Udvalg for Velfærd, Arbejdsmarked og Erhverv. Referat

Transkript

1 Side 289 Udvalg for Velfærd, Arbejdsmarked og Erhverv Referat Torsdag den 11. august 2016 kl Byrådssalen Medlemmer Malene Lynge (IA), formand Storm Ludvigsen (IA) næstformand Charlotte Ludvigsen (IA) Peter Davidsen (S) Ane Egede Mathæussen (S) Deltagere ved mødet Malene Lynge (IA), formand Peter Davidsen (S) Ane Egede Mathæussen (S) Ado Holm (IA) Afbud Storm Ludvigsen (IA) næstformand Charlotte Ludvigsen (IA) Uju Petersen (IA), Suppleant Fravær

2 Side 290

3 Side 291 Dagsorden 1. Godkendelse af dagsorden Meddelelser Orienteringer A Status på prioriterede opgaver under arbejdsmarkedsindsatsen B Ledighedsstatistik for juni C Resultat- og servicemål på Myndighedsområdet D Sager fra Det Sociale Ankenævn, som vedrører Forvaltningen for Velfærd, Arbejdsmarked og Erhverv E Orientering om udsættelseslister fra boligselskaberne INI og Iserit F Orientering om klagevejledning på handicapområdet G Orientering om den nye førtidspensionslovgivning H Høringssvar angående Inatsisartutlov om Geosurvey Kalaallit Nunaanni I Høringssvar angående landstingslov om udnyttelse af is og vand J Høringssvar angående lov om virksomheders og offentlige myndigheders samfundsansvar ved ansættelse af lærlinge og praktikanter K Høringssvar angående bekendtgørelse om handel, import og eksport af uslebne diamanter L Høringssvar angående forslag om ændring af inatsisartutlov om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning herfor (råstofloven) M Høringssvar vedr. forslag til inatsisartutlov om registrering i Det Centrale Virksomhedsregister N Høringssvar vedr. Selvstyrets forslag til bekendtgørelse om tekniske bevaringsforanstaltninger i fiskeriet O Høringssvar om forslag til lov forslag til lov om selvstyreejede besøgscentre og turistanlæg Forespørgsler Beslutninger A Nye målrettede borgerindsatser B Tilsynsrapporter fra Ældreinstitutioner i Kommuneqarfik Sermersooq Sager til Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen A 2. fase af sektorplan for ældreområdet B Ældrepolitik C Job-, vejlednings- og opkvalificeringscentre Majoriaq organisering D Paamiut Nordhavn

4 Side E Impact Benefit Agreement (IBA) mellem Ironbark, Grønlands Selvstyre og Kommunerne (Citronen Fjord) Lukkede punkter A Formandsbeslutning vedr. ansøgning om fortsat skoleophold udenfor Grønland B Ansøgning om 3.år til STU ophold udenfor Grønland C Formandsbeslutning vedr. ansøgning om merudgifter til skoleophold D Etablering af kollegietilskud i Paamiut Eventuelt Godkendelse af referat

5 Side Godkendelse af dagsorden Dagsorden godkendt. 2. Meddelelser 02A Fra formanden - Formanden meddeler, at der er afholdt møde med Styregruppen vedr. sektorplanen den 2. aug. - Der afholdes åbent kommune for borgere i september måned vedr. ældrepolitikken aug. 16 afholdes der reception vedr. det nye rehabiliteringscenter. - Der afholdes møde med brugere ved Ippiarsuk og Utoqqaat Illuat den 17. og 18. aug. - VAEU afholder temadag den 18. aug om Erhvervsplan 2017 og budget Der arrangeres fjeldtur med ældre den 29. aug. - Ittoqqortoormiit turen er aflyst til senere tidspunkt. 02B Fra forvaltningen - Der er afholdt dialog møde med Departementet vedr. organisering af job- og vejledningscenter. - Forvaltningen planlægger LEAN kursus ultimo aug.

6 Side 294

7 Side Orienteringer 03A Status på prioriterede opgaver under arbejdsmarkedsindsatsen Til orientering J.nr.: Forvaltningen for Velfærd, Arbejdsmarked og Erhverv direktør Grethe H. Nielsen / GRNI Sagsresumé Udvalget har ønsket løbende orientering om status for Arbejdsmarkedsindsatsen fremlagt til orientering. I fortsættelse heraf, fremlægges status på prioriterede opgaver for maj og juni måned Indstilling Forvaltningen for Velfærd, Arbejdsmarked og Erhverv indstiller overfor Udvalget for Velfærd, Arbejdsmarked og Erhverv: - at orienteringen tages til efterretning Velfærds-, Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalgets beslutning den 11. august 2016: - Udvalget tager orienteringen til efterretning. Sagsfremstilling Udvalget har ønsket løbende orientering om status for Arbejdsmarkedsindsatsen fremlagt til orientering. I fortsættelse heraf, fremlægges status på prioriterede opgaver for maj og juni måned 2016 Siden november 2013 har Arbejdsmarkedsafdelingen arbejdet på at løse prioriterede opgaver på følgende områder: 1. Jobanvisning: Maj Juni Nuuk: Paamiut: Tasiilaq: 6 6 Ittoqqortoormiit 0 0 Maj: Nuuk: 17 til Kitaa Seafood, 12 til Soralu, 5 til Polar Raajat, 2 til Sømandshjemmet, følgende 1 til: Utoqqaat Illuat, Voksen Omsorg, Super 1 og Discount, Rengøringsselskab, RG, Sana/DIH, Saqisoq, lægesekretær, Angerlarsimaffik Aja, Avalequt, Brugsen, Ippiarsuk, GSE ApS, Hansen Byg Nuuk, Lars Aarnskov, Maximut, Meeqqat Illuat, Mittarfeqarfiit, Nuilaaq, 2 ukendte, Vi har så også anvist ledige under 30 år til Piareersarfik med aftalte tid til to ungevejledere. 59 er anvist til Piareersarfik. Paamiut: 2 til Betoncentralen, 5 til Puilasunnguaq, 9 til Royal Greenland, 4 til Vejfolk, følgende 1 til: Cafe Paamiut, Fritidsklubben Kalaaleq, Imarsiornermik Ilinniarfik, Museum, Piorsaavik, Sermersuup Kommunia, Støtte, Telepost, Vuggestuen og Aalisartoq.

