Fremtidens NATO på tegnebrættet
|
|
- Bodil Charlotte Kristensen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 16 Mandagmorgen Fremtidens NATO på tegnebrættet NATO står over for afgørende strategiske valg om alliancens fremtid Løser i dag opgaver globalt, men er i konkurrence med andre organisationer som FN og EU NATO vil i de kommende år ændre karakter som institution Første skridt tages i næste uge Global operatør NATO har i dag soldater i aktion fordelt på tre kontinenter. MM Dar var en, der var to... NATO-medlemslande alene mødestedet viser, at NATO i dag er alt andet, end hvad NATO var engang. For 15 år siden var Riga en central by for den sovjetiske rumforskning, som skulle give Sovjetunionen et militært forspring over for den vestlige NATO-alliance. I dag er Letland med hovedstaden Riga et selvstændigt EU-land og medlem af NATO. Når stats- og regeringscheferne fra de 26 NATO-lande i næste uge mødes til den 57-årige forsvarsalliances 15. topmøde, er det første gang nogensinde, at et NATO-topmøde holdes på et område, som Figur 1: Den nordatlantiske forsvarsorganisation rummer i dag 26 lande. Kilde: Nato. Medlem af NATO Ikke medlem tidligere tilhørte fjenden. Og ser man på dagsordenen for mødet og frem for alt på de diskussioner, som for øjeblikket føres både offentligt og privat om NATOs fremtid er det tydeligt, at det ikke kun er omverdenen, som har forandret sig. Det samme har NATO. Fra at være en fremgangsrig militærorganisation indrettet på territorialt forsvar, er NATO i fuld gang med at udvikle sig til en bred organisation, der opererer både militært og civilt. Og i modsætning til for 15 år siden er arbejdspladsen ikke begrænset til de daværende 16 medlemslandes territorier i dag opererer NATO globalt. NATO har i dag soldater, som deltager i aktioner spredt over tre kontinenter. Og medregner man NATO-indsatsen efter orkanen Katrinas hærgen i USA, har NATO inden for de seneste par år været aktiv på fire af klodens kontinenter. NATO er i fuld gang med at forandre sig og tilpasse sig til den nye virkelighed. NATO leder alliancens største militære operation nogensinde i Afghanistan og kører en anden stor militær indsats i Kosovo. NATO bekæmper terror i Middelhavet og hjælper med en fredsbevarende aktion i Afrika. Og på det civile område er NA- TO i dag blevet en allieret for verdens nødlidende og har leveret hjælp til jordskælvsofrene i de pakistanske bjerge og de orkanramte i New Orleans. Se også figur 2. Alt sammen opgaver, som for længst har forstummet de mange, som spåede, at NATO ville forsvinde sammen med truslen fra den røde hær og Warszawa-pagten. Men selvom truslen fra Ivan for længst er forsvundet, kan NATO på ingen måde føle sig tryg. For alliancen risikerer at blive offer for sin egen succes, og i dag ser især EU og FN med en vis skepsis på den kurs, som NATO har sat. NATO er i dag på vej ind i en æra, hvor organisationen håndterer tre typer af arbejdsopgaver, som giver anledning til panderynker i både EU og FN: MILITÆRE OPGAVER. Alliancens kernekompetence, og det er stadig her, organisationen bruger langt den største del af sin kraft. De to store NATO-operationer er i henholdsvis Afghanistan og Kosovo. Begge aktioner er kendetegnede
2 Mandagmorgen 17 ved, at NATO har overtaget kontrollen med et område, hvor en amerikansk-ledet alliance har nedkæmpet en fjende. Amerikanerne har været first-in/first-out, hvorefter NATOs rolle er second-in/last-out. Herefter skal nationale og civile myndigheder tage over. CIVILE OPGAVER. NATO er i højere grad blevet involveret i civile samfundsopgaver. I Afghanistan skal NATO ikke kun forestå militære opgaver, men alliancen skal gerne associeres med forbedringer af landets infrastruktur og udvikling. Samtidig påtager NATO sig andre civile opgaver som at sikre nødhjælp til jordskælvsofrene i Pakistan og ofrene fra orkanen Katrina i USA. SIKKERHEDSPOLITIK. Med 26 medlemslande fordelt på begge sider af Atlanten og en fasttømret politisk struktur, hvor både diplomatisk analyse og militær efterretning er placeret i samme hus, har NATO helt specielle forudsætninger for at foretage sikkerhedspolitiske analyser og føre sikkerhedspolitiske diskussioner på et væsentligt højere niveau end i EU og FN. NATO har hidtil begrænset sin aktivitet til diskussioner af de aktioner, som organisationen er involveret i, men er nu på vej til at udvikle sig til et sikkerhedspolitisk konsultationsforum. Fælles for alle tre områder er, at NATO for længst har passeret den gamle diskussion om, hvorvidt NATO som organisation kan operere out-of-area. NATO som oprydder Et andet fællestræk for de tre typer af arbejdsopgaver, som har afløst NATOs gamle arbejdsområde forsvaret af medlemslandenes territorium er, at de medfører en række nye problemstillinger, som alliancens medlemmer er nødt til at håndtere. Når det gælder de militære opgaver, står alliancen over for en række strategiske valg. Militært skal NATO ses i lyset af den militære udvikling i USA, og fra Washington er der i år udsendt to nøgledokumenter, som belyser, hvordan USA ser den fremtidige udvikling af sit militær. Det er Quadrennial Defense Review 2006 fra Pentagon og National Security Strategy fra Det Hvide Hus. Analysen fra de to dokumenter er klar. USA foretrækker entydigt, at militære aktioner som f.eks. Irak