Årsrapport 2010 ledelses- og regnskabsberetning

Transkript

1 Årsrapport 2010 ledelses- og regnskabsberetning Vi sætter mennesker i centrum

2 Resultatopgørelse, pengestrømsopgørelse og balance sammendrag 3 Ledelsesberetning 4 Beretninger Sundhed 10 Sundhed generelt 12 Sundhed Somatik 15 Sundhed Psykiatri 21 Sundhed Sygesikring 23 Social og Specialundervisning 24 Regional Udvikling 29 Regnskab 2010 Anvendt regnskabspraksis 35 Resultatopgørelse 38 Pengestrømsopgørelse 38 Balance 39 Noter til resultatopgørelse og balance 40 2

3 Region Syddanmark Resultatopgørelse sammendrag Sundhed Social og Specialundervisning Regional Udvikling Regionen i alt Mio. kr. R2010 R2009 R2010 R2009 R2010 R2009 R2010 R2009 Driftsindtægter , ,1-962, ,5-24,7-18, , ,4 Driftsomkostninger , , , ,6 487,6 457, , ,8 Drift før finansiering , ,5 77,1 122,0 462,9 438, , ,4 Finansiering , ,7-61,1-65,6-493,6-469, , ,6 Driftsresultat -181,6-267,2 16,0 56,5-30,7-30,4-196,3-241,1 Fortegn: Driftsresultat: - = finansiering større end omkostninger Pengestrømsopgørelse sammendrag Sundhed Social og Specialundervisning Regional Udvikling Regionen i alt Mio. kr. R2010 R2009 R2010 R2009 R2010 R2009 R2010 R2009 Driftsresultat 181,6 267,2-16,0-56,5 30,7 30,4 196,3 241,1 Likv.virkn. fra drift 867,4 729,6 5,4-19,2 32,5 30,1 905,2 740,5 Likv.virkn. af invest. -905,7-716,0-67,5-60,3-23,0 0,0-996,2-776,3 Likv., drift og invest. -38,3 13,6-62,1-79,5 9,5 30,1-90,9-35,8 Øvrige likviditetsforskydninger -356,0 296,6 Årets samlede likviditetsforskydninger -446,9 260,8 + likvid beholdning primo regnskabsåret 2.379, ,1 Likvid beholdning ultimo regnskabsåret 1.932, ,9 Balance Regionen i alt Mio. kr. Ultimo Primo Immaterielle aktiver 156,1 174,2 Materielle aktiver, inkl. aktiver under udførelse , ,7 Aktiver tilhørende fonds og legater 34,1 171,2 Langfristede tilgodehavender 345,6 101,9 Akkumuleret resultat vedr. Social og Specialundervisning 49,1 32,5 Varebeholdninger og fysiske anlæg til salg 91,0 115,6 Tilgodehavender hos staten og kortfristede tilgodehavender i øvrigt 1.614, ,9 Likvide aktiver 1.932, ,9 Aktiver i alt , ,9 Egenkapital , ,0 Driftsresultater overført til næste år -858,1-646,4 Hensatte forpligtelser , ,2 Passiver tilhørende fonds og legater -244,9-228,4 Langfristet gæld , ,8 Kortfristet gæld til pengeinstitutter, staten og i øvrigt , ,1 Passiver i alt , ,9 Personaleforbrug Det samlede personaleforbrug er , opgjort i fuldtidsstillinger. Personalefordeling Personaleforbrug Somatik Psykiatri Social Reg. Udvikl. + fælles adm I øvrigt henvises der til mere detaljerede resultatopgørelser i afsnittene for hvert af de tre hovedområder samt pengestrømsopgørelse og balance bagerst i rapporten. 3

4 Høj aktivitet I 2010 har aktiviteten i Region Syddanmark været høj, sammenlignet med Inden for somatikken det almindelige sygehusvæsen er aktiviteten således steget med 5,1 pct. (foreløbigt tal), målt i DRG-værdi. Især væksten i den ambulante aktivitet har været høj. Meraktiviteten skal holdes op mod, at der med regeringen i forbindelse med økonomiaftalen for 2011 er aftalt en vækst i aktiviteten på 1,4 pct. i forhold til Oprindeligt var aftalt en vækst i 2010 på 3,5 pct. For Region Syddanmark er den faktiske vækst i den somatiske aktivitet siden 2007 væsentligt højere end forudsat og finansieret i de årlige aftaler med regeringen. Også på det psykiatriske område er aktiviteten steget, især på børne- og ungeområdet. Siden 2007 er den samlede aktivitet steget med 5,3 pct. Væksten i antallet af patienter er især håndteret via øget ambulant behandling. Belægningen på det sociale område er med godt 95 pct. lidt lavere end budgetteret. Inden for Regional Udvikling har aktiviteten, målt i kroner, været højere end i Visse initiativer og aktiviteter, prioriteret i 2010, gennemføres dog først i Positivt driftsresultatet Som i har Region Syddanmark også i 2010 opnået et samlet, positivt driftsresultat. Den samlede finansiering er på mio. kr., mens driftsomkostningerne udgør mio. kr. Sundhed udviser et positivt driftsresultat på 182 mio. kr. Med i en vurdering af driftsresultatet hører, at der i driftsomkostningerne indgår en række beregnede omkostninger, fx hensættelser og afskrivninger, som ikke indebærer et træk på likviditeten her og nu. Finansieringen skal omvendt ikke dække dette, men alene udgifterne til såvel drift som anlæg = likviditetstrækket i året. Fratrukket hensættelser og afskrivninger og tillagt investeringer i bygninger og apparatur m.v. viser det udgiftsbaserede resultatet for Sundhed et likviditetstræk på 38 mio. kr. som følge at et højt investeringsniveau i Resultaterne for Social og Specialundervisning samt Regional Udvikling skal bl.a. ses i sammenhæng med tidligere års resultater, da der for disse to områder skal være økonomisk balance over tid. Regionens virksomhed omfatter tre hovedområder: Sundhed Social og Specialundervisning Regional Udvikling. hver med sin særskilte finansiering. Sundhed finansieres af bloktilskud fra staten, grundbidrag fra kommunerne samt aktivitetsafhængige bidrag fra kommunerne og staten. Regional Udvikling finansieres af bloktilskud fra staten og udviklingsbidrag fra kommunerne. Social og Specialundervisning er finansieret af takstbetalinger fra kommunerne. Der er tale om adskilte kasser. Finansiering, givet til ét område, må ikke bruges til andet formål. Der kan altså ikke prioriteres på tværs af de tre hovedområder. Alle tre områder er omfattet af krav om balance over tid. Finansieringen skal altså være lig med eller større end omkostningerne. I resultatet indgår tillige de tre områders andele af omkostninger til fælles formål og administration samt renter. Omkostningerne til fælles formål og administration er 49 mio. kr. højere end budgetteret, hvilket kan henføres til it-området. Der er gennemført en omorganisering af It-staben, ligesom der er taget initiativ til at tilpasse omkostningsniveauet til budgettet. Omvendt er renteudgifterne 11 mio. kr. lavere end budgetteret. I 2010 er investeret i alt mio. kr. i bygninger, apparatur, it-udstyr m.v. Investeringsniveauet har dermed været væsentligt højere end i regionens første tre år. Mer-/mindreforbrug vedr. drift og anlæg som følge af tidsforskydninger o.lign. vil blive genbevilget i Økonomiaftalen er overholdt De årlige aftaler med regeringen om næste års økonomi angiver de ydre rammer og vilkår for regionens virksomhed. I aftalerne lægges der afgørende vægt på, at de efterleves i både budget og regnskab. Regionerne har i budgetterne i årene overholdt aftalerne. Region Syddanmarks udgifter vedr. Sundhed ligger 68 mio. kr. under det aftalte udgiftsloft for Heri indgår ikke medicintilskud og renter. 4

