KANINHÆFTE ROFORENINGEN K V I K

Transkript

1 KANINHÆFTE ROFORENINGEN K V I K Strandvænget København Ø Tlf.: info@roforeningen.dk Web:

2 2 Indholdsfortegnelse VELKOMMEN TIL ROFORENINGEN KVIK!... 4 Rosporten er:... 4 Roning er en holdsport... 4 Sådan får du begyndt... 4 Gode tips:... 4 PRAKTISKE OPLYSNINGER... 5 Roinstruktion Rotøj... 5 Solbeskyttelse... 6 Omklædningsrum, skabe og sauna... 6 Motionsrummet... 6 Forplejning Udmeldelse... 6 SIKKERHED... 6 Styrmanden... 6 Sikkerhedsmateriel... 6 Sikkerhed i kajak og sculler... 7 Sikkerhed på vandet... 7 Rojournal på PC i bådhallen... 7 ROAKTIVITETER... 8 Daglig roning... 8 Langture... 8 Kaproning... 9 Langdistancekaproning... 9 Sved-på-panden-roning... 9 Ungdomsroning (U-roere)... 9 Kajakroning... 9 FASTE RO-ARRANGEMENTER I SVANEMØLLEN USIA matchen Svanemøllematchen Klubkaproning Svanemølleregattaen RO-ARRANGEMENTER PÅ BAGSVÆRD SØ FESTER FØDSELSDAG Kanindåb Standerhejsning Standerstrygning Skt. Hans aften Ro- og grillaften Andre arrangementer UDDANNELSE GRIB CHANCEN Bestyrelsens arbejde og generalforsamlingen Udvalgene Barvagt

3 3 Bådhalsvagt Bladet VINTERAKTIVITETER Bådklargøring og spisning Gymnastik, yoga mm Ergometer- og bassintræning Fredagsbar Vinterbadning Diverse fester MATERIELLET Inriggeren Outriggeren Åren Skadesrapport Reserverede både Kajakken AFSLUTNING KOMMANDOER DU SKAL LÆRE FLERE KOMMANDOER DU SKAL LÆRE KOMMANDOENS OPBYGNING: INSTRUKTIONSFORLØB INTRODUKTIONSDAGEN RODAG EFTER INTRODUKTIONSDAGEN RODAG RODAG RODAG RODAG FRIGIVELSE

4 4 Velkommen til! Du har valgt Nordens ældste idrætsklub. Du har også valgt en af verdens ældste og ædleste idrætsgrene, nemlig rosporten. Tillykke med et rigtig godt valg! Rosporten anses for at være blandt de reneste sportsgrene i verdenen, idet det internationale roforbund, FISA, kræver en dopingfri adfærd i et rent miljø. Rosporten er: God motion. Teamwork. Gode venner. Masser af gode oplevelser, frisk luft og solskin. Hyggeligt samvær og fællesture. Sjove aktive feriedage. Udlandsture og besøg hos ro-kolleger i fremmede egne. Konkurrencer og sved på panden. Fester. Uddannelse. Og ikke mindst: Indblik i et spændende håndværk i forbindelse med vedligeholdelse af bådende. Og meget, meget mere. Rosporten er også: Vabler i hænderne. Regnvejr. Ømme bagdele. Venten på at vinden lægger sig, på at regnen holder op, på at vi kan komme på vandet, på at ro sig varm, på at gå kold, på at det snart bliver sommer, på at folk dog snart kunne lære at møde op til aftalt tid, på at lære at ro, på at komme deruda.. Rosporten er vanedannende og smitsom. Er du først begyndt, er det svært at holde op, og du tager andre med dig i forløbet. Du bliver hooked! Tillykke med din nye livsstil. Roning er en holdsport Vi vil gøre vort bedste for, at du skal føle dig velkommen og godt tilpas her i KVIK. Du vil finde ud af, at rosporten ud over masser af motion som gavner din krop og sjæl, også handler om engagement og initiativ. Da rosporten er en holdsport, er vi alle afhængige af hinanden ellers kommer ingen af os på vandet. Det er derfor vigtigt, at du møder op, når du har meldt dig til en rotur eller et arrangement. Hvis du bliver forhindret, forventer vi, at du melder afbud helst i så god tid som muligt. Med andre ord - vi yder, og vi nyder i et velafbalanceret univers, hvor motion er fællesnævneren og samvær, glæde og fornøjelse er drivkraften. Du er nu en del af KVIKs fællesskab. Sådan får du begyndt Du vil blive taget hånd om af en instruktør, når du melder dig ind i klubben. Instruktøren sørger for, at du lærer de færdigheder som skal til, for at få en båd til at flytte sig. Du vil også blive instrueret i sikkerhed, kommandoer til søs, adfærd om bord og meget mere. Dit udbytte af den instruktion, du modtager fra din instruktør, aktiveres af dig, ved at du overholder de aftaler, I indgår. Det er ligeledes vigtigt, at du fra begyndelsen forholder dig aktivt til de informationer, du modtager i klubben. Det nytter ikke, at du sidder derhjemme og venter på at blive ringet op og på, at nogen sørger for at netop du kommer med til festen eller er med i båden. Hop selv om bord og grib en åre. Aftal med dine nye venner, hvor turen skal gå hen. Sæt åren i vandet og ro væk. Det er i det hele taget en god idé at blive et kendt ansigt blandt de etablerede medlemmer. Det er dem, der kan tage dig med på spændende ture, de kan lære dig en masse, og de er nøglen til mødet med klubbens øvrige medlemmer. Synlighed gør, at du ikke bliver glemt, når der bliver arrangeret ture og events. Gode tips: Hold dig orienteret om, hvad der sker i klubben på opslagstavler og hjemmeside Meld dig til de fællesture og arrangementer, som passer til dit temperament. 4