og Afghanistan gennemføres af en amerikansk-ledet alliance. Sporene fra Kosovo-aktionen i 1999, hvor amerikansk militær skulle konsultere FN, skræmmer stadig. Men samtidig med, at de amerikansk-ledede alliancer er en politisk nødvendighed af hensyn til den amerikanske offentlighed og legitimiteten, er de også en militær ulempe. Militært er det kun til besvær at skulle finde særlige arbejdsopgaver og koordinationsmekanismer for at integrere f.eks. nogle hundrede danske soldater i et angreb på Irak. Så ser man på NATO med det amerikanske militærs øjne, er den bedste og mest effektive militære NATO-organisation den, der går ind efter det amerikanske-ledede angreb og overtager situationen. Sådan som det ses i dag i både Kosovo og Afghanistan. For når NATO overtager, frigøres amerikanske militære ressourcer, som MM Det globale NATO NATO-operation Afghanistan NATO har ca personer udstationeret i Afghanistan. Aktionen er dermed NATOs største nogensinde. NATO overtog ansvaret for operationen i august Dengang var der kun soldater i og omkring Kabul. NATO har i dag soldater i hele landet. Kosovo NATO-styrken i Kosovo (KFOR) består af personer. Styrken har været i Kosovo siden 1999, og dens mandat er tidsubegrænset. Længden på NATO-missionen afhænger af, om der findes en permanent løsning på problemet med Kosovos status. Darfur NATO har hjulpet Den Afrikanske Union med at udsende fredsbevarende styrker til Darfur-regionen i Sudan. NATO har transporteret omkring soldater. Derudover har NATO hjulpet med at træne de afrikanske soldater i fredsbevarende aktioner. Air-NATO NATO har en kapacitet til at transportere både personer og materiel ind og ud af områder, som er utilgængelige eller svært fremkommelige. Den kapacitet har NATO benyttet ved flere lejligheder. Dels ved jordskælvskatastrofen i Pakistan og efter orkanen Katrina i USA. NATO-universitetet (Irak) NATO har overtaget driften af det militære universitet i Irak og uddanner irakiske sikkerhedsstyrker. NATO står samtidig for koordinationen af donationer af militært materiel til Irak. Operation Active Endeavour Skibe under NATOs kommando patruljerer Middelhavet som led i kampen mod ter-ror. Fartøjerne har hidtil overvåget skibe. NATO har boardet omkring 0 ski-be, og 480 skibe har fået eskorte af NATO. Figur 2: Tiden, hvor NATO skulle forsvare sit eget territorium, er for længst forbi. NATO er i dag en global aktør, og opgaverne ser ud til at vokse yderligere i fremtiden. Kilde: Ugebrevet Mandag Morgen. Danmarks bidrag Afghanistan Danmark bidrager med 320 soldater. En række lande har knyttet særlige betin-gelser til deres soldaters opgaver i Afghanistan. De danske soldater er udsendt uden særlige betingelser for, hvilke mis-sioner de kan deltage i. De danske sol-dater er i forskellige regioner af landet. Kosovo Det danske bidrag til KFORstyrken består i dag af ca. 300 personer. Danskerne indgår i den såkaldte Multinational Task Force North HMNTF-N som opererer i og omkring den kontroversielle by Mitrovica. MNFT-N er under fransk kommando. Darfur Dansk personel ved NATOs hovedkvarter har været tilknyttet indsatsen i Sudan. Air-NATO NATO er ved at udvikle sin flytransport-kapacitet. Danmark er sammen med andre lande med til indkøb af tre Boeing C-17 transportfly, som kan transportere fem gange så meget som et Hercules-fly. Danmark vil finansiere en femtedel af det tredje fly. NATO-universitetet (Irak) Danmark bidrager med 21 mand til NATOs uddannelsesmission i Irak. Det svarer til pct. af det samlede mandskab i missionen. Operation Active Endeavour Danmark har ved flere lejligheder bidraget med skibe til Operation Active Endeavour.
3
4 Mandagmorgen 19 derefter kan anvendes eller som et led i et diplomatisk spil klargøres til andre militære aktioner. Men rollen som secondin/last-out er på ingen måde ukontroversiel. Det er omkostningsfuldt både økonomisk og menneskeligt at have soldater udstationeret, og for NATOs medlemslande, som var imod krigen i Irak, er det politisk besværligt efterfølgende at blive præsenteret for en regning for oprydningen efter en krig, man var modstander af. NATOs militære rolle fremkalder også flere andre problemstillinger. For NATO-landene er det besværligt at omstille deres eget militær. USA bruger i høj grad NATO til at presse europæerne til at gennemføre en modernisering af deres militær og til at bruge flere penge på forsvaret. Europæisk militær er stadig i høj grad indrettet på det territoriale forsvar, og det bør ændres. NATO har en målsætning om, at 40 pct. af medlemslandenes militære midler skal være udstationeringsbare et krav, som Danmark opfylder, men som mange andre NATO-lande ikke lever op til. Set fra Pentagon burde europæerne gennemgå deres militær ud fra princippet use it or lose it. Men det synspunkt deles langt fra af alle EU-lande. Nye alliancer En ny og tungtvejende problemstilling for NATO handler om alliancens behov for at håndtere nye samarbejdspartnere. Det gælder både alliancens forhold til andre lande, til andre organisationer og til civile aktører. Men kendetegnende er, at NATO ikke længere kan klare sig med at diskutere sine problemer internt. For det første skal NATO i fremtiden håndtere stadigt flere aktioner, hvor en række ikke-nato-lande deltager. Den NATO-ledede aktion i Afghanistan er et