5 Dette samme var tilfældet i 2007 og I 2009 lå regionens udgifter 58 mio. kr. over aftaleloftet, svarende til 0,3 pct. Samlet for årene ligger regionens sundhedsudgifter dermed væsentligt under det aftalte niveau også selv om aktiviteten i perioden som nævnt er steget væsentligt mere end aftalt og finansieret i de årlige økonomiaftaler. Driftsloftet for Regional Udvikling er også overholdt. Solid likviditet Pengestrømsopgørelsen viser, hvordan årets drifts-, investerings- og finansieringsaktiviteter påvirker regionens likviditet. Da finansieringen er større end de samlede driftsomkostninger, påvirker driftsresultat umiddelbart likviditeten i positiv retning. Heri indgår som nævnt en række beregnede omkostninger, der ikke udgør et likviditetstræk. Det gælder fx optjente feriepenge, hensættelser til pension til tjenestemandsansatte og afskrivninger. Fratrukket disse er virkningen på likviditeten fra driften samlet en forbedring på 905 mio. kr. Omvendt indebærer investeringer i bygninger og apparatur m.v. et likviditetstræk på 996 mio. kr., hvortil kommer investeringer vedr. fælles formål og administration. Øvrige likviditetsforskydninger udgør -356 mio. kr. Der er i 2010 optaget lån på 45 mio. kr. til medicoteknisk udstyr, jf. økonomiaftalen. Der er ikke søgt om lånedispensation til at refinansiere afdrag på lån. Ud over afdrag på eksisterende lån er der i året desuden afdraget ekstraordinært på leasinggæld. Udvikling i likviditet og langfristet gæld Mia. 4,5 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1, Langfristet gæld Ultimolikviditet Gns. likviditet Ved udgangen af 2010 udgør regionens likvide aktiver mio. kr. og er dermed faldet i forhold til Udviklingen afspejler to forhold: Dels er den langfristede gæld nedbragt, da der som nævnt ikke er optaget lån til at refinansiere afdrag. Dels har investeringsniveauet været væsentligt højere end det finansierede niveau, der følger af økonomiaftalen. Hen over året har likviditeten i gennemsnit været på 3,4 mia. kr. Likviditeten skal ud over kortfristede forpligtelser afdække udskudte aktiviteter vedr. drift og især anlæg. Balance på 14,2 mia. Regionens samlede balance er på 14,2 mia. kr. ved udgangen af Grunde og bygninger, apparatur og inventar m.v. repræsenterer en samlet værdi på 10,0 mia. kr. Værdien er vokset i årets løb som udtryk for, at investeringerne har været større end afskrivninger samt afståelser vedr. sociale tilbud, overtaget af kommunerne. Som følge af tidsforskydninger gennemføres en række igangsatte eller planlagte investeringer som nævnt først i Hensættelser udgør godt 3,9 mia. kr., især vedr. fremtidig udbetaling af pension til tjenestemandsansatte. Ud fra en aktuarmæssig beregning er denne post opreguleret med 664 mio. kr. Baggrunden herfor undersøges nærmere. Øvrige hensættelser vedrører arbejdsskader og patienterstatninger. Kortfristede tilgodehavender udgør 1,6 mia. kr. I henhold til økonomiaftalen er deponeret 215,9 mio. kr. til egenfinansiering af de tre projekter med støtte fra den statslige kvalitetsfond. Kortfristet gæld udgør 3,7 mia. kr., hvoraf forpligtelser vedr. feriepenge tegner sig for 1,6 mia. kr. Regionens langfristede gæld på knapt 3,8 mia. kr. afspejler først og fremmest gæld, overtaget fra de tidligere amter, herunder kassekreditter som er konverteret til langfristet gæld. Gælden er nedbragt med godt 300 mio. kr. i Ved kommunal overtagelse af sociale tilbud fra regionen overtager kommunen samtidig langfristet gæld, svarende til den samlede nettoværdi af de aktiver i form af grund og bygninger m.v. som tilbuddet repræsenterer. Ved årets udgang er regionens egenkapital på ca. 1,7 mia. kr. Faldet heri i forhold til 2009 skal ses i sammenhæng med opregulering af hensættelser til tjenestemandspensioner. Hertil kommer overførte driftsresultater på ca. 850 mio. kr., som dækker over aftalte, men udskudte aktiviteter. Kvalitet Som en integreret del af styringen af regionens sygehuse og sociale tilbud m.v. er fastlagt en række kvalitets- og servicemål. På det somatiske område er der en række mål for den patientoplevede, den sundhedsfaglige samt den organisatoriske kvalitet. 5

