Åbning af Ladegårdsåen
|
|
- Augusta Carlsen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Åbning af Ladegårdsåen Åer og bybegrønning som klimatilpasning Introduktion Hovedstaden skal i de kommende år tilpasse sig et mere ekstremt klima, der kan byde på voldsomme skybrud (der alene i 2011 kostede hovedstaden 5-6 milliarder kr) eller perioder med tørke og meget høje temperaturer. Flere grønne områder og åbne vandløb nedkøler byen når der er hedebølge og afleder skybrudsvand, så det ikke havner i borgernes kældre (KKs Klimatilpasningsplan). Grønne områder giver også et mere attraktivt og sundt bymiljø og efterspørges i stigende grad af borgerne. Nørrebro er en tæt bebygget bydel med meget få grønne områder og er udsat for ekstreme vejrfænomener. Der skal derfor skabes nye blå-grønne byrum på Nørrebro. En by klædt i blåt og grønt Nørrebro Lokaludvalg foreslår, at Ladegårdsåen - en nedgravet og rørlagt å - åbnes i Åboulevard og Ågades forløb. Det naturlige lavtliggende flodleje kan under skybrud opsamle store mængder regnvand. De krydsende veje falder naturligt mod Ladegårdsåen, og derfor kan vejene benyttes til at føre skybrudsvand til åen. Det er oplagt at integrere projektet med andre blå-grønne tiltag i området; herunder åbning af vandløb som Grøndalsåen og Lygte Å og med den grønne cykelsti. Der kan etableres grønne opsamlingssteder langs forløbet hvor der samles meget regnvand, på 1
2 fx Borups Plads og ved Korsgade. Hver liter vand der opsamles i Ladegårdsåen vil aflaste det eksisterende kloaknet og borgernes kældre. Langs åen anlægges grønne rekreative områder og dekorative regnvandsbede. Vand fra hustage og dræn i området kan ledes mod åen, hvor det renses i regnvandsbede inden det ledes til åen (ifølge Orbicon er op mod 30% af vandet i kloakkerne i dag forholdsvist rent vand fra omfangsdræn, red.). Overskudsvand fra åen vil blive genbrugt, og på den måde lette presset på byens sparsomme drikkevandsressourcer. Der skal anlægges brede cykelstier på begge sider af åen. Langs facaderne skal der være et åbent område med en stabil belægning, der samtidig bevarer et grønt udtryk. Der kan benyttes armeret græs, der er hule fliser med plads til græs og nedsivning af regnvand. Det åbne område skal benyttes til redningskøretøjer, varelevering og som forretningsområde. Motortrafiktunnel og vandreservoir Motortrafikken henlægges til en tunnel under Ladegårdsåen (jvnf. Lokaludvalgets ønske i Trafikplan 2012, s 4, red.), og tunnellen konstrueres efter SMART princippet (Stormwater Management and Road Tunnel). SMART betyder, at tunnellen under normale forhold er motortrafiktunnel, men at den i skybrud-situationer inddrages til vandreservoir. Kuala Lumpur har i 2007 med stor succes og uden uheld implementeret SMART, og det har sparet byen for millarder af kroner i skybrudsskader. Ikke målfast. Illustration af Eigil Nybo. SMART tunnellen konstrueres i to separate dele, der hver for sig har kapacitet til 150,000m³ vand. Den ene tunnel vil under skybrud afvikle trafik i begge retninger. Kun under de største skybrud vil begge tunneller blive inddraget til reservoir. Når et stort skybrud er overhængende, vil politiet afspærre indkørslen og køre gennem tunnellen for at sikre, at der ingen mennesker er tilbage. Herefter er tunnellen klar til at modtage skybrudsvand. Efter skybruddet kan tunnellen tømmes i havnen, eller vandet kan føres til rensning, hvis det vurderes at være forurenet af kloakvand. Erfaringer fra Kuala Lumpur viser, at rengøring af tunnellen efter skybrud tager ca. et døgn. 2