glimrende eksempel. NATO har 26 medlemslande, men ser man på aktionen i Afghanistan, deltager soldater fra 37 forskellige lande. Se figur 3. Flere lande deltager med bogstaveligt talt en håndfuld soldater. Men selvom lande som Schweiz og Østrig kun har udsendt fem soldater, og disse lande samtidig har stillet skrappe betingelser for, hvordan netop deres udsendte kan anvendes, og hvilke arbejdsopgaver de kan tildeles, kræver de politikere, som har udsendt soldaterne, alligevel at være involverede i de beslutninger, som handler om den samlede Afghanistan-aktion. NATO leder med andre ord i dag en aktion, hvor det er nødvendigt ikke alene at diskutere aktionen i kredsen af de 26 NA- TO-medlemslande, men hvor det er nødvendigt at holde politiske konsultationer og diskussioner i hele deltagerkredsen inklusive lande som New Zealand og Australien. Med udsigt til, at NATO kommer til at spille en endnu større militær rolle i fremtiden, vil behovet for strukturer for samarbejde mellem NATO-lande og ikke-medlemmer vokse. Derfor er NATO i fuld gang med at etablere en Global Partnership Strategy, og de mest umiddelbare partnerskabslande er Australien, New Zealand, Japan, Sydkorea, Singapore og Indien. Men NATO som militær organisation sammen med en række partnerlande er på ingen måde et uproblematisk fænomen. For ud over at løse rent militære opgaver, havner NA- TO også i en situation, hvor alliancens militær ender med en række mere civile opgaver. Det gælder både i Afghanistan og i Kosovo. Her står NATO for sikkerheden i landet, men samtidig skal NATO hjælpe både civile NGOer og andre organisationer som f.eks. FN, OSCE og EU med at genopbygge landet. Både i Afghanistan og i Kosovo er NATO den organisation, som er mest talstærkt til stede, og som har mest handlekraft. Men det betyder på ingen måde, at andre organisationer anser, at NATO også bør udgøre den ledende organisatoriske kraft. Alle er enige om, at der er store behov for koordination og kommunikation mellem de forskellige aktører. Men hvem skal lede dette arbejde. Hvad gør NGOer, når de gerne vil have nødhjælp eller udviklingshjælp afsted til et område, men ikke har den nødvendige logistik? Hvordan håndterer EUs nødhjælpsorgan, ECHO, en sådan opgave, når ECHO ikke har egne midler for transport og sikkerhed? I princippet handler spørgsmålet om, hvem der skal sidde for bordenden, når organisationer og NGOer holder koordinationsmøder. Står det til amerikanerne, er NATO langt at foretrække frem for f.eks. FN. Men påtager NATO sig en sådan rolle, kan alliancen på længere sigt udvikle sig til et alternativt magtcenter til FN. Set med EU-briller er der også flere af disse opgaver, hvor EU ser sig selv som en mere naturlig leder end NATO. Det gælder frem for alt på mere civile opgaver som opbygning af centraladministration, indførelse af demokrati, opbygning af økonomiske strukturer etc. Opgaver, som NATO på ingen måde er gearet til. Men problemstillingen er klar. NATO er på vej mod nye Kamp om bordenden Hvilken rolle skal NATO spille, når indsatsen i marken skal koordineres mellem NATO, FN, EU og forskellige NGOer? MM Under kommando Antal tropper i Afghanistan 1 USA Storbritannien Tyskland Holland Canada Italien Frankrig Rumænien Spanien Tyrkiet Norge Sverige Danmark Belgien Australien Ungarn Grækenland Portugal Bulgarien Litauen Kroatien Makedonien Tjekkiet Finland New Zealand Estland Slovakiet Slovenien Letland Albanien Azerbadjan Island Irland Luxembourg Polen Østrig Schweiz Figur 3: NATO leder tropper fra i alt 37 lande i Afghanistan. Note 1 : Antallet af tropper er baseret på generelle bidrag og afspejler ikke det eksakte antal i afghanistan på noget specifikt tidspunkt. Kilde: NATO, oktober 2006.
5 20 Mandagmorgen Global Partnership Strategy NATO begynder i højere grad at spille en rolle for sikkerhedspolitiske konsultationer på tværs af Atlanten. opgaver, som ikke er rent militære, og derfor skal organisationen geares til at operere i grænselandet mellem militære og civile opgaver. Et grænseland, som hidtil har været besat af andre aktører, der ikke umiddelbart byder den nye aktør velkommen. Sikkerhedspolitisk aktør Endelig er NATO havnet i et tredje dilemma, som også skaber hovedbrud i organisationen. NATO består ikke kun af en rent militær struktur. NATO består også af en politisk struktur, hvor organisationen i Bruxelles har sit eget Nordatlantiske råd bestående af en fast NATO-ambassadør fra hvert af de 26 medlemslande. I EU findes en tilsvarende struktur, hvor faste EU-ambassadører mødes en gang om ugen. Traditionelt har NATO-ambassadørerne holdt sig til en forholdsvis snæver dagsorden, hvor de frem for alt har diskuteret de aktioner, som organisationen er involveret i. Men NATO er gradvist begyndt at udvikle sig til et egentligt politisk konsultationsforum. En uvikling, som ikke hidtil har været genstand for en egentlig politisk beslutning. NATO-ambassadørerne har flere fordele i forhold til både EU- og FN-ambassadører, når det gælder sikkerhedspolitiske spørgsmål. For det første er NA- TO den eneste kreds, hvor de traditionelle allierede på begge sider af Atlanten er samlet. Og samtidig har NATO som organisation adgang til egentlige efterretningsoplysninger, som i høj grad er med til at klæde ambassadørerne væsentligt bedre på i sikkerhedspolitiske