5 5 Mød op i bådhallen, når der er roning for alle (mandag og onsdag kl ) og vær med til at tage beslutning om aftenens rotur. Vær med til at arrangere en fest Grib Chancen: Meld dig fx som barvagt Vær åben overfor dine medroeres ønsker og kvaliteter. Tjek vores uddannelsestilbud Sidst men ikke mindst: Vær dig selv! Praktiske oplysninger Roinstruktion Hvis du har meldt dig ind i KVIK og endnu ikke kan ro, skal du følge et instruktionskursus. Vi starter instruktionskurserne kort tid efter, at den udendørs rosæson er begyndt, dvs. omkr. 1. april. Kurserne vil derefter blive afholdt ca. hver 2. eller 3. uge henover foråret og forsommeren. Første instruktionsdag vil typisk ligge på en lørdag, søndag eller helligdag og varer en stor del af dagen. Det efterfølgende instruktionsforløb bliver dernæst afviklet over ca gange og afholdes så vidt muligt på klubbens normale roaftener, som er mandag, onsdag og torsdag kl eller i weekenden. På roinstruktionskurset lærer du den grundlæggende roteknik, dvs. selve rotaget og de nødvendige rokommandoer. Du lærer også, hvordan du bevæger dig rundt i båden, lidt om bådens indretning, og hvordan den klargøres til brug. Under instruktionsforløbet er det desuden meningen, at de nye roere, alt efter lyst og evner, bliver introduceret til forskellige former for roning, som fx hyggeroning, hvor man tager en tur ind i Københavns Kanaler eller op nordpå og tager madpakke, kaffe, te og kage med. Eller den mere kaproningsprægede. Hvor man fx kan vælge at deltage i Sved-på-panden-roning, som er en lokal kaproning for inriggere i henholdsvis Hellerup og SAS Roklub. Her kan man deltage en enkelt gang eller flere, hvis man vil. Instruktionsforløbet sluttes af med en frigivelsestur. Her tager en anden instruktør ud med holdet og vurderer, om de enkelte roere har lært den grundlæggende teknik mv., som er nødvendig for, at man kan færdes sikkert på havet. Med i frigivelsen hører også en barvagt. Mens du er under instruktion ror du i en inrigger, når du har fået en vis erfaring vil der også blive mulighed for at prøve outriggerne og kajakkerne. I KVIK er kajakkerne et tilbud til roerne. På opslagstavlen eller hjemmesiden vil du kunne se, hvornår sculler- og kajakinstruktionen påbegyndes. Rotøj Almindeligt tætsiddende sportstøj, fx løbetøj er udmærket beklædning i en robåd. Trøjer, jakker og t-shirts bør ikke være længere end til ca. 20 cm under taljen, da du ellers risikerer at tøjet kommer ind i hjulene på rullesædet. Husk en ekstra trøje eller vindjakke til at holde dig varm, når du skal styre båden. Du kan med fordel vælge at benytte dig af KVIKs specialdesignede rotøjskollektion som bl.a. består af trikot, tights, t-shirt, trøje, robuks, jakke mm. Kollektionen kan ses i udhængsskabet i motionsrummet og informationer læses på hjemmesiden. Benyt sportssko som sidder godt fast på din fod. Hælen må ikke være for bred, da den skal kunne passe ned i spændholtet i båden. Sålerne på dine sko bør ikke være alt for tykke eller bløde. Klipklapper er ikke egnet som rofodtøj. For kaproning gælder der særlige regler for påklædning. 5

6 6 Solbeskyttelse Husk at lyset på vandet er skarpere end på land. Det kan derfor være en god ide at anvende solbriller. I stærkt solskinsvejr bør du huske solcreme med høj faktor samt kasket for at forebygge overophedning / hedeslag. Omklædningsrum, skabe og sauna Vi har to store omklædningsrum til herrer og damer. I begge rum er der skabe til opbevaring af tøj, drikkedunk mv. Man reserverer et skab ved at sætte en hængelås på og sende sit navn, ronummer og skabsnummer til sekretæren. Det koster 130,-kr. pr. år at have et skab, og lejen opkræves via dit kontingent. Saunaen er fælles og ligger mellem de to omklædningsrum. Saunaen tændes i bådhallen uden for herrernes omklædning. Motionsrummet I motionsrummet har vi robassin, ergometre, vægte, ribber og diverse motionsbænke. På opslagstavlerne hænger der træningsprogrammer til både ergometer og vægttræning. Brug disse faciliteter før og efter en rotur, eller hvis vejret og årstiden ikke indbyder til en tur på vandet. Forplejning I sommersæsonen kan du hver mandag, onsdag og torsdag købe et godt aftensmåltid i baren på 1. sal fra kl. 19:30 til ca. 21:00. Om vinteren kan du købe mad mandag og onsdag aften på samme tid. I baren kan du også købe øl, vand, te og kaffe. Af og til kan du også være heldig, at der er kage. Når baren ikke er åben, kan du købe øl og vand i automaten i entreen uden for indgangen til baren. Udmeldelse Udmeldelse skal ske med en måneds varsel til den første i et kvartal. Rent praktisk sender du en mail til sek@roforeninge.dk eller kasserer@foreningen.dk. Hvis du ikke foretager dig noget og ikke betaler, vil du modtage rykkere. Skulle du miste interessen for roning, mens du er under instruktion, er det desuden vigtigt, at du melder fra til din instruktør eller instruktionschefen. Sikkerhed Sikkerhedsregler for færdsel på vandet er meget vigtige at kende. De er derfor indarbejdet i både søvejsregler, foreningens roreglement og hele instruktionsforløbet. Sikkerhed begynder med dig, så tænk dig om, når du skal på vandet! Styrmanden I alle robåde skal der være en ansvarlig styrmand. Styrmanden har gennemgået et kursus, og er godkendt som styrmand af bestyrelsen. Hvem bestemmer, når I er ude i en båd? Mht. sikkerhed, er der ikke demokrati i en robåd. Det er den ansvarlige styrmand, der bestemmer. Ror fem styrmænd i samme båd, vælges en kaptajn før I går ud, da der kun er én person som tildeles hvervet som ansvarlig styrmand. Sikkerhedsmateriel Når vi går på vandet, medbringer vi altid redningsveste. Det er ikke et krav, at man har vesten på, da den hæmmer bevægelsesfriheden. Men redningsvestene skal ligge, så de altid er lette at få fat i og kan falde ud af båden, hvis den skulle vælte. De må altså ikke ligge i de aflukkede rum for og agter i båden. Vi afholder desuden jævnligt kæntringsøvelser i havnen. Her lærer man bl.a. at tage en redningsvest på i vandet, hvilket faktisk ikke er helt let. Derfor jo oftere du har deltaget, des bedre. 6

