DANMARKS NATIONALBANK
|
|
- Pernille Mørk
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 ANALYSE DANMARKS NATIONALBANK 2. JULI 2018 NR. 9 Lave renter øger indskud i banker Indskud i bankerne er steget de senere år Udgør mia. kr. Det svarer til 60 pct. af BNP. Husholdningernes indskud udgør 880 mia. kr. eller 45 pct. af BNP Væksten i indskud er ikke overraskende Det kan forklares Stigende økonomisk aktivitet og en mindre forskel mellem indlånsrenten og obligationsrenten forklarer udviklingen Lav obligationsrente øger bankindskud Rentetabet er lille Alternativet til at have indskud i banken kan være at eje en obligation, der er en tæt substitut til et indskud i banken
2 2 Lave renter på obligationer gør rentetabet ved at holde penge i banken lille Indskud i bankerne er steget de seneste år, så de i dag udgør over mia. kr. Heraf har husholdningerne 880 mia. kr. 1 svarende til 45 pct. af bruttonationalproduktet. Også set over en længere periode har indskuddene været stigende. et højere niveau. Forskellen mellem de to renter er dermed blevet indsnævret, jf. figur 1. Et fald i obligationsrenten i forhold til indlånsrenten mindsker rentetabet ved at have bankindskud i stedet for at holde en obligation eller afdrage på gæld. Når noget bliver billigere, stiger efterspørgslen. Det gælder også for indskud i bankerne. Husholdninger og virksomheder har indskud i bankerne og dermed penge for at kunne gennemføre transaktioner, dvs. handler i bred forstand, jf. boks 1. I takt med at økonomien vokser, vil bankindskuddene derfor typisk også stige. Stigningen siden årtusindskiftet har dog været kraftigere, end et øget transaktionsbehov alene kan forklare. Bankindskud fungerer også som opsparing, der typisk giver et løbende afkast. Des lavere indlånsrenten er i forhold til, hvad der kan opnås ved andre placeringer af midlerne fx i obligationer, des mindre fordelagtigt er det at have midlerne stående som bankindskud. Selv om indlånsrenten er faldet til nul eller tæt på nul, er den lange rente faldet endnu mere men fra Kombinationen af øget transaktionsomfang og faldende rentespænd forklarer stigningen i bankindskud ganske godt, jf. boks 2. Det er dermed naturligt, at husholdningerne aktuelt har mange penge stående i banken i form af lavt forrentede bankindskud. De fleste har et ønske om at have likvide midler til at klare løbende handler, og set i forhold til alternativerne har det økonomiske tab ved bankindskud de senere år været begrænset. Tre komponenter forklarer udviklingen i pengeefterspørgslen I en statistisk analyse bestemmes efterspørgslen efter penge af et mål for det nominelle transaktionsomfang samt omkostningen ved at holde penge, jf. boks 2. 2 Herudover inkluderes husholdningernes og Stigende bankindskud har fulgt indsnævringen i rentespænd Figur 1 Pct Rentespænd (højre akse) Bankindskud i forhold til indenlansk efterspørgsel Procentpoint Anm.: Rentespændet er målt som forskellen mellem pengeinstitutternes indlånsrente, der er et gennemsnit af husholdningernes, offentlig forvaltnings, ikke-finansielle virksomheders effektive rentesats og renten på en 30-års realkreditobligation. Kilde: Danmarks Nationalbank og Abildgren (2018). 1 Tallet dækker lønmodtagere, pensionister mv. 2 Den danske pengeefterspørgsel er tidligere blevet estimeret af Anders Møller Christensen og Hugo Frey Jensen (1987), Niels Lynggård Hansen (1996), Allan Bødskov Andersen (2004), Jens Bang Andersen, Lars Risbjerg og Morten Spange (2014).
3 3 virksomhedernes ejendomsformuer. Disse tre størrelser bestemmer pengeefterspørgslen på længere sigt, men på kort sigt kan der være afvigelser fra langsigtssammenhængen. Den nominelle indenlandske efterspørgsel anvendes som mål for transaktionsomfanget. Sættes værdien af sedler og mønter samt bankindskud i forhold til efterspørgslen, fås den såkaldte kassebrøk. Kassebrøken er vokset markant siden årtusindskiftet, jf. figur 1. Det indikerer, at transaktionsbehovet i sig selv ikke kan forklare efterspørgslen efter bankindskud. Den store udbredelse af realkredit i Danmark gør, at køb af en realkreditobligation eller afdrag på realkreditlån er et alternativ til placering på indlånskonti. Som alternativ til renten på et bankindskud benyttes Hvad er penge? Boks 1 De grundlæggende egenskaber ved penge er, at de er likvide og værdifaste, og de benyttes derfor til at lette de transaktioner, der løbende finder sted i en markedsøkonomi. Penge bruges desuden til opsparing, dvs. værdi opbevaring, og som måleenhed for priser. I praksis er definitionen af penge og dermed pengemængden ikke entydig, ligesom den relevante definition har ændret sig over tid i takt med ibrugtagning af nye betalingsteknologier. Der kan derfor defineres forskellige pengemængder, M0 til M3. Ud over sedler og mønter omfatter den gængse definition af penge typisk anfordringsindskud i banker, M1. Det afspejler, at indskud i bankerne kan benyttes som betalingsmiddel på lige fod med sedler og mønter, ligesom de anses som lige så sikre. Medtages yderligere tidsindskud og indskud på opsigelse, fås M2. I M3 indgår herudover korte obligationer udstedt af banker og realkreditinstitutter. Husholdninger og virksomheder afvejer løbende, hvordan de vil sammensætte deres finansielle aktiver på tværs af sedler og mønter, indskud i bankerne og investeringer i finansielle aktiver som fx aktier og obligationer. De største finansielle aktiver er aktie- og pensionsopsparing, mens sedler og mønter samt indskud kun udgør lidt over 15 pct. af husholdningernes samlede finansielle aktiver, jf. figur. Pengemængden udgør dermed, uanset hvordan den afgrænses, kun en mindre del af husholdningernes samlede finansielle aktiver. Husholdningernes finansielle aktiver 3% Andet 1% Sedler og mønter 15% Bankindskud 51% Opsparing til pension mv. 30% Aktier og andre kapitalandele Anm.: Kategorien Andet dækker andre værdipapirer, lån, finansielle derivater, medarbejderoptioner, handelskreditter og andre ikke-betalte mellemværender. Opsparing til pension mv. dækker over finansielle fordringer, kunderne har på forsikringsselskaber og pensionskasser. Kilde: Danmarks Nationalbank.