diskussioner og analyser end de tilsvarende EU- eller FN-ambassadører. Men det er ikke uproblematisk at gøre NATO til et bredere sikkerhedspolitisk konsultationsorgan. Emnet dukkede op i forrige uge, da medierne afslørede, at NATO havde fået udarbejdet en analyse af Rusland og den russiske energipolitik i et udenrigs- og sikkerhedspolitisk lys. NATO har ikke umiddelbart nogle aktier i det spørgsmål, ligesom alliancen ikke umiddelbart har behov for at diskutere sikkerheden i Stillehavet i lyset af Kinas voksende økonomiske og militære betydning. Men hvis NATO skal være en global aktør, giver det god mening, at alliancen opbygger den type af kompetencer. Et egentlig udenrigs- og sikkerhedspolitisk mandat volder dog flere proplemer. Dels sender det et signal til alle de lande og områder, som er genstand for diskussion i NATO. Der er større risiko for, at f.eks. Nordkorea anser det som en fjendtlig handling at blive genstand for diskussion og analyse af en militær organisation som NATO, end hvis en tilsvarende diskussion foregår i FN eller EU. Men også her lurer potentielle konflikter. Det er tydeligt, at især USA foretrækker at føre en række diskussioner i NATO frem for i FN. Og spørgsmålet er, hvor stor opbakning der er til at styrke NATO, hvis en styrkelse samtidig kan opfattes som en svækkelse af FN. Topmøde uden handling Som organisation står NATO midt i et politisk strategisk vadested. Alliancen behøves mere end nogensinde før, og kravene om og ønskerne til, at alliancen skal udvikle sine kapaciteter og evner, er store. En række NATO-lande inklusive Danmark er ved at indkøbe fælles C-17 transportfly for at øge NATOs transportkapacitet. NATO er snart færdig med at etablere en permanent NATO-udrykningsstyrke på soldater. NATO uddanner sikkerhedsfolk i Irak og hjælper Den Afrikanske Union med at gennemføre en fredsbevarende aktion i Dafur-regionen i Sudan. Og NATO afsatte mere end mand til at sikre nødhjælp til jordskælvskatastrofen i Pakistan, som kostede mere end mennesker livet. NATO behøves. Men hver gang, NATO træder til, skubber organisationen samtidig andre i baggrunden. NATOs fremtidige arbejdsopgaver er langt fra færdigdefinerede. Men selvom emnet optager medlemslandene, vil det kun blive berørt sporadisk, når stats- og regeringscheferne mødes i Riga i næste uge. Tiden er endnu ikke moden til det store strategiske valg. Og derfor er alliancen allerede i gang med at planlægge et nyt topmøde til Det bliver enten der eller ved det ekstraordinære 60-års-jubilæumstopmøde i 2009 at NATOs fremtidige strategiske rolle bliver endeligt fastlagt. I mellemtiden må NATO operere strategiskt, militært og politisk i virkelighedens verden uden en fasttømret strategi for alliancens rolle. MM Ole Vigant Ryborg or@mm.dk
PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden
PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PR. 1. JANUAR 2014 Alle priser er i DKK. Prisen beregnes ud fra den vægt, der er højest af fysisk vægt og volumenvægt (faktureret vægt). Sådan
Læs mere7. Internationale tabeller
7. Internationale tabeller 3 - Internationale tabeller Tabel 7. Skovareal fordelt efter træart Skovareal i alt Løvtræ Nåletræ Blandet skov 000 ha Albanien 030 607 46 78 Belgien 646 3 73 5 Bosnien-Hercegovina
Læs mereMersalg til eksisterende kunder. Flemming Dufke Mercuri International
1 Mersalg til eksisterende kunder Flemming Dufke Mercuri International En kort introduktion Ansat i Mercuri International siden 1993 Administrerende Direktør/Partner Sælger, Konsulent, Træner, Salgsleder
Læs mere!" " # $% & ' ( # ) #! % * ' &% & ' +, -.%. '! """ -&/% / '!""!" "!"".!" " -, 0 %1 2 0!! " # + *! * ) ( &'! " # $! %!
!""#$%&'(#) #!%*'&%&'+,-.%.'!""" -&/%/'!""!""!"".!""-, 0%12 0!!"# &'()*!*+!" # $! %! $%"" & 2008 2009 2010 Antal indvandrere og efterkommere Århus 40.835 42.993 43.933 Region Midtjylland 91.964 97.274
Læs mereUdlandspriser privat. Priser og zoner. Priser til udlandet, opkald fra Danmark
Udlandspriser privat Priser og zoner Telia har indført en prisstruktur, som gør det lettere at gennemskue prisen på opkald til og fra udlandet. Hver udlandsszone har en ensartet prisstruktur. Du betaler
Læs mereANALYSENOTAT Prognose: Den samlede beklædningsog fodtøjseksport når nye højder
ANALYSENOTAT Prognose: Den samlede beklædningsog fodtøjseksport når nye højder AF SEKRETARIATSCHEF NIKOLAI KLAUSEN OG ANALYSEKONSULENT JAKOB KÆSTEL MADSEN Beklædnings- og fodtøjseksport for 32,8 mia. kr.
Læs mere1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigsog sikkerhedspolitiske prioriteter.
Page 1 of 12 Sikkerhedspolitisk Barometer: Center for Militære Studiers Survey 2015 Start din besvarelse ved at klikke på pilen til højre. 1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigsog sikkerhedspolitiske
Læs mereStatistik om udlandspensionister 2011
N O T A T Statistik om udlandspensionister 2011 22. juni 2012 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 2 mia. kroner i 2011.
Læs mereInternationale organisationer Ind i samfundsfaget, grundbog A
De forenede nationer en kamp for freden Aldrig mere krig FN s historie Internationale organisationer FN blev dannet den 24. oktober 1945 (FN-dagen) som følge af Anden Verdenskrig. FN-pagten blev godkendt
Læs mereI dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015.
