Udvalg for Velfærd, Arbejdsmarked og Erhverv. Dagsorden

Transkript

1 Side 133 Udvalg for Velfærd, Arbejdsmarked og Erhverv Dagsorden Tirsdag den 17. maj 2016 kl Byrådssalen Medlemmer Malene Lynge (IA), formand Storm Ludvigsen (IA) næstformand Charlotte Ludvigsen (IA) Peter Davidsen (S) Ane Egede Mathæussen (S) Deltagere ved mødet Malene Lynge (IA), formand Storm Ludvigsen (IA), næstformand Charlotte Ludvigsen (IA) Peter Davidsen (S) Ane Egede Mathæussen (S) Afbud Fravær

2 Side 134

3 Side 135 Dagsorden 1. Godkendelse af dagsorden Meddelelser Orienteringer A Status på prioriterede opgaver under arbejdsmarkedsindsatsen B Ledighedsstatistik for marts C Sermersooq Erhvervsråds 1. kvartalsrapport D Resultat- og servicemål på Myndighedsområdet E Fordeling af sildepisker til fællesfangst F Høring vedr. forslag om oprettelse af talsmandsinstitution for handicappede Forespørgsler Beslutninger A Høringssvar vedrørende redegørelse om udlændingeområdet B Etablering af varmestue i Paamiut eller opstart af boligstøtte projekt C Bæredygtigt hellefiskefiskeri i Nuup Kangerlua og Nuuk som et selvstændigt forvaltningsområde for hellefisk D Notat vedrørende Economuseum i Tasiilaq E Historiske aktiveringsprojekter F 3. og kvartalsrapport fra Destination East Greenland Sager til Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen A Tillægs og omplaceringsbevilling 1. kvartal B Budgetopfølgning for 1. kvartal Lukkede punkter A Ansøgning om ophold på højskole for døve Eventuelt Godkendelse af referat

4 Side 136

5 Side Godkendelse af dagsorden 2. Meddelelser 02A Fra formanden 02B Fra forvaltningen

6 Side 138

7 Side Orienteringer 03A Status på prioriterede opgaver under arbejdsmarkedsindsatsen Til orientering J.nr.: Forvaltningen for Velfærd, Arbejdsmarked og Erhverv direktør Grethe H. Nielsen / GRNI Sagsresumé Udvalget har ønsket løbende orientering om status for Arbejdsmarkedsindsatsen fremlagt til orientering. I fortsættelse heraf, fremlægges status på prioriterede opgave marts Indstilling Forvaltningen for Velfærd, Arbejdsmarked og Erhverv indstiller overfor Udvalget for Velfærd, Arbejdsmarked og Erhverv: - at orienteringen tages til efterretning Sagsfremstilling Udvalget har ønsket løbende orientering om status for Arbejdsmarkedsindsatsen fremlagt til orientering. I fortsættelse heraf, fremlægges status på prioriterede opgave marts 2016 Siden november 2013 har Arbejdsmarkedsafdelingen arbejdet på at løse prioriterede opgaver på følgende områder: 1. Jobanvisning: Der er foretaget jobanvisning henholdsvis i: Nuuk: 80 Paamiut: 14 Tasiilaq: 11 Ittoqqortoormiit Nuuk: 18 til Hjemmehjælpen, 15 til Polar Raajat, 8 til Ippiarsuk, 4 til PH rengøring, 3 til Forvaltning for Børn, 3 til Støttekorpset, 2 til HECA, 2 til Piareersarfik, 2 til Soralu, 2 til Tolkekontoret Kommuneqarfik Sermersooq, 2 til Sømandshjemmet, efterfølgende 1 til: Annersuaq, Cafe Kialaarfik, Daginstitution Sisi, Entreprenørmaskiner, Ernutaq, Jobcenter, Kommuneqarfik Sermersooq, Lønkontor Sermersooq, Meeqqerivik, Meeqqat Illuat, Myndighedsområdet, Permagreen, Royal Arctic Line, Røde Kors Børnehjem, Sana Medicinsk Afdeling, Socialservice, ULO rengøring, Uulineq og Voksen Området. Paamiut: 2 til Nuilaaq, 2 til Tilioq, 1 til følgende: BH Mike, Hjemmehjælp, Komm. Adm., Peqqissaanermut Ilinniarfik, Pilersuisoq, Piorsaavik, Puilasunnguit, Paamiut VVS, Sermersooq/Støtte og Vuggestuen. 2. Revalidering Nuuk 12 Paamiut 16 Tasiilaq 60 Ittoqqortoormiit 3. Projekt kompetenceudvikling for primært ufaglærte (PKU-kurser) & Arbejdsmarkedsafgift bemidlede kurser (AMA-kurser)

8 Side 140 I marts 2016 var der 2 PKU kurser: Common Core med 5 deltagere og Rigging og Lifting med 4 deltagere 4. Virksomhedskontakt Nuuk: 6 Paamiut: Tasiilaq : 2 Ittoqqortoormiit: Løsningsforslag faglig vurdering Som der fremgår af de 80 anvisninger for marts 2016 er Jobcenter Nuuk i udpræget grad i virksomhedskontakt; dette både når det gælder det private erhvervsliv og de offentlige arbejdspladser. Udover at være i virksomhedskontakt i forbindelse med almindelig jobanvisninger så foregår der også en omfattende dialog med Jobcenteret og virksomhederne i forbindelse med vores revalideringsbestræbelser, kurser og jobtræning. Samarbejdet med GE`s Nuuk afdeling fortsætter for at få så mange revalidender til virksomheder som muligt. Økonomisk og ressourcemæssig vurdering De mange jobanvisninger der foretages sammenholdt med de faglige opkvalificeringer der gives til de ledige som baner vejen for at folk kommer i arbejde, folk der får bevilget revalideringsforløb samt den gode virksomhedskontakt som åbner op for flere revalideringspladser og samarbejde for at få folk i jobåbninger er med til at mindske kommunens udgifter til offentlig hjælp samt arbejdsmarkedsydelse. Lovgrundlag og rammesættende dokumenter Inatsisartutlov nr. 5 af 8. juni 2014 om arbejdsformidling m.v. om arbejdsformidling. Det videre forløb Der vil være orientering om arbejdsmarkedsindsatsen hver måned til udvalget for Velfærd, Arbejdsmarked og Erhverv. Bemærkninger fra Økonomisk Sekretariat Forvaltningen vurderer, at det i denne sag ikke er nødvendigt at indhente bemærkninger fra Økonomisk Sekretariat. Bilag Ingen. Bemærkninger fra Økonomisk Sekretariat Forvaltningen vurderer, at det ikke er relevant at indhente bemærkninger fra Økonomisk Sekretariat i denne sag. Bilag Ingen.

