Bæredygtighed i relation til certificeringsstandarderne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bæredygtighed i relation til certificeringsstandarderne"

Transkript

1 Bæredygtighed i relation til certificeringsstandarderne "Sustainable development is development that meets the needs of the present without compromising the ability of future generations to meet their own needs" Palle Madsen

2 Oplæg: Afklaring af grundlæggende begreber for skovdyrkning med eksempler i praktiske skovdyrkningsmetoder og -tekniker belyses f. eks.: 1. Hvad er forskellen på bæredygtighed og naturnær skovdrift? Bæredygtigheden er en del af målet; driftsformen er et middel 2. Kan en renafdrift være bæredygtig og hvordan laves en sådan, og hvad er kriterierne? Ja, men det kommer an på Giver det mening at lokalitetstilpasse krav om renafdrifter? Ja! 4. Giver det mening at sætte grænser for størrelse på renafdrifter? Ja! 5. Hvorfor er der forskel mellem landenes PEFC-standarder for brug af renafdrifter? Fordi referencerne - de naturlige/oprindelige skovtyper er forskellige 6. Kan produktion af energitræ være bæredygtigt og hvordan? Ja da!

3 Mål: Bæredygtig og flersidig forvaltning af skovene Økologi, biodiversitet og miljø Produktion og økonomi FSC Træ og talrige andre ydelser til ejer og samfund PEFC Social dimension... det bæredygtige målområde...

4 Økologi, biodiversitet og miljø: Hvad er biodiversitet? FN konvention om biologisk mangfoldighed, 1992: Ved biodiversitet (biologisk mangfoldighed) forstås mangfoldigheden af levende organismer i alle miljøer, både på land og i vand, samt de økologiske samspil, som organismerne indgår i. Biodiversitet omfatter såvel variationen indenfor og mellem arterne som mangfoldigheden af økosystemer.

5 Økologi, biodiversitet og miljø: Andre nøglebegreber (Rune, 2001): Vildhed naturlighed og naturlige processers mulighed for at forløbe Kontinuitet opretholdelse af habitater Ægthed (autenticitet) artssammensætning, struktur og variation, arters funktion og gendannelse (resiliens) Oprindelighed uforandrethed, naturligt hjemmehørende Dertil miljøaspektet, f.eks.: medvirke til bedre CO 2 regnskab rent vand i vandløb og haner Er målet at konservere? (rødlistearter, habitater) eller at sikre naturlige processers mulighed for at forløbe??

6 Vækst og kvalitet Stabilitet og sundhed Fleksibilitet Profitabel produktion Arbejdspladser og velstand Produktion og økonomi: Danske retningslinier (mix af mål og midler) for bæredygtig skovdrift på ejendomsniveau har fokus på produktivitet, bl.a.: produktive træarter skovklima og dyrkningsgrundlag (bevare næringsstoffer og frugtbarhed) bredt produktsortiment lokalitetstilpassede træarter og provenienser fremme træartsblandinger fremme naturlig foryngelse forbedre skovstruktur herunder skovbryn (skovklima) økologisk og biologisk plantebeskyttelse (= reducere pesticidforbrug) økosystemtilpasset vildtpleje og skovteknik

7 Social dimension:... m. udgangspunkt i Danske retningslinier... : friluftsliv, sundhed og naturoplevelser kulturarv (fortidsminder og gamle driftsformer) landskabelige og æstetiske værdier gode og meningsfulde arbejdspladser

8 Hvor specifikt kan der skeldnes mellem bæredygtighed og ikke bæredygtighed? - givet delelementer med vide rammer? Økologi, Produktion Pragmatisme og realisme??? Social Hvad er da ikke bæredygtigt? urørt skov? dyrehave m. offentlig adgang? 5 ha rødgran på lerjord i renafdriftssystem? hvad med 5 ha thuja, grandis eller eg på lerjord?

9 Bæredygtighed er ikke kun et spørgsmål om pragmatisme eller ej: hvilken helhed betragtes eller hvilken rummelig opløsning? funktionsintegration versus funktionsdifferentiering?

10 hvilken tidsmæssig opløsning og horisont fortid og fremtid? hvad er målene? "Sustainable development is development that meets the needs of the present without compromising the ability of future generations to meet their own needs" Økologi, biodiversitet og miljø

11 hvilken tidsmæssig opløsning og horisont fortid og fremtid? Økologi, biodiversitet og miljø hvad er målene? efterlader vi skove med nok natur og af tilstrækkelig naturkvalitet til fremtidige generationer? Rahbek, 2008 Nielsen og Buchwald, 2010

12 Produktion og økonomi - hvad er målene?

13 Produktion og økonomi - hvad er målene? - hvad er fremtidens udbud og efterspørgsel? - og dermed tilfredsstille fremtidige generationers behov? - efterlader vi skove med tilstrækkelig produktitet og vedmasse til fremtidige genrationer? Rahbek, 2008

14 Hvordan implementere bæredygtigheden på det enkelte areal versus i helheden? Funktionsintegration versus funktionsopdeling urørt skov? dyrehave m. offentlig adgang? 5 ha rødgran på lerjord i renafdriftssystem? 5 ha thuja, grandis eller eg på lerjord? Den naturnær driftsform ses primært som en funktionsintegrerende tilgang/koncept med hovedvægt på både økologiske og produktive mål indenfor det enkelte areal: - stabile, sunde og lokalitetstilpassede træarter - træartsblandinger - heterogene strukturer og kontinuert skovdække = bevare skovklima og beskytte dyrkningsgrundlaget - drage fordel af skovens naturlige dynamik frem for at modarbejde (naturlig foryngelse, selvtynding m.v.) -...

15 Spørgsmål: Hvad er forskellen på bæredygtighed og naturnær skovdrift? Bæredygtigheden er en del af målet; driftsformen er et middel Men er funktionsintegrationen den bedste tilgang overalt i forhold til bæredygtigheden? - et holdbart og alment respekteret kompromis? - eller sætter man sig mellem flere stole?

16 Naturnær skovdrift og funktionsintegration: Økologi, biodiversitet og miljø Måske et tveægget sværd i kommunikationen? Skuffer det alligevel grønne interesser, - at der anvendes fremmede træarter og provenienser? - at jordbearbejdning anvendes? - at der etableres et omfattende system af spor? - at renafdrifter anvendes selvom de begrænses i størrelsen? - og anses produktionsskov overhovedet for at indeholde væsentlige økologiske værdier?

17 Naturnær skovdrift og funktionsintegration: Produktion og økonomi Forringes eller skuffer produktionen både mht. mængder og kvalitet? f.eks. - for lille anvendelse af højproduktive træarter? - for ringe stammeform og oprensning? - for ringe foryngelse? - for dyr og dermed usikker administration? -... Svigter vi fremtidige generationers behov for biomasse og træprodukter? Kommer skovene og skovbruget ikke til at spille den rolle, som det kan og bør i forhold til CO 2 regneskabet og klimaforandringer? Bliver skovenes tilpasning til fremtiden for ringe, fordi tilpasningsdygtige arter og provenienser ikke indføres hurtigt nok?