NOTAT 3. juni 2016 Statistik om udlandspensionister 2015 Resumé I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015. International Pension, Udbetaling Danmark,
Læs merePRODUKTION & SALGSSELSKABER
Globalt salg og service Danfoss sælger produkter med tilhørende service over hele verden i et globalt netværk med 118 salgsselskaber og 72 forhandlere og distributører. Salgsselskaberne ledes fortrinsvist
Læs mere20 hovedstæder i Europa Navn: Klasse:
20 hovedstæder i Europa Navn: Klasse: A Norge Helsinki B Belgien Wien C Albanien Kyiv D Polen Andorra-la Vella E Bulgarien Sofia F Finland Dublin G Irland Lissabon H Kroatien Tirane I Holland Sarajevo
Læs mere20 hovedstæder i Europa Navn: Klasse:
20 hovedstæder i Europa Navn: Klasse: A Norge Helsinki B Belgien Wien C Albanien Kyiv D Polen Andorra-la Vella E Bulgarien Sofia F Finland Dublin G Irland Lissabon H Kroatien Tirane I Holland Sarajevo
Læs mereStatistik om udlandspensionister 2013
Statistik om udlandspensionister 2013 Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde 2,4 mia. kroner i 2013. I 2013 udbetalte IPOS (International Pension & Social
Læs mereSatsregulering pr. 1. januar 2006 for tjenesterejser
Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2006 for tjenesterejser 2006 Cirkulære af 21. december 2005 Perst. nr. 069-05 PKAT nr. J.nr. 05-5411-5 Cirkulære om satsregulering pr. 1. januar 2006 for tjenesterejser
Læs mereEksemplets titel: Analyse af befolkningsudvikling- og befolkningssammensætning. Kategori: Analyse. Kommune: Faxe. Kontaktperson: Brian Sørensen
Eksemplets titel: Analyse af befolkningsudvikling- og befolkningssammensætning Kategori: Analyse Kommune: Faxe Kontaktperson: Brian Sørensen Beskrivelse: Faxe Kommune har lavet en analyse over befolkningsudviklingen
Læs mereDansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år
Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag
Læs mereHermed følger til delegationerne dokument - COM(2017) 242 final BILAG 1.
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 18. maj 2017 (OR. en) 9438/17 ADD 1 MAP 12 FØLGESKRIVELSE fra: modtaget: 17. maj 2017 til: Jordi AYET PUIGARNAU, direktør, på vegne af generalsekretæren for
Læs mereSatsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser
Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser 2008 Cirkulære af 16. december 2008 Perst. nr. 078-08 J.nr. 08-5411-6 Indholdsfortegnelse Cirkulære...3 Bilag 1. Transportgodtgørelse pr.
Læs mereSatsregulering pr. 1. januar 2008 for tjenesterejser
Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2008 for tjenesterejser 2007 Cirkulære af 19. december 2007 Perst. nr. 103-07 J.nr. 07-5411-3 Indholdsfortegnelse Cirkulære...3 Bilag 1. Transportgodtgørelse pr.
Læs mereSatsregulering pr. 1. januar 2007 for tjenesterejser
Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2007 for tjenesterejser 2006 Cirkulære af 21. december 2006 Perst. nr. 068-06 PKAT nr. J.nr. 06-5411-6 Indholdsfortegnelse Cirkulære... 3 Bilag 1. Transportgodtgørelse
Læs mereStatistiske informationer www.aarhus.dk/statistik
Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statsborgerskab og herkomst i Aarhus Kommune, 1. januar 2015 Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis udenlandsk statsborgerskab
Læs merePISA 2015 Danske unge i en international sammenligning. Gå-hjem-møde
PISA 2015 Danske unge i en international sammenligning Gå-hjem-møde Oversigt over resultaterne i PISA 2015 Ved Hans Hummelgaard, formand for det danske PISA-konsortium og analyse- og forskningschef i KORA
Læs mereRådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 3. marts 2017 (OR. en)
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 3. marts 2017 (OR. en) 6936/17 ADD 4 JAI 189 ASIM 22 CO EUR-PREP 14 FØLGESKRIVELSE fra: modtaget: 2. marts 2017 til: Jordi AYET PUIGARNAU, direktør, på vegne
Læs mere1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske prioriteter.
Sikkerhedspolitisk Barometer: Center for Militære Studiers Survey 2016 Start din besvarelse ved at klikke på pilen til højre. 1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske
Læs merePGI 2. Det Europæiske Råd Bruxelles, den 19. juni 2018 (OR. en) EUCO 7/1/18 REV 1
Det Europæiske Råd Bruxelles, den 19. juni 2018 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2017/0900 (NLE) 2013/0900 (NLE) EUCO 7/1/18 REV 1 INST 92 POLGEN 23 CO EUR 8 RETSAKTER Vedr.: DET EUROPÆISKE RÅDS AFGØRELSE
Læs mereStatistiske informationer
Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Juli 2008 Turismen i Århus Kommune og Østjylland, 2007 I 2007 var der i Århus Kommune og i Østjylland henholdsvis 15 og 53 hoteller o.l. med mindst 40
Læs mereUdenlandske statsborgere på det danske arbejdsmarked
Dato: 2. marts 219 Udenlandske statsborgere på det danske arbejdsmarked Michel Klos Ref.nr.: D19-13416 Udenlandsk arbejdskraft på det danske arbejdsmarked er et emne, der fra tid til anden dukker op på
Læs mereCirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2004
Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2004 2004 Cirkulære af 17. december 2003 Perst. nr. 081-03 PKAT nr. J.nr. 03-5411-3 CIRKULÆRE OM SATSREGULERING PR. 1. JANUAR 2004 FOR TJENESTEREJSER (Til samtlige
Læs mereKLIMA OG ØKONOMI DELER EUROPA I NORD OG SYD
KLIMA OG ØKONOMI DELER EUROPA I NORD OG SYD Kontakt: Ph.d.-studerende, Karsten Tingleff Vestergaard +45 26 70 52 25 ktv@thinkeuropa.dk RESUME: Markante geografiske skillelinjer gennemløber EU, når det
Læs mereTillægsvejledning. for. danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet
Tillægsvejledning for danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet Indledning Denne vejledning er til danske private arbejdsgivere, der har ansatte i udlandet og på danske skibe.
