserende stoffer. Her er kodet både selve saken og personene i sakene. Dette arbeidet er ferdig, og nå er koding av 100 saker dømt etter Straffelovens 191 godt i gang. Alle sakene i dette materialet er fra årene 1998, 1999 og Der er også arbeidet med planlegning av et seminar for nordiske politiforskere. Dette arbeidsseminaret ble avholdt i Oslo i oktober og ble betalt av Nordisk Samarbeidsråd for Kriminologi. Deltakerne på seminaret kom fra alle de fem nordiske landene. 2. Brugerperspektiver på stofmisbrugeres hverdag i tre danske byer Karen Ellen Spannow, Vibeke Asmussen, Tine Nok og Johanne Korsdal Madsen Brugerperspektiver på stofmisbrugeres hverdag i tre danske byer er en af de tre dele i Gadeplansprojektet. Brugerdelen fokuserer på mødet mellem stofmisbrugere og de sociale systemer, der eksisterer på gadeplan, med særligt blik for brugerperspektiverne i dette møde. De to andre dele tager udgangspunkt hhv. i politiets arbejde og møde med stofmisbrugere på ga- 11

12 deplan og i de organisationer og institutioner, der tilbyder behandling og omsorg til stofmisbrugere på gadeplan. På gaden og henne om hjørnet af Karen Ellen Spannow og Vibeke Asmussen er den første rapport fra brugerdelen. Rapporten er udgivet af CRF. Den beskriver udvalgte kvarterer i København, Odense og Randers, og de der beliggende behandlings- og omsorgssteder for stofmisbrugere. Derudover diskuterer den forskellige begreber, bl.a. bruger, brugerinddragelse og frivillige organisationer. Baggrunden for rapporten er interview med en række behandlere og andre professionelle, der arbejder med stofmisbrug i forskellige behandlings- og omsorgsorganisationer. Der er ligeledes inddraget en række årsberetninger, rapporter og andet skriftligt materiale, der relaterer sig til socialt arbejde i forhold til stofmisbrugere. Rapporten kan rekvireres via CRF. Der er sket personalemæssige skift på brugerdelen i Karen Ellen Spannow er fratrådt sin stilling som lektor og projektleder på CRF til fordel for et nyt job. Dette har betydet, at Vibeke Asmussen har overtaget projektledelsen på brugerdelen, og at Tine Nok er blevet ansat som projektmedarbejder pr. 1/ Tine Nok fortsætter med undersøgelserne af relationen mellem stofmisbrugere og de sociale systemer, der eksisterer på gadeplan rettet mod stofmisbrugere. Fokus vil især ligge på konstruktionen af det at være bruger og på brugerinddragelse. Men der vil også være et fokus på sociale rum, hvordan de skabes, hvordan de opretholdes, og hvad det betyder set fra et brugerperspektiv. Brugerdelen har også andre forgreninger: en undersøgelse af brug af rekreative stoffer ved Johanne Korsdal Madsen. En undersøgelse af hashklubber i København ved Vibeke Asmussen, Tine Nok og Susanne Lund, og en undersøgelse af mødet mellem gadesygeplejerske og stofmisbrugere i København ved Charlotte Siiger. Undersøgelsen af rekreativt stofbrug er baseret på observationer og kvalitative interview i det danske technomiljø. Der har været megen blæst omkring unge og deres brug/forbrug af rusmidler gennem de sidste par år. Men hvordan ser det egentlig ud fra et brugerperspektiv? Fokus i undersøgelsen er især rettet mod en beskrivelse af de unges risikovillighed i forhold til det at tage stoffer. Undersøgelsen af hashklubber i København baseres på observationer og kvalitative interview med brugere og daglige ledere af hashklubber. Der findes et svingende antal hashklubber i København (mellem 40 og 60) af- 12

