Akutprogram for Region Midtjylland

Transkript

1 Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel Akutprogram for Region Midtjylland I de seneste ti år har vi i Region Midtjylland haft stor fokus på at forbedre forholdene for de akutte patienter. Omdrejningspunktet for vores bestræbelser er vores fælles vision for de akutte patientforløb: Rette hjælp på rette tidspunkt en fælles opgave! De akut syge patienter får den rette hjælp på det rette tidspunkt. En hurtig afklaring og behandling med de nødvendige kompetencer leveres hele døgnet i et tæt koordineret samarbejde. Dato Anne Brøcker Tel anbroe@rm.dk Side 1 Vores overordnede ambition er således at skabe de bedst mulige forløb for de akutte patienter. I den forbindelse er det vigtigt for regionen at de unge læger ikke står alene med patienterne, og at speciallægerne kommer med i front. Akutafdelinger med akutlæger og øvrigt specialiseret personale er det naturlige omdrejningspunkt for denne udvikling i tæt samarbejde med de øvrige afdelinger og specialer. Ti år efter vi tog de første skridt, har vi besluttet, at det nu er tid til at lægge de strategiske spor for indsatsen de kommende år, så vi kan komme helt i mål med ambitionerne. Vi har derfor haft en række af de centrale aktører på området inviteret med ind i den proces, der har ført frem til indholdet i dette programpapir. Tilbagemeldingerne har vist os, at vi fortsat har brug for at blive klarere om, hvordan her i regionen opfatter akutkonceptet hvad indebærer det egentlig? Herunder også at vi måske i lidt højere grad end tidligere ensretter dele af organiseringen omkring modtagelse og initial behandling af de akutte patienter. I den forbindelse udtrykker de involverede parter et behov for i højere grad at arbejde med udvikling af patientforløbsbeskrivelser på en række områder. I naturlig forlængelse af dette peger deltagerne i processen på, at der er behov for at der i de kommende år sættes særlig fokus på udvikling af et tættere samarbejde mellem hospitaler, kommuner og præhospital om de akutte patientforløb. Parterne er enige om, at der er stort potentiale i at udvikle større kendskab til muligheder og tilbud på tværs af sektorerne, og et endnu tættere samarbejde

2 omkring det enkelte patientforløb. Tilbagemeldingerne har også vist os, at det har været konstruktivt for den hidtidige proces at arbejde med konkrete mål og milepæle. Samtidig har processen vist, at der nu er brug for at vi styrker fokus på færre mål, og at disse mål kalibreres med regionens målbillede, så de samlede indsatsområder hænger sammen for ledelse og personale. Endelig har processen har også understreget noget vi allerede godt vidste: at der er stort behov for at vi i de kommende år har stor opmærksomhed på, og gør en strategisk indsats i forhold til, at sikre rekruttering og fastholdelse i akutafdelingerne. Ovenstående elementer er alle indeholdt i det opdaterede akutprogram. Side 2

3 1. Mission og vision - Region Midtjyllands Akuthospitaler og de akutte patientforløb Region Midtjyllands Akutstyregruppe har fastlagt følgende Mission og Vision for henholdsvis regionens akuthospitaler, og for de akutte patientforløb i regionen. Mission: Sikker og effektiv afklaring og behandling hele døgnet Vision: Rette hjælp på rette tidspunkt en fælles opgave! De akut syge patienter får den rette hjælp på det rette tidspunkt. En hurtig afklaring og behandling med de nødvendige kompetencer leveres hele døgnet i et tæt koordineret samarbejde. Mission og vision er retningsgivende for alle indsatser i Akutprogrammet. 2. Akutkonceptet hvad består det af, og hvordan forstås det? I dette afsnit beskrives Akutkonceptet: Hvad er det vi står på, hvad er fælles for den tilgang vi har til arbejdet med de akutte patientforløb, hvilke fælles aftaler har vi om organisering m.v. Akutkonceptet indebærer et grundlæggende opgør med mange års tradition for, at de yngste læger står alene i forreste række i modtagelse af de akutte patienter. Samtidig indebærer konceptet, at de akutte patienter modtages gennem samme dør, i en afdeling med personale der er specialiseret i den akutte fase, og som har tætte samarbejdsaftaler med alle specialer om hurtig involvering i diagnostik og behandling i den akutte fase, når der er behov for det. Samtidig indebærer akutkonceptet, som det også fremgår af visionen for de akutte patientforløb, at patienterne skal mødes af samme fagligt lødige tilbud på alle regionens fem akuthospitaler, hele døgnet, alle årets dage. Konkret består konceptet af en række delelementer: o Alle akutte patienter ind ad samme dør (enkelte undtagelser) o Speciallægen med i front både akutlæger og andre speciallæger o Samme tilbud året rundt, døgnet rundt (hele hospitalet indrettes i fht til mission og vision) o Symptombaseret tilgang procestriage o Rette seng, rette kompetencer, og kun fagligt begrundet ventetid o Organisering som understøtter visionen Konceptets delelementer er beskrevet nedenfor. 1. Alle akutte patienter ind ad samme dør (enkelte undtaglser) Generelt gælder, at uafklarede akutte patienter i Region Midtjylland skal modtages igennem akutafdelingerne. Der arbejdes således alle steder på, at Akutafdelingerne skal modtage alle akutte patienter, med mindre der foreligger tydelige aftaler om andet. Det kan for eksempel dreje sig om patienter, der der med stor sikkerhed præhospitalt kan afklares med specifikke problemstillinger. Eksempler på dette kan være (gældende december 2017): Fødende kvinder de skal på fødeafdeling Side 3