8 Side 296 Juni: Nuuk: 8 til Soralu, 4 til Kitaa Seafood, 4 til Royal Greenland, 3 til Kommuneqarfik Sermersooq, 3 til Sømandshjemmet, og følgende 1 til Atuarfik Hans Lynge, eqqiaasut, Hjemmehjælpen, Hotel Hans Egede, Illu, ISS, Kangillinnguit Atuarfiat, Kilisaatit, KTI, Materielgården, NI, Pilutaq, Polar Raajat, Børnehjem IMP, Royal Qasigiannguit, Støttekorpset, Tømmerfirma, Utoqqaat Illuat, Vuggestuen Ungaavaraq, Aaqa, og Aarsleff. 6 er anvist til Piareersarfik og 3 til SPS, GU og Inuili Paamiut: 23 til Royal Greenland, 2 til Nuilaaq, 2 til Kommuneqarfik Sermersooq, 2 til Tilioq, 1 følgende til Sukisaarsartarfik Kalaaleq, Tømrer og Malerfirma og Royal Arctic Line 2. Revalidering Maj Juni Nuuk 6 8 Paamiut 7 12 Tasiilaq Ittoqqortoormiit Projekt kompetenceudvikling for primært ufaglærte (PKU-kurser) & Arbejdsmarkedsafgift bemidlede kurser (AMA-kurser) I maj 2016 var der 7 PKU kurser i Jobcenter Nuuk: 2 til Borevognkursus, 20 til Faglærte ledige Opkvalificering Jobtræning, 14 til Grundlæggende IT-kursus, 3 til Kerneboring- Diamond, 7 til Lastbilkursus, 10 til Systemforskalling og 16 til Udvidet IT-kursus Der har været 3 PKU-kursister fra Paamiut, 2 på kerneboringskursus og 1 på borevognskursus. Der har været 24 tilmeldte i PKU-kurser i Tasiilaq. I juni 2016 var der 7 PKU kurser, med 9 tilmeldte til Kran D Kursus, 15 tilmeldte til Udvidet IT-kursus, Borevognkursus med 2 tilmeldte, Kerneboring Diamond Core Drilling med 3 tilmeldte, Ny i Lastbilen med 7 tilmeldte, Systemforskalling med 10 tilmeldte og Faglærte 30 + projekt med 17 deltagere. Der har været 3 PKU-kurser i Paamiut og 1 i Tasiilaq. 4. Udefrakommende arbejdskraft Maj: Nuuk: 8 godkendte, 6 forlængede, 0 afviste og 3 administrativ afgjorte. Juni: Nuuk: 3 godkendte, 12 forlængede, 0 afviste og 1 administrativ afgjorte. 5. Mobilitet Maj: Jobcenter Nuuk: 2 godkendt til mobilitetsydelser Juni: Jobcenter Nuuk: 0 til mobilitetsydelser

9 Side Virksomhedskontakt Maj: Som der fremgår af de 57 anvisninger til virksomheder og 59 til Piareersarfik for maj 2016 er Jobcenter Nuuk i udpræget grad i virksomhedskontakt; dette både når det gælder det private erhvervsliv og de offentlige arbejdspladser. Udover at være i virksomhedskontakt i forbindelse med almindelig jobanvisninger så foregår der også en omfattende dialog med Jobcenteret og virksomhederne i forbindelse med vores revalideringsbestræbelser, kurser, opkvalificering og jobtræning. I løbet af maj måned var der 18 virksomhedsbesøg, hvor Jobcenterets medarbejdere fysisk kom ud til virksomhederne. Der har været 3 virksomhedsbesøg i Tasiilaq. Juni: Som der fremgår af vores tal for juni 2016 er Jobcenter Nuuk i udpræget grad i virksomhedskontakt; dette både når det gælder det private erhvervsliv og de offentlige arbejdspladser. Udover at være i virksomhedskontakt ifm. alm. jobanvisninger så foregår der også en omfattende dialog med Jobcenteret og virksomhederne ifm. vores revalideringsbestræbelser, kurser, opkvalificering og jobtræning. I løbet af juni måned var der 31 virksomhedsbesøg, hvor Jobcenterets medarbejdere fysisk kom ud til virksomhederne. Der har været 2 virksomhedsbesøg i Tasiilaq. Løsningsforslag faglig vurdering Samarbejdet med GE`s Nuuk afdeling fortsætter for at få så mange revalidender til virksomheder som muligt. Der gøres også en indsats for skabe nye revalideringspladser i forbindelse med virksomhedsbesøgene samtidig med at forvaltningen ved kontakt med virksomhederne, får en bedre føling med, hvilke faglige opkvalificeringer der er nødvendige for at få de ledige i arbejde. Økonomisk og ressourcemæssig vurdering Ledighed i kommunen har en direkte indflydelse på udgifter til offentlig hjælp samt arbejdsmarkedsydelse. Indsatsen i Nuuk for at få ledige i arbejde har resulteret i en positiv effekt på nedgangen af ledigheden. Desværre sker der ingen erhvervsudvikling i de øvrige byer samt bygderne i kommunen, hvorfor ledigheden på disse steder enten er stagneret eller svagt stigende. Vi oplever svingninger i Paamiut på baggrund af fiskeriet og produktionssituationen heraf. Lovgrundlag og rammesættende dokumenter Inatsisartutlov nr. 5 af 8. juni 2014 om arbejdsformidling m.v. om arbejdsformidling. Det videre forløb Der vil være orientering om arbejdsmarkedsindsatsen hver måned til udvalget for Velfærd, Arbejdsmarked og Erhverv. Bemærkninger fra Økonomisk Sekretariat Forvaltningen vurderer, at det i denne sag ikke er nødvendigt at indhente bemærkninger fra Økonomisk Sekretariat. Bilag Ingen.

10 Side 298

11 Side B Ledighedsstatistik for juni 2016 Til orientering J.nr.: Forvaltning for Velfærd, Arbejdsmarked og Erhverv direktør Grethe H. Nielsen / GRNI Sagsresumé Forvaltningen skal i henhold til Landstingsforordning om arbejdsformidling 2 stk. 1 orientere om udviklingen af ledigheden i kommunen. Indstilling Forvaltningen for Velfærd, Arbejdsmarked og Erhverv indstiller over for Udvalget for Velfærd, Arbejdsmarked og Erhverv: - at orientering tages til efterretning Velfærds-, Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalgets beslutning den 11. august 2016: - Udvalget tager orienteringen til efterretning. Sagsfremstilling Forvaltningen skal i henhold til Landstingsforordning om arbejdsformidling 2 stk. 1 orientere om udviklingen af ledigheden i kommunen. Som følge af det fremlægges hermed ledighedstal for Kommuneqarfik Sermersooq for juni måned Kommunalbestyrelsen skal som led i en aktiv arbejdsmarkedspolitik følge udviklingen på arbejdsmarkedet i kommunen Følgende indeholder en fremstilling af ledighed og arbejdsstyrke i juni 2016 fordelt på arbejdssøgende borgere med bopæl i byer og bygder i Kommuneqarfik Sermersooq. Fordeling af ledige i byer og bygder i Kommuneqarfik Sermersooq Nedenfor fremgår antal ledige borgere bosat i Kommuneqarfik Sermersooq fordelt på specifikke byer og bygder samt det samlede antal af ledige i hele kommunen. Nedenstående tal er trukket fra winformatik d. 6. juli 2016 Antallet af ledige i Ittoqqortoormiit Januar 52 Januar 36 Januar 18,1% Januar 14,1 % Februar 55 Februar 41 Februar 19,1% Februar 15,8 % Mars 37 Mars 36 Mars 12,8% Mars 13,7 % April 44 April 39 April 15,3% April 14,6 % Maj 44 Maj 40 Maj 15,2% Maj 15,6 % Juni 42 Juni 43 Juni 14,9% Juni 16,5 % Juli 50 Juli Juli 17,7% Juli August 45 August August 16,5% August September 31 September September 11,5% September Oktober 34 Oktober Oktober 13,1% Oktober November 35 November November 13,4% November