4 4 her renten på en 30-årig realkreditobligation. Den er relativt sikker og meget likvid. Falder obligationsrenten i forhold til renten på indlån, dvs. en indsnævring af rentespændet, forventes en øget efterspøgsel efter penge. Også en forøgelse af husholdningernes ejendomsformue kunne tænkes at øge pengeefterspørgslen. Det skyldes en række forhold. For det første falder stigninger i ejendomsformuen typisk sammen med højere omsætning på boligmarkedet. Det kan medføre en højere efterspørgsel efter boliglån, hvilket i nogen grad vil resultere i større indlån. For det andet kan højere ejendomsformue via en formueeffekt indebære, at husholdningerne ændrer sammensætningen af deres balance. Det kan medføre ændringer i efterspørgslen efter penge. For det tredje vil en stigning i ejendomsformuen øge værdien af husholdningernes sikkerhedsstillelse og dermed give bedre muligheder for at låne, ligesom højere boligpriser alt andet lige øger det beløb, som en potentiel køber har behov for at låne. Øget låntagning afføder også ofte større indskud i banken. renten og den 30-årige realkreditrente på 1 procentpoint øger pengeefterspørgslen med 5 pct. Endelig vil en forøgelse af ejendomsformuen med 1 pct. øge efterspørgslen med 0,3 pct. Modellens tre komponenter og deres bidrag til forklaring af væksten i værdien af sedler og mønter samt bankindskud siden 2011 er vist i figur 2. Behovet for at foretage transaktioner udgør det største bidrag til stigningen i pengemængden. Derudover har en indsnævring i rentespændet og en stigning i ejendomsformuen også bidraget til et større behov for værdiopbevaring. Det ses, at indsnævringen i rentespændet siden 2011 ifølge modellen har øget efterspørgslen efter penge med 9,4 pct. ud af en samlet stigning på 30 pct. Det indikerer, at det faldende rentetab ved placering på indlånskonti siden 2011 har bidraget væsentligt til den stigende efterspørgsel efter bankindskud. Estimationsresultaterne viser, at når transaktionsbehovet målt ved den indenlandske efterspørgsel stiger med 1 pct., øges pengeefterspørgslen også med 1 pct. Det er ikke overraskende, eftersom forbrug og investeringer i en bred forstand genererer transaktioner. Et fald i rentespændet mellem indlåns Forklarende komponenter bag væksten i pengemængden siden 2011 Figur 2 Bidrag til stigning i pct. 6,9 Ejendomsformue Faktiske ændring i M2 9,4 Rentespænd 18,0 Indenlandsk efterspørgsel Anm.: De individuelle bidrag er udregnet på baggrund af ligning (4) i boks 2. Forskellen mellem den faktiske ændring i pengemængden (M2) og den estimerede er beskeden. Det afspejler, at den kointegrerede VAR-model er velspecificeret, og at langsigtsstrukturen i de forklarende variable er gode til at beskrive den eksogene variation i pengemængden. Kilde: Danmarks Nationalbank og egne beregninger.
5 5 Økonometrisk analyse af pengeefterspørgslen Boks 2 I økonomisk teori bestemmes efterspørgslen efter penge ud fra transaktionsmotivet samt alternativomkostningen ved at holde penge. Ejendomsformuen inkluderes i pengeefterspørgslen, jf. Bang-Andersen m.fl. (2014). Ligevægt på pengemarkedet opfylder derfor: hvor M angiver den nominelle pengemængde, M2, P prisniveauet, Y r transaktionsbehovet i reale termer målt ved den indenlandske efterspørgsel, R ind pengeinstitutternes indlånsrente, R alt alternativrenten, og W h husholdningernes ejendomsformue. 1 I den teoretiske litteratur antages der typisk følgende funktionelle form af pengeefterspørgslen: Små bogstaver betegner variable opgjort i logaritmer, og y angiver indenlandsk efterspørgsel i nominelle termer. 2 Den symmetriske effekt fra renteændringer sikrer, at det er rentespændet, og ikke de individuelle renter, der udgør alternativomkostningen ved at holde penge. Efterspørgslen efter penge estimeres ved en kointegreret VAR-model. Data er fra 1. kvartal 1987 til 1. kvartal 2018, og alle serier med undtagelse af renter er sæsonkorrigerede. Det kan ikke afvises, at variablene følger en lineær trend. Derudover indikerer udvidelsen i rentespændet i 1994 et skift i middelværdien som følge af valutauroen i Et relevant udgangspunkt er derfor en model, som inkluderer en middelskift-dummy i 1994 (D m1994,t ) og en trend i de potentielle kointegrationsrelationer. Ved at anvende en kombination af general to specific -proceduren og informationskriterierne viser det sig, at to lags er tilfredsstillende i forhold til at inkorporere den autoregressive natur af variablene. I fejlkorrektionsform kan modellen derfor skrives som: hvor x t = (m t,y t,r indt,r altt,w ht ), Π = αβ har reduceret rang (angivet ved r), og ε t angiver fejlene, som antages at være identiske og uafhængigt normalfordelte. β og α er 5 x r matricer, hvis r 5. β beskriver den uidentificerede sammenhæng af kointegrationsrelationer, mens søljevektorerne i α afspejler de respektive tilpasningskoefficienter, jf. Juselius (2007). Vektoren D t angiver forskellige dummy-variable. Disse indføres for at sikre en velspecificeret model. Statistiske test indikerer, at x t I (1). Der er ingen tegn på ikke-konstante parametre. Diverse test indikerer, at kointegrationsrangen er 1 eller 2. 