1. Resume Baggrund... 3

Transkript

1 Michael Jensen og Mette Dalsgaard 29. juni 2017 BRN ver Forretningsmodeller Indholdsfortegnelse 1. Resume Baggrund Markedet Leverandører af bredbånd i Region Nordjylland Potentielle leverandører af WAN aftale til offentlige kunder i Region Nordjylland Den aktuelle bredbåndsdækning Nøgletal og kortlægning Beregning af investeringsbehov Erfaringer og tilskudsstørrelser fra tidligere udbud Skalering til de nordjyske kommuner Beregning for scenarie der ikke indebærer gravning Finansiering Organisationernes lånemuligheder Mulighed for realkreditfinansiering Overordnede principper Mulige udbudsscenarier Udfordringer Udbud med hjemmel i Lov om erhvervsfremme og regional udvikling Udbud udelukkende med erhvervsfremmeformål Udbud kombineret med organisationernes eget behov Udbudsformer Skematisk oversigt over udbudsformer EU-regler ved statsstøtte Anmeldelse af foranstaltningen Procestrin inden udbud med statsstøtte Generelle krav Markedsafdækning for at undersøge incitament for deltagelse i udbud Kortlægning af eksisterende og planlagt infrastruktur Region Nordjylland, Regional Udvikling Side 1 af 33

2 9.4 Dialog med Erhvervsstyrelsen, Energistyrelsen og EU inden udbud Nødvendige elementer i udbudsmaterialet Andre ideer til elementer i udbudsmaterialet/processen Tids- og procesplan Risiko Bilag A: Brug af gruppefritagelsesforordningen Bilag B: Ressourceestimering ved udbud Region Nordjylland, Regional Udvikling Side 2 af 33

3 1. Resume Nedenstående rapport er udarbejdet på vegne af Business Region Nord og skal danne baggrund for at kommunerne i regionen kan træffe beslutning, om man vil gennemføre et udbud for at sikre de dårligst dækkede områder i regionen dækning, så det er muligt at leve op til regeringens 2020 målsætning på 100/30 Mbit/s. Udfordringer Bredbåndsdækning har afgørende betydning for vækstmulighederne i regionen både i forhold til tiltrækning af nye virksomheder og borgere og i forhold til fastholdelse. Eksempelvis har det betydning for huspriserne, at der er en god bredbåndsforbindelse tilgængelig. Kortlægning af kommunerne i regionen viser, at 15 % af husstandene ikke lever op til regeringens 2020-målsætning og at der er store variationer fra kommune til kommune. Muligheder og anbefalinger Beregning af kommunerne i regionen viser, at det vil koste op til 886 mil. DKK at etablere en fuldt dækkende bredbåndsinfrastruktur i regionen afhængig af hvilken infrastruktur, der udbygges med. Kommunerne i regionen har mulighed for at gennemføre udbud med krav til udbygning af infrastruktur i kommunen med tilskud med hjemmel i erhvervsfremmeloven. Der er betydelige risici forbundet med at gennemføre et udbud som er knyttet til kravet om, at den vindende leverandør forpligter sig til at åbne sit net for andre leverandører. Der findes flere mulige måder at gennemføre udbud på. På baggrund af analysen anbefales det at vælge med Udbud med delaftaler. Det er en udbudsform der giver stor fleksibilitet og mulighed for at tilpasse de enkelte delaftale til den enkelte kommune, desuden er det muligt at flere leverandører kan komme på aftalen. Det anbefales at gennemføre udbuddet indenfor gruppefritagelsesforordningen, der er indført af EU for at gøre sagsbehandling enklere. På baggrund af den gennemførte analyse anbefales det desuden, at der forud for gennemførelse af et udbud arbejdes på at minimere risikoen ved et udbud. Det kan gøres ved at præcisere de krav til leverandørerne om at åbne infrastrukturen for andre leverandører, der følger af at give statsstøtte. 2. Baggrund Region Nordjylland har med projekt Bedre Bredbånd i Nordjylland 2.0 indledt en række initiativer, der til sammen har til henblik at fremme udrulningen af bredbåndsforbindelser i regionen. Regionen har allerede lavet en række tiltag på mobilområdet, som nu har sikret bedre dækning flere steder i Nordjylland. Samme effekt er opnået på bredbåndsområdet. Som det var tilfældet med mobildækningen, skal en detaljeret kortlægning afsøge de områder, der i dag ikke har tilstrækkelig dækning af højhastighedsbredbånd. Dertil kommer en afdækning af mulighederne for at lave et eller flere fælles udbud i regionen, og at undersøge eksterne finansieringsmuligheder herfor. Region Nordjylland, Regional Udvikling Side 3 af 33

4 Netplan har lavet en kortlægning baseret på Energistyrelsens indberetninger fra teleselskaberne, og har ud for denne analyseret sammensætningen af markedet, samt de potentielle områder der kan indgå i udbud. Yderligere er rammerne lovgivningen og reglerne for ét eller flere udbudsscenarier blevet undersøgt, ligesom der har været taget kontakt til EU-kommissionen i denne forbindelse. 3. Markedet Der er mange forskellige udbydere af faste bredbåndsforbindelser i Region Nordjylland. Dels er der flere forskellige elselskaber til stede, som alle etablerer fiberinfrastruktur, og samtidig er der mindre udbydere, der leverer faste trådløse forbindelser. Dermed er regionen repræsenteret med alle de faste bredbåndsteknologier. Kabel TV forefindes hovedsageligt i byerne, mens kobber og fiber er etableret i alle typer geografi, og fast trådløst forbindelse dækker især i de tyndtbefolkede områder i dele af Vendsyssel. 3.1 Leverandører af bredbånd i Region Nordjylland Der er flere leverandører af bredbåndstjenester i Region Nordjylland. Der kan laves en overordnet kategorisering af typer af bredbåndsleverandører: 1. Dem der leverer tjenester på egen infrastruktur til private og erhverv 2. Dem der leverer tjenester på andres infrastruktur til private og erhverv Derudover er der leverandører, som udelukkende leverer til enten det private marked eller til erhverv. I forbindelse med et eventuelt udbud kan der sagtens opstå partnerskaber mellem de to typer af leverandører, men som udgangspunkt forventes det at være en leverandør, som ejer, driver og udbygger sin egen infrastruktur i området, der vil byde ind med et udbud. En bruttoliste over alle udbydere af bredbåndstjenester i Region Nordjylland er vist i Tabel 1. Af tabellen fremgår det om leverandøren selv driver en infrastruktur, eller om der er tale om et gensalg, hvor der lejes adgang til en anden leverandørs infrastruktur. Ligeledes fremgår det om den enkelte leverandør har produkter til henholdsvis erhverv, private eller begge. udbyder (e)gen infrastruktur (g)ensalg Produkter til erhverv Produkter til private Teknologi bolig:net g x fiber/kobber Bredbånd Nord e x x fiber Dansk Kabel TV e x coax DanskNet e x coax eniig g x x fiber Gigabit e x fiber/kobber GlobalConnect e x fiber og trådløs Hiper g x fiber/kobber/coax IP Group g x Kviknet g x Mira Internet g x Region Nordjylland, Regional Udvikling Side 4 af 33