12 Side 300 December 40 December December 15,7% December Gennemsnit 42 Gennemsnit Gennemsnit 18,6% Gennemsnit Antal ledige i Nuuk, Kapisillit og Qeqertarsuatsiaat Januar 973 Januar 661 Januar 7,5% Januar 5,0 % Februar 920 Februar 655 Februar 7,1% Februar 4,9 % Mars 851 Mars 688 Mars 6,6% Mars 5,2 % April 839 April 673 April 6,5% April 5,0 % Maj 807 Maj 699 Maj 6,2% Maj 5,2 % Juni 758 Juni 640 Juni 5,8% Juni 4,8 % Juli 718 Juli Juli 5,5% Juli August 644 August August 4,9% August September 583 September September 4,5% September Oktober 619 Oktober Oktober 4,7% Oktober November 626 November November 4,8% November December 652 December December 4,0% December Gennemsnit 819 Gennemsnit Gennemsnit 5,7% Gennemsnit Antal ledige i Paamiut og Arsuk Januar 215 Januar 217 Januar 20,2% Januar 20,8 % Februar 215 Februar 237 Februar 19,7% Februar 22,7 % Mars 188 Mars 205 Mars 18,4% Mars 19,7 % April 176 April 200 April 16,8% April 19,1 % Maj 141 Maj 203 Maj 11,5% Maj 19,4 % Juni 191 Juni 181 Juni 15,4% Juni 17,4 % Juli 200 Juli Juli 16,3% Juli August 168 August August 15,0% August September 160 September September 14,9% September Oktober 125 Oktober Oktober 16,2% Oktober November 107 November November 14,2% November December 154 December December 17,4% December Gennemsnit 184 Gennemsnit Gennemsnit 16,3% Gennemsnit Antal ledige i Tasiilaq og bygderne (Isortoq, Kulusuk, Kuummiut, Sermiligaaq og Tiilerilaaq) Januar 325 Januar 421 Januar 16,3% Januar 21,4 % Februar 301 Februar 440 Februar 15,1% Februar 22,3 % Mars 363 Mars 421 Mars 18,1% Mars 21,4 % April 381 April 431 April 19,0% April 21,9 % Maj 410 Maj 429 Maj 20,4% Maj 21,8 % Juni 417 Juni 427 Juni 20,8% Juni 21,7 % Juli 365 Juli Juli 18,3% Juli August 350 August August 17,7% August September 342 September September 17,4% September Oktober 347 Oktober Oktober 17,6% Oktober November 401 November November 20,3% November

13 Side 301 December 346 December December 17,6% December Gennemsnit 363 Gennemsnit Gennemsnit 18,2% Gennemsnit Kommuneqarfik Sermersooq i alt Januar 1565 Januar 1335 Januar 9,61% Januar 8,1 % Februar 1491 Februar 1373 Februar 9,13% Februar 8,3 % Mars 1439 Mars 1350 Mars 8,81% Mars 8,1 % April 1440 April 1343 April 8,80% April 8,1 % Maj 1402 Maj 1371 Maj 8,57% Maj 8,3 % Juni 1408 Juni 1291 Juni 8,62% Juni 7,8 % Juli 1333 Juli Juli 8,15% Juli August 1207 August August 7,38% August September 1109 September September 6,77% September Oktober 1125 Oktober Oktober 6,84% Oktober November 1169 November November 7,11% November December 1192 December December 7,25% December Gennemsnit 1323 Gennemsnit Gennemsnit 8,09% Gennemsnit 1.1 Fordelingen af arbejdsstyrken i byer og bygder i Kommuneqarfik Sermersooq Nedenfor ses arbejdsstyrken i Kommuneqarfik Sermersooq fordelt på specifikke byer og bygder samt den samlede arbejdsstyrke i hele kommunen. Nedenstående tal er trukket fra winformatik d. 6. juli Arbejdsstyrke i Kommuneqarfik Sermersooq årige fordelt på byer og bygder Ittoqqortoormiit Nuuk og bygderne Januar 287 Januar 259 Januar Januar Februar 288 Februar 260 Februar Februar Mars 290 Mars 263 Mars Mars April 288 April 267 April April Maj 289 Maj 257 Maj Maj Juni 282 Juni 260 Juni Juni Juli 283 Juli Juli Juli August 273 August August August September 270 September September September Oktober 260 Oktober Oktober Oktober November 262 November November November December 255 December December December Gennemsnit 285 Gennemsnit Gennemsnit Gennemsnit

14 Side 302

15 Side 303 Paamiut og Arsuk Tasiilaq og bygderne Januar Januar 1045 Januar Januar 1968 Februar Februar 1046 Februar Februar 1970 Mars Mars 1043 Mars Mars 1964 April April 1046 April April 1966 Maj Maj 1049 Maj Maj 1965 Juni Juni 1041 Juni Juni 1964 Juli Juli Juli Juli August August August August September September September September Oktober Oktober Oktober Oktober November November November November December December December December Gennemsnit Gennemsnit Gennemsnit Gennemsni t Arbejdsstyrke Kommuneqarfik Sermersooq i alt Januar Januar Februar Februar Mars Marts April April Maj Maj Juni Juni Juli Juli August August September September Oktober Oktober November November December December Gennemsnit Gennemsnit Løsningsforslag faglig vurdering På trods af, at der er 343 borgere flere i arbejdsstyrken i Nuuk og bygderne i juni 2016, set i forhold til juni 2015, så er ledigheden faldet fra 8,6 % samme tidspunkt sidste år til 7,8 % % i år. Ledigheden i de øvrige byer er desværre stagneret, eftersom, der ikke igangsættes nye erhvervstiltag og derved skabt nye arbejdspladser i disse byer.

16 Side 304 Der er i hele kommunen var der 179 faglærte arbejdsløse i juni måned Økonomisk og ressourcemæssig vurdering En mindre ledighed i kommunen har en forventelig direkte positiv indflydelse på udgifter til offentlig hjælp samt arbejdsmarkedsydelse. Nedgangen i ledighed har ligeledes en forventelig positiv påvirkning generelt for udgifterne i kommunens socialområde. Lovgrundlag og rammesættende dokumenter Inatsisartutlov nr. 5 af 8. juni 2014 om arbejdsformidling m.v. om arbejdsformidling. Det videre forløb Der vil være orientering om arbejdsmarkedsindsatsen hver måned til udvalget for Velfærd, Arbejdsmarked og Erhverv. Bemærkninger fra Økonomisk Sekretariat Forvaltningen vurderer, at det i denne sag ikke er nødvendigt at indhente bemærkninger fra Økonomisk Sekretariat. Andre bemærkninger Ingen Bilag Ingen.