18 Højere grad af funktionsopdeling vil sandsynligvis - være lettere at kommunikere f.eks. klare mål og midler; hvis helheden accepteres - gøre det muligt at fokusere mere i skovdyrkningen og i højere grad optimere i forhold til målsætning på det enkelte areal... men også større risiko for at gå glip af flersidige gevinster: - især hvis der sker overdreven ensretning på store dele af arealet - især i et lille land som Danmark med stor befolkning og lille skovareal?

19 Eksempler på funktionsopdeling: Sverige - Målklasser i grønne skovplaner 1. PG: Produktionsmål generelle hensyn. 5-15% af arealet reserveres naturhensyn. 2. PF: Produktionsmål forøget hensyn % af produktivt areal reserveres naturhensyn. 3. NS: Naturbeskyttelsesmål naturpleje. 4. NO: Naturbeskyttelsesmål urørt. New Zealand: 1. Plantageskovbrug 2. Udstrakt beskyttelse af tilbageværende urskov Danmark: 1. Urørt skov 2. Gamle driftsformer græsningsskov og stævningeskov

20 Funktionsopdeling... Definitioner af skov og plantager (PEFC): - Forest platation/timber plantation/productive plantation: - Forest or other wooded land of introduced species, and in some cases native species, established through planting or seeding mainly for production of wood or non-wood goods. - Includes all stands of introduced species establied for production of wood... - May include areas of native species established for production of wood... - Application of principle requires consideration of national forestry terminology and legal requirements. 2. Forest FAO (PEFC) - Land spanning more than 0.5 ha with trees higher than 5 m and a canopy cover of more than 10%; or trees able to reach these tresholds in situ (undtager landbrugsarealer og byer) 3. Primary forest (PEFC) - Forest of native species where there are no clearly, visible indications of human activities and the ecological processes are not significantly disturbed. - Inclades areas where collection of non-timber forest products occurs, provided the human impact is small. Some trees may have been removed

21 Funktionsopdeling certificerings regler for plantagedrift... FSC plantation principles (udvalgte): -... While plantation can provide an array of social and economic benefits, and can cotribute to satisfying the world s needs for forest products, thyshould complement the management of, reduce pressure on, and promote the restoration and conservation of natural forests. - The selection of species for planting shall be based on their overall suitability for the site and their appropriateness to the management objectives native species are preferred over exotic species... PEFC plantation forestry guidelines for interpretation for forest plantations (appendix, udvalgte kommentarer): - flersidige hensyn skal ses i en større landskabsmæssig skala, da de enkelte enheder i plantagedriften er fokuseret mod produktion og begrænset i sin flersidighed. - etablering af bufferzoner i forhold til skovområder -...

22 Tilpasning af standarder til national og regional lovgivning og skovtyper Appalachian region Pacific coast

23 FSC-certificeret industriskovbrug i Sverige - ekskursion med Pro Silva til SCA Sundsvall, juni - 2,6 mill ha

24 Certificeret industriskovbrug i Sverige - noter fra samtale m. skogvårdschef Pelle Gemmel: - udfasning af insekticidanvendelse (modsat Finland); kæmpe udfordring i forhold til snudebillen - herbicider anvendes ikke - fremmede træarter (contorta): 1% forøgelse af arealet over de næste 5 år - plantageskovbrug findes ikke i Sverige! - elg er stor udfordring! Renafdrift - < 20ha: - 5-7% af volumen efterlades - högstub (snags) efterlades - alle døde træer efterlades - < 3 ha, hvis helt åbent

25 Certificeringsstandarderne - skal tilpasses national lovgivning - tager udgangspunkt i de naturlige skovtyper, deres dynamik, struktur m.v. Kan en renafdrift være bæredygtig og hvordan laves en sådan, og hvad er kriterierne? Ja, men det kommer an på... naturlige skovtypers foryngelsesdynamik og national lovgivning valgt strategi vedr. funktionsintegration og funktionsopdeling hvilken biodiversitet og økologi skal beskyttes (autencitet, kontinuitet) jordtype, terræn, næringsstoftab og hydrologi herunder grundvand? hvor meget skovklima mistes? hvilke arter ønsker man at forynge robuste eller følsomme arter? påvirkning af den øvrige del af skoven randeffekter sociale aspekter...

26 Certificeringsstandarderne - Giver det mening at sætte grænser for størrelse på renafdrifter? Ja! Hvorfor er der forskel mellem landenes PEFC-standarder for brug af renafdrifter? Fordi national lovgivning og referencerne - de naturlige/oprindelige skovtyper er forskellige

27 Kan produktion af energitræ være bæredygtigt og hvordan? Ja da! Blandt konklusionerne: -... shows a broad range of issues specifically relevant to woodfuel production It seems that they occur in an unsystematic way, and some standards do not include in a specific manner any of the issues examined. Med andre ord: Der hersker en del forvirring

28 Konklusion: "Sustainable development is development that meets the needs of the present without compromising the ability of future generations to meet their own needs" - overvej løbende balancen mellem funktionsintegration og funktionsopdeling - forsøg at skærpe fokus på klare målsætninger - brug energi på at tolke fremtidens behov, muligheder og udfordringer - se skovens rolle i relation til landskabet (skovrejsning?) - vær internationalt orienteret

Dyrkningssystemer, kulturetablering, blandingskulturer

Dyrkningssystemer, kulturetablering, blandingskulturer Dyrkningssystemer, kulturetablering, blandingskulturer Vivian Kvist Johannsen og Palle Madsen, Skov & Landskab, Københavns Universitet Brundtlandsk bæredygtighed og de fremtidige generationers behov; funktionsintegration

Læs mere

Introduktion til ENERWOODS - projektmål og indhold

Introduktion til ENERWOODS - projektmål og indhold Introduktion til ENERWOODS - projektmål og indhold ENERWOODS Seminar Aktiv skogskjøtsel øker bærekraftig biomasseproduktion Skog og Landskap, Ås 26. august 2014 Palle Madsen www.enerwoods.dk ENERWOODS

Læs mere

Genopretning og fremme af biodiversiteten - søger vi fortiden eller forholder vi os til fremtiden?