7 7 Udover redningsveste medbringer vi også øsekar (på langture to styk) og bådshage Hvis I planlægger landgang, skal I også medbringe et par fendere. Båden (inriggeren) skal desuden være forsynet med to fangliner (et reb i hver ende af båden). De bruges til at fastgøre båden, når du går i land. Et andet godt råd er at medbringe en trillefløjte (sidder på nogle gamle redningsveste). De bruges fx i tæt tåge til at afgive lydsignaler. Det er også en fordel at medbringe en mobiltelefon i vandtæt emballage. Gerne med KVIKs telefonnummer ( ) indkodet, da du skal give besked til klubben, hvis båden går i nødhavn eller andet. Hvis man ror om natten, skal man medbringe en lygte der lyser hvidt 360 grader rundt. Den tændes, når det er ved at blive mørkt, senest efter solnedgang. Sikkerhed i kajak og sculler For både kajakker og scullere gælder der lidt andre sikkerhedsregler. I kajakker og scullere anvender vi svømmeveste. Du låner rednings- og svømmeveste af KVIK. Som kajakroer starter sæsonen først, når vandet er minimum 10 grader varmt. I den første tid på vandet, råder vi til at kajakroerne ror i neoprenbukser med minimum 3 mm stoftykkelse og korte ben. Så kan man holde varmen i længere tid i det kolde vand, hvis man skulle falde i. En anden vigtig sikkerhedsforanstaltning er, at du som kajakroer generet holder dig så tæt ved kysten, at du kan svømme ind. Det vil sige ca. 150 m. Og som det sidste er det også en rigtig god idé, hvis du hvert år repeterer entringsøvelserne. Det vil gøre dig mere sikker på, at du kan komme op i kajakken, hvis du skulle falde i vandet. Sikkerhed på vandet Uanset om søvejsreglerne pålægger både motordrevne og sejlførende både (andre motorgående og større fartøjer) at vige for en robåd, er robåden som regel den svageste part i en kollision. Udvis derfor godt sømandskab og hold udkik og afstand til andre skibe/både. Ro altid så tæt på land som vind, sø, strøm og bundforhold tillader, og aldrig længere ud fra kysten end max. 300 meter. Vær forsigtig ved skift i båden, hold lavt tyngdepunkt (gå ikke oprejst og hold enden nede), træd kun på midterlangremmen og bundbrædderne og lad være med at falde i vandet. Ved skift i pålandsvind, skift langt fra land, i roligere sø og med mindre risiko for at båden driver i land eller på sten under skiftet. Ved fralandsvind, er det bedst at skifte så tæt på land som muligt - mindst sø. Rojournal på PC i bådhallen VIGTIGT: Inden du/ I sætter en båd i vandet, skal båden og turen skrives ind på computeren i bådhallen. Den ansvarlige styrmand noterer, hvilken båd I ror i, hvem der er med, hvornår I er roet ud, og hvor I ror hen. Derved kan vi på computeren se, hvor du er hvornår. Skulle det ske, at du/i ikke er kommet retur til forventet tid, har vi mulighed for hurtigt at undersøge og sætte ind med hjælp, hvis noget skulle være gået galt. Skulle det ske, at du ikke kan finde dit navn på computeren, eller fremstår du ikke med korrekte oplysninger og rettigheder, skal du lægge en seddel til vores sekretær i den hvide postkasse i bådhallen, og bede om at få rettet fejlen. Du bliver ikke oprettet i medlemssystemet, før du har afleveret en officiel indmeldelsesblanket på kontoret og betalt. 7

8 8 Roaktiviteter Daglig roning Vort daglige rofarvand strækker sig kystnært sydover ind i Københavns Havn til slusen, sydøstover til Kastrup Havn, nordpå til Vedbæk Havn. Inden for dette område har lokalstyrmanden ansvaret for båden, og hendes/hans anvisninger skal følges. Vi har fælles roaftner mandag og onsdag. Hvis du vil med ud at ro, skal du være omklædt og klar på bådpladsen senest kl. 17:30. På bådpladsen er det som regel et af de ældre medlemmer, som fordeler folk på de forskellige både. Det er derfor vigtigt, at du fortæller, om du vil ud at ro, om du vil ro langt eller kort, stærkt eller bare for hyggens skyld. Det prøver vi så vidt muligt at tage hensyn til, når vi sætter bådhold. Du kan også tage ud at ro torsdag, men tidspunktet kan variere, så der er det godt at have en aftale. Torsdag kl. 17:30 er der desuden tilbud om tekniktræning for medlemmer med min. et års anciennitet. Tilmeldingen sker via hjemmesiden. På forskellige dage og tidspunkter tilbyder vi desuden Træning efter programmer. Det er for medlemmer, som vil blive bedre til at ro og give den en skalle, så vi får pulsen op og sved på panden. Der vil i et vist omfang også blive rettet på teknikken. Tilmelding på hjemmesiden under Træningsture. Du kan også tage ud at ro om morgenen. Her der tilmelding på hjemmesiden, så vi sikrer, at der ikke pludselig mangler en mand kl. 6:00 om morgen. Det ville være ærgerligt for de øvrige. Weekendroning er også et af vores tilbud. Her kan du enten holde øje med hjemmesiden eller selv arrangere en tur med andre. Da vi som regel har bedre tid i weekenden, er turene også ofte længere end på hverdagene. Her kan det være en god idé at medbringe en madpakke, foruden din drikkedunk. Langture En langtur er en tur, der går udenfor vores daglige rofarvand. En langtur skal altid godkendes af langtursudvalget eller et bestyrelsesmedlem. Som regel strækker en langtur sig over flere dage, og på disse ture lærer du dine rokammerater bedre at kende. Ligeledes giver de fleste langture nogle dejlige naturoplevelser. De fleste ture er baseret på, at enhver skal kunne deltage, når først man er blevet frigivet. Det kommer faktisk blot an på, hvor meget man selv er indstillet på at ro. Kaniner kan også deltage på turene. Det kræver blot, at du er frigivet roer, og at den der står for turen, siger god for det. Spørg hvis du er i tvivl. På weekendture ror vi i inriggere med fuld oppakning, som regel også med telt og kogegrej. Vi overnatter i telt eller roklub. Maden laver vi selv. Daglig rodistance km. På længere ferieture ror vi også i inriggere med fuld oppakning. Vi overnatter i telt på naturpladser (intet varmt vand) og laver vores mad selv. Nogle ferieture kan kræve en vis erfaring - igen: Spørg hvis du er i tvivl. På alle ture tager vi naturligvis hensyn til roere, hvis de bliver trætte. Dette kan som regel afhjælpes med en ekstra styretur. Til langture bruges oftest to-åres både, da der er betydelig mere bagageplads i disse, og da de på grund af lidt kortere længde klarer sig bedre i store bølger (båden løfter sig bedre). Hertil kommer, at man lettere kan føre en fælles samtale i en to-åres. Når vi tager på langtur til Tyskland, fx Berlin eller Lübeck, sover vi oftest i roklub og ror i lette gigbåde med to årer. Daglig rodistance er km., men i et lettere farvand end Øresund. 8

