KOLDING KOMMUNE BY- OG UDVIKLINGSFORVALTNINGEN ENERGIREDEGØRELSEN KOLDING KOMMUNE ENERGIREDEGØRELSEN

Transkript

1 ENERGIREDEGØRELSEN KOLDING KOMMUNE 2013 ENERGIREDEGØRELSEN

2 ENERGIREDEGØRELSEN 2013 Version 1 Kommunale Ejendomme Pernille Bech Darbroudi, pbed@kolding.dk Lars Højensgård, larh@kolding.dk 2 ENERGIREDEGØRELSEN 2013

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INTRODUKTION MÅL OG FORMÅL I ENERGIHANDLINGSPLAN II OPSUMMERING INVESTERINGER 2013 OG ENERGISPAREPULJER: FORVENTEDE INVESTERINGER I FORRENTNING KOLDING KOMMUNES ENERGIFORBRUG EL VAND VARME MILJØBELASTNING VURDERING AF OPNÅEDE BESPARELSER ENERGIOPTIMERING FREMADRETTET ORDFORKLARING BILAG BEREGNINGSFORUDSÆTNINGER REGNSKABER ENERGISPAREMIDLER ENERGIREDEGØRELSEN

4 4 ENERGIREDEGØRELSEN 2013

5 1. INTRODUKTION ENERGIREDEGØRELSEN

6 6 ENERGIREDEGØRELSEN 2013

7 Energiredegørelsen 2013 omhandler Kolding Kommunes forbrug af el, vand og varme i kommunens ejede og lejede ejendomme samt for selvejende institutioner. Oversigtsmæssigt fra og for hvert politikområde fra Redegørelsen omfatter en vurdering og fremlægning af: - Mål og planer for energibesparelser i de kommunale ejendomme. - Investeringer i energibesparende tiltag. - Kolding Kommunes samlede forbrug af el, vand og varme. - Forbruget under de enkelte politikområder. - De kommunale ejendommes samlede miljøbelastning. Redegørelsen laves i forbindelse med Energihandlingsplan II, som løber fra 2008 til og med 2015 og kan derfor også betragtes som en opdatering over, hvor langt kommunens ejendomme er kommet i reducering af energiforbrug og CO 2 emissioner i forhold til de opsatte mål. 1.1 MÅL OG FORMÅL I ENERGIHANDLINGSPLAN II Kolding Kommune har siden 1998 arbejdet målrettet på at reducere energiforbruget i de kommunale ejendomme. Dette er gjort ved indberetning af månedlige forbrug, årsopgørelser og fremfor alt energibesparende projekter indenfor mere effektive installationer, belysning, forbedring af klimaskærm og vedvarende energi. Metoden til at opnå energibesparelser har indtil nu været energistyring på 3 niveauer: Energi styring Energitiltag Adfærd 1) Energistyring: Registrering af energiforbrug for den enkelte ejendom via energistyringsprogram, hvor energiansvarlige fra diverse ejendomme er tilkoblet og herigennem kan få synliggjort deres energiforbrug tilbage i tiden. Samtidig giver det et overblik over, hvilke ejendomme der bør investeres i for at nedbringe energiforbruget. 2) Energitiltag: Heri kommer energioptimerende projekter, som redegøres for nedenfor, samt bilag ) Adfærd: Energitiltagene skal give en afsmittende effekt på adfærden, da dette er et afgørende område for nedbringelsen af energiforbruget. ENERGIREDEGØRELSEN

8 Energihandlingsplan II forløber over perioden 2008 til og med 2015 og har som mål at opnå følgende besparelser i 2016 i forhold til 2006: - El: 15 % - Vand: 28 % - Varme: 11,5 % Målene er blevet revurderet i 2012, da målsætninger for el og vand allerede var opnået her. Målet for el er sat op fra 8-15 % og måler for vand er sat op fra %. Målet for varme er ikke ændret. Der er redegjort for baggrunden af de nye mål i Energiredegørelsen Som væsentlige elementer i Energihandlingsplanen, skal det sikres: - at Kolding Kommune får størst mulig udbytte af de midler, der investeres i energibesparende foranstaltninger. - at nedbringelse af energiforbruget ikke går ud over ejendommenes funktion og brugernes komfort. - at der anvendes den mindst forurenende teknologi. - at allerede opnåede lavere energi- og vandforbrug fastholdes. - at den overordnede målsætning efterlever Kolding Kommunes underskrivelse af Aalborg Commitments i sep. 2004, Kolding Kommunes bæredygtighedsstrategi, Green Cities Politikker mm. Ud over Energihandlingsplanen har Kolding Kommune lavet aftaler med andre officielle instanser, som forpligter til nedskæringer i energiforbruget. - Green Cities: En nedskæring i CO 2 - udslippet i hele kommunen på 25 % i 2015 i forhold til Derudover skal kommunale ejendomme spare 25 % på vandforbruget fra EnergiKolding: Gælder alle områder i kommunen, hvor Kommunale Ejendomme ønsker at tage del i et samlet mål om en CO 2 besparelse på 75 % pr. indbygger fra Klimakommune: I samarbejde med Dansk Naturfredningsforening, hvor Kolding Kommune har forpligtet sig til en CO 2 -reduktion på 2 % om året. 8 ENERGIREDEGØRELSEN 2013