17 Side C Resultat- og servicemål på Myndighedsområdet Til orientering J.nr.: Forvaltning for Velfærd, Arbejdsmarked og Erhverv direktør Grethe H. Nielsen / GRNI Sagsresumé Myndighedsområdet har i det daglige arbejde fokus på at yde den bedste service overfor borgerne. Der lægges stor vægt på at borgeren er i centrum. Myndighedsområdet har i 2015 fået opnormering med 2 socialrådgivere til at styrke udarbejdelsen af handlingsplaner for matchgruppe 3, som er borgere som ikke står til rådighed på arbejdsmarkedet grundet fysiske eller sociale forhold. Efter denne opnormering vil Myndighedsområdet fremadrettet hver måned fremlægge resultatmål på udførte handlingsplaner for denne gruppe borgere. Indstilling Forvaltning for Velfærd, Arbejdsmarked og Erhverv indstiller overfor udvalget for Forvaltning for Velfærd, Arbejdsmarked og Erhverv, - at orientering om resultat- og servicemål på Myndighedsområdet for juni 2016 tages til efterretning Velfærds-, Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalgets beslutning den 11. august 2016: - Udvalget tager orienteringen til efterretning. Sagsfremstilling Myndighedsområdet har i det daglige arbejde fokus på at yde den bedste service overfor borgerne. Der lægges stor vægt på at borgeren er i centrum. Myndighedsområdet har i 2015 fået opnormering med 2 socialrådgivere til at varetage sagsbehandling på matchgruppe 3, som er borgere som ikke står til rådighed på arbejdsmarkedet grundet fysiske eller sociale forhold. Efter denne opnormering vil Myndighedsområdet fremadrettet hver måned fremlægge resultatmål på udførte handlingsplaner for denne gruppe borgere. Alle socialrådgivere og sagsbehandlere på Myndighedsområdet har fokus på at have den mest optimale borgerservice. Ud fra denne forudsætning er følgende servicemål opstillet: - At sikre god, grundig og rettidig sagsbehandling - At sikre god borgerservice - 18 kalendersatte samtaler pr. uge ved hver sagsbehandler - Akutte samtaler, for borgeren uforudsete hændelser, kan finde sted hver dag ved en socialrådgiver / sagsbehandler - Udarbejdelse af minimum 10 handlingsplaner pr. sagsbehandler på matchgruppe 3 pr. uge - Højest 14 dages ventetid fra bestilling til samtalen kan finde sted - Telefontid hver dag fra kl og kl torsdag ved egen socialrådgiver / sagsbehandler - Ældre, gangbesværede eller borgere med handicap kan få besøg af socialrådgiver i eget hjem - Socialrådgiveren i social service har akutvagten, og skal tage dem der henvender sig personligt

18 Side Højest 10 arbejdsdages ventetid på behandling af ansøgninger - At 95 procent af alle udbetalinger foregår rettidigt - At 90 procent af alle samtaler foregår indenfor 10 dage - At sagsbehandlingstiden med førtidspensionsansøgninger nedbringes - At boligsikringsansøgninger behandles indenfor 5 dage - Socialservice er et serviceorgan, der er indgangsvinklen til hele forvaltningen De er imødekommende og positive. Åbningstiden følger kommunens åbningstider Et af servicemålene er, at 95 % af alle udbetalinger foregår rettidigt. Der stræbes hele tiden efter, at alle udbetalinger foregår så rettidigt som muligt, og det kan der gøres ved at der er en så optimal ledelseskontrol som mulig. Lederen skal dagligt være i dialog med medarbejderne for at sikre, at udbetalingerne sker glidende, og er der udfordringer med hensyn til dette, drøftes det hele tiden løbende mellem medarbejdere og leder. Et andet servicemål er, at 90 % af alle samtaler med borgere foregår indenfor 10 dage. Dette er sikret ved indførelsen af direkte hotlinie hver morgen til alle socialrådgivere, hvor nogle spørgsmål fra borgere kan afklares pr. telefon. På denne måde kan ventetiden til samtaler minimeres. Hver medarbejder har en afløser for sig ved eget fravær, som kan tage eventuelle samtaler, som ikke kan udsættes af uopsættelige årsager. Af resultatmål fra Myndighedsområdet er der i følgende periode: juni 2016 Afholdte samtaler i juni 224 Afholdte samtaler pr. uge indenfor servicemålet 12 Udarbejdede handlingsplaner for matchgruppe 3 6 Opfølgning af handlingsplaner for matchgruppe 3 1 Udbetalinger rettidigt målt i % 88,75% Ved at ændre i arbejdsprocedurer med hensyn til indtastning i det elektroniske journaliseringssystem, vil der til stadighed fokuseres på så rettidig betaling som muligt, så forvaltningen forventer at kunne opnå positive resultater i form af at der bliver mere tid pr. sagsbehandler til at varetage regninger. Desuden er forvaltningen i dialog med Nukissiorfiit og boligselskaberne med hensyn til at få fremsendt regningerne på en mere hensigtsmæssig måde, så forvaltningen kan øge muligheden for at betale regningerne til tiden. Løsningsforslag faglig vurdering Myndighedsområdet i Forvaltningen for Velfærd, Arbejdsmarked og Erhverv ønsker, at der skabes åbenhed omkring antallet af resultatmål, og vil som en del af den fremtidige ledelsesinformation månedsvis fremlægge statistik på resultatmål. Økonomisk og ressourcemæssig vurdering Ingen på nuværende tidspunkt. Lovgrundlag og rammesættende dokumenter Ingen.

19 Side 307

20 Side 308 Det videre forløb Myndighedsområdet i Forvaltningen for Velfærd, Arbejdsmarked og Erhverv arbejder kontinuerligt på at kvalitetssikre resultatmål i sagsbehandlingen for matchgruppe 3 borgere. Bemærkninger fra Økonomisk Sekretariat Forvaltningen vurderer, at det ikke er relevant at indhente bemærkninger fra Økonomisk Sekretariat i denne sag. Bilag Ingen.

21 Side 309

22 Side D Sager fra Det Sociale Ankenævn, som vedrører Forvaltningen for Velfærd, Arbejdsmarked og Erhverv Til orientering J.nr.: Forvaltning for Velfærd, Arbejdsmarked og Erhverv direktør Grethe H. Nielsen / grni Sagsresumé I perioden april 2016 til juni 2016 har Forvaltningen for Velfærd, Arbejdsmarked og Erhverv modtaget afgørelser fra Det Sociale Ankenævn i 8 sager. Heraf har forvaltningen fået medhold i alle 8 sager. Indstilling Forvaltningen for Velfærd, Arbejdsmarked og Erhverv indstiller over for Udvalget for Velfærd, Arbejdsmarked og Erhverv: - at orienteringen tages til efterretning Velfærds-, Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalgets beslutning den 11. august 2016: - Udvalget tager orienteringen til efterretning. Sagsfremstilling Forvaltningen for Velfærd, Arbejdsmarked og Erhverv har i perioden april 2016 til juni 2016 modtaget og gennemgået 8 antal sager fra Det Sociale Ankenævn. I samme periode har følgende antal borgere modtaget offentlige ydelser: Ydelse Antal modtagere Offentlig hjælp inkl huslejerestance Førtidspension 773 Alderspension Handicap 389 Arbejdsmarkedsydelse 246 Boligsikring Barselsdagpenge 169 I alt Sagerne fra Det Sociale Ankenævn fordeler sig således: Sags type Antal sager Kommuneqarfik Sermersooq har fået medhold i Antal sager som Det Sociale Ankenævn hjemviser Offentlig hjælp inkl. 6 huslejerestance Førtidspension Alderspension Handicap 1 Antal sager som borgerne har fået medhold i