9 9 KVIK har udstationeret 2-åres inriggere rundt om i Danmark. Det samme har Dansk Forening for Rosport (DFfR), inklusive et par stykker i Sverige og Norge. Desuden er de fleste klubber villige til at udlåne / -leje både. Kaproning For vores kaproere er Bagsværd Sø det daglige rofarvand. Som det fremgår af vores pokalskabe på 1. sal, har KVIK stolte traditioner som kaproningsklub i outriggerroning. Vores eliteroere rejser verden rundt flere gange om året og deltager i OL og VM. Vores elitekaproere i Danmarks Rocenter (DRC) træner mellem 7 og 12 gange om ugen, og for dem er det at være elitesportsmand/-kvinde vigtigere end arbejde, familie, kærester og fester. KVIKs klubkaproere, masters- og veteranroere træner mellem 3-7 gange om ugen, så her er plads til mere hygge og socialt samvær. Hvis kaproning i outrigger har din interesse, skal du henvende dig til kaproningsudvalget. De vil sørge for, at du modtager scullertræning og informationer om, hvad der kræves af dig for at ro på Bagsværd sø. Alle kaproninger på Bagsværd Sø er værd at overvære som publikum, og der er gratis adgang til det naturskønne område som udgør Bagsværd Rostadion. Datoer for regattaerne finder du på hjemmesiden i vores kalender. Langdistancekaproning Denne form for kaproning roes i inriggere. Distancerne er 25 km for herrer og 10 km for damer. For mixbåde (damer og herrer i samme båd) er distancerne enten 10- eller 25 km, alt efter sammensætning af besætningen, tid og lyst. Konkurrencerne afholdes forskellige steder i landet. I KVIK har vi flere hold, der dyrker denne form for roning. Få mere information hos kaproningsudvalget. Sved-på-panden-roning I lokalfarvandet har vi de såkaldte Sved-på-Panden-roninger (SSP). Der ros med handikap over 10 km, og her kan alle være med uanset træningsmængde, kondition og øvelse. Hvis denne form for konkurrenceroning har din interesse, så spørg din instruktør. Ungdomsroning (U-roere) Ungdomsafdelingen er for roere under 18 år. Aktiviteterne dækker samme områder som seniorafdelingen samt svømmehal, skøjteløb eller hvad de nu kan finde på om vinteren. Om sommeren arrangerer ungdomsafdelingen desuden ferieture og andre arrangementer for U-roere. Tirsdag aften er ungdomsaften. Uroerne mødes her kl. 17:00. Her er der ofte brug for hjælp, så er du styrmand og gerne vil hjælpe med ungdomsroningen, så henvend dig til ungdomslederen eller skriv dig på til at hjælpe på hjemmesiden. Bliver du fast tilknyttet afdelingen, skal vi også indhente en børneattest. Den skal sikre, at voksne der er beskæftigede - som frivillige eller ansatte - ikke har været straffet for overgreb på børn. Kajakroning KVIK har haft tilbud om kajakroning siden Kajaksæsonen starter, når vandet er 10 grader varmt og varer til standerstrygning i slutningen af oktober. Kajakroerne har ingen faste roaftner. Alle roture slås op på nettet under kajakplanlægning. Ud over daglig kajakroning, bliver der også arrangeret langture og mange deltager også i motionsløb rundt om i landet. 9

10 10 For at opnå kajakret i KVIK, skal du have bestået instruktionen, som består af tre moduler og dernæst have roet 150 km i klubregi. Kajakretten giver ret til at ro nordpå til Vedbæk alene eller sammen med andre kajakroere, som har kajakret. Vælger du, efter kajakretten, også at deltage i et styrmandskursus (arrangeres fælles for kajakroere og almindelige roere), så kan du ret til også at arrangere ture for andre roere, endagsture til Mølleåen og ture ind i Københavns Havn. Du kan læse mere om kajakroningen i KVIK på hjemmesiden. Faste ro-arrangementer i Svanemøllen I en forening, der blev grundlagt i 1866, har vi naturligvis mange traditioner. En del af disse er vore fester og kaproninger. I bladet og på hjemmesiden er der en aktivitetskalender, hvor du kan se datoer for arrangementerne. Du kan ligeledes følge med på opslagstavlerne i baren og bådhallen, hvor tilmeldingslister bliver hængt op. Husk at når du skriver dig på en tilmeldingsliste, er der en eller flere arrangører, som regner med at se dig. Hvis ikke du kan komme, bedes du melde afbud. USIA matchen USIA-matchen er en gammel tradition i KVIK, som stammer tilbage fra Det er en form for karnevalskaproning, hvor man ror baglæns, dvs. skodder hele vejen. Der uddeles præmier til det bedst udklædte hold og selvfølgelig til det vindende hold. Du kan læse mere om matchen på hjemmesiden. Svanemøllematchen Svanemøllematchen er først og fremmest en kaproning mellem kaniner og mellem KVIK og DSR. Det er ligeledes en af klubbens rigtig gamle traditioner. Svanemøllematchen blev først gang afholdt i Ved matchen roes der blandt andet om vandrepokalerne Spejlet og Bolsjeglasset. Sidstnævnte skulle være Danmarks ældste vandrepokal. Træningen op til Svanemøllematchen kaldes for racerkanintræning. Klubkaproning I klubkaproning kan alle være med. Der roes i blandede hold (motionsroere, langdistanceroere og kaproere på tværs af hinanden), som sættes på dagen. Vi plejer at slutte kaproningen af med et hyggeligt grillarrangement. Svanemølleregattaen Nogle år deltager KVIK som arrangør ved en af afdelingerne i langdistanceturneringen. KVIKs langdistanceregatta hedder Svanemølleregattaen. Her deltager hold fra hele landet. Vi har haft omkr. 50 hold tilmeldt, og så er der lidt at holde styr på i og omkring klubhuset. Deltagerne ror 10 eller 25 km på tid i 2-åres eller 4-åres inriggere. Om aftenen holder vi en stor fest for alle deltagere og klubmedlemmer. Ro-arrangementer på Bagsværd Sø Foruden de obligatoriske kaproninger såsom Copenhagen Open i maj, Ungdomskaproningen i august og Torsdagskaproningerne hver sidste torsdag i måneden, afholder vi også Picnic-kaproning. Den finder sted i midten eller slutningen af september. Alle kan deltage. Vi medbringer selv mad og drikke og KVIKs kaproere stiller deres både og sig selv til rådighed, så du kan få dig en tur i enten en otter (8+) dobbeltfirer (4x), eller dobbeltsculler, (2x) sammen med en eller to af vores eliteroere. Hold øje med hjemmesiden, hvor vi vil informere om diverse arrangementer. 10