Genopretning og fremme af biodiversiteten - søger vi fortiden eller forholder vi os til fremtiden? Genopretning og fremme af biodiversiteten - søger vi fortiden eller forholder vi os til fremtiden? "Sustainable development is a development that meets the needs of the present without compromising the

Læs mere

Klimatilpasset skov. Naturmødet 2018, Hirtshals. 25. maj kl Oplæg v. Thomas Færgeman (thf.ign.ku.dk) Palle Madsen

Klimatilpasset skov. Naturmødet 2018, Hirtshals. 25. maj kl Oplæg v. Thomas Færgeman (thf.ign.ku.dk) Palle Madsen Skovskolen, IGN Klimatilpasset skov Naturmødet 2018, Hirtshals 25. maj kl. 10-11. Oplæg v. Thomas Færgeman (thf.ign.ku.dk) Palle Madsen (pam@ign.ku.dk) Pointer i forhold til dyrkede skove i DK og Verden

Læs mere

Bæredygtighedens balancegang mellem prioriteringer i skovene

Bæredygtighedens balancegang mellem prioriteringer i skovene Bæredygtighedens balancegang mellem prioriteringer i skovene fra bøgens brede top til fyrrens finrødder Vivian Kvist Johannsen KU-IGN, Skov, Natur og Biomasse 14-11-2017 2 Bæredygtighedens balancegang

Læs mere

Skovenes dyrkning for fremtidens klima ----og for kommende generationer!

Skovenes dyrkning for fremtidens klima ----og for kommende generationer! Enhedens navn Skovenes dyrkning for fremtidens klima ----og for kommende generationer! J. B o L a r s e n D e p a r t m e n t o f G e o s c i e n c e s a n d N a t u r a l R e s o u r c e M a n a g e m

Læs mere

Certificering af Aalborg Kommunes skove.

Certificering af Aalborg Kommunes skove. Punkt 12. Certificering af Aalborg Kommunes skove. 2012-1258. Teknik- og Miljøforvaltningen fremsender til Teknik- og Miljøudvalgets orientering sag om certificering af de kommunalt ejede skove i Aalborg

Læs mere

Bæredygtighedskriterer for træ erfaringer at bygge videre på?

Bæredygtighedskriterer for træ erfaringer at bygge videre på? Bæredygtighedskriterer for træ erfaringer at bygge videre på? Oplæg på konference om Bæredygtig Biomasseproduktion Radisson Blu Odense 13. september 2011 Af Christian Lundmark Jensen Regeringens Bæredygtighedsstrategi

Læs mere

Naturnær skovdrift på Naturstyrelsen arealer

Naturnær skovdrift på Naturstyrelsen arealer på Naturstyrelsen arealer Bæredygtig drift i en grøn omstilling med fokus på skovens træproduktion og driftsøkonomi. v/ Vicedirektør Peter Ilsøe Workshop om nyt nationale skovprogram 3. marts 2014 Overblik

Læs mere

Certificering af statsskovene

Certificering af statsskovene Certificering af Hidtidige forløb Ult. 04: Ministeren beslutter, at skal certificeres KR og FU udvalgt som forsøgsdistrikter. Aftale indgås s med NEPCon om både b FSC- og PEFC-certificering Maj 06: Evaluering

Læs mere

Certificering og Naturhensyn

Certificering og Naturhensyn Certificering og Naturhensyn Karina Seeberg Kitnæs Certificeringsleder Orbicon A/S I samarbejde med DNV Certification og Soil Association Woodmark Workshop om skovenes biodiversitet Eigtved Pakhus, d.

Læs mere

10. juni 2015 workshop hos Uffe Stougaard v. Anke Stubsgaard, SEGES økologi BÆREDYGTIGHED PÅ DUEHOLMS BEDRIFTER

10. juni 2015 workshop hos Uffe Stougaard v. Anke Stubsgaard, SEGES økologi BÆREDYGTIGHED PÅ DUEHOLMS BEDRIFTER 10. juni 2015 workshop hos Uffe Stougaard v. Anke Stubsgaard, SEGES økologi BÆREDYGTIGHED PÅ DUEHOLMS BEDRIFTER BÆREDYGTIGHED ER BLEVET EN GLOBAL TREND SSI report 2014: Bæredygtighedsmærkninger vinder

Læs mere

Træpille bæredygtighed WP1. Michael Schytz 8. april 2014

Træpille bæredygtighed WP1. Michael Schytz 8. april 2014 Træpille bæredygtighed WP1 Michael Schytz 8. april 2014 WP1 Træpille bæredygtighed To formål med WP1 Identificer relevante bæredygtighedskriterier og certificeringsmuligheder Sammenligning af CO2 balance

Læs mere

Skovvision for Mariagerfjord Kommune. - skovene som rekreative naturområder

Skovvision for Mariagerfjord Kommune. - skovene som rekreative naturområder Skovvision for Mariagerfjord Kommune - skovene som rekreative naturområder Mariagerfjord Kommune betragter de kommunale skove som en værdifuld ressource, der gennem en langsigtet drift og administration

Læs mere

DAGSORDEN. Kort præsentation af SLS A/S og NPDJ Naturnær skovdrift. PEFC. Klimatilpasninger. Samarbejde med off. myndigheder og NGO`er.

DAGSORDEN. Kort præsentation af SLS A/S og NPDJ Naturnær skovdrift. PEFC. Klimatilpasninger. Samarbejde med off. myndigheder og NGO`er. DAGSORDEN. Kort præsentation af SLS A/S og NPDJ Naturnær skovdrift. PEFC. Klimatilpasninger. Samarbejde med off. myndigheder og NGO`er. Kort præsentation. SLS A/S: Kundeejet skovadministrationsselskab.

Læs mere

Hvem gider det grønne? Nye veje til at nå mainstream forbrugeren med sine grønne tiltag

Hvem gider det grønne? Nye veje til at nå mainstream forbrugeren med sine grønne tiltag Hvem gider det grønne? Nye veje til at nå mainstream forbrugeren med sine grønne tiltag Vores vision The world s forests meet the social, ecological, and economic rights and needs of the present generation

Læs mere

Naturnær skovdrift: Hvor er økonomien. J. Bo Larsen Skov & Landskab. Skovdyrkningssystemer Naturnære systemer. J. Bo Larsen. S&L - konferensen 2009

Naturnær skovdrift: Hvor er økonomien. J. Bo Larsen Skov & Landskab. Skovdyrkningssystemer Naturnære systemer. J. Bo Larsen. S&L - konferensen 2009 J. Bo Larsen Skov & Landskab Naturnær skovdrift: Hvor er økonomien og hvad med vores børnebørn?. J. Bo Larsen S&L - konferensen 2009 Skovdyrkningssystemer Naturnære systemer Ensaldrende systemer Uensaldrende

Læs mere

Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vibeke Kvist Johannsen Forskningschef, Skov og Landskab, KU

Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vibeke Kvist Johannsen Forskningschef, Skov og Landskab, KU Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vibeke Kvist Johannsen Forskningschef, Skov og Landskab, KU Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vivian Kvist Johannsen Skov & Landskab