9 2. OPSUMMERING ENERGIREDEGØRELSEN

10 10 ENERGIREDEGØRELSEN 2013

11 Energiredegørelsen giver et overblik over energiforbruget i de kommunale ejendomme fra Disse forbrugsoversigter er vurderet i forhold til Energihandlingsplan II, som har sat konkrete målsætninger for reduktion af el, vand og varme i Nedenfor er forbruget pr. m 2, indtegnet for 2006, som er sammenligningsgrundlaget, 2013 og målet for ,5 ELFORBRUG reduceret 12,2 % 30,3 29,3 VANDFORBRUG reduceret 28,8 % 0,356 0,253 0,256 VARMEFORBRUG 109,0 reduceret 2,8 % 105,9 96, Som figurerne angiver, er der reduceret i både el- vand- og varmeforbruget. Det reducerede forbrug i alle 3 tilfælde skyldes blandt andet forskellige aktiviteter, finansieret af Energihandlingsplan II. El er reduceret i et niveau, hvor det er meget realistisk at opnå mål, opsat for Mål for reduktionen på vand er opnået i år, hvorimod varmeforbruget ikke har rykket sig tilstrækkeligt i forhold til de mål, der er opsat. Energibesparelserne har givet en væsentlig reduktion af CO 2 -emissioner. Regner man med en fortsat reduktion, som den har været fra , vil den samlede CO 2 -emission være reduceret med 24 % i 2020 for de kommunale ejendomme. 34,0 kg CO₂/m² 32,0 30,0 28,0 26,0 24,0 22,0 20, INVESTERINGER OG BESPARELSER Der er samlet set i 2013 investeret 11,4 mio. kr på energibesparende tiltag, hvilket er det højeste beløb, investeret nogensinde for et enkelt år over Energihandlingsplanen. Investeringerne i 2013 forventes at give en besparelse på 1,3 mio. kr/år. ENERGIREDEGØRELSEN

12 12 ENERGIREDEGØRELSEN 2013

13 3. INVESTERINGER 2013 OG 2014 ENERGIREDEGØRELSEN

14 3.1 ENERGISPAREPULJER: Energihandlingsplanens oprindelige pulje på 1,7 mio pr. år i 2008 til og med 2015, bruges til energibesparende tiltag på kommunale bygninger med korte tilbagebetalingstider. Projekter under denne pulje skal i gennemsnit have en tilbagebetalingstid på 4,5 år. I 2012 blev det besluttet at investere yderligere 3 mio. kr. pr. år i 2012, 2013 og Den ekstra Energisparepulje kan gå ind og dække investeringer, der har en længere tilbagebetalingstid og dermed også projekter, der tidligere ikke har været muligt at investere i. Den gennemsnitlige tilbagebetalingstid på projekterne under den ekstra energisparepulje har været 13,3 år. Planen har været, at den ekstra energisparepulje skulle gå til projekter som ombygning af varme- og ventilationsanlæg, vedvarende energi og give tilskud til energibesparende projekter under bygningsvedligehold. I 2012 blev det endvidere besluttet at bevilge yderligere 5 mio. kr. i hhv og 2014 til opsætning af solceller. Pengene er blevet frigivet på baggrund af en politisk beslutning om mere vedvarende energi i kommunen. Solcellerne skal placeres på skoler og børnehaver og indeholde en pædagogisk tilgang i form af en synliggørelse af elproduktion og forbrug Energihandlingsplanen For investeringerne i 2013, er 18 % gået til optimering på el, 15 % på vand og 59 % er gået til optimering på varme. Derudover har der været udgifter under struktureret energistyring på 8 %. Her kan blandt andet nævnes: - Træpillefyr på 2 mindre ejendomme, der tidligere var opvarmet med oliefyr. Den forventede besparelse opnås på baggrund af en billigere og CO 2 -neutral opvarmningskilde samt mindre spildvarme i anlægget. Forventet besparelse: kr./år - Efterisolering med papiruld i diverse ejendomme i hulmur og loftsrum. - Berøringsfri vandhaner i diverse daginstitutioner. Alle investeringer i Energihandlingsplanen 2013 kan ses i bilag Ekstra Energisparepulje Af investeringer i den Ekstra Energisparepulje er 20 % af besparelserne gået til optimering af el og 80 % til varme. Her kan blandt andet nævnes: 14 ENERGIREDEGØRELSEN 2013