3 Fremtidens byrum er klimatilpasset Ladergårdsåen vil være et vartegn for bydelen, styrke hovedstadens image som miljømetropol og tiltrække besøgende fra nær og fjern. Erfaringer fra åbning af Århus Å viser, at hele området kan imødese et økonomisk løft med nye arbejdspladser, stigende omsætning i erhvervslivet og stigende ejendomspriser. Hvor der i dag er en 6-sporet indfaldsvej, vil beboerne få et nyt blå-grønt byrum, der kan danne ramme om en opblomstring af lokalliv på tværs af bydele og sociale skel. I byrummet vil der være et behageligt mikroklima på grund af åens kølende effekt, kraftigt reduceret partikel- og støjforurening og forøget biodiversitet (partikel-niveauet på Ågade overstiger i dag EUs grænseværdier i renluftsdirektivet, jvnf. Nationalt Center for Miljø og Energi, 2012). En åbning af Ladegårdsåen og nedgravning af trafikken vil styrke fodgængere og cyklisters mulighed for at bevæge sig gennem byen i grønne korridorer. I de senere år har grønne korridorer skabt biodiversitet og grøn mobilitet på tværs af byen. En åbning af Ladegårdsåen på langs af byen vil binde de eksisterende forbindelser sammen i en gitterstruktur, og på den måde skabe blå og grøn sammenhæng i byen. Borgere og erhvervsdrivende vil opleve, at der ikke længere er vand i kælderen efter skybrud. En SMART tunnel som skybrudsreservoir vil kraftigt udvide byens muligheder for at håndtere skybrudsvand. Dette er ønskværdigt, fordi det ikke er praktisk muligt at lede skybrudsvand direkte til havet, og fordi reservoiret er uafhængigt af vandstanden i havnen. Reservoirmodellen forsikrer derfor mod havstigninger som følge af klimaforandringer, og mod en situation, hvor højvande og skybrud falder sammen tidsmæssigt. 3
4 Lokal afledning af regnvand, rensning af vand i regnbede og genbrug af vand er lokale og miljørigtige løsninger, der gør det muligt for borgerne at få det moderne byliv og bæredygtighed til at gå hånd i hånd. Trafik Der skal foretages en større trafikanalyse som led i forundersøgelsen af projektet. Der kan gøres følgendende overordnede betragtninger: Beboere og besøgende fra hele byen kan besøge byrummet via de 2 metrostationer ved Forum og Jagtvej (Landsarkivet), hvor der kører en langsgående og tværgående metrolinje. Der kan nyanlægges offentlig transport langs åen. Det meste af motortrafikken på Åboulevarden og Ågade er gennemkørende, og denne del af trafikken vil i en tunnel afvikles betydeligt hurtigere end i dag. Bilejerskab på Nørrebro er lavt, og den begrænsede lokale trafik henlægges til nabogaderne, og ved at der anlægges underjordiske (delebils) p-pladser langs motortrafiktunnellen. Tværgående trafik kan føres over Ladegårdsåen via broer eller der kan laves enkelte tilledninger til biltunnellen (f.eks. ved Jagtvej, der er eneste større krydsende trafikkorridor). Prisen for åbning af Ladegårdsåen med SMART tunnel En cut and cover SMART tunnel i 2,8 kilometers længde, med Ladegårdsåen og skybrudsforanstaltninger på overfladen, vil skønsmæssigt koste 2,3 milliarder kr. Grundlag for beregning: Omkostninger til konstruktionen af projektet er estimeret ud fra Århus Marselis tunnel (indvielse 2013), der på væsentlige områder er et sammenligneligt projekt. Den konstrueres i bebygget område under en eksisterende indfaldsvej, og den konstrueres i 2 etaper for at tillade trafik i konstruktionsperioden. Tunnellen er 2,1 kilometer lang og er budgetteret til 1,4 milliarder kr. det svarer til 666 millioner kr. per kilometer. SMART tunnellen adskiller sig fra Marselis tunnel ved, at konstruktionen skal bruges som reservoir og er større og derfor påregnes en ekstra omkostning på 50% - altså 1 milliard kr. per kilometer. Åboulevarden/Ågade udgør grænsen mellem kommunerne og de kommunale forsyningsselskabers operationsområde. Derfor er der ifølge Københavns Energi og Frederiksberg Forsyning bemærkelsesværdigt få rørføringer og hovedledninger under forløbet, hvilket omregnes til en besparelse på 500 millioner kr. Finansiering Det nedenstående omhandler kun direkte finansieringsmuligheder. Indirekte økonomiske effekter som folkesundhed og øget turisme, samt opfyldelsen af eksisterende kommunale planer, medregnes ikke. Københavns kommune planlægger at afsætte millioner kr. til en åbning af Ladegårdsåen i årene (ifølge høringsudkastet til vandhandleplan Den blå by s. 47). 4