11 11 Fester Fødselsdag KVIKs stiftelsesdag var den 22. september er dermed Nordens ældste roklub. Dagen bliver hvert år fejret med en større eller mindre fest, og formanden holder tale. Kanindåb En gang om året afholder KVIK kanindåb for alle nye medlemmer, der har lyst. Ved denne lejlighed ankommer Kong Neptun sammen med sin dronning og sine slaver. Kaninerne (roere der ikke er døbt) bliver ført frem for kongen og døbt på anstændig roermaner. Det er klogt at bliver døbt det første år, andenårs-roere får nemlig særbehandling. Efter dåben er der spisning, overrækkelse af dåbsattester og fest. Middag og fest bliver arrangeret af kaninerne. Der vil blive indkaldt til et planlægningsmøde senere på sæsonen, og der er vigtigt, at netop du deltager i afviklingen af dette arrangement. Standerhejsning For at fejre starten på rosæsonen enten i slutningen af marts eller starten af april holder vi en fest. Festen indledes med, at flaget, standeren, hejses af årets Kvikker, et medlem af KVIK, som i den forgangne sæson har gjort en særlig indsats for kammeratskabet i foreningen, og med at formanden holder sin standerhejsningstale. Standerstrygning Som afslutning på sæsonen i slutningen af oktober holder vi endnu en fest efter nogenlunde samme koncept som ovenfor. Skt. Hans aften Vi hygger os i klubben med lidt god mad og ror derefter ud og ser på bål. Ro- og grillaften En hverdagsaften om måneden, i sommersæsonen, holder vi ro- og grill. Det vil sige, at vi starter aftenen på vandet og slutter af med at grille. Du skal selv have kød og måske en slutpølse med. Der bliver lavet salat og brød i KVIK. Husk at skriv dig på listen. Andre arrangementer Følg med i aktivitetskalenderen, som hænger på opslagstavlen, og som opdateres i hvert nummer af bladet og løbende på hjemmesiden. Kort kan nævnes måneskinsture, Kulturhavn, Struckmannparken, som nogle af de mest populære. Du kan læse mere om arrangementerne på hjemmesiden. Åbent hus er en af vores nyere traditioner. Vi holder åbent hus to gange hvert forår/forsommer. Vi inviterer nysgerrige københavnere til at komme ned forbi klubben, og vi viser så rundt ude og inde. Folk får også lov til at komme en tur på vandet, hvis de har mod på det. Hvis vejret er super godt, smider vi også et par polokajakker i vandet. Og sidst, men ikke mindst inviterer vi folk op i baren til gratis kaffe og kage. Det plejer at være en super hyggelig dag både for os kvikkere og for alle de besøgende. Uddannelse KVIK tilbyder en bred vifte af ro- og idræts-relaterede uddannelser, du kan vælge mellem. Uddannelserne varierer i forskellig varighed fra over et par aftener (styrmandskursus) til op til et par år (diplomtræneruddannelsen, som giver adgang til landsholdet som lønnet træner.) Nogle kurser arrangerer vi selv i KVIK, mens andre foregår i DFfR s regi eller under Team Copenhagen. Du kan deltage i kurser og uddannelser som: Korttursstyrmand Langtursstyrmand 11

12 12 Roinstruktør Vedligeholdelse af materiellet Særlige kurser målrettet bestyrelsesarbejdet Kajakinstruktør Grib Chancen Frivilligt foreningsarbejde er en enestående mulighed for at blive en vigtig del af hele den levende organisation, som udgør, og være med til at gøre en forskel i den daglige drift af klubben. Med din frivillige indsats er du intet mindre end med til at præge nutiden og fremtiden i dansk idrætsliv. Til din orientering: Næsten alt arbejde i KVIK udføres ulønnet af foreningens medlemmer. Det medfører at vi bl.a. kan holde det meget lave kontingent. Derfor forventes det også, at du deltager i det omfang, du kan og har tid. Din instruktør modtager fx ikke løn for at undervise dig. Hun eller han gør det for KVIK og fællesskabet - fordi det er sjovt, og fordi man får en masse igen. Bestyrelsens arbejde og generalforsamlingen Foreningen ledes af en bestyrelse på 9-13 medlemmer. Af disse skal formand og næstformand være aktive eller tidligere aktive medlemmer, og af de øvrige skal mindst 5 være aktive medlemmer. Bestyrelsen vælges på den ordinære generalforsamling, der afholdes i det tidlige forår. I Roforeningens love finder du en præcis beskrivelse af ansvarsfordelingen. Du kan se den nuværende bestyrelses medlemmer på hjemmesiden. Det er bestyrelsens ansvar, at de praktiske forhold omkring aktiviteterne i KVIK er i orden, herunder: Administration. Vedligehold / modernisering af huset. Reparation af bådmateriel. Arrangementer i KVIK - fester, ture m.v. At al roning afvikles forsvarligt. Disse områder kan hverken 9 eller 13 personer klare alene. Foreningens aktivitetsniveau er summen af medlemmernes aktivitetsniveau, og vi forventer af hinanden, at alle medlemmer - også nye - prøver at hjælpe, hvor der er behov for det. Uden den hjælp kan KVIK ikke fungere. Udvalgene KVIK har en lang række af udvalg, som varetager forskellige aktiviteter. De vigtigste udvalg er følgende: Roudvalg (roudvalg@roforeningen.dk) Kaproningaudvalg (kapudvalg@roforeningen.dk) Langtursudvalg (langtur@roforeningen.dk) Ungdomsudvalg (uro@roforeningen.dk) Festudvalg (festudvalg@roforeningen.dk) Infoudvalg (web og klubblad) (web@roforeningen.dk eller red@roforeningen.dk) Ordensudvalg Husudvalg Barvagt Barvagten er en del af dit instruktionsforløb, dvs. din frigivelse som roer. Kontakt din instruktør og hør, hvordan du gør. At tage en barvagt er en rigtig god måde, som fx ny kanin, at møde klubbens medlemmer på. Som bartender for en aften er man i centrum for megen opmærksomhed. Alle vil have fat i dig, for de vil købe 12