15 - Udskiftning af belysning på dele af Munkevængets Skole, fra traditionelle lysstofrør til moderne lysstofrør med HF forkoblinger, bevægelsesmeldere og dagslysstyring. Forventet besparelse: kr./år. - Opkobling til fjernvarme i kommunale ejendomme i Sdr. Bjert. De nyeste af eksisterende naturgaskedler er blevet genbrugt i andre kommunale ejendomme i naturgasområder. - Der er givet tilskud til vedligehold i forbindelse med ombygning af varmeforsyning fra luftvarme og elradiatorer til vandbårne radiatorer og balanceret ventilationsanlæg, Lyshøjskolen. Alle investeringer i den Ekstra Energisparepulje 2013 kan ses i bilag Solceller 2013 Der er sat solceller op på 5 skoler og 4 børnehaver i Placering af solceller er blandt andet valgt ud fra orientering af tagflade, planlagt vedligehold, lokalplan, arkitektur, og tagets bæreevne. I bilag 6.2 ses liste over ejendomme, hvor der er opsat solceller i Derudover er der investeret i et program, som skal fungere som et pædagogisk værktøj med synliggørelse af solcellernes produktion og ejendommens elforbrug. Programmet anvendes i undervisningsøjemed på skolerne og i pædagogisk øjemed i daginstitutionerne. Vises på TV-skærm i fællesområder. Programmet kan endvidere tilgås på FORVENTEDE INVESTERINGER I 2014 Med baggrund i det efterslæb, der er med at få reduceret varmeforbruget iht. planen, rettes der i energihandlingsplanen for 2014 særlig opmærksomhed på varmeoptimerende projekter. Samtidig forventes det derudover i 2014 igen, at der skal investeres i nye belysningsanlæg i ejendomme, hvor det findes relevant. Der vises en generel åbenhed over for at afprøve nye teknikker der giver mulighed for energibesparelser på el eller varme. (Der henvises til budget i bilag 6.2.1) Solceller 2014 Der er bevilget yderligere midler til investering i solceller på kommunens skoler og børnehaver i Der er udarbejdet en plan over ejendomme, hvor solcellerne skal placeres på. Dog er investeringer på solceller sat i bero, da der er uafklarede forhold hos Energistyrelsen og Energinet.dk om de økonomiske forhold for kommunalt ejede solcelleanlæg. Herunder beslutningen om, hvorvidt kommunens solcelleanlæg skal drives som selvstændige selskaber. 3.3 FORRENTNING Den årlige forrentning pr. år er beregnet og vises i nedenstående graf. Forrentningen er beregnet ud fra besparelsen i kwh pr. år og i forhold til årets investering. For Energihandlingsplanen er forrentningen beregnet til 29,03 % eller kr. excl. moms i forhold til en investering på kr. excl. moms. Den Ekstra Energisparepulje har en forrentning på 9,26 % eller kr. excl. moms i forhold til en investering på kr. excl. moms. Solceller har en forrentning på 9,16 % eller kr excl. moms i forhold til en investering på kr. excl. moms. ENERGIREDEGØRELSEN

16 29,03% FORRENTNING 9,26% 9,16% 12,60% Energihandlingsplanen Ekstra Energisparepulje Solceller Samlet Figur 1: Forrentningen på de 3 energisparepuljer. Beregningen er foretaget uden hensyntagen til den energimæssige tilstand af de i perioden afhændede og tilgåede ejendomme. Beregningen er foretaget ud fra forbrugerprisniveauer for de pågældende år Investeringer i alt Ambitiøse mål fordrer en ambitiøs plan. Kolding Kommune har valgt i højere grad at prioritere energibesparende tiltag i de kommunale ejendomme. Dette er gjort ved højere investering for at opnå mindre udgifter til energiforbrug samt en reduktion af CO 2 -udledning. På grund af en tilladt længere tilbagebetalingstid, giver det bedre muligheder for at udføre energitiltag. Det forventes også, at øget fokus på området giver en afsmittende effekt på brugerne. Der har været fokus på at opnå varmebesparelser på baggrund af de målsætninger, der er sat op for Energihandlingsplanen på varmeområdet. Derudover har der været en stor pulje med investeringer til solceller. Samlet er der i 2013 investeret 11,4 mio. kr. med en samlet forventet forrentning på 12,6 %. Den akkumulerede besparelse, opnået ved tiltag betalt af Energihandlingsplanen i årene er beregnet til 3,7 mio. kr. i kr- AKKUMMULERET BESPARELSE Beregnet med de energipriser der var gældende for det enkelte år. Da priserne løbende er steget, er den faktiske besparelse tilsvarende større. Tallene refererer til energiberegninger af de enkelte projekter og ikke de efterfølgende målte besparelser. 16 ENERGIREDEGØRELSEN 2013

17 4. KOLDING KOMMUNES ENERGIFORBRUG ENERGIREDEGØRELSEN

18 I dette afsnit kommenteres udviklingen i Kolding Kommunes energi- og vandforbrug. Forbruget omfatter kommunens ejendomme eksklusive selvejende institutioner i perioden for energiforbrug og CO 2. Udviklingen sammenholdes tillige med Kolding Kommunes overordnede energimålsætning. 4.1 EL Elforbruget er siden 2006 reduceret med 12,24 %. Der har været lidt fald og stigninger i perioden, men fra 2012 til 2013 er der sket et markant fald på 5,5 %. Der skal fortsat investeres i at reducere elforbruget, så målet nås for Faldet skyldes både de investeringer, der er foretaget via energihandlingsplanen og en adfærdsforbedring i de enkelte ejendomme. 35 ELFORBRUG 33 kwh/m² kwh/m² 34, ,9 33,6 34,6 32,3 31,6 32,0 30,3 29,342 % reduceret 1,05% -2,53% 0,31% -6,45% -8,38% -7,27% -12,24% -15,00% total m Figur 2: Elforbruget på kommunale bygninger i perioden ELFORBRUG ,0 55,0 50,0 45,0 40,0 35,0 30,0 25,0 20,0 15, Figur 3: Elforbruget for de enkelte politikområder i perioden ENERGIREDEGØRELSEN 2013