5 Nianet e x fiber NordTV e x coax Nyfors e x fiber Primanet e x trådløs coax, kobber og fiber Stofa e x x TDC Erhverv e x fiber/kobber Telenor g x x Telia g x x Wified e x Yousee e x ZebNet e x coax, kobber og fiber Altibox e x ingen infrastruktur Boxer g x ingen infrastruktur DLG Tele g x ingen infrastruktur Aalbæk Bugt Antenneforening e x coax HAS Hjørring Antenneselskab e x coax Klarup Kabelnet e x coax Skagen Antennelaug e x coax Sæby Antenneforening e x coax Tabel 1 Bruttoliste over leverandører af bredbåndstjenester i Nordjylland. 3.2 Potentielle leverandører af WAN aftale til offentlige kunder i Region Nordjylland På trods af et stort antal leverandører af bredbånd er de ikke alle potentielle leverandører af en WAN (Wide Area Network) aftale til de offentlige kunder i regionen. Der vil ved et udbud blive stillet krav til leverandørens økonomiske og tekniske formåen, hvilket kan udelukke flere af de mindre udbydere af bredbåndstjenester. I forhold til at udbyde en WAN aftale i kombination med at efterspørge dækning med et erhvervsudviklingssigte, giver det også mest mening at vælge en leverandør, som er til stede i lokalområdet. Det kan endelig afdækkes ved en markedshøring, hvor leverandørerne af bredbånd inviteres til en uformel dialog. 4. Den aktuelle bredbåndsdækning Der er foretaget en analyse af den nuværende dækning af faste bredbåndsforbindelser i hele regionen. Resultatet af analysen er givet på adresseniveau, og viser hvilke mulige hastigheder der er tilgængelige i hver kommune på hver adresse. Data fra analysen er hentet i starten af første halvår 2017, og der kan være sket små ændringer frem til rapportens afleveringstidspunkt. Region Nordjylland, Regional Udvikling Side 5 af 33

6 4.1 Nøgletal og kortlægning Kilden til kortlægningen af bredbåndsforbindelser i Region Nordjylland er som baseres på leverandørernes egne rapporteringer om udbudte hastigheder. Der rapporteres både om udbudte download og upload hastigheder. I analysen skelnes der mellem fem kombinationer af download og upload: Under 5/1: Energistyrelsens egen definition på de dårligste forbindelser. Adresser med forbindelser i denne kategori tæller maksimale 100% i point-modellen for bredbåndspuljen. Mindst 5/1 men under 10/2: Denne kategori er også med i bredbåndspuljen og tæller 50% i point-modellen. Mindst 10/2 men under 30/5: En mellemkategori mellem de dårligste forbindelser og under EU s målsætning for 2020 på 30 Mbit/s til alle europæere. Mindst 30/5 men under 100/30: EU s målsætning er opnået men ikke den danske for 2020 på 100/30. Mindst 100/30: Den danske målsætning for I udbuddet for Læsø Kommune var der accept fra markedet om at sætte grænsen for tilskudsberettigede adresser, dér hvor 30/5 ikke var tilgængeligt. Altså en anelse højere end ved bredbåndspuljen. I øvrigt er det et krav at forbindelser, der bliver etableret på baggrund af offentlig støtte, bør kunne levere 30/5 fra etableringstidspunktet og mindst 100/30 senest i Tabel 2 viser opgørelsen over antallet af adresser i de fem bredbåndskategorier fordelt på de nordjyske kommuner. Kommune Under 5/1 Mindst 5/1 Mindst 10/2 Mindst 30/5 Mindst 100/30 Brønderslev Frederikshavn Hjørring Jammerbugt Mariagerfjord Morsø Rebild Thisted Vesthimmerlands Aalborg Tabel 2 Fordeling af adresser i bredbåndskategorier per kommune I forhold til den samlede tilgængelighed af forbindelser, der kan levere hastigheder, svarende til regeringens 2020-målsætning på 100/30 Mbit/s, ligger Nordjylland med 85% lidt under landsgennemsnittet på 88%. Tilgængeligheden per kommune er listet i Tabel 3 1. Forskellen mellem adresser der allerede er i mål, og adresser som ikke er, er illustreret i Figur 1. 1 Udtrukket af nøgletallene på den 15. juni, Region Nordjylland, Regional Udvikling Side 6 af 33

7 Tilgængelighed af Kommune 100/30 Brønderslev 84% Frederikshavn 88% Hjørring 85% Jammerbugt 89% Mariagerfjord 72% Morsø 78% Rebild 78% Thisted 76% Vesthimmerlands 73% Aalborg 94% Region Nordjylland 85% Hele landet 88% Tabel 3 Tilgængeligheden af forbindelser der opfylder regeringens 2020-målsætning. Figur 1 Kort over adresser der opfylder regeringens 2020-målsætning. 4.2 Beregning af investeringsbehov Region Nordjylland er i gang med at undersøge mulighederne, herunder lovgivning, regler og investerings-behov, for at lave et udbud af bredbåndsforbindelser med erhvervssigte for øje. Dette Region Nordjylland, Regional Udvikling Side 7 af 33