5 Eftersom konstruktionen er tænkt som en del af en skybrudsberedskab og vil aflaste kloaknettet og borgernes kældre, kan der hentes finansiering fra spildevandstaksten og fra klimatilpasningspuljer. Staten har netop frigivet 2,5 milliarder kr. til kommunalt klimatilpasningsarbejde og forbedret mulighederne for klimatilpasning via spildevandstaksten. København og Frederiksberg kan imødese en andel på ca. 500 millioner kr. Fra 2013 planlægges Områdeløft (kvarterløft) i Rantzausgadeområdet, hvoraf ca. 20 millioner kr. kan bruges til anlæg og byforgrønning. Forslag til yderligere finansiering Motortrafiktunnellen og/eller parkeringshuse langs tunnellen kan drives mod betaling fra brugerne. Real Dania og A.P. Møller og hustrus fond har tidligere vist vilje til at investere i højtprofilerede infrastrukturprojekter i Hovedstaden. Nye arealer langs Ladegårdsåen, hvor der i dag afvikles motortrafik, vil efter alt at dømme have en høj markedsværdi. En kommercialisering af dele af de nye arealer (herunder evt. også arealet på Bispeengbuen) kan indbringe betydelige midler. Hver liter vand der tilgår Ladegårdsåen kan potentielt udløse en dobbelt budget-overførsel til kommunerne fra forsyningsselskaberne: Én gang fordi vandet ikke tilgår kloakken (kommunen betaler kloakoperatøren for hver liter vand), og én gang fordi sekundavandet sparer indkøb af vand. Ejerskab Man kan forestille sig forskellige ejerskabskonstruktioner, gående fra fuldt offentligt ejerskab til offentligt privat partnerskab (OPP): Pensionsfonde ønsker at investere pensionsmidler i offentlig infrastruktur. OPP-modellen har i disse år væsentlig politisk støtte. Eksisterende offentlige selskaber har stor erfaring med konstruktion og drift af infrastruktur i byen. Metroselskabet har erfaring med tunnelkonstruktion og drift i København og Frederiksberg (de to projektkommuner, der sammen med staten også ejer Metroselskabet). Forsyningsselskaberne (Københavns Energi og Frederiksberg forsyning) driver byens kloakker og investerer i klimatilpasning og kan derfor have en interesse i ejerskab eller drift. Anders Jørn Jensen, projektleder Miljøpunkt Nørrebro Blegdamsvej 4b, 2200 Nørrebro 5
6 ladegaardsaaen.dk 6
Høringssvar til Københavns kommune, konkretisering af skybrudsplan Indre By
Høringssvar til Københavns kommune, konkretisering af skybrudsplan Indre By I Indre by lokaludvalg og Miljøpunktet er det med glæde, at vi ser, at der i konkretiseringen af skybrudsplanen for indre by
Læs mereFor optimere de eksisterende byrum og undersøge løsningerne på kommende klimaudfordringer har Nørrebro Lokaludvalget udarbejdet denne Byrumsplan.
Indledning Nørrebro Lokaludvalg har valgt at lave en byrumsplan. Byrumsplanen skal sætte fokus på Lokaludvalgets ønske om, at skabe flere og bedre byrum. Målet er at få pladser i bydelen, der fremmer positiv
Læs mereKøbenhavn og Frederiksberg kommuner på vej mod skybrudssikring. - Oplæg til fællestemasdrøftelse
København og Frederiksberg kommuner på vej mod skybrudssikring - Oplæg til fællestemasdrøftelse 1 Spørgsmål til drøftelse Det indstilles, at de to udvalg drøfter de to forskellige alternativer, herunder
Læs mereFlood Prevention and Daylighting of Ladegårdsåen
Flood Prevention and Daylighting of Ladegårdsåen Executive Summary Copenhagen faces many environmental problems; the most compelling are a lack of green space and recent extreme rainfall causing flooding.