6 Tilsvarende er der fastlagt kvalitets- og servicemål for psykiatrien. Accelererede patientforløb såkaldte pakkeforløb betyder, at patienter med mistanke om kræft tilbydes sammenhængende udredningsforløb inden for to hverdage efter henvisning. Også det videre udrednings- og behandlingsforløb gøres så kort som muligt. Tilsvarende er der indført pakkeforløb for visse hjertesygdomme. For patienter med kronisk sygdom er der udviklet forløb, der sikrer bedre sammenhæng på tværs af sektorer. Sygehus Sønderjylland er i 2010 akkrediteret efter Den danske Kvalitetsmodel som det første offentlige sygehus. De øvrige sygehuse er i gang med forberedelserne til akkreditering. I 2010 er arbejdet med en ny strategi for kvalitetsudviklingen i regionens sundhedsvæsen. Strategien er vedtaget af regionsrådet i starten af Endelig er indsatsen på forskningsområdet styrket. Målet er at sikre, at regionens sygehuse også i fremtiden kan tilbyde behandling på et højt specialiseret niveau. Samtidig bidrager forskning til at skabe attraktive jobs, hvilket har betydning for muligheden for at tiltrække og fastholde kompetent og højt kvalificeret personale. På det sociale område arbejdes med at udfolde den kvalitetsmodel, som regionerne i fællesskab har udviklet. Modellen sætter standarder for indsatsen på tilbuddene og gør det muligt at dokumentere indsatsen og kvaliteten af denne. Meget tilfredsstillende resultat Overordnet findes det samlede resultat for 2010 at være meget tilfredsstillende. Af flere grunde: Aktiviteten har været høj, ikke mindst på det somatiske område. Aldrig før er så mange patienter blevet undersøgt og behandlet også flere end forudsat i økonomiaftalen. Det betyder bl.a. kortere ventetid fra henvisning til behandling. Ventetiden til planlagte operationer er nu lavere end i 2007, altså før overenskomstkonflikten i foråret Samtidig og lige så vigtigt: Dette er præsteret uden at sætte regionens grundlæggende økonomiske balance over styr. Det gælder med hensyn til driftsresultat og aftaleoverholdelse, omkostningseffektivitet samt likviditet bygger dermed oven på resultaterne for de tre første år. Ved udgangen af 2010 har Region Syddanmark fortsat en stabil og sund økonomi. Og også for 2011 forventes økonomisk balance. Resultatet udgør dermed et solidt grundlag for fortsat at løse de udfordringer, som Region Syddanmark og regionerne står over for. Samtidig gør den overordnede økonomiske situation det muligt for Region Syddanmark at forfølge en langsigtet investeringsstrategi. Udfordringer Ved indgangen til 2011 står Region Syddanmark over for en række vigtige udfordringer: Somatik: Den helt centrale udfordring bliver at dæmpe væksten i aktiviteten og afstemme den med de snævrere økonomiske rammer i de kommende år hånd i hånd med en kvalitetsdagsorden. Populært sagt drejer sig om at gå fra mest mulig diagnostik og behandling til bedst mulig. Altså det rigtige rigtigt for den rigtige patient på det rigtige tidspunkt første gang med fokus på evidens og effektivitet samt patienternes sikkerhed og rettigheder. Psykiatri: Udfordringen er at få aktiviteten, især på børne- og ungeområdet, til at holde trit med den stigende efterspørgsel, uden at omkostningerne løber løbsk og sætter den opnåede økonomiske balance over styr. Social og Specialundervisning: Evt. fortsat vigende belægning øger kravene til styring og tilpasning af kapaciteten og omkostningerne. Desuden fortsat fokus på effektiviseringer for at nå aftalte mål om takstreduktioner, Regional Udvikling: Den centrale udfordring er på en lang række indsatsfelter og sammen med andre parter at bidrage til udvikling og vækst, så den økonomiske vækst ikke kører uden om Syddanmark. Hertil kommer, at Region Syddanmark og regionerne også fremover forventes at præstere løbende, driftsmæssige effektiviseringer, som det har været tilfældet i de fire første år. Investeringer Region Syddanmark ønsker at forfølge en langsigtet investeringsstrategi. Det gælder fx i forhold til: Forbedringer af arbejdsmiljøet Energibesparelser Forbedringer af de fysiske rammer Medico-teknisk apparatur og it Arbejdskraftbesparende teknologi Nye velfærdsteknologier. Investeringerne skal bl.a. bidrage til mere effektive arbejdsgange m.v. og understøtte sygehusenes løbende forbedringer af produktiviteten, så 6

7 omkostningseffektiviteten i driften som minimum fastholdes. Fremrykning af mindre energiprojekter m.v. Regionen har i 2010 ad to omgange fået i alt 59 mio. kr. i tilskud fra en pulje på finansloven til fremrykning af mindre vedligeholdelsesprojekter på sygehusene. For at opnå tilskud skulle projekterne vedrøre energibesparelser eller understøtte og forbedre interne arbejdsgange. Tilskud var samtidig betinget af, at regionen selv bidrog med et tilsvarende beløb. Der er modtaget tilskud til 25 projekter med en samlet anlægssum på 118 mio. kr. Heraf er 14 afsluttet i 2010, mens resten også løber i Fire foreslåede projekter fik ikke tilskud fra staten. Regionen har derfor valgt selv at finansiere disse. Fald i el-, vand og varmeforbrug Modernisering, bedre kontrol af belysning og ventilation, udskiftning af energiforbrugende installationer samt ændret adfærd hos den enkelte medarbejder. Disse initiativer og mange flere er baggrunden for, at Region Syddanmark i 2009 kunne præstere et fald i forbruget af både el, vand og varme. Helt nøjagtigt faldt elforbruget med 2,1 pct., varmeforbruget med 9,2 pct. og vandforbruget med 7,7 pct. Nyeste tal for udviklingen i energiforbruget vil fremgå af Energi- og miljøredegørelsen for 2010, som regionsrådet får forelagt i Vækstpakke Regionsrådet har i 2010 besluttet at fremrykke en række investeringer i de dele af den fremtidige sygehusstruktur m.v., der ikke finansieres af den statslige kvalitetsfond. Fremrykningen gør det muligt at høste kvalitative og driftsmæssige gevinster så hurtigt, som investeringerne kan gennemføres. Gevinsterne falder i hovedtræk inden for tre kategorier: hvor driftsbesparelserne er størst hvor energieffektiviteten er størst hvor borgere, patienter og medarbejdere mærker den største forbedring. Vækstpakken er dermed på en gang en sund investering i forhold til omkostningseffektiv drift og en saltvandsindsprøjtning til byggesektoren. I alt fremrykkes investeringer for godt 1,0 mia. kr. i årene , finansieret af regionens likvide aktiver. Større elementer i vækstpakken vedrører generalplanen for Sydvestjysk Sygehuse Esbjerg (249 mio. kr.), samling af psykiatrien i Aabenraa (436 mio. kr.) og en række it-investeringer (170 mio. kr.). Hertil kommer opgradering af igangværende byggerier til lavenergiklasse 2015 samt konsekvenser af energimærkeordningen. Energi, miljø og bæredygtighed Regionsrådet vedtog i 2008 en strategi for bæredygtig udvikling. Heri indgår bl.a., at der skal spares på energien. Fx vurderes alt nybyggeri med regionen som bygherre for dets bæredygtighed inden for drift, miljø, energi og fysisk placering. Til brug herfor er udviklet en model til screening af bæredygtigt byggeri, som bl.a. indebærer nøje beskrivelse af alle miljø- og energimæssige aspekter ved et projekt. Den er første gang anvendt i forbindelse med udbygningen af Kolding Sygehus. Bæredygtighedsstrategien skal revideres i Kvalitetsfondsprojekter risikostyring m.v. Regionerne har taget hul på investeringer i fremtidens akutstruktur for i alt godt 41 mia. kr. med støtte fra den statslige kvalitetsfond. Region Syddanmark har fået tilsagn/foreløbigt tilsagn til tre projekter: Nyt universitetshospital i Odense (6.300 mio. kr.), udbygning/modernisering af Kolding Sygehuse (900 mio. kr.) og udbygning af Aabenraa Sygehus (1.250 mio. kr.) (alle beløb i 2009-niveau). Der er udarbejdet styringsmanualer for projekterne. Heri redegøres bl.a. for, hvordan projekterne planlægges gennemført med særlig fokus på den politiske inddragelse, opbygning af systematisk risikovurdering og -styring samt afrapportering og sikring af uafhængig controlling. Manualerne er godkendt af regionsrådet I forhold til regionsrådet afrapporteres 3-4 gange årligt om fremdriften i de tre projekter, bl.a. vedr. tidsplan, milepæle og fremdrift økonomi forbrug, reserver, bevillingsforhold og likviditetstræk vurdering af væsentlige risici, afværgeinitiativer og mitigering overholdelse af vilkårene for tilsagn og bevilling eksternt review. Efter konkret vurdering kan der ske særlig rapportering. De tre projektafdelinger rapporterer månedligt til den centrale projektorganisation. Personale Det samlede personaleforbrug i 2010 er lidt lavere end i Bag dette gemmer sig knapt 100 flere heltidsstillinger på sygehusene, mens antallet af stillinger på det sociale område er faldet som 7

