Referat fra møde i udviklingsudvalg for elektronikindustri den 10. juni 2014 kl til 14.30

Transkript

1 Referat fra møde i udviklingsudvalg for elektronikindustri den 10. juni 2014 kl til Mødes blev holdt hos Grundfos Electronics i Bjerringbro Plan for dagen: Udvalgsmøde Frokost Rundvisning og snak med Uddannelseschef Finn Brøndum om Grundfos uddannelsestanker og planer vedr. opstart af enten elektronikoperatør- eller industrioperatøruddannelsen i deres elektronikproduktion Evt. fortsat udvalgsmøde/afrunding I mødet deltog: DI-repræsentanter Morten Revsbeck (Næstformand) Steen Eriksen Asger Smedegaard Hans Christian Petersen 3F-repræsentanter Hanne Simonsen (Formand) Benedikte Maul Andersen Anette Rosgaard Kristensen IF-sekretariatet: Solvej Sigaard Knoth (sekretær) Afbud fra: Ilse Højbro Madsen Til udvalgsmødet forelå følgende dagsorden: 1. Godkendelse af dagsorden 2. Godkendelse af referat fra udvalgets forrige møde 3. Meddelelser og information 4. Serviceeftersyn af elektronikkurserne 5. Erhvervsuddannelsesreformen 6. Næste møde 7. Eventuelt Side 1 af 9

2 8. Oplæg Referat 1. Godkendelse af dagsorden Godkendelse af dagsorden 2. Godkendelse af referat fra udvalgets forrige møde Referatet fra udvalgsmødet den 26. marts 2014 blev udsendt til godkendelse pr. mail. Der kom ingen indvendinger og derfor betragtes referatet som godkendt. Dagsordnen blev godkendt Godkendelse af referat fra udvalgets forrige møde Ingen bemærkninger Referatet fra udvalgsmødet den 26. marts er vedlagt som bilag 1 3. Meddelelser og information Meddelelser og information Meddelelser eller information fra formandskabet, udvalgets medlemmer eller sekretariatet Benedickte informerede om: - I forbindelse med de nye voksenforløb på erhvervsuddannelserne skal alle elever have lavet en realkompetenceafklaring. Der lægges i aftalen op til, at kompetenceafklaringen og den deraf følgende afkortning af uddannelsestiden først skal ske, når uddannelsesaftalen mellem virksomhed og elev er indgået. Det betyder, at virksomhed og elev ikke kender den samlede uddannelseslængde, når de indgår uddannelsesaftalen, hvilket ikke er tilfredsstillende. Organisationerne har været i dialog med ministeriet om dette og det er meldt ud, at kompetenceafklaringen og afkortningen godt kan ske inden uddannelsesaftalen indgås. Der er dog så en udfordring i forhold til, hvilken form for godtgørelse eleven kan få til at få gennemført afklaringen, hvis der ikke er en uddannelsesaftale. Dette arbejder organisationerne videre med - Regeringen forhandler pt. om vækstplan, der bl.a. indeholder en udmøntning af 1 mia. kr. til mere og bedre voksen- og efteruddannelse (VEU). Udgangspunktet for denne del af vækstpakken er en aftale, som regeringen indgik i maj med arbejdsmarkedets parter. Aftalen har bl.a. fokus på takster og et regleftersyn samt større fleksibilitet i forhold til AMU og på at skal forbedres. 4. Serviceeftersyn af elektronikkurserne Til orientering Serviceeftersyn af elektronikkurserne Sekretariatet vil på mødet give en status på det Som en del af serviceeftersynet er der nu Side 2 af 9