9 Side B Ledighedsstatistik for marts 2016 Til orientering J.nr.: Forvaltning for Velfærd, Arbejdsmarked og Erhverv direktør Grethe H. Nielsen / GRNI Sagsresumé Forvaltningen skal i henhold til Landstingsforordning om arbejdsformidling 2 stk. 1 orientere om udviklingen af ledigheden i kommunen. Som følge af det fremlægges hermed ledighedstal for Kommuneqarfik Sermersooq for marts måned Indstilling Forvaltningen for Velfærd, Arbejdsmarked og Erhverv indstiller over for Udvalget for Velfærd, Arbejdsmarked og Erhverv: - at orientering tages til efterretning Sagsfremstilling Forvaltningen skal i henhold til Landstingsforordning om arbejdsformidling 2 stk. 1 orientere om udviklingen af ledigheden i kommunen. Som følge af det fremlægges hermed ledighedstal for Kommuneqarfik Sermersooq for marts måned Forvaltningen skal i henhold til Landstingsforordning om arbejdsformidling 2 stk. 1 orientere om udviklingen af ledigheden i kommunen: 2. Kommunalbestyrelsen skal som led i en aktiv arbejdsmarkedspolitik følge udviklingen på arbejdsmarkedet i kommunen Tallene er trukket fra winformatik Ittoqqortoormiit Januar 52 Januar 36 Januar 18,1% Januar 14,1 % Februar 55 Februar 41 Februar 19,1% Februar 15,8 % Mars 37 Mars 36 Mars 12,8% Mars 13,7 % April 44 April April 15,3% April Maj 44 Maj Maj 15,2% Maj Juni 42 Juni Juni 14,9% Juni Juli 50 Juli Juli 17,7% Juli August 45 August August 16,5% August September 31 September September 11,5% September Oktober 34 Oktober Oktober 13,1% Oktober November 35 November November 13,4% November December 40 December December 15,7% December Gennemsnit 42 Gennemsnit Gennemsnit 18,6% Gennemsnit

10 Side 142 Nuuk, Kapisillit og Qeqertarsuatsiaat Januar 973 Januar 661 Januar 7,5% Januar 5,0 % Februar 920 Februar 655 Februar 7,1% Februar 4,9 % Mars 851 Mars 688 Mars 6,6% Mars 5,2 % April 839 April April 6,5% April Maj 807 Maj Maj 6,2% Maj Juni 758 Juni Juni 5,8% Juni Juli 718 Juli Juli 5,5% Juli August 644 August August 4,9% August September 583 September September 4,5% September Oktober 619 Oktober Oktober 4,7% Oktober November 626 November November 4,8% November December 652 December December 4,0% December Gennemsnit 819 Gennemsnit Gennemsnit 5,7% Gennemsnit Paamiut og Arsuk Januar 215 Januar 217 Januar 20,2% Januar 20,8 % Februar 215 Februar 237 Februar 19,7% Februar 22,7 % Mars 188 Mars 205 Mars 18,4% Mars 19,7 % April 176 April April 16,8% April Maj 141 Maj Maj 11,5% Maj Juni 191 Juni Juni 15,4% Juni Juli 200 Juli Juli 16,3% Juli August 168 August August 15,0% August September 160 September September 14,9% September Oktober 125 Oktober Oktober 16,2% Oktober November 107 November November 14,2% November December 154 December December 17,4% December Gennemsnit 184 Gennemsnit Gennemsnit 16,3% Gennemsnit Tasiilaq og bygderne (Isortoq, Kulusuk, Kuummiut, Sermiligaaq og Tiilerilaaq) Januar 325 Januar 421 Januar 16,3% Januar 21,4 % Februar 301 Februar 440 Februar 15,1% Februar 22,3 % Mars 363 Mars 421 Mars 18,1% Mars 21,4 % April 381 April April 19,0% April Maj 410 Maj Maj 20,4% Maj Juni 417 Juni Juni 20,8% Juni Juli 365 Juli Juli 18,3% Juli August 350 August August 17,7% August September 342 September September 17,4% September Oktober 347 Oktober Oktober 17,6% Oktober November 401 November November 20,3% November December 346 December December 17,6% December Gennemsnit 363 Gennemsnit Gennemsnit 18,2% Gennemsnit

11 Side 143 Kommuneqarfik Sermersooq i alt Januar 1565 Januar 1335 Januar 9,61% Januar 8,1 % Februar 1491 Februar 1373 Februar 9,13% Februar 8,3 % Mars 1439 Mars 1350 Mars 8,81% Mars 8,1 % April 1440 April April 8,80% April Maj 1402 Maj Maj 8,57% Maj Juni 1408 Juni Juni 8,62% Juni Juli 1333 Juli Juli 8,15% Juli August 1207 August August 7,38% August September 1109 September September 6,77% September Oktober 1125 Oktober Oktober 6,84% Oktober November 1169 November November 7,11% November December 1192 December December 7,25% December Gennemsnit 1323 Gennemsnit Gennemsnit 8,09% Gennemsnit Arbejdsstyrke i Kommuneqarfik Sermersooq årige Ittoqqortoormiit Nuuk og bygderne Januar 287 Januar 259 Januar Januar Februar 288 Februar 260 Februar Februar Mars 290 Mars 263 Mars Mars April 288 April April April Maj 289 Maj Maj Maj Juni 282 Juni Juni Juni Juli 283 Juli Juli Juli August 273 August August August September 270 September September September Oktober 260 Oktober Oktober Oktober November 262 November November November December 255 December December December Gennemsnit 285 Gennemsnit Gennemsnit Gennemsnit

12 Side 144 Paamiut og Arsuk Tasiilaq og bygderne Januar Januar 1045 Januar Januar 1968 Februar Februar 1046 Februar Februar 1970 Mars Mars 1043 Mars Mars 1964 April April April April Maj Maj Maj Maj Juni Juni Juni Juni Juli Juli Juli Juli August August August August September September September September Oktober Oktober Oktober Oktober November November November November December December December December Gennemsnit Gennemsnit Gennemsnit Gennemsnit Kommuneqarfik Sermersooq i alt Januar Januar Februar Februar Mars Marts April April Maj Maj Juni Juni Juli Juli August August September September Oktober Oktober November November December December Gennemsnit Gennemsnit Løsningsforslag faglig vurdering På trods af, at der er 333 borgere flere i arbejdsstyrken i Nuuk i marts 2016, set ift. marts 2015, så er ledigheden faldet fra 6,6 % samme tidspunkt sidste år til 5,2 % i år. Den 31. marts i år var der registreret 96 jobklare borgere i Nuuk, hvoraf de 23 var faglærte: 1. Kok 2. HK-assistent (handel og kontor) 3. Kok 4. Skibsassistent, faglært 5. HK-assistent (handel og kontor) 6. Flyttearbejder 7. TNI/HG Handelsskolernes Grunduddannelse i Grønland 8. HK-assistent (handel og kontor) 9. Søfart, basisuddannelse (Søfartsskole) 10. Bankassistent