3 Identifikation af modellens langsigtede struktur leder til et system, som kan accepteres. 4 Strukturen af β er derfor empirisk identificeret. Kointegrationsvektoren er bl.a. konsistent med følgende langsigtsligevægt for pengeefterspørgslen: Standardfejl er angivet i parenteserne. Det ene kointegrationsforhold er identisk med (2). Modellen er derfor økonomisk identificeret. Relationen tilsiger, at pengeefterspørgslen på længere sigt (dvs. når den faktiske pengemængde har tilpasset sig den ønskede pengemængde) er drevet af transaktionsbehovet, rentespændet og ejendomsformuen. Langsigtseffekterne er, at en stigning i den indenlandske efterspørgsel og ejendomsformuen på 1 pct. vil forøge pengeefterspørgslen med henholdsvis 1 og 0,3 pct. Derudover vil en indsnævring af rentespændet på 1 procentpoint bidrage til en samlet stigning i pengeefterspørgslen på 5 pct. 1 I analysen anvendes den 30-årige realkreditrente som alternativrenten til placering på anfordringskonti. Det skyldes, at den store udbredelse af realkredit i Danmark indebærer, at køb af realkreditobligationer eller afbetaling på realkreditlån kan anses som det bedste alternativ til placering på indlånskonti. 2 En nominel sammenhæng er mere passende i det danske tilfælde. Det skyldes bl.a. en meget stabil prisudvikling de seneste 3 årtier. 3 Disse test er henholdsvis simulering af Johansen likelihood ratio test, bootstrap, rødder i companion matricen, tilpasningskoefficienterne, graferne for de kointegrerede relationer og rekursive trace test. Kointegrationsvektoren, som tilhører langsigtsligevægten for pengeefterspørgslen, er mere eller mindre upåvirket af bestemmelse af kointegrationsrangen. 4 Metoden bygger på, at der indføres r(r-1)=2 just identifying - restriktioner på β, som transformerer β til en echelonmatrice med en unik struktur. Det sikrer, at rank betingelse er opfyldt.
6 Litteratur Abildgren, Kim (2018), A Chart & Data Book on the Monetary and Financial History of Denmark, Working Paper. Christensen, Anders Møller og Hugo Frey Jensen (1987), Den danske pengeefterspørgsel , Nationaløkonomisk Tidsskrift, 4 kvartal. Andersen, Allan Bødskov (2004), Money Demand in Denmark , Danmarks Nationalbank, Working Papers, nr. 18, juni. Hansen, Niels Lynggård (1996), Pengeefterspørgslen i Danmark, Danmarks Nationalbank, Kvartalsoversigt, august. Bang-Andersen, Jens, Lars Risbjerg, Morten Spange (2014), Penge, kredit og bankvæsen, Danmarks Nationalbank, Kvartalsoversigt, 3. kvartal. Juselius, Katarina (2007), The Cointegrated VAR Model, Methodology and Applications, Oxford University Press. OM ANALYSE Som en konsekvens af Nationalbankens rolle i samfundet udarbejdes analyser af økonomiske og finansielle forhold. Analyserne udkommer løbende og omfatter bl.a. vurderinger af den aktuelle konjunktursituation og den finansielle stabilitet. DANMARKS NATIONALBANK HAVNEGADE KØBENHAVN K Redaktionen er afsluttet 29. juni 2018 Jonas Ladegaard Hensch Economist Erik Haller Pedersen Principal Economist ØKONOMI OG PENGEPOLITIK
ØKONOMISKE PRINCIPPER II
ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 13 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 34 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Fra kapitel 33 AD-AS-diagrammet AD: Negativ hældning
Læs mereSæsonkorrigeret finansiel statistik
9 Sæsonkorrigeret finansiel statistik Mette Kramer Pedersen, Statistisk Afdeling INDLEDNING Fra efteråret 2006 begynder Nationalbanken at offentliggøre finansiel statistik, hvor der er korrigeret for sæsonudsving.
Læs merePENGE, KREDIT OG BANKVÆSEN
PENGE, KREDIT OG BANKVÆSEN Af Jens Bang-Andersen, Lars Risbjerg og Morten Spange, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Penge er en integreret del af ethvert moderne samfund. Det skyldes ikke
Læs mereMAKRO 1 PENGE OG INFLATION (PÅ LANGT SIGT) Nævnes altid sammen. Hvorfor?
PENGE OG INFLATION (PÅ LANGT SIGT) MAKRO 1 1. årsprøve Forelæsning 3 Pensum: Mankiw kapitel 4 Nævnes altid sammen. Hvorfor? Hvis penge ikke blot er varepenge, men fiat money, er der en meget vigtig sondring
Læs mereMAKROØKONOMI FRA MANKIW KAPITEL 3 DEN BASALE KLASSISKE MODEL. Model for langt sigt. 1. årsprøve, 2. semester. Model for lukket økonomi.
FRA MANKIW KAPITEL 3 MAKROØKONOMI 1. årsprøve, 2. semester DEN BASALE KLASSISKE MODEL Model for langt sigt. Model for lukket økonomi. Forelæsning 4 Pensum: Mankiw kapitel 4 Hvad bestemmer den totale produktion/indkomst
Læs mereMAKRO 1 PENGEUDBUD OG -EFTERSPØRGSEL, CH. 18. Penge i vores modeller: Pengeudbud, ofte eksogen politikvariabel. Pengeefterspørgsel, evt.