3 igangværende udviklingsarbejde. udviklet følgende nye kurser, som er sendt til koordinering og endelig godkendelse hos ministeriet: - Grundlæggende lodning og montage på print - Grundlæggende reworkteknik - Avanceret reworkteknik for operatører - Grundlæggende reparation af PCB Her ud over var der den 4. juni det tredje møde med den gruppe af repræsentanter fra branchen som deltager i serviceeftersynet af AMUkurserne. På dette møde blev kurserne inden for q-lodning diskuteret og der arbejdes pt på udviklingen af 2 nye kurser. I efteråret 2014 afholdes endnu 2 workshops hvor de resterende kurser revideres. Økonomi vedr. AMU elektronikkurserne Som et punkt uden for dagsordenen blev det nævnt at det på mødet om serviceeftersynet af q-lodningskurserne havde flydt meget at økonomien for afholdelsen af AMU kurserne ikke tillader dobbeltlærerdækning, som der tidligere har været og at økonomien for skolerne i forhold til at afholde kurser generelt er dårlig. Taksterne som skolerne får fra ministeriet pr. elev modsvarer ikke de udgifter skolerne har. Denne problemstilling er tidligere blevet drøftet i udvalget. Det blev besluttet, at bede AMU Nordjylland, som har bragt problemstillingen på banen, om at opstille et regnskab som viser den samlede økonomi for afholdelsen af AMU kurserne inden for elektronik. Med udgangspunkt i dette regnskab vil formandskabet for udvalget gerne mødes og drøfte sagen med skolen. 5. Erhvervsuddannelsesreformen Til beslutning: Revisionen af erhvervsuddannelserne er nu sat i gang. Ministeriet har fremlagt en plan for de faglige udvalgs opgaver som kan ses i bilag 2 Det første de faglige udvalg skal indsendes til ministeriet er overgangskompetencerne fra grundforløb til hovedforløb det vil sige de kompetencer elever skal have for at kunne starte på hovedforløbet. Med den nye reform kommer grundforløbet til at bestå af to dele: Grundforløb 1 Varighed 20 uger Erhvervsuddannelsesreformen Udvalget gennemgik de foreslåede overgangskrav fra grundforløb til hovedforløb på elektronikoperatøruddannelsen. Der kom en række forlag til ændringer og tilføjelser. Beslutning: Med disse ændringer blev overgangskompetencerne godkendt. De endelige overgangskompetencer er vedlagt referatet som bilag og indsendt til ministeriet. De øvrige drøftelser vedrørende EUD-reformen udskydes til næste udvalgsmøde. Side 3 af 9

4 Kun for de unge som kommer direkte fra 9/10 klasse Fire forskellige indgange - vores hedder teknologi, håndværk og transport. Bredt rettet erhvervskvalificering og meget alment dannende. Skolerne fastlægger indhold Grundforløb 2 Varighed 20 uger Særlig rettet mod et enkelt hovedforløb dvs. inden fællesindgang For alle undtagen den der kan få merit og på baggrund af anden uddannelse eller erhvervserfaring (De voksne vil typisk skulle gennemføre en del af Grundforløb 2, ud fra en realkompetencevurdering og noget kan evt. tages via AMU - ligesom det foregår i dag.) De faglige udvalg fastlægger kravene for optagelsen på hovedforløbet, som dermed bliver styrende for Grundforløb 2 Skal bestå af o 4 ugers grundfag o 4 uger valgfag o 12 uger uddannelsesrettede fag Det vi skal indsende til ministeriet nu er således kompetencemålene der skal være styrende for det nye 20 ugers grundforløb særlig rette mod elektronikoperatør. Ministeriet har lavet bestemt at overgangskompetencerne skal beskrives som henholdsvis den viden og de færdigheder eleverne skal have opnået før de kan starte på hovedforløbet og her ud over kan vi angive hvilke grundfag og certifikater eleverne skal have. Et forslag til overgangskompetencerne for hovedforløbet for elektronikoperatøruddannelsen er vedlagt som bilag 3 Den største ændring i forhold til de nuværende overgangskrav er, at det foreslås at rykke grundfagene dansk og engelsk ned på grundforløbet for at skabe mere plads til faglig fordybning i de 17 ugers undervisning på hovedforløbet. Indstilling: Udvalget bedes drøfte og godkende disse overgangskompetencer. Side 4 af 9

