Vejledning til bekendtgørelse om elektronikoperatøruddannelsen

Transkript

1 Undervisningsministeriet Den 7. september 2007 Vejledning til bekendtgørelse om elektronikoperatøruddannelsen Indledning Uddannelsesbekendtgørelsen og denne tilhørende, autoritative vejledning udgør sammen med loven og de generelle og tværgående bekendtgørelser det samlede forskriftsmæssige grundlag for skolernes og de lokale uddannelsesudvalgs arbejde med de lokale undervisningsplaner m.v., jf. 3 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser (hovedbekendtgørelsen). Uddannelsesbekendtgørelsen og vejledningen vil som de øvrige regler være tilgængelige på ministeriets hjemmeside på web-adressen: Se under Erhvervsuddannelser, Love og regler: Ministeriet vil informere skoler og faglige udvalg samt andre abonnenter på ministeriets elektroniske nyhedstjeneste om nye vejledninger og ændringer i eksisterende vejledninger via , svarende til den måde ministeriet informerer på, når der udstedes en ny bekendtgørelse. Som følge af ministeriets IT-strategi, vil vejledningen ikke blive trykt og distribueres derfor alene i digital form. Dette udkast erstatter det tidligere udkast til vejledning fra den 29. september Den tidligere vejledning anvendes dog for undervisning og prøver efter gamle regler i overensstemmelse med overgangsbestemmelserne i bekendtgørelsen. Opmærksomheden henledes især på følgende ændringer i forhold til det hidtidige udkast til vejledning: 1) Ændringer i de valgfri specialefag 2) Ændring af karakterskalaen

2 Uddannelsen Til bekendtgørelsens kapitel I vejledningens fagbilag er angivet mål og delmål for de enkelte område- og specialefag. Fokusområder Fokusområder er betegnelsen på de delelementer i uddannelsen, der lægges særlig vægt på i de forskellige perioder uddannelsen kan opdeles i. Undervisningen skal omfatte både praktisk og teoretisk undervisning med henblik på at give eleven fornødne generelle og specifikke kompetencer. Eleven skal tilegne sig flere forskellige kompetencer gennem uddannelsen. Udover de rent faglige kompetencer og kvalifikationer er der også almene og personlige kvalifikationskrav, som skal tilegnes. Fokusområderne danner grundlag for det faglige udvalgs målformuleringer og dermed en del af grundlaget for skolens tilrettelæggelse af undervisningen (den lokale undervisningsplan) i samarbejde med det lokale uddannelsesudvalg. Personlige kompetencer Personlige kompetencer er knyttet til den enkeltes personlighed og samtidig i deres udfoldelse meget afhængig af de arbejdsmæssige og virksomhedsmæssige sammenhænge. Der er valgt at sætte fokus på følgende personlige kompetencer i elektronikoperatøruddannelsen: Omstillingsevne Samarbejde Selvstændighed Derudover kan ansvarsbevidsthed og kvalitetsbevidsthed også ses som personlige kompetencer af betydning for uddannelsen. Almen-faglige kompetencer Almen-faglige kompetencer går på tværs af brancher og fag, men er tonet af det arbejdsområde, man befinder sig i. De opdeles i følgende fem kategorier: Metodiske: Disse handler om at kunne analysere, gruppere, systematisere, planlægge o.lign. Kommunikative: Her handler det om at kunne kommunikere både skriftligt og mundtligt i konkrete arbejdssituationer. Organisatoriske: Drejer sig om at kunne se sig selv i en organisatorisk helhed. Kvalifikationer i forbindelse med arbejdsorganisering og kunne overskue virksomhedens organisation og arbejdsmæssige rolle og funktioner i tilknytning hertil. Talforståelse og matematiske færdigheder: Arbejdsmæssig brug af matematik og talbehandling. Fornemmelse for dimensioner (komponenter, enheder osv.) EDB/IT: Brug af EDB/IT i arbejdet. Teknisk-faglige kompetencer Teknisk-faglige kompetencer tjener til at beskrive særkendet ved arbejdet i en branche eller et fag: Manuelle færdigheder, fysisk styrke, finmotorik Paratviden og forståelse af: Processer, materialer, værktøjer, procedurer 2

3 Skema der angiver kompetencer i uddannelsestiden. Grundforløb Montage Måling Komponentlære Sikkerhed 1. halvår Hovedforløb Fremstillingsteknik (automatisk drift) Reparationer og vedligeholdelse 2. uddannelsesår Hovedforløb Procesoptimering og fejlfinding på produktionssystemer Styring af produktionsprocesser, samt produktionsstyring og organisering. Kapitel 2 Uddannelsesforløbet Uddannelsens varighed og struktur m.v. Til bekendtgørelsens kapitel I modelskitsen er der taget udgangspunkt i, at uddannelsens områdefag og grundfag ud fra pædagogiske overvejelser fordeles, planlægges og gennemføres moduliseret i temaer eller projekter (undervisningsfag), der kombinerer teori og praktiske øvelser på de to skoleperioder. Valgfagsmodulerne fordeles hensigtsmæssigt på skoleperioderne. Se i øvrigt efterfølgende model over uddannelsens struktur. Se tillige efterfølgende skema over fagplan for uddannelsen med områdefag og specialefag, der angiver placering af grundfag, områdefag og specialefag på de enkelte uddannelsesår, herunder en vejledende placering af skoleperioderne. De obligatoriske og ikke-obligatoriske specialefagsmoduler skal som hovedregel placeres hensigtsmæssigt inden for uddannelsesforløbet. Elever, virksomheder og skolen begynder normalt planlægning af specialefagsmodulerne i 1. uddannelsesår. Nedenstående model angiver eksempler på uddannelsesforløb for elektronikoperatøruddannelsen. Strukturmodel, elektronikoperatør Skoleundervisningen varer i alt 17 uger og veksler med praktikuddannelsen, som vist i modellen 1. år 2. år Grundforløb Teknologi og kommunikation H1 8 uger H2 9 uger = Skoleundervisning Skoleundervisningen varer i alt 17 uger og veksler med praktikuddannelsen, som vist i modellen 3