8 følge af, at kommunerne har overtaget en række sociale tilbud fra regionen. Reduktion af sygefravær I foråret 2010 er sat yderligere fokus på indsatsen for at nedbringe sygefraværet. Det er et af de centrale felter i arbejdet for at fastholde og tiltrække kvalificerede medarbejdere, og samtidig ligger der store arbejdskraftressourcer skjult i et højt sygefravær. Målet er at nedbringe det samlede sygefravær med 20 pct. i 2015 som forventet i regeringens handlingsplan. En litteraturundersøgelse skal skabe et dokumenteret grundlag for de pilotprojekter, der gennemføres frem til Projektet vil fokusere på koncernindsatser med særlig vægt på ledelse og på dataindsamling/nøgletal. Balance mellem arbejds- og fritidsliv Region Syddanmark ønsker at give sine medarbejdere en dagligdag med god balance mellem arbejdsliv og fritidsliv. Et af initiativerne er den Balancekonference, der blev afholdt i august Målet med konferencen var at sætte fokus på området og skabe grundlag for videndeling. Eksempler både fra regionen og hentet udefra viste, hvordan man som medarbejder og leder skaber den rette balance mellem arbejde og fritid. Det er ikke nemt, men skærpet bevidsthed og kendskab til praktiske og mentale værktøjer kan hjælpe én på vej. Balancekonferencen blev et tilløbsstykke, hvor ca. 300 medarbejdere deltog. Rekruttering af udenlandsk arbejdskraft Indsatsen med hensyn til udenlandsk rekruttering er fortsat i Der har især været fokus på rekruttering af nyuddannede østrigske læger, som efter intensivt sprogkursus efterfølgende er påbegyndt et klinisk basislignende forløb. Hertil kommer rekruttering af udenlandske speciallæger til en række lægelige specialer. Her er fokus på en mere individuel håndtering for at imødekomme de kliniske afdelingers behov for konkrete specialistkompetencer. Fortsat fokus på lederudvikling I 2010 er udbudt kortere specifikke lederkurser og længevarende lederudviklingsforløb. Forløbene kombinerer teori, empiri og praksis med særlig fokus på ledelsesopgaven i Region Syddanmark. Der er udviklet og igangsat nye forløb for lederaspiranter og praktiserende læger. Ved overenskomsten i 2008 blev afsat såkaldte trepartsmidler. Der har i 2010 fortsat været stor interesse for kompetenceudvikling på ledelsesniveau, og mange af regionens ledere på alle niveauer og fra flere sektorer har deltaget i diplomkurser eller masteruddannelse. Gode samarbejdsrelationer Region Syddanmark lægger vægt på at skabe og udbygge gode samarbejdsrelationer i forhold til bl.a. kommunerne, så borgerne oplever sammenhæng i den offentlige service. Samarbejdet med de 22 kommuner i Syddanmark foregår bl.a. via sundhedsaftaler. Formålet er at sikre sammenhæng i patientforløb, der går på tværs af region og kommuner. Aftalerne skal samtidig bidrage til at sikre ensartet kvalitet i sundhedsydelserne. Nye sundhedsaftaler for er indgået i starten af På det sociale område er omdrejningspunkt for samarbejdet den årlige rammeaftale mellem kommunerne og mellem disse og regionen. Aftalen fastlægger bl.a. det samlede udbud af pladser for at sikre borgerne de bedst mulige løsninger, uafhængigt af hvem der driver det enkelte tilbud. Centralt i det løbende politiske samarbejde i Syddanmark er Kontaktudvalget, som består af borgmestrene fra de 22 kommuner samt formanden for regionsrådet. Regionsrådet har også taget initiativ til Syddansk Mobilitetsråd, som er bredt sammensat af parter med interesser i trafik og infrastruktur. Rådet er med til at sætte en syddansk dagsorden, er regionens talerør og gennemfører initiativer alene eller i samarbejde med andre, der fremmer mobilitet og højner infrastrukturen i Syddanmark. Tilskud fra EU s Globaliseringsfond Foreløbigt har Sønderborg Kommune fået 74 mio. kr. til hjælp til at finde ny beskæftigelse til ledige. I mistede flere end medarbejdere på tre store virksomheder på Als deres job, da finanskrisen tvang virksomhederne til drastiske og pludselige nedskæringer. En del af disse har endnu ikke fundet anden beskæftigelse. Det fik Syddansk Vækstforum, Region Syddanmark og Sønderborg Kommune til at søge Den Europæiske Globaliseringsfond om støtte. Region Syddanmark har også medvirket til to andre ansøgninger til Globaliseringsfonden, som er ved at blive behandlet i EU-systemet. Ligesom Sønderborg-ansøgningen ender ansøgningerne forhåbentligt med at komme globaliseringsramte fyrede fra LM Glasfiber og Lindø til gode. De to ansøgninger drejer sig om i alt 150 mio. kr. i forhold til en målgruppe på knapt ledige. Efter indstilling fra Vækstforum har regionsrådet afsat en pulje på 15 mio. kr. til ekstraordinære tiltag i områder, ramt af massefyringer. Formålet 8

9 er at understøtte nye eller eksisterende væksterhverv i de berørte områder. Afhændelse af sygehuse En række sygehuse bliver overflødige og skal afhændes i takt med, at den fremtidige sygehusstruktur gennemføres. Det drejer sig om Odense Universitetshospital og sygehusene i Faaborg, Augustenborg, Hviding, Sønderborg, Ringe og Haderslev. Indtægten ved salg af bygningerne modsvarer den låntagning, som er en del af finansieringen af de tre kvalitetsfondsprojekter. Men Region Syddanmark ønsker også at bidrage til at skabe ny aktivitet og lys i vinduerne i de bygninger, som regionen ikke længere har brug for. For de enkelte sygehuse er derfor nedsat/vil blive nedsat politiske og administrative styregrupper med deltagelse fra de respektive kommuner. Herudover kommer initiativerne bl.a. til at omfatte borgermøder og debatfora. Salgsfremmende aktiviteter herudover vil variere fra sygehus til sygehus, men kan bl.a. omfatte analyser og produktudviklingskonkurrencer m.v. Åbenhed, dialog og borgerinddragelse Åbenhedsprisen 2010 er gået til Organkirurgisk Afdeling, Sygehus Lillebælt i Kolding. Ved hjælp af postkort, telefoninterview og et patientekspertpanel indsamler afdelingen viden om, hvordan patienterne oplever behandlingen af dem. Patienternes svar bruges til målrettet at sætte ind på områder, hvor den landsdækkende patienttilfredshedsundersøgelse havde vist, at der var brug for forbedringer. Med prisen følger kr. til fri afbenyttelse. Afdelingen vil bruge pengene til at understøtte de tiltag, der allerede er sat i gang. Andenprisen gik til det sociale botilbud Østruplund ved Otterup, mens Enheden for Velfærdsinnovation med projektet løb med tredjeprisen. Prisen er indstiftet af regionsrådet og går til en afdeling eller et tilbud i regionen, der praktiserer de tre værdier åbenhed, dialog og inddragelse. Prisen uddeles en gang om året. Region Syddanmark, den 18. maj 2011 Forretningsudvalget/Direktionen 9