19 Politikområder med meget svingende varmeforbrug beskrives nedenfor: Beredskabspolitik (-33 % fra ) Der ligger ikke mange ejendomme under dette politikområde. Derfor er udsvingene også mere markante år for år. Sidste år var forbruget usædvanlig højt. I år er forbruget faldet igen på de fleste ejendomme. I forhold til 2006 er ejendommene, der stadig ligger under dette område faldet i energiforbrug. 2 ejendomme er elopvarmet og har haft et mindre forbrug. Stepping Brandstation er flyttet til en anden bygning midt i 2013 og har kørt på naturgas den sidste halvdel af Birkemosevej er også elopvarmet og har fået skiftet vinduer og dermed reduceret sit varmebehov Ejendoms- og boligpolitik (+20 % fra ) Det højere forbrug på dette område er mest præget af Riis Toft Skole, da den udgør flest m 2. Skolens elforbrug er steget 10 %. Det kan blandt andet skyldes ændret brug af lokaler, samt længere driftstid af ventilationsanlægget. Heldagsskolens elforbrug er også steget. Årsagen til dette er længere brugstid af bygningen, samt flere brugere Socialpolitik (-14 % fra ) De fleste ejendomme under Socialpolitik har et faldende elforbrug. Trindvold har fået styring på deres ventilationsanlæg og det vurderes at være årsagen til et fald i elforbruget. Døgninstitutionen Tinghøj har haft et fald på 13 %, som højst sandsynligt skyldes de færre brugere. 4.2 VAND Vandforbruget er siden 2006 reduceret med 28,8 %. Målet, som er sat i forbindelse energihandlingsplanen for 2016, er dermed nået. Reduktionen på vand er primært sket på baggrund af adfærdsændringer. m³/m² 0,38 0,35 0,33 0,30 0,28 0,25 0,23 0,20 VANDFORBRUG m³/m² 0,36 0,35 0,34 0,33 0,30 0,28 0,27 0,25 0,256 % reduceret -2,68% -5,71% -6,64% -16,51% -21,33% -23,59% -28,78% -28,00% total m Figur 4: Vandforbruget på kommunale bygninger i perioden ENERGIREDEGØRELSEN

20 VANDFORBRUG ,80 0,70 0,60 0,50 0,40 0,30 0,20 0,10 0, Figur 5: Vandforbruget for de enkelte politikområder i perioden Politikområder med meget svingende varmeforbrug beskrives nedenfor: Ejendoms- og boligpolitik (+52 % fra ) Grunden til det større vandforbrug er løbende vand over en længere periode på Riis Toft Skole, som vægter meget under dette politikområde. Lækagen er fundet, og forbruget forventes herefter at blive normalt Forsyningspolitik (+60 % fra ) Både Miljøterminalen og Genbrugspladen Gejlhavegård har en markant stigning i sit vandforbrug. Årsag er ikke afdækket på nuværende tidspunkt, men der pågår en afklaring Socialpolitik (-17 % fra ) Stort set alle ejendomme under Socialpolitik har reduceret i deres vandforbrug med omkring 10 %. Få ejendomme har haft markante ændringer bygningsmæssigt, som giver en automatisk besparelse. Der er flere ejendomme under dette område, der selv har investeret i vandbesparelser. 4.3 VARME Varmeforbruget er korrigeret ud fra graddage og er derfor uafhængigt af vejrforhold. Det gør det desuden muligt at sammenligne år for år. Varmeforbruget er faldet meget lidt, totalt set. Der har været en stigning i perioden fra , hvor varmeforbruget er steget med 3,3 % og derefter faldet fra med 6 %. Ud fra analyse er det konkluderet, at det er svært at pege på enkelte årsager til, hvorfor varmeforbruget stiger fra Faldet fra 2009 skyldes større fokus på området, blandt andet på grund af indførelsen af Energihandlingsplan II. Målet i Energihandlingsplan II er langt fra opfyldt. Det bliver vanskeligt at nå, selv med store investeringer på området. Derfor kræver det en væsentlig adfærdsforbedring på området, så varmespild undgås ved åbne døre og vinduer samt optimal styring af installationer. Det bliver en udfordring at finde rentable varmebesparelser at investere i, da de mest oplagte tiltag er gennemført. 20 ENERGIREDEGØRELSEN 2013