4 Adgangskrav til hovedforløb De nærmere rammer for skolens samlede vurdering af om eleven har opnået de nødvendige faglige og personlige forudsætninger for at kunne begynde på undervisningen i hovedforløbet fremgår dels af uddannelsesbekendtgørelsen 5, dels af grundforløbsbekendtgørelsen og hovedbekendtgørelsen og om eleven har opnået grundforløbsbevis jf. dog 6-8 i uddannelsesbekendtgørelsen. Undervisningen på skole skal på en helhedsorienteret måde omfatte både praktisk og teoretisk undervisning med henblik på at give eleven fornødne generelle og specifikke kvalifikationer, herunder at give eleven forudsætninger for at varetage de funktioner, uddannelsen tager sigte på. Undervisningen skal give indsigt i og forståelse af miljømæssige problemstillinger i forbindelse med materialeanvendelse. Undervisningen skal samtidig give forudsætninger for udbygning af kvalifikationerne ved efter- og videreuddannelse og bidrage til elevens personlige udvikling og forståelse af samfundet og dets udvikling. Præstationsstandarder De i fagbeskrivelserne anvendte niveaubetegnelser har til formål at danne ramme for beskrivelse, dokumentation og demonstration af niveauer og progression i undervisningen i forhold til en given aktivitet og eller opgavesituation. Der opereres med tre niveauer som relaterer sig til graden af kompleksitet i den pågældende fagbeskrivelse. De tre niveauer: Begynderniveau: Eleven kan løse en opgave og udføre en aktivitet i en kendt situation eller ud fra en kendt problemstilling eller kan udføre en mere kompliceret aktivitet under vejledning. På dette niveau lægges der vægt på følgende personlige kompetencer: Lyst til at sætte sig ind i uddannelsens fundamentale kundskabs- og færdighedsområder og til at udvikle ansvarlighed og grundlag for fortsat læring. På begynderniveauet grundlægges ligeledes selvstændighed i opgaveløsning. Rutineniveau: Eleven kan planlægge og gennemføre en opgave/aktivitet eller løse et problem i rutine - og/eller kendte situationer og omgivelser - alene og i samarbejde med andre. På dette niveau lægges der vægt på følgende personlige kompetencer: Evne til selvstændigt at sætte sig ind i mere komplicerede problemstillinger og til at kommunikere med andre om løsningen heraf. Yderligere lægges der vægt på fleksibilitet og omstillingsevne. Avanceret niveau: Eleven kan vurdere et problem, kan planlægge, løse og gennemføre en opgave/aktivitet eller løse et problem også i ikke rutine situationer alene og/eller i samarbejde med andre - under hensyntagen til opgavens art. På dette niveau lægges der vægt på følgende personlige kompetencer: Evne til at tage selvstændigt ansvar og vise initiativ til selv at formulere og løse faglige og sociale opgaver og problemer. Yderligere lægges der vægt på kvalitetssans og kreativitet. 4

5 Særlige forløb og godskrivning Fritagelse (godskrivning) for dele af uddannelsen Merit (Godskrivning) Retningslinjer for afkortelse af uddannelsestiden i henhold til bekendtgørelse om elektronikoperatøruddannelsen 6 og 7 samt fritagelse for dele af skoleundervisningen i henhold til samme bekendtgørelse 8. Fritagelse for undervisningen på uddannelsens grundforløb Fritagelse for undervisningen på grundforløbet eller dele heraf tildeles af teknisk skole på baggrund af dokumenteret tidligere gennemført uddannelse eller relevant erhvervserfaring. Grundforløbet modregnes i uddannelsestiden med 6 måneder uanset den i grundforløbet faktisk anvendte tid. Fritagelse for undervisningen på uddannelsens hovedforløb samt afkortelse af uddannelsestiden Afkortelse af uddannelsestiden i uddannelsens hovedforløb samt fritagelse for dele af skoleundervisningen kan foretages på baggrund af erhvervserfaring og/eller tidligere gennemført uddannelse. Fritagelse for dele af skoleundervisningen på baggrund af f.eks. gennemførte AMU-uddannelser tildeles af teknisk skole. AMU-uddannelser, der har relevans for opfyldelse af de uddannelsesmål, der er angivet i vejledningens fagbeskrivelser, er anført i bilagene til vejledningen. Afkortelse af uddannelsestiden foretages af det faglige udvalg på baggrund af konkret ansøgning vedlagt dokumentation for relevant uddannelse og erhvervserfaring *). *) Relevant erhvervserfaring defineres som: Beskæftigelse med arbejdsprocesser, der er stort set sammenfaldende med de i bekendtgørelsen anførte praktikregler for det pågældende område- eller specialefag. Kompetencevurdering: Elever, hvis uddannelses- og erhvervsmæssige baggrund indeholder større elementer af elektronikoperatøruddannelsens mål, kan gennemføre et kortvarigt ophold på en teknisk skole med det formål at opnå individuel fritagelse for dele af skoleundervisningen (jf. uddannelsesbekendtgørelsen 7). Efter gennemført ophold fremsendes ansøgning om fastsættelse af uddannelsens varighed, bilagt teknisk skoles konklusioner, til det faglige udvalg. Kapitel 3 Skoleundervisningen og praktikuddannelsen m.v. Skoleundervisningen Til bekendtgørelsens kapitel Vejledende fagplan for uddannelsen til Elektronikoperatør Skoleundervisningen omfatter grundfag, områdefag og valgfag med følgende fordeling på uddannelsesår: 5

6 Elektronikoperatør Grundforløbet 1. skoleperiode Hovedforløb 2. skoleperiode Hovedforløb 1. år 1.år 2. år Uddannelsesrettede områdefag grundforløb Manuelle loddeprocesser, 4 uger * Anvendelse af måleinstrumenter, 1 uge * Mekanisk montage, 1 uge * ESD Epoxy, 1 uge * Komponentkendskab, 1 uge * Grundforløb i alt uger 8 Grundfag, Hovedforløb Engelsk - niveau F, 2 uger * Dansk - niveau F, 2 uger * Områdefag hovedforløb Automatiske produktionsprocesser, 1 uge * Optimering af automatiske produktionsprocesser, 1 uge * Reparation i produktionsprocesser, 1 uge * Procesoptimering og fejlfinding på produktionssystemer, 1 uge * Styring af produktionsprocesser, 3 uger. * Bundne specialefag, ingen Valgfrit specialefag, 4 uger * * Valgfag, 2 uger * * I alt i uger 8 9 * markeringerne angiver hvornår kompetencerne er opnået, og ikke en fordeling. Med hensyn til valg af grundfag og fælles brede områdefag i grundforløbet, er elektronikoperatøren placeret i den erhvervsfaglige fællesindgang: Teknologi og kommunikation, hvor uddannelsen indgår i uddannelsesfamilie: Strøm og proces For yderligere information om grundforløbet Teknologi og kommunikation henvises til Grundforløbsbekendtgørelsen. Elektronikoperatøreleven skal gennemføre grundforløbet inkl. de familierettede områdefag i strøm- og procesfamilien samt de nedennævnte uddannelsesrettede områdefag for elektronikoperatøruddannelsen. Uddannelsesrettede Områdefag (8 uger): - Manuelle loddeprocesser, 4 uger - Anvendelse af måleinstrumenter, 1 uge 6