5 Her efter vil sekretariatet forberede en proces, hvor vi bruger resten af udvalgsmødet på at tage hul på de næste opgaver i forhold til særligt praktikmål og defineringen af hvilken relevant erhvervserfaring der skal give voksne merit for grundforløb og praktik. 6. Næste møde Næste møde er fastlagt til den 4. september i forbindelse med elektronikmessen i Odense Det sidste møde i 2014 er den 25. november i København inkl. julefrokost Næste møde Det blev besluttet at invitere elektronikoperatørskolerne med til mødet, da der på dette møde skal træffes en del beslutninger vedr. elektronikoperatøruddannelsen i forhold til EUD reformen. 7. Eventuelt Side 5 af 9

6 Bilag: Overgangskompetencerne fra grundforløb til hovedforløb for elektronikoperatøruddannelsen Fagligt udvalg Uddannelse Viden, færdigheder, grundfag og certifikater Grundlæggende viden på udvalgte områder inden for et erhvervs- eller fagområde Produktion og fremstilling Sikkerhed og arbejdsmiljø Materialekendskab Håndværktøj og måleudstyr Kvalitet og dokumentation Job og arbejde Industriens Fællesudvalg Elektronikoperatør Fagligt udvalgs præcisering af kravet Viden Beskrivelse af de af FU udvalgte områder: almindeligt manuelt loddeudstyr og vedligeholdelsen af dette manuelle og automatiske Flow og Reflow loddeprocesser opbygningen af produktionsanlæg i elektronikindustrien og de vigtigste delkomponenters funktion Workmanship standard IPC A-610 montage og lodning af stik og kabler internationale standarder og specifikationskrav for apparatbygning herunder CE-mærkning, beskyttelsesklasse og EMC-direktivet montageværktøj, samlemetoder, tolerancer, fastspændingsmomenter og isolationsafstande i montagearbejde almindeligt forekommende sikkerheds- og arbejdsmiljømæssige risici i elektronikindustrien sikkerheds- og arbejdsmiljømæssig forsvarlig adfærd i elektronikindustrien mærkning, kodning og emballering af almindeligt forekommende elektroniske komponenter, der anvendes i en elektronikproduktion Eleven har grundlæggende viden om svagstrømsteknik elektriske måleenheder Eleven har grundlæggende viden om hvordan statisk elektricitet opstår, overføres og fjernes anvendelse af relevant teknisk dokumentation i forbindelse med udførelse af arbejdsopgaver søgning af oplysning via relevante informationssystemer de krav og forventninger, der stilles til medarbejdere i en elektronikproduktion samarbejde med forskellige faggrupper og betydningen af at være Side 6 af 9

7 fleksibel og udføre kvalitetssikring af eget arbejde de værdiskabende led i forbindelse med elektronikproduktion lean og arbejdstilrettelæggelse i elektronikindustrien uddannelsens praktikmål og praktiske tilrettelæggelse Kommunikation og rapportering Anvende grundlæggende metoder og redskaber til løsning af enkle opgaver under overholdelsen af relevante forskrifter Produktion og fremstilling Sikkerhed og arbejdsmiljø Materialekendskab fagrelateret informationssøgning bl.a. ved brug af it fagrelateret kommunikation i elektronikindustrien begreber og metoder, der er nødvendige for anvendelse af computere til opgaveløsning indenfor elektronikproduktion, Færdigheder FU s beskrivelse af relevante metoder og redskaber samt eventuelt opgavetyper: under vejledning udføre grundlæggende manuelle montage- og loddeopgaver på print monteret med HMD og SMD komponenter efter arbejdsbeskrivelser, styklister og placeringstegniner. under vejledning udføre grundlæggende rework-opgaver og enkle modifikationer på print under vejledning anvende Workmanship standard IPC A-610 til at foretage egenkontrol af udført arbejde under vejledning montere og lodde enkle stik og kabler under vejledning udføre samling af simple apparater (box-building) identificere forskellige skruetyper og vælge det rigtige værktøj under vejledning montere elektriske og mekaniske komponenter samt print i kabinetter medvirke til at identificere og løbende forebygge afvigelser i forhold til produktionens montagespecifikationer medvirke ved produktion i elektronikindustrien i overensstemmelse med krav og regler for sikkerhed og arbejdsmiljø identificere og værdibestemme gængse elektroniske komponenter og materialer, der anvendes i en elektronikproduktion under vejledning udpakke og håndtere gængse komponenter og print korrekt i forhold til leverandøranvisninger, under hensyntagen til korrekt håndtering, opbevaring, ESD påvirkning, personlig sikkerhed, miljø og bortskaffelse identificere gængse mekaniske komponenter som skruer, møtrikker, skiver, køleplader samt kende forskel på forskellige printtyper og deres anvendelse, enkeltsidet, dobbeltsidet, multilayer SMD til flow-reflow lodning. Side 7 af 9