4 Patienter der præhospitalt er diagnosticeret med stor blopprop eller stor blødning i hjernen de skal til Aarhus eller Holstebro, afhængigt af geografi Patienter der præhospitalt er diagnosticeret med stor blodprop i hjertet de skal til Aarhus Universitetshospital Traumepatienter med svære hovedskader de skal Aarhus Universitetshospital Patienter som i forbindelse med et ambulatoriebesøg indlægges akut, fordi der res tilstand er forværret de indlægges på den afdeling, hvor de er i forløb Patienter med åbne indlæggelser, der henvender sig i forhold til den gælde personlige aftale de skal gøre som vanligt Patienter hvis primære problemstilling er psykiatrisk alle andre steder end i Randers modtages de pt direkte på psykiatrisk afdeling. Dette planlægges ændret i trit med, at byggerierne er færdige Derudover er der enkelte andre konkrete patientgrupper, hvor det af fælles regionale retningslinjer fremgår, at disse patienter skal direkte på traumecentret på Aarhus Universitetshospital eller direkte med helikopter til Rigshospitalet Lokale bygningsmæssige forhold kan i overgangen frem til de nye bygninger står færdige betyde, at ikke alle akutte patienter modtages gennem akutafdelingen. 2. Speciallægen med i front: Region Midtjyllands akutkoncept indebærer at speciallægerne er med i front. Konkret lyder Region Midtjyllands definition på speciallæge med i front således: Modtagelse, udredning og initial behandling af de akutte patienter sker altid under ansvar og med involvering af en eller flere speciallæger. Dette betyder, at den ansvarlige speciallæge (Akutlæge) og eventuelle speciallæger fra andre specialer indenfor en time er aktivt involveret i vurderingen af en akut patient, herunder fastlæggelse af de behandlingsstyrende diagnoser og igangsætning af den videre behandling. Region Midtjylland baserer speciallægedækning af de akutte patientforløb på en kombination af akutte speciallægekompetencer, der ydes af akutlæger med ansættelse i akutafdelingerne, med inddragelse af speciallægekompetencer fra hospitalets øvrige afdelinger i det omfang, det er klinisk relevant. Akutlægen har kompetence til at beslutte, at anden speciallæge skal involveres. Ved betegnelsen speciallæge forstås i denne sammenhæng læge med relevant speciallægeanerkendelse eller læge i det sidste år af speciallægeuddannelsen. Speciallæge med i front er i Region Midtjylland operationaliseret i to mål. Målene vedrører den tid, der maximalt må gå inden den akutte patient er tilset af relevant speciallæge, og den tid der maximalt må gå, inden der er lagt en behandlingsplan for patienten. Akutfagligt Råd har udarbejdet nedenstående faglige definitioner på disse mål: Faglig definition, Tilset af speciallæge inden en time: Modtagelse, udredning og initial behandling af de akutte patienter sker altid under ansvar og med involvering af en eller flere speciallæger. Ambitionen er, at der kun er faglig begrundet Side 4