8 kapitel beskriver den forventede størrelse på et regionalt udbud og på kommunerne særskilt. Estimaterne bygger på en skalering af dækningsforholdende af kommunerne i Region Nordjylland i forhold til tidligere udførte udbud i Ringkøbing-Skjern, Læsø og den danske stats bredbåndspulje. Kapitlet omhandler udelukkende størrelsen af det offentlige tilskud. Både graveintensive løsninger såvel som trådløse løsninger vil blive belyst Erfaringer og tilskudsstørrelser fra tidligere udbud Der har indtil nu været gennemført tre projekter med offentlig støtte til bredbånd i Danmark. Det er sket i henholdsvis Ringkøbing-Skjern- og Læsø Kommune, samt i regi af regeringens bredbåndspulje. Der har været forskellige tilgange til de tre projekter, og derfor har størrelsen af det gennemsnitlige tilskud per bredbåndsforbindelse varieret. Selvom de hidtil indgåede kontrakter mellem ordregiver og tilbudsgiver er blevet bragt til ophør af forskellige årsager i de to nævnte kommuner, bruges eksemplerne alligevel som en reference for markedets accept for niveauet af tilskudsmidler i forhold til den totale private investering. Dette er ikke ensbetydende med at grænsen for niveauet af tilskud ikke kan have flyttet sig, eller at der kan være andre forhold i markedet, som har ændret incitamentet til at deltage i et udbud med tilskud. Af hensyn til en homogen sammenligning antages det, at tilskuddet i de to kommuner er tildelt de adresser, der i dag ikke kan få mindst 30/5 Mbit/s. Denne grænse har markedet tidligere anerkendt i forhold til at målrette tilskud til adresser uden højhastighedsinternet. Da bredbåndspuljen ikke har stillet krav om medfinansiering til teleselskaberne, repræsenterer størrelsen på det gennemsnitlige tilskud alle etableringsomkostningerne på bredbåndsforbindelserne og dermed de nødvendige private investeringer per tilslutning. I Fejl! Henvisningskilde ikke fundet. fremgår antallet af adresser, der ikke var forsynet med mindst 30/5 Mbit/s på udbudstidspunktet, samt det offentlige tilskud der blev givet ved udbuddet. Heraf er der beregnet et gennemsnitligt tilskud per adresse. Bredbåndsprojekt Ca. antal adressser Offentligt tilskud Gns. Tilskud pr. adresse Ringkøbing-Skjern DKK DKK Læsø DKK DKK Bredbåndspuljen DKK DKK Skalering til de nordjyske kommuner Ved udbud af bredbånd med offentligt tilskud, kan der ikke stilles krav til en bestemt teknologi, af hensyn til EU s lovgivning om teknologineutralitet. Der er dog i alle de tre tilfælde af bredbåndsprojekter udelukkende tale om fiberbaserede løsninger. Derved afspejler priserne løsninger, hvor der kræves gravning til hver tilslutning. Skaleringen til de nordjyske kommuner vil derfor også afspejle graveintensive løsninger i dette afsnit. Region Nordjylland, Regional Udvikling Side 8 af 33

9 I estimeringen af tilskudsstørrelsen i de nordjyske kommuner, bruges det afrundede gennemsnitlige tilskud per tilslutning for de to kommune-projekter i Ringkøbing-Skjern og Læsø. Denne ligger på DKK. Dette svarer til knap 25% af det gennemsnitlige totale investeringsbehov per tilslutning. Såfremt et niveau på ca. 25% af den totale private investering stadig er et attraktivt niveau for markedet, fremgår tilskudsstørrelsen per kommune i Tabel 4 Kommune Samlet antal under 30/5 Estimeret tilskud Estimeret investeringsniveau Brønderslev Frederikshavn Hjørring Jammerbugt Mariagerfjord Morsø Rebild Thisted Vesthimmerlands Aalborg Region Nordjylland Tabel 4 Estimeret tilskudsstørrelse per kommune til udrulning af bredbånd Beregning for scenarie der ikke indebærer gravning Den trådløse teknologi har i de senere år udviklet sig, og der kan i dag leveres op til én gigabit på kundeudstyr og op til 10 gigabit på forsyningslinjer til kundeudstyr. Det er væsentligt billigere at lave trådløse løsninger i områder med få husstande eller virksomheder. Til gengæld skal det understreges, at sådanne løsninger skal designes med omhu, såfremt man ønsker tilstrækkelig kapacitet til slutbrugerne, idet der er tale om et delt medie, hvor båndbredden fordeles mellem de samtidige lokale brugere. Der er ikke opsamlet erfaringer på prissætning af den slags udstyr til større områder, men Netplan har forhørt nogle af de største leverandører i Danmark om etableringspriser på faste trådløse forbindelser. Disse indgår i denne beregning og dækker både opsætning af mast, kundeudstyr, forsyningslinjer til masterne, udstyr i selve masterne samt arbejdsløn til opsætning. Det er muligt at det vil kunne gøres billigere af andre leverandører, og hvis der kan findes egnede placeringer af udstyr i eksempelvis skorstene, eksisterende bygninger, siloer og lignende. Der er ikke estimeret en pris på en 95 % dækning, men derimod kun på 100% dækning. Tabel 5 angiver de estimerede etableringsomkostninger ved faste trådløse forbindelser i Region Nordjylland. Region Nordjylland, Regional Udvikling Side 9 af 33

10 Kommune Estimeret pris på wifi Brønderslev DKK Frederikshavn DKK Hjørring DKK Jammerbugt DKK Mariagerfjord DKK Morsø DKK Rebild DKK Thisted DKK Vesthimmerlands DKK Aalborg DKK Region Nordjylland DKK Tabel 5 Estimeret pris på at etablere faste trådløse forbindelser i Region Nordjylland Der er ingen tidligere erfaring med leverandører af faste trådløse forbindelser, der har leveret i forbindelse med offentlig støtte, og derfor er der ikke tidligere projekter, der kan estimere niveauet af tilskud. 5. Finansiering 5.1 Organisationernes lånemuligheder Netplan har kontaktet chefkonsulent Anders Windinge fra KL for at undersøge kommunernes lånemuligheder i forhold til bredbåndsinfrastruktur. I den Kommunale lånebekendtgørelse er der præciseret, hvilke muligheder kommunerne har for at låne til anlægsudgifter som en udmøntning af Økonomiaftalen mellem stat og kommune. Aktuelt er der ingen lånemuligheder ifølge den Kommunale lånebekendtgørelse, når formålet er en forbedring af bredbåndsinfrastruktur. Der er heller ingen aktuelle planer eller overvejelser om, at det skal muliggøres. Kommunerne har mulighed for at søge dispensation hos Økonomi- og Indenrigsministeriet i forhold til den Kommunale lånebekendtgørelse, men det er efter Anders Windinges opfattelse ikke sandsynligt, at det vil blive imødekommet. Der er frist for dispensationsansøgning for 2018 i starten af august I 2014 og 2015 var der afsat en særlig lånepulje, som kommunerne kunne ansøge om at få lov til at låne fra til bredbåndsinfrastruktur. Læsø Kommune fik eksempelvis mulighed for at låne fra puljen. Staten har i stedet oprettet Bredbåndspuljen, hvor der er afsat 200 mio. DKK over fire år ( ). Bredbåndspuljen kan søges af ildsjæle og kommuner, som går sammen om en ansøgning og kan dokumentere dårlig dækning (mindre en 10 Mbit/s download og 2 Mbit/s opload). 5.2 Mulighed for realkreditfinansiering Der er lovgivning, med virkning fra januar 2017, åbnet mulighed for, at realkreditselskaberne kan finansiere bredbåndsinfrastruktur. Det vil dog ikke være muligt for en kommune at skaffe finansiering af denne kanal. Det er derimod en mulighed som bredbåndsleverandørerne kan anvende. Region Nordjylland, Regional Udvikling Side 10 af 33