13 hængig af politiets brug af Lov om forbud mod ophold i bestemte lokaler, der giver lovhjemmel til at lukke hashklubber. Hashklubber i dette antal har eksisteret i en relativ kort periode og der findes så vidt vides endnu ingen grundigere undersøgelser af hashklubberne. Derfor fokuseres især i undersøgelsen på forskellighederne hashklubberne imellem, på brugernes begrundelser for at bruge hashklubber og deres holdninger til hash, ligesom de daglige ledere interviewes med henblik på deres motiver for at drive hashklubber. Resultater fra kvalitative undersøgelser af coffee shops i Holland danner baggrund for undersøgelsen. Undersøgelsen af mødet mellem gadesygeplejersker og stofmisbrugere baseres på feltarbejde og kvalitative interview. Gadesygepleje er baseret på ideen om at komme brugerne i møde og flytte sociale ydelser ud, hvor brugerne er. Gadesygepleje som en foranstaltning rettet mod stofmisbrugere er et relativt nyt fænomen, der begyndte i København og i dag er at finde i flere større provinsbyer. Undersøgelsen fokuserer på mødet mellem sygeplejerske og bruger, hvordan de præsenterer sig for hinanden, og hvilke roller de hver især indtager i dette møde. Undersøgelsen tager udgangspunkt i de tilbud om gadesygepleje, som forskellige herberger, væresteder etc. tilbyder i København. 3. Den sociale indsats i København Morten Nissen, Esben Houborg Pedersen og Christine Vinum Den tredje del af Gadeplansprojektet fokuserer særligt på den københavnske sociale indsats overfor unge stofbrugere. Her er udgangspunktet Morten Nissens langvarige aktionsforskningssamarbejde med embedsfolk i forvaltningen og med udviklingsprojektet Vilde Læreprocesser (se Her er gennemført en række fokusgruppeinterviews, deltagerobservation og enkeltinterviews. Christine Vinum har været ansat til dels en overordnet kortlægning af indsatserne primært gennem interviews med 15 nøglepersoner dels et fokuseret samarbejde med en ungdomsrådgivning, der kører et hash-gruppe-projekt. Der er også afholdt et seminar med deltagelse af embedsfolkene samt forskere fra Institut for Psykologi, Københavns Universitet, samt gæsteprofessor Howard Williamson, Cardiff University. Se endvidere Esben Houborg Pedersens ph.d.-projekt Udvikling af socialt arbejde med tunge stofmisbrugere (side 25) 13

14 En sammenlignende undersøgelse af stofmisbrugere i substitutionsbehandling i Københavns Kommune, Vestsjællands Amt, Århus Amt og Århus Kommune Mads Uffe Pedersen og Vibeke Asmussen I 1999 besluttede den daværende regering at etablere et treårigt forsøgsprojekt for stofmisbrugere i substitutionsbehandling. Ideen med forsøgsprojektet er bl.a. at kombinere substitutionsbehandling med et mere udbygget og sammenhængende og dermed bedre psykosocialt tilbud end det, vi almindeligvis ser i dag. To amter og to kommuner indgår i forsøgsprojektet: Københavns Kommune, Vestsjællands Amt, Århus Amt og Århus Kommune. Projekterne er så småt ved at gå i gang, og stofmisbrugere i de enkelte projekter forventes indskrevet i behandlingen i løbet af det første kvartal i Center for Rusmiddelforskning (CRF) har fået til opgave at forestå evalueringen af forsøgsprojekterne. Der vil blive tale om en treårig undersøgelse, organiseret som en forløbsundersøgelse, der både trækker på kvantitative og kvalitative metoder. Rapporten Metadon-projektet. Design og metode af Mads Uffe Pedersen og Vibeke Asmussen udkom på CRF i februar 2002, og indeholder en detaljeret beskrivelse af, hvordan evalueringen kommer til at forløbe. Rapporten kan rekvireres på CRF. Forløbsundersøgelsen vil fokusere på aktørerne i projekterne (dvs. stofmisbrugere og behandlere) så vel som de tilbud, der gives, og organiseringen af projekterne. I forhold til stofmisbrugerne baseres forløbsundersøgelsen på interview med stofmisbrugere, der er indskrevet i projekterne, med brug af det standardiserede spørgeskema EuropASI (European Addiction Severity Index). Stofmisbrugerne vil blive interviewet ved indskrivning i projekterne og igen 1½-2 år efter. Meningen er at måle stofmisbrugernes belastningsgrad i forhold til forskellige variabler (stof, kriminalitet, familie, sociale forhold, beskæftigelse etc.). Det at evalueringen er designet som en forløbeundersøgelse gør bl.a., at man vil kunne se om den udvidede psykosociale behandling gør en forskel fra indskrivning til 1½-2 år inde i behandlingen. Behandlingstilbudene i de enkelte projekter vil blive belyst med spørgeskemaet MAPS (Monitoring Area Phase System), der er et værktøj udviklet til systematisk at kortlægge en organisations behandlingstilbud. Kvalitative interviews med behandlere vil fokusere på behandlingsideologier og - strategier, men interviewene vil også kunne belyse de behandlingstilbud, 14

15 der karakteriserer de enkelte projekter. Kvalitative interview med både brugere og behandlere vil danne grundlag for mere holdningsprægede beskrivelser af projekterne set fra de forskellige aktørers synsvinkel. Formålet med at kombinere kvantitative og kvalitative metoder i evalueringen er at få belyst forskellige vigtige områder af projekterne. En mere detaljeret oversigt over evalueringen kan som sagt læses i Metadonprojektet. Design og metode. De første interview med stofmisbrugere, der indskrives i projekterne, er foretaget i februar En undersøgelse af stofmisbrugere i døgnbehandling visiteret fra Garvergården Mads Uffe Pedersen og Helle Dahl Center for Rusmiddelforskning indgik i foråret 2000 aftale med Odense Kommune om at foretage en evaluering af effekten af den døgnbehandling, der tilbydes stofmisbrugere i Odense Kommune via Garvergården. Evalueringen har været fastsat til at foregå over en periode på 2 2½ år. Første skridt var at etablere en undersøgelsesgruppe af stofmisbrugere, som var bevilget døgnophold, og som var indstillet på at lade sig førstegangsinterviewe omkring visitationstidspunktet med henblik på opfølgning 1-1½ år senere. Opfølgningen vil være afsluttet i løbet af sommeren Evalueringsmetoderne har omfattet interviews med stofmisbrugere, ledelse og sagsbehandlere. Der vil blive udarbejdet statistiske opgørelser, som baserer sig på en række forskellige spørgeskemaer. For stofmisbrugernes vedkommende drejer det sig om EuropASI, tids- og forløbsskemaer samt personligheds- og symptomtests. Der er overvejende tale om en resultatevaluering, som vil kunne forholdes til CRF s tidligere og nuværende undersøgelser af døgnbehandling, ambulant stoffri behandling og metadonbehandling. 15