Læs mere(EØS-relevant tekst) Artikel 1
L / 8..8 KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 8/7 af. maj 8 om tekniske oplysninger til brug for beregningen af forsikringsmæssige hensættelser og basiskapitalgrundlag med henblik på indberetning
Læs mereFigur 1.2: EU s 27 medlemslande og de fire europæiske hovedstæder
Figur 1.2: EU s 27 medlemslande og de fire europæiske hovedstæder Island Finland Norge Sverige Rusland Estland Irland Storbritannien Nederlandene Belgien Bruxelles Danmark Luxembourg Schweiz Tyskland Strasbourg
Læs mereStatistiske informationer
Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik juni 2006 Turismen i Århus Kommune og Århus Amt, 2005 Ultimo juli 2005 var der i Århus Amt 47 hoteller o.l. med mindst 40 faste gæstesenge. Sengekapaciteten
Læs mereINTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER
INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER OM HAAGERKONVENTIONEN - REGLER OG PROCEDURER NÅR ET BARN BLIVER BRAGT UD AF DANMARK AF DEN ENE FORÆLDER UDEN DEN ANDEN FORÆLDERS SAMTYKKE Denne folder I denne folder kan
Læs mereUden for EU/EØS ligger konventionslandene Australien, Canada og USA i top.
NOTAT Statistik om udlandspensionister 2010 7. juli 2011 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 1,9 mia. kroner i 2010.
Læs mereHvordan får vi Danmark op i gear?
MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i
Læs mereCirkulære om. Satsregulering pr. 1. januar 2002 for tjenesterejser
Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2002 for tjenesterejser 2002 1 CIRKULÆRE OM SATSREGULERING PR. 1. JANUAR 2002 FOR TJENESTEREJSER (Til samtlige ministerier mv.) 1. I medfør af Finansministeriets,
Læs mereK Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R 10 9 8 7 5 2 Andet Finland Sverige Norge Holland Tyskland Frankrig Storbritannien USA 2017 2018 I meget lav
Læs mereResumé I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2016.
NOTAT 3. juli 2017 Statistik om Udlandspensionister 2016 Resumé I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2016. International Pension, Udbetaling Danmark,
Læs merekonsekvenser for erhvervslivet
Olieprisens fald 27. maj 15 Olieprisens fald konsekvenser for erhvervslivet Hovedbudskaber olieprisens fald Erhvervenes omsætning øges Konkurrenceevnen forværres Olie- og gasindustrien rammes negativt
Læs mereBedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer
ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Juli 2015 Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer I 2015 og 2016 er der bedste udsigter for eksporten af forbrugsvarer i mere end syv år. I de foregående år er det særligt
Læs mereSTATSBORGERSKAB OG HERKOMST I ÅRHUS KOMMUNE PR. 1. JAN. 1997
Nr. 1.03 April 1997 STATSBORGERSKAB OG HERKOMST I ÅRHUS KOMMUNE PR. 1. JAN. 1997 x Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis udenlandsk statsborgerskab og udenlandsk
Læs mereSatsregulering pr. 1. januar 2011 for tjenesterejser
Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2011 for tjenesterejser 2010 Cirkulære af 20. december 2010 Perst. nr. 049-10 J.nr. 10-5411-10 2 Indholdsfortegnelse Cirkulære...5 Bilag 1. Transportgodtgørelse
Læs mereBrug for flere digitale investeringer
Michael Meineche, økonomisk konsulent mime@di.dk, 3377 3454 FEBRUAR 2017 Brug for flere digitale investeringer Danmark er ved at veksle en plads forrest i det digitale felt til en plads i midterfeltet.
Læs mereStatistiske informationer
Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik August 2007 Turismen i Århus Kommune og Århus Amt, 2006 Ultimo juli 2006 var der i Århus Amt 45 hoteller o.l. med mindst 40 faste gæstesenge. Sengekapaciteten
Læs mereNATO - 70 år som fredens garant. af Kirstine Ottesen, Niels-Ole Mannerup og ansvarshavende redaktør Lars Bangert Struwe
NATO - 70 år som fredens garant af Kirstine Ottesen, Niels-Ole Mannerup og ansvarshavende redaktør Lars Bangert Struwe NATO som fredens garant i 70 år NATO sikrer freden og har nu gjort det i 70 år. Alliancen
Læs mereHvor skal der betales vejskatter? ISO Land Tyskland Østrig Schweiz Polen Tjekkiet Slovakiet Ungarn Belgien. AL Albanien T T T.
Europæisk Vejskat Hvor skal der betales vejskatter? ISO Land Tyskland Østrig Schweiz Polen Tjekkiet Slovakiet Ungarn Belgien AL Albanien T T T BE Belgien T D BA Bosnien-Herzegovina T T T BG Bulgarien T
Læs mereHvor skal der betales vejskatter? ISO Land Tyskland Østrig Schweiz Polen Tjekkiet Slovakiet Ungarn Belgien
Europæisk Vejskat Hvor skal der betales vejskatter? ISO Land Tyskland Østrig Schweiz Polen Tjekkiet Slovakiet Ungarn Belgien Form 1500-04/2016 AL Albanien T T T BE Belgien T D BA Bosnien-Herzegovina T
Læs mereSTATSBORGERSKAB OG HERKOMST I ÅRHUS KOMMUNE PR. 1. JULI 1998
Nr. 1.10 Sept. 1998 STATSBORGERSKAB OG HERKOMST I ÅRHUS KOMMUNE PR. 1. JULI 1998. x Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis udenlandsk statsborgerskab og udenlandsk
Læs mereCIRKULÆRE OM SATSREGULERING PR. 1. APRIL TJENESTEREJSER OG SUPPLERENDE FLYTTEGODTGØRELSE
CIRKULÆRE OM SATSREGULERING PR. 1. APRIL 1999 - TJENESTEREJSER OG SUPPLERENDE FLYTTEGODTGØRELSE (Til samtlige ministerier mv.) 1. Finansministeriet og centralorganisationerne har med virkning fra 1. april
Læs mereCirkulære om satsregulering pr. 1. januar 2013 for tjenesterejser
CIR nr 9016 af 20/12/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 23. november 2017 Ministerium: Finansministeriet Journalnummer: Finansministeriet, Moderniseringsstyrelsen, j.nr. 12-5411-18 Senere ændringer til forskriften
Læs mereForbind de 6 lande med de 6 hovedstæder. Schweiz. Tallinn. Italien. Bern. Dublin. Irland. Estland. Rom. Cypern. Stockholm. Nicosia.