11 Det er en mulighed der er interessant, da billige lånemuligheder kan skabe større investeringsparathed hos leverandørerne. Netplan har i dialog med flere bredbåndsleverandører spurgt ind til interessen for denne mulighed og har indtryk af, at det er en mulighed der undersøges nærmere, men som man ikke vil udtale sig om på nuværende tidspunkt. 6. Overordnede principper Ifølge lov om erhvervsfremme og regional udvikling kan en kommune gennemføre forskellige aktiviteter for at fremme udbygning med højhastighedsbredbånd i områder med dårlig dækning for at fremme mulighederne for erhvervsliv og skabe regional udvikling. Loven om erhvervsfremme og regional udvikling foreskriver, at de aktiviteter kommunen sætter i gang ikke må være konkurrenceforvridende, og skal være teknologineutrale. Det betyder eksempelvis at et udbud ikke må udelukke bestemte teknologier, hvis de kan levere en tilstrækkelig båndbredde. Et udbud må således efterspørge alle teknologier, der er defineret som NGA. For at sikre at et udbud ikke er konkurrenceforvridende skal der tages hensyn til eksisterende eller planlagt infrastruktur. I praksis betyder det at der inden et udbud skal laves en tilbudsgående kortlægning af det område der skal udbydes, så de investeringer der er foretaget i et område ikke fortrænges. Derudover skal udbudsreglerne og EU-statsstøttereglerne overholdes. Begge forhold vil blive behandlet indgående i de følgende afsnit. 7. Mulige udbudsscenarier Region Nordjylland og de nordjyske kommuner er underlagt udbudspligt ved indkøb over tærskelværdien. For at sikre bedre bredbåndsdækning gennem indkøb er det derfor nødvendigt at gennemføre et eller flere udbud. Dette afsnit beskriver de forskellige muligheder for udbud, både i forhold til omfanget af udbuddet, om der skal gives tilskud og endelig hvilke udbudsformer der findes. Afsnittet slutter med en skematisk oversigt over de forskellige udbudsformer, fordele og ulemper ved dem, samt en anbefaling til BRN og en liste over punkter, der skal afklares. 7.1 Udfordringer Et udbud om bredbåndsdækning, der omfatter op til 10 kommuner i en region er omfattende og der er en række udfordringer, der skal overvejes og håndteres for at opnå det optimale resultat. Udfordring 1: Udbuddet skal være interessant for potentielle leverandører Udfordring 2: Udbuddet skal kunne rumme de implicerede kommuners forskelligartethed Udfordring 3: Udbudsdesignet skal resultere i så meget dækning som muligt indenfor de økonomiske rammer 7.2 Udbud med hjemmel i Lov om erhvervsfremme og regional udvikling Ifølge lov om erhvervsfremme og regional udvikling kan en kommune gennemføre udbud med krav om udbygning med højhastighedsbredbånd i områder med dårlig dækningen for at fremme erhvervsudviklingen. Som beskrevet i afsnit 5, er det et krav at udbuddet skal være teknologineu- Region Nordjylland, Regional Udvikling Side 11 af 33

12 tralt og ikke må virke konkurrenceforvridende. Udbuddet kan være en del af et udbud, for eksempel om indkøb af kommunikationslinjer til kommunens institutioner, hjemmearbejdspladser med videre, men det er ikke et krav. Det er muligt at gennemføre et sådant udbud både med og uden et økonomisk tilskud. Hvis udbuddet gennemføres med tilskud, skal EU s statsstøtteregler overholdes (uddybes i afsnit 7) Udbud udelukkende med erhvervsfremmeformål De nordjyske kommuner kan gennemføre et udbud, som kun omfatter krav om bredbåndsudbygning til erhvervsfremmeformål. Hovedformålet med aktiviteten skal være erhvervsfremme, men husstande i de områder, der kortlægges med dårlig dækning, kan også få gavn af udrulningen af bredbånd. Vejledningen til lov om erhvervsfremme og regional udvikling 2 understreger dette med formuleringen: det er kendetegnende for bredbånd, at det ikke er dyrere for kommunerne, at borgerne også får gavn af det bredbånd, der udlægges til erhvervsformål. Gennemføres et udbud udelukkende med krav til erhvervsfremmeformål, er det efter Netplans vurdering ikke realistisk at gøre det uden et tilskud. Leverandørernes incitament for at byde ind i et udbud vil først og fremmest være afhængig af, om der er en positiv business case. Et udbud, hvor leverandøren skal forpligte sig på en række krav om dækning, vil derfor ikke være attraktivt, medmindre der er et tilskud til udbygningen. Der skal altså afsættes en pose penge for at få udbygget områder med dårlig dækning. Når der er tilskud involveret betyder det, at udbudsprocessen, udover at følge udbudsreglerne, skal overholde EU s statsstøttereglerne (uddybes i afsnit 7). En fordel ved et udbud kun med erhvervsfremmeformål er, at det er et mere enkelt udbud, idet det kun skal omfatte krav til udrulning af bredbånd i kommunens geografi. Det vil desuden være mere ligetil at få samlet opbakning fra de forskellige organisationer i Region Nordjylland. Netplan har ikke viden om, at denne udbudsform til dato er blevet anvendt i Danmark Udbud kombineret med organisationernes eget behov Det er muligt at kombinere udbud med krav om udbygning af højhastighedsbredbånd med indkøb til kommunens eget behov. Dette vil i praksis betyde inkludering af WAN og/eller hjemmearbejdspladser i udbuddet. Fordelen ved denne kombination er, at dækning af kommunale behov vil sikre leverandøren en basal forretning i form af den løbende abonnementsbetaling, og dermed et større incitamentet til at byde på opgaven. En anden fordel er, at når leverandøren skal udbygge med højhastighedsinfrastruktur til kommunens lokationer, kommer infrastrukturen længere ud i kommunens geografi, og kan anvendes til at forsyne erhvervsliv og borgere i området. Det kan samlet set medvirke til, at leverandørens behov for økonomiske tilskud vil være lavere. Ulempen ved at kombinere udbuddet med kommunernes egne behov er, at det med op til 10 deltagende kommuner i udbuddet kan blive svært at få alle med. Der vil flere kommuner, der har eksisterende WAN aftaler/hjemmearbejdspladsaftaler, som de kan være bundet af i en årrække. Der kan også være kommuner, der har egen infrastruktur, som det eksempelvis gælder for Aalborg 2 Region Nordjylland, Regional Udvikling Side 12 af 33