23 Side 311 Arbejdsmarkedsydelse Boligsikring 1 Barselsdagpenge I alt 8 Som det fremgår af tabellen, har Forvaltningen for Velfærd, Arbejdsmarked og Erhverv fået medhold i 8 sager. Løsningsforslag faglig vurdering Forvaltningen for Velfærd, Arbejdsmarked og Erhverv er som udgangspunkt tilfreds med, at Det Sociale Ankenævn giver forvaltningen medhold i så højt et antal sager. Det indikerer, at forvaltningens sagsbehandling og den heraf følgende beslutning sker på et kvalificeret grundlag. Forvaltningen for Velfærd, Arbejdsmarked og Erhverv ønsker, at der skabes åbenhed omkring antallet af sager, der modtages fra Det Sociale Ankenævn og vil som en del af den fremtidige ledelsesinformation kvartalsvis fremlægge statistik på afgjorte sager. Økonomisk og ressourcemæssig vurdering Ingen bemærkninger. Det videre forløb Forvaltningen for Velfærd, Arbejdsmarked og Erhverv arbejder kontinuerligt på at kvalitetssikre sin sagsbehandling, således at de trufne beslutninger er korrekt i forhold til den enkelte borgers behov og i henhold til gældende lov. Forvaltningen vil kvartalsvis udarbejde og fremlægge statistik over afgjorte sager. Bemærkninger fra Økonomisk Sekretariat Forvaltningen for Velværd, Arbejdsmarked og Erhverv har vurderet, at det ikke er relevant at indhente bemærkninger fra Økonomisk Sekretariat. Bilag Ingen.

24 Side E Orientering om udsættelseslister fra boligselskaberne INI og Iserit Til orientering J.nr.: Forvaltningen for Velfærd, Arbejdsmarked og Erhverv/ Direktør Grethe H. Nielsen / GRNI Sagsresumé Forvaltningen for Velfærd, Arbejdsmarked og Erhverv modtager månedligt oplysninger om påkravsbreve til borgere med restancer, ophævelsesbreve af lejemål og udsættelseslister tilsendt Politiet fra boligselskaberne INI og Iserit. Forvaltningen gennemgår udsættelseslisterne for at se, om der er borgere, der i særlige situationer kan få hjælp fra Myndighedsområdet som hjælp mod tilbagebetaling. Indstilling Forvaltningen for Velfærd, Arbejdsmarked og Erhverv indstiller overfor Udvalget for Velfærd, Arbejdsmarked og Erhverv - at orientering om udsættelseslister for maj juni 2016 tages til efterretning Velfærds-, Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalgets beslutning den 11. august 2016: - Udvalget tager orienteringen til efterretning. Sagsfremstilling Forvaltningen for Velfærd, Arbejdsmarked og Erhverv modtager månedligt oplysninger om påkravsbreve til borgere med restancer, ophævelsesbreve af lejemål og udsættelseslister tilsendt Politiet fra boligselskaberne INI og Iserit. Forvaltningen gennemgår udsættelseslisterne for at se, om der er borgere der i særlige situationer kan få hjælp fra Myndighedsområdet som hjælp mod tilbagebetaling for at undgå en udsættelse. Desuden er der fokus på familier med børn. Borgere med restancer modtager rykkerbreve fra boligselskaberne som påmindelse om, at de har restance for huslejebetaling. Der udsendes rykkerbreve 1, rykkerbreve 2, og det sidste rykkerbrev 3 er med oplysning om, at brevet er sendt til Politiet som påkravsbrev om udsættelse. Forvaltningen har for Nuuk i perioden maj juni 2016 modtaget følgende oplysninger fra boligselskabet INI: Nuuk Antal påkravsbreve Antal ophævelsesbreve Antal sager sendt til Politiet Realiserede ophævelser uden foged Realiserede ophævelser med foged Realiserede genhusninger Maj Juni I alt

25 Side 313 Forvaltningen har for hele Kommuneqarfik Sermersooq i perioden maj juni 2016 modtaget følgende oplysninger fra boligselskabet Iserit: Begæringer om Udførte udsættelser udsættelser Nuuk Maj 2 0 Juni 22 0 Paamiut Maj 4 0 Juni 13 0 Tasiilaq Maj 3 0 Juni 11 0 Ittoqqortoormiit Maj 0 0 Juni 2 0 I alt 57 0 Begrundelsen for at oversigterne fra boligselskaberne ser forskellige ud er, at de 2 boligselskaber sender forskelligt informationsmateriale til forvaltningen, og det er ud fra egen måde at journalisere arbejdet på. Hver måned deltager forvaltningen sammen med Forvaltningen for Børn, Familie og Skole i møder hos boligselskabet INI for at gennemgå udsættelseslisterne, samt listen for borgere der har fået rykkerbreve 1 og 2. Efterfølgende modtages Politibreve med udsættelseslisten pr. post. Samarbejdet med Iserit er ikke på samme måde som med INI struktureret med faste møder, men Forvaltningen har kontinuerlig dialog med boligselskabet. Løsningsforslag faglig vurdering Forvaltningen for Velfærd, Arbejdsmarked og Erhverv er til stadighed i dialog med boligselskaberne omkring den fælles udfordring der er med borgere, der ikke overholder sin betalingsforpligtelse med husleje. For borgere, der modtager førtidspension og alderspension, og som søger om hjælp mod tilbagebetaling, vil forvaltningen i hver enkelt situation vurdere, om det er en særlig situation, og vurdere og afgøre om borgeren har mulighed for via gældende lovgivning på grund af uforsvarlig økonomi, at få hjælp mod tilbagebetaling. Accepteres dette, stilles der som krav, at de bliver tilkoblet budgetordningen, som forvaltningen har oprettet i samarbejde med Grønlandsbanken. Hver borger skal underskrive en skyldnererklæring som hjælp mod tilbagebetaling, og der trækkes i deres pension med et månedligt beløb.

26 Side 314 For borgere, der anmoder om hjælp mod tilbagebetaling, og som er offentlig hjælps modtagere, vil forvaltningen i hver enkelt situation vurdere, om det er en særlig situation, vurdere og afgøre om borgeren har mulighed for via gældende lovgivning på grund af uforsvarlig økonomi, at få hjælp mod tilbagebetaling. Accepteres dette, stilles der som krav, at borgeren bliver tilmeldt budgetordning i Grønlandsbanken. Desuden skal borgeren underskrive en skyldnererklæring, og der aftales en afdragsordning med månedlig afdrag i den udbetalte kontanthjælp med et lille beløb. Dette beløb bliver overført fra banken til en konto i Økonomisk Sekretariat, som er oprettet i samarbejde mellem Forvaltningen, Økonomisk Sekretariat og Grønlandsbanken. Forvaltningen for Velfærd, Arbejdsmarked og Erhverv ønsker, at der skabes åbenhed omkring antallet af påkravsbreve, ophævelsesbreve, begæringer om udsættelser og udførte udsættelser fra boligselskaberne, og vil som en del af den fremtidige ledelsesinformation månedsvis fremlægge oversigt over disse. Økonomisk og ressourcemæssig vurdering Ingen bemærkninger. Lovgrundlag og rammesættende dokumenter Ingen bemærkninger. Det videre forløb Forvaltningen for Velfærd, Arbejdsmarked og Erhverv informerer på et bredt plan til borgere på førtidspension og alderspension omkring mulighed for oprettelse af budgetordning via banken. Og forvaltningen arbejder med Grønlandsbanken om oprettelse af budgetordning for borgere, der modtager offentlig hjælp. Forvaltningen vil tage kontakt til Iserit for at få op startet kontinuerlige møder med dem vedr. restancer og udsættelser. Bemærkninger fra Økonomisk Sekretariat Forvaltningen vurderer at det på nuværende tidspunkt ikke er relevant at indhente bemærkninger fra Økonomisk Sekretariat i denne sag. Bilag Ingen