10 Sundhed Aktivitet Nøgletal for aktiviteten er vist nedenfor: Somatik Psykiatri Sygesikring Antal ambulante besøg DAGS-værdi Mio. kr. Antal udskrivninger DRG-værdi Mio. kr. Antal sengedage Gennemsnitlig liggetid 3,75 3,94 Antal røntgenundersøgelser Antal operationer Antal endoskopier Børne- og ungepsykiatri Udskrivninger Sengedage Ambulante besøg Voksenpsykiatri Udskrivninger Sengedage Ambulante besøg Almen lægehjælp Antal kontakter pr. indb. 7,98 7,97 Speciallægehjælp Antal kontakter indb. 0,82 0,83 Økonomi Årets økonomiske resultat er vist nedenfor: Regnskab Budget 2010 Regnskab Mio. kr., netto 2010 Oprindeligt Korrigeret 2009 Somatik Behandlingspsykiatri Sygesikring Administration, renter m.v , , ,0 498, , , ,0 456, , , ,5 488, , , ,9 460,7 Driftsomkostninger i alt , , , ,5 Bloktilskud Tilskud fra bløderudligning Kommunale grundbidrag Aktivitetsbestemt tilskud fra staten Kommunale aktivitetsafhængige bidrag ,0-3, ,6-560, , ,7-3, ,6-571, , ,0-3, ,6-571, , ,6-6, ,4-545, ,1 Finansiering i alt , , , ,7 Driftsresultat -181,6-267,2 Fortegn: Driftsresultat: - = finansiering større end udgifter/omkostninger 10

11 Hvad er pengene brugt til? Hvor kommer pengene fra? Somat ik Psykiat ri Sygesikring Adm./ rent er Bloktilskud Komm. grundbidrag Aktivitetsafh. bidrag, stat Aktivitetsafh. bidrag, komm. Regionens sundhedsopgaver finansieres via bloktilskud fra staten, kommunale grundbidrag samt aktivitetsafhængige bidrag fra kommuner og stat. Grundbidraget udgør kr. pr. indbygger. Personale Det samlede personaleforbrug udgør , omregnet til heltidsstillinger

12 Sundhed generelt Positivt driftsresultat De samlede omkostninger er på ,1 mio. kr. Heri indgår Sundheds andel af omkostninger til fælles formål og administration samt renter. Finansieringen fra staten og kommunerne er på i alt ,7 mio. kr. For Sundhed er der altså samlet set et positivt driftsresultat i 2010 på 181,6 mio. kr. Med i en vurdering af driftsresultatet hører, at der i driftsomkostningerne indgår en række beregnede omkostninger. Det gælder fx skyldige feriepenge, hensættelser samt afskrivninger, som ikke udgør et likviditetstræk her og nu. Omvendt skal finansieringen alene dække udgifter og altså ikke beregnede omkostninger til såvel drift som anlæg, altså likviditetstrækket i året. For administration og renter er der et merforbrug på 9,7 mio. kr. Bag dette gemmer sig dels lavere renteudgifter, dels højere omkostninger vedr. fælles formål og administration end budgetteret. Aftaleoverholdelse I de årlige økonomiaftaler med regeringen er der aftalt et driftsloft, opgjort udgiftsbaseret og ekskl. udgifter til medicintilskud og renter. Regionens sundhedsudgifter ligger i 2010 som i 2007 og 2008 under aftaleloftet. Det aftalte 2010-loft er hævet som konsekvens af lov- og cirkulæreprogrammet (DUT) m.v. Mio. Opr., ekskl. medicintilskud og renter lov- og cirkulæreprogram (DUT) 68 Ajourført udgiftsloft, drift Udgifter ekskl. medicintilskud og renter I 2009 lå udgifterne 58 mio. kr. over aftaleloftet, svarende til 0,3 pct. Samlet for perioden ligger regionens sundhedsudgifter således væsentligt under det aftalte niveau også selv om aktiviteten i perioden har været væsentligt højere end aftalt (og finansieret) i økonomiaftalerne. Finansiering Bloktilskuddet er midtvejsreguleret med 76,3 mio. kr. vedr. lov- og cirkulæreprogrammet (DUT) m.v., herunder endelig regulering af medicingarantien for Da der er loft over det statslige, aktivitetsbestemte tilskud, er finansieringen herfra ikke øget, trods en væsentligt højere aktivitet i 2010 end aftalt. Den kommunale medfinansiering er 156,5 mio. kr. højere end budgetteret, hvilket bl.a. afspejler, at den præsterede aktivitet i 2010 og dermed også den kommunale medfinansiering som nævnt har været højere end forudsat. Investeringer De samlede investeringer er i 2010 på 905,7 mio. kr. og dermed væsentlige højere end de første tre år. Heraf udgør investeringer i apparatur og it alene knapt 460 mio. kr. Det høje niveau afspejler fremrykning af en række investeringer, herunder investeringer i apparatur m.v. finansieret via konvertering fra drift til anlæg. Som følge af tidsforskydninger i igangværende og planlagte projekter er en række rådighedsbeløb overført til Herudover vil der i 2011 ske genbevilling af mer-/mindreforbrug i Sundhedsaftaler med kommunerne Samarbejdet med kommunerne sker i form af sundhedsaftaler, der er ramme om et formaliseret og forpligtende samarbejde mellem region og kommune. Aftalerne skal sikre sammenhæng i patientforløb, der går på tværs af region og kommune. De skal desuden bidrage til at sikre en ensartet kvalitet i sundhedsydelserne. Nye sundhedsaftaler for er indgået i starten af 2011 med alle 22 syddanske kommuner. Aftalerne, der er godkendt af Sundhedsstyrelsen, indeholder seks obligatoriske områder: Indlæggelses- og udskrivningsforløb, Genoptræning, Hjælpemiddelområdet, Forebyggelse og sundhedsfremme, herunder patientrettet forebyggelse, Indsatsen for mennesker med sindslidelse samt Samarbejde om utilsigtede hændelser. Hertil kommer tværgående temaer om bl.a. fælles kvalitetsstrategi, IT og velfærdsteknologi. I den nye generation af sundhedsaftaler er som noget nyt udviklet en overordnet politisk vision Fælles Sundhed. Visionen sætter fokus på borgere/patienters oplevelse af sammenhæng mellem region, praksis og kommuner og er udfoldet i ti initiativer, som hver indeholder konkrete beskrivelser af de indsatser, som skal iværksættes for at indfri visionerne. Samarbejde om alvorligt syge og døende I regi af sundhedsaftalerne har regionen og kommunerne indgået en særskilt aftale, som skal sikre sammenhængende patientforløb for alvorligt syge og døende. Samarbejdsaftalen skal ikke alene styrke samarbejdet mellem almen praksis, kommunerne, hospice og sygehusene om den enkelte alvorligt syge og døende patient, men 12