13 Side Tømrer/Snedker (grl) 12. Bager 13. HK-assistent (handel og kontor) 14. Flyttearbejder 15. Fiskeskippereksamen af 3. Grad (Dk) 16. HK-assistent (handel og kontor) 17. HK-assistent (handel og kontor) 18. Tømrer/Snedker (grl) 19. Cater og kantineassistent 20. Telefonmontør (Tele) 21. Søfart, basisuddannelse (Søfartsskole) 22. Flyttearbejder 23. Terminalarbejder I hele kommunen var der 189 faglærte arbejdsløse i marts måned, hvoraf kun ca. 12 % af de faglærte ledige arbejdssøgende bor i Nuuk (dermed er næsten 9 ud af 10 ledige faglærte i kommuneqarfik Sermersooq ikke bosiddende i Nuuk). Samarbejdet med GE`s Nuuk afdeling fortsætter for at få så mange revalidender til virksomheder som muligt. Efter afholdelse af møde med GE, er det aftalt at der skal udfærdiges en allonge til aftalen En ekstra hånd, om fortsættelse af aftalen indtil udgangen af Økonomisk og ressourcemæssig vurdering En mindre ledighed i kommunen har en forventelig direkte positiv indflydelse på udgifter til offentlig hjælp samt arbejdsmarkedsydelse. Nedgangen i ledighed har ligeledes en forventelig positiv påvirkning generelt for udgifterne i kommunens socialområde. Lovgrundlag og rammesættende dokumenter Inatsisartutlov nr. 5 af 8. juni 2014 om arbejdsformidling m.v. om arbejdsformidling. Det videre forløb Der vil være orientering om arbejdsmarkedsindsatsen hver måned til udvalget for Velfærd, Arbejdsmarked og Erhverv. Bemærkninger fra Økonomisk Sekretariat Forvaltningen vurderer, at det i denne sag ikke er nødvendigt at indhente bemærkninger fra Økonomisk Sekretariat. Bilag Ingen.

14 Side 146

15 Side C Sermersooq Erhvervsråds 1. kvartalsrapport 2016 Til orientering J.nr.: Forvaltning for Velfærd, Arbejdsmarked og Erhverv direktør Grethe H. Nielsen/grni Sagsresumé Forvaltningen for Velfærd, Arbejdsmarked og Erhverv har modtaget SE 1. Kvartalsrapport per 25. april Ifølge kontrakten med Sermersooq Erhvervsråd skal Sermersooq Erhvervsråd aflevere kvartals- og årsberetninger til Kommunalbestyrelsen. Erhvervsrådets arbejde redegøres for under de på Sermersooq Erhvervsråds bestyrelsesmøde d. 4. december 2015 fastlagte hovedemner: 1) Iværksættere og fortsættere, 2) Turisme, 3) Fødevarer, herunder landbrug og fiskeri 4) Events og analyser, herunder kultur, 5) Råstoffer og 6) Vækstfremme og rammebetingelser, herunder indsatser for modne virksomheder. Indstilling Forvaltningen for Velfærd, Arbejdsmarked og Erhverv indstiller over for Udvalget for Velfærd, Arbejdsmarked og Erhverv: - at orienteringen tages til efterretning Sagsfremstilling Forvaltningen for Velfærd, Arbejdsmarked og Erhverv har modtaget SE 1. Kvartalsrapport per 25. april Ifølge kontrakten med Sermersooq Erhvervsråd skal Sermersooq Erhvervsråd aflevere kvartals- og årsberetninger til Kommunalbestyrelsen. Erhvervsrådets arbejde redegøres for under de på Sermersooq Erhvervsråds bestyrelsesmøde d. 4. december 2015 fastlagte hovedemner: 1) Iværksættere og fortsættere, 2) Turisme, 3) Fødevarer, herunder landbrug og fiskeri 4) Events og analyser, herunder kultur, 5) Råstoffer og 6) Vækstfremme og rammebetingelser, herunder indsatser for modne virksomheder. 1) Iværksættere og fortsættere I henhold til Sermersooq Erhvervsråds 1. kvartalsrapport har SE ydet rådgivning til 26 iværksættere og 12 eksisterende virksomheder. Iværksætterhuset ved Nuukullak har pr. 1. kvartal udlejet 6 lejemål og haft 1 lejemål ledigt, som der fortsat søges lejere til. Iværksættere og virksomheder m.fl. med bopæl i Kommuneqarfik Sermersooq har i 1. kvartal 2016 fået tildelt kr. i støtte af Greenland Business. Støtten er blevet brugt til 7 klippekort. 2) Turisme I henhold til Sermersooq Erhvervsråds 1. kvartalsrapport har SE gennemført servicekurset We are Ready i samarbejde med detail- og servicebranchen i Nuuk og AWG sekretariat. Kurset blev afholdt som grønlandsk- og dansksproget, hvor 150 ansatte fra servicebranchen i Nuuk deltog. SE har yderligere deltaget i Mid-Atlantic messen i Reykjavik, hvor promovering af Colourful Nuuk fandt sted. Under messen blev rejseagenter fra USA og England prioriteret, som viste interesse for VNTM s Post Tour 2016, hvor 12 rejseagenter for mulighed for at se og opleve Nuuk.

16 Side 148 I Paamiut er programmet for gennemførelse af Start Up, samt aktørmøde i uge 15 fastlagt. 4) Events og analyser, herunder kultur SE har i 1. kvartal 2016 deltaget i Design March messen i Reykjavik, hvor design, innovation og emner indenfor arkitektur til lederskab gennem design var i fokus. I henhold til Sermersooq Erhvervsråds 1. kvartalsrapport har virksomheden inukdesign, som deltog i SE s Start Up Export 2015 fået en aftale om salg af produkter i inflight magasinet hos AirIceland på plads, og er den forbindelse påbegyndt eksport af egne designs. 5) Råstoffer I løbet af 1. kvartal 2016 arrangerede Grønlands Erhverv råstofmessen PDAC i Toronto, hvor udgangspunktet for SE s deltagelse var de socioøkonomiske aspekter af råstofbranchen. SE s netværk arrangeret endvidere et match making møde med en canadisk virksomhed, der har interesse i at etablere flere kontakter med virksomheder i Grønland. Løsningsforslag faglig vurdering Forvaltningen for Velfærd, Arbejdsmarked og Erhverv bemærker at der i 1. kvartalsrapport 2016 ikke bliver redegjort for punkt 3) Fødevarer, herunder landbrug og fiskeri og punkt 6) Vækstfremme og rammebetingelser, herunder indsatser for modne virksomheder. Forvaltningen bemærker endvidere at der i pågældende rapport ikke redegøres for økonomi. I henhold til Servicekontrakten skal SE redegøre for økonomi, forvaltningen har efterspurgt disse oplysninger, men har endnu ikke modtaget dette. Forvaltningen for Velfærd, Arbejdsmarked og Erhverv foreslår at orienteringen tages til efterretning. Økonomisk og ressourcemæssig vurdering Ingen. Lovgrundlag og rammesættende dokumenter Den gældende servicekontrakt mellem Kommuneqarfik Sermersooq og Fonden Sermersooq Erhvervsråd Erhvervsplan Det videre forløb Forvaltningen for Velfærd, Arbejdsmarked og Erhverv vil løbende orientere Udvalget for Velfærd, Arbejdsmarked og Erhverv om kvartals- og årsberetninger modtaget af Sermersooq Erhvervsråd. Bemærkninger fra Økonomisk Sekretariat Forvaltningen vurderer at det ikke er relevant at indhente bemærkninger fra Økonomisk Sekretariat i denne sag. Bilag kvartalsrapport fra Sermersooq Erhvervsråd.