27 Side 315

28 Side F Orientering om klagevejledning på handicapområdet Til orientering J.nr.: Forvaltning for Velfærd, Arbejdsmarked og Erhverv / direktør Grethe H. Nielsen / GRNI Sagsresumé Formanden for udvalget for Velfærd, Arbejdsmarked og Erhverv har ønsket, at udvalget bliver orienteret om, hvad Kommuneqarfik Sermersooq gør for at informere borgere med handicap om deres klagemuligheder ved afgørelser i deres personsag, på baggrund af udgivelsen af Det Sociale Ankenævns årsrapport for I årsrapporten informerer formanden for Det Sociale Ankenævn en bekymring over, at nævnet i 2014 modtog langt færre klager fra borgere med handicap, efter at kommunerne i 2011 overtog beslutningskompetencerne på handicapområdet. Formanden er bekymret for, om borgerne får den vejledning i at klage over sagsbehandlingen i deres kommunen, som de har krav på. Og formanden er bange for, at konsekvensen er, at borgerne ikke får den hjælp, som de har behov for, og som de også har ret til. Indstilling Forvaltning for Velfærd, Arbejdsmarked og Erhverv indstiller overfor udvalg for Velfærd, Arbejdsmarked og Erhverv - at orientering om klagevejledning på handicapområdet tages til efterretning Velfærds-, Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalgets beslutning den 11. august 2016: - Udvalget tager orienteringen til efterretning. Sagsfremstilling Formanden for udvalget for Velfærd, Arbejdsmarked og Erhverv har ønsket, at udvalget bliver orienteret om, hvad Kommuneqarfik Sermersooq gør for at informere borgere med handicap om deres klagemuligheder ved afgørelser i deres personsag, på baggrund af udgivelsen af Det Sociale Ankenævns årsrapport for I årsrapporten informerer formanden for Det Sociale Ankenævn en bekymring over, at nævnet i 2014 modtog langt færre klager fra borgere med handicap, efter at kommunerne i 2011 overtog beslutningskompetencerne på handicapområdet. Formanden er bekymret for, om borgerne får den vejledning i at klage over sagsbehandlingen i deres kommunen, som de har krav på. Og formanden er bange for, at konsekvensen er, at borgerne ikke får den hjælp, som de har behov for, og som de også har ret til. Når en borger med handicap henvender sig ved Kommunen med ønske om en ansøgning på handicapområdet, modtager borgeren efterfølgende altid en skriftlig afgørelse på ansøgningen. I denne afgørelse nævnes der ankemuligheden med følgende ordlyd: Afgørelsen kan ankes indenfor 4 uger fra modtagelse af denne skrivelse til: Styrelsen for Råd og Nævn Det Sociale Ankenævn Postboks Nuuk

29 Side 317 Desuden står der ligeledes i brevene, at de kan rette henvendelse til sagsbehandleren ved spørgsmål til afgørelsen, som kommunen har truffet. Sagsbehandlerne på handicapområdet står til rådighed for borgeren med råd, vejledning og hjælp til at skrive en klage over kommunens afgørelse, hvis borgeren har behov for, ønsker og indvilliger i dette. Løsningsforslag faglig vurdering Sagsbehandlingen på handicapområdet i Forvaltningen for Velfærd, Arbejdsmarked og Erhverv ønsker til stadighed at stå til rådighed med råd, vejledning og den hjælp, som borgeren har behov for og ønsker hjælp til. Økonomisk og ressourcemæssig vurdering Ingen. Lovgrundlag og rammesættende dokumenter Ingen. Det videre forløb Sagsbehandlingen på handicapområdet i Forvaltningen for Velfærd, Arbejdsmarked og Erhverv arbejder kontinuerligt på at yde den bedste service overfor borgere med handicap. Bemærkninger fra Økonomisk Sekretariat Forvaltningen vurderer, at det ikke er relevant at indhente bemærkninger fra Økonomisk Sekretariat i denne sag. Bilag Ingen.

30 Side G Orientering om den nye førtidspensionslovgivning Til orientering J.nr.: Forvaltningen for Velfærd, Arbejdsmarked og Erhverv/ Direktør Grethe H. Nielsen / GRNI Sagsresumé Inatsisartut godkendte den 9.december 2015 den nye lov om førtidspension. Den trådte i kraft den 1.juli 2016, og har erstattet Landstingsforordning nr. 4 af 7.maj 2007 om førtidspension med senere ændringer. Indstilling Forvaltningen for Velfærd, Arbejdsmarked og Erhverv indstiller overfor Udvalget for Velfærd, Arbejdsmarked og Erhverv - at orientering om den nye førtidspensionslovgivning tages til efterretning Velfærds-, Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalgets beslutning den 11. august 2016: - Udvalget tager orienteringen til efterretning. Sagsfremstilling Inatsisartut godkendte den 9.december 2015 den nye lov om førtidspension. Den trådte i kraft den 1.juli 2016, og har erstattet Landstingsforordning nr. 4 af 7.maj 2007 om førtidspension med senere ændringer. Førtidspension administreres og udbetales af bopælskommunen. Efter den forrige lovgivning, der var gældende frem til den 1. juli 2016, blev udgifter til førtidspension tildelt før den 1.januar 2002 afholdt med 90 % af Grønlands Selvstyre og 10 % af kommunen. Udgifter til førtidspension tildelt efter den 1.januar 2002 blev afholdt med 50 % af Grønlands Selvstyre og 50 % af kommunen. Efter den ny lovgivning skal administration og udbetaling af førtidspension stadig administreres og udbetales af bopælskommunen. Som noget nyt i den nye lovgivning bliver udgifter til førtidspension tildelt før og efter den 1.juli 2016 afholdt med kun 50 % af Grønlands Selvstyre og 50 % af kommunen. Kommunerne modtager jf. finansloven 2016 kompensation på 80 % af deres udgifter til førtidspension gennem en forhøjelse af bloktilskuddet. Med kompensation over bloktilskuddet vil kommunerne samlet set fortsat finansiere 10 % af de samlede udgifter til førtidspension Ved ansøgning om førtidspension, skal der forinden der træffes en afgørelse om tilkendelse af førtidspension, undersøges om ansøgeren har en erhvervsevne rest eller kan genvinde noget at sin arbejdsevne. Dette sker ved afklaringsforløb med arbejdsprøvning, hvor ansøgernes ressourcer skal fastlægges eller oparbejdes ved et revalideringsforløb. Desuden skal ansøgeres arbejdsevne vurderes, og fastsættes som en procentdel af fuld arbejdsevne.