7 - Mekanisk montage, 1 uge - ESD Epoxy, 1 uge - Komponentkendskab, 1 uge Ad 9 Grundforløbet Grundforløbet indeholder områdefag, der er særlige for hovedforløbet med følgende supplerende mål og indhold (overordnede mål, niveau og vejledende uddannelsestid fremgår af bekendtgørelsen): Manuelle loddeprocesser Niveau Varighed Formål Mål og øvrige rammer Praktikregler Rutineniveau 4,0 uger Modulets formål er, at eleven opnår grundlæggende færdigheder i lodning og reparation af HMD og SMD komponenter. Formålet er endvidere at eleven visuelt kan kontrollere eget arbejde i forhold til gældende standarder, samt bortskaffe elektronikaffald i overensstemmelse med gældende miljøforskrifter. Eleven kan udføre manuelle monterings- og loddeopgaver efter arbejdsbeskrivelser, styklister og placeringstegninger på print bestykket med HMD og SMD komponenter. Eleven kan håndtere og identificere almindeligt forekommende passive/aktive HMD og SMD komponenter, håndtere print korrekt samt beskytte disse mod virkningen af ESD. Eleven kan anvende korrekt ind- og udloddeteknik på almindeligt forekommende HMD og SMD komponenter, herunder valg af udstyr og metode under hensyntagen til de krav der stilles til arbejdsmiljø, vedrørende montage, lodning, rensning og reparation af print Eleven kan foretage lodde- og kvalitetskontrol af eget/andres arbejde i forhold til gældende standard, eventuelt ved hjælp af forstørrelsesudstyr. Eleven kan udkode de komponenter (typer), der er omfattet af uddannelsen og værdibestemme modstande og tantalkondensatorer med tolerancer og spændinger samt polarisere disse korrekt. Eleven kan selvstændigt fortage manuelle reparationer og modifikationer af enkelt og dobbeltsidet print, samt foretage udskiftning af komponenter, efter gældende standarder. Dokumentation Eleven kan i samarbejde med andre udpege og dokumentere loddefejl, fejlmonteringer samt skader på print, i forhold til gældende standarder. Produktion Eleven kan i samarbejde med andre planlægge og gennemføre produktion af simple print bestykket med HMD og SMD komponenter. Eleven udfører selvstændigt følgende arbejdsopgaver: Montage af almindeligt forekommende HMD og SMD komponenter. Reparation og modifikation på enkeltsidet og dobbeltsidet print bestykket med HMD og SMD komponenter. 7

8 Mekanisk montage Niveau Varighed Formål Mål og øvrige rammer Praktikregler Ud pege fejlmonteringer, loddefejl og printskader, i forhold gældende standarder. Begynderniveau 1,0 uger Formålet med modulet er at øge elevens helhedsforståelse for fremstilling af elektriske apparater samt at styrke elevens viden om sammenføjningsteknikker i elektriske/mekaniske apparater. Hensigten er også at kvalificere eleven til løbende at medvirke til forebyggelse og identificering af specifikations- og kvalitetsafvigelser og således medvirke til optimering af produktionsprocessen. Eleven kan efter endt uddannelse medvirke til at identificere og løbende forebygge specifikations- og kvalitetsafvigelser. Endvidere: Opnår eleven grundlæggende færdigheder i apparatbygning. Kan eleven overholde tolerancer, fastspændingsmomenter og isolationsafstande. Kan eleven identificere forskellige skruetyper og vælge det rigtige værktøj. Får eleven kendskab til internationale standarder og specifikationskrav inden for apparatbygning. (f.eks. CE-mærkningen, beskyttelsesklasse og EMC-direktivet). Får eleven indblik i specifikations- og dokumentationsopbygning. Kan eleven forstå sammenhængen mellem apparatets specifikationer og brugerens krav til apparatet. Eleven udfører selvstændigt følgende arbejdsopgaver: Identificere og løbende forebygge specifikations- og kvalitetsafvigelser og opnår grundlæggende færdigheder i apparatbygning under hensyntagen til internationale standarder og specifikationskrav inden for apparatbygning. (f.eks. CE-mærkningen, beskyttelsesklasse og EMC-direktivet) og får indblik i specifikations- og dokumentationsopbygning. Deltagerne kan forstå sammenhængen mellem apparatets specifikationer og brugerens krav til apparatet. Komponentkendskab Niveau Varighed Formål Begynderniveau 1,0 uger Modulets formål er, at eleverne opnår viden og færdigheder i udpakning og identifikation af almindelig forekommende, samt specielle, materialer og komponenter der anvendes i elektronikproduktionen med hensyn til korrekt håndtering, opbevaring, statisk elektricitet, personlig sikkerhed, miljø og bortskaffelse. 8

9 Mål og øvrige rammer Praktikregler ESD - epoxy Niveau Varighed Formål Mål og øvrige rammer Eleverne kan udføre udpakning og identifikation af passive og specielle/avancerede komponenter, under behørigt hensyn til korrekt håndtering, opbevaring, ESD, personlig sikkerhed, miljø og bortskaffelse. Eleverne kan identificere og udkode specielle HMD og SMD modstande fx LDR, NTC, PTC, identificere og udkode HMD og SMD potentiometre, lineære, logaritmiske, multiturn, identificere og udkode leadede og SMD spoler, filtre, transformatorer. Eleverne kan identificere og udkode specielle HMD og SMD zenerdioder, triac/diac, thyristorer, lysdioder, optokoblere, IC-er, herunder hustyper SO, QFP, PLCC, Flatpack, BGA, identificere kontakter, relæer - herunder mærkning og anvendelse samt identificere stik, fatninger og connectorer. Eleverne kan identificere mekaniske komponenter som skruer, møtrikker, skiver, køleplader samt kende forskel på forskellige printtyper og deres anvendelse, enkeltsidet, dobbeltsidet, multilayer, SMD til flow- og reflow lodning Eleverne kan kende de europæiske og amerikanske diagramsymboler der anvendes, samt anvende engelske udtryk i forbindelse med komponentnavne, databogstermer og udstyr og overholde regler i forbindelse med transport og opbevaring af komponenter, med henblik på termiske, fysiske påvirkninger og ESD Eleven udfører selvstændigt følgende arbejdsopgaver: Type og værdibestemme HMD og SMD komponenter. Udpakning og identifikation af passive og specielle/avancerede komponenter, under behørigt hensyn til korrekt håndtering, opbevaring, ESD, personlig sikkerhed, miljø og bortskaffelse. Rutineniveau 1,0 uger ESD Modulets formål er, at eleven opnår færdigheder og viden om opbygning af ESD- sikret arbejdsplads Formålet er endvidere, at eleven får viden om hvordan ESD opstår. Ligeledes er formålet at eleven bliver i stand til at anvende korrekte beskyttelsesmetoder og midler, der sikrer en effektiv beskyttelse af de ESD følsomme komponenter som anvendes i elektronikproduktionen. Epoxy Modulets mål er at gøre eleven i stand til udfør arbejde med epoxyharpikser og isocyanater sikkerhedsmæssigt og sundhedsmæssigt forsvarligt, således at kravene i gældende AT bekendtgørelse opfyldes. ESD Eleven kan deltage i opbygning og vedligeholdelse af en ESD- sikret arbejdsplads i forbindelse med alle processer i virksomheden og ved hvordan statisk elektricitet opstår, hvordan den kan fjernes samt hvordan komponenter kan beskyttes mod virkningen af statisk elektricitet. Eleven kan desuden vurdere hvordan statiske ladninger kan overføres fra et materiale til et 9