5 ventetid i patientforløbet. Dette betyder, at den ansvarlige speciallæge (ofte Akutlægen) og eventuelle speciallæger fra andre specialer er aktivt involveret ved den tidlige vurdering (indenfor en time) af en akut patient. Med aktivt involveret menes: Speciallægen kvalificerer den udførte triage både med hensyn til hastegrad (farve)og kontaktårsag afklarer behov for og om nødvendigt initierer umiddelbart stabiliserende behandling afklarer evt. do-not-misses dvs. potientielt invaliderende/livstruende eller andre tidskritiske tilstande, som denne patienttilstand kunne være udtryk for tager stilling til/godkender plan for monitorering og supplerende undersøgelser udover det der ligger i procestriagen 1 planlægger det akutte udredningsforløb superviserer yngre læger involveret i patientforløbet Faglig definition, Behandlingsplan lagt inden for 4 timer efter ankomst til Akutafdeling: Udarbejdelse af behandlingsplanen er en proces der starter ved patientens ankomst til akuthospitalet. Behandlingsplanen justeres løbende. Ambitionen er at fremrykke behandlingsplanen mhp. at forbedre kvaliteten i behandlingen af de akutte patienter. Alle akutte patienter henvist til indlæggelse, skal udover at være tilset af relevant speciallæge i løbet af en time, også skal have en godkendt behandlingsplan i løbet af senest fire timer efter ankomst til akuthospitalet, uanset tid på døgnet. Behandlingsplanen skal være en status på patientens forløb i akutafdelingen. Kommentar [AB1]: Der nedsættes en arbejdsgruppe, som skal kvalitetssikre denne faglige definition Behandlingsplan lagt inden for fire timer indebærer: Vurdering af patientens almene helbredsrisiko og aktuel TOKS Færdig indlæggelsesjournal Besvarede blodprøver og billeddiagnostik Medicinafstemning Konference med andre specialister (hvor relevant) Oplysning om gennemførte tilsyn af speciallæge i akutafdelingen Diagnostisk konklusion indlæggelsesdiagnoser Dispositionsbeslutning for det videre forløb: o Patienten henvises til ambulatorium o Patienten er klar til hjemsendelse, og der er truffet relevante aftaler med kommune og almen praksis o Patienten skal videre til anden stamafdeling o Patienten beholdes i akutafdelingens sengeafsnit Information til patient om foreløbige fund og det videre behandlingsforløb Patientens/pårørendes ønsker og forventninger ift. aktuelle sygdom, herunder patientens målsætning med behandlingen, er indhentet og dokumenteret 3. Samme tilbud hele døgnet, alle årets dage: Hvis de akutte patienterne skal møde samme tilbud uanset om de kommer ind dag, aften eller nat, hverdag eller helligdag, kræver det, at akuthospitalerne indretter deres drift efter det. Det har stor betydning for tilrettelæggelse af personalets arbejde. Herunder for, hvilke krav, regionen sætter for tilstedeværelse af speciallæger, jævnfør ovenstående ambition om at have 1 Akutafdelingerne i Region Midtjylland anvender DEPT procestriage Side 5

6 speciallægen med i front. Konkret indebærer ambitionen, at akuthospitalerne i Region Midtjylland har speciallæger i vagt/aftenarbejde efter følgende principper: Akutlæger (eller andre speiallæger i akutvagtfunktion) døgnet rundt i tilstedeværelsesvagt i akutmodtagelsen Tilstedeværelsesvagt på matriklen for speciallæger indenfor følgende specialer/kompetencer: Et af de ni intern medicinske specialer Kirurgi Ortopædisk kirurgi Anæstesiologi Gynækologi og obstetrik, hvis der er fødsler på matriklen Speciallæger i rådighedsvagt indenfor øvrige relevante specialer, herunder som minimum: Diagnostisk radiologi Pædiatri (hvis der modtages medicinske syge børn) Speciallæger med kompetence til at foretage akutte hjerteundersøgelser, herunder ekkokardiografi Ambitionen stiller også krav til til hele det diagnostiske set-up, herunder adgang til optagelse og beskrivelse af røntgen, og adgang til at få taget og analyseret diverse prøver. Der er ikke opstillet specifikke mål i forhold til dette. De konkrete rammer for inddragelse af specialernes kompetencer, overflytning af patienter mv beskrives alle steder i samarbejdsaftaler. 4. Symptombaseret tilgang procestriage En bærende ide i akutkonceptet er anvendelse af en systematisk, symptomorienteret tilgang til patienterne. Formålet med dette er et patientsikkerhedshensyn. Den systematiske, symptomorienterede tilgang skal sikre, at behandlerne ikke ser sig blinde på en bestemt diagnose uden at have overvejet bredt, hvad der kan have forårsaget de symptomer patienten henvender sig med. Samtidig skal tilgangen sikre, at ingen akutte patienter med meget hastende behandlingsbehov overses, med det resultat, at de kommer til at vente for længe. Til støtte for denne tilgang til modtagelse og initial diagnostik arbejder vi i Region Midtjylland med en videreudviklet udgave af triagesystemet DEPT. Her måles vitalparametre, og ses på symptomer. Tilsammen udløser de to dele en hastegrad. Samtidig indeholder systemet symptomorienteret beslutningsstøtte i forhold til initial diagnostik og behandling. Regional retningslinje vedrørende Triage og proces kan findes i e-dok. 5. Rette seng, rette kompetencer, og kun fagligt begrundet ventetid Region Midtjyllands vision for de akutte patientforløb indebærer ambitionen om rette hjælp på rette tidspunkt. Dette indebærer både, at patienterne ikke oplever faglig ubegrundet ventetid, og at de mødes af personale med de rette kompetencer. Samtidig ved vi, at overbelægning er usikkert for patienterne når kapaciteten på hospitalet i form af personale og materiel ikke passer til det antal patienter der er indlagt på et givet tidspunkt, overses farlige udviklinger, og der sker fejl i behandlingen. Den rigtige kvalitet i patientforløbet fordrer høj gennemsigtighed og tæt samarbejde i hele akuthospitalet. Det handler for det første om at sikre den helt rigtige balance mellem kapacitet det personale og det materiel der er til rådighed og de patienter som behøver Side 6