Læs mereOversigt over udvalgte fællesprojekter mellem Frederiksberg og Københavns kommuner, hvor der kan være knaster
Sankt Jørgens Sø (Vandopland: Ladegårdså, Frederiksberg Øst & Vesterbro) Oversigt over udvalgte fælles mellem Frederiksberg og Københavns kommuner, hvor der kan være knaster I masterplan 1 i skybrudskonkretiseringerne
Læs mereTRAFIKPLAN FOR NØRREBRO, 2012 Udarbejdet af: Nørrebro Lokaludvalg med bistand fra Miljøpunkt Nørrebro
BYRUMSPLAN NØRREBRO 2012 TRAFIKPLAN FOR NØRREBRO, 2012 Udarbejdet af: Nørrebro Lokaludvalg med bistand fra Miljøpunkt Nørrebro Fotos: Nørrebro Lokaludvalg (Med mindre andet er anført) Layout: Nørrebro
Læs merekonkretisering af skybrudsplan østerbro
Resumé konkretisering af skybrudsplan østerbro Skybrudsoplandene NH Brønshøj - Husum Bispebjerg ØSTERBRO Nørrebro Ladegårdså VanløseFrederiksberg Vest IndreBYby INDRE Frederiksberg Øst CH Vesterbro Valby
Læs mereArbejdsark til By under vand
Arbejdsark til By under vand I Danmark regner det meget. Men de seneste år er der sket noget med typen af regnvejret i Danmark. Måske har du set i TV Avisen, hvor de snakker om, at det har regnet så meget,
Læs mereVandopland: København Vest og Frederiksberg Vest
Oversigt over skybrudsprojekter beliggende i Vanløse (fra 3 af de 7 vandoplande): Vandopland: København Vest og Frederiksberg Vest KV12 Slotsherrensvej Vest På strækningen fra Husumvej/Ålekistevej til
Læs mereKøbenhavn: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011
København: Grønne uderum som urbane uderum Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 Oversigt 1. Hvor er København? 2. Visioner og mål 3. Urbane tendenser - hvad siger københavnerne?
Læs mereForoffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet
Foroffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet Indhold Din indflydelse 3 Vind med vandet 4 Konsekvenser i Horsens Kommune 5 Udførte klimatilpasningsprojekter 6 Hvad planlægger kommunen at
Læs mereHvidbog. 1. offentlige høring VVM-redegørelse for ny IKEA ved Kalvebod Brygge. november 2015 BILAG 3
BILAG 3 KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Anvendelse Hvidbog 1. offentlige høring VVM-redegørelse for ny IKEA ved Kalvebod Brygge november 2015 Center for Miljøbeskyttelse Njalsgade
Læs mereImplementering af skybruds planer. SIGNATUR forslag. Baggrund og status: hvis der i andre sammenhænge skal foretages investeringer i infrastruktur.
Implementering af skybruds planer. SIGNATUR forslag. KLIMA team har bedt Nørrebro Lokaludvalg udpege 1-2 SIGNATUR projekter for hver af de 3 vandoplande Baggrund og status: Henover sommeren 2013 udarbejdede
Læs mereSkybrudssikring af Sankt Annæ Plads
Skybrudssikring af Sankt Annæ Plads 2015-2016 Her planlægger vi at adskille regnvand og spildevand i fremtiden og koble regnvandet til skybrudsledningerne under Sankt Annæ Plads. Efter planen skal der
Læs mereKlimatilpasning i København
Klimatilpasning i København Oplæg september 2011 Lykke Leonardsen og Jon Pape Klimatilpasning i København Planen endetligt vedtaget af vores Borgerrepræsentation d. 25 august 2011 Hovedudfordringer for
Læs mereFremtidens klimatilpasning - vi kalder det HELVA Jens Christian Riise Chefkonsulent, Klima og Miljø jcr@niras.dk
Fremtidens klimatilpasning - vi kalder det HELVA Jens Christian Riise Chefkonsulent, Klima og Miljø jcr@niras.dk Berlingske Fremtidens klimatilpasning 28-08-13 1 Vandets veje Berlingske Fremtidens klimatilpasning
Læs mereDDER. s pildevand. Klar til styrtregn i Hundslund, Ørting og Gylling
DDER s pildevand Klar til styrtregn i Hundslund, Ørting og Gylling Klimaet ændrer sig, og vi vil fremover opleve flere og kraftigere regnskyl. Der venter i de kommende år husejere, kommuner og forsyningsselskaber
Læs mereFremtidens klimatilpasning - vi kalder det HELVA Jens Christian Riise Teamchef, Klimatilpasning
Fremtidens klimatilpasning - vi kalder det HELVA Jens Christian Riise Teamchef, Klimatilpasning jcr@niras.dk IDA 28-10-13 Klimatilpasning - får vi det hele med? 1 Vandets veje IDA 28-10-13 Klimatilpasning
Læs mereKlimatilpasning i Odense Kommune
Klimatilpasning i Odense Kommune Præsentation af Kontorchef Charlotte Moosdorf Industrimiljø Tour de Klimatilpasning d. 7. september 2011 1 Globale klimaforandringer : Giver lokale udfordringer: Temperaturstigninger
Læs mereLovens rammer - klimatilpasning og skybrud
Lovens rammer - klimatilpasning og skybrud Oplæg november 20 Lykke Leonardsen Disposition Hvad er det for en udfordring vi står overfor Hvilke løsninger arbejder vi med Muligheder og barrierer i lovgivningen
Læs mereKlimatilpasning, strategi og udfordringer. Miljø og klima
Klimatilpasning, strategi og udfordringer KøbeKøbenhavn Kommunes klimaplan Kommunes klimatilpasning 6 mål for København: Energi fra kul til vind Transport fra biler til cykler og brint biler Bygninger
Læs mereKlimatilpasning af København
Klimatilpasning af København - investeringer og projekter [1] Indholdsfortegnelse Sådan vælger vi projekter - Politiske, økonomiske, administrative og tekniske styring af klimatilpasningen - Årshjul for
Læs mereVil du have en grøn klimavej? Deltag i konkurrencen om kr. til at skabe din drømmevej og få styr på regnvandet i samme ombæring.