13 Kommune. Det vil dog også være muligt at inkludere kommunens eget behov som en option, og dermed gøre det valgfrit for de deltagende kommuner at anvende denne del af udbuddet. Udbud af denne type er gennemført i flere kommuner. Læsø Kommune gennemførte eksempelvis et udbud med tilskud i efteråret 2016, som resulterede i at der laves en fuldstændig udbygning med fiber i hele kommunen. Der er også erfaring fra udbud baseret på en kommunes behov, men gennemført uden tilskud. I et udbud i Randers Kommune blev det vist, at det er muligt at få leverandører til at forpligte sig til udbygning, uden at der er et tilskud involveret. Erfaringerne herfra peger i retning af, at ønsker man at sikre sig en markant udbygning af kommunens geografi, vil et tilskud være nødvendigt. Hvordan afgør man så om et tilskud er nødvendigt, og hvad er bestemmende for størrelsen af et tilskud? Nødvendigheden af et tilskud afgøres primært af organisationens ambitionsniveau for udbygning. Den optimale størrelse af tilskuddet er svær at estimere. Omkostningsberegningen ved en fuld udbygning som beskrevet i afsnit 3 er et væsentligt input, som sammen med en grundig dialog med markedet og tidligere erfaringer, kan danne grundlag for et estimat. 7.3 Udbudsformer Gennemførsel af et udbud, der skal omfatte op til 10 kommuner, er et omfattende udbud og udbudsdesignet er afgørende for succesen af udbuddet. Der er ikke præcedens for fælleudbud når det drejer sig om bredbåndsinfrastruktur, men det er realiseret af seks midtjyske kommuner med krav til mobildækning i Udbudsdesignet skal resultere i så meget dækning som muligt indenfor de økonomiske rammer, rumme de implicerede kommuners forskelligartethed og samtidig være interessante for potentielle leverandører. Det er afgørende for leverandørernes incitament, at der er et solidt forretningspotentiale i casen. Leverandørens business case indregner den forventede indtjening til erhvervsliv, borgere og eventuelt kommunens eget behov. I regnestykket vil parametre som omfanget af leverandørens eksisterende infrastruktur, og den nødvendige investering for at kunne opfylde de opstillede krav, naturligvis også indgå. Der er er identificeret fire potentielle udbudsformer: 1. Rammeaftale 2. Udbud med delaftaler 3. Ét samlet udbud 4. Separate udbud med grupper af kommuner i takt med at de er klar 1. Rammeaftale Et udbud, der udformes som en rammeaftale vil have den fordel, at de enkelte organisationer kan tiltræde aftalen hen over en periode. En rammeaftale kan udformes enten med direkte tildeling af leverandør ud fra objektivt opstillede kriterier, eller ved at leverandøren findes efter et miniudbud. Et af de væsentlige krav i Erhvervsfremmeloven og ifølge EU statsstøttereglerne er imidlertid, at eksisterende og planlagt udbygning af bredbåndsinfrastruktur indenfor de næste tre år skal kort- Region Nordjylland, Regional Udvikling Side 13 af 33

14 lægges. Det vil sandsynligvis sætte en begrænsning på rammeaftalens længde, da man kan argumentere for, at en lang rammeaftale ikke tager højde for, at der i mellemtiden udbygges nogle områder med ny infrastruktur. Det kan dog være en mulighed med en kort rammeaftale eksempelvis med varighed på 1-2 år. Tildeling efter gennemførelse af et miniudbud. De leverandører, der er på rammeaftalen kan byde i en meget enkel udbudsproces. Her vil det dog være nødvendigt at gennemføre en ny kortlægning jf. ovenstående. Tildeling ved direkte tildeling. En rammeaftale kan designes med eksempelvis en primær og sekundær leverandør, hvor der efter klart opstillede objektive kriterier kan vælges en sekundær leverandør. Kriterierne for den enkelte kommunes tildeling kan eksempelvis være en kombination af størst dækningsprocent (altså hvor stor en del af kommunens geografi leverandøren tilbyder at dække med højhastighedsbredbånd) og laveste krav til tilskud. Der kan udformes en option på en WAN aftale, som kommunerne efterfølgende kan anvende. Fordele: I forhold til at gennemføre individuelle udbud, er der en stor besparelse idet omkostningerne til at gennemføre udbuddet deles mellem de deltagende kommuner. Kommunerne kan anvende aftalen i takt med, at de bliver klar Flere leverandører kan komme på aftalen. I og med at de forskellige leverandører på grund af deres eksisterende infrastruktur i området vil have forskellige forudsætninger for at udbygge med yderligere infrastruktur vil det have afsmittende effekt på hvort stort et tilskud, der kræves. Ulemper: Rammeaftalens længde vil være relativ kort i og med, at man med rette kan hævde, at den kortlægning, der skal udarbejdes forud for udbuddet vil blive forældet. Alternativt skal der gennemføres en ny kortlægning i forbindelse med tildelingen. En fornyet kortlægning vil dermed introducere en risiko for leverandøren, idet genstanden for udbuddet kan ændres som følge af resultatet heraf. 2. Udbud med delaftaler Et udbud, der udformes som et udbud med en delaftale per deltagende kommune, er endnu en mulighed for at realisere et udbud med krav om bredbåndsdækning i BRN regi. Delaftaler kan på flere måder betragtes som separate udbud, og dermed sagt at ved et udbud med delaftaler er der mulighed for at tilpasse den enkelte delaftale til den konkrete kommune. Spørgsmålet er om det skal sættes som krav, at leverandørerne skal byde på alle delaftaler eller om de kan vælge de delaftaler, der er mest interessante for dem? Hvis kravet ikke sættes vil der være en risiko for at der er nogle delaftaler, der ikke er attraktive for nogen leverandører og dermed ikke får et bud. Omvendt vil der med et krav om, at der skal bydes på alle, også være en risiko for at der vil være leverandører der undlader at byde af den årsag. For at imødekomme denne risiko er der behov for, at der arbejdes med at estimere størrelsen af det nødvendige tilskud. En anden måde at imødegå udfordringen er at kæde nogle kommuner sammen, så leverandørerne som minimum skal byde på to nabokommuner. Region Nordjylland, Regional Udvikling Side 14 af 33