Læs mere

Betydning af Verdensarv i bæredygtig nationalparkudvikling

Betydning af Verdensarv i bæredygtig nationalparkudvikling Betydning af Verdensarv i bæredygtig nationalparkudvikling Professor Janne J. Liburd, Syddansk Universitet Professor Susanne Becken, Griffith University Nationalparker: Beskyttelse & Brug Tourism and recreation

Læs mere

DONG Energy planlægger at reducere brugen af fossile brændsler ved at konvertere til biomasse

DONG Energy planlægger at reducere brugen af fossile brændsler ved at konvertere til biomasse DONG Energy krav til bæredygtig biomasse Indlæg på Naturstyrelsens workshop om skovprogram 3. marts 2014 26. februar 2014 Jens Price Wolf, DONG Energy Thermal Power Dok #: 1814004 Doc ansvarlig: misch

Læs mere

Oplæg fra PEFC Danmark på orienteringsmødet om EU s tømmerforordninger

Oplæg fra PEFC Danmark på orienteringsmødet om EU s tømmerforordninger PEFC en god investering Oplæg fra PEFC Danmark på orienteringsmødet om EU s tømmerforordninger Mandag d. 22. april 2013 Tirsdag d. 23. april 2013 Torsdag d. 25. april 2013 Tanja Blindbæk Olsen 1 Oplæg

Læs mere

Integrated Coastal Zone Management and Europe

Integrated Coastal Zone Management and Europe Integrated Coastal Zone Management and Europe Dr Rhoda Ballinger Format of talk What is ICZM Europe and the coast non-iczm specific Europe and ICZM ICZM programme development ICZM Recommendation What is

Læs mere

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Vestjylland, Stråsøkomplekset Plan efter stormfald 2013

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Vestjylland, Stråsøkomplekset Plan efter stormfald 2013 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Dette er stormfaldsplanen for Stråsøkomplekset i Vestjylland. Stråsøkomplekset er et stort sammenhængende naturområde på ca. 5.200 ha. Udover Stråsø Plantage består området

Læs mere

Naturnære systemer. Renafdriftssystemet. Skærmforyngelse. Plukhugstsystemet. Plukhugstsystemet

Naturnære systemer. Renafdriftssystemet. Skærmforyngelse. Plukhugstsystemet. Plukhugstsystemet Naturnær skovdrift: Hvor er økonomien og hvad med vores børnebørn?. J. Bo Larsen S&L - konferensen 2009 Skovdyrkningssystemer Naturnære systemer Ensaldrende systemer Uensaldrende systemer Renafdriftssystemet

Læs mere

Skovpolitik for Vesthimmerlands Kommune

Skovpolitik for Vesthimmerlands Kommune for Vesthimmerlands Kommune Trafik og Grønne områder for Vesthimmerlands Kommune. Den 24. november 2018. Indledning ken for skovene i Vesthimmerlands Kommune skal favne bredt og er illustreret som en paraply.

Læs mere

Københavns Universitet. Ang. internationale rapporteringer, biodiversitet og urørt skov Johannsen, Vivian Kvist; Nord-Larsen, Thomas

Københavns Universitet. Ang. internationale rapporteringer, biodiversitet og urørt skov Johannsen, Vivian Kvist; Nord-Larsen, Thomas university of copenhagen Københavns Universitet Ang. internationale rapporteringer, biodiversitet og urørt skov Johannsen, Vivian Kvist; Nord-Larsen, Thomas Publication date: 2016 Document Version Også

Læs mere

Idé-oplæg til fredning af Trelde Skov Borgermøde 26. september 2018

Idé-oplæg til fredning af Trelde Skov Borgermøde 26. september 2018 Idé-oplæg til fredning af Trelde Skov Borgermøde 26. september 2018 Aftenens forløb 18:30 19:45 Klik for at tilføje tekst Velkomst og rammer for dette møde Baggrund for forslag om fredning af Trelde Skov

Læs mere

Afgrænsning af miljøvurdering: hvordan får vi den rigtig? Chair: Lone Kørnøv MILJØVURDERINGSDAG 2012 Aalborg

Afgrænsning af miljøvurdering: hvordan får vi den rigtig? Chair: Lone Kørnøv MILJØVURDERINGSDAG 2012 Aalborg Afgrænsning af miljøvurdering: hvordan får vi den rigtig? Chair: Lone Kørnøv MILJØVURDERINGSDAG 2012 Aalborg Program Intro om Systemafgrænsning og brug af LCA med fokus på kobling mellem arealindtag og

Læs mere

Carbondebt(kulstofgæld) hvad er det og hvordan reduceres det?

Carbondebt(kulstofgæld) hvad er det og hvordan reduceres det? Carbondebt(kulstofgæld) hvad er det og hvordan reduceres det? Niclas Scott Bentsen Lektor, PhD Københavns Universitet Det Natur og Biovidenskabelige Fakultet Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning

Læs mere

FAST FORRETNINGSSTED FAST FORRETNINGSSTED I DANSK PRAKSIS

FAST FORRETNINGSSTED FAST FORRETNINGSSTED I DANSK PRAKSIS FAST FORRETNINGSSTED FAST FORRETNINGSSTED I DANSK PRAKSIS SKM2012.64.SR FORRETNINGSSTED I LUXEMBOURG En dansk udbyder af internet-spil ønsker at etablere et fast forretningssted i Luxembourg: Scenarier:

Læs mere

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Kortlægning og forvaltning af naturværdier E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at

Læs mere

PEFC Danmarks. Skovstandard. PEFC Danmark standard PEFC DK 001-3. Revideret standard marts 2012, medtilføjelser oktober 2012.

PEFC Danmarks. Skovstandard. PEFC Danmark standard PEFC DK 001-3. Revideret standard marts 2012, medtilføjelser oktober 2012. PEFC Danmark standard PEFC DK 001-3 PEFC Danmarks Skovstandard Revideret standard marts 2012, medtilføjelser oktober 2012 PEFC Danmark Amalievej 20 DK-1875 Frederiksberg C Tel: +45 33 24 42 66 E-mail:

Læs mere

Bæredygtighedskriterier & certificering. Inge Stupak & Karsten Raulund-Rasmussen

Bæredygtighedskriterier & certificering. Inge Stupak & Karsten Raulund-Rasmussen Bæredygtighedskriterier & certificering Inge Stupak & Karsten Raulund-Rasmussen Indhold Biomassetyper Bæredygtig skovdrift Eksempler på særlige fokusområder Bæredygtig bioenergi EU kriterier for flydende

Læs mere

Presentation of the UN Global Compact. Ms. Sara Krüger Falk Executive Director, Global Compact Local Network Denmark

Presentation of the UN Global Compact. Ms. Sara Krüger Falk Executive Director, Global Compact Local Network Denmark Presentation of the UN Global Compact Ms. Sara Krüger Falk Executive Director, Global Compact Local Network Denmark GLOBAL COMPACT NETWORK DENMARK MAKING GLOBAL GOALS LOCAL BUSINESS Gender foodwaste