13 også sikre patientens forløb gennem systemet samt fremme dialog og koordinering parterne imellem. Aftalen sikrer, at patienter med behov for palliativ indsats og deres pårørende modtager optimal støtte og hjælp i hele forløbet. Aftalen er parallel med til den regionale samarbejdsaftale om indlæggelse og udskrivning, kaldet SAM:BO, men har specifikt fokus på denne patienttype. Fødeplan Med den fødeplan, som er godkendt i december 2010, ønsker regionen at give et ensartet, trygt og sammenhængende tilbud med høj kvalitet, såvel fagligt, organisatorisk som patientoplevet. Planen beskriver tilbuddene til kvinden, barnet og familien i forbindelse med graviditet, fødsel og barsel. Den lægger vægt på et tværfagligt og tværsektorielt samarbejde med og om familien og på en god koordinering af tilbuddene. Generelt er tilbuddene indenfor svangreomsorgen blevet mere differentieret, så den største indsats gives til de familier, som har størst behov. En særlig fokuseret indsats tilbydes kvinder med og børn født i familier med rusmiddelforbrug. Det sker ved at oprette et regionalt familieambulatorium, hvor der bliver et tæt tværsektorielt samarbejde omkring den gravide familie og barnet helt frem til 7-års alderen. Planen er regionens første og afløser de tidligere amters fødeplaner. Fødeplanen har indføjet de bedste og evidensbaserede eksempler fra de fire amter og anbefalet dem gjort til regionale tilbud. Fødeplanen er blevet til på baggrund af Sundhedsstyrelsens anbefalinger om svangreomsorg og den seneste specialeplanlægning fra styrelsen. I arbejdet har deltaget repræsentanter fra kommuner, almen praksis og de fire sygehuse. Planen har i efteråret 2010 været i høring hos alle interessenter og samarbejdspartnere. Fødeplanen indføres trinvis i løbet af En følgegruppe med repræsentanter fra sygehuse, kommuner og almen praksis skal sikre implementering og opfølgning. Rådgivning om forebyggelse og sundhedsfremme Regionen tilbyder rådgivning til kommunerne om forebyggelse og sundhedsfremme. I 2010 er i samarbejde med kommunerne udarbejdet en strategi for rådgivningen. Formålet med rådgivningen er at understøtte god planlægning og praksis i kommunerne på forebyggelsesområdet udvikle samspillet mellem region og kommuner om den patientrettede forebyggelse. Da omdrejningspunktet er, at kommunerne har den bedst mulige viden til rådighed, indgår forskningskompetencer i regionens rådgivning. Regionen arbejder tæt sammen med forskningsinstitutioner og kommuner i fx projektet Space rum til fysisk aktivitet om effekten af en række interventioner på åriges fysiske aktivitetsniveau. Projektet har i 2010 fået ca. 10,5 mio. kr. i støtte fra Lokale- og Anlægsfonden, Trygfonden og de deltagende kommuner. Herudover er Region Syddanmark involveret i en række udviklingsprojekter: Kommunal patientuddannelse på tværs af diagnoser. Sammen med bl.a. fire kommuner skal projektet udvikle et koncept for kommunal patientuddannelse på tværs af KOL, type 2- diabetes og kronisk hjertesygdom. Egenomsorg som led i patientuddannelse. Ud fra casestudier af eksisterende praksis på sygehuse og i kommuner udvikles og kvalificeres arbejdet med egenomsorg som led i patientuddannelser. Nyt liv nye vaner, der skal styrke indsatsen i jordemoderpraksis og sundhedspleje over for svært overvægtige gravide og nye mødre. Gode rammer for hjerterehabilitering et partnerskabsprojekt. Projektet udvikler og afprøver en model for systematisk hjerterehabilitering på tværs af sektorer Rådgivningen udmøntes også i temamøder, individuel rådgivning og i tidsskriftet Dialog om forebyggelse og hjemmesiden Dialog-Net.dk. I 2010 er bl.a. afholdt syv temamøder, et kursus og en nordisk konference. Temaer prioriteret i rådgivningsstrategien er: Den regionale sundhedsprofil Patientrettet forebyggelse Fysisk aktivitet Mental sundhed Hygiejne Andre temaer efter den enkelte kommunes behov I samarbejde med kommunerne er gennemført en kortlægning af sundhedsprofilen Hvordan har du det?. Over borgere har svaret på spørgsmål om trivsel, sundhed og sygdom, og sundhedsprofilen er dermed repræsentativ for voksne syddanske borgere. Regionen har ydet en række kommuner rådgivning om anvendelse af sundhedsprofilens resultater som led i arbejdet med forebyggelse og sundhedsfremme. Forskning styrket Sundhedsforskning er et væsentligt element i et moderne sundhedsvæsen. For regionens sygehuse betyder det i praksis, at forskning er en integreret del af at levere sundhedsydelser til patienter og borgere. Gennem 13

14 forskning skabes ny viden og via ny viden udvikles bedre, mere effektive og skånsomme behandlingstilbud. Samtidig er forskning med til at skabe attraktive jobs og dermed et væsentligt aktiv i forhold til at tiltrække og fastholde kompetent og højt kvalificeret klinisk personale. Endelig bidrager forskningsindsatsen til, at regionens sygehuse også i fremtiden kan tilbyde behandling på et højt specialiseret niveau. Regionsrådet understøtter forskningen på flere fronter. For det første er der vedtaget en politik, som sætter rammerne for forskningsindsatsen på sygehusene og samarbejdet med Syddansk Universitet. Konkret udmøntes politikken bl.a. via en forskningspulje. I 2010 er uddelt 15 mio. kr. i støtte til forskningsprojekter inden for udvalgte satsningsområder. Siden puljen blev etableret i 2008, er uddelt i alt 45 mio. kr. til tværgående forskningsprojekter indenfor indsatsområderne. Fra 2010 indgår den akutte patient også som et særligt indsatsområde. Ved at opbygge nødvendige støttefunktioner til forskerne såkaldt forskningsinfrastruktur arbejdes desuden målrettet på at gøre det nemt og attraktivt at forske på sundhedsområdet i Region Syddanmark. I 2010 er i samarbejde med Syddansk Universitet oprettet en Syddansk Forskerstøtteenhed. Enheden hjælper forskerne med at få ansøgt og indhentet penge til forskning. I samarbejde med Syddansk Universitet er også etableret en forskerservicefunktion, der hjælper forskerne med at kommercialisere deres resultater med henblik på salg til virksomheder. Regionsrådet har gjort en pulje permanent, så der fremover hvert år uddeles 20 mio. kr. til nye ph.d.- studier. Derudover er afsat 5 mio. kr. årligt til forskerstillinger efter ph.d.-graden såkaldte post.doc.-stillinger. Endelig er i 2010 øremærket ekstra 5 mio. kr. til forskning i højt specialiserede funktioner på Odense Universitetshospital, så der nu er 13 mio. kr. om året til området. Målet er at sikre og styrke forskningsmiljøerne inden for en række udvalgte specialer, hvor OUH i dag har behandling på højt specialiseret niveau. I 2010 er anmeldt 148 forskningsprojekter til Den Videnskabsetiske Komité for Region Syddanmark. Eksternt finansieret forskning på regionens sygehuse beløber sig til ca. 160 mio. kr. 14