21 120,0 VARMEFORBRUG 110,0 kwh/m² 100,0 90,0 80, kwh/m² 109,0 111,4 111,4 112,6 105,7 107,0 105,9 105,9 96,5 % reduceret 2,20% 2,20% 3,30% -3,30% -2,02% -6,15% -2,84% -11,50% total m Figur 6: Varmeforbruget på kommunale bygninger i perioden VARMEFORBRUG ,0 140,0 130,0 120,0 110,0 100,0 90,0 80,0 70,0 60,0 50, Figur 7: varmeforbruget for de enkelte politikområder i perioden Selvom varmeforbruget generelt er faldet, er der stadig nogle politikområder, hvor det er steget. Politikområder med meget svingende varmeforbrug beskrives nedenfor: Forsyningspolitik (-30 % fra ) Miljøterminalens varmestyring er blevet justeret tilbage til normal og har dermed reduceret sit varmeforbrug igen. Selvom de andre ejendomme under dette område har et stigende varmeforbrug, er det samlet set faldet, da Miljøterminalen dækker over de fleste m Fritids- og Idrætspolitik (+9 % fra ) Stort set alle ejendomme under Fritids- og Idrætspolitik har oplevet en stigning i varmeforbruget. Deriblandt kan nævnes Brostræde, som er ved at blive facaderenoveret. I den forbindelse bliver der efterisoleret og udskiftet til lavenergivinduer. Derfor forventes en besparelse, når ombygningen er gennemført. Montagevej 9, Støjende Idræt har fået monteret et træpillefyr, som er et energitiltag til 2 Der er uoverensstemmelser med tallene fra Energiredegørelsen Dette skyldes, at flere ejendomme med forbrug flere år tilbage er tilgået i Derudover er der ændret i nogle arealer. ENERGIREDEGØRELSEN

22 ejendommen, men pga. indkøringsproblemer har forbruget været højere i Der er løbende optimeret på anlægget, og fyret forventes at køre korrekt fremover Socialpolitik (-17 % fra ) Socialpolitik oplevede en stigning sidste år og er i år faldet til mindre end tidligere. Her kan blandt andet nævnes Landerupgård, som havde et højt forbrug i begyndelsen af Nu er forbruget normaliseret igen som tidligere år. Samlet fald fra på 33 %. Multiflex har fået bedre styring på deres luftvarmesystem og har derfor opnået en varmebesparelse på 10 % sammenlignet med Den forventes at falde yderligere i De fleste ejendomme har et fald på få procenter, og der er ingen entydig forklaring på dette, andet end adfærdsændringer Kulturpolitik (+10 %) Det er på nuværende tidspunkt uklart, hvad der skyldes et øget varmeforbrug. Der er 3 ejendomme under dette område, som har oplevet en stigning på over 15 %. Der arbejdes på at finde årsager til deres merforbrug, og hvad mulighederne er for at reducere forbruget igen. 4.4 MILJØBELASTNING Kolding Kommunes samlede varme- og elforbrug i 2013 medførte en reduktion af emissionerne af CO 2, SO 22 og No x på hhv. 15,1 %, 3,0 % og 1 % i forhold til (Se emissionsfaktorer på s. 30) Miljøbelastningerne er beregnet ud fra nøgletal fra 2006 (se bilag). CO 2 udledningen på el er faldende år for år, da el produceres renere i form af blandt andet vindmøller. Denne faktor er ikke taget i betragtning. Dermed er reduktionen udelukkende beregnet på baggrund af energiforbruget på ejendommene. 35,00 kg CO 2 /m 2 /år 30,00 25,00 20,00 15,00 10, varme 15,83 15,78 15,49 15,75 14,83 14,81 13,83 13,61 el 15,88 16,05 15,48 15,93 14,85 14,55 14,73 13,94 Figur 8: CO 2 -belastningen pr m 2 fordelt på el og varme 22 ENERGIREDEGØRELSEN 2013

23 g SO 2 /m 2 /år 14,00 12,00 10,00 8,00 6,00 4,00 2,00 0, varme 8,84 9,08 9,02 9,10 8,63 8,66 8,68 8,87 el 3,11 3,14 3,03 3,12 2,91 2,85 2,88 2,73 Figur 9: SO 2 -belastningen pr m 2 fordelt på el og varme 70,00 60,00 50,00 40,00 30,00 20,00 10,00 0,00 g NOx/m 2 /år varme 32,01 32,98 33,09 33,66 31,95 32,31 30,95 31,76 el 27,27 27,56 26,58 27,36 25,51 24,99 25,29 23,93 Figur 10: NO x -belastningen pr m 2 fordelt på el og varme 4.5 VURDERING AF OPNÅEDE BESPARELSER. Kolding Kommune har siden 2006 opnået en tilfredsstillende reduktion på el og vand, hvorimod varmebesparelserne ser ud til at være stagneret. Der er investeret på alle områder, dog med særligt fokus på at opnå varmebesparelser. Der er varmestyring i alle ejendomme i større eller mindre omfang, kedler og teknikrum er generelt i god stand. Derfor ligger de fleste investeringer fremadrettet i klimaskærmen efterisolering, udskiftning af vinduer, mm. Der er flere mulige tiltag at finde på el-siden. Der er installeret solceller i højere grad end nogensinde, der er stor udvikling i optimering af belysning, og der er mulighed for strømregulering fra eltavler. ENERGIREDEGØRELSEN