15 Fordele: I forhold til at gennemføre individuelle udbud er der en stor besparelse idet omkostningerne til at gennemføre udbuddet deles mellem de deltagende kommuner. Stor fleksibilitet og mulighed for at tilpasse den enkelte delaftale til den enkelte kommune Flere leverandører kan komme på aftalen. I og med at de forskellige leverandører på grund af deres eksisterende infrastruktur i området vil have forskellige forudsætninger for at udbygge med yderligere infrastruktur vil det have afsmittende effekt på hvort stort et tilskud, der kræves. Som i tilfældet hvor udbuddet udformes som en rammeaftale, kan en WAN aftale/hjemmearbejdsplads medtages som en option, som kommunerne efterfølgende kan anvende. Ydermere er det også muligt at gøre kommunens eget behov til en del af hovedkravet i de delaftaler, hvor kommunen på forhånd har afklaret, at det er ønsket. 3. Et samlet udbud Endelig kan et udbud også udformes som ét samlet udbud, som resulterer i én samlet aftale med en leverandør og vil give samme udbygningsniveau i alle de medvirkede kommuner. Krav til udbygning af bredbåndsinfrastruktur vil være enslydende for alle kommuner, desuden kræver det, at kommunernes økonomiske tilskud også samles i en fælles pulje. Der vil fortsat være en mulighed for, at udbuddet kan omfatte en WAN løsning, i og med at WAN kan indgå som option. Der er flere uhensigtsmæssigheder ved ét samlet udbud. Det kan resultere i at den pris, der skal betales for udbygning med infrastruktur samlet set bliver højere, da et samlet udbud ikke får fordel af at forskellige leverandører har eksisterende infrastruktur i dele af Region Nordjylland og dermed forskellige udgangspunkter for at byde på forskellige geografiske områder af regionen. For det andet kræver et samlet udbud, at alle deltagende kommuner er i synk i forhold til både at pulje de økonomiske tilskud og i forhold til igangsætning af udbygningsprojektet. Endelig vil det ikke give mulighed for at medtage en kommunes egne behov, medmindre alle kommuner er afklaret med, at det har relevans. 4. Separate udbud med grupper af kommuner i takt med at de er klar Endelig kan de 10 kommuner i Region Nordjylland gennemføre separate udbud, enten i grupper af kommuner eller i helt individuelle udbud i takt med, at kommunerne bliver klar. For alle udbudsformerne gælder det at udbuddet kan gennemføres som udbud med forhandling. En udbudsform, der giver ordregiver mulighed for at Skematisk oversigt over udbudsformer Udbudsform Fordele Ulemper Rammeaftale Lav omkostning ved udbud Rammeaftalens varighed er kort Region Nordjylland, Regional Udvikling Side 15 af 33

16 Kan tiltrædes over rammeaftalens varighed Flere leverandører kan komme på aftalen. Forventet behov for tilskud er lavere sammenlignet med ét samlet udbud Krav kan ikke tilpasses den enkelte kommune Risiko for lav opfyldelse af konkurrencekrav på grund af leverandørens risiko Risiko for manglende bud Udbud med delaftaler Lav omkostning ved udbud Stor fleksibilitet og mulighed for at tilpasse den enkelte delaftale til den enkelte kommune Flere leverandører kan komme på aftalen. Forventet behov for tilskud er lavere sammenlignet med ét samlet udbud Risiko for at enkelte delaftaler ingen bud får Ét samlet udbud Lav omkostning ved udbud Risiko for manglende bud Ingen mulighed for at tilpasse den enkelte delaftale til den enkelte kommune Én fælles leverandør for alle deltagende kommuner. Forventet behov for tilskud er større sammenlignet med udbud med delaftaler Ingen mulighed for at medtage kommunernes eget behov, medmindre at der er konsensus herfor. Separate udbud med grupper af kommuner i takt med at de er klar De samlede omkostninger ved udbud er højere Stor fleksibilitet og mulighed for at tilpasse den enkelte delaftale til den enkelte kommune Forventet behov for tilskud er lavere sammenlignet med ét samlet udbud Risiko for manglende bud Netplan anbefaler, at BRN arbejder videre med udbudsformen Udbud med delaftaler Region Nordjylland, Regional Udvikling Side 16 af 33

17 For at afklare rammerne for et sådan udbud anbefales det, at der foretages en række undersøgelser: Gennemfør en markedsdialog med det formål at få input fra potentielle leverandører, der kan skærpe udbudsdesignet samt at få et grundlag for at vurdere de enkelte leverandørers investeringsvillighed Afklar de deltagende kommuners interesse for at indgå i et udbud med krav til bredbåndsudbygning Afklar de deltagende organisationers ønske/behov om egne behov skal indgå i udbuddet Kortlæg de deltagende organisationers eksisterende aftaler på WAN og hjemmearbejdspladser: Volumen på eksisterende aftaler, forventning til volumen på en kommende aftale, nuværende leverandører og udløbsdato for aftalen 8. EU-regler ved statsstøtte Betingelserne i gruppefritagelsesforordningen er beskrevet kort i nedenstående skema sammen med den nødvendige aktivitet eller konsekvens af de enkelte betingelser (for interesserede er de enkelte betingelse nærmere beskrevet i Bilag A: Betingelser jf. gruppefritagelsesordningen Artikel 4, stk. 1, litra y Generelle betingelse Konsekvens/nødvendig aktivitet De samlede omkostninger må højest være på 70 mio. EUR Anmeldelsestærsklen for støtte til bredbåndsinfrastruktur er på 70 mio. EUR samlede omkostninger pr. projekt Artikel 5, stk 1 Støtten skal være gennemsigtig. Artikel 6, stk. 2 Ansøgning om støtte skal indeholde følgende: a) virksomhedens navn og størrelse b) en beskrivelse af projektet, herunder dets start- og slutdato c) projektets beliggenhed Støtte der ydes som et direkte tilskud betragtes som gennemsigtig. Støtten skal derfor gives som et direkte tilskud til den vindende leverandør af udbuddet. Disse oplysninger kan indarbejdes som en del af udbudsmaterialet. De oplysninger som den kommende leverandør skal levere, efterspørges i forbindelse med udbuddet. Udformes som en Støtteanmodning, som den vindende leverandør udarbejder ved kontraktindgåelse. d) en liste over projektomkostningerne e) støttetype (tilskud, lån, garanti, tilbagebetalingspligtigt forskud, egenkapitaltilførsel eller andet) og beløbet for den offentlige finansiering, som projektet kræver Region Nordjylland, Regional Udvikling Side 17 af 33

18 Artikel 6, stk. 3 Ad hoc støtte til store virksomheder skal opfylde følgende: en væsentlig udvidelse af projektets/aktivitetens omfang på grund af støtten eller en væsentlig forhøjelse af det samlede beløb, som støttemodtageren bruger til projektet/aktiviteten, på grund af støtten eller en betydeligt hurtigere gennemførelse af projektet/aktiviteten I tilfælde af, at vinderen af udbuddet er en stor virksomhed jf. EU s definition, skal leverandøren kvittere for at støtten opfylder punkterne. Kan tilføjes Støtteanmodning ovenfor Artikel 11 Støtten skal indberettes til Kommissionen indenfor 20 arbejdsdage efter støtteforanstaltningens ikrafttræden. Det sikres med en anmeldelse af aktiviteten efter kontraktindgåelse. Betingelser i Artikel 52 Artikel 52, stk. 2 Støtten må kun dække følgende omkostninger: a) investeringsomkostninger ved udbredelse af passiv bredbåndsinfrastruktur b) investeringsomkostninger ved bredbåndsrelaterede anlægsarbejder Støtten vil alene udgøre de oplistede omkostninger specifikt punkt d). d) investeringsomkostninger ved udbredelse af adgang til næstegenerationsnet (NGA-net). -> det skal fremgå direkte i kravspecifikationen c) investeringsomkostninger ved udbredelse af basale bredbåndsnet og d) investeringsomkostninger ved udbredelse af adgang til næstegenerationsnet (NGA-net) Artikel 52, stk. 3 Støtten kan først gennemføres efter en offentlig høring Der skal gennemføres en offentlig høring med tilstrækkelig tid til at eksisterende bredbåndsleverandører kan afgive deres svar (3-4 uger). Leverandørerne skal informeres om BRNs planer om udbud med tilskud og spørges til deres eksisterende og planlagte bredbåndsinfrastruktur Offentliggøres så bredt som muligt på TED, udbud.dk og på regionens og kommunernes hjemmesider. Alle leverandører, der operer i Region Nordjylland jf. gøres desuden opmærksomme på høringen via mail. Artikel 52, stk. 4 Støtten skal ydes på grundlag af en åben, gennemsigtig og ikkediskriminerende konkurrencepræget udvælgelsesprocedure med overholdelse af princippet om teknologineutralitet. Opfyldes ved at støtten bliver ydet i forlængelse af et offentligt udbud af bredbånd, som offentliggøres i TED-databasen (under nr. Xxx) Udbuddet planlægges gennemført i henhold til Europa Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2004/18/EF af 31. marts Region Nordjylland, Regional Udvikling Side 18 af 33