15 Sundhed Somatik Fortsat høj aktivitet Aktiviteten i 2010 er 5,1 pct. (foreløbigt tal) højere end i 2009, målt i DRG-værdi. Det er ikke mindst den ambulante aktivitet, der er steget. Som led i 2011-økonomiaftalen er med regeringen aftalt en vækst i aktiviteten i 2010 på 1,4 pct. mod oprindeligt 3,5 pct. i forhold til året før RSD Hele landet Vækst i aktivitet Pct Aftalt Faktisk For Region Syddanmark er den faktiske vækst i aktiviteten siden 2007 altså væsentligt højere end forudsat og finansieret i de årlige aftaler med regeringen. Fremadrettet er den helt centrale udfordring at dæmpe væksten i aktiviteten og tilpasse den de snævrere økonomiske rammer i de kommende år. Høj produktivitet = mere for pengene Økonomiaftalen bygger bl.a. på en forudsætning om 2 pct. vækst i sygehusenes produktivitet. Kun en del af den aftalte meraktivitet er altså finansieret via øget bloktilskud. Resten er forudsat opnået via bedre tilrettelæggelse af arbejdsgange, indkøbsaftaler m.v. Omregnet svarer det til løbende effektiviseringer på ca. 240 mio. kr. om året, som altså er omsat øget aktivitet. Produktivitetsniveau Udviklingen i sygehusenes produktivitet følges løbende. Den måles som forholdet mellem værdien af behandlingerne, målt i DRG, og de omkostninger, der medgår til at skabe aktiviteten. Indekstal angiver, hvordan sygehusene ligger i forhold til gennemsnittet. Sygehusene i Region Syddanmark havde i 2009 en produktivitet på 105 altså 5 pct. over gennemsnittet for alle landets sygehuse. Under ét er regionens sygehuse dermed landets mest produktive. Produktivitet Det er vigtigt at understrege, at der er tale om årlige indeks. Indeks 100 i gennemsnit for hele landet betyder altså ikke uændret produktivitet i 2009 i forhold til Tværtimod. Siden 2005 er sygehusenes produktivitet steget med 4,2 pct. på landsplan også selv om produktiviteten isoleret set faldt med -3,2 pct. i 2008 som følge af overenskomstkonflikten. De enkelte sygehuses niveau er vist nedenfor: Sygehus Odense Universitetshospital OUH Svendborg Sygehus Sygehus Sønderjylland Sydvestjysk Sygehus Fredericia/Kolding Sygehus Vejle/Give Sygehus Friklinikken i Give Tal for produktiviteten i 2010 foreligger først i løbet af En simpel sammenstilling af aktivitet og økonomisk resultat i 2010 peger i retning af en fortsat positiv udvikling i forhold til økonomiaftalens forudsætninger. Da der er tale om et relativt mål i forhold til et landsgennemsnit, vil tallene for Region Syddanmark dog også afspejle udviklingen i de øvrige regioner i Sygehusene afregnes for meraktivitet ud over et fastsat aktivitetsniveau (baseline) med 55 pct. af taksten for planlagt stationær og ambulant aktivitet: Der For denne aktivitet har der i 2010 været følgende produktivitetskrav: 4 pct.: Sygehus Sønderjylland/OUH Svendborg Sygehus 3 pct. Odense Universitetshospital 2 pct.: Sygehus Lillebælt og Sydvestjysk Sygehuse Økonomisk balance De samlede omkostninger er på ,6 mio. kr. Samlet er der for det somatiske område et mindreforbrug på 46,5 mio. kr. Den høje aktivitet i 2010 som altså ligger over det aftalte og finansierede er således opnået, uden at sætte den grundlæggende økonomiske balance over styr. 15

16 Alle sygehuse har præsteret markant forbedrede driftsresultater i Resultaterne er samlet forbedret med ca. 150 mio. kr. i forhold til året før, så sygehusene under ét præsterer et overskud i I resultatet for Sygehus Sønderjylland og Sydvestjysk Sygehus er tillige afdraget hhv. 20 og 15 mio. kr. på gæld fra tidligere år. Resultatet for Odense Universitetshospital viser forbedringer i forhold til tidligere år, men virkningen af iværksatte handleplaner har ikke været tilstrækkelig. Det er nødvendigt at sikre balance i sygehusets økonomi for 2011, også for at kunne tilvejebringe den nødvendige økonomi til den fortsatte udvikling af forskningsindsatsen og de højt specialiserede funktioner. Sygehusenes driftsresultater Mio SLB OUH + Sv.b. SVS SHS Alle Mer-/mindreforbrug vil blive genbevilget i I den forbindelse korrigeres for højere eller lavere aktivitet end budgetteret. Merforbrug kan aftales afdraget over en flerårig periode. Resultatet for de enkelte sygehuse, korrigeret for aktivitet m.v. er vist nedenfor: Sygehus 2010 OUH/Sygehus Fyn -63,2 Sygehus Sønderjylland 47,7 Sydvestjysk Sygehus 33,1 Sygehus Lillebælt 30,1 I alt 47,7 På fællesområdet indgår merudgifter hhv. mindreindtægter på 188 mio.kr. i samhandlen med andre regioner. Indenfor højt specialiserede behandlinger er der i særdeleshed merudgifter til behandling på Rigshospitalet samtidig med, at OUH s indtægter er faldende indenfor bl.a lungekirurgi og onkologi. For basisbehandlingen konstateres faldende indtægter, især på grund af Region Midtjyllands hjemtagning af patienter fra Sygehus Lillebælt. Samarbejdsaftalen med Region Sjælland og Region Syddanmarks hjemtagning af hjertepatienter skal sikre en fortsat optimal udnyttelsen af kapaciteten på regionens egne sygehuse, ligesom der også i 2011 vil være fokus på mulighederne for hjemtagninger. Merudgifter til fremmede sygehuse og respiratorpatienter, hvor der også konstateres stor vækst i udgifterne, modsvares af mindreforbrug på øvrige centrale konti, herunder rammen til afregning for meraktivitet på sygehusene. Kvalitet Kvalitetsudviklingen i regionens sundhedsvæsen er inde i en rivende udvikling. Det ses på flere fronter i Den danske Kvalitetsmodel Sygehusene er i fuld gang med akkreditering efter Den danske Kvalitetsmodel (DDKM). Som det første offentlige sygehus er Sygehus Sønderjylland blevet akkrediteret under DDKM efter at have haft survey i maj De andre sygehuse har eksternt survey i efteråret 2011, så for dem har 2010 stået i forberedelsens tegn. Der er udarbejdet retningslinjer, og en betydelig del af personalet er efteruddannet. Desuden er afholdt internt survey på alle sygehuse, og to sygehuse har haft en form for prøvesurvey i forbindelse med uddannelse af surveyors i regi af IKAS, som er den nationale organisation, der står for akkreditering under DDKM. Kvalitetsmål Der er fortsat positiv udvikling i opfyldelsen af de politisk fastsatte kvalitetsmål for sygehusene. Stort set samtlige patienter får indkaldelsesbrev til tiden og tildeles en kontaktperson ved kontakt med sygehuset. Også praktiserende læger modtager nu i endnu højere grad udskrivningsbreve fra sygehusene til tiden. Desuden ses en positiv udvikling på en række af de sygdomsspecifikke kvalitetsmål, bl.a. inden for apopleksi. Det er dog ikke lykkedes sygehusene at rykke markant på behandling af henviste patienter inden for 30 dage, hvor målopfyldelsen også i 2010 lå på ca. 63 pct. De seneste undersøgelser af patienttilfredsheden blandt ambulante og indlagte patienter viser, at også den patientoplevede kvalitet er i positiv udvikling. 93 pct. af de indlagte og over 96 pct. af de ambulante patienter har et godt indtryk af deres kontakt med sygehusene i Region Syddanmark. Andelen af patienter med et meget godt indtryk er lidt lavere i Region Syddanmark end i nogle af de øvrige regioner. Ny kvalitetsstrategi 2010 er også året, hvor der er udarbejdet en ny strategi for kvalitetsudviklingen i regionens sundhedsvæsen. Strategien er godkendt af regionsrådet i starten af 2011 og løber i fire år. Det overordnede tema for at udmønte strategien tager udgangspunkt i de aktuelle udfordringer for sundhedsvæsenet i Danmark og i Region Syddanmark. De seneste mange års vækst i 16