16 Projekt Mellemrummet - Et ambulant efterbehandlings-, aktiveringsog rehabiliteringsprojekt for tidligere stofmisbrugere i Storstrøms Amt ( Maribo) Helle Balsby Center for Rusmiddelforskning indgik i sommeren 2001 en evalueringsaftale med et nystartet efterbehandlingsprojekt i Maribo ( Mellemrummet ). Den endelige rapport forventes færdig sommeren Idegrundlag Mellemrummet er et dagtilbud til tidligere stofmisbrugere. Målet for projektet er at resocialisere og fastholde tidligere misbrugere i stoffrihed. Specielt er der fokus på, at kontanthjælpsmodtagere og sygedagpengemodtagere i løbet af projektperioden skal få ressourcer til at blive selvforsørgende. Projektet fokuserer på, at deltagerne skal fastholdes i en fortsat udviklingsproces gennem det fællesskab og den spejling, som de øvrige deltagere udgør (hjælp til selvhjælp) samt via individuelle samtaler, praktikforløb, ugentlig sport og oplevelsesture. Projektet sigter således, efter eget udsagn, mod at sprænge hinden til den omlæggende verden og invitere den omgivende verden indenfor. Mellemrummet har tre fastansatte medarbejdere og på nuværende tidspunkt 10 indskrevne deltagere. Der eksisterer et ønske om et løbende større optag, men antallet har indtil nu været begrænset af, at deltagerne skal være stoffrie, inden de kan indskrives. Metode Evalueringen kommer til at bestå af en kvalitativ og en kvantitativ del. Det kvantitative er en før efter undersøgelse. Deltagerne interviewes, når de indskrives og igen ca. to år efter første interview. I dette arbejde inddrages DanRIS. Metoden, der anvendes til interviewene, er primært den såkaldte EuropASI metode (European Addiction Severity Index). Denne måler, i hvor høj grad stofmisbrugeren er belastet på områderne stof- og alkoholmisbrug, kriminalitet, familie og andet socialt netværk, arbejde/beskæftigelse, psykisk og fysisk velbefindende. Den kvalitative del vil bestå af kvalitative interviews med ansatte og deltager samt deltagerobservation. Nogle af de centrale omdrejningspunkter vil for denne del af undersøgelsen være; 16

17 Muligheder og begrænsninger i det geografiske område. Lolland er kendt for høj arbejdsløshed og mange arbejdsløshedsprojekter, hvilken rolle og betydning spiller det for deltagernes muligheder? Hvilken afsmitning har det på deltagerne, at det fortrinsvis er arbejdsløshedsprojekter og derved som om virkeligheder, de sættes i forbindelse med? Sker der i projektperioden en ændring i den måde, deltagerne formidler deres egen situation på i forhold til omverden, herunder offentlige kontorer, politi og bank. Hvilken rolle spiller det omgivende samfunds (f.eks. arbejdspladser og uddannelsessteder) syn på de tidligere misbrugere i forhold til muligheden for reel resocialisering? Hvordan har projektets bestræbelser på at ændre dette virket? Er der problemstillinger, som projektet ikke kan rumme, og er der problemstillinger, som deltagerne vælger ikke at inddrage i deres kontakt med Mellemrummet? Hvori består den dominerende forskel mellem behandling og efterbehandling? Hvilke ændringer er der sket i projektforløbet og hvorfor? Endelig vil undersøgelsen forsøge at sætte Mellemrummet ind på landkortet for efterbehandlingstilbud i DK generelt. Internationalt samarbejde omkring undervisning i stofmisbrugsbehandling Vibeke Asmussen og Mads Uffe Pedersen a) EU-projekt omkring internetbaseret undervisning i stofmisbrugsbehandling Center for Rusmiddelforskning deltager i et EU-projekt, hvis formål er at udbyde internetbaseret undervisning i stofmisbrugsbehandling. Projektet er blevet til i et samarbejde mellem flere forskellige europæiske universiteter (Stirling Universitet, Skotland, Deusto Universitet, Spanien, Maastricht Universitet, Holland, Stockholm Universitet, Sverige og Aarhus Universitet). Projektledelsen foretages af Universitetet i Ghent. Center for Rusmiddelforskning ved Vibeke Asmussen har deltaget i to arbejdsmøder, hvor planen for undervisningsmodulet bl.a. er blevet diskuteret. Undervisningssproget bliver engelsk og kommer til at omfatte kurser i: Community Prevention, Diagnosis, Methods in substance abuse treatment, Drug policy, Research methodology, Social networks, The ecological approach, Evaluation of substance abuse treatment. Sidstnævnte kursus kommer Center for Rusmiddelforskning til at stå for. 17