Læs mere

Aalborg kommunes skove

Aalborg kommunes skove Aalborg kommunes skove Grøn driftsplan 2012-2021 Rapport KW-PLAN ApS Indhold 1 Indledning - beskrivelse af Aalborg kommunes skove 2 Målsætning - målsætning og målsætningsanalyse 3 Statusopgørelse 2012

Læs mere

KW-PLAN's vejledning til tolkning af PEFC-Danmarks Skovstandard

KW-PLAN's vejledning til tolkning af PEFC-Danmarks Skovstandard Kriterie: 1.1 Der skal anvendes selv- og/eller naturforyngelse, hvor arter og provenienser er tilpasset til lokaliteten og det er teknisk og økonomisk forsvarligt. Formålet med kriterium 1.1 er at sikre

Læs mere

Exh 12 Brochure on CeFCo (in Danish)

Exh 12 Brochure on CeFCo (in Danish) Exh 12 Brochure on CeFCo (in Danish) D4.3 Information material produced Public document This information is part of the CeFCo project, with the purpose to develop a model for certification of forest contractors

Læs mere

Gradvis implementering af bæredygtighed i leverandørkæden igennem en branchetilgang. Michael K Jakobsen, NEPCon

Gradvis implementering af bæredygtighed i leverandørkæden igennem en branchetilgang. Michael K Jakobsen, NEPCon Gradvis implementering af bæredygtighed i leverandørkæden igennem en branchetilgang Michael K Jakobsen, NEPCon About Us International non-profit organisation We have been working on sustainable land use

Læs mere

i praksis Brancheaftale om sikring af bæredygtig biomasse Jens Schear Mikkelsen Sønderborg Fjernvarme A.m.b.a.

i praksis Brancheaftale om sikring af bæredygtig biomasse Jens Schear Mikkelsen Sønderborg Fjernvarme A.m.b.a. Brancheaftale om sikring af bæredygtig biomasse i praksis Dipl. ingeniør Projektleder, indkøber og miljøkoordinator Sønderborg Fjernvarme A.m.b.a. 1. Baggrund for Brancheaftalen 2. Brancheaftalen Krav

Læs mere

BÆREDYGTIGT TRÆ I DANMARK OG VERDEN

BÆREDYGTIGT TRÆ I DANMARK OG VERDEN BÆREDYGTIGT TRÆ I DANMARK OG VERDEN En introduktion til FSC-certificeret træ HVORFOR FSC? FSC, A.C. All rights reserved FSC-SECR-0104 Presentation October 9, 2008 1 WWF VURDERER: 50% af alt træ fra congo

Læs mere

De langsigtede forsøg er en guldgrube - har vi glemt at dyrke skovene?

De langsigtede forsøg er en guldgrube - har vi glemt at dyrke skovene? De langsigtede forsøg er en guldgrube - har vi glemt at dyrke skovene? Vivian Kvist Johannsen, IGN Et par definitioner Langsigtede forsøg: Mere end 5 år En guldgrube: Noget der indbringer mange penge eller

Læs mere

FSC Skovcertificering Auditering i praksis og Auditerbar standard

FSC Skovcertificering Auditering i praksis og Auditerbar standard FSC Skovcertificering Auditering i praksis og Auditerbar standard NEPCon s mission Fremme bæredygtig skov- og naturforvaltning i samarbejde med lokale interessenter NEPCon s certificeringsportefølje Sporbarhed

Læs mere

Stille krav til typen af skov, der er på arealet (både artssammensætning og tæthed)

Stille krav til typen af skov, der er på arealet (både artssammensætning og tæthed) Vedr. revision af skovloven Introduktion Verdens Skove og samtlige danske biodiversitetsforskere mener, at skovene spiller en nøglerolle i forhold til at sikre og forbedre forholdene for den danske biodiversitet,

Læs mere

Fremtiden for skovenes biodiversitet set i lyset af Naturplan Danmark og det nationale skovprogram

Fremtiden for skovenes biodiversitet set i lyset af Naturplan Danmark og det nationale skovprogram Fremtiden for skovenes biodiversitet set i lyset af Naturplan Danmark og det nationale skovprogram Lidt skovhistorie Den tamme skov Status for beskyttelse Fremtiden Jacob Heilmann-Clausen Natur- og Miljøkonferencen

Læs mere

Driftsplaner for urørt skov Jes Lind Bejer, Friluftsrådets sekretariat

Driftsplaner for urørt skov Jes Lind Bejer, Friluftsrådets sekretariat Driftsplaner for urørt skov Jes Lind Bejer, Friluftsrådets sekretariat Kredsbestyrelsesseminar 30. marts 2019 Indhold 1. Baggrund om biodiversitetsskov 2. Hvad er urørt skov og anden biodiversitetsskov

Læs mere

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov.

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. På dansk/in Danish: Aarhus d. 10. januar 2013/ the 10 th of January 2013 Kære alle Chefer i MUS-regi! Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. Og

Læs mere

Valg af plantemateriale til en usikker fremtid Temadag 22. oktober Klimaforandring og plantninger i skov og landskab

Valg af plantemateriale til en usikker fremtid Temadag 22. oktober Klimaforandring og plantninger i skov og landskab Valg af plantemateriale til en usikker fremtid Temadag 22. oktober 2009. Klimaforandring og plantninger i skov og landskab af Bjerne Ditlevsen Skov- og Naturstyrelsen 1 Indhold 1. Usikkerheden 2. Specifikke

Læs mere

DSB s egen rejse med ny DSB App. Rubathas Thirumathyam Principal Architect Mobile

DSB s egen rejse med ny DSB App. Rubathas Thirumathyam Principal Architect Mobile DSB s egen rejse med ny DSB App Rubathas Thirumathyam Principal Architect Mobile Marts 2018 AGENDA 1. Ny App? Ny Silo? 2. Kunden => Kunderne i centrum 1 Ny app? Ny silo? 3 Mødetitel Velkommen til Danske

Læs mere

Dansk Skovforening hilser udkastet til nyt nationalt skovprogram velkommen.