17 Side D Resultat- og servicemål på Myndighedsområdet Til orientering J.nr.: Forvaltning for Velfærd, Arbejdsmarked og Erhverv direktør Grethe H. Nielsen / grni Sagsresumé Myndighedsområdet har i det daglige arbejde fokus på at yde den bedste service overfor borgerne. Der lægges stor vægt på at borgeren er i centrum. Myndighedsområdet har i 2015 fået opnormering med 2 socialrådgivere til at styrke udarbejdelsen af handlingsplaner for matchgruppe 3, som er borgere som ikke står til rådighed på arbejdsmarkedet grundet fysiske eller sociale forhold. Efter denne opnormering vil Myndighedsområdet gerne fremadrettet hver måned fremlægge resultatmål på udførte handlingsplaner for denne gruppe borgere. Indstilling Forvaltning for Velfærd, Arbejdsmarked og Erhverv indstiller overfor udvalget for Forvaltning for Velfærd, Arbejdsmarked og Erhverv, - at orientering om resultat- og servicemål på Myndighedsområdet for marts 2016 tages til efterretning Sagsfremstilling Myndighedsområdet har i det daglige arbejde fokus på at yde den bedste service overfor borgerne. Der lægges stor vægt på at borgeren er i centrum. Myndighedsområdet har i 2015 fået opnormering med 2 socialrådgivere til at varetage sagsbehandling på matchgruppe 3, som er borgere som ikke står til rådighed på arbejdsmarkedet grundet fysiske eller sociale forhold. Efter denne opnormering vil Myndighedsområdet gerne fremadrettet hver måned fremlægge resultatmål på udførte handlingsplaner for denne gruppe borgere. Alle socialrådgivere og sagsbehandlere på Myndighedsområdet har fokus på at have den mest optimale borgerservice. Ud fra denne forudsætning er følgende servicemål opstillet: - At sikre god, grundig og rettidig sagsbehandling - At sikre god borgerservice - 18 kalendersatte samtaler pr. uge ved hver sagsbehandler - Akutte samtaler, for borgeren uforudsete hændelser, kan finde sted hver dag ved en socialrådgiver / sagsbehandler - Udarbejdelse af minimum 10 handlingsplaner pr. sagsbehandler på matchgruppe 3 pr. uge - Højest 14 dages ventetid fra bestilling til samtalen kan finde sted - Telefontid hver dag fra kl og kl torsdag ved egen socialrådgiver / sagsbehandler - Ældre, gangbesværede eller borgere med handicap kan få besøg af socialrådgiver i eget hjem - Socialrådgiveren i social service har akutvagten, og skal tage dem der henvender sig personligt - Højest 10 arbejdsdages ventetid på behandling af ansøgninger - At 95 procent af alle udbetalinger foregår rettidigt - At 90 procent af alle samtaler foregår indenfor 10 dage - At sagsbehandlingstiden med førtidspensionsansøgninger nedbringes - At boligsikringsansøgninger behandles indenfor 5 dage - Socialservice er et serviceorgan, der er indgangsvinklen til hele forvaltningen

18 Side 150 De er imødekommende og positive. Åbningstiden følger kommunens åbningstider Et af servicemålene er, at 95 % af alle udbetalinger foregår rettidigt. Der stræbes hele tiden efter, at alle udbetalinger foregår så rettidigt som muligt, og det kan der gøres ved at der er en så optimal ledelseskontrol som mulig. Lederen skal dagligt være i dialog med medarbejderne for at sikre, at udbetalingerne sker glidende, og er der udfordringer med hensyn til dette, drøftes det hele tiden løbende mellem medarbejdere og leder. Et andet servicemål er, at 90 % af alle samtaler med borgere foregår indenfor 10 dage. Dette kan sikres ved, at indførelsen af direkte hotlinie hver morgen til alle socialrådgivere opstartes snarest muligt, hvor nogle spørgsmål fra borgere kan afklares pr. telefon. Og på denne måde kan ventetiden til samtaler minimeres. Samt at hver medarbejder har en afløser for sig ved eget fravær, som kan tage eventuelle samtaler, som ikke kan udsættes af uopsættelige årsager. Af resultatmål fra Myndighedsområdet er der i følgende periode: marts 2016 Afholdte samtaler pr. uge 341 Afholdte samtaler indenfor servicemålet 17 Udarbejdede handlingsplaner for matchgruppe 3 6 Opfølgning af handlingsplaner for matchgruppe 3 11 Udbetalinger rettidigt målt i % ca.70% Ved at ændre i arbejdsprocedurer med hensyn til indtastning i det elektroniske journaliseringssystem, vil der til stadighed fokuseres på så rettidig betaling som muligt, så forvaltningen forventer at kunne opnå positive resultater i form af at der bliver mere tid pr. sagsbehandler til at varetage regninger. Desuden er forvaltningen i dialog med Nukissiorfiit og boligselskaberne med hensyn til at få fremsendt regningerne på en mere hensigtsmæssig måde, så forvaltningen kan øge muligheden for at betale regningerne til tiden. Løsningsforslag faglig vurdering Myndighedsområdet i Forvaltningen for Velfærd, Arbejdsmarked og Erhverv ønsker, at der skabes åbenhed omkring antallet af resultatmål, og vil som en del af den fremtidige ledelsesinformation månedsvis fremlægge statistik på resultatmål.. Økonomisk og ressourcemæssig vurdering Ingen på nuværende tidspunkt. Lovgrundlag og rammesættende dokumenter Ingen. Det videre forløb Myndighedsområdet i Forvaltningen for Velfærd, Arbejdsmarked og Erhverv arbejder kontinuerligt på at kvalitetssikre resultatmål i sagsbehandlingen for matchgruppe 3 borgere.

19 Side 151 Bemærkninger fra Økonomisk Sekretariat Forvaltningen vurderer, at det ikke er relevant at indhente bemærkninger fra Økonomisk Sekretariat i denne sag. Bilag Ingen.