Vil du have en grøn klimavej? Deltag i konkurrencen om 40.000 kr. til at skabe din drømmevej og få styr på regnvandet i samme ombæring. Vil du have en grøn klimavej? En vej er ikke bare en vej. Den kan
Læs mereGRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning
GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning Rikke Hedegaard Christensen, Teknik og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune Email: zi1e@tmf.kk.dk TEKNIK OG MILJØFORVALTNINGEN
Læs mereKLIMATILPASNING. Foto Ursula Bach
KLIMATILPASNING I de kommende år skal Københavns klimatilpasningsplan omsættes til konkrete anlægsprojekter. Klimatilpasning handler om at ruste København til at modstå de vejrmæssige udfordringer som
Læs mereTidsplan CENTRALE SPØRGSMÅL DET MENER BYRÅDET BYGGE BÆREDYGTIGT
Tidsplan DET MENER BYRÅDET Udbygningen af området skal ske i etaper og afstemmes med en udvikling af bymidten i øvrigt CENTRALE SPØRGSMÅL Hvordan kan området fungere som bydel, selv om det udbygges i etaper?
Læs mereINFORMATIONSMØDE OM MEDFINANSIERINGORDNINGEN DEN 27. AUGUST 2015
INFORMATIONSMØDE OM MEDFINANSIERINGORDNINGEN DEN 27. AUGUST 2015 Program 17:00 17:15 Hvordan sikrer vi København til fremtidens vejr? 17:15 17:30 Medfinansiering af private klimatilpasningsprojekter 17:30
Læs mere16. januar 2015 BESLUTNINGSTAGERKONFERENCE & UDSTILLINGSÅBNING
16. januar 2015 BESLUTNINGSTAGERKONFERENCE & UDSTILLINGSÅBNING SKYBRUD OVERSVØMMELSER FÆLLES UDFORDRING MERE FOR PENGENE REKREATIV MERVÆRDI SUND FORNUFT Beslutningstagerkonference og udstillingsåbning
Læs mereLAR hvad er det og hvad kan det?
LAR hvad er det og hvad kan det? 19. Maj 2015 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk LAR Synonym på bæredygtig regnvandshåndtering Fremtidens klima hvorfor blev LAR interessant Status for LAR-anlæg i DK Hvad er
Læs mereLAR og klimasikring af bygninger
LAR og klimasikring af bygninger Temaaften om klimaforandringer og fremtidssikring. Boligforeningen VIBO 27.03.2012 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk HVAD SKAL VI IGENNEM? Lidt om klima og kloak Vandets veje
Læs mereIdéforslag til klimatilpasning af Buddinge
Idéforslag til klimatilpasning af Buddinge Resumérapport November 2015 Redaktion: Daniel Grube Pedersen November 2015 Tryk: Gladsaxe Kommune. Trykt på miljømærket papir. 1. udgave. Oplag: November 2015
Læs merevelkommen til københavns FØrSte klimakvarter klimakvarter.dk
VELKOMMEN TIL KØBENHAVNS FØRSTE KLIMAKVARTER klimakvarter.dk 1 3. oplag, april 2013 De stigende regnmængder er en stor udfordring for vores by. Men ved at gribe udfordringen rigtigt an kan vi sikre byen
Læs mereTM35 Begrønning flere træer i København
Teknik- og Miljøforvaltningen BUDGETNOTAT TM35 Begrønning flere træer i København 24-03-2014 Sagsbehandler Peter Andreasen Eksekveringsparat? Udvalgsbehandlet Kan igangsættes uden yderligere udvalgsbehandling
Læs mereFirskovvejområdet. fornyelse - intensivering - omdannelse
Firskovvejområdet fornyelse - intensivering - omdannelse 07. november 2017 Temadrøftelse i Byplanudvalget 1 Program Velkomst v./ Trine Schreiner Tybjerg, LTK Firskovvej fornyelse og intensivering v./ Trine
Læs meretil ha ndtering af regnvand i haven
Regnvand i haveninspiration til ha ndtering af regnvand i haven Regnvand på overfladen Klimaforandringer og de øgede nedbørsmængder gør det attraktivt at håndtere regnvand lokalt, således det ikke ender
Læs mereHøringssvar vedr. spildevandstillæg for Dyrehavegårds jorder og traceet langs Helsingørmotorvejen
DN Lyngby-Taarbæk Formand: Hans Nielsen, Kastanievej 4 B, st. mf. 2800 Kgs. Lyngby Telefon: 45 88 94 55, e-mail: hans@nielsen.mail.dk Dato: 8. januar 2016 Lyngby-Taarbæk Kommune Lyngby Torv 17 2800 Kgs.