10 andet, såvel på beklædning som på de almindeligt forekommende materialer der forefindes i elektronikindustrien, samt på hvilken måde statiske ladninger bliver koncentreret i ledere, herunder hvilken indflydelse, den relative luftfugtighed har på størrelsen af den statiske ladning. Eleven kan anvende forskellige beskyttelsesmetoder og kan kende forskel på dissipative og ledende (conduktive) materialer, og kan bruge disse materialer i produktionen. Epoxy Eleven kan forholde sig til arbejdsmiljømæssige forhold, regler og krav, der har betydning for at arbejde sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt med epoxy og isocyanater bl.a. på følgende områder: Produktkendskab Brugsanvisning/ sikkerhedsdatablade Arbejdspladsens indretning Produkthåndtering Uhelds og skadesbehandling Sundhedsrisici Praktikregler Eleven udfører selvstændigt følgende arbejdsopgaver: ESD Eleven kan rengøre og vedligeholde ESD-beskyttelsesmidler samt foretage kontrolmålinger/overfladetest. Eleven kan vurdere soliditeten af forskellige ESD-beskyttelsesmidler og vurdere hvornår disse ikke længere er funktionsdygtige. Eleven kan skelne mellem akutte- og latente skader. Eleven kan bruge forskellige standarder som findes inden for ESDbekæmpelse. Epoxy Håndtere og udføre arbejde med epoxyholdige materialer sikkerhedsmæssigt korrekt, samt anvende personlige værnemidler. Anvendelse af måleinstrumenter Niveau Varighed Formål Mål og øvrige rammer Begynderniveau 1,0 uger Modulets formål er at eleven opnår kendskab til elektricitet og forskellige elektricitetsformer. Formålet er endvidere at eleven bliver i stand til at anvende almindeligt forekommende måleinstrumenter, til kontrolmålinger i en given måleopstilling. Eleven kan opstille og anvende normalt forekommende måleinstrumenter (analoge og digitale multimetre, AC- og DC-strømforsyninger, signalgeneratorer, frekvenstællere, oscilloskoper samt PC-baserede instrumenter) til manuelle og simple PC-baserede kontrolmålinger på svagstrømstekniske produkter og afgøre, om kontrolmålingerne overholder angivne niveauer. 10

11 Eleven kan anvende korrekte elektriske måleenheder, incl. præfikser samt følge et blokdiagram efter anviste målepunkter. Eleven kan foretage kontrolmålinger på svagstrømstekniske produkter efter angivne målepunkter og efter udført kontrolmåling afgøre, om et produkt er godkendt eller ej. Eleven kan anvende og kontrollere almindelige forekommende ESDbeskyttelsesmidler og kender til gældende regler omkring elsikkerhed. Eleven kan i samarbejde med andre udvælge og opstille instrumenter til en testopstilling efter anvisning. Praktikregler Eleven udfører selvstændigt følgende arbejdsopgaver: Udvælge korrekt måleinstrument til en given måleopgave. Udvælge korrekt måleområde, på instrumentet, samt korrekt tilslutning til målepunktet, efter anvisning. Foretage korrekt måleaflæsning, samt afgøre om hvorvidt en måling er indenfor eller udenfor toleranceområdet. Ad 11 Områdefagene i hovedforløbet Hovedforløbet omfatter følgende områdefag med supplerende mål og indhold (overordnede mål, niveau og vejledende uddannelsestid fremgår af bekendtgørelsen): Procesoptimering og fejlfinding på produktionssystemer Niveau Varighed Formål Mål og øvrige rammer Praktikregler Avanceret niveau 1,0 uger Modulets formål er, at eleven opnår viden om og færdigheder i at optimere produktionsprocessen samt at forestå daglig vedligehold af produktionsudstyret. Formålet er endvidere, at eleven bliver i stand til at udføre dataopsamling, samt programmering og datavedligehold. Eleven kan, på produktionsudstyr til bølgelodning og reflowlodning, forestå daglig rengøring og vedligehold, vurdere produktionsudstyrets kapabilitet, forestå optimeringen af produktionsprocessen og inddrage andre i et team omkring dette, foretage simpel programmering / data vedligehold, vurdere sikkerhed ved de enkelte produktionsenheder og foretage data opsamling på de enkelte funktioner. Deltagerne kan foretage omstilling mellem forskellige produkter på udstyret, kontrollere produkterne ud fra gældende standarder, kontrollere udstyret ud fra relevante kravspecifikationer og foretage mindre reparationer på feedere og andet perifert udstyr. Dokumentation Eleven kan foretage data opsamling på de enkelte produktionsenheder. Eleven kan selvstændigt udføre følgende arbejdsopgaver: Udføre daglig rengøring og vedligehold på produktionsudstyr til bølgelodning og reflowlodning. Foretage simpel programmering / data vedligehold. Foretage mindre reparationer på feedere og andet perifert udstyr. 11