Navn: Klasse: Schweiz Tallinn Italien Bern Irland Dublin Estland Rom Cypern Stockholm Sverige Nicosia Materiale ID: VEN.580.1.1.da Navn: Klasse: Estland Warszawa Tjekkiet Riga Italien Reykjavik Letland
Læs mereOversigt over resultaterne i PISA Ved Hans Hummelgaard, formand for det danske PISA-konsortium og analyse- og forskningschef i KORA
Oversigt over resultaterne i PISA 2015 Ved Hans Hummelgaard, formand for det danske PISA-konsortium og analyse- og forskningschef i KORA Formålet med PISA Måle, om unge har kompetencer, der kan bruges
Læs mereSaldo på betalingsbalancens. løbende poster (% af BNP) Danmark 2002 2,2*) 2,5 4,3 2,4 2010-4,5 5,5 7,4 2,2. Sverige 2002 3,8*) 4,8 5,0 1,9
Side 37 Tabel 1.1 Økonomiske nøgletal Saldo på statsfinanser (% af BNP) Saldo på betalingsbalancens løbende poster (% af BNP) Arbejdsløshed (% af arbejdsstyrke) Inflation (årlig stigning i forbrugerprisindeks
Læs mereAnalyse 19. marts 2014
19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande
Læs mereAnalyse 26. marts 2014
26. marts 2014 Indvandrere fra østeuropæiske EUlande går mindst til læge Af Kristian Thor Jakobsen Som følge af EU udvidelsen har Danmark oplevet en markant stigning i indvandringen af personer fra de
Læs mereATV-konference 2. november 2017 på Christiansborg Anders Bjarklev, rektor, DTU. 1 DTU det bli r til noget
ATV-konference 2. november 2017 på Christiansborg Anders Bjarklev, rektor, DTU 1 DTU det bli r til noget Leiden 2017 1 15 41 109 Norden På virksomhedssamarbejder i verden Europa Verden Antal studerende
Læs mereFINANSMINISTERIET. Cirkulære om. Satsregulering pr. 1. januar 2001 for tjenesterejser
FINANSMINISTERIET Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2001 for tjenesterejser 2001 1 CIRKULÆRE OM SATSREGULERING PR. 1. JANUAR 2001 FOR TJENESTEREJSER (Til samtlige ministerier mv.) 1. I medfør af
Læs mereDe allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten
Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september
Læs mereHØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT
HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT Indledning Indledende bemærkninger: Dette dokument er udarbejdet af Generaldirektoratet for det
Læs mereAdm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved
Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4
Læs mereStatistiske informationer
Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik august 2006 Statsborgerskab og herkomst i Århus Kommune, 1. juli 2006 Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis udenlandsk
Læs mereResumé I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2018.
Notat 24. juni 2019 Statistik om Udlandspensionister 2018 Resumé I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2018. I 2018 udbetalte International Pension, Udbetaling
Læs mereStatistiske informationer
Antal personer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statsborgerskab og herkomst i Aarhus Kommune, 1. juli 2012 Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis
Læs mereA8-0321/78. Andrzej Grzyb Fremme af renere og mere energieffektive køretøjer til vejtransport (COM(2017)0653 C8-0393/ /0291(COD))
17.10.2018 A8-0321/78 Ændringsforslag 78 Keith Taylor for Verts/ALE-Gruppen Betænkning Andrzej Grzyb Fremme af renere og mere energieffektive køretøjer til vejtransport (COM(2017)0653 C8-0393/2017 2017/0291(COD))
Læs mereFINANSMINISTERIET. Cirkulære om. Satsregulering pr. 1. august 2000 for tjenesterejser
FINANSMINISTERIET Cirkulære om Satsregulering pr. 1. august 2000 for tjenesterejser 2000 1 CIRKULÆRE OM SATSREGULERING PR. 1. AUGUST 2000 FOR TJENESTEREJSER (Til samtlige ministerier mv.) 1. Personalestyrelsen
Læs mereAnalyse 29. januar 2014
29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere
Læs mereSatsregulering pr. 1. januar 2013 for tjenesterejser
Cirkulære af 20. december 2012 Modst.nr. 040-12 J.nr. 12-5411-18 Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2013 for tjenesterejser 2012 2 Indholdsfortegnelse Cirkulære...5 Bilag 1. Transportgodtgørelse
Læs mereInternationale studerende i Viborg Kommune 2014
Sagsnr. 14/142258 Sagsansvarlig: vpjacu Internationale studerende i Viborg Kommune 2014 Uddannelsesinstitutioner med internationale studerende Viborg Kommunes udviklingsstrategi beskriver indsatsområderne
Læs mereEt åbent Europa skal styrke europæisk industri
Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning
Læs mereStramme rammer klare prioriteter
Stramme rammer klare prioriteter Forslag til finanslov for 2016 September 2015 Udgangspunkt: Væk fra grænsen Strukturelt underskud (2016) Kasseeftersyn Finanslovforslag -0,7 pct. -0,4 pct. -0,5 pct. Budgetlovens
Læs mereTabeller til besvarelse af spørgsmål 178 fra Finansudvalget
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 178 Offentligt Notat Tabeller til besvarelse af spørgsmål 178 fra Finansudvalget Tabel 1 og 2 nedenfor viser den faktiske (effektive) gennemsnitlige
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 2.8 færre på efterløn i 4. kvartal 211. Færre personer
Læs mere1. Den senest offentliggjorte måned August 2015, samt udvikling i forhold til august 2014 Alle typer Hoteller Camping* Feriecenter Vandrerhjem Lystbådehavne* Feriehuse pct. pct.point pct. pct.point pct.