Læs mereAdskillelse af regn- og spildevand i området ved Jeppe Aakjærs Vej mfl. Informationsmøde mandag den 28 januar 2019
Adskillelse af regn- og spildevand i området ved Jeppe Aakjærs Vej mfl. Informationsmøde mandag den 28 januar 2019 Program - Præsentation af teamet der skal arbejde med projektet - Baggrunden for projektet
Læs mereBudgetopfølgning pr. 30. september Drift, refusion og finansiering - Tillægsbevillinger
Budgetopfølgning pr. 30. september 2015 - Drift, refusion og finansiering - Tillægsbevillinger 1.000 kr. Forventet regnskab Forbrug pr. 30. september Korrigeret budget 2015 Forbrugsprocent Afvigelser (A)
Læs mereVELKOMMEN TIL KØBENHAVNS FØRSTE KLIMAKVARTER KLIMAKVARTER.DK
VELKOMMEN TIL KØBENHAVNS FØRSTE KLIMAKVARTER KLIMAKVARTER.DK 1 De stigende regnmængder er en stor udfordring for vores by. Men ved at gribe udfordringen rigtigt an kan vi sikre byen mod regn samtidig med,
Læs mereFremtidens Sankt Annæ Plads skybrudssikret og grønnere
Fremtidens Sankt Annæ Plads skybrudssikret og grønnere Den grønne plads ved havnen Sankt Annæ området bliver renoveret. Området omfatter Sankt Annæ Plads, Kvæsthusgade og den østlige del af Nyhavn. Med
Læs mereOpsamling på høringssvar til forslag til Konkretisering af skybrudsplan for oplandene Ladegårds Å, Frederiksberg Øst og Vesterbro
Opsamling på høringssvar til forslag til Konkretisering af skybrudsplan for oplandene Ladegårds Å, Frederiksberg Øst og Vesterbro Private borgere 1 Bonnie R. Mürsch, Vodroffsvej 10 Kontakt Indhold Forvaltningens
Læs mereKlimatilpasning i Københavns Kommune
Klimatilpasning i Københavns Kommune 1 KL - Teknik og Miljø - 3.11.2011 Centerchef Jon Pape Klimatilpasning i København Planen endeligt vedtaget af Borgerrepræsentationen d. 25 august 2011 Identificerer
Læs mereKøbenhavn. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012
Klimatilpasning i København Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27. marts 2012 Palle D. Sørensen Københavns Kommune, Center for Park og Natur Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27.
Læs mereLAR i en ny bydel. Dahlsvej i Odense. Nena Kroghsbo Projektleder, Klima & Udvikling
LAR i en ny bydel Dahlsvej i Odense Nena Kroghsbo Projektleder, Klima & Udvikling Bæredygtig byggemodning på bar mark 18 ha ~ Ca. 78 parceller og 4 storparceller. Lokalplan Dahlsvej Regnvand håndteres
Læs mereAdskillelse af regn- og spildevand i området ved Damtoften, Damgårdsvej og Myrholmsvej. Informationsmøde onsdag d. 18. april 2018
Adskillelse af regn- og spildevand i området ved Damtoften, Damgårdsvej og Myrholmsvej Informationsmøde onsdag d. 18. april 2018 Program - Præsentation af teamet der skal arbejde med projektet - Baggrunden
Læs mereAdskillelse af regn- og spildevand i området ved Damtoften, Damgårdsvej, Markvangen og Stensagervej. Informationsmøde onsdag d. 22.