18 b) Transatlantic Project on Substance Abuse Treatment and Prevention Center for Rusmiddelforskning har indgået aftale med flere europæiske (Ghent Universitet, Stirling Universitet, Deusto Universitet) og amerikanske universiteter (University of California, University of Texas, University of Dayton) om et treårigt samarbejde omkring undervisning i stofmisbrugsbehandling og forebyggelse. Undervisningen er på (post)graduate niveau og kommer til at forme sig som tre ugers sommerskole. Samarbejdet påbegyndes i Har tavsheden en pris? et udviklingskursus for voksne børn af alkoholmisbrugere Helle Lindgaard Projektet Har tavsheden en pris? et udviklingskursus for voksne børn af alkoholmisbrugere ved Aulum Alkoholbehandlingscenter blev afsluttet sommeren Projektets formål var at tilbyde gruppen af voksne børn af alkoholmisbrugere et målrettet udviklingskursus, hvor de kan få delt og bearbejdet de oplevelser, de har fra deres liv i en familie med alkoholmisbrug samt få redskaber til at blive bedre til at tackle deres fremtidige liv. Metoden bestod i gruppeteraupeutiske forløb, hvor der blev arbejdet med temaer som transaktionsanalyse (personlighedens opbygning, kommunikation, roller og spil), livshistorie, åbenhed og lukkethed, følelser (især vrede) samt personlige rettigheder. I det omfang, det var nødvendigt, blev enkelte deltagere tilbudt individuelle forløb i forlængelse af gruppeforløbet. Hvert kursusforløb strakte sig over en 12 ugers periode. Deltagerne har fortrinsvist været kvinder i aldersgruppen år. Nogle har blot været voksne børn af misbrugere, medens at andre også har haft ægtefæller med alkoholproblemer. Vidensopsamling og evaluering er sket løbende via procesjournalskrivning og almindelig journalskrivning. Derudover har Formidlingscenteret for Socialt arbejde i Esbjerg varetaget en ekstern evaluering, primært udfra spørgeskemaer, der udleveres til kursusdeltagerne umiddelbart før, umiddelbart efter og ca. et halvt år efter endt kursusforløb. Resultaterne af denne evaluering og de øvrige erfaringer fra projektet kan læses i rapporten Har tavs- 18

19 heden en pris? et udviklingskursus for voksne børn af alkoholmisbrugere, der kan købes på Aulum Alkoholbehandlingscenter. Projektet har været en sådan succes, at det nu, som et af ganske få, fortsætter som et permanent tilbud ved Aulum Alkoholbehandlingscenter. Kommunale handlingsplaner på alkoholområdet Karen Elmeland Projektet er et treårigt kombineret forsknings- og udviklingsprojekt vedrørende udvikling, implementering og evaluering af kommunale handlingsplaner på alkoholområdet. Det har udgangspunkt i drøftelser mellem Center for Rusmiddelforskning og tre kommuner, der har udtrykt interesse for samarbejde omkring iværksættelse af sådanne handlingsplaner: Ikast, Fredericia og Randers. Med henblik på en afdækning af forbrugs- og misbrugssituationen i de tre kommuner samt identificeringen af særlige risikogrupper og risikoområder blev der i år 2000 udarbejdet en oversigt over indsatser og indsatsmuligheder på alkoholområdet for hver af de tre områder. I år 2001 blev der på grundlag af problemkatalogerne taget beslutning om konkrete indsatser/sociale interventioner i hver af de tre kommuner. I Ikast Kommune blev det besluttet at arbejde med indsatser i forhold til den primære og sekundære forebyggelse, i Fredericia koncentreres indsatsen om den tertiære forebyggelse, og i Randers blev det valgt at satse på harm-reduction -konceptet. Samtidig med at disse indsatser følges, analyseres og evalueres, gennemføres der særlige undersøgelser i de tre kommuner. Bl.a. undersøges sammenhængen mellem skader indbragt på skadestuerne og alkoholindtagelse ligesom sammenhængen mellem vold/kriminalitet og alkoholindtagelse analyseres i de tre aktuelle politikredse. I foråret 2002 gennemføres et survey i de tre kommuner med henblik på at belyse borgernes alkoholbrug og holdninger til regulering og kontrol af alkohol og andre rusmidler. Det overordnede sigte med projektet er at opstille forskellige modeller for problemanalyse og interventionsformer, samt at afprøve og udvikle disse modeller i de tre områder, hvor problemerne dels tager sig forskelligt ud, dels har forskellige determinanter. Projektet udføres i tæt samarbejde med de relevante organisationer/institutioner. Der er tale om et komparativt, aktionsorienteret forskningsprojekt med en vægtning af de deskriptive, analyserende, modeludviklende og procesevaluerende delelementer. Projektet, 19