31 Side 319 Ved tilkendelse af førtidspension skal der fastsættes en pensionsstørrelse efter arbejdsevne. Der bliver laveste førtidspension for personer med en arbejdsevne på mellem 51 % og 75 % arbejdsevne. Mellemst førtidspension tilkendes ansøgere med en arbejdsevne mellem 26 % og 50 %, og den højeste førtidspension tilkendes ansøgere med en arbejdsevne mellem 0 % og 25 %. For de borgere, der allerede er tilkendt førtidspension og som er under 60 år, skal der finde en revurdering sted af deres arbejdsevne senest hvert 5. år fra lovens ikrafttræden. Dog kan personer, der er fyldt 60 år ved lovens ikrafttræden selv vælge, om de vil have deres arbejdsevne revurderet. Naalakkersuisut har oprettet et førtidspensionsklagenævn, som skal behandle klager fra borgere over arbejdsevne vurdering. Andre klagesager skal stadig til Det Sociale Ankenævn. I byerne er der følgende fordeling på førtidspensionsområdet pr. 1.juli 2016: Nuuk Paamiut Tasiilaq Ittoqqortoormiit Over 60 år Bliver 60 år i løbet af Overgår til alderspension pr. 1.juli 2016 Overgår til alderspension i resten af 2016 Får ingen pension pr. 1.juli Handicap omfattede Døgninstitutionsanbragte Tilkendelsesårsag undersøges I alt Løsningsforslag faglig vurdering I Kommuneqarfik Sermersooq er der i alt 767 borgere, der modtog førtidspension pr. 1.juli Af disse er der 214, der er over 60 år, og der er 16, der bliver 60 år i løbet af 2016, og disse i alt 230 skal ikke have deres arbejdsevne revurderet efter den nye lovgivning. Forvaltningen har i samarbejde med IT firmaet fået oprettet nye sider i beregningssystemet, så der indtastning af pensioner med de nye takster er klargjort. Der er oprettet nye koder i lønsystemet, så alt var på plads til den første lønkørsel til udbetaling af førtidspensionen pr. 1.juli 2016.

32 Side 320 Af de 767 borgere, der modtager førtidspension, er der i alt 27 borgere, hvor den nye beregning af deres førtidspension kommer til at gå i nul på grund af ægtefælle eller samlevers indkomst, og det betyder, at de ikke skal have udbetalt den reducerede pension, som de har fået udbetalt efter den forrige lovgivning. Forvaltningen skal starte med at revurdere de førtidspensionsager, hvor der er borgere, der har indtægt ved siden af deres førtidspension. Forvaltningen har adgang til skatteoplysninger, der går 1 år tilbage, så derved kan de borgere, der har indtægt ved siden af pensionen, blive kategoriseret. Ved revurdering skal borgernes arbejdsevne desuden fastsættes, så der for dem kan findes den rette størrelse på deres førtidspension. Forvaltningens 2 afdelinger, Myndighedsafdelingen og Jobcenteret er i tæt dialog for at planlægge procedurer ved vurdering af arbejdsevne og ved ansøgninger til førtidspension. Samarbejdet skal prioriteres meget højt, så der ydes den bedste service overfor borgere, der søger om førtidspension samt skal have vurderet arbejdsevnen. Økonomisk og ressourcemæssig vurdering Det der med sikkerhed kan fremlægges på den økonomiske del, er førtidspensionen for de 27 borgere, hvor det allerede nu er sikkert, at deres beregning går i nul. Hver borger fik reduceret pension efter den forrige lovgivning, og de fik hver udbetalt kr. 1817,00. Der bliver en besparelse i 2016 på i alt: 27 x kr.1817,00 x 6 måneder kr ,00 I Kommuneqarfik Sermersooq er der 230 borgere, der har fået deres førtidspension godkendt før I perioden 1.januar 30.juni 2016 var kommunens andel ved 90 % refusion fra Selvstyret på i alt kr ,00. Selvstyrets andel af udgifterne var på kr ,00. I perioden 1.juli 31.december 2016 vil kommunens andel ved 50 % refusion fra Selvstyret være kr , ved det samme antal borgere, der har fået godkendt deres førtidspension før Selvstyrets andel af udgifterne vil være på kr Kommunernes øgede udgifter som følge af den nye lovgivning på området, er jf. finanslov 2016 blevet kompenseret ved forhøjelse af bloktilskuddet for 2016, som vil blive yderligere forhøjet i bloktilskuddet 2017, eftersom ændringer er trådt i kraft 1. juli Disse forhøjelser er endnu ikke indarbejdet i kommunens budget plå området for 2016 og fremadrettet. Lovgrundlag og rammesættende dokumenter Inatsisartutlov nr. 40 af 9.december 2015 om førtidspension.

33 Side 321 Det videre forløb Forvaltningen for Velfærd, Arbejdsmarked og Erhverv har deltaget i et landsdækkende seminar om den nye lov om førtidspension, og skal implementere de nye tiltag, der skal ske i forbindelse med den nye lov. Bemærkninger fra Økonomisk Sekretariat Forvaltningen vurderer at det på nuværende tidspunkt ikke er relevant at indhente bemærkninger fra Økonomisk Sekretariat i denne sag. Bilag Ingen.

34 Side H Høringssvar angående Inatsisartutlov om Geosurvey Kalaallit Nunaanni Til orientering J.nr.: Forvaltning for Velfærd, Arbejdsmarked og Erhverv direktør Grethe H. Nielsen/grni Sagsresumé Forvaltningen har modtaget høringsmateriale angående Inatsisartutlov om oprettelse af Geosurvey Kalaallit Nunaanni. Geosurvey Kalaallit Nunaanni vil have til formål at drive forskning, udføre myndighedsopgaver, udføre udviklingsarbejde med et klart samfundsmæssigt sigte, formidle, herunder varetage vidensog teknologioverførsel af egen forskning til relevante offentlige og private interessenter, og rådgive Naalakkersuisut i geologiske spørgsmål. GEUS har hidtil varetaget mange af disse funktioner i samarbejde med de grønlandske myndigheder. Med etablering af Geosurvey Kalaallit Nunaanni vil en række af GEUS hidtidige opgaver i Grønland fremover skulle varetages af Geosurvey Kalaallit Nunaanni Det aktuelle lovforslag har været fremlagt til offentlig høring før (juni-august 2014), hvilket dog ikke nævnes i det nærværende høringsmateriale og det forekommer bemærkelsesværdigt, at Råstofdepartementet ikke gør opmærksom på denne kendsgerning. Indstilling Forvaltningen for Velfærd, Arbejdsmarked og Erhverv indstiller over for Udvalget for Velfærd, Arbejdsmarked og Erhverv: - at orienteringen tages til efterretning Velfærds-, Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalgets beslutning den 11. august 2016: - Udvalget tager orienteringen til efterretning. Sagsfremstilling Forvaltningen har modtaget høringsmateriale angående Inatsisartutlov om oprettelse af Geosurvey Kalaallit Nunaanni. Geosurvey Kalaallit Nunaanni vil have til formål at drive forskning, udføre myndighedsopgaver, udføre udviklingsarbejde med et klart samfundsmæssigt sigte, formidle, herunder varetage vidensog teknologioverførsel af egen forskning til relevante offentlige og private interessenter, og rådgive Naalakkersuisut i geologiske spørgsmål. GEUS har hidtil varetaget mange af disse funktioner i samarbejde med de grønlandske myndigheder. Med etablering af Geosurvey Kalaallit Nunaanni vil en række af GEUS hidtidige opgaver i Grønland fremover udføres af Geosurvey Kalaallit Nunaanni. Forvaltningen påpeger i høringssvaret, at det aktuelle lovforslag bortset fra enkelte punkter har været fremlagt til offentlig høring før (juni-august 2014), hvilket dog ikke nævnes i det nærværende høringsmateriale og det forekommer bemærkelsesværdigt, at Råstofdepartementet ikke gør opmærksom på denne kendsgerning. I forlængelse heraf findes det yderligere beklageligt, at de emner og den skepsis, der fremkom af høringssvarene i forbindelse med 2014-høringen ikke fremgår af lovforslaget.