PENGEUDBUD OG -EFTERSPØRGSEL, CH 18 MAKRO 1 Penge i vores modeller: M = P L(i, Y ) årsprøve Forelæsning 16 Pensum: Mankiw kapitel 18 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen econkudk/okojacob/makro-1-e07/makro Pengeudbud,
Læs mereDANMARKS NATIONALBANK
ANALYSE DANMARKS NATIONALBANK 12. SEPTEMBER 2018 NR. 14 Finansielle forhold understøtter opsvinget Stigende aktivpriser og lave renter bidrager til væksten I de seneste år er væksten i BNP blevet trukket
Læs mereDANMARKS NATIONALBANK 16.
ANALYSE DANMARKS NATIONALBANK 1. NOVEMBER 17 NR. Ekstraordinært stort overskud på betalingsbalancen er midlertidigt Det meget høje overskud er midlertidigt Overskuddet stammer i dag fra husholdningerne
Læs mereGældsudgifter i husholdninger med udløb af afdragsfrihed og høj belåningsgrad
Et stigende antal husholdninger skal i perioden fra 2013 påbegynde afdrag på deres realkreditgæld eller omlægge til et nyt lån med afdragsfrihed. En omlægning af hele realkreditgælden til et nyt afdragsfrit
Læs mereDansk realkredit er billig
København, 7. april 2015 Dansk realkredit er billig Dansk realkredit har klaret sig flot gennem krisen. Men i efterdønningerne af den finansielle krise er alle europæiske kreditinstitutter blevet stillet
Læs mereUDLÅNSREDEGØRELSE. Overblik over udviklingen i kreditmulighederne i Danmark
UDLÅNSREDEGØRELSE Overblik over udviklingen i kreditmulighederne i Danmark FEBRUAR 217 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Sammenfatning... 2. Udvikling i samlede udlån... 5 3. Bidragssatser og renter på realkreditlån....
Læs mereHjemmeopgavesæt 3, løsningsskitse
Hjemmeopgavesæt 3, løsningsskitse Teacher 16. december 2008 Opgave 1 Antag, at Phillipskurven for en økonomi er givet ved (B t er inflationen til tid t, B er den forventede inflation til tid t, : er mark-up
Læs mereRente og udbytte af Danmarks udlandsgæld
23 Rente og udbytte af Danmarks udlandsgæld Frank Øland Hansen og Lill Thanning Hansen, Statistisk Afdeling INDLEDNING I 998 var den gennemsnitlige nettoforrentning af Danmarks udlandsgæld 8,7 pct. Dette
Læs mereBANKERNE PUMPER BOLIGPRISERNE I VEJRET OG KONCENTRERER EJERBOLIGER PÅ FÆRRE HÆNDER
KONTAKT: Rasmus Hougaard Nielsen (Formand) M.: rasmus@godepenge.dk T.: 51903741. 27. September 2017 BANKERNE PUMPER BOLIGPRISERNE I VEJRET OG KONCENTRERER EJERBOLIGER PÅ FÆRRE HÆNDER Prisen på boliger
Læs mereRentevåbnet løser ikke vækstkrisen
. marts 9 af Jeppe Druedahl og chefanalytiker Frederik I. Pedersen (tlf. 1) Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen Analysen viser, at de renter, som virksomhederne og husholdninger låner til, på trods af gentagne
Læs mereDANMARKS NATIONALBANK 6.
ANALYSE DANMARKS NATIONALBANK 6. JUNI 2017 NR. 9 Øget kapital i banker rammer ikke BNP-vækst Pengeinstitutterne har øget kapitalprocenten BNP-væksten er ikke blevet ramt af øget kapitalprocent Velkapitaliserede
Læs mereS Offentligt. Til Folketingets Lovsekretariat
S 5052 - Offentligt J.nr. 2007-418-043636 Dato: 28. juni 2007 Til Folketingets Lovsekretariat Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål S 5052 af 21. juni 2007 indleveret af Morten Homann (SF). Kristian
Læs mereDanmark. Det danske privatforbrug Ketchupflasken er tom. Makrokommentar 28. august 2013
Makrokommentar 28. august 2013 Danmark Relaterede publikationer Økonomisk Oversigt Danmark, maj 2013 Det danske privatforbrug Ketchupflasken er tom Den varme danske sommer har smittet af på humøret blandt
Læs mereDansk realkredit er billig
København, 4. december 2015 Dansk realkredit er billig Dansk realkredit har klaret sig flot gennem krisen. Men i efterdønningerne af den finansielle krise er alle europæiske kreditinstitutter blevet stillet
Læs mereDANMARKS NATIONALBANK
DANMARKS NATIONALBANK NATIONALBANKENS ANALYSER AF PRODUKTIVITET I DANMARK Morten Spange, DØRS, Dagsorden og litteratur Produktivitet på makro- og brancheniveau. Andersen og Spange (212); Jensen og Jørgensen
Læs mereØKONOMISKE PRINCIPPER II
ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 30 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Introduktion Hvorfor har vi ikke enøre mønter mere?