24 140 ENERGIFORBRUG mål mål 20 0 Energihandlingplan I Energihandlingplan II kwh/m² varme kwh/m² el Figur 11: El og varmeforbrugets forløb fra 1999 til i dag og forventet forløb frem til 2020 Ses resultaterne i sammenhæng med de resultater, der blev opnået i Energihandlingsplan I, er der en jævn reduktion af elforbruget, hvorimod der har været en stigning i varmeforbruget mellem Energihandlingsplan I og II. Pr. 1/ blev det nye Kolding Kommune dannet som følge af kommunalreformen, hvilket betyder, at der efter denne periode har været mange flere bygninger under beregningen. Regnes en gennemsnitsreduktion fra perioden Energihandlingsplan II, som har kørt fra , og forudsættes de fremtidige energibesparelser fra til at være tilsvarende, vil kurven se ud som i Figur 11. Dette vil give en samlet besparelse på el og varme på 32 % fra Her er yderligere markeret den reduktion frem til 2016, som Energihandlingsplanen kræver. Med hensyn til vandforbruget, er der i perioden 1999 til 2013 sket en væsentlig reduktion, og forudsættes den samme besparelse som fra indtil 2020, er Green Cities vandsparemål overgået med et fald fra på 60 %. Se Figur 12 0,6 0,5 0,4 VANDFORBRUG , mål 0,2 0, m³/m² vand Figur 12: Vandforbrugets forløb fra 1999 til i dag og forventet forløb frem til ENERGIREDEGØRELSEN 2013

25 I Figur 13 Illustreres CO 2 -reduktionen under forudsætningen, at el og opvarmning har samme emissionsgrad, som den havde i Her er ligesom tidligere grafer brugt et gennemsnit af årene og ført over på perioden kg CO₂/m² ,0 36,0 34,0 32,0 30,0 28,0 26,0 24,0 22,0 20, Figur 13: CO 2 -belastningen fra 1999 i dag og forventet belastning frem til 2020 CO 2 -reduktionen i forhold til målsætninger for GreenCities, sammenlignes i Grønne Regnskaber. 4.6 ENERGIOPTIMERING FREMADRETTET Der vil frem til 2016 være en tilsvarende indsats til energibesparelser i de kommunale ejendomme. Det vil blive både inden for registrering af energiforbrug, energioptimerende projekter samt adfærd. Ud over dette vil fremadrettet arbejdes for at fremme sammenarbejdet på tværs af Kolding Kommune, andre kommuner samt i EU Fokusområder i Energihandlingsplanen - Nye energieffektive belysningsarmaturer og LED samt dagslysstyring og bevægelsesmeldere. - Vedvarende energi. - Nye teknologier. - Mulige løsninger til forbedring af klimaskærmen. Der vil fortsat være energistyring på de enkelte ejendomme. Indsamling af forbrugstal pr. ejendom er samlet i et fælles kommunikationsværktøj, der kan nå fra ledelsesniveau til brugerplan med rå tal, alle kan forholde sig til i det daglige. Der arbejdes på, at få data med energiforhold pr. ejendom udskrevet fra programmet ind på Kolding Kommunes hjemmeside, samt direkte adgang til energidata fra Netgis ENERGIREDEGØRELSEN

26 4.6.2 Energimærker Alle kommunale ejendomme er energimærket. Energimærker fra 2007 bliver opdateret løbende i 2014 med en højere detaljeringsgrad. Energitiltag, foreslået i energimærkerne, gemmes i et projektstyringsprogram, hvor de gennemgås efter relevans. Planen er at få de mest oplagte forslag med under planlagt vedligehold. Energimærkerne er efter ny lov fra Energistyrelsen synliggjort for offentligheden ESCO Ultimo 2013 er der foretaget en screening af udvalgte ejendomme samt udarbejdet et antal investeringsscenarier for indgåelse af en eventuel ESCO aftale. Det vil blive vurderet i løbet af 2014, hvorvidt indgåelse af ESCO aftale vil være økonomisk fordelagtig for Kolding Kommune Projekter med involvering af lokalområdet Der ønskes i højere grad at kunne involvere lokalområdet, når der eksempelvis energioptimeres på en skole. Energiprojektet kan indgå i undervisningsforløb samt have en afsmittende effekt på elever og forældre. Derudover ønskes en større åbenhed, så private og virksomheder kan bruge de erfaringer, som kommunen har gjort sig i forbindelse med energiprojekter Grønne institutioner Brugbare registreringer og konklusioner lavet i Grønne Institutioner, videregives til Kommunale Ejendomme som kan tage disse i betragtning i forbindelse med Energihandlingsplanen og bygningsvedligehold ELENA (European Local Energy Assistance) Region Syddanmark har samlet syddanske kommuner heri Kolding Kommune i et fælles EU-projekt, ELENA for at fremme grøn vækst og energibesparelser. Parterne vil sammenlagt investere 400 mio. kr. i energieffektiviseringer i offentlige bygninger. ELENA giver tilskud til rådgivning, som fordeles på kommunerne i forhold til deres investeringer. 26 ENERGIREDEGØRELSEN 2013