13 13 noget af dig. Servicér dine kunder. Giv dem en oplevelse. Og du vil få masser af efterfølgende sjove og gode roture. Gentag øvelsen: Barvagt, hvis du har brug for en ny kickstart, nye og flere venner, nye oplevelser. Hvornår kan jeg få en barvagt? Og hvordan? Mandage og onsdage mellem kl og 21. Vi har en fast kok, der laver mad til os efter træning og det koster ca. kr. 50,- for en varm ret. Barvagten går ikke til hånde med selve madlavningen. Kun servering og afrydning. Bådhalsvagt Bådhalsvagten er din bedste ven. Han eller hun sørger for, at du og alle andre som er mødt op på bådpladsen i rette tid også kommer ud at ro. Som bådhalsvagt er du med til at få sat bådhold, tildele både og sørge for, at alle, inklusiv dig selv, kommer ud at ro. Vi har bådhalsvagt mandag og onsdag fra kl. 17:30 til bådene er fordelt. Vagten lukker portene, når alle er taget på vandet. Dette er vigtigt, da vi ikke ønsker besøg af ubudne gæster. Vagten slutter, når aftenens sidste båd er vel hjemme og kørt i bådhallen. Nu lukkes portene igen. Bladet Kan du lide at skrive? Eller har du blot en god ro-historie at dele med os? Så sæt dig ved tasterne. Dit indlæg har 98% chance for at komme i bladet, hvor alle 460 abonnenter + div. roklubber i Danmark kan læse om dine meritter. Medlemsbladet udkommer ca. seks gange årlig. Her står alt om de ting, der sker i KVIK: kommende arrangementer, referater fra langture og maleriske beskrivelser af vore kaproeres trængsler og glæder. I næste nummer er der plads til netop dit indlæg, du skal blot sende det til red@roforeningen.dk. Vinteraktiviteter Om vinteren har vi en masse aktiviteter, selvom vi ikke ror. Bådklargøring og spisning Når rosæsonen er slut, skal alt romateriellet gås efter og klargøres til næste sæson. Træbådene skal slibes og lakeres, og forskellige skader repareres. Det er materialeforvalteren, der planlægger vinterklargøringen; men alle deltager i arbejdet. Hver onsdag er der bådklargør med kyndig vejledning, hvis man har behov for det. Efter bådklargøringen kan man gå op i baren og spise aftensmad. Man er naturligvis også velkommen til at ordne sin båd på andre dage og tidspunkter. Det er op til holdet for den enkelte båd. Gymnastik, yoga mm Hver vinter har vi også tilbud om gymnastik og yoga. I 2011 forsøgte vi os også med zumba. Så der alle muligheder. Det er op til medlemmerne selv at komme med idéer og også gerne hjælpe med at skaffe instruktører. Gymnastik, yoga mv. finder sted mandag, onsdag og/eller torsdag kl. 18:00-19:30. Ergometer- og bassintræning Hver vinter er der også træning i ergometer og robassin. Det er både træning for eliteroere, motionsroere, ungdomsroere og masters. Al træning foregår med hjælp fra professionelle trænere. Se de aktuelle træningstider på hjemmesiden. Ud over træning i ergometer og bassin, er der også mulighed for at benytte vægte, vægttræningsmaskinerne og spinningscykler. 13

14 14 Fredagsbar I løbet af vintermånederne holder vi fredagsbar. Nogle gange er der bare åbent i baren kl :00. Andre gange er der tema. Det kan være vinsmagning, spilleaften, gourmetmad, ølsmagning, undervisning i bådklargøring, billedaften fra årets langture eller hvad man nu kan finde på. Det er kun fantasien, der sætter grænser for, hvilke aktiviteter en fredagsbar kan dække over. Hvis du vil høre mere om det, har lyst til at deltage i planlægningen, eller sidder inde med et godt kendskab til et spændende emne, så sig til. Vinterbadning Er du til det kolde gys, så er der alle mulighed for vinterbadning. Stigen, som fører dig ned i det kolde vand står klar, redskaber til at slå hul på isen finder du også og sidst, men ikke mindst er der dejlig hedt i fællessaunaen, hvis du husker at tænde den, inden du går ud. Diverse fester Vinteren igennem har vi også flere fester i KVIK. Vinteren starter med standerstrygning og slutter med standerhejsning. Derudover er der tradition for juletræsfest for de små og julefrokost for de store. Hvis medlemmerne tager initiativ, er der også muligheder for at fejre nytår i KVIK. Materiellet I KVIK har vi en meget stor bådpark med mange forskellige bådtyper. Grundlæggende findes der to forskellige robådtyper: inrigger og outrigger. Herudover har vi kajakker. Inriggeren Inriggeren er den bådtype, som nye medlemmer først møder. Det er en bred og meget sikker båd, der klarer sig godt selv i hårdt vejr. KVIKs inriggere er klinkbyggede, dvs. at de består af et afstivet træskelet, der er beklædt med bord (brædder), som lapper over hinanden. Bordene kan ikke tåle, at man træder direkte på dem, derfor er bådene forsynet med bundbrædder. Man må kun træde på midterlangremmen (det er det langsgående træstykke midt i båden i sædeniveau) og på bundbrædderne. Inriggeren findes med hhv. syv og otte bord. Syvbordsinriggeren er knap så stabil som ottebordsinriggeren, til gengæld er den noget hurtigere. Åregangen (der, hvor åren sidder placeres og spændes fast på båden) sidder på bådens kant. Heraf kommer navnet inrigger. I inriggeren har hver roer en åre. Båden findes som to-åres eller fire-åres og har altid en styrmand. I KVIK har vi flere inriggere, hvor beklædningen er af glasfiber i stedet for træ. Egenskaberne er næsten de samme som hos træbådene. Outriggeren Outriggeren er en lang og smal bådtype. Som navnet siger, er åregangen placeret på et stativ (riggen) udfra båden. De fleste outriggeres er nu om dage bygget af glas- eller kulfibre. Glatte både kaldes kravelbyggede. Outriggeren er en teknisk mere krævende båd at ro. Den er samtidig skrøbelig og kan derfor kun roes på roligt vand. Til gengæld er den meget hurtig, hvorfor den især bruges til kaproning. Outriggeren findes med en eller to årer pr. roer og med eller uden styrmand. Hovedparten af KVIKs outriggermateriel ligger på Bagsværd Rostadion I KVIKs motionsafdeling i Svanemøllehavnen har vi følgende typer: Singlesculleren, der har en roer og to årer. Den findes også som klinkbygget motionsbåd. Carlsbergbåden, en båd der dels kan rigges som treer uden styrmand og dels som toer med. Der er to 14