12 Optimering af automatiske produktionsprocesser Foretage omstilling mellem forskellige produkter på udstyret, kontrollere produkterne ud fra gældende standarder, samt kontrollere udstyret ud fra relevante kravspecifikationer. Kan vurdere produktionsudstyrets kapabilitet, og forestå optimeringen af produktionsprocessen samt inddrage andre i et team omkring dette. Niveau Varighed Formål Mål og øvrige rammer Praktikregler Rutineniveau 1 uge Modulets formål er, eleverne opnået færdigheder i at kontrollere alle delprocesser i en SMD-produktion med bølge- og reflowlodning i henhold til det foreliggende kvalitetsstyringssystem og kan anvende en workmanship/standard. Eleven kan håndtere de kvalitetsproblemer, der kan forekomme i de forskellige processer, der indgår i en SMD-produktionslinie, hvor reflow- og bølgelodning anvendes og igangsætte forebyggende aktiviteter i et omfang svarende til det foreliggende kvalitetsstyringssystems operative niveau (niveau 3). Eleven kan vurdere kvaliteten af anvendte forbrugsmaterialer, kvaliteten af tinpasta- og limprocessen, monteringsprocessen, hærdeprocessen, IR- og bølgeloddeprocessen og forskelle mellem maskin- og procesfejl. Eleven kan anvende workmanship/standarder, logbøger og håndtere arbejdsinstruktioner, specifikationer, standarder, data og blanketter som lever op til styresystemets operative niveau (niveau 3). Eleven kan foretage fejlregistrering, proceskontrol af hver delproces, korrigerende handlinger og udfylde kontrolkort. Eleven udfører selvstændigt og samarbejde med andre: Håndterer de kvalitetsproblemer, der kan forekomme i de forskellige processer, der indgår i en SMD-produktionslinie, hvor reflow- og bølgelodning anvendes og igangsætte forebyggende aktiviteter i et omfang svarende til det foreliggende kvalitetsstyringssystems operative niveau (niveau 3). Automatiske produktionsprocesser Niveau Varighed Formål Mål og øvrige rammer Rutineniveau 1 uge Modulets formål er, at eleven gennem praktiske oplevelser, tilegner sig viden om de enkelte arbejdsprocesser, der anvendes ved manuel eller automatisk SMD og HMD- produktion, det være såvel reflow som bølgeloddeprocesser. Eleven får viden om de forskelligartede mærkningsformer, der anvendes ved mærkning af komponenter. 12

13 Eleven får viden om pakningsformer der anvendes for SMD og HMDkomponenter. Eleven får forståelse for den betydning, komponenternes orientering i pakningen har i forhold til den færdige korrekte montering. Eleven får viden om forskellige printtyper og opbygning, samt trykning af lim og tinpasta. Eleven får viden om dispensering af lim og tinpasta. Eleven får viden om manuel og automatisk montage af SMD og HMDkomponenter, samt anvendelse af hjælpeudstyr. Eleven får grundlæggende viden om reflow og bølgelodning. Eleven får forståelse for flussens betydning før og efter lodning. Eleven kan vurdere forskellige fejltyper i forhold til anvendte loddestandarder. Eleven kan anvende manualer og sikkerhedsforskrifter, til maskiner og udstyr. Eleven har forståelse for teamwork i produktionen. Praktikregler Eleven udfører selvstændigt og i samarbejde med andre følgende arbejdsopgaver: Programmere de i uddannelsen anvendte monterings og loddemaskiner. Vurderer lodde og monteringsfejl, i forhold til anvendte standarder. Identificerer komponenter ud fra mærkning på komponentpakninger. Dispencering og screening af print. Identificerer lim, tin, flus og pastatyper, ud fra mærkning og leverandørbrugsanvisninger. Reparation i produktionsprocesser Niveau Varighed Formål Mål og øvrige rammer Avanceret niveau 1 uge Modulets formål er, at eleven opnår viden om kravspecifikationer til reparationer af fejlbehæftede SMD bestykkede printkort, samt anvendelse af specielt indlodnings og udlodnings udstyr. Ligeledes er formålet, at eleven tilegner sig viden om forskellige reparationsmetoder som lever op til anvendte standarder. Eleven kan foretage inspektion af SMD bestykkede printkort ved brug af optiske hjælpemidler, som f.eks. luplamper og mikroskoper og kan vurdere kvaliteten på bestykkede printkort, i henhold til en Workmanship (EPF R19). Eleven kan vurdere komponenters type, tilstand, terminering og temperaturfølsomhed og foretage indlodning og udlodning under kontrollerede temperaturforhold, ved hjælp af forskellige metoder og udstyr (i forhold til de temperaturer, der arbejdes med under ind- og udlodning). Eleven kan foretage reparation af printbaner, herunder loddeland, viahuller 13

14 og lederbaner. Eleven kan identificere forskellige lime og coatningsmetoder, samt bruge sikkerhedsforanstaltningerne omkring disse. Eleven kan påvise Statisk Elektricitet, samt bruge forskellige metoder og udstyr til forebyggelse af ESD skader. Praktikregler Eleven udfører selvstændigt følgende arbejdsopgaver: Styring af produktionsprocesser Kan foretage inspektion af SMD bestykkede printkort ved brug af optiske hjælpemidler, på bestykkede printkort, i henhold til en Workmanship (EPF R19). Kan vurdere komponenters type, tilstand, terminering og temperaturfølsomhed og foretage indlodning og udlodning under kontrollerede temperaturforhold, ved hjælp af forskellige metoder og udstyr (i forhold til de temperaturer, der arbejdes med under ind- og udlodning). Kan foretage reparation af printbaner, herunder loddeland, viahuller og lederbaner. Niveau Varighed Avanceret niveau 3,0 uger Formål Mål og øvrige rammer Modulets formål er, at eleven opnår færdigheder i at forestå produktionsprocessen fra råvare til endeligt produkt samt udførelse af korrigerende handlinger på produktionsudstyret, på baggrund af dokumenteret fejldata, samt opståede flaskehalsproblemer. Formålet er endvidere at eleven bliver i stand til at vurdere og planlægge det daglige arbejde, samt vurdere økonomiske konsekvenser ved forhold der har indflydelse på den daglige drift. Formålet er ligeledes at eleven styrkes i at kommunikere med hele virksomhedsorganisationen, med det formål at forbedre kunde leverandørforholdet i virksomheden. Eleven kan, på et grundlæggende niveau, anvende Statistisk Proces Control, herunder dimensionstolerancer, sporbarhed, kontrolkort og EDB - baserede SPC programmer. Eleven kan opsamle og bearbejde måledata, foretage kapabilitetsanalyse og bruge kapabilitetsindex. Eleven skal kunne: Samarbejde om produktionsplanlægning og løsning og forebyggelse af alle typer af driftsproblemer Anvende virksomhedens produktionsgrundlag og information i gennemførelse af produktionen Indgå som aktiv part i produktionsstyringen. Give forslag og medvirke ved metodeudvikling 14