19 Udbuddet er endvidere teknologineutralt. Artikel 52, stk. 5 Der skal gives engrosadgang til den støttede infrastruktur Vil blive opfyldt gennem kravfastsættelse i udbuddets kravspecifikation. Formuleringen fra gruppefritagelsen skal anvendes så direkte som muligt Artikel 52, stk. 6 Prisen på engrosadgang skal baseres på prissætningsprincipper, der fastsættes af den nationale tilsynsmyndighed. Erhvervsstyrelsen skal høres vedrørende formuleringen og det skal dokumenteres, at de er blevet hørt. Vil blive opfyldt gennem kravfastsættelse i udbuddets kravspecifikation. Formuleringen fra gruppefritagelsen skal anvendes så direkte som muligt Erhvervsstyrelsen skal høres vedrørende formuleringen og det skal dokumenteres, at de er blevet hørt. Artikel 52, stk. 7 Hvis støtten overstiger 10 mio. EUR skal der indføres en kontrol- og tilbagebetalingsmekanisme Opfyldes ved at der at der sættes et maksimalt beløb på støtten. Det vil desuden fremgå af kontrakten, at leverandøren først modtager betaling efter udført arbejde. Herunder, at kommunen først udbetaler støtten efter godkendelse af dokumentation, som følger kravene ved udbetaling af statsstøttemidler. 8.1 Anmeldelse af foranstaltningen En del leverandører har svært ved at deltage i udbud med statsstøtte primært på grund af de skrappe krav til åbenhed der stilles i forbindelse med, at leverandører får direkte tilskud til udbygning af bredbåndsinfrastrukturen. Det kan skyldes, at den ekstrainvestering, de skal foretage for at tilbyde den nødvendige produktpalette, gør investeringen for stor i forhold til den forventede forretning i området, eller at leverandøren ikke har etableret en engrosforretning, som er den praktiske udnyttelse af åbenhed, med hvad dertil hører af vilkår, priser og IT-systemer til at håndtere den. En anden mulighed for at få blåstemplet et udbudsprojekt, er at gennemføre den almindelige godkendelsesprocedure også kaldet en anmeldelse. Alle projekter der har været gennemført i Danmark, er til dags dato blevet gennemført under gruppefritagelsesforordningen, så der er ikke nogen præcedens, som en sådan fremgangsmåde vil kunne bero på. Proceduren for en anmeldelse er mere tidskrævende en, hvis man anvender gruppefritagelsesforordningen, som netop er indført for at lave en hurtigere og smidigere sagsgang. En anmeldelse skal ifølge EU-retningslinjer for statsstøttereglernes anvendelse i forbindelse med hurtig etablering af bredbåndsnet 3, give flere muligheder for at differentiere kravene til støttemodtager. Med 3 Region Nordjylland, Regional Udvikling Side 19 af 33

20 hensyn til krav om, at leverandøren skal etablere ekstra kapacitet, giver retningslinjerne mulighed for fravigelser jf a) side 22: Det kan forekomme, at en forpligtelse til at understøtte alle typer adgangsprodukter kan øge investeringsomkostningerne urimeligt ( 123 ) uden at medføre væsentlige fordele i form af øget konkurrence ( 124 ), når der er tale om områder med ringe befolkningstæthed, hvor der kun er begrænsede bredbåndstjenester, eller når det drejer sig om små, lokale virksomheder. I en sådan situation kan man forestille sig, at adgangsprodukter, der nødvendiggør omkostningskrævende indgreb på den subsidierede infrastruktur, som ellers ikke var planlagt (f.eks. samlet placering på mellemliggende fordelingspunkter), kun tilbydes i tilfælde af en rimelig efterspørgsel fra en tredjepartsoperatør. Efterspørgslen anses for rimelig, hvis i) den adgangsinteresserede fremlægger en sammenhængende forretningsplan, som berettiger udviklingen af produktet på det subsidierede net, og ii) en anden operatør ikke i forvejen tilbyder et tilsvarende adgangsprodukt i samme geografiske område til priser, som svarer til de priser, der gælder i mere tætbefolkede områder ( 125 ). De berørte geografier i Region Nordjylland, eller dele af dem, må umiddelbart kunne betegnes som områder med ringe befolkningstæthed, hvor der kun er begrænsede bredbåndstjenester. Det kan argumenteres med at et krav om, at tredjepartsoperatører også skal have adgang til passive net-elementer ikke vil være proportionalt, set i sammenhæng med det tynde befolkningsgrundlag i nogle områder. Krav om åbenhed er helt centralt i og med at en offentlig myndighed med et direkte tilskud til bredbåndsinfrastruktur, ikke må medvirke til at der skabes en monopollignende situation i et område. Men man kan argumentere for, at en manglende tilrådighedsstillelse af passiv infrastruktur (sort fiber, tomrør) overfor tredjepartsoperatører, ikke vil få væsentlig indvirkning på konkurrencen. Idet engrosadgang baseret på kapacitet vurderes fuldt ud at kunne sikre en reel adgangsvej for tredjepartsoperatører. Undersøg nærmere hvornår et område kan siges at være med ringe befolkningstæthed. Findes der en definition som EU anvender? Netplan anbefaler, at BRN undersøger muligheden for at anmelde et udbudsprojekt nærmere. Med en anmeldelse vil det være muligt at stille mindre restriktive krav vedrørende åbenhed af nettet. Det kan for eksempel tænkes, at det ville kunne accepteres, at der kun kunne tilbydes en kapacitet fremfor også at stille tomrør og sort fiber til rådighed. Det vil give et større incitament for leverandørerne, idet det kan skabe bedre markedsmuligheder. Desuden vil man med en anmeldelse få en forhåndsgodkendelse af hele udbudsprojektet, og dermed minimere risikoen i projektet. Vælger BRN at forfølge anmeldelsesstrategien anbefaler Netplan at tilrettelægge en proces, der grundlæggende opfylder kravene fra gruppefritagelsesforordningen pånær punktet om åbenhed af nettet. Det skal beskrives, hvilke krav der foreslås opstillet i stedet. Et vigtigt trin i processen er at tage en dialog med EU på et tidligt tidspunkt, og forelægge dem hvad formålet med en anmeldelse vil være, og hvordan udbuddet vil blive designet og gennemført. Man kan forestille sig, at argumentet om at fravige gruppefritagelsesforordningen omkring åbenhed vil kræve, at der foreligges dokumentation overfor EU. Det kan eksempelvis være i form af en beregning af den merinvestering, som en leverandør vil have ved at etablere både tomrør og ekstra fiberkapacitet. Region Nordjylland, Regional Udvikling Side 20 af 33

