Kontaktordning til Ballerup Kommune. Kontaktordning til Ballerup Kommune - når en lejer opfører sig stærkt bekymrende

Transkript

1 Kontaktordning til Ballerup Kommune - når en lejer opfører sig stærkt bekymrende Kontaktordning til Ballerup Kommune eller helt uacceptabelt - når en lejer opfører sig stærkt bekymrende eller helt uacceptabelt

2 Derfor denne informationspjece Flere boligafdelinger har nævnt, at de er usikre på, hvor de skal henvende sig i Ballerup Kommune i situationer, hvor en lejer udviser stærkt bekymrende eller helt uacceptabel adfærd. Derfor har Ballerup Kommune etableret en kontaktordning. Hvad skal boligafdelingen selv gøre inden den henvender sig til kommunen? Kontaktordningen ændrer ikke ved den enkelte boligafdelings eget ansvar for at forsøge løsning af problemer. Men nogen gange skal (andre) fagpersoner til og der kan i de mest bekymrende eller helt uacceptable situationer være behov for kontakt til kommunen Hvem kan kontaktes i Ballerup Kommune? Kontakt kan rettes til Ballerup Rådhus, Hold-an Vej 7, 2750 Ballerup: Job & Familie Voksenafd. /Sekretariatet Telefon: som så vil sikre den videre formidling til relevante fagpersoner i kommunen.

3 Hvem kan kontakte Ballerup Kommune? Vi forudsætter, at det enkelte boligselskab eller boligafdeling har lavet sine egne retningslinier og procedurer for, hvordan beboere skal forholde sig i boligsociale klagesager. Derfor vil det almindeligvis være afdelingsformanden eller boligselskabet, som kontakter Ballerup Kommune. Hvad skal oplyses til kommunen ved kontakten? Borgerens retssikkerhed er i høj prioritering. Derfor er det vigtigt, at de oplysninger, som gives til kommunen er så præcise som muligt. Det er også vigtigt af hensyn til videreformidlingen til relevante fagpersoner. Følgende oplysninger bidrager til videre handling: - identifikation af den som kontakter kommunen - hvilken lejer drejer henvendelsen sig om - denne lejers kendskab til, at kommunen kontaktes - hvad er problemstillingen - hvor længe har problemet eksisteret - hvad har naboer, boligafdelingen, boligselskabet allerede gjort - er der kendskab til, at lejeren tidligere eller nu får personstøtte fra kommunen - hvad kan konsekvensen blive, hvis ikke der handles

4 Hvornår kan der være brug for hjælp? Det kan være svært for bestyrelsen i boligafdelingen, lejere og ejendomsfunktionæren at vurdere hvornår og hvordan en lejer, som har en stærkt bekymrende eller helt uacceptabel adfærd og levevis kan hjælpes. For nogle lejere kan det at have en selvstændig bolig være forbundet med store vanskeligheder. Det kan være svært at få et almindeligt hverdagsliv til at fungere. De mest kendte problemstillinger er: - lugtgener - råben og skrigen - støjgener med blandt andet høj musik - truende adfærd eller det modsatte med meget isoleret adfærd - boligen er tilholdssted for vennerne - gentagne overtrædelser af husordnen ting smides ud af vinduer eller fra altanen - underlig og usammenhængende tale - uhensigtsmæssig kontakt til naboer blandt andet tiggeri - foruroligende adfærd i lokalområdet

5 Formål med en kontaktordning Nogle sager udvikler sig og ender som boligsociale klagesager. Antallet af klagesager er gennem de senere år faldet mærkbart, hvilket har flere årsager og blandt andre: - de mange boligsociale initiativer og aktiviteter, der er iværksat i boligafdelinger har bidraget til at også mere sårbare beboere i højere grad er kommet med i fællesskabet - ansættelse af beboerrådgiver - boligafdelingernes egen kontakt til lejere, som udviser bekymrende eller uacceptabel adfærd - etableringen i Ballerup Kommune af flere støtte- og kontaktpersonordninger og hjemmevejlederordninger målrettet borgere med fysisk / psykisk funktionsnedsættelse, psykiske sygdomme samt alkohol- og stofmisbrugere. Der er eksempler på et fint og forebyggende samarbejde mellem boligafdelinger, kommunale støttepersoner og sagsbehandlere og lejere, der periodevis eller længerevarende modtager støtte for at klare sig bedst muligt i egen lejlighed. Et godt samarbejde mellem boligafdelinger og Ballerup Kommune, herunder nem og tilgængelig kontakt kan være indgangen til yderligere forebyggelse af boligsociale klagesager.

6 Tavshedspligt og samarbejde Kommunens personale er underlagt tavshedspligt på det individuelle plan. Det betyder, at de som udgangspunkt ikke må indgå i en egentlig dialog om en lejer i en boligafdeling og ikke fortælle om vedkommende. De må ikke fortælle om personlige forhold omkring lejeren, om der ydes hjælp og personstøtte m.v. Personalet vil altid tage en henvendelse om boligsociale problemer alvorligt. De vil undersøge sagen og handle. På grund af tavshedspligten kan det dog ikke altid være helt synligt, hvad personalet evt. sætter i værk for borgeren. Hvis personalet afgiver oplysninger om borgeren er det altid med samtykke fra borgeren. På det generelle plan kan der samarbejdes med boligafdelinger, herunder omkring information om psykisk syge, fysisk / psykisk funktionshæmmede, misbrugere m.fl., og om hvilke tilbud kommunen har overfor disse borgere.