8 Håndværktøj og måleudstyr Kvalitet og dokumentation Job og arbejde Kommunikation og rapportering Angivelse af fagnavn, niveau og evt. karakter opstille og anvende normalt forekommende analoge og digitale samt PC-baserede måleinstrumenter til manuelle og simple PC-baserede kontrolmålinger på svagstrømstekniske produkter anvende blokdiagrammer og foretage kontrolmålinger på svagstrømstekniske produkter efter angivne målepunkter samt afgøre, om et produkt opfylder specifikationerne anvende måleinstrumenter korrekt set i forhold til sikker omgang med elektriske produkter medvirke til opretholdelse af et ESD-sikkert miljø deltage i opbygningen og vedligeholdelsen af en ESD-sikret arbejdsplads anvende forskellige metoder og materialer til beskyttelse mod ESD i produktionen samt rengøre og vedligeholde ESD-beskyttelsesmidler og vurdere disses soliditet og funktionsdygtighed foretage kontrolmålinger og overfladetest og skelne mellem akutte og latente skader forårsaget af ESD-påvirkning indgå og samarbejde i et produktionsteam medvirke ved tilrettelæggelsen af og tage ansvar for egne arbejdsopgaver medvirke ved den praktiske tilrettelæggelse af egen praktikperiode kommunikere hensigtsmæssigt i samarbejde og samvær med andre anvende it målrettet og kritisk til informationssøgning herunder tekniske, økonomiske samt miljø- og arbejdsmiljømæssige informationer om plastmaterialer, -råvarer og -produktionsmetoder anvende relevante it-redskaber og medier hensigtsmæssigt til mundtlig og skriftlig kommunikation, dokumentation og præsentation af plast og produktionsfaglig information og viden forstå og videreformidle enkle mundtlige arbejdsinstruktioner, fejlmeldinger, faglige vurderinger og spørgsmål i relation til uddannelsen her under anvende relevant fagsprog under vejledning læse og forstå enkle arbejdsinstruktioner og produktionsplaner med skriftlige og grafiske fremstillinger Grundfag De særlige grundfagskompetencer, som eleven skal opfylde for at påbegynde skoleundervisningen i uddannelsens hovedforløb er: Dansk niveau F Fremmedsprog niveau F Begge fag skal være gennemført på angivne niveau. Der er ikke et krav om beståelse. Fremmedsprog hæves til niveau E på hovedforløbet Side 8 af 9

9 Angivelse af certificeringskrav og evt. myndighed Kompetencekrav svarende til certificering De særlige certifikater, som eleven skal opnå for at påbegynde skoleundervisningen i uddannelsens hovedforløb er: Personlig sikkerhed ved arbejde med epoxy og isocyanater Jf. kvalifikationskravene i Bekendtgørelse 1088 om Arbejdsmiljøfaglige uddannelser af 28/11/2011 med senere ændringer, Bilag 7 og 10. Førstehjælp og elementær brandbekæmpelse Jf. retningslinjer fra Dansk Førstehjælpsråd og Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut, og svarende til det nuværende grundfag i Førstehjælp og elementær brandbekæmpelse. NOTE: Det er pt. uafklaret, om UVM udarbejder fælles retningslinjer for førstehjælp og elementær brandbekæmpelse til skolerne. NOTE: Det er afgørende for eleverne og praktikvirksomhederne (i forbindelse med arbejdsmiljøtilsyn), at eleverne får et selvstændigt uddannelsesbevis (svarende til AMU-beviset) for gennemførsel af de lovpligtige uddannelser, og at det tilskrives i elevernes grundforløbsbevis. Side 9 af 9