15 15 årer til hver roer. Båden er fortrinsvis til ungdomsroere eller lette roere. Dobbeltfirer med styrmand, hvor hver roer har to årer. Otter med styrmand. Båden er enkeltrigget, dvs. at hver roer har en åre. Dobbelttreer med styrmand. Dette er en båd, der er bygget over en glasfiberinriggers skrog. Hver roer har to årer. Som nævnt ovenfor findes outriggeren i mange varianter. De mest motionsprægede, og størstedelen af dem, som befinder sig i Svanemøllen, kaldes gigbåde. Åren Årerne findes i to typer: Scullerårer, der benyttes til dobbeltriggede både (både, hvor roeren har en åre i hver hånd) og en lidt længere åre til enkeltriggede både. Årene er fremstillet af enten træ eller fiber. Styrbords- og bagbordsåre er spejlvendt af hinanden, idet de har et indbygget smig (hældning) i forhold til åregangen. Man skal derfor altid placere årene i den rigtige side og, hvis de er nummererede, på den rigtige plads. Fiberårenes åreblad er udformet enten som træårene, også kaldet Maconårer, eller som "bigblades", dvs. med en noget større asymmetrisk overflade. Årens blad er temmelig skrøbeligt. Derfor skal åren altid bæres med bladet fremad, så man kan se det, og man bærer altid kun en åre ad gangen. Skaftet på årene er hult af hensyn til vægt, styrke og smidighed. Skadesrapport Alle kan komme til at lave en skade på en båd. Man hæfter ikke økonomisk for det, hvis det er almindelig uagtsomhed, men man kan blive bedt om at hjælpe med at udbedre skaden. Hvis du laver eller opdager en skade på en båd, skal du udfylde en skadesrapport samt sætte et "under reparation"-skilt på tavlen og på båden. Dermed undgås det, at andre tager den skadede båd og får deres rotur ødelagt. Ligeledes mindsker en hurtig udbedring, også skadens omfang. Små, mindre reparationer udfører du dog selv og kan naturligvis få hjælp til det. Skadesrapporten er en hjælp til materialeforvalteren, da det er en uoverkommelig opgave, at kontrollere samtlige både for fejl og mangler sæsonen igennem. I rosæsonen vil alle rapporterede skader blive repareret hurtigst muligt. Reserverede både Der er flere faste hold, som træner til langdistancekaproning. Af hensyn til deres træning er der reserveret faste både til disse roere. Ved opslag i hallen er det markeret hvilke både, der er reserverede. Kajakken Til kajakroning bruges som bekendt en helt anden teknik end til de øvrige både. Roeren sidder stille og bruger en pagaj i stedet for en åre. Kajakkens sæde og sparkstøtte spændes fast i en bestemt stilling under hele turen. Nede ved sparkstøtten sidder der en rorpind, som styres med fødderne under roningen. Kajakken kan deles op i 3 grupper: Havkajakker, turkajakker og kapkajakker. KVIK har som tilbud til medlemmerne valgt at satse på turkajakker fra begyndervenlige, stabile modeller til mere udfordrende, hurtige turmodeller. Vi har derfor hverken havkajakker eller kapkajakker p.t. 15

16 16 Afslutning Vi håber, at vi med dette hæfte har givet dig den fornødne information, som du vil få brug for som nystartet roer i KVIK. Hvis du har spørgsmål, er du altid velkommen til at spørge hvem som helst, du møder i KVIK. Vi håber, at du med dit medlemskab her hos os vil føle dig hjemme og velkommen og motiveret til at gøre rosporten til din foretrukne sport. På de efterfølgende sider kan du læse lidt om kommandoer og instruktionsforløbet. Nyttig viden for en kommende roer, og viden der er nødvendig, hvis du vil have maksimal udbytte af dit medlemskab. Hvad der er maksimalt udbytte er naturligvis forskelligt fra person til person. Vi forsøger i fællesskab at skabe nogle gode rammer for vores roning, men det er op til den enkelte at udfylde dem. Gør det! Vær aktiv! Bland dig så meget du har lyst! Der er mange muligheder, og hvis du savner nogle aktiviteter, så tag initiativet og vær med til at sætte dem i værk! Endnu en gang: Velkommen til. 16

17 17 Kommandoer du skal lære Kommando Hvad gør man? Hvorfor gør man det? 1 og 2 klar til at gå om bord Den ene fod sættes ned på bundbrættet, mens vægten holdes på den anden fod. samme for 3 og 4 (1 og 2) Om bord samme for 3 og 4 1 og 2 klar til at gå fra borde samme for 3 og 4 En hånd på hver side af båden, og den anden fod sættes ved siden af den første. Fødderne sættes først på bundbrættet, man tager fat i siden af båden, rejser sig og sætter den ene fod på pontonen. 1 og 2 fra borde Den anden fod sættes på pontonen. Vi går agter De roere der sidder nærmest anlægsstedet trækker båden agter Balance Roerne sidder i Vel Roet stilling og holder åren på essingen (kanten af båden). Styrmanden skaber balance ved at flytte sig. Til roning klar Man kører helt frem med sædet, strækker armene og sidder med let bøjet overkrop. Roerne skal 2 og 2 i båden, og balancen skal holdes. Balance og samtidighed Roerne skal op af båden samtidigt, og balancen skal holdes. Balance og samtidighed Man skaber ligevægt i båden. Man er klar til at ro. Ro væk Åren sættes i vandet, og man Roningen påbegyndes. påbegynder roningen. Vel roet eller Det er vel Roerne indtager Vel roet stilling. Roningen ophører. Småt roning (evt. Styrbord / Bagbord) Åren trækkes let gennem vandet, ingen kraft i taget. Man tager farten af båden, eller drejer båden. Lige træk Alle ror med almindelig styrke Man øger farten, eller har afsluttet sin manøvre. Kvart åre Åren trækkes ind mod midten af båden, roeren fatter med en hånd på hver side af klemringen og stor afstand mellem hænderne. Båden kan komme gennem en smal passage. Åren ud Åren langs Se til åren Til skodning klar Skod væk Styrbord / bagbord fald ind Åren skubbes ud på plads. Roningen fortsættes. Åren slippes med den hånd, der er nærmest bådens midte. Roeren læner sig (langt) tilbage, og åren føres over hovedet. Roeren ser til bladet på sin egen åre, og trækker den ind, hvis der er forhindringer. Roeren kører tilbage i sædet og åren trækkes ind til brystet. Årebladets hule side vendes mod stævnen. Armene strækkes og roerne kører frem på sædet. Den nævnte side, som har siddet i Vel Roet stilling, falder ind i takten. Der er igen plads til båden. Båden kan komme gennem en meget smal passage, eller der kan skiftes plads i båden. Bruges ved roning i et smalt farvand og ved tillægning. Roerne er klar til at skodde. Båden er i bakgear. Trækket er igen lige. 17