21 Endvidere skal EU-retningslinjer for statsstøttereglernes anvendelse i forbindelse med hurtig etablering af bredbåndsnet gennemgås for andre krav, der ligger ud over kravene i gruppefritagelsesforordningen. Et væsentligt ekstra krav er, at de engrosvilkår og prissætning af engrosprodukter skal være klar til anvendelse senest seks måneder før infrastrukturen tages i anvendelse, så tredjepartsoperatører har mulighed for at markedsføre konkurrerende produkter samtidig med den vindende leverandør. Region Nordjylland, Regional Udvikling Side 21 af 33

22 9. Procestrin inden udbud med statsstøtte Dette afsnit beskriver hvordan et udbud med statsstøtte kan tilrettelægges, så det er foreneligt med gruppefritagelsesforordningen. De nødvendige procestrin for at opfylde betingelserne bliver gennemgået, og afsnittet afsluttes med en tids- og procesplan. Det skal understreges, at ved gennemførsel af en udbudsproces skal der også udarbejdes en juridisk vurdering af proces og udbudsmateriale. 9.1 Generelle krav Der er en række generelle betingelser, der skal være opfyldt for, at gruppefritagelsesforordningen kan anvendes (jf. forordningens kapitel I). Etablering af bredbåndsinfrastruktur er omfattet af de områder som gruppefritagelsesforordningen lister (jf. artikel 1, stk. 1, litra i). Dermed er den første forudsætning opfyldt. De øvrige generelle betingelse kan man tage hensyn til ved udformning af udbudskrav: o Støtten må ikke betinges af, at modtageren gør brug af nationalt producerede varer eller nationale tjenesteydelser (artikel 1, stk. 5). o Støtten må maksimalt udgøre 70 mio. EUR, som er anmeldelsestærsklen for støtte til bredbåndsinfrastruktur, (jf. artikel 4, stk. 1, litra y). o Støtten skal være gennemsigtig, (jf. artikel 5, stk. 1). - Støtte, som ydes direkte i form af tilskud, opfylder denne betingelse, (jf. artikel 5, stk. 2, litra a). Potentielle leverandører skal i forbindelse med udbuddet oplyses om, at støttemodtageren, inden projektets start, skal udforme en skriftlig støtteansøgning til den pågældende medlemsstat (jf. artikel 6, stk. 1). Ansøgningen skal indeholde faktuelle oplysninger om virksomhedens navn og størrelse, samt oplysninger om en beskrivelse af projektet, herunder projektets beliggenhed, start- og slutdato og en liste over projektomkostningerne. Det kan gøres ved at udforme et særskilt bilag, som støttemodtageren skal udfylde ved kontraktindgåelse. 9.2 Markedsafdækning for at undersøge incitament for deltagelse i udbud Det er ikke et krav for at opfylde gruppefritagelsesforordningen, at der gennemføres en markedsafdækning. Det er imidlertid Netplans erfaring, at det er udbytterigt at gennemføre en uformel dialog med alle bredbåndsleverandører i markedet. Markedsdialogen har to hovedformål: For det første giver dialogen væsentlige input om leverandørernes incitament, og giver dermed input der kan anvendes til at modulere kravene i et udbud, så det er attraktivt for leverandørerne at byde. For det andet orienteres alle leverandørerne igennem markedsdialogen om BRN s planlagte aktiviteter, og har mulighed for at fremføre deres holdning hertil. På den måde minimeres risikoen for, at der opstår klager vedrørende BRN s aktiviteter efterfølgende. Region Nordjylland, Regional Udvikling Side 22 af 33

23 9.3 Kortlægning af eksisterende og planlagt infrastruktur Det er et krav jf. Erhvervsfremmeloven, at en erhvervsudviklingsaktivitet som et udbud med krav til bredbåndsdækning, ikke må virke konkurrenceforvridende. Derfor skal eksisterende og planlagt udbygning af bredbåndsinfrastruktur kortlægges. I praksis kontaktes Energistyrelsen for at afklare hvilke aktive bredbåndsleverandører, der er i området. Data fra kan anvendes som grundlag for kortlægningen, og kan suppleres med spørgsmål til leverandørerne om, om der er ændringer til dette grundlag, samt om de vil oplyse om deres planer for yderligere udbygning indenfor de næste tre år. 9.4 Dialog med Erhvervsstyrelsen, Energistyrelsen og EU inden udbud Det anbefales at have en løbende dialog med Erhvervsstyrelsen og Energistyrelsen om mål og planer med udbuddet. Det kan ligeledes være en god ide at tage kontakt til embedsværket i EU for at afklare eventuelle spørgsmål. Det er eksempelvis oplagt at indhente en vejledende udtalelse i forhold til det planlagte udbud fra Erhvervsstyrelsen vedrørende formulering af krav til åbenhed af nettet samt vedrørende krav til pris og vilkår for tredjepart. 9.5 Nødvendige elementer i udbudsmaterialet Bilag: Støtteansøgning Støtteansøgning som leverandøren skal udfylde ved kontraktunderskrivelse. Støtteansøgningen fungerer som en formel ansøgning om støtte og kan desuden med fordel udformes, så den omfatter en erklæring om tilskuddets tilskyndelsesvirkning. Kravspecifikationen skal indeholde en præcisering af: o Støtten gives til udbygning af NGA net o Støtten gives som et direkte tilskud o Betingelser om åbenhed af den etablerede infrastruktur o Vilkår og priser for tredjepart 9.6 Andre ideer til elementer i udbudsmaterialet/processen Sende udbudsmateriale i høring før gennemførelse af udbud Anvend udbud med forhandling Anvend et Bilag x, hvor leverandøren kan foreslå områder i udbudsmaterialet som kan ændre deres vilkår og priser for deres udbud i en mere favorabel retning for ordregiver. Region Nordjylland, Regional Udvikling Side 23 af 33