7 hospitalsbehandling på ethvert givet tidspunkt. For det andet handler det om kontinuerligt at have fokus på at identificere uhensigtsmæssige arbejdsgange og forløb, og i fællesskab forsøge at skabe forandringer til gavn for patienterne. Derfor omfatter akutkonceptet i Region Midtjylland en fælles statsning på at arbejde med Sikkert Patientflow på alle fem akuthospitaler, i Psykiatrien, i samarbejdet med præhospitalet, og på sigt i samarbejdet med kommunerne. Der er udarbejdet et selvstændigt program for Sikkert Patientflow. 6. Organisering som understøtter visionen: Med henblik på at understøtte visionen, har Region Midtjylland samlet den akutte modtagelse af de akutte patienter i fem akutafdelinger. Akutafdelingerne har selvstændig ledelse og eget personale. Personale Regionen baserer speciallægedækning af de akutte patientforløb på en kombination af akutte speciallægekompetencer, der ydes af akutlæger med ansættelse i akutafdelingerne, med inddragelse af speciallægekompetencer fra hospitalets øvrige afdelinger i det omfang, det er klinisk relevant. Det er også vigtigt for opfyldelse af visionen, at det sygeplejefaglige personale har de rette kompetencer. Derfor er udarbejdet en kompetenceprofil for sygeplejersken ansat i akutafdelingen i Region Midtjylland. Kompetenceprofil for terapeuter ansat i akutafdelingerne er under udvikling. Ansvarsforhold Ved modtagelse i akutafdelingen triageres patienten jævnfør ovenstående beskrivelse. Akutlægen tager indenfor den første time efter ankomst stilling til initial diagnostik og behandling, jævnfør den faglige beskrivelse af Speciallæge med i front. Akutlægen har også ansvar for, at der indenfor fire timer lægges en behandlingsplan, hvor der er taget stilling til, om patienten kan gå hjem, skal indlægges i akutafdelingen, eller flyttes til an anden afdeling på hospitalet. Akutlægen kan selv, eventuelt i samarbejde med en yngre læge, forestå udfærdigelse af behandlingsplan. Ansvaret for udfærdigelse af behandlingplan kan også, når det er fagligt relevant, allere i forbindelse med den første speciallægevurdering placeres hos en speciallæge fra et andet speciale. Sengekapaciteten i akutafdelingerne varierer fra akuthospital til akuthospital. Dette betyder, at der vil være lokal variation i, hvor længe patienterne kan blive i akutafdelingen. Uanset om patienten kan blive i akutafdelingen og derved undgå en overflytning eller om patienten bedst behandles ved at blive flyttet til en anden afdeling, skal der i forbindelse med behandlingsplanen tages stilling til det lægefaglige ansvar. Hvis patienten forventes udskrevet indenfor få timer, forbliver det lægefaglige ansvar for patienten hos akutlægen. Hvis patienten skal indlægges, overgives det lægefaglige ansvar efter konkret aftale til en speciallæge hos den relevante afdeling. Dette uanset, om patienten forbliver i akutafdelingen af patientsikkerhedsmæssige eller logistiske grunde, eller patienten flyttes til specialafdeling. Samarbejde om patientforløb og udnyttelse af sengekapacitet i akuthospitalet sker efter principperne i Sikkert Patientflow. Formelt har akutlægen har dog visitationsret til alle afdelinger på hospitalet. Patientansvarlig læge Definition: Den patientansvarlige læge er en navngiven læge, som er udpeget til at bære det overordnede ansvar og overblik for en given patients forløb på sygehuset (Hvidbog for den patientansvarlige læge, Danske Regioner, marts 2017). Side 7