Dansk Skovforening hilser udkastet til nyt nationalt skovprogram velkommen. Miljøstyrelsen mst@mst.dk Amalievej 20 1875 Frederiksberg C Danmark Telefon 3324 4266 info@skovforeningen.dk www.skovforeningen.dk 6. april 2018 Høringssvar til udkast til nyt nationalt skovprogram Dansk

Læs mere

Rigsrevisionens notat om beretning om Miljø- og Fødevareministeriets forvaltning af biodiversitet i statsskovene

Rigsrevisionens notat om beretning om Miljø- og Fødevareministeriets forvaltning af biodiversitet i statsskovene Rigsrevisionens notat om beretning om Miljø- og Fødevareministeriets forvaltning af biodiversitet i statsskovene Juni 2018 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Miljø- og Fødevareministeriets

Læs mere

Skovbrug. I. Skovtælling 2000 Forestry census 2000

Skovbrug. I. Skovtælling 2000 Forestry census 2000 245 Skovbrug I. Skovtælling 2000 Forestry census 2000 Skovtællinger Skovloven Danmark har en lang tradition for at udarbejde skovstatistikker med regelmæssige mellemrum. Det giver et godt overblik over

Læs mere

ATEX direktivet. Vedligeholdelse af ATEX certifikater mv. Steen Christensen stec@teknologisk.dk www.atexdirektivet.

ATEX direktivet. Vedligeholdelse af ATEX certifikater mv. Steen Christensen stec@teknologisk.dk www.atexdirektivet. ATEX direktivet Vedligeholdelse af ATEX certifikater mv. Steen Christensen stec@teknologisk.dk www.atexdirektivet.dk tlf: 7220 2693 Vedligeholdelse af Certifikater / tekniske dossier / overensstemmelseserklæringen.

Læs mere

Offentligt resumé om driften af Svendborg Kommunes skove 2018

Offentligt resumé om driften af Svendborg Kommunes skove 2018 Offentligt resumé om driften af Svendborg Kommunes skove 2018 Kommunens skove Svendborg kommune ejer 290 ha. skov fordelt på 22 lokaliteter, hvoraf de fleste er bynære skove. Målene for driften af kommunens

Læs mere

Skovstandard. PEFC Danmark standard PEFC DK 001-X. Arbejdsgruppens udkast til revideret standard juni 2011. PEFC Danmark

Skovstandard. PEFC Danmark standard PEFC DK 001-X. Arbejdsgruppens udkast til revideret standard juni 2011. PEFC Danmark PEFC Danmark standard PEFC DK 001-X Skovstandard Arbejdsgruppens udkast til revideret standard juni 2011 PEFC Danmark Amalievej 20 DK-1875 Frederiksberg C Tel: +45 33 24 42 66 E-mail: info@pefc.dk Web:

Læs mere

Naturnær skovdrift i statsskovene

Naturnær skovdrift i statsskovene Naturnær skovdrift i statsskovene Hvad, Hvordan og Hvornår 2005 Titel: Naturnær skovdrift i statsskovene Hvad, Hvordan og Hvornår Udgivet af: Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen Fotos: Lars Gejl/Scanpix,

Læs mere

Målrettet forvaltning i små forvaltninger

Målrettet forvaltning i små forvaltninger Målrettet forvaltning i små forvaltninger Implementering af Ramsar konventionen og Biodiversitetskonventionen i nordiske små samfund 11 12. september 2014 i Tórshavn Lars Dinesen, STRP member Ramsar Convention

Læs mere

15. Fremtidens skovbrug i Danmark

15. Fremtidens skovbrug i Danmark 15. Fremtidens skovbrug i Danmark J. Bo Larsen og Jens Emborg Skovbruget står netop nu i en vanskelig situation præget af usikkerhed, dårlig økonomi, nye krav, interessemodsætninger og ophedet debat. Situationen

Læs mere

Anders Højgård Petersen

Anders Højgård Petersen Bevarelse af skovenes biodiversitet. Prioritering, indsats og økonomi Anders Højgård Petersen Center for Makroøkologi, Evolution og Klima Københavns Universitet Center for Center Macroecology, for Makroøkologi,

Læs mere

Nyt cirkulære og ny vejledning

Nyt cirkulære og ny vejledning Nyt cirkulære og ny vejledning - om sikring af bæredygtigt træ i det offentliges aftaler INFO- og ERFA-møde om EUTR og off. indkøb af træ København den 4. december 2014 Mads Brinck Lillelund Sikring af

Læs mere

BÆREDYGTIGHED OG DESIGN Overblik og indblik i stat of art af hvordan man indenfor design kan adressere bæredygcghed

BÆREDYGTIGHED OG DESIGN Overblik og indblik i stat of art af hvordan man indenfor design kan adressere bæredygcghed BÆREDYGTIGHED OG DESIGN Overblik og indblik i stat of art af hvordan man indenfor design kan adressere bæredygcghed Etrans.dk > AGENDA 1. Overblik over bæredyg@ghed og design. Forskning og tradi@oner indenfor

Læs mere

Erfaringer med EUTR / Due Diligence 02/

Erfaringer med EUTR / Due Diligence 02/ Erfaringer med EUTR / Due Diligence 02/12-2014 Proces og konsekvens EUTR Due Diligence Virksomheder, som bringer træ og træprodukter i omsætning for første gang på det indre marked, bør på grundlag af

Læs mere

Miljø- og Fødevareministeriet Landbrugsstyrelsen Nyropsgade København V Att: Teamleder Anne-Mette Hjortebjerg Lund. 7.

Miljø- og Fødevareministeriet Landbrugsstyrelsen Nyropsgade København V Att: Teamleder Anne-Mette Hjortebjerg Lund. 7. Miljø- og Fødevareministeriet Landbrugsstyrelsen Nyropsgade 30 1780 København V Att: Teamleder Anne-Mette Hjortebjerg Lund Amalievej 20 1875 Frederiksberg C Danmark Telefon 3324 4266 info@skovforeningen.dk

Læs mere

Sustainable investments an investment in the future Søren Larsen, Head of SRI. 28. september 2016

Sustainable investments an investment in the future Søren Larsen, Head of SRI. 28. september 2016 Sustainable investments an investment in the future Søren Larsen, Head of SRI 28. september 2016 Den gode investering Veldrevne selskaber, der tager ansvar for deres omgivelser og udfordringer, er bedre

Læs mere

Coimisiún na Scrúduithe Stáit State Examinations Commission. Leaving Certificate Marking Scheme. Danish. Higher Level

Coimisiún na Scrúduithe Stáit State Examinations Commission. Leaving Certificate Marking Scheme. Danish. Higher Level Coimisiún na Scrúduithe Stáit State Examinations Commission Leaving Certificate 2017 Marking Scheme Danish Higher Level Note to teachers and students on the use of published marking schemes Marking schemes

Læs mere

Notat. Teknisk Udvalg. Punkt 3 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 27. februar Natur og Miljø. Den 23. februar 2012.