18 18 Flere kommandoer du skal lære Kommando Hvad gør man? Hvorfor gør man det? Bagbord til skodning klar, styrbord skal ro skod væk Roerne i styrbord sætter sig i Vel roet stilling. Roerne i bagbord sidder med strakte ben og året mod kroppen. Når roerne i bagbord er halvt igennem skoddetaget kører roerne i Båden vendes. Rejs åre Lad falde Åren på vandet Sæt i Sæt hårdt i styrbord frem til rotaget. Fra Vel Roet-stilling trækkes åren ind og rejses til lodret stilling. Håndtaget stilles på bundbrættet op ad midterlangremmen med den hule side mod agter. Åren sænkes til vandret og placeres i svirvlen. Årebladet lægges ned på vandoverfladen, og vinkles svagt for ikke at fange bølger. Årebladet presses under vandoverfladen, med samme vinkling. Roerne sidder med strakte arme. Årebladet vendes under vandoverfladen med den hule side mod stævnen, dvs. det samme som til skodning. Roerne sidder med strakte arme. Bruges ved tillægning til et højt bolværk og ved hilsen. Roerne har afsluttet deres hilsen. Bådens fart reduceres. Båden holdes i balance, roerne kan hvile. Båden bremses. Båden standses. Kommandoens opbygning: En kommando række er opdelt i tre dele 1) Hvem kommandoen henvender sig til. 2) Hvad kommandoen går ud på 3) Iværksættelse af kommandoen For eksempel: Styrbord til roning klar ro væk Siges der intet under punkt 1 gælder kommandoen alle roere. Alle kommandoer afgives klart og tydeligt og styrmanden sikrer sig at de berørte roere er parat til at udføre den givne kommando. 18

19 19 Instruktionsforløb Introduktionsdagen I robassinet Instruktøren viser rotaget, og forklarer: Klar til at gå ombord Ombord Klar til at gå fra borde Fra borde Åren på essingen Til roning klar Ro væk Det er vel (vel roet) Åren på vandet Sæt i Sæt hårdt i Til skodning klar Skod væk Båden klargøres (Hvis der er tid) Der fortælles om sikkerhedsudstyret, hvor man må træde i båden hvor man løfter osv. Styrbord og bagbord forklares. (giv en huske regel - Bagbord er RØD som baglygte og er bagerst i en alm. inrigger) Båden skrives ud. På vandet Kommandoerne repeteres på vandet og der øves v At sætte årene samtidigt i vandet v Køre roligt frem v SAMTIDIGHED I bådhallen Der udfyldes et rokort til hver kanin, og formålet med kortet forklares. 1. Rodag efter introduktionsdagen Kaninerne klargøre båden, hjælp om nødvendigt. Repeter hvor man må træde, bagbord og styrbord. På vandet repeteres kommandoerne + følgende nye Småt roning Lige træk Åren langs Læg vægt på teknik frem for km. Kig efter at ingen har bøjet håndled arme sidde ret op osv. Der er fokus på v At sætte årene samtidigt i vandet v At komme samtidigt ud af vandet v Køre roligt frem v SAMTIDIGHED 2. Rodag Lad kaninerne klargøre båden. Vis og fortæl om løfteteknik ved bådvogn. Roning som tidligere, repetér alle kommandoer. Der øves i at bytte plads i båden, og kaninerne får lov til at styre på åbent vand. Kaninerne viser de kan kommandoerne mens de styre. 19

20 20 Fortæl om roningens forskellige facetter og det sociale liv. 3. Rodag Klargøring og roning som før. Nye kommandoer Kvart åre Åren tværs Rejs åre Større fokus på teknik v At sætte årene samtidigt i vandet v At komme samtidigt ud af vandet v Køre roligt frem v Tryk på åren (lave noget) v At åren er dækket i hele taget v Jævnt accelereret tag (ikke ruske) v SAMTIDIGHED 4. Rodag På 4. eller 5. dagen roes en længere tur. Repeter kommandoer på vandet. Hvis der er stemning for det prøv at ro stærke gerne en lille pyramide eller to, stadig med fokus på teknikken. Der øves i at ligge til ved pontonen, lad hver kanin prøve et par gange. Det er vigtigt at alle opdager at de godt kan, hvis det går mindre godt for en kanin, så prøv igen. 5. Rodag Ro en længer tur, lad kaninerne repeter kommandoerne når de styrer. Fortæl om fællestræning, barvagt og om perioden efter, foreslå de laver telefon lister ikke kun internt på holdet men også med alle de lære at kende efterfølgende. Overgang til fællestræning Det kontrolleres at kaninen kan klargøre båden ved hvad de forskellige dele hedder og hvor man må træde i båden. Alle kommandoerne testes på vandet, og der ses efter at de sidder rigtigt for rotaget, samt at teknikken er på plads v At sætte årene samtidig i vandet v At komme samtidig ud af vandet v Køre roligt frem v At lidt tryk på åren (lave noget) v At åren er dække i hele taget v Jævnt accelereret tag (ikke ruske) v SAMTIDIGHED Kontroller de har overblik når de styre og at de kan lægge til. Frigivelse Efter kaninen har deltaget i fællestræning et passende antal gange, lægges rokortet i postkassen og medlemslisten bliver opdateret så det fremgår at kaninen har roret. Ved frigivelse fortælles om kanindåb og festen som de skal hjælpe til med at afholde, samt hvad der ellers er af arrangementer. 20