15 Forstå sammenhængen mellem produktionsgruppens indsats på ovennævnte områder og opnåelsen af mål for kvalitet, leverings evne, gennemløbstid, effektivitet, planoverholdelse og virksomhedens indtjening. Ud fra indsamlede fakta, udvælge problemfelter i produktionen, og ved hjælp af problemløsningsværktøjer, opstille løsningsforslag, og her ud fra lave en handlingsplan, for løsning af problemet. Have overblik over varer og informationsstrømme, lagerstørrelser og leveringssikkerhed. Have omkostningsforståelse, med hensyn til lageromkostninger, skrotomkostninger og produktionsomkostninger. Have viden og forståelse for omstillingstidens betydning for produktionsforløbets lønsomhed, samt metoder der aktivt inddrager omgivelserne i forbedringsprocessen. De bundne specialefag i hovedforløbet Hovedforløbet omfatter ingen bundne specialefag Ad 12 De valgfri specialefag Som led i skoleuddannelsen og inden for rammerne af den fastsatte tid for denne vælges i samråd mellem eleven, praktikstedet og skolen 4 ugers undervisning i valgfri specialefag, der vurderes at have særlig interesse eller beskæftigelsesmæssig relevans for elektronikoperatøren. Af ressourcemæssige, pædagogiske og kvalitative årsager vil ikke alle ønsker kunne opfyldes. Valget foretages blandt de valgfri specialefag, der er medtaget i bilag 1 Senest ved slutningen af 1. skoleperiode i hovedforløbet orienterer skolen eleven og virksomheden om valgmulighederne. Valget af valgfri specialefag meddeles skriftligt til skolen af virksomheden inden påbegyndelsen af 2. skoleperiode i hovedforløbet. Der kan vælges inden for følgende områder: Q-lodning Loddeinspektion Trykketeknik - Tinpasta Systematisk test og fejlfinding Dataopsamling og reparation i forb. med aut. produktion Montering af stik og kabler til elektronikindustrien Renrumsoperatør Dataopsamling og statistik ( SPC ) Sporbarhed og forståelse for kvalitetsniveau Erhvervsrettet påbygning 15

16 Eleven og virksomheden kan, ligeledes fra bilag 1 til vejledningen, vælge moduler til erhvervsrettet påbygning af op til 4 ugers varighed, jf. hovedbekendtgørelsen. Erhvervsrettet påbygning gennemføres ud over det for uddannelsen eller specialet normerede antal skoleuger. Almene og personlige kompetencer De almene og personlige kompetencer udgør en del af den færdiguddannedes profil. De almene og personlige kompetencer er ikke angivet i fagplanen, og er således ikke beskrevet med et fast tidsforbrug, idet disse forudsættes udviklet ved undervisningens form, samt integreret i undervisningen i områdefag, specialefag, valgfag og grundfag. Til bekendtgørelsens kapitel Kapitel 4 Bedømmelse m.v. Afsluttende eksamen m.v. Svendeprøven Grundlaget for montageoperatøruddannelsen er mål- og fagbeskrivelserne til uddannelsen. Beskrivelserne er dermed det fælles grundlag for undervisning og praktik igennem hele uddannelsesforløbet og således også grundlag for svendeprøvebedømmelsen. Nedenstående udgør derfor bindeleddet mellem fagbeskrivelserne og svendeprøven. Tilvejebringelse af opgaver Opgaverne stilles af skolen efter samråd med Det Faglige Udvalg for Elektronikoperatøruddannelsen. Svendeprøven bedømmes ud fra de mål, der er beskrevet i uddannelsesbekendtgørelsen og vejledningen. Rammer for prøvegennemførelse og -bedømmelse Svendeprøven aflægges normalt tidligst 3 måneder før udlæringsdatoen og aldrig mere end 6 måneder før udlæringsdatoen. I den sidste skoleperiode for uddannelsen afholder skolen som led i undervisningen den afsluttende eksamen, der samtidig udgør en svendeprøve. Eksamenen varer 2 dage og består af en skriftlig og en praktisk prøve, jf. bekendtgørelse om eksamensordning ved erhvervsskolerne m.v. Skolen tilrettelægger forløbet af prøven i samråd med det lokale uddannelsesudvalg (bedømmelsesplan). Elevernes løsning af opgaverne bedømmes for hver opgave af en lærer (eksaminator) udpeget af skolen og to skuemestre (censorer) udpeget af det faglige udvalg. Iværksættelse af prøven 16

17 Censorerne (skuemestrene) indvarsles til bedømmelsen ca. 3-4 uger før den afsluttende eksamen (svendeprøven), idet iværksættelsespapirerne tilsendes skolen fra Det Faglige Udvalg for Elektronikoperatøruddannelsen. For skolens lærere/tilsynsførende og censorerne (skuemestrene) gælder den lokale skolebedømmelsesplan og skolens eksamensregulativ vedrørende svendeprøveaflæggelsen Den skriftlige og praktiske prøve Den skriftlige prøve består af et antal skriftlige spørgsmål inden for uddannelsens mål i områdefag og specialefag, herunder en produktionsforberedende opgave og en elektronikteknisk teoriopgave. Prøven varer 2 klokketimer. Som hjælpemidler til løsning af den skriftlige prøve må anvendes personlige notater samt elektronisk tilgængelig eller medbragt faglitteratur, håndbøger eller lignende materiale, der er godkendt af skolen. Den praktiske prøve varer 8 klokketimer og kan gennemføres individuelt eller som gruppearbejde. Grupperne kan maksimalt bestå af 3 personer. Gennemføres den praktiske prøve som gruppearbejde, skal den enkeltes præstation bedømmes individuelt. Eksaminator skal være tilstede under løsningen af opgaven i den praktiske prøve. Censorer skal som minimum være tilstede de sidste 4 timer under løsningen af opgaven i den praktiske prøve. Prøven anses for færdigudført, når eleven melder klar, og værktøj m.v. er rengjort og på plads. Bedømmelse og karaktergivning Ved bedømmelse af den skriftlige prøve giver læreren og de to censorer efter votering samlet en karakter for den skriftlige prøve, der indgår i eksamenskarakteren jf. bekendtgørelsen. Ved bedømmelsen af den praktiske prøve giver læreren og de to censorer efter votering samlet en karakter for den praktiske prøve, der indgår i eksamenskarakteren, jf. bekendtgørelsen. Ved bedømmelsen af opgaveløsningerne lægges der vægt på elevens: 1) Elevens teknisk-faglige kompetencer inden for de områder, der er omfattet af uddannelsens mål. 2) Elevens almen-faglige og personlige kompetencer inden for faglig kommunikation, arbejdsplanlægning og -dokumentation samt miljø- og kvalitetsbevidsthed. De nævnte kompetencer inddrages i bedømmelsen via nedenstående fokuspunkter: Den udførte dokumentation Håndværksmæssig udførelse Helhedsindtryk Karakteren for den afsluttende eksamen fremkommer som et gennemsnit af karakteren for den skriftlige prøve, der har vægtningen 1, og karakteren for den praktiske prøve, der har vægtningen 2. For at bestå eksamen skal karakteren være mindst 2. Eleven skal i den praktiske prøve have opnået mindst 2. 17