20 hvor forskningsdelen er finansieret af Socialministeriet, blev iværksat medio 2000 og forventes endelig afrapporteret august Befolkningens holdninger til alkoholpolitiske virkemidler og alkoholadfærd Lau Laursen, Svend Sabroe og Knud-Erik Sabroe Undersøgelsen er en gentagelse af et alkoholsurvey fra 1994 om befolkningens holdninger til alkoholpolitiske virkemidler og alkoholadfærd. Baggrunden for undersøgelsen i 1994 med titlen Befolkningens alkoholforbrug, oplevelser af alkoholforbrug og holdninger til regulering og kontrol af alkohol og andre rusmidler var ønsket om en systematisk kombination af data om holdninger til alkoholpolitik og alkoholadfærd med forbrugs-, demografiske og sociale variabler. Resultaterne i 1994 pegede på, at der kan være tvivl om, om der er en generel opbakning bag den relativt liberale alkoholpolitik i Danmark. Flertallet af de adspurgte i 1994 havde hverken oplevet belastende negative eller understøttende positive konsekvenser af deres alkoholforbrug i nævneværdig omfang. Et stort flertal mente, at deres omgangskreds havde et passende alkoholforbrug. Til gengæld mente et flertal, at de unge, man kendte, havde et for højt eller lidt for højt alkoholforbrug. Undersøgelsen viste endvidere, at der i spørgsmålet om alkohol og bilkørsel er en klar restriktiv holdning i befolkningen. Data blev i 1994 indsamlet ved hjælp af et postomdelt spørgeskema til et udsnit på 2000 af befolkningen i alderen år. Det samme spørgeskema vil blive anvendt i gentagelsen med enkelte ændringer. Projektet er teoretisk forankret i det socialpsykologiske begreb om alkoholforbrugerbevidsthed. Projektet opnåede i 2000 finansiering fra Sundhedsministeriets Alkoholforskningsmidler, og arbejdet med udarbejdelse af spørgeskema er påbegyndt. Projektet afsluttes i Projektet foregår i et samarbejde mellem Center for Rusmiddelforskning og Institut for Epidemiologi og Socialmedicin, Aarhus Universitet. 20

21 Ph.d.-projekter En undersøgelse af en gruppe stofmisbrugeres mestring af en stoffri tilværelse efter døgnbehandling med et særligt fokus på en kvalitativ undersøgelse af individualpsykologiske copingstrategier i forbindelse med forandring af identitet og selvopfattelse Dorte Olesen Hecksher Ph.d.-projektet er en del af et større projekt ved Center for Rusmiddelforskning, der fokuserer på den ambulante indsats for en større gruppe stofmisbrugere, som tidligere har været i døgnbehandling. Ph.d.-projektet fokuserer på den del af populationen, der har haft en længere stoffri periode efter døgnbehandling, og dataindsamlingen vil primært bestå af en række kvalitative interview. Disse interview vil omhandle den enkelte undersøgelsesdeltagers realisering af en tilværelse uden misbrug af stoffer. Med udgangspunkt i begreber om identitet, selvbegreber og selvopfattelse vil analysen af de individuelle vidnesbyrd, indhentet via interview, blandt andet fokusere på, hvilke copingstrategier der er centrale for undersøgelsesgruppen. Projektets kvalitative materiale vil fokusere på psykologiske og til en vis grad de sociale aspekter af tilværelsen efter døgnbehandlingen, mens en række kvantitative data blandt andet giver mulighed for at beskrive undersøgelsesgruppens deltagelse i forskellige efterbehandlingstilbud, beskæftigelse, kriminalitetsforhold og lignende. Status for projektet i januar 2002 er dataindsamlingen i form af interview er knap afsluttet og bearbejdningen af de kvantitative data fra opfølgningsundersøgelsen er afsluttet (publiceres i 2002). Projektet forventes afsluttet marts Vejleder: Lektor, dr.phil. Lars Hem, Psykologisk Institut, Aarhus Univer- sitet. 21