20 Side 152

21 Side E Fordeling af sildepisker til fællesfangst Til orientering J.nr.: Forvaltning for Velfærd, Arbejdsmarked og Erhverv direktør Grethe H. Nielsen / grni Sagsresumé Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug meddelte den 29. februar 2016, at der var tildelt 3 sildepiskere til fællesfangst for Nuuk forvaltningsområde samt 3 sildepiskere for Paamiut forvaltningsområde. Forvaltningen meddelte den 29. februar 2016 lokale fiskere og fangerforeninger i Nuuk og Paamiut om en ansøgningsfrist den 15. marts Fisker og fangerforeningen i Paamiut bad om en længere ansøgningsfrist til den 31. marts, da der ifølge foreningen ikke var sildepiskere i området på dette tidspunkt. Foreningen i Nuuk fik samme tilbud om forlængelse af frist, som de så afslog. Ved ansøgningens udløb henholdsvis 15. og 31. marts var der indkommet ansøgninger fra: Fem jollefangere fra Kapisillit 13 jollefangere fra Qeqertarsuatsiaat 23 jollefangere fra Nuuk 14 jollefangere fra Paamiut Ansøgning om to sildepisker fra den lokale forening AAPP Kvoterne blev fordelt i henhold til Selvstyrets bekendtgørelse nr. 12 af 22. december 2014 om beskyttelse og fangst af store hvaler 12, stk. 3 på følgende vis: To sildepisker til Arsuk Én til Paamiut Èn til Kapisillit To til Qeqertarsuatsiaat Indstilling Forvaltningen for Velfærd, Arbejdsmarked og Erhverv indstiller over for Udvalget for Velfærd, Arbejdsmarked og Erhverv: - at orienteringen tages til efterretning Sagsfremstilling Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug meddelte den 29. februar 2016, at der var tildelt 3 sildepisker til fællesfangst for Nuuk forvaltningsområde samt 3 sildepisker for Paamiut forvaltningsområde. Når Selvstyret meddeler nationale samt regionale kvoter, har Selvstyret i henhold til Selvstyrets bekendtgørelse nr. 12 af 22. december 2014 om beskyttelse og fangst af store hvaler 12, stk. 2 hørt KANUKOKA og KNAPK: Naalakkersuisoq for Fangst fordeler de fastsatte tilladelser til fællesfangst på sildepiskere til forvaltningsområderne efter høring af KNAPK og KANUKOKA, samtidig med fordelingen af den samlede nationale kvote. Forvaltningen meddelte den 29. februar 2016 lokale fiskere og fangerforeninger i Nuuk og Paamiut om en ansøgningsfrist den 15. marts Fisker og fangerforeningen i Paamiut bad om en

22 Side 154 længere ansøgningsfrist til den 31. marts, da der ifølge foreningen ikke var sildepiskere i området på dette tidspunkt. Foreningen i Nuuk fik samme tilbud om forlængelse af frist, som de så afslog. Ved ansøgningens udløb henholdsvis 15. og 31. marts var der indkommet ansøgninger fra: Fem jollefangere fra Kapisillit 13 jollefangere fra Qeqertarsuatsiaat 23 jollefangere fra Nuuk 14 jollefangere fra Paamiut Ansøgning om to sildepisker fra den lokale forening AAPP Kvoterne blev fordelt i henhold til Selvstyrets bekendtgørelse nr. 12 af 22. december 2014 om beskyttelse og fangst af store hvaler 12, stk. 3 på følgende vis: To sildepisker til Arsuk Én til Paamiut Èn til Kapisillit To til Qeqertarsuatsiaat Løsningsforslag faglig vurdering Kvoterne blev fordelt af forvaltningen i henhold til Selvstyrets bekendtgørelse nr. 12 af 22. december 2014 om beskyttelse og fangst af store hvaler 12, stk. 3: Ved fordeling af licenser til fællesfangst inden for en kommune og et forvaltningsområde skal bygder og dernæst byer uden fartøjer med harpunkanoner prioriteres højest. Nuuk og Paamiut er byer, der har fartøjer med harpunkanoner, hvilket betyder, at disse byer ifølge bekendtgørelsen skal prioriteres lavest ved fordeling af licenser til fællesfangst. Selvstyret fordeler kvoten for Nuuk og Paamiut i hvert sit forvaltningsområde, hvilket betyder, at en kvote fra f.eks. Paamiut ikke kan flyttes til Nuuk. Grunden til at Paamiut jollefangere fik tildelt en sildepisker er, at der udelukkende var blevet bedt om to sildepiskere fra bygden Arsuk. Der var lodtrækning om den tredje og sidste sildepisker mellem to hold jollefangere fra Paamiut. Økonomisk og ressourcemæssig vurdering Ingen bemærkninger. Lovgrundlag og rammesættende dokumenter Selvstyrets bekendtgørelse nr. 12 af 22. december 2014 om beskyttelse og fangst af store hvaler. Det videre forløb Fordeling af sildepisker til Østgrønland, vil ske på et senere tidspunkt end i Vestgrønland på grund af vejrforhold. Ansøgninger fra jollefangerne kommer som regel i løbet af sommeren. Bemærkninger fra Økonomisk Sekretariat Forvaltningen for Velværd, Arbejdsmarked og Erhverv har vurderet, at det ikke er relevant at indhente bemærkninger fra Økonomisk Sekretariat.

23 Side 155 Bilag Ingen.

24 Side 156

25 Side F Høring vedr. forslag om oprettelse af talsmandsinstitution for handicappede Til orientering J.nr.: Forvaltning for Velfærd, Arbejdsmarked og Erhverv direktør Grethe H. Nielsen / grni Sagsresumé Forvaltningen for Velfærd, Arbejdsmarked og Erhverv har modtaget høringsmateriale vedr. forslag fra et medlem af Inatsisartut til Inatsisartutbeslutning om at pålægge Naalakkersuisut om senest i 2017 at oprette en talsmandsinstitution for handicappede, for dermed at indfri den internationale handicapkonvention for at efterleve og beskytte de handicappedes rettigheder i Grønland, med høringsfrist den 7. april 2016 kl. 12. Henvendelsen fra Selvstyret blev modtaget med meget kort varsel den 6.april 2016 ved den fælles kommunale post, og sendt videre til Forvaltningen for Velfærd, Arbejdsmarked og Erhverv den 7.april 2016, ½ time inden høringsfristen. Forvaltningen for Velfærd, Arbejdsmarked og Erhverv henvendte sig ved Selvstyret om en senere afleveringsfrist for høringssvaret, og tidsfristen blev udsat til den 8.april 2016 senest kl. 15. Formålet med Forslaget er, at de handicappede får deres egen talsmand, og at vilkår og svagheder omkring behandlingen af de handicappede i samfundet synliggøres, og at oplysninger kan samles et sted, hvor dokumentationen om de handicappedes og deres families vilkår samles, og ligeledes at der kan holdes øje med om menneskerettighederne for de handicappedes vilkår overholdes på en betryggende måde. Høringssvaret er udarbejdet administrativt. Der er taget forbehold for politisk efterbehandling i høringssvaret. Indstilling Forvaltningen for Velfærd, Arbejdsmarked og Erhverv indstiller overfor Udvalget for Velfærd, Arbejdsmarked og Erhverv - at orienteringen tages til efterretning Sagsfremstilling Forvaltningen for Velfærd, Arbejdsmarked og Erhverv har modtaget høringsmateriale vedr. forslag fra et medlem af Inatsisartut til Inatsisartutbeslutning om at pålægge Naalakkersuisut om senest i 2017 at oprette en talsmandsinstitution for handicappede, for dermed at indfri den internationale handicapkonvention for at efterleve og beskytte de handicappedes rettigheder i Grønland Formålet med Forslaget er, at de handicappede får deres egen talsmand, og at vilkår og svagheder omkring behandlingen af de handicappede i samfundet synliggøres, og at oplysninger kan samles et sted, hvor dokumentationen om de handicappedes og deres families vilkår samles, og ligeledes at der kan holdes øje med om menneskerettighederne for de handicappedes vilkår overholdes på en betryggende måde. Høringssvaret er udarbejdet administrativt. Der er taget forbehold for politisk efterbehandling i høringssvaret. Løsningsforslag faglig vurdering Kommuneqarfik Sermersooq støtter tiltag, som kan forbedre forholdene for personer med handicap. I Kommuneqarfik Sermersooq blev der derfor i 2013 nedsat et Handicapråd, som på en