35 Side 323 Overordnet giver dette indtryk af en manglende transparent proces, hvilket naturligvis er beklageligt og samtidig kunne have været udbedret med enkelte forklarende bemærkninger omkring lovforslagets historik og tidligere høringssvar. Kommunen bemærker dog positivt, at 2014-lovforslagets 3, stk. 3 om manglende ret til aktindsigt nu er fjernet. Ved høringen i 2014 udtrykte KS bekymring for, at den nye forskningsinstitution ville medføre en betydelig merudgift for det grønlandske samfund. Af bemærkninger til det nye lovforslag fremgår det, at lovforslaget skulle være udgiftsneutralt Kommunen angiver i sit høringssvar at det formodes, at der ligger en grundig økonomisk analyse bag vurderingen af udgiftsneutraliteten. Denne analyse syntes dog ikke at være til stede i det aktuelle høringsmateriale. Økonomien giver derfor fortsat anledning til bekymring, når man sammenholder afsnittet vedrørende Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige fra henholdsvis lovforslaget og det nærværende lovforslag. I 2014 blev der fremført et driftsbevillingsbehov for GeoSurvey Greenland på 40 mio. kr. kombineret med en projektbevilling på 11,5 mio. kr. baseret på 40 ansatte, heraf 20 akademiske stillinger. I bemærkninger til det aktuelle lovforslag, fremlægges der ingen tal for antallet af ansatte, hverken ved opstart eller som prognose på sigt. Det kan dog konstateres, at den forventede økonomiske byrde er mere end halveret til 21,3 mio. kr. for Geosurvey Kalaallit Nunaanni. Der foreligger ikke nærmere redegørelse for denne nedjustering, men man må formode, at dette baseres på færre ansatte og en langsommere organisatorisk opbygning, end det var tiltænkt i KS har også en bekymring angående overdragelse af den meget omfattende ekspertise og store datagrundlag som GEUS har opbygget i dag. Det vil desuden sandsynligvis være næsten umuligt at fastholde de internationale kontakter, og tiltrække udenlandske forskningsmidler i samme omfang som nu, ved en udfasning af GEUS betydning i Grønland. Kommunen tilkendegiver i sit høringssvar, at det værdsættes at der skabes nye arbejdspladser i Nuuk, men vurderer at der samfundsøkonomisk ville være større gevinst at øge samarbejdet mellem de nuværende instanser. Løsningsforslag faglig vurdering KS vurderer overordnet at det nuværende lovforslag kun i meget begrænset omfang imødekommer den skepsis som Kommunen også fremførte i 2014 og vurderer, at der samfundsøkonomisk ville være større gevinst ved at øge samarbejdet med de nuværende instanser. Økonomisk og ressourcemæssig vurdering Af høringsmaterielt vurderes det, at lovforslaget skulle være udgiftsneutralt. Der foreligger imidlertid ingen økonomisk analyse der godtgør denne udgiftsneutralitet. Lovgrundlag og rammesættende dokumenter Ingen.

36 Side 324 Det videre forløb Høringssvar er afsendt til Råstofdepartementet. Eventuelle bemærkninger fra udvalgsbehandlingen eftersendes. Bemærkninger fra Økonomisk Sekretariat Forvaltningen vurderer at det ikke er relevant at indhente bemærkninger fra Økonomisk Sekretariat i denne sag. Andre bemærkninger Ingen bemærkninger. Bilag 1. Kommuneqarfik Sermersooqs høringssvar vedr. Inatsisartutlov om oprettelse af Geosurvey Kalaallit Nunaanni 2. Høringsmaterialet GeoSurvey

37 Side 325

38 Side I Høringssvar angående landstingslov om udnyttelse af is og vand Til orientering J.nr.: Forvaltning for Velfærd, Arbejdsmarked og Erhverv direktør Grethe H. Nielsen/grni Sagsresumé Forvaltningen har modtaget høringsmateriale angående forslag til lovændring af Landstingslov nr. 7 af 31. maj 2001 om udnyttelse af is og vand med henblik på eksport (is- og vandeksportloven). Baggrunden for forslaget er at erfaringerne med is- og vandeksportloven og dens anvendelse i praksis har vist, at det vil være hensigtsmæssigt at skabe en hjemmel til, at private selskaber, der ønsker at eksportere vand og is i henhold til denne lov, kan benytte offentlig forsyningsvirksomhed allerede eksisterende anlæg eller områder, til at opsamle eller tappe vand som skulle være i overskud fra allerede etableret produktion. Med en lovændring der vil tydeliggøre denne hjemmel, vil der blive åbnet op for at private aktører der ønsker at eksportere grønlandsk vand til verdensmarkedet, kan indgå aftaler med offentlig forsyningsvirksomhed om at benytte disses allerede etablerede anlæg, til at tappe og købe vand der er i overskud fra en given produktion. Forvaltningen for Velfærd, Arbejdsmarked og Erhverv har afgivet et høringssvar med en række kritikpunkter, høringssvaret er afgivet med forbehold for politisk efterbehandling. Indstilling Forvaltningen for Velfærd, Arbejdsmarked og Erhverv indstiller over for Udvalget for Velfærd, Arbejdsmarked og Erhverv: - at orienteringen tages til efterretning Velfærds-, Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalgets beslutning den 11. august 2016: - Udvalget tager orienteringen til efterretning. Sagsfremstilling Forvaltningen har modtaget høringsmateriale angående forslag til lovændring af Landstingslov nr. 7 af 31. maj 2001 om udnyttelse af is og vand med henblik på eksport (is- og vandeksportloven). Baggrunden for forslaget er at erfaringerne med is- og vandeksportloven og dens anvendelse i praksis har vist, at det vil være hensigtsmæssigt at skabe en hjemmel til, at private selskaber, der ønsker at eksportere vand og is i henhold til denne lov, kan benytte offentlig forsyningsvirksomhed allerede eksisterende anlæg eller områder, til at opsamle eller tappe vand som skulle være i overskud fra allerede etableret produktion. Med en lovændring der vil tydeliggøre denne hjemmel, vil der blive åbnet op for at private aktører der ønsker at eksportere grønlandsk vand til verdensmarkedet, kan indgå aftaler med offentlig forsyningsvirksomhed om at benytte disses allerede etablerede anlæg, til at tappe og købe vand der er i overskud fra en given produktion. Forvaltningen for Velfærd, Arbejdsmarked og Erhverv har afgivet et høringssvar med forbehold for politisk efterbehandling med en række kritikpunkter.