22 Voksne børn fra familier med alkoholproblemer - mestring og modstandsdygtighed Helle Lindgaard I årene er der, som led i et ph.d.-projekt finansieret af Alkoholpolitisk Kontaktudvalg blevet foretaget en undersøgelse af voksne, der var børn i familier med alkoholproblemer. Undersøgelsen er nu afsluttet og resultaterne foreligger i en afhandling, der kan købes på Center for Rusmiddelforskning medio Som følge af det multifaktorielle design har det været muligt at lave dels en bred beskrivelse af gruppen af voksne børn fra familier med alkoholproblemer (ACOA) og det dertil hørende problemfelt, og dels en inddragelse af effekten af andre vigtige faktorer, herunder indbyrdes korrelationer og styrkeforhold de enkelte faktorer imellem, ligesom de mange faktorer bidrager til belysning af heterogeniteten blandt ACOA. Derudover har det muliggjort en bredere analyse af modstandsdygtighed, således at såvel psykiske som sociale faktorer har kunnet inddrages. De multiple kilder til indsamling af data og den derved forholdsvist bredt sammensatte population har betydet, at det har været muligt at inddrage faktorer som klinisk tilhørsforhold samt uddannelsesniveau, hvilket er vigtigt ikke mindst i forhold til heterogeniteten blandt ACOA. De overordnede resultater viste, at opvækstvilkårene i familier med alkoholproblemer er stærkt signifikant ringere end opvækstvilkårene i familier uden alkoholproblemer. Således er familier med alkoholproblemer mere dysfunktionelle, karakteriseret ved ringere psykisk sundhed og kompetence, højere konfliktniveau samt ringere ekspressivitet og samhørighed. Ligeledes er den sociale støtte ringere eller helt fraværende. Desuden oplever ACOA i opvæksten flere tab og brud især i forhold til deres forældre, der er mere vold i familien, herunder fysisk afstraffelse og seksuelle overgreb, og forældrene har oftere psykiske vanskeligheder såsom depression, angst samt udpræget suicidal adfærd. Derudover er ACOA s skolegang præget af flere faglige og sociale problemer, ligesom mere end ét skoleskift er mere udbredt. I voksenalderen er ACOA karakteriseret ved en stærkt forøget risiko for at udvikle psykosociale vanskeligheder. Disse kan bestå i angst, depression, spiseforstyrrelser, suicidal adfærd og lavt selvværd samt besvær med intimitet og afhængighed i nære relationer. Deres personlighedstræk kan ligeledes i højere grad karakteriseres ved neuroticisme og introversion. 22

23 Signifikant mere udbredt er også alkohol- og andet misbrug i ACOA s voksenliv, såvel egne misbrugsproblemer som blandt partner og søskende. Samtidig anvender ACOA i højere grad de mere maladaptive mestringsstrategier emotionel og undgående mestring samt ustabile forsvarsmekanismer, herunder splitting, benægtelse og projektion. I det hele taget finder ACOA generelt hændelser i livet mindre forståelige, mindre håndterlige og mere meningsløse. ACOA er således mindre overbeviste om, at det vil lykkes dem at overvinde eventuelle vanskeligheder, ligesom livet som sådan i højere grad opleves uinteressant, formålsløst og uden mening. Det bekræftes tillige, at der ser ud til at være stærke indikationer på, at alkoholproblemernes indvirken på familieinteraktion og forældreevne er afgørende for de voksne børns psykosociale tilpasning. Således fremgik det, at de vigtigste opvækstfaktorer, der ser ud til at kunne forudsige modstandsdygtighed blandt ACOA, er en opvækstfamilie karakteriseret ved psykisk sundhed, lavt konfliktniveau, høj grad af sammenhæng og ekspressivitet samt individets oplevelse af tilfredsstillende social støtte i opvæksten. Dysfunktion i opvækstfamilien skal dog i højere grad forstås som et kontinuum end en kategorial variabel. Det afgørende i et barns opvækstfamilie er således ikke alene, om interaktionen kan betegnes dysfunktionel eller ej, men i højere grad i hvilken grad, der har været dysfunktion. Ligeledes blev modstandsdygtighedsbegrebet diskuteret og foreslået anskuet som et kontinuum fremfor en kategorial størrelse. Det blev afdækket, at modstandsdygtighed på det psykiske område ikke nødvendigvis er ensbetydende med modstandsdygtighed på det sociale område, men at et psykisk modstandsdygtigt individ godt kan være inkompetent på andre områder og vice versa. Således blev også en tredimensionel anskuelse af modstandsdygtighedsbegrebet introduceret. Af undersøgelsen fremgår således en udpræget heterogenitet for ACOAgruppen, hvor op imod halvdelen af ACOA ikke udviser psykosociale vanskeligheder, men i forskellig grad og på forskellige områder kan betegnes som modstandsdygtige. Denne heterogenitet kan endvidere iagttages i forhold til andre problemgrupper, hvor ACOA på specifikke områder ikke adskiller sig, ligesom der er subgrupper af ACOA, der ikke adskiller sig fra non-acoa generelt. På grundlag af ovenstående blev det konkluderet, at familier med alkoholproblemer er mere dysfunktionelle end dysfunktionelle familier uden alko- 23