Notat. Teknisk Udvalg. Punkt 3 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 27. februar Natur og Miljø. Den 23. februar 2012. Notat Emne: Til: Kopi til: Skovenes økonomi Teknisk Udvalg Claus Nickelsen Punkt 3 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 27. februar 2012 Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune Den 23. februar 2012

Læs mere

Konflikter mellem skovdrift og biodiversitet

Konflikter mellem skovdrift og biodiversitet Konflikter mellem skovdrift og biodiversitet Jacob Heilmann-Clausen Wilhjelm+ Højt fra bøgens grønne top 14. November 2017 Hvad er problemet? Danmarks skove 2017 Hvordan kommer vi videre? Center for Macroecology,

Læs mere

Hvad er bæredygtighed? Brundtland

Hvad er bæredygtighed? Brundtland Hvad er bæredygtighed? Brundtland 2... 24. januar 2014 Bæredygtighed Er ikke et videnskabeligt faktuelt begreb, men et normativt princip, ligesom f.eks. Lovgivning Er baseret på en grundtanke om naturlige

Læs mere

Leverandørinformation: Aarhus Kommune vil sikre brugen af bæredygtigt træ og papir

Leverandørinformation: Aarhus Kommune vil sikre brugen af bæredygtigt træ og papir Leverandørinformation: Aarhus Kommune vil sikre brugen af bæredygtigt træ og papir Aarhus Kommune stiller krav om, at alle træbaserede produkter skal have en lovlig og bæredygtig oprindelse. Denne brochure

Læs mere

Tilgængelighed eller universel design?

Tilgængelighed eller universel design? Tilgængelighed eller universel design? SBi tilgængelighedsseminar 16. juni 2009 Camilla Ryhl, arkitekt MAA, seniorforsker Tilgængelighedens rationalitet: Fase 1: Begreber, definitioner og udfordringer

Læs mere

TEKSTILER. i det nye affaldsdirektiv. - Kravene til, og mulighederne for, de danske aktører

TEKSTILER. i det nye affaldsdirektiv. - Kravene til, og mulighederne for, de danske aktører TEKSTILER i det nye affaldsdirektiv. - Kravene til, og mulighederne for, de danske aktører Artikel 3, stk. 2b definitionen af municipal waste Municipal waste means a) mixed waste and separately collected

Læs mere

Naturindhold og biodiversitet i skove

Naturindhold og biodiversitet i skove Det Grønne Råd i Aalborg Kommune Temamøde om skov 26.06.2014 Skov i Aalborg Kommune drift benyttelse, beskyttelse Naturindhold og biodiversitet i skove Peter Friis Møller Skov- og Naturrådgivning Naturen

Læs mere

Virkemidler til fremme af biodiversitet i skov

Virkemidler til fremme af biodiversitet i skov NOTAT Naturbeskyttelse J.nr NST-309-00115 Ref. pka 13. april 2016 Virkemidler til fremme af biodiversitet i skov Indledning Formålet med dette notat er at beskrive virkemidler som kan fremme og understøtte

Læs mere

Business Rules Fejlbesked Kommentar

Business Rules Fejlbesked Kommentar Fejlbeskeder i SMDB Validate Business Request- ValidateRequestRegi stration ( :1) Business Fejlbesked Kommentar the municipality must have no more than one Kontaktforløb at a time Fejl 1: Anmodning En

Læs mere

SKOVPOLITIK FOR FREDERIKSHAVN KOMMUNE

SKOVPOLITIK FOR FREDERIKSHAVN KOMMUNE SKOVPOLITIK FOR FREDERIKSHAVN KOMMUNE Foto: Henning Larsen Hvorfor en skovpolitik? Frederikshavn Kommune ejer 825 hektar skov fordelt på 16 områder (se bagside). Skovene har stor økonomisk såvel som rekreativ

Læs mere

Gummitræflis eksempel på en bæredygtig ressource fra Afrika

Gummitræflis eksempel på en bæredygtig ressource fra Afrika Gummitræflis eksempel på en bæredygtig ressource fra Afrika Bæredygtige Biobrændsler Dansk Energi og IDA Energi Konference København 26. november 2014 Agenda: Hvorfor er bæredygtighed vigtigt for VERDO

Læs mere

Nitratudvaskning fra skove

Nitratudvaskning fra skove Nitratudvaskning fra skove Per Gundersen Sektion for Skov, Natur og Biomasse Inst. for Geovidenskab og Naturforvaltning Variation i nitrat-koncentration Hvad påvirker nitrat under skov Detaljerede målinger

Læs mere

Verdens Skoves kommentarer til Naturkvalitetsplan 2013-2030

Verdens Skoves kommentarer til Naturkvalitetsplan 2013-2030 Tirsdag 3. september 2013 Verdens Skoves kommentarer til Naturkvalitetsplan 2013-2030 Tak for muligheden for at kommentere på Forslag til naturkvalitetsplan 2013-2030. Da Verdens Skoves primære fokusområde

Læs mere

PEFC Danmarks Skovstandard - Sammenstilling af nye og eksisterende kriterier

PEFC Danmarks Skovstandard - Sammenstilling af nye og eksisterende kriterier PEFC Danmarks Skovstandard - Sammenstilling af nye og eksisterende kriterier 1 Skovdyrkning 1.1 Driften af skoven skal tilrettelægges med henblik på at sikre og forbedre skovens ressourcer, herunder skovens

Læs mere

Biodiversitetsskov i statens skove

Biodiversitetsskov i statens skove Biodiversitetsskov i statens skove Program: TID Kl. 13.00 13.15 Kl. 13.15 13. 45 Kl. 13.45-13.50 Kl. 13.50 14.00 Kl. 14.00-14.10 Kl. 14.10-14.55 OPLÆG Jens Bjerregaard Christensen -Velkomst, præsentation

Læs mere

Fejlbeskeder i SMDB. Business Rules Fejlbesked Kommentar. Validate Business Rules. Request- ValidateRequestRegist ration (Rules :1)

Fejlbeskeder i SMDB. Business Rules Fejlbesked Kommentar. Validate Business Rules. Request- ValidateRequestRegist ration (Rules :1) Fejlbeskeder i SMDB Validate Business Rules Request- ValidateRequestRegist ration (Rules :1) Business Rules Fejlbesked Kommentar the municipality must have no more than one Kontaktforløb at a time Fejl

Læs mere

Er implementering af 3R = Dyrevelfærd?