8 Den patientansvarlige læge (PAL) skal arbejde sammen med det øvrige sundhedspersonale, og sikre patienten den hensigtsmæssige inddragelse, information og beslutningsmulighed, behandlingsforløbet udformes efter. Den patientansvarlige læge skal sikre patienten et planlagt og sammenhængende patientforløb uden uhensigtsmæssige informationstab eller fejlmuligheder i overgangene. Da de akutte indlæggelsesforløb ofte er komplekse patientforløb, skal der tilknyttes en PAL i forbindelse med beslutningen om patientens indlæggelse. Planlægger akutafdelingen at beholde patienten i eget regi indtil udskrivelsen, skal den patientansvarlige læge være en læge fra akutafdelingen. Besluttes indlæggelsen at foregå på anden stamafdeling, skal den patientansvarlige læge være en læge fra den pågældende stamafdeling. Ved vagtskifte må der foregå en stafetaflevering mellem afgivende patientansvarlige læge og modtagende patientansvarlige læge, således at personalet, patient og pårørende holdes underrettet om skiftet. Der foreligger endnu ikke beskrivelser af, hvordan patientansvarlig læge spiller ind i forhold til rollen som speciallæge med i front. Dette skal beskrives i forbindelse med implementering af patientansvarlig læge i akutafdelingerne. Samarbejde Akutkonceptet indebærer en forstærket satsning på teamsamarbejde og tværfaglighed. Ambitionen er, at både faggrupper og specialer skal arbejde tættere sammen om den enkelte patients forløb på akuthospitalet. Dette indebærer, at man på akutafdelingerne prioriterer teamsamarbejde på tværs af faggrupper. Det indebærer også, at speciallæger og andet specialiseret personale fra hospitalets andre afdelinger kommer i akutafdelingen, og deltager i arbejdet med diagnostik, evaluering og specialiseret behandlingsindsats når fagligheden tilsiger det. Rammerne for dette beskrives i samarbejdsaftaler. Uddannelse og kompetenceudvikling Som nævnt under i afsnittet om personale, har det høj prioritet for regionen, at personalet i akutafdelingerne har de relevante kompetencer til at modtage alle typer af patienter. Samtidig er akutafdelingerne også et vigtigt uddannelsessted for uddannelsessøgende læger. Det er derfor en del af regionens akutkoncept, at akutafdelingerne skal opbygge gode rammer for løbende kompetenceudvikling og vurdering af medarbejderne, samt sikre gode og trygge uddannelsesforløb for de yngre læger. Dette jævnfør ambitionen om Speciallæge med i front: De yngre læger må aldrig stå alene med ansvar for en akut patient, men skal altid være i tæt supervision. Hospitalsvisitationer Hospitalsvisitationerne har en central rolle i forbindelse med akutkonceptet. Den overordnede opgave for hospitalsvisitationerne er at fungere som fælles indgang for de indlæggende instanser. Det betyder, at AMK, praktiserende læger, lægevagt, praktiserende speciallæger, politi, ambulante psykiatriske enheder, lokalpsykiatriens udrykningsteam, og andre hospitalsenheder som overordnet princip skal benytte samme telefonnummer i forbindelse med akut indlæggelse, uanset, hvad patienten fejler. Personalet i hospitalsvisitationen skal derfor have et sort kendskab til den samlede hospitalsorganisation, samt til øvrige tilbud til de akutte patienter. Hospitalsvisitationerne har således til opgave, i samarbejde med den Side 8

9 indlæggende instans, at sikre rette tilbud til den akutte patient. Dette indebærer også, at hospitalsvisitationen skal kunne formidle adgang til specialistrådgivning for de praktiserende læger, samt at personalet i hospitalsvisitationerne skal have adgang til at booke subakutte tider i alle specialer. 3. Målbilledet og de konkrete mål for akutprogrammet Region Midtjyllands målbillede (trekanten nedenfor), er regionens bud på, hvordan aktivitet, økonomi og kvalitet kobls for at opnå mest mulig sundhed for pengene. Målbilledet kobler op til de otte nationale mål på sundhedsområdet: En række af indikatorerne er relevante for akutområdet. Det drejer sig om følgende: Belægning Akutte genindlæggelser indenfor 30 dage Side 9