Læs mereTilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet
N O T A T Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet 26. februar 2010 Konklusioner Finansrådets analyse viser, at forholdene på de finansielle markeder
Læs mereØvelse 5. Tobias Markeprand. October 8, 2008
Øvelse 5 Tobias arkeprand October 8, 2008 Opgave 3.7 Formålet med denne øvelse er at analysere ændringen i indkomstdannelsesmodellen med investeringer der afhænger af indkomst/produktionen. Den positive
Læs mereDanskerne lader stadig deres opsparing stå i banken i stedet for at investere pengene
Danskerne lader stadig deres opsparing stå i banken i stedet for at investere pengene Trods et historisk lavt renteniveau og høje afkast på investeringer lader danskerne stadig deres opsparing stå på indlånskonti
Læs mereLEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN
LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget
Læs mereHJEMMEOPGAVE 1 Makro 1, 2. årsprøve, foråret 2007 Peter Birch Sørensen (Opgave stillet i uge 9 med aflevering i uge 12)
HJEMMEOPGAVE 1 Makro 1, 2. årsprøve, foråret 2007 Peter Birch Sørensen (Opgave stillet i uge 9 med aflevering i uge 12) Opgave 1. Vurdér og begrund, hvorvidt følgende udsagn er korrekte: 1.1. En provenuneutral
Læs merePenge og kapitalmarked
Penge og kapitalmarked FLERE TAL Danmarks Statistik offentliggør løbende statistik indenfor dette område, der bl.a. omhandler likviditets-forhold, valutareserven, pengeinstitutternes balance, indlån og
Læs mereMarkante sæsonudsving på boligmarkedet
N O T A T Markante sæsonudsving på boligmarkedet 9. marts 0 Denne analyse estimerer effekten af de sæsonudsving, der præger prisudviklingen på boligmarkedet. Disse priseffekter kan være hensigtsmæssige
Læs mereYderligere strukturreformer, som øger arbejdsudbuddet, vil også for fremtiden kunne bidrage til den økonomiske vækst.
Det har været en central succeskriterium for den økonomiske strukturpolitik i Danmark at øge arbejdsudbuddet, bl.a. med skatte-, arbejdsmarkeds- og velfærdsreformer. Målsætningen med øget arbejdsudbud
Læs mereEJENDOMSPRISERNE I HOVEDSTADSREGIONEN
9. januar 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: EJENDOMSPRISERNE I HOVEDSTADSREGIONEN Der har været kraftige merstigninger i hovedstadens boligpriser igennem de sidste fem år. Hvor (f.eks.) kvadratmeterprisen
Læs mereØvelse 17 - Åbne økonomier
Øvelse 17 - Åbne økonomier Tobias Markeprand 20. januar 2009 Opgave 21.2 Betragt et land, der opererer under faste valutakurser, med den samlede efterspørgsel og udbud givet ved ligninger (21.1) og (21.2)
Læs mereLav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen
n o t a t Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen 8. december 29 Kort resumé Henover året har der været megen fokus på faldet i bankernes udlån til virksomhederne.
Læs mereVurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1
Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 29. november 2011 Indledning Nærværende notat redegør for de krav, der skal
Læs mereNationalregnskab og betalingsbalance
Dansk økonomi til Økonomisk vækst i Bruttonationalproduktet steg med, pct. i. Efter fire år med høje vækstrater i -7, økonomisk nedgang i 8 og den historiske tilbagegang på, pct. i 9 genvandt dansk økonomi
Læs mereMarkedsdynamik ved lave renter
69 Markedsdynamik ved lave renter Louise Mogensen, Kapitalmarkedsafdelingen INDLEDNING I perioder med lave obligationsrenter, fx i efteråret 2001, forekommer der selvforstærkende effekter i rentebevægelserne.
Læs mereDanmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013
Makrokommentar 31. juli 213 Danmark Flere årsager til faldende bankudlån Bankernes udlån er faldet markant siden krisens udbrud. Denne analyse viser, at faldet kan tilskrives både bankernes strammere kreditpolitik
Læs mereØKONOMISKE PRINCIPPER B
ØKONOMISKE PRINCIPPER B 1. årsprøve, 2. semester Mankiw kap. 11: Aggregate Demand I: Building the IS-LM Model Jesper Linaa Fra kapitel 10: Lang sigt vs. kort sigt P LRAS SRAS AD Side 2 Lang sigt vs. kort
Læs mereAnalyse. Effekten af en fordobling i eksportefterspørgslen. 16. marts Af Sebastian Skovgaard Naur
Analyse 16. marts 2017 Effekten af en fordobling i eksportefterspørgslen efter energiteknologi Af Sebastian Skovgaard Naur I notatet analyseres makroøkonomiske effekter af en lineær stigning i efterspørgslen
Læs mereBilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005
Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til
Læs mereBilag 5: Økonometriske analyser af energispareindsatsens. (Cointegration) Energistyrelsen. Marts 2015
Marts 2015 Bilag 5: Økonometriske analyser af energispareindsatsens nettoeffekt (Cointegration) Indholdsfortegnelse 1. Cointegrationsanalyse 3 Introduktion til anvendte cointegrationsmodel og data 3 Enhedsrodstest
Læs mereUdlånet til de mindste virksomheder falder stadig
Udlånet til de mindste virksomheder falder stadig Af seniorøkonom Jens Hjarsbech Efter flere år med faldende udlån øger bankerne igen for alvor udlånet til virksomhederne. Den øgede aktivitet går dog stadig
Læs mereEjerforhold i danske virksomheder
N O T A T Ejerforhold i danske virksomheder 20. februar 2013 Finansrådet har i denne analyse gennemgået Nationalbankens værdipapirstatistik for at belyse, hvordan ejerkredsen i danske aktieselskaber er
Læs mereIndledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014
Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende
Læs mereDANMARKS NATIONALBANK
DANMARKS NATIONALBANK LOKALE PENGEINSTITUTTER 24. MAJ 218 Nationalbankdirektør Per Callesen Dagsorden 1. Risikoudsigter international økonomi 2. Risikoudsigter dansk økonomi 3. Kreditudvikling årsager
Læs mereN O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv.
N O T A T Kapital Nyt Baggrund Virksomhedernes optagelse af banklån sker, når opsvinget er vedvarende men er forskelligt fra branche til branche Konklusioner 2. februar 21 Bankernes udlån er ikke udpræget
Læs mereLavere omsætning på det danske pengemarked
75 Lavere omsætning på det danske pengemarked Palle Bach Mindested, Martin Wagner Toftdahl, Bank- og Markedsafdelingen og Lars Risbjerg, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Aktiviteten i pengemarkedet
Læs mereGennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr.
Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. En ny opgørelse baseret på tal fra Danmarks Statistik viser, at indbyggerne i Danmark i gennemsnit er gode for 1.168.000 kr., når al gæld er trukket fra al
Læs mereUDLÅNSREDEGØRELSE. Redegørelse om udviklingen i kreditmulighederne i Danmark, 2. halvår 2013
UDLÅNSREDEGØRELSE Redegørelse om udviklingen i kreditmulighederne i Danmark, 2. halvår 2013 JUNI 2014 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse... 3 1. Sammenfatning... 4 2. Udviklingen i kreditinstitutternes
Læs mereUdviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen
Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen Nationalbanken i de seneste kvartalsoversigter fremlagt analyser om udviklingen i husholdningers gæld og formue. Husholdningernes
Læs mereBILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union
DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.12.2010 KOM(2010) 774 endelig Bilag A/Kapitel 14 BILAG A til Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om det europæiske national- og regionalregnskabssystem
Læs mereEffekten af indvandring på indfødte danskeres løn og beskæftigelse
d. 22.05.2017 Brian Krogh Graversen (DØRS) Effekten af indvandring på indfødte danskeres løn og beskæftigelse I kapitlet Udenlandsk arbejdskraft i Dansk Økonomi, forår 2017 analyseres det, hvordan indvandringen
Læs mereAnalyse: Prisen på egenkapital og forrentning
N O T A T Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning Bankerne skal i fremtiden være bedre polstrede med kapital end før finanskrisen. Denne analyse giver nogle betragtninger omkring anskaffelse af ny
Læs mereDANMARKS NATIONALBANK 8.
ANALYSE DANMARKS NATIONALBANK 8. DECEMBER 2017 NR. 24 Danske husholdninger fravælger kontantbetalinger Mange danskere lever i stort omfang kontantfrit, og det må forventes, at endnu flere vil gøre det
Læs mereDe rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen
De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre sidder på en stadig større del af den samlede nettoformue i Danmark. Alene den fjerdedel af de 6-69-årige, som har de største nettoformuer,
Læs mereNOTAT KVARTALSVISE FINANSIELLE KONTI - ESA2010 BACKDATA
NOTAT KVARTALSVISE FINANSIELLE KONTI ESA21 BACKDATA Rasmus Kofoed Mandsberg lokal 686 Finansiel Statistik Penge, Bank og Nationalregnskabsstatistik Sagsnr.: 166392 Dokumentnr.: 165798 29. september 217
Læs mereDANMARKS NATIONALBANK
ANALYSE DANMARKS NATIONALBANK 20. MARTS 2019 NR. 6 Boligskatteaftalens effekt på boligpriserne Boligskatteaftalen fra 2017 bidrager til højere priser for enfamiliehuse og lavere for ejerlejligheder frem
Læs mereAERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET
4. april 2008 Af Af Jakob Jakob Mølgård Mølgård og Martin og Martin Madsen Madsen (33 (33 55 77 55 18) 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET Vi forventer en gradvis tilpasning
Læs mereØKONOMISKE PRINCIPPER II
ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 12 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 33 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Recap: Økonomien på langt sigt Kapitel 25: Vækst
Læs mereRestancer på realkreditlån
61 Restancer på realkreditlån Asger Lau Andersen, Økonomisk Afdeling, og Charlotte Duus, Kapitalmarkedsafdelingen INDLEDNING OG SAMMENFATNING Langt de fleste danske familier med realkreditgæld betaler
Læs mereSpecielt fastforrentede afdragsfrie realkreditlån indfris
NR 9. NOVEMBER 2010 Specielt fastforrentede afdragsfrie realkreditlån indfris Den seneste statistik for realkredittens udlån i 3. kvartal viser, at der indfris flere fastforrentede lån end der udbetales.
Læs mereEFFEKTER PÅ DANSK ØKONOMI VED BOLIGPRISFALD
27. marts 2006 af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 og Frederik I. Pedersen direkte tlf. 33557712 EFFEKTER PÅ DANSK ØKONOMI VED BOLIGPRISFALD Hvis boligpriserne over de kommende syv år falder nominelt
Læs mereMarkedet for langsigtet opsparing i et samfundsmæssigt perspektiv
Markedet for langsigtet opsparing i et samfundsmæssigt perspektiv Jesper Berg, Bankdirektør, Nykredit Bank 21.april, 2015. Trust me, I m a banker 2 21-04-2015 Game plan 1. Modeller for finansiel intermediering
Læs mereBachelorafhandling.. En!teoretisk!og!empirisk!analyse!af!boligmarkedet!
AARHUS UNIVERSITY BUSINESS & SOCIAL SCIENCES DEPARTMENT OF ECONOMICS & BUSINESS HATop'up HOLD41'SUPL Bachelorafhandling.. Enteoretiskogempiriskanalyseafboligmarkedet Studerende: SteffenMøllerMellerup Studienummer:201400104
Læs mereEuropaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt
Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: EU-note F Udvalgenes medlemmer 16. april 2015 Det Europæiske
Læs mereHvordan virker pengepolitikken i Danmark?
49 Hvordan virker pengepolitikken i Danmark? Af Peter Askjær Drejer, Statistisk Afdeling Marianne Clausager Koch, Økonomisk Afdeling Morten Hedegaard Rasmussen, Økonomisk Afdeling Morten Spange, Økonomisk
Læs mereKøbenhavnske ejerlejlighedspriser en meget begrænset indikator for hele landets boligmarked
N O T A T Københavnske ejerlejlighedspriser en meget begrænset indikator for hele landets boligmarked Baggrund og resume Efter i årevis at have rapporteret om et fastfrosset boligmarked, har de danske
Læs mereDANMARKS NATIONALBANK 13.