18 Beregning af karakteren foretages af det faglige udvalg. Skolen indsender oplysning om de enkelte karakterer, der er givet til det faglige udvalg, der kan udarbejde et skema til dette formål. Læreren og de 2 skuemestre meddeler lærlingen eksamensresultatet umiddelbart efter, at den endelige karakter er beregnet. Skolebevis Skolebevis udstedes i henhold til hovedbekendtgørelsen og eksamensbekendtgørelsen, når skoleundervisningen er gennemført, jf. bekendtgørelsen. Følgende betingelser skal være opfyldt for, at der kan udstedes skolebevis: Eleven skal have opnået karakteren 2 som gennemsnit af alle afsluttende prøvekarakterer eller standpunktskarakterer i de grundfag og områdefag, der gennemføres i hovedforløbet. Eleven skal have opnået karakteren 2 i hvert enkelt af de specialefag, der gennemføres i hovedforløbet. Fag, der ikke bedømmes efter 7-skalaen, skal være bestået. Den i afsluttende eksamen (svendeprøven) skal være bestået. Hvis betingelserne for udstedelse af skolebevis ikke er opfyldt, udstedes en skolevejledning Skuemestrene og skolen indsender oplysning om de enkelte karakterer til det faglige udvalg, hvorefter den beregnede svendeprøvekarakter påføres svendebrevet. Indstilling til ny svendeprøve Skolen og det faglige udvalg skal tilbyde elever, der ikke består den afsluttende eksamen (svendeprøve), en ny prøve i den delprøve (skriftlig eller praktisk), hvor eleven ikke har opnået mindst karakteren 6. Eleven kan kun deltage i én omprøve, idet skolen dog kan tillade en ny omprøve, hvis særlige omstændigheder foreligger. Skolen orienterer det faglige udvalg om prøven. Den afsluttende eksamen (svendeprøven) følger bekendtgørelse om eksamensordning på erhvervsskolerne mv. Kvalitetssikring i henhold til Hovedbekendtgørelsen 4 Det påhviler alle aktører i erhvervsuddannelserne at medvirke til sikring af uddannelseskvaliteten. Det Faglige Udvalg for elektronikoperatøruddannelsen og Uddannelsesstyrelsen vurderer og tilretter løbende kvaliteten af uddannelsens indhold og gennemførelse. Vurderingen og tilretningen, der er centreret om nedennævnte parametre, foretages dels via fastlagte rutiner for arbejdet i det faglige udvalg, Uddannelsesstyrelsen og de lokale uddannelsesudvalg og dels via tilbagemeldinger fra skoler og erhvervsvirksomheder inden for det beskæftigelsesområde, uddannelsen retter sig mod. Der arbejdes med følgende kvalitetsparametre: Opfyldelse af uddannelsens formål og mål. Det faglige udvalg tager løbende initiativer til at bringe uddannelsens afsluttende prøver i overensstemmelse med de aktuelle uddannelsesmål. 18

19 Udvalget får oplyst alle eksamensresultater og har faste rutiner for behandling af dumpesager, herunder for aflæggelse af besøg på elevens praktikvirksomhed. Udvalget uddanner og har løbende dialog med såvel fagets skuemestre som de organisationsudpegede medlemmer af de lokale uddannelsesudvalg. Uddannelsens bredde, herunder den faktiske anvendelse af de givne tilvalgsmuligheder Det faglige udvalg foretager løbende tilretning af uddannelsesbredden, således at variationsmulighederne for de valgfri specialefag, og hermed erhvervsrettet påbygning, afspejler elevernes og virksomhedernes kompetence- og kvalifikationsbehov. Uddannelsens relevans i relation til udviklingen i de beskæftigelsesområder, uddannelsen retter sig mod Det faglige udvalg følger løbende de generelle udviklingstendenser inden for det beskæftigelsesområde, uddannelsen retter sig mod og foretager på baggrund heraf de fornødne justeringer af uddannelsens mål og indhold. Specifikke tilretninger og mindre geografiske variationer i uddannelsen sikres gennem de lokale uddannelsesudvalgs medvirken ved udformning af de lokale undervisningsplaner. Kvalitetssikring af uddannelsens praktikdel Kvaliteten af praktikuddannelsen sikres gennem det faglige udvalgs procedurer for godkendelse af praktikvirksomheder og behandling af klagesager. Information til, og samarbejde med, praktikvirksomhederne varetages på lokalt plan af de lokale uddannelsesudvalg. Undervisningsministeriet, den 10. september 2007 SØREN HANSEN Afdelingschef / Gert Nielsen 19

20 Bilag 1 Valgfri specialefag Som led i skoleuddannelsen og inden for rammerne af den fastsatte tid for denne vælges i samråd mellem eleven, praktikstedet og skolen 4 ugers undervisning i valgfri specialefag, der vurderes at have særlig interesse eller beskæftigelsesmæssig relevans for elektronikoperatøren. Ved slutningen af 1. skoleperiode i hovedforløbet orienterer skolen eleven og virksomheden om valgmulighederne. Valget af valgfri specialefag meddeles skriftligt til skolen af virksomheden inden påbegyndelsen af 2. skoleperiode i hovedforløbet. Valget foretages blandt nedenstående oversigt over specialemoduler. Oversigt specialemoduler: 1. Q-lodning, nr Varighed: 5 dage. Eleven kan vurdere komponenternes mekaniske kvalitet og loddebarhed i henhold til MIL-STD- 2000A. Deltageren kan udføre forberedelse af komponenter og print, herunder preformning og fortinning af komponenter. Eleven kan udføre montage og lodning af ledninger i henhold til MIL-STD-2000A s præferencekrav på følgende komponenter: Loddespyd Loddetårn Gaffeltårn Loddepot Eleven kan udføre montage og lodning på print i henhold til MIL-STD-2000A s præferencekrav med følgende komponenter: Hulmonteret topolet komponent Hulmonteret IC-kreds Overflademonteret topolet komponent (SMD) Overflademonteret IC-kreds (SMD) Eleven kan vurdere montage og lodning i henhold til MIL-STD-2000A s præferencekrav og foretage korrektion af loddeproces ud fra fejlsymptomer. Eleven kan udføre mikroskopi i henhold til MIL-STD-2000A og kan forholde sig til kontrol ved hjælp af mikroslib og røntgen. Eleven kan, gennem en teoretisk prøve, dokumentere deres viden angående de generelle og specielle krav der stilles ved arbejde efter MIL-STD-2000A. 2. Loddeinspektion, nr Varighed: 5 dage. Eleven kan anvende udførelsesstandard (Workmanship) og vurdere og analysere en lodning i henhold til denne standard. 20