26 Side 158 velfungerende måde er med til at opfylde væsentlige funktioner i nærværende forslag, ikke mindst ved at synliggøre og være talerør for personer med funktionsnedsættelse overfor offentligheden og kommunen. I forslaget indgår, at en mulig talsmandsinstitution også skal fungere som et dokumentationssted, men forslaget forholder sig ikke til, at der allerede er et videns- og rådgivningscenter for personer med handicap, inklusive vidensbank i form af IPIS, Departementet for Familie, Ligestilling og Sociale anliggender. Af hensyn til en perspektivering af forslaget kan der henvises til, at et land som Sverige tidligere har haft en Handicapombudsmand, men i dag har en Diskrimineringsombudsmand, som arbejder for, at menneskers lige rettigheder og muligheder respekteres uanset funktionsnedsættelse, alder, køn, kønsidentitet, kønsudtryk, seksuel orientering, etnisk oprindelse, religion eller anden trosopfattelse. Man kunne med fordel tage ved lære af de svenske erfaringer og overveje om der i stedet for en talmandsinstitution for handicappede bør arbejdes for en diskrimineringsombudsmand, tilpasset grønlandske forhold, også af hensyn til de administrative og økonomiske byrder ved at oprette talsmandsinstitutioner for særlige befolkningsgrupper, sammenlignet med landets størrelse. Forvaltningen for Velfærd, Arbejdsmarked og Erhverv stiller dette forslag, og anbefaler ikke forslaget i sin rene form, da forvaltningen er af den mening, at Grønland er et land med et lille befolkningstal, og hvis hvert fagområde fremadrettet skal have sin egen talsmand, kan det blive til flere talsmænd. Der er i dette høringssvar taget forbehold for politisk efterbehandling. Økonomisk og ressourcemæssig vurdering Ingen. Lovgrundlag og rammesættende dokumenter Ingen. Det videre forløb Høringssvar er afsendt til Departementet for Familie, Ligestilling og Sociale Anliggender. Eventuelle bemærkninger fra udvalgsbehandlingen eftersendes. Bemærkninger fra Økonomisk Sekretariat Forvaltningen vurderer at det ikke er relevant at indhente bemærkninger fra Økonomisk Sekretariat i denne sag. Bilag 1. KS høringssvar vedrørende forslag til Inatsisartutbeslutning om at pålægge Naalakkersuisut om senest i 2017 at oprette en talsmandsinstitution for handicappede, for dermed at indfri den internationale handicapkonvention for at efterleve og beskytte de handicappedes rettigheder i Grønland

27 Side Forespørgsler

28 Side 160

29 Side Beslutninger 5A Høringssvar vedrørende redegørelse om udlændingeområdet 2016 Til beslutning/ J.nr.: /94 Forvaltning for Velfærd, Arbejdsmarked og Erhverv direktør Grethe H. Nielsen / GRNI Sagsresumé Forvaltningen har den 1. april 2016 modtaget redegørelse om udlændingeområdet som optakt til den kommende hjemtagelsesproces, i høring. Indstilling Forvaltningen for Velfærd, Arbejdsmarked og Erhverv indstiller overofr Udvalget for Velfærd, Arbejdsmarked og Erhverv, at Udkastet til høringssvar godkendes Sagsfremstilling Forvaltningen har den 1. april 2016 modtaget redegørelse om udlændingeområdet som optakt til den kommende hjemtagelsesproces, i høring. Redegørelsen, som giver en status på området, som det ser ud i dag, indeholder en indledning og beskrivelser af: Fastboende udlændinge i Grønland, Regler for import af arbejdskraft, Regulering af udefrakommende arbejdskraft, tilsyn og kontrol med udefrakommende arbejdskraft, Medfølgende familie, familiesammenføring og tidsubegrænset ophold, Perspektiver ved hjemtagelse af udlændingeområdet samt anbefalinger vedrørende førnævnte overskrifter. Det nævnes i indledningen at hjemtagelsen af udlændingeområdet og grænsekontrollen er i gang, og at oplæg til den kommende proces vil blive fremlagt på efterårssamlingen 2016, hvorfor processen for dette, inklusive Grønlands forpligtigelser overfor flygtningen samt muligheder og konsekvenser af en hjemtagelse af udlændingeområdet også indgår i redegørelsen. Redegørelsen nævner i beskrivelsen af arbejdsstyrken i Grønland, at der nærmest ingen ledighed er blandt uddannet personale, hvorfor arbejdsmarkedet er præget af en høj efterspørgsel på uddannet personale og at der som følge af dette udbudsunderskud hentes udannet arbejdskraft til Grønland fra andre dele af rigsfælleskabet, fra det øvrige Norden og fra udlandet. Det nævnes også at der fortsat hentes ufaglært arbejdskraft til Grønland, til trods for den store andel af jobklare, ufaglærte ledige, men også at andelen af denne type importerede arbejdstagere er svundet betydeligt ind i de senere år, så kun cirka hver 10. ansøgning som departementet i dag får i høring, handler om ufaglært arbejdskraft. Redegørelsen nævner endvidere at importen af arbejdskraft viser, at den lokale arbejdsstyrkes geografiske placering og mobilitet, kompetencer og kvalifikationer ikke i tilstrækkelig grad matcher arbejdsgivernes behov og at dette gør udefrakommende arbejdskraft nødvendig. I redegørelsens beskrivelse af fastboende udenlandske statsborgere nævnes, at det samlede antal udenlandske statsborgere ser ud til at ligge meget stabilt fra år til år, og at der var 502 erhvervsaktive udlændinge i Antallet af udenlandske statsborgere var faldet med 26 personer mellem 2012 og 2014 og den største gruppe af udenlandske statsborgere i 2014 var fra Asien, som var steget med i alt 33 personer fra 2012 til 2014.