10 Akutte indlæggelser pr. KOL/Diabetespatient Forebyggelige indlæggelser blandt ældre Patienttilfredshed Opfyldelse af kvalitetsmål i de kliniske kvalitetsdatabaser Regionsrådet i Region Midtjylland følger op på alle de otte mål. I hvert enkelt budgetår udvælges derudover en række indikatorer, der ydes særlig opmærksomhed. For 2017 og 2018 har Regionsrådet særlig opmærksomhed på nedenstående indikatorer med særlig relevans for akutområdet: Forebyggelige indlæggelser blandt ældre Tid til set af speciallæge (fra databasen for Akutte hospitalskontakter) Mål i akutprogrammet Det er naturligt at de mål og indikatorer der sættes særlig fokus på i akutprogrammet udgør en delmængde af de fælles nationale indikatorer i det regionale målbillede. Akutafdelingerne arbejder således løbende med at øge patienttilfredsheden med udgangspunkt i tilbagemeldingerne fra Den landsdækkende Undersøgelse af Patienttilfredshed på akutområdet. Resultaterne følges tæt af Akutstyregruppen, og rapporteres til regionsrådet. Det er i samarbejde med kommunerne aftalt, at klyngerne hver især skal arbejde med forebyggelige indlæggelser blandt ældre. Klyngerne skal lokalt vælge delmål og særlige indsatsområder. Der er udarbejdet et særligt datasæt til området, og der følges op i både Akutstyregruppe og Sundhedsstyregruppe. De overordnede resultater rapporteres til regionsrådet. Indsatserne forventes også at få indvirkning på resultaterne vedrørende indikatorerne Belægning, Akutte genindlæggelser indenfor 30 dage og Akutte indlæggelser pr. KOL/Diabetespatient. Det er også helt naturligt, at der i regi af Akutprogrammet sættes særlig fokus på indikatoren Tid til set af speciallæge. Da det ikke er data der findes ultimo december 2017, og da redskaberne til registrering endnu er under fintuning, kan der ikke i skrivende stund fastsættes et egentligt mål. Opgaven med at følge data, og efterfølgende foreslå egentlige mål på området forankres i Akutstyregruppen. På sigt ønsker Akutstyregruppen også at følge op på, i hvlket omfang der bliver lagt en behandlingsplan inden fire timer. Akutstyregruppen ønsker også at at sætte fokus på indikatorer for hvordan det rent faktisk går de akutte patienter. På den baggrund er igangsat en dialog med RKKP om muligheden for at finde tre indkatorer for outcome fra de kliniske dataser, der kan sættes særlig fokus på. Indikatorerne skal findes indenfor henholdsvis det medicinske, det kirurgiske og det ortopædkirurgiske område. Endelig fastlæggelse af målene sker i Akutstyregruppen. Målene og målopfyldelse vil løbende blive offentliggjort på region midtjyllands hjemmeside. Link sidst i dokumentet. 4. De strategiske indsatsområder I dette afsnit beskrives akutprogrammets strategiske indsatsområder for de kommende år. Dette afsnit opdateres efter Regionsrådet vedtager en opdateret akutplan i i forlængelse af Sundhedsstyrelsens kommende nye anbefalinger på området. Foreløbig peges på tre overordnede områder: Rekruttering og fastholdelse Side 10