Adskillelse af regn- og spildevand i området ved Damtoften, Damgårdsvej, Markvangen og Stensagervej Informationsmøde onsdag d. 22. august 2018 Program - Præsentation af teamet der skal arbejde med projektet
Læs mereCityringen binder byen sammen
Allerede få år efter, at den eksisterende metro slog dørene op i 2002, begyndte forarbejdet til Cityringen, som blev vedtaget ved lov i 2007. Hovedstaden vokser med cirka 10.000 indbyggere hvert år, og
Læs mereDet handler om (for meget) vand
Det handler om (for meget) vand Klimatilpasning og skybrudsplan Store skybrud i 2011, 2014 og 2015 og der kommer flere Kloakkerne kan ikke klare et skybrud Der kommer også mere almindeligt regnvand Løsningen
Læs mereSTRATEGI FOR KLIMATILPASNING
STRATEGI FOR KLIMATILPASNING INDHOLD INDLEDNING 3 VISION 4 KLIMAUDFORDRINGER 5 KLIMATILPASSET PLANLÆGNING 8 REGNVAND OG SPILDEVAND HVER FOR SIG 9 HÅNDTERING AF SKYBRUDSREGN 10 LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND
Læs mereRegnvand i Boligforeninger. Inspiration til håndtering af regnvand på fællesarealer
Regnvand i Boligforeninger Inspiration til håndtering af regnvand på fællesarealer Kan regnvand være en ressource - for boligforeninger Klimaforandringer og de øgede nedbørsmængder gør det attraktivt at
Læs mere307. Forslag til Klimatilpasningsplan
307. Forslag til Klimatilpasningsplan Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen. Magistraten og By- og Miljøudvalget indstiller, 1. at forslag til Klimatilpasningsplan, med tilhørende ændringsforslag
Læs mereEn historisk investering
Anne-Mette Gjeraa Projektchef, Realdania Dansk Vand Konference 2015 Tirsdag den 17. november En historisk investering I Danmark skal vi over de kommende 10-20 år investere 30-40 milliarder kroner i klimatilpasning
Læs mereMiddelfart Kommunes strategi for klimatilpasning 2012-2016
Middelfart Kommunes strategi for klimatilpasning 2012-2016 November 2012 Indhold Indledning... 3 Strategi... 5 Fokusområder... 6 Processen... 8 Planlægningshierarki... 9 Vidensdeling... 10 Afslutning...
Læs merewww.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune
www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune Indhold Hvorfor har vi lavet en klimatilpasningsplan i København? Hvordan er processen blev lagt frem og gennemført? Planens hovedresultater Københavns
Læs mereFAQ. Det gør vi ved at flytte den eksisterende Stenløse Å uden om byen.
FAQ Hvad er problemet? Stenløse Å løber igennem Stenløse by, og alt regnvandet fra Stenløse by løber ud i åen. Det betyder, at når det regner kraftigt, kommer der meget hurtigt meget store vandmængder
Læs mereRegnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK!
Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! VIL DU VIDE MERE? Miljøministeriet Læs om mulighederne for et gratis klimatilpasningstjek af din bolig. www.klimatilpas.nu
Læs mereSådan undgår du vand i kælderen
Sådan undgår du vand i kælderen Sammen har vi ansvaret Det samlede spildevandsledningsnet i Guldborgsund Kommune er på ca. 900 km. Der er store variationer i tilstanden af vores ledningsnet, men generelt
Læs mere-Vand i byer risikovurderinger
Oversvømmelse Hvorfra? Klimatilpasning -Vand i byer risikovurderinger v. 1 Vand og oversvømmelse Hvorfra? 2 Vand og oversvømmelse Hvorfra? 3 Vand og oversvømmelse Hvorfra? 4 Vand og oversvømmelse Hvorfra?
Læs mereTeknik- og Miljøforvaltningen
Teknik- og Miljøforvaltningen Teknik- og Miljøforvaltningen bad den 7. september 2018 om Indre By Lokaludvalgs bemærkninger til udkast til en forundersøgelsesrapport vedr. skybrudsprojekt for Sankt Jørgens
Læs mereVi tester ideer til klimatilpasning i Søgade! For at finde ud af, om ideerne til klimatilpasning kan fungere i praksis.