30 Side 162 Arbejdstagere født i Danmark er den største gruppe af ikke-grønlandsk arbejdskraft på arbejdsmarkedet, hvor største parten beskæftiger sig med den offentlige administration. Denne gruppe betegnes ikke som udlændinge, da vi er i samme rigsfællesskab. Danskere udgjorde ca. 13 % af den grønlandske arbejdsstyrke i Af ansatte I offentlig administration samt i transport, forretningsservice samt bygge og anlægsbranchen, er cirka hver sjette ansatte dansk. Antallet af danske ansatte, der er født udenfor Grønland, er faldet med i alt 162 fra 2010 til 2013 i tre af de fire sektorer. I forretningsservice er den steget med 24 ansatte. Mens ansatte født i Danmark udgjorde 19 % samt 2 % som er kommet fra Norden, EU og øvrige lande hos Grønlands Selvstyre i 2013, udgjorde ansatte født i Danmark, 5 % og 1 % som er kommet fra Norden, EU og øvrige lande af kommunernes ansatte og 10 % danskfødte samt 2 % som er kommet fra Norden, EU og øvrige lande af de ansatte i de selvstyreejede selskaber. På baggrund af tabellerne, 4 Danske statsborgere født i Danmark, med min. 1 måneds hovedbeskæftigelse i Grønland, 5 Ansatte i offentlige virksomheder fordelt på fødested, og 6 Uddannelsesniveau blandt ansatte i offentlige virksomheder, fordelt på fødested, , i redegørelsen, konkluderes det, at: Antallet af arbejdstagere, født i Danmark, på det grønlandske arbejdsmarked, er faldende, målt på samtlige brancher. Grønlandske arbejdstagere udgjorde i 2014 samt set 89 % af de ansatte i den offentlige sektor i 2014, mens 10 % er født i Danmark, 1 % var fra den øvrige verden. Grønlands Selvstyre ansætter i stigende grad højtuddannede medarbejdere, og andelen af højtuddannede grønlandskfødte medarbejdere steg fra 39 % til 47 % i perioden De grønlandske kommuner ansætter stadig flere med erhvervs- eller høj uddannelse bag sig. Andelen af grønlandskfødte steg fra 95 % til 97 % i perioden for ansatte med erhvervsuddannelse, og fra 76 % til 81 % for højtuddannede ansatte. De selvstyreejede selskaber har tabt mange arbejdspladser siden 2008, især jobs varetaget af lavt uddannede, hvor grønlandskfødte dominerer, men den samlede andel af grønlandskfødte er ikke faldet. I det selvstyreejede selskaber er andelen af grønlandskfødte ansatte med erhvervsuddannelse steget fra 84 % til 87 % og andelen af grønlandskfødte med længerevarende uddannelsesbaggrund er steget fra 43 % til 49 %. Og at anbefalingen på baggrund af disse oplysninger stadig må være, at grønlandskfødte sørger for at få mest mulig uddannelse, da det er det, der fører til ansættelse. Reglerne for import af arbejdskraft er opdelt i to typer, med hver sin procedure: Statsborgere fra de nordiske lande kan frit indrejse i Grønland, men skal i visse tilfælde have en tilladelse til arbejde, som fås i kommunerne. Nordiske statsborgere har ikke brug for arbejds- og opholdstilladelse fra Udlændingestyrelsen i Danmark. Statsborgere fra den øvrige verden kan have brug for en kommunal tilladelse, og har ofte brug for både visum og arbejds- og opholdstilladelse fra Udlændingestyrelsen i Danmark. Det bemærkes, at landstingsforordningen i praksis betyder, at kommunernes beslutning om hvorvidt der er behov for arbejdskraftindvandring, generelt ikke kan omstødes i den efterfølgende ansøgningsprocedure. I anbefaling 1, Styrk det kommunale samarbejde, nævnes at rekruttering på tværs af landet stort set er fraværende på grund af udfordringen med den lokale forankring, og at det grønlandske

31 Side 163 arbejdsmarked går glip af en væsentlig udviklingsmulighed, hvis der ikke fremover satses mere på at skabe en stærkere kobling mellem ledige arbejdstagere og jobtilbud, også når disse befinder sig i hver sin region af landet. Det nævnes endvidere, at samarbejdet på tværs af kommunerne vil blive styrket via den nye jobportal, suli.gl, hvor alle stillinger fremover skal slås op, før der kan indhentes udefrakommende arbejdskraft, samt gennem etablering af Job- Vejlednings- og Opkvalificeringscentre, som skal implementeres over hele landet i 2016, og som består af arbejdsmarkedskontorer og piareersarfiitcentre under et tag. I anbefaling nr. 2, Hurtigere sagsbehandling i kommunen, bemærkes det, at for at opnå at andelen af lokal arbejdskraft, i for eksempel serviceerhverv stiger, er det vigtigt, at der tages hånd om, at der sker en god og effektiv rekruttering til jobbene og at det nye Job-, Vejlednings- og Opkvalificeringscentre kan arbejde mere målrettet med denne proces gennem den nye jobportal og både sørge for den enkle borgers eventuelle behov for et kompetenceløft og en bred dialog med det lokale erhvervsliv. Anbefaling nr. 3, Bedre adgang til vejledning, heri bemærkes at mange ansøgere snubler i ansøgningsproceduren, allerede før ansøgningen kommer i behandling hos Udlændingestyrelsen i Danmark. Dels i forståelsen af Landstingsforordning nr. 27 af 2. oktober 1992, som forvaltes i kommunerne, og som ikke kan vejledes i på Udlændingestyrelsen, dels ved fremsendelse af ansøgningsmateriale, som er mangelfuldt eller forældet. Hvorved sagsbehandlingen forlænges betydeligt. Det bemærkes endvidere, at en lokal funderet vejledning via informationsfoldere, Jobportal og mulighed for kontakt til lokale vejledere på grønlandsk, dansk og engelsk indenfor den grønlandske arbejdstid, vil kunne nedsætte den samlede ventetid for ansøgere og dermed forbedre mulighederne for at drive rentable virksomheder, når udefrakommende arbejdskraft er nødvendig. I afsnittet vedrørende, regler for udenlandske arbejdstagere i råstofsektoren, nævnes at udefrakommende arbejdskraft er en nødvendighed, på grund af manglende knowhow og at især efterforsknings- og anlægsfasen er præget af specialistjobs som kræver stor erfaring. Det nævnes videre at hvis Grønland som beskrevet i olie- og minestrategien , skal have 3-5 miner i drift indenfor de næste 5 år, vil der være behov for udenlandsk arbejdskraft og en opkvalificering af den lokale arbejdskraft. Og at det derfor er vigtigt, at alle de administrative systemer er gearet til at håndtere udenlandsk arbejdskraft, som kommer til landet i kortere eller længere perioder i forbindelse med udviklingen af en ny og vigtig branche i Grønland. Der er følgende forskellige regler for arbejdskraft indenfor råstofsektoren: Regler for arbejdskraft til råstofsektoren med ophold under tre måneder Regler for arbejdstagere til råstofsektoren med ophold over tre måneder Regler for arbejdskraft under Storskalaloven Anbefaling nr. 4, Indsamle erfaringer, hvori nævnes at de Færøske myndigheder har opbygget en egen Udlændingestyrelse, som har udvidet samarbejde med Danmark om udlændingeadministrationen og arbejder på at hjemtage området og at islandske myndigheder har erfaringer med udefrakommende arbejdskraft i forbindelse med store aluminiumsprojekter. Det nævnes endvidere at når det første storskalaprojekt har udsigt til at starte anlægsfasen, vil dette kræve en opnormering i administrationen på grund af øgede sagsmængde, og at udgifter til