Læs mereHvordan bør. reguleres
Hvordan bør forsyningssektoren reguleres Danske Vandværkers konference, Christiansborg, februar 2018 Otto Brøns-Petersen Hvor skal væksten komme fra øget arbejdsudbud? øget produktivitet per arbejdstime?
Læs mere1. Den senest offentliggjorte måned Juni 2015, samt udvikling i forhold til juni 2014 Alle typer Hoteller Camping* Feriecenter Vandrerhjem Lystbådehavne* Feriehuse pct. pct.point pct. pct.point pct. pct.point
Læs mere1. Den senest offentliggjorte måned Juli 2015, samt udvikling i forhold til juli 2014 Alle typer Hoteller Camping* Feriecenter Vandrerhjem Lystbådehavne* Feriehuse pct. pct.point pct. pct.point pct. pct.point
Læs mereflygtninge & migranter
Fakta om flygtninge & migranter i Danmark Indhold Forord................................................ 3 Hvor kommer flygtninge og migranter fra?...4 Hvor mange hjælper Danmark sammenlignet med andre
Læs mereCASEEKSAMEN. Samfundsfag NIVEAU: C. 22. maj 2015
CASEEKSAMEN Samfundsfag NIVEAU: C 22. maj 2015 OPGAVE På adr. http://ekstranet.learnmark.dk/eud-eksamen2015/ finder du Opgaven elektronisk Eksamensplan 2.doc - skal afleveres i 1 eksemplar på case arbejdsdagen
Læs mereI dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2017.
NOTAT 25. september 2018 Statistik om Udlandspensionister 2017 Resumé I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2017. I 2017 udbetalte International Pension,
Læs mereBruxelles, den COM(2016) 85 final ANNEX 4 BILAG. til
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 10.2.2016 COM(2016) 85 final ANNEX 4 BILAG Meddelelse fra Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet om status over gennemførelsen af de prioriterede anstaltninger i den
Læs mereIndkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning
Indkomster 2009:2 Indkomstfordelingen 2007 1. Indledning Revision af datagrundlag Revision af metode Begrænsninger i internationale sammenligninger I bestræbelserne på at få skabt et mere dækkende billede
Læs mereVirksomheder med e-handel og eksport tjener mest
Joachim N. Strikert, konsulent og Thomas M. Klintefelt, chefkosulent jons@di.dk, 3377 4844 - thok@di.dk, 3377 3367 JUNI 217 Virksomheder med e- og eksport tjener mest En ny analyse fra DI Handel viser,
Læs mere20 nationalflag Navn: Klasse:
20 nationalflag Navn: Klasse: Materiale ID: FLG.5.1.1 Vektorgrafik: Simon Estrup www.gratisskole.dk 20 nationalflag Lærer: Dato: Klasse: Holland Yemen Gabon Jugoslavien Bulgarien Rusland Irland Guinea
Læs mereDansk industris energieffektivitet er i verdensklasse
Organisation for erhvervslivet December 2009 Dansk industris energieffektivitet er i verdensklasse AF KONSULENT CAMILLA DAMSØ PEDERSEN, CDP@DI.DK Der er et stort potentiale for at sænke verdens CO2-udslip
Læs mereSTATSBORGERSKAB OG HERKOMST I ÅRHUS KOMMUNE,
Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.11 August 2000 STATSBORGERSKAB OG HERKOMST I ÅRHUS KOMMUNE, 1991-2000 x 6,7 % af befolkningen i Århus Kommune er udenlandske statsborgere. Antallet
Læs mereInternationale processtrategier og lovvalg
Internationale processtrategier og lovvalg Internationale processtrategier og lovvalg Korruption International regulering af rets- og voldgiftssager Lex mercatoria og retssager samt voldgift Unidroits
Læs mereStatistiske informationer
Antal personer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statsborgerskab og herkomst i Aarhus Kommune, 1. januar 2017 Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis
Læs mereUden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land
DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de
Læs mereEuropaudvalget. EU-note - E 6 Offentligt
Europaudvalget EU-note - E 6 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 17. oktober 2007 En ny Ioannina-afgørelse Man har på det seneste i de europæiske medier
Læs mereStatistiske informationer
Antal personer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statsborgerskab og herkomst i Aarhus Kommune, 1. juli 2013 Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis
Læs mereStatistiske informationer
Antal personer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statsborgerskab og herkomst i Aarhus Kommune, 1. juli 2016 Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis
Læs mereStatistiske informationer
Antal personer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statsborgerskab og herkomst i Aarhus Kommune, 1. januar 2016 Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis
Læs mereKøb og salg af virksomheder i Danmark og Europa
Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa 01-09-2010 M&A International Inc. the world's leading M&A alliance M&A markedet i Danmark Markant fremgang i M&A-markedet i Danmark Alle transaktioner (køber,
Læs mereAnalyse 3. april 2014
3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på
Læs mereDANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING
13. april 2005/MW af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 Resumé: DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING Danmark er på en niendeplads globalt, en fjerdeplads i Norden og på en tredjeplads
Læs mereLynvejledning. Pro Focus UltraView. Denne brugervejledning findes på forskellige sprog på BK Medicals hjemmeside.
Lynvejledning Pro Focus UltraView Denne brugervejledning findes på forskellige sprog på BK Medicals hjemmeside. Besøg: www.bkmed.com/customer service/user manuals Før du tager scanneren i brug, bør du
Læs mereIndkomstfremgang for indkomstgrupper (decilgrænser), , med og uden studerende
Danmarks Statistik pegede for nyligt på, at den laveste indkomstgruppe (bund pct.) har oplevet et fald i de reale disponible indkomster de seneste år (fra -1). Det fremgik desuden, at de øvrige indkomstgrupper
Læs mereVirksomheder samarbejder for at skabe nye markeder
Organisation for erhvervslivet oktober 29 Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder AF KONSULENT TOM VILE JENSEN, TJN@DI.DK OG KONSULENT KIRSTEN ALKJÆRSIG, kna@di.dk Virksomhedernes vej ud af
Læs mere