27 5. ORDFORKLARING ENERGIREDEGØRELSEN

28 CO 2 Kuldioxid opstår bl.a. ved forbrænding af fossilt brændstof. CO2 er en af de væsentligste kilder til den såkaldte drivhuseffekt, som mange sagkyndige mener vil føre til globale klimaændringer. SO 2 Svovldioxid. Dannes bl.a. ved forbrænding af svovlholdigt brændsel. SO2 kan danne svovlsyre, der giver sur regn. NO x Kvælstofoxider. Kemisk forbindelse af kvælstof og ilt, der opstår ved forbrænding. NOx kan danne salpetersyre, der giver sur regn. Graddage En graddag er et udtryk for en forskel på 1 C mellem den "indvendige" døgnmiddeltemperatur på 17 C og den udvendige døgnmiddeltemperatur i et døgn. Døgnets graddagetal udregnes derfor som forskellen mellem 17 C og den udvendige døgnmiddeltemperatur. Nøgletal Et udtryk for varme-, el- eller vandforbrug (målt i enheder) i forhold til bygningens areal. Nøgletallet er det specifikke, årlige forbrug pr. m² for en bestemt bygningskategori f.eks. skoler, daginstitutioner, sportsanlæg m.v. Omregningsfaktorer For at kunne sammenligne ejendomme med forskellige forsyningsemner omregnes disse til en fælles enhed, som er kwh (kilo-watt-timer). 1 liter olie 10,0 kwh 1 m³ Naturgas 10,9 kwh 1 kg træpiller 4,9 kwh 28 ENERGIREDEGØRELSEN 2013

29 6. BILAG ENERGIREDEGØRELSEN

30 6.1 BEREGNINGSFORUDSÆTNINGER I følgende afsnit beskrives de forudsætninger, som er benyttet i forbindelse med registreringen, bearbejdningen og analysen af de enkelte data Registrerede data. Via brugerinddateringer af måleraflæsninger registreres hver måned hver ejendoms energi- og vandforbrug. I denne rapport opstilles hhv. de enkelte ejendommes arealer, totalforbrug, budget, forbrug pr. m² og budget pr. m². Registreringerne vises som Bilag for hvert udvalg for hhv. Kolding Kommunes ejendomme og Selvejende institutioner i Kolding Kommune. Resultaterne er sammenstillet i redegørelsen under Kolding Kommunes Energiforbrug vedrørende både el, vand og varme samt miljøbelastninger indenfor CO2, SO2 og NO x. Varmeforbruget graddagekorrigeres ved hjælp af lokale temperaturmålinger, taget fra Kolding Kommunes egne udetemperaturfølere. Juni, juli og august graddagekorrigeres dog ikke Enhedspriser I 2013 er der fra leverandørerne anvendt nedenstående priser: Fjernvarme: 0,54 kr. pr. kwh excl. moms Olie: 10,2 kr. pr. liter excl. moms Naturgas: 7,19 kr. pr. m³ excl. moms Træpiller: 1,29 kr. pr. kg excl. moms El: 1,61 kr. pr. kwh excl. moms Vand: 35,8 kr. pr. m³ excl. moms Emissionsfaktorer: I nærværende redegørelse er der valgt at anvende Key2green emissionstal fra Valget er taget for at opnå en synliggørelse af energiforbruget i ejendommenes effekt på miljøtallene alene. Og derfor medtages ikke, at forsyningsselskaberne er blevet mere miljørigtige. Dette synliggøres dog i Kolding Kommunes CO 2 regnskab. FORSYNINGS-ART Gram CO2 pr. kwh Gram SO2 pr. kwh Gram NOx pr. kwh Fjernvarme 130 0,1 0,35 Naturgas 204 0,0011 0,15* El 460 0,09 0,79 Fyringsolie 266 0,002 0,18 Træpiller 0 0,09 0,32 *Note: NOx-emissionen ligger i intervallet 0,068-0,15 g/kwh afhængig af kedelanlæg. Kilde: 3 Trefors vandpris. Varierer alt efter vandværk. 30 ENERGIREDEGØRELSEN 2013

31 6.2 REGNSKABER ENERGISPAREMIDLER Regnskaberne, beskrevet i afsnit 3.1 for 2013 ses nedenfor. Struktureret energistyring er investeringer, som ikke giver besparelser. Dette er fx abonnementer, medlemskaber og beregningsprogrammer eller rådgiverudgifter. Besparelser er beregnet ud fra godkendte metoder og fra erfaringstal. ENERGIHANDLINGSPLAN 2013 Investering Besparelser TBT kr kr/år kwh_m 3 /år Kg. CO2 pr. år år Struktureret totalt EMO-Projekter: Træpillefyr Perlen og Montagevej ,0 Loftisolering Riis Toft Skole ,6 MinEnergi, abonnement (Energidata) ,0 Optimering teknikrum Fynslundskolen ,9 Berøringsfri vandhaner, div. daginstitutioner ,2 Belysning, Vester Nebel Skole ,3 LED-ombygninger Nicolai ,4 Tørretumblere Kløverhøj ,7 Trindvold, CTS + ventiler ,1 Perlatorer, diverse ejendomme ,2 Styring ventilation, Ødishallen ,4 Teknisk isolering, diverse ejendomme ,8 Belysning kantinen Soc.Forv ,0 Belysning, Ketchercenter og Vonsildhallen ,1 Efterisolering af tag Multiflex ,7 Hulmursisolering Sdr. Bjert- og Sdr. Vang Skole ,1 Varmepumpe, Centralforvaltningen ,4 VVB til Veksler, Munkevængets Skole ,2 TOTAL ,44 Målet var at indhente en samlet besparelse på kr. ved investering af kr. Ved salg af kwhbesparelser, har det været muligt at investere kr. og opnå en samlet tilbagebetalingstid på 3,44 år. ENERGIREDEGØRELSEN