21 Eleven kan anvende og indstille mikroskop herunder lyssætning, udføre en inspektionssekvens med efterfølgende inspektionsrapport (Procestilbagemelding), lokalisere spotpunkter og håndtere inspektionsemner korrekt under inspektionen. Eleven kan vurdere, hvilken loddeproces, der er anvendt på givet printkort og kan analysere forskellige fejlårsager herunder vurdere loddebarhed på komponenter og print. Eleven kan skelne mellem forskellige standarder, loddeprocesser, registreringsmetoder og kontrolmetoder (mikroslib og røntgen). Eleven kan, ud fra tabel, vurdere forskellige materialers termiske egenskaber og deres indbyrdes forhold. 3. Trykketeknik Tinpasta, nr Varighed: 3 dage Eleven kan opstille, anvende og justere halvautomatiske trykkemaskiner der anvendes i industrien i forbindelse med screening af tinpasta på print, fremstille screens til anvendelse i forbindelse med trykkeprocessen og foretage trykning med forskellige pastatyper. Eleven kan vurdere vævsdata og emulsionstykkelse i forhold til den ønskede lagtykkelse, udføre korrekt belysning og fremkaldelse af trykkemønstre. Eleven kan kontrollere tension, emulsionstykkelse og viskositet samt justere viskositet og trykt lagtykkelse. Eleven kan overvåge trykkeprocessen med forskellige pastatyper og sikre at disse foregår efter de givne anvisninger/normer og er i stand til at foretage korrigerende handlinger på baggrund af de opnåede resultater. 4. Systematiseret test og fejlfinding, nr Varighed: 5 dage Eleven kan klargøre, vedligeholde og anvende forskellige typer af manuelt/automatisk testudstyr og med udgangspunkt i testudskrifter, diagrammer og måleinstrumenter foretage justeringer, fejlfinding og reparation af printmoduler. Eleven kan definere og foretage de forskellige former for automatisk test og foretage målinger på sammensatte kredsløb med guarding og shorts locator. Eleven kan vurdere fejltyper, tilbagemelde tilstedeværelsen af eventuelle procesfejl og opnår gennem eget arbejde forståelse for blokfejlfinding, diagramlæsning, placeringstegninger, måleinstrumenter samt print- og komponentfejl. 5. Montering af stik og kabler til elektronikindustrien nr Varighed: 5 dage Eleven kan montere forskellige lednings- og kabeltyper med tilhørende terminaler og stik ud fra de produktionsmetoder, der anvendes i industrien. Deltagerne kan klargøre og justere de værktøjer, der anvendes inden for området samt anvende datablade og arbejdsbeskrivelser i forbindelse med monteringsarbejdet. Eleven kan ud fra tabeller anvende de rigtige applikatorer til crimpemaskinerne, opstille maskiner og udstyr samt fremstille et produkt, der lever op til de specificerede krav. Eleven kan ud fra tegninger og beskrivelser fremstille færdige kabler af halvfabrikata samt kode de enkelte ledninger i et kabelbundt. Eleven kan vurdere materialer og udstyr, der anvendes på uddannelsen, så de er i stand til at sammensætte disse korrekt. Eleven kan afisolere og fortinne ledninger. 21

22 Eleven kan vurdere, om et færdigproduceret kabel, der viser sig at være defekt, skal repareres eller kasseres. 6. Renrumsoperatør Varighed: 3 dage Eleven kan gennemføre sluseadfærd i forbindelse med elektronikfremstilling i rene rum. Eleven kan udvise korrekt adfærd i rene rum ved elektronikproduktion. I Samarbejde med andre kan eleven klassificere et simuleringsrum efter standarderne FDR-STD-209E og ISO I ud fra målinger med partikeltæller. 7. Dataopsamling og statistik (SPC) Varighed: 5 dage. Eleven kan, på et grundlæggende niveau, anvende Statistik Proces Control, herunder dimensionstolerancer, sporbarhed, kontrolkort og Edb-baserede SPC-programmer. Eleven kan opsamle og bearbejde måledata, foretage kapabilitetsanalyse og bruge kapabilitetsindex. 8. Sporbarhed og forståelse for kvalitetsniveau, nr Varighed: 2 dage Eleven kan udføre opslag i Workmanship standard i henholdsvis papriformat og som multimediebaseret. Eleven kan anvende multimediebaseret dokumentationsmateriale. Eleven kan anvende og indstille forstørrelsesudstyr. Eleven kan vurdere forskellen mellem Ønsket, Acceptabelt og Ikke acceptabelt samt tolke klassifikationsgrænser. Eleven kan afrapportere og dokumentere resultater for sporbarhed. 12. Dataopsamling og reparation i forbindelse med automatisk produktion. Varighed: 5 dage Modulets formål er, at eleven kan foretage reparationer og efter montage ved manuel og automatisk SMD og HMD produktion, det være så vel reflow som bølgeloddeprocesser. Det er endvidere formålet at eleven kan foretage kontrolmålinger på de processer der anvendes ved manuel eller automatisk SMD og HMD produktion. Eleven kan selvstændigt: Anvende datalogger i forbindelse kontrol af automatiske loddeprocesser og kan justere programmet for at opnå en optimal proceskurve, i forbindelse med flow og reflow lodning. Vurdere, komponenternes loddebarhed. Vurdere lodde og monteringskvaliteten i henhold til IPC 610A. Justere og programmer anvendte monteringsmaskiner for at opnå en optimal monteringskvalitet. Vurdere, kvaliteten af anvendte loddematerialer, herunder tin, flus og tinpasta. Foretage reparationer ved hjælp af halvautomatisk rework udstyr. Montere og afmontere BGA, ved hjælp af rework udstyr. Foretage, reparationer i henhold til IPC 610A udførelsesstandard. Anvende datalogger i forbindelse med rework udstyr. Grundlæggende svagstrømsteknik 22

23 Varighed 2 uger Eleven kan er har: Identificere spændings- og strømdelere samt foretage enkle beregninger på samme efter ohms lov. Optage karakteristikker på kondensatorer og spoler. Identificere og omregne de forskellige spændingsformers tids- og spændingsniveauer, der forekommer på uddannelsen. Kontrollere og justere DC- og AC-spændinger til angivne niveauer. Ved hjælp af bl.a. databøger identificere benforbindelser på halvledere samt måle forventede DC-spændinger på dioder og transistorer. Læse simple diagramudsnit og overføre de på diagrammet angivne målepunkter til det aktuelle printkort. Anvende og kontrollere de ESD-beskyttelsesmidler, der forekommer på kurset. Opnår kendskab til gældende regler omkring el-sikkerhed. 23