32 Side 164 administrativ behandling af disse sager i relation til råstofprojekter kan dækkes via refusion hos tilladelseshaverne af myndighedsudgifterne. Arbejdsgivere i turistbranchen med GER-nummer i Grønland er omfattet af lovgivningen om regulering af arbejdskrafttilgangen i Grønland. I forhold til arbejdstagere i den offentlige sundhedssektor anbefales som nr. 5, Fast track-ordning for ansatte i sundhedsvæsenet, ved indgåelse af en aftale om forhåndsgodkendte kontrakttyper. Gruppen omfattes ikke af kravet om kommunal tilladelse. Arbejdstagere i bygge- og anlægsbranchen skal opfylde de krav, som fremgår i førnævnte beskrivelser. I forhold til klageadgang anbefales som nr. 6, Styrk vejledningen i og adgangen til klagemulighed, hvori bemærkes at oplysningerne, om hvordan man klager over afgørelser truffet i kommunen eller i Udlændingestyrelsen og Styrelsen for International Rekruttering og Integration, er meget svært tilgængelige og findes slet ikke på grønlandsk og at det bør styrkes gennem øget informationsarbejde i Grønland på både grønlandsk, dansk og engelsk. I forhold til regulering af import af arbejdskraft nævnes at, der er brug for en opdatering af Landstingsforordning nr. 27 af 30. oktober 1992, som kan skabe en logisk kobling mellem på den ene side det til enhver tid aktuelle arbejdskraftbehov i erhvervslivet på landsplan, med de naturlige udsving der er, og behovet for smidigt at hente arbejdskraft til landet, når der er behov for dette, og på den anden side behovet for at kunne afvise arbejdskraft, som der ikke (længere) er brug for. På Færøerne benyttes ledighedsprocent som styringsredskab, hvor man generelt ikke accepterer ufaglært arbejdskraftindvandring, hvis ledigheden er over 3,5 % med mindre særlige forhold taler for det. For faglærte håndværkere gælder samme ordning når ledigheden er under 6 %. Ved ledighed under 3,5 % benyttes en opbygget fast track-ordning hvor der gælder visse vilkår for ansøgningsprocedurer, blandt andet skal arbejdsgiveren være medlem af den færøske arbejdsgiverorganisation, og ansættelseskontrakten skal være forhåndsgodkendt. Fast track-ordningen sættes ud af kraft når arbejdsløsheden overstiger 3,5 %. Udlændingestyrelsen på Færøerne holder øje med udviklingen i ledighedsprocenten og foranlediger ordningen sat i kraft i samarbejde med de relevante myndigheder i Danmark. I Danmark bruges Positivliste som styringsredskab, hvor der hvert kvartal udarbejdes en positivliste over de ønskede kompetencer i Danmark. Minimumskravet til det uddannelsesmæssige niveau for en stilling på Positivlisten er en professionsbachelor for eksempel pædagog. Ufaglærte har altså ikke adgang til det danske arbejdsmarked. På området anbefales nr. 7, Etabler en flexibel reguleringsmekanisme i Grønland, hvori nævnes at Grønland bør have en mere fleksibel og fremtidssikret, end det er tilfældet for Landstingsforordning nr. 27 af 30. oktober 1992, som kun beskriver, hvordan reguleringen skal foregå for ganske få grupper på arbejdsmarkedet. En sådan løsning bør udarbejdes i tæt samarbejde med arbejdsmarkedets parter. Med hensyn til tilsyn og kontrol med udefrakommende arbejdskraft har man siden starten af 2014 foretaget uanmeldte tilsyn i hele landet gennem et tværgående myndighedssamarbejde. Målet med tilsyn er:

33 Side 165 At sikre at landets love og regler overholdes især med henblik på overholdelse af arbejdsog opholdstilladelser og kommunale tilladelser. At sikre at udenlandske arbejdstageres arbejdsforhold lever op til lovgivningen og er sædvanlige for Grønland. At føre tilsyn med hvordan brugen af udefrakommende arbejdskraft udvikler sig i praksis og derved have mulighed for at justere på lovgivning eller myndighedernes arbejde. Anbefalingen nr. 8, Bedre match mellem arbejdssøgende og job, hvori nævnes at det største problem ved anvendelse af Landstingsforordning nr. 27 af 30. oktober 1992 om tilgangen af udefrakommende arbejdskraft til landet ses i dag i anvisningen af jobs til lokale. Anbefaling nr. 9, Familiesammenføringssagerne bør følges, heri nævnes at antallet af familiesammenforingssager bør følges i årene frem. Vedrørende behovet for udlændinge- og integrationspolitik, anbefales nr. 10, Inddrag integrationserfaringer fra andre vestnordiske samfund, hvor det anbefales, at erfaringer fra de øvrige vestnordiske samfund inddrages i betragtningerne om udarbejdelse af en integrationslov, så der også inddrages erfaringer fra integrationsprocesser fra mindre samfund i Norden. Det nævnes endvidere at Færøerne netop er midt i en proces om udarbejdelse af en integrationspolitik og praksis, som i høj grad opbygges i samarbejde med de færøske kommuner. Med hensyn til perspektiver ved hjemtagelse af udlændingeområdet, nævnes at Naalakkersuisut indledte en overtagelse af udlændingeområdet i foråret 2015, og at processen formentlig vil tage flere år. En omfattende redegørelse over de nøjagtige konsekvenser, muligheder og udfordringer ved at hjemtage området forventes fremlagt til efterårssamlingen Sagsområderne under Udlændingeområdet og grænsekontrol hører en række områder, som skal hjemtages samtidig, som omfatter: Opholdsområdet, Asylområdet, Visumområdet, Grænsekontrol og Internationale for forpligtelser. Anbefalingen nr. 11, Ressourcer, hvori nævnes at ressourceforbruget i administrationen vil stige fra det nuværende cirka ene årsværk til min. 5 årsværk. Her er ikke medtaget eventuelle stigninger i ressourceforbruget på baggrund af en eventuel stigning i ansøgninger på baggrund af råstofprojekter, men udgifter til sagsbehandling af denne type ansøgninger vil kunne overføres til licenshaver. Vedrørende flygtningeområdet anbefales som nr. 12, Behovet for en opdatering af den grønlandske anordning til udlændingeloven, hvori det bemærkes at det bør vurderes i hvilken omfang, det vil være hensigtsmæssigt at opdatere den grønlandske udlændingeanordning fra 2001 helt eller delvist med henblik på at fastlægge retsgrundlaget før modtagelse af flygtninge. Vedrørende integration af flygtninge og udlændinge anbefales som nr. 13, Afklaring af behovet for regler på integrations- og repatrieringsområdet, hvori bemærkes at det bør vurderes hvorvidt det på baggrund af en eventuel opdatering af den grønlandske anordning til udlændingeloven skal tages skridt til at beslutte regler efter love om integration og repatriering af flygtning, herunder hvordan Grønland skal kompenseres for udgifterne. Løsningsforslag faglig vurdering Udkast til høringssvar udarbejdet og bilagt

34 Side 166 Økonomisk og ressourcemæssig vurdering Ikke relevant Lovgrundlag og rammesættende dokumenter Redegørelse om udlændingeområdet 2016 Det videre forløb Udvalgets for Velfærd, Arbejdsmarked og Erhverv, høringssvar sendes til Departementet efter udvalgsbehandlingen. Bemærkninger fra Økonomisk Sekretariat Ikke relevant Andre bemærkninger Ingen. Bilag 1. Redegørelse om udlændingeområdet Udkast til høringssvar