32 EKSTRA ENERGISPAREPULJE 2013 Struktureret: kr ,02 Investering besparelser El Varme TBT kr kr/år kwh_m3/år kwh Kg CO2 pr år EMO projekter: Ventilation Lyshøjskolen kr ,00 kr , ,4 Fjernvarme Sdr Bjert, kom. ejend. kr ,91 kr , ,9 Efterisolering Eltang Skole kr ,00 kr , ,1 Solceller Skanderup-Hjarup Skole kr ,00 kr , ,5 Belysning Kongeåens Børnehave kr ,00 kr , ,7 Belysning Strandhuse Børnehave kr ,60 kr , ,8 Efterisolering, diverse ejendomme kr ,00 kr , ,4 Belysning Munkevængets Skole kr ,76 kr , ,1 Belysning Ndr. Sportsplads kr ,00 kr , ,3 Forsatsvinduer Gymnastik SOC kr ,00 kr , ,3 Automatiske termostatventiler, div. kr ,85 kr , ,9 Belysning Børnehaven Regnbuen kr ,00 kr , ,5 TOTAL kr ,14 kr , ,44 Oprindeligt var der disponeret 3 mio. kr. til den ekstra energisparepulje i Men pga. projekter, der blev udsat fra 2012 til 2013, er puljen tilsvarende større. Målet for den ekstra energisparepulje 2013 var derfor at investere kr med en gennemsnitlig tilbagebetalingstid på 13,3 år. Ved salg af sparede kwh er det lykkedes at investere kr med en gennemsnitlig tilbagebetalingstid på 10,4 år. SOLCELLER SKOLER 2013 Investering Besparelser TBT kr kr/år kwh/år Kg. CO2 pr. år år Bramdrup Skole ,3 Brændkjærskolen ,5 Eltang Skole ,5 Lyshøjskolen ,8 Munkevængets Skole ,1 Fælles (rådgiver, storskærme, internet m.m.) TOTAL ,4 32 ENERGIREDEGØRELSEN 2013

33 SOLCELLER DAGINSTITUTIONER 2013 Investering Besparelser TBT kr kr/år kwh/år Kg. CO2 pr. år år Børnehaven Kastaniegården ,316 10,7 Børnehaven Regnbuen ,286 8,4 Børnehaven Fristedet ,154 10,6 Børnegården Vester Nebel ,026 7,2 Fælles (rådgiver, storskærme, internet m.m.) TOTAL ,5 Investeringsprisen indeholder alle udgifter i forbindelse med projektet. Deri kan nævnes rådgiverudgifter og opkobling til fladskærm med synliggørelse af elforbrug og produktion af solceller. Solcelleanlæggene er anlagt på de nyeste tage eller som led i en planlagt tagudskiftning. ENERGIREDEGØRELSEN

34 6.2.1 Budget 2014 Struktureret energistyring består blandt andet af områder som abonnementer, medlemskaber og beregningsprogrammer. Det kan også være adfærdsprojekter eller rådgiverudgifter. Der tillægges ikke besparelser under struktureret. ENERGIHANDLINGSPLANEN 2014 Investering Besparelse kr kwh_m3 CO2 besparelse TBT STRUKTURERET PILOTPROJEKTER Power perfector Bakkeskolen ,0 Ekstra belysning supplering EMO PROJEKTER LED udskiftning Nicolaj ,25 Berøringsfri vandhaner, div.daginstitutioner ,8 Udskiftning toiletter Kernehuset Forsatsruder Stepping Brandstation Varmepumpe Bredgade ,5 Strålevarme Munkevængets Skole Efterisolering Daginstitutionen Brunebjerg ,2 Ventilationsanlæg, Dr.Dorotheaskolen ,5 Elradiatorer busskur Styring af udebelysning, div. institutioner Styring tekniske installationer Belysning, div. institutioner ,5 TOTAL ,6 34 ENERGIREDEGØRELSEN 2013

35 EKSTRA ENERGISPAREPULJE 2014 Struktureret energi Investering Comissioning DGNB-forundersøgelse Fynslundskolen, ventiler EMO mærker ekstra omkostninger Rådgiver Fælleden Kløverbo BH, blandesløjfe- ventilation kr Besparelse kwh_m3 CO2 besparelse TBT TILSKUD TIL VEDLIGEHOLD Fælleden, Diverse ,3 Fælleden, varmepumper, CO 2 styring ,5 Lyshøjskolen, ventilation og radiatorer ,1 Marielund Socialpsykiatri, vinduer ,7 Overmarksgården, Vinduer ,0 Sdr. Stenderup Skole, vinduer ,3 Andet, varmebesparelser ,0 EMO-PROJEKTER Munkevængets Skole, belysning ,2 Riis Toft Skole, belysning Riis Toft Skole, indgangspartier KIF Idr. BHV, ny belysning ,9 Vindmølle ,8 Multiflex ovenlysvinduer ,8 Alminde Viuf Hallen, belysning Brunebjerg hulmur Optimering af klimaskærm ,3 TOTAL ,3 ENERGIREDEGØRELSEN