ANALYSE DANMARKS NATIONALBANK 13. SEPTEMBER 217 NR. 1 Der er igen stor mangel på arbejdskraft i byggeriet Andelen af bygge- og anlægsvirksomheder, der mangler arbejdskraft, er nu næsten på højde med midten
Læs mereUndgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen
NR. 8 OKTOBER 2010 Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen En halv million boligejere står over for en rentetilpasning af deres lån i december måned - og de har udsigt til lave renter. Men det er
Læs mereDen nye statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik. Statistisk Forening 8. september 2009
Den nye statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik Statistisk Forening 8. september 29 Oversigt Nationalbankens udlånsundersøgelse - Fakta om udlånsundersøgelser - Population
Læs mereProduktivitetsudviklingen og arbejdsmarkedet
d. 15.10.2010 Jesper Gregers Linaa Produktivitetsudviklingen og arbejdsmarkedet Det undersøges, hvorvidt arbejdsmarkedets tilstand (konjunkturelt og strukturelt) kan bidrage til at forstå udviklingen i
Læs mereIndberetningsvejledning Nationalbankens udlånsundersøgelse
DANMARKS NATIONALBANK Statistisk Afdeling Version 3 Juli 2011 Indberetningsvejledning Nationalbankens udlånsundersøgelse 1. Baggrund og generelle forhold Udlånsundersøgelsen er en kvalitativ statistik,
Læs mereMiddelfart, 6. maj 2014
Middelfart, 6. maj 2014 Status år 6 efter krisen Der kan endnu ikke konstateres en markant opgang Men det lysner på flere punkter Privatforbruget halter fortsat Privatforbruget dykkede efter krisen Har
Læs mereMAKRO 1 BAG AD-KURVEN: IS-LM-MODELLEN. I kapitel 9 analyseres en forsimplet AS-AD-model. AD-kurven: MV = PY. 2. årsprøve
BAG AD-KURVEN: IS-LM-MODELLEN MAKRO 1 2. årsprøve Forelæsning 9 I kapitel 9 analyseres en forsimplet AS-AD-model. AD-kurven: MV = PY. AS-kurven: Langt sigt, Y = Ȳ. Kortsigt, P = P med passiv tilpasning
Læs mere40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente
NR. 5 MAJ 2010 40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente Et variabelt forrentet lån med afdragsfrihed er danskernes mest benyttede låneform i dag. Et sådant lån har 40 pct. af boligejerne, hvilket
Læs mereMAKRO 1 PENGE OG INFLATION PÅ LANGT SIGT. Fiat money (betalingsmiddel) vs. commodity money (byttemiddel). Nominel pris vs. relativ pris. 2.
PENGE OG INFLATION PÅ LANGT SIGT MAKRO 1 2. årsprøve Forelæsning 4 Pensum: Mankiw kapitel 4 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen econ.ku.dk/okojacob/makro-1-e07/makro Fiat money (betalingsmiddel) vs. commodity
Læs mereKreditsituationen strammer til for store virksomheder
DI November 211 Nikolaj Pilgaard, EØK Kreditsituationen strammer til for store virksomheder Frem til foråret 211 blev finansieringssituationen for virksomhederne gradvist forbedret, men tendensen er nu
Læs mere23. august 2018 HVER TREDJE ERHVERVSINVESTERINGSKRONE GÅR TIL GODE IDEER. Analyse udarbejdet af Seniorøkonom Jens Hjarsbech
23. august 218 HVER TREDJE ERHVERVSINVESTERINGSKRONE GÅR TIL GODE IDEER Analyse udarbejdet af Seniorøkonom Jens Hjarsbech HOVEDKONKLUSIONER o o o Hver tredje erhvervsinvesteringskrone går til intellektuel
Læs mereOpgave X4. Tobias Markeprand. January 13, Vi betragter en økonomi med adfærdsligninger
Opgave X4 Tobias Markeprand January 13, 2009 Vi betragter en økonomi med adfærdsligninger og ligevægtsligninger C = 60 + 0:8 (Y T ) I = 250 10i G = 150 N X = 400 0:1Y 500E T = 50 + 0:25Y M d = 0:25Y 10i
Læs mereOFFENTLIGE FINANSER. 2005: marts Finansielle kvartalsregnskaber for offentlig forvaltning og service 4. kvt. 2004
OFFENTLIGE FINANSER 2005:10 30. marts 2005 Finansielle kvartalsregnskaber for offentlig forvaltning og service 4. kvt. 2004 Nettogælden faldt 7 mia. kr. i forhold til kvartalet før. Der har i seneste kvartal
Læs mereDanskerne er nu rigere end før krisen
18. august 2016 Danskerne er nu rigere end før krisen Tal fra Danmarks Statistik viser, at danskernes private formuer sidste år steg med 0 mia.kr., mens gælden lå nogenlunde uændret. Den samlede nettoformue
Læs mereMAKRO 1 PENGE OG INFLATION PÅ LANGT SIGT. Fiat money (betalingsmiddel) vs. commodity money (byttemiddel). Nominel pris vs. relativ pris. 2.
PENGE OG INFLATION PÅ LANGT SIGT MAKRO 1 2. årsprøve Forelæsning 4 Pensum: Mankiw kapitel 4 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen econ.ku.dk/okojacob/makro-1-e08/makro Fiat money (betalingsmiddel) vs. commodity
Læs mereMAKRO årsprøve. Forelæsning 8. Pensum: Mankiw kapitel 10. Peter Birch Sørensen.