11 Patientforløb og organisering Tættere samarbejde med præhospital, kommuner og almen praksis Rekruttering og fastholdelse: Rekruttering og fastholdelse af speciallæger har i hele akutafdeligernes levetid været et særligt udsat område. Beslutning om etablering af et speciale i akutmedicin betyder formodentlig, at det på sigt bliver nemmere at rekruttere speciallæger til området, ligesom det forventeligt vil blive nemmere at fastholde de "nye" akutlæger, fordi akutmedicin vil være deres grundspeciale. Men der er fortsat længe til de første akutmedicinere, der er startet direkte i specialet, kommer ud på hospitalerne. Og der forestår en stor uddannelsesopgave i akutafdelingerne i den mellemliggende tid. Samtidig efterspørger de samarbejdende afdelinger, at akutafdelingerne bemandes med akutlæger i et omfang, så de dels altid selv kan dække hele døgnet og alle akutlægevagterne, dels altid kan stille med den rette og efterspurgte faglighed. Der er derfor af mange grunde behov for at gøre en særlig indsats, for at fastholde den gruppe af speciallæger, der har gennemført fagområdeuddannelsen, og i dag arbejder som akutlæger i akutafdelingerne. Samtidig er der fortsat behov for at sikre rekruttering til området i de kommende år. Regionsrådet har vedtaget en milepæl om, at der pr 1/ skal være mindst 12 akutlæger i hver af de fem akutafdelinger. Dette er det ikke lykkedes at leve op til endnu, men det er stadig ambitionen at det skal kunne lade sig gøre indenfor overskuelig tid. Også i forhold til akutsygeplejersker kan der være behov for at gøre en særlig indsats i forhold til især fastholdelse, fordi de kompetencer, akutsygeplejerskerne opnår, er bredt efterspurgte både på hospitalerne i kommunerne, og der er derfor en ret stor mobilitet i gruppen. Som ramme for indsatsområdet Rekruttering og fastholdelse udarbejder Akutstyregruppen i løbet af foråret 2018 en strategi på området. Strategien skal tage udgangspunkt i dels de to eksisterende rapporter "Anbefalinger til Strategi for uddannelse af læger til akutafdelingerne i Region Midtjylland" og "Anbefalinger til Strategi for rekruttering og fastholdelse af læger til akutafdelingerne i Region Midtjylland", dels referat fra temamøde i Akutfagligt råd i august Der indhentes yderligere input til strategiens indhold i forhold til akutsygeplejersker. Patientforløb og organisering: Akutafdelingerne har i den tid de har eksisteret udviklet sig under den samme overordnede ramme, men med forskellige udgangspunkter i forhold til fysik, og i et vist omfang også organisering. De fysiske rammer vil også fremover være forskellige, også efter alle de nye byggerier er taget i brug. Men både samarbejdsparter og akutafdelingsledelser efterspørger nu, at organiseringen af arbejdet i højere grad tilrettelægges ensartet herunder tydelige aftaler om ansvar for patientforløbet i de forskellige faser. Samtidig oplever både medarbejdere og patienter, at der fortsat er en del forskel på, hvordan patientforløbet håndteres i dagtid og aften, nat og weekend og helligdage. Det bliver derfor et indsatsområde for hospitalsledelserne i det kommende arbejde med akutprogrammet at iværksætte og implementere tiltag, der understøtter visionen, som ovenfor beskrevet under Akutkonceptet. Akutstyregruppen bliver ansvarlig for iværksættelse af fælles initiativer, og for fælles opfølgning på indsatserne. Et delelement i dette arbejde forventes at blive fælles udvikling af "pakkeforløb" for akutte patienter. I dette arbejde inddrages erfaringerne fra øvrige pakkeforløb på hospitalerne, fra arbejdet med Sikkert Patientflow, og fra det eksisterende arbejde med videreudvikling af DEPT Side 11

12 kontaktårsagskort. Akutfagligt Råd får opgaven med at komme med forslag til proces for udvikling af konkrete forløbspakker. Tættere samarbejde med kommuner og almen praksis De akutte patientforløb går på tværs af sektorer. Der er derfor behov for, at der også i regi af Akutprogrammet sættes særlig fokus på videreudvikling af det tværsektorielle samarbejde på akutområdet. Initiativer og indsatser på dette område skal ske i tæt samarbejde med de øvrige aktører på området. Udvikling af og opfølgning på tværsektorielle indsatser skal ske i de organisatoriske rammer, der allerede er etableret for udvikling af det tværsektorielle samarbejde. Akutstyregruppen får en særlig rolle i forhold til implementering af den hospitalsbaserede del af de initiativer der sættes i værk. I drøftelserne om opdatering af Akutprogrammet er der især peget på nedenstående områder, hvor der med fordel kan igangsættes nye eller forstærkede initiativer på det tværsektorielle område: Større fokus på samarbejdet i vagttid (som er 80% af tiden), hvor det er vagtlægerne, som ikke kender patienterne, der samarbejder med hospitalerne Større kendskab til hinandens organisationer. Fx i forhold til overblik over de kommunale tilbud, viden om adgang til brug af subakutte tider, adgang til rådgivning m.v. Højere grad af ensartethed i forhold til hvordan man kan arbejdsdele på tværs af sektorerne Tættere samarbejde og mere arbejdsdeling omkring det akutte patientforløb herunder om forebyggelse af indlæggelser herunder fokus på mulighed for at udveksle data Større fokus på Præhospitalets rolle i forbindelse med etablering af nye projekter Fælles regional visitationsvejledning til brug for hospitalsvisitationerne - herunder fælles servicemål for fx ventetid 5. Organisation hvordan træffes beslutning, implementeres og følges op? Med henblik på at sikre stærk ledelsesmæssig fokus på akutområdet, samt etablering af en lille beslutningsdygtig enhed på højt strategisk niveau, har Koncernledelsen nedsat en Akutstyregruppe. Akutstyregruppen skal med baggrund i Akutplanen fra 2007 fastlægge de overordnede rammer for regionens arbejde med de akutte patientforløb. Til at sikre faglig rådgivning til Akutstyregruppen er nedsat et Akutfagligt Råd. Begge organer beskrives nedenfor. Akutstyregruppen: Akutstyregruppen skal således løbende revidere Akutprogrammet, der danner ramme om det videre arbejde med udvikling og implementering af et fælles akutkoncept i Region Midtjylland. Dette indebærer at akutstyregruppen skal: Sikre, at der på tværs i regionen er en fælles forståelse for akutkonceptet Opstille konkrete mål og milepæle for arbejdet med at realisere akutkonceptet Understøtte vidensudveksling på tværs, og sikre, at udviklingen vedrørende organisering af modtagelse og behandling af de akutte patienter i Region Midtjylland i videst muligt omfang ensrettes Side 12