24 holproblemer. Og at det generelt har større konsekvenser for børnenes voksenliv at vokse op i en familie med alkoholproblemer sammenlignet med at vokse op i en familie, der er dysfunktionel af anden årsag. Der er således stærke indikationer på, at alkoholproblemerne udgør en forværrende faktor for familiens interaktion samt for børnenes voksenliv, også når der sammenlignes med andre belastende faktorer. Omtrent halvdelen af ACOA er således signifikant mere belastede psykosocialt i deres voksne liv end en non-acoa gruppe. Den øvrige halvdel af ACOA er kun delvist belastede, således at de på forskellige psykosociale områder og i forskellig grad kan defineres som modstandsdygtige. Det anbefales, at modstandsdygtighed opfattes langt mere nuanceret end hidtil, ligesom fremtidig forskning må forholde sig kritisk i anvendelsen af begrebet modstandsdygtighed og inddrage såvel psykiske som sociale faktorer til belysning heraf. Udvikling af socialt arbejde med tunge stofmisbrugere Esben Houborg Pedersen Forskningsprojektet, som er et ph.d.-projekt, er en analyse af, hvordan en af de centrale styringsproblematikker i narkotikapolitikken siden midten af 1970erne, nemlig: hvordan skal man forstå og hvad skal man gøre med de tunge stofmisbrugere?, artikuleres i praktisk socialt arbejde i dag. Der er tale om en styringsproblematik, som byder på ontologisk, epistemologisk, moralsk og handlingsmæssig usikkerhed, og som på den baggrund har givet og fortsat giver anledning til mange diskussioner og eksperimenter (man behøver blot nævne de aktuelle diskussioner om heroinforsøg og fixerum). Forskningsprojektet analyserer, hvordan man i forbindelse med socialt arbejde på gadeplan og langvarig metadonbehandling i Odense og København søger at forstå og håndtere tunge stofmisbrugere, og hvilke konsekvenser det har med hensyn til produktionen og reproduktionen af denne del af narkotikaproblemet, herunder særligt stofmisbrugernes position i det narkotikapolitiske felt. Projektet tager specielt sigte på at belyse, hvorvidt og hvordan bruger- og livsstilsorienterede strategier, som man har kunnet iagttage i forhold til andre socialpolitiske målgrupper, giver sig udslag i det sociale arbejde med udstødte stofmisbrugere og deres hverdagsmiljø. Et centralt spørgsmål er, hvorvidt der sker forskydninger i forståelsen af (nogle) misbrugere og deres problemer, og dermed også i handlestrategier og løsningsmodeller, fra primært at tage udgangspunkt i begreber som af- 24

25 hængighed og misbrug til at operere med begreber som risici og skader? Hvilke konsekvenser har det, ikke mindst med hensyn til stofmisbrugernes sociale positioner og sociale identiteter som aktører eller deres mulige subjektpositioner i det narkotikapolitiske felt? Her spiller særligt spørgsmålene om, hvordan man skal forstå og håndtere sidemisbrug og stofmiljøer og evt. sammenhængene derimellem en vigtig rolle. Det kan antages, at der opstår spændinger og konflikter mellem forskellige rationalitetsformer i det sociale arbejde med stofmisbrugere, som enten kan være repræsenteret af forskellige indsatser eller optræde som interne modsætninger i den enkelte indsats, og som måske netop bliver synlige i forhold til problemstillinger vedrørende sidemisbrug og stofmiljø. Forskningsprojektets analyser af det sociale arbejde på gadeplan og den langvarige metadonbehandling vil belyse dette arbejdes eksperimentelle og konfliktuelle karakter, hvor konstruktion af aktører, problemer, mål og midler ses som en del af arbejdet og som et produkt af de magtrelationer, der etableres gennem det. Projektet består af diskursanalyser, som med udgangspunkt i litteraturen om politisk styringsrationalitet ( governmentality ), kortlægger og beskriver den diskursive orden, der gør sig gældende på det narkotikapolitiske felt i forhold til tunge stofmisbrugere. Disse diskursanalyser kombineres med praksisanalyser, som tager udgangspunkt i den såkaldte oversættelsessociologi eller aktør-netværkteori, hvor det analyseres, hvordan diskursive, sociale, materielle og tekniske forhold bliver til ressourcer og kombineres i netværk eller alliancer, som gør det muligt at handle ved at konstituere aktører, mål, midler osv. i givne sammenhænge. Metoder i socialt arbejde og sociale foranstaltninger bliver på den baggrund betragtet som sådanne netværk, der har opnået en sådan form og karakter, at de kan flyttes i tid og rum såkaldte immutable mobiles, således at metoder i lige så høj grad ses som et produkt af, som en forudsætning for socialt arbejde, jf. belysningen af arbejdets eksperimentelle aspekter. Datamaterialet består af interview med socialarbejdere og brugere, som deltager i de undersøgte sociale indsatser, interview med nøglepersoner som repræsenterer forskellige positioner i de lokale narkotikapolitiske kontekster, samt dokumentarisk materiale om såvel de enkelte sociale indsatser som den lokale kontekst. Dataindsamlingsperioden bliver forlænget fra at skulle være afsluttet i efteråret 2001 til at skulle være afsluttet i foråret Afhandlingen er færdig til maj