MAKRO 1 2. årsprøve Forelæsning 8 Pensum: Mankiw kapitel 10 Peter Birch Sørensen www.econ.ku.dk/pbs/courses.htm BAG AD-KURVEN: IS-LM-MODELLEN I kapitel 9 analyserede vi en forsimplet AS-AD-model. AD-kurven:
Læs mereOFFENTLIGE FINANSER STATISTISKE EFTERRETNINGER. 2018: december 2018
STATISTISKE EFTERRETNINGER OFFENTLIGE FINANSER 2018:18 21. december 2018 Finansielle kvartalsregnskaber for offentlig forvaltning og service 3. kvt. 2018 Resumé: Den offentlige finansielle nettogæld blev
Læs mereIS-relationen (varemarkedet) i en åben økonomi.
IS-relationen (varemarkedet) i en åben økonomi. Det har ikke været nødvendigt at skelne mellem 1) Indenlandsk efterspørgsel efter varer 2) Efterspørgsel efter indenlandske varer For den åbne økonomi er
Læs mereEkspertforudsigelser af renter og valutakurser
87 Ekspertforudsigelser af renter og valutakurser Jacob Stæhr Mose, Handelsafdelingen INDLEDNING OG SAMMENFATNING Det er relevant for både pengepolitiske og investeringsmæssige beslutninger at have et
Læs mereRealkreditinstitutternes bidragssatser bør falde de kommende år
Realkreditinstitutternes bidragssatser bør falde de kommende år AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Realkreditinstitutterne har siden finanskrisen hævet deres bidragssatser markant over for både
Læs mereKapitalisering af grundskylden i enfamiliehuse
Mads Rahbek Jørgensen Anne Kristine Høj Kapitalisering af grundskylden i enfamiliehuse I dette notat redegøres for resultaterne af estimationen af kapitaliseringen af grundskylden i ejendomspriserne som
Læs mereInvesteringsNyt Den 23. juni 2010
InvesteringsNyt Den 23. juni 21 Private sparer mere op, og taget nye typer lån Man skal have det helt store forstørrelsesglas frem for at se nogen stigning i den finansielle sektor udlån. Nationalbankens
Læs mereKrystalkuglen. Gæt et afkast
Nr. 2 - Marts 2010 Krystalkuglen Nr. 3 - Maj 2010 Gæt et afkast Hvis du vil vide, hvordan din pension investeres, når du vælger en ordning i et pengeinstitut eller pensionsselskab, som står for forvaltningen
Læs mereRealkreditrådets pressemeddelelse om realkreditaktiviteten i 2005
Pressemeddelelse nr. 1 19. januar 2006 Rekordhøjt realkreditudlån i 2005 i alt 748 mia. kr. Realkreditrådets pressemeddelelse om realkreditaktiviteten i 2005 Realkreditinstitutterne har igen i 2005 ydet
Læs mereSkatteudvalget 2014-15 (2. samling) SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 133 Offentligt
Skatteudvalget 2014-15 (2. samling) SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 133 Offentligt 23. november 2015 J.nr. 15-2816833 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 133 af 23.
Læs mereDANMARKS NATIONALBANK
DANMARKS NATIONALBANK DANSK ØKONOMI OG LANDBRUGETS SITUATION Nationalbankdirektør Hugo Frey Jensen Dansk økonomi et overblik 2 Værdiskabelse på udvalgte sektorer. Olie og gas samt landbrug trækker ned
Læs mereHjemmeopgavesæt 1, løsningsskitse
Hjemmeopgavesæt 1, løsningsskitse Teacher 26. oktober 2008 OPGAVE 1 1. Den samlede efterspørgsel, Z findes ved: Z = C + I + G = 40 + 0.8(Y 150 0.25Y ) + 80 + 400 = 0.6Y + 400 Ligevægtsindkomsten bliver:
Læs mereTemperaturkort for opbygning af systemiske risici på boligmarkedet
- 8 4 4 7 3 4 9 8 8 9 7 6 8 7 9 8 5 4 2 2 3 4 5 6 4 3 2 2 2 2 2 3 6 6 8 2 4 7 2 23 23 8 3 8 3 2 - -4-4 -8-3 -3 - -2-4 -5-9 -8-5 -2 2 2 2 2 3 3 3 6 5 6 6 4 3 3 3 2 4 3 2 4 3 2 3 4 4 4 4 3 3 4 4 3 4 3 4
Læs merehomes fremvisningsindeks
Investeringsanalyse generelle markedsforhold 9. november 2018 Stor fremgang i fremvisninger af lejligheder, der måler danskernes interesse for at købe bolig, viser, at antallet af fremviste lejligheder
Læs merePULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4
PULJEAFKAST FOR 2014 23.01.2015 Udviklingen i 2014 2014 blev et år med positive afkast på både aktier og obligationer. Globale aktier gav et afkast målt i danske kroner på 18,4 pct. anført af stigninger
Læs mereMAKROØKONOMI FRAKAPITEL9:LANGTSIGTVSKORTSIGT. Forskel i antagelser? Implikation for AS-AD diagram? 1. årsprøve, 2. semester.
FRAKAPITEL9:LANGTSIGTVSKORTSIGT MAKROØKONOMI Forskel i antagelser? Implikation for AS-AD diagram? 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 8 Aggregeret efterspørgsel I Pensum: Mankiw kapitel 10 Claus Thustrup
Læs mereDanskerne har langt større formue end gæld
Danskerne har langt større formue end gæld Danskerne havde ved udgangen af 2013 i gennemsnit 1.116.000 kr. i overskud, når al gæld er trukket fra al formue herunder i boliger, biler mv. Der er i den økonomiske
Læs mereUtrygge boligejere - og hæmmet vækst i samfundet. Insolvente og stavnsbundne boligejere.
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17 ERU Alm.del Bilag 46 Offentligt Utrygge boligejere - og hæmmet vækst i samfundet. Insolvente og stavnsbundne boligejere. Realkredit i Danmark Startede i 1797
Læs mere