17 sundhedsbudgetter og betydelige aktivitetsvækst på bl.a. sygehusene er under stærkt pres fra de generelle økonomiske konjunkturer. Det betyder store økonomiske ubalancer fremover, hvis ikke der allerede nu iværksættes initiativer, der kan bidrage til at bremse sundhedsudgifternes vækst samtidig med, at sundhedsvæsenet fortsat har de relevante tilbud til patienterne er året, hvor kvalitet og patientsikkerhed er lanceret som et af instrumenterne til at møde denne udfordring. Ved målrettet fokus på at give bedst mulig behandling frem for mest mulig behandling skal kvalitet og patientsikkerhed bidrage til mere effektiv drift af sundhedsvæsenet, præget af mindre spild, mere målrettede ydelser og en betydelig reduktion i forekomsten af fx infektioner, medicineringsfejl, tryksår og andre utilsigtede hændelser, som udover at påføre patienterne unødig lidelse koster betydelige ekstraressourcer at behandle. Ressourcer der kan frigøres til at behandle flere patienter inden for de eksisterende rammer. Dette vil præge de kommende års udvikling inden for kvalitet og patientsikkerhed. Indsats over for patienter med kronisk sygdom Regionen har sammen med de syddanske kommuner udarbejdet patientforløbsprogrammer for fire sygdomsområder: Kronisk obstruktiv lungelidelse (KOL), diabetes type II, hjertesygdomme samt ryglidelser sidstnævnte i Et forløbsprogram er den overordnede ramme om de enkelte elementer i et patientforløb, fx konsultation hos egen læge, undersøgelse på sygehusets ambulatorier og kommunale tilbud om sund livsstil. Målet er at sikre bedre sammenhæng mellem de enkelte tiltag og dermed bedre sammenhæng i det forløb, den enkelte patient oplever på tværs i det samlede sundhedsvæsen. Implementering af forløbsprogrammerne sker løbende i de fire lokale samordningsfora. Som led i økonomiaftalerne for 2009 og 2010 er der i perioden afsat i alt 590 mio. kr. til at udvikle og gennemføre forløbsprogrammer samt til patientundervisning og programmer for egenbehandling for kronisk syge. Fra denne pulje har Region Syddanmark modtaget godt 84 mio. kr. til 39 forskellige delprojekter. Midlerne går til nye initiativer hos praktiserende læger, på sygehusene og i samarbejdet med kommunerne og understøtter målet om flere gode leveår for syddanske borgere. Blandt initiativerne er bl.a. at opnå bedre sammenhæng i behandlingen via itkommunikation. Midlerne gives for ét år ad gangen, og regionen har i 2010 modtaget i alt godt 28 mio. kr. Ny sygehusstruktur og specialeplan Som led i akutplanen vedtog regionsrådet i 2007, at Svendborg Sygehus skulle være et ud af fem akutsygehuse i regionen. Efterfølgende har Sundhedsstyrelsen været kritisk overfor denne del af akutplanen, og regeringens ekspertpanel vedr. sygehusinvesteringer har overfor regeringen anbefalet, at det endelige tilsagn til Nyt OUH blev betinget af en lukning af akutfunktionen i Svendborg. Regeringen har fulgt indstillingen, og regionen har som konsekvens måttet tilpasse akutplanen og i stedet omdanne Svendborg Sygehus til specialesygehus. Der er endnu ikke udarbejdet en generalplan for Svendborg Sygehus som specialsygehus. Det forventes, at opgaveporteføljen vil omfatte visiteret intern medicin og geriatri i samme omfang som hidtil, neurorehabilitering for hele det fynske optageområde, størstedelen af den planlagte kirurgi samt dagkirurgien indenfor ortopædkirurgi, organkirurgi, urologi og gynækologi, onkologisk ambulatorium, øjenklinik samt skadestuefunktion med lægelig backup. Med denne model sikres, at Svendborg Sygehus fortsat spillet en væsentlig rolle i den syddanske sygehusstruktur, samt at sygehusets eksisterende areal udnyttes fuldt ud. Et akutsygehus har et team af speciallæger og andet sundhedspersonale, der døgnet rundt kan diagnosticere patienter og sætte en behandling i gang. Der skal være en mediciner, forskellige kirurger, en narkoselæge, en røntgenlæge m.fl. Teamet er organiseret i en fælles akutmodtagelse, som er det sted alle patienter rent fysisk henvender sig eller bliver indlagt. Det er også her skadestuen er. Specialeplan Planen omhandler placering af regionsfunktioner og højtspecialiserede funktioner. Dette omfatter behandlinger/undersøgelser inden for i alt 36 specialer, heraf to inden for psykiatriske specialområder. Formålet med specialeplanlægningen er at sikre høj faglig kvalitet i behandlingen, helhed i patientforløbene og den bedste udnyttelse af ressourcerne. Det er Sundhedsstyrelsen, som godkender placeringen af specialfunktioner efter ansøgning fra regionerne. Processen med ansøgning og godkendelse er gennemført for første gang i perioden fra juni 2009 til juni Frem til den endelige godkendelse af specialplanen var der løbende mundtlig og skriftlig dialog mellem Region Syddanmark og Sundhedsstyrelsen. 17