Er implementering af 3R = Dyrevelfærd? Er implementering af 3R = Dyrevelfærd? Dorte Bratbo Sørensen Det sundhedsvidenskabelige fakultet Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab 3R 3R Replace Reduce Refine Udfordringerne 3R Replace Reduce

Læs mere

IKEAs bæredygtighedsstrategi 2020 transport som centralt element

IKEAs bæredygtighedsstrategi 2020 transport som centralt element Miljø, klima og forretningsudvikling i godstransport 24. Oktober 2013 IKEAs bæredygtighedsstrategi 2020 transport som centralt element Sustainability Manager, IKEA Jonas Engberg Visionen At skabe en bedre

Læs mere

Levende skove - Danmarks Naturfredningsforenings skovpolitik

Levende skove - Danmarks Naturfredningsforenings skovpolitik Dato: 2010-12-15 Til hele DN i høring frem til den 19. januar Sagsbehandler Nora Skjernaa Hansen HØRINGSUDKAST Levende skove - Danmarks Naturfredningsforenings skovpolitik Indhold Indledning - Fremtidens

Læs mere

BÆREDYGTIGHED I PRAKSIS VED FORSYNING AF FLIS TIL KØBENHAVN. Hotel Niels Juel, Køge Onsdag 25. mar Anders Evald, HOFOR planlægning fjernvarme

BÆREDYGTIGHED I PRAKSIS VED FORSYNING AF FLIS TIL KØBENHAVN. Hotel Niels Juel, Køge Onsdag 25. mar Anders Evald, HOFOR planlægning fjernvarme BÆREDYGTIGHED I PRAKSIS VED FORSYNING AF FLIS TIL KØBENHAVN Hotel Niels Juel, Køge Onsdag 25. mar. 2015 Anders Evald, HOFOR planlægning fjernvarme HOFOR KORT FORTALT 960 medarbejdere Over 5,2 milliarder

Læs mere

Natur & Landbrugskommissionens visioner. Jørn Jespersen Formand

Natur & Landbrugskommissionens visioner. Jørn Jespersen Formand Natur & Landbrugskommissionens visioner Jørn Jespersen Formand Medlemmer af NLK Jørn Jespersen (formand), direktør for brancheorganisationen Dansk Miljøteknologi Birgitte Sloth, professor i økonomi og

Læs mere

Forest Stewardship Council

Forest Stewardship Council Fortolkning af den danske FSC-skovstandard Der er, og vil altid være, tilfælde, hvor der kræves en fortolkning af og klarhed om kravene under selv den bedste standard. Hos FSC Danmark er der udpeget en

Læs mere

Import af flis. Udviklingskonference 28. marts 2017

Import af flis. Udviklingskonference 28. marts 2017 Import af flis Udviklingskonference 28. marts 2017 Agenda: Hvorfor er biomasse vigtigt for VERDO Hvad er det vi efterspørger? og hvordan sikrer vi det? Hvorfor import? men Afrika?! Hvorfor er biobrændsel

Læs mere

OXFORD. Botley Road. Key Details: Oxford has an extensive primary catchment of 494,000 people

OXFORD. Botley Road. Key Details: Oxford has an extensive primary catchment of 494,000 people OXFORD Key Details: Oxford has an extensive primary catchment of 494,000 people Prominent, modern scheme situated in prime retail area Let to PC World & Carpetright and close to Dreams, Currys, Land of

Læs mere

United Nations Secretariat Procurement Division

United Nations Secretariat Procurement Division United Nations Secretariat Procurement Division Vendor Registration Overview Higher Standards, Better Solutions The United Nations Global Marketplace (UNGM) Why Register? On-line registration Free of charge

Læs mere

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF)

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF) Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Framework (TOGAF) Otto Madsen Director of Enterprise Agenda TOGAF og informationsarkitektur på 30 min 1. Introduktion

Læs mere

Small Autonomous Devices in civil Engineering. Uses and requirements. By Peter H. Møller Rambøll

Small Autonomous Devices in civil Engineering. Uses and requirements. By Peter H. Møller Rambøll Small Autonomous Devices in civil Engineering Uses and requirements By Peter H. Møller Rambøll BACKGROUND My Background 20+ years within evaluation of condition and renovation of concrete structures Last

Læs mere

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter)

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Link til retningslinjen Resumé Formål Fagmålgruppe Anbefalinger Patientmålgruppe Implementering

Læs mere

IPBES i Danmark. Thor Hjarsen, national koordinator for IPBES i Danmark.

IPBES i Danmark. Thor Hjarsen, national koordinator for IPBES i Danmark. IPBES i Danmark Thor Hjarsen, national koordinator for IPBES i Danmark thor.hjarsen@snm.ku.dk www.ipbes.dk IPBES = The Intergovernmental Science-Policy Platform on Biodiversity and Ecosystem Services [IPÆS]!

Læs mere

19 Skove. Musefældeskoven, Rottefældeskoven og Kobberbækskoven danner sammen med Ørkild

19 Skove. Musefældeskoven, Rottefældeskoven og Kobberbækskoven danner sammen med Ørkild 19 Skove Svendborg Kommune ejer 22 skove med et samlet areal på ca. 300 ha. Næsten alle skovene ligger bynært i Svendborg med Gl. Hestehave, Hallindskoven og Stævneskoven som det største sammenhængende

Læs mere

Øget biomasse produktion Baggrund og perspektiver -

Øget biomasse produktion Baggrund og perspektiver - Øget biomasse produktion Baggrund og perspektiver - herunder hvad træartsvalg og forædling kan bidrage med NordGen Temadag Kulturkvalitet og øget træproduktion, Sabro den 23. august 2013 Præsentation v/lars

Læs mere

Sport for the elderly

Sport for the elderly Sport for the elderly - Teenagers of the future Play the Game 2013 Aarhus, 29 October 2013 Ditte Toft Danish Institute for Sports Studies +45 3266 1037 ditte.toft@idan.dk A growing group in the population

Læs mere

Molio specifications, development and challenges. ICIS DA 2019 Portland, Kim Streuli, Molio,

Molio specifications, development and challenges. ICIS DA 2019 Portland, Kim Streuli, Molio, Molio specifications, development and challenges ICIS DA 2019 Portland, Kim Streuli, Molio, 2019-06-04 Introduction The current structure is challenged by different factors. These are for example : Complex

Læs mere

Markedet for FSC-certificerede byggematerialer og værdien.

Markedet for FSC-certificerede byggematerialer og værdien. FSC F000100 FSC FSC F000208 A.C. All rights - FSC reserved Danmark - All rights reserved Markedet for FSC-certificerede byggematerialer og værdien. FSC Danmark 14/09/2016 FSC F000208 Hvad er FSC og hvad

Læs mere

Privat-, statslig- eller regional institution m.v. Andet Added Bekaempelsesudfoerende: string No Label: Bekæmpelsesudførende

Privat-, statslig- eller regional institution m.v. Andet Added Bekaempelsesudfoerende: string No Label: Bekæmpelsesudførende Changes for Rottedatabasen Web Service The coming version of Rottedatabasen Web Service will have several changes some of them breaking for the exposed methods. These changes and the business logic behind

Læs mere

Emne: Observationer ifm. Skovning i Naturstyrelsen Sønderjyllands skove på Als.

Emne: Observationer ifm. Skovning i Naturstyrelsen Sønderjyllands skove på Als. DN Sønderborg Afdeling Formand: Andreas Andersen, Midtkobbel 73, 6440v Augustenborg Telefon: 74884242, 61341931, e-mail: a-andersen@mail.dk Naturstyrelsen Sønderjylland Feldstedvej 14 6300 Gråsten Dato:

Læs mere