26 Videnshåndtering i døgnbehandling for stofmisbrugere Leif Vind Projektet, der er er et ph.d.-projekt, er en del af det større DANRIS-projekt, der er selvstændigt beskrevet andetsteds i årsberetningen. Projektet havde oprindeligt to indfaldsvinkler, 1) en undersøgelse af hvorledes behandlingspraksis i døgnbehandlingsinstitutionerne påvirkes af den systematiske registrering af behandlingsresultater, og 2) en undersøgelse af hvorledes visitationen til døgnbehandling, og især matchningen til de enkelte institutioner påvirkes af adgangen til opgørelser over døgninstitutionernes behandlingsresultater. I 2001 har projektet endvidere fået en tredje indfaldsvinkel, nemlig hvordan amternes praksis med at godkende døgninstitutionerne påvirkes af adgangen til DANRIS-resultaterne. Projektet er treårigt og påbegyndtes 1. august I 2001 er der blandt andet blevet arbejdet med undersøgelsen af DANRIS-registreringens mulige påvirkning på visitations- og matchningspraksis i misbrugscentrene. I denne undersøgelse, der har nyinstitutionel teori som forståelsesramme, beskrives de enkelte misbrugscentres aktuelle måder at visitere og matche misbrugere til døgnbehandling. Gennem de seneste ti års forskning er der produceret så megen viden om faktorer, der har betydning for matchningen mellem klient og behandlingsform, at det i praksis er umuligt for misbrugscentrenes medarbejdere i de enkelte visitationer at tage højde for alle kendte faktorer; det bliver nødvendigt at foretage en matchning uden at tage al væsentlig viden i betragtning. Ved hjælp af metoderne Grounded Theory, Antropologisk Beslutningstræ samt kvantitative analyser bliver de enkelte misbrugscentres såkaldte visitations- og matchningsstrategier i dette projekt kortlagt, og som en del af kortlægningen undersøges, hvilke former for viden om klient og behandlingsinstitution den enkelte visitator benytter sig af i matchningsprocessen. Når misbrugscentrene i en periode har haft adgang til DANRISregistreringens opgørelse over døgninstitutionernes behandlingsresultater, vil undersøgelsen blive gentaget med henblik på at afdække mulige ændringer i visitations-/matchningsstrategierne eller i anvendelsen af specifikke typer viden. Dataindsamlingen i denne del af ph.d.-projektet vil således fortsætte de næste ca. to år. I andet halvår af 2001 har der overvejende været fokus på dataindsamling i de ca. 40 deltagende døgninstitutioner. Her indhentes der viden om 1) institutionernes bevæggrunde for at deltage i DANRIS-projektet. I flere andre 26

27 lande har man tidligere forsøgt at implementere DANRIS-lignende projekter, men uden nogen særlig lyst fra institutionernes side til at deltage i projektet. I DANRIS-projektet har man derimod en meget høj grad af deltagelse, og det er derfor væsentligt af kortlægge, hvad årsagerne er til denne deltagelse. Herudover indhentes der i institutionerne baseline-data vedrørende 2) institutionernes nuværende niveau for videnshåndtering, samt 3) institutionernes behandlingstilbud. 27

28 Nyhedsbrevet Karen Ellen Spannow, Dorte Hecksher, Helle Dahl og Tine Nok Nyhedsbrevet er udkommet de planlagte fire gange i 2000, hver gang i et oplag på 550. Formålet er uændret at orientere interesserede i hvad, der foregår på forskningsfronten indenfor rusmiddelområdet her og i udlandet og at videreformidle tanker omkring og analyser af den verserende narkotikapolitik og andre aktuelle emner. Derudover bringer nyhedsbrevet rejsebreve fra CRF s forskere, der har deltaget konferencer rundt om i verden. Nyhedsbrevets hidtidige redaktør, Karen Ellen Spannow, er fratrådt sin stilling ved CRF med udgangen af oktober måned, og Nyhedsbrevet redigeres fremover af ovennævnte tre medarbejdere. Studiebesøg Karen Elmeland og Lau Laursen (Januar) Besøg ved Estonian Foundation for Prevention of Drug Addiction, Tallinn, Estland. Afslutningsseminar og studiebesøg for fællesnordisk/estisk projekt: Exchanging Experience and Knowledge in Substance Abuse Prevention. Seminar og studiebesøg finansieret af Nordisk Ministerråd. Undervisning og formidling Vibeke Asmussen: Oktober: Metadonbehandling og Skadesreduktion som led i foredragsrækken Rusmidler brug, behandling og kontrol. under Folkeuniversitetet i Århus. November: Evaluering historie og perspektiver, Afdeling for Etnografi, Aarhus Universitet. Helle Dahl: December: Stoffri døgnbehandling med særligt fokus på Minnesotamodellen og de 12 trin som led i foredragsrækken Rusmidler brug, behandling og kontrol under Folkeuniversitetet i Århus. 28