13 Sikre koordination og samarbejde omkring hele det akutte patientforløb herunder samarbejde og koordination mellem Præhospitalet og akuthospitalerne og med vagtlæger/almen praksis og kommunerne Sikre integration af modtagelse af de psykiatriske patienter i akutmodtagelserne på akuthospitalerne Løbende følge initiativer og iværksatte arbejdsgrupper på området, og sikre fremdrift i processerne Sikre implementering af de beslutninger som træffes som følge af Akutprogrammet Lave indstillinger til Koncernledelsen i sager af principiel karakter på akutområdet Sikre løbende orientering af Koncernledelsen om fremdrift i arbejdet med Akutprogrammet Akutstyregruppen kan nedsætte arbejdsgrupper og foranledige analyser. Akutstyregruppen arbejder med milepæle i forbindelse med implementering af fælles beslutninger. Akutstyregruppens medlemmer har ansvar for, at de beslutninger der træffes, implementeres i egen organisation. Akutstyregruppen er sammensat på denne måde (december 2017): Koncerndirektør Ole Thomsen (formand) Koncerndirektør Christian Boel Lægefaglig direktør Lone Winther Jensen, Re Randers Sygeplejefaglig direktør Inge Pia Christensen, AUH Sygeplejefaglig direktør Hanne Sveistrup Demant, HEH Lægefaglig direktør Jens Friis Bak, HEV Lægefaglig direktør Michael Bräuner Schmidt, He Midt Sygeplejefaglig direktør Claus Lassen Graversen, Psykiatri og Social Lægefaglig direktør Per Sabro Nielsen, Præhositalet Akutfagligt Råd: For at sikre Akutstyregruppen den relevante faglige rådgivning om udviklingen på akutområdet, har Koncernledelsen nedsat et Akutfagligt Råd. Akut fagligt råd er på baggrund sammensættes på baggrund af opgavens karakter bredt på tværs af faggrupper, afdelinger og sektorgrænser: Inge Pia Christensen, Formand og Hospitalsledelsesrepræsentant Michael Braüner Schmidt, Hospitalsledelsesrepræsentant Afdelingsledelserne fra akutafdelingerne på de fem akuthospitaler I alt 6 kliniske repræsentanter fra øvrige akutrelevante afdelinger akuthospitalerne. Hvert hospital udpeger en repræsentant. Det tilstræbes at flere forskellige specialer er repræsenteret, herunder geriatri 1 klinisk repræsentant fra Psykiatrien 1 repræsentant fra Præhospitalet Formand for PLO-M og formand for vagtlægerne 2 repræsentanter fra det kommunale sundhedsområde (udpeges af Sundhedsstyregruppen, der sikrer overlap /koordinering med relevante temagrupper) Akutprogramleder og cheflæge, Sundhedsplanlægning Side 13

14 Akutfagligt Råd har følgende opgaver: At fungere som rådgiver for Akutstyregruppen vedrørende det samlede forløb for akutte patienter At følge området med henblik på løbende at identificere relevante sundhedsfaglige udviklinger på området, og orientere Akutstyregruppen om disse At medvirke til udvikling af det sammenhængende akutte patientforløb i samarbejde med involverede sektorer og øvrige relevante aktører At sikre vidensudveksling og udbredelse af best practice erfaringer vedrørende de akutte patientforløb på tværs af akuthospitaler og sektorer Dagsordner og referater fra begge grupper findes både på Region Midtjyllands intranet, under mødefora, og på Region Midtjyllands hjemmeside. Links nederst på siden. Link til: Hjemmesiden Akuthospitalet: Program Sikkert Patientflow Regional retningslinje Triage og proces Kompetenceprofil Sygeplejersken som arbejder i akutafdelingen i Region Midtjylland Anbefalinger til Strategi for uddannelse af læger til akutafdelingerne i Region Midtjylland Anbefalinger til Strategi for rekruttering og fastholdelse af læger til akutafdelingerne i Region Midtjylland Referat fra temamøde i Akutfagligt Råd i august 2017 Organisation: Akutstyregruppe, Akutfagligt Råd, Sundhedsstyregruppe, Ad hoc arbejdsgrupper Milepæle i eksisterende Akutprogram Status Akutplan 2007 Side 14