Vi tester ideer til klimatilpasning i Søgade! For at finde ud af, om ideerne til klimatilpasning kan fungere i praksis. Kære beboer i Søgade For snart et år siden inviterede vi alle jer i gaden til et
Læs mereHAVNEFRONTEN LANGS KYSTVEJSSTRÆKNINGEN
HAVNEFRONTEN LANGS KYSTVEJSSTRÆKNINGEN MINDET AARHUS Å DOKK 1 - LETBANE PAKHUS 13 TOLDBODEN HACK KAMPMANNS HAVNEPLADSEN LETBANE REKREATIV BIBLIOTEK OG PLADS FORBINDELSE BORGERSERVICE, CYKEL- GANGSTI HØJVANDSSLUSE
Læs mereSAMARBEJDE OG KLIMATILPASNING
INTRODUTION TIL -REGNSABER SAMARBEJDE OG LIMATILPASNING LIMATILPASNING I DEN TÆTTE BY* LIMATILPASNING UDEN OR DEN TÆTTE BY De næste 15-20 år skal vi i Danmark bruge mere end 40 milliarder på klimatilpasning
Læs mereRegnvand som en ressource
Regnvand som en ressource Få inspiration til din egen regnvandshave Indhold LAR Lokal Håndtering af Regnvand................................... 4 i græsplæne.............................................6
Læs mereStrategi for klimatilpasning af kloakken ved afkobling af regnvand
Bilag 1 Strategi for klimatilpasning af kloakken ved afkobling af regnvand November 2016 1. Hvorfor skal der afkobles Borgerrepræsentationen vedtog i november 2015 at gennemføre 300 skybrudsprojekter.
Læs mereKLIMATILPASNINGSPLAN 2012
KLIMATILPASNINGSPLAN 2012 RESUMÉ UDKAST, DECEMBER 2012 KLIMABYEN FOR FREMTIDEN Frederiksberg Kommune Klimatilpasningsplan 2012 RESUMÈ Udkast, december 2012 Rådgiver: Rambøll Danmark A/S Frederiksberg Kommune
Læs mereStrategier og løsninger til håndtering og bortledning af regnvand. Søren Gabriel
Strategier og løsninger til håndtering og bortledning af regnvand Søren Gabriel sgab@orbicon.dk Prioritering af indsatsen Prioritering i skybrudsplanen 1. Høj Risiko 2. Enkle løsninger 3. Andre anlægsaktiviteter
Læs mereTunnel under Marselis Boulevard
Tunnel under Marselis Boulevard Anlæg af forbedret vejforbindelse Åhavevej Marselis Boulevard Århus Havn Information fra Århus Kommune til beboere og virksomheder Århus kommune Teknik og Miljø Trafik og
Læs mereBlik på helheden giver nye muligheder
Blik på helheden giver nye muligheder Vores samfund forandrer sig. Blot inden for de seneste årtier er store industriområder blevet forladt. Mange egne i Danmark er samtidig blevet tydeligt mærket af,
Læs mereKlimatilpasning med merværdi
Klimatilpasning med merværdi /Lykke Leonardsen 26. september 2017 HVOR KOM VI FRA? Havnen var forladt industriområde Byen var fallit Plan for forbedring af vandkvaliteten Anlæg af havnepark og havnebad
Læs mereKlimatilpasning og lokal afledning af regnvand (LAR) Søren Gabriel sgab@orbicon.dk
Klimatilpasning og lokal afledning af regnvand (LAR) Søren Gabriel sgab@orbicon.dk Hvorfor overhovedet klimatilpasning Klimaændringerne er en realitet Temperatur Vandstand Nedbør Store værdier at beskytte
Læs mereNOTAT. Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer
NOTAT Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. Ref. Den 28. september 2012 Regnvandsforum - et samarbejde på tværs af kommunegrænser
Læs mereSTRATEGI FOR KLIMATILPASNING
STRATEGI FOR KLIMATILPASNING INDHOLD INDLEDNING 3 VISION 4 KLIMAUDFORDRINGER 5 KLIMATILPASSET PLANLÆGNING 8 REGNVAND OG SPILDEVAND HVER FOR SIG 9 HÅNDTERING AF SKYBRUDSREGN 10 LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND
Læs mereAnalyser om alternativer for Bispeengbuen
Opgavebeskrivelse: Analyser om alternativer for Bispeengbuen Baggrund Bispeengbuen skal omkring 2020 levetidsforlænges med 55 år. Men staten er åben overfor at drøfte en overdragelse af Bispeengbuen, da
Læs mereOMDANNELSE AF ÅBOULEVARD, FORUNDERSØGELSER
KØBENHAVNS KOMMUNE OMDANNELSE AF ÅBOULEVARD, FORUNDERSØGELSER ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk STATUSNOTAT JUNI 2015 1 Introduktion
Læs mereKlimatilpasning i København Jan Burgdorf Nielsen Center for Park og Natur. Klimatilpasning i Københavns Kommune
Klimatilpasning i København Jan Burgdorf Nielsen Center for Park og Natur 15. august 2010 2. juli 2011 15. august 2011 2 Disposition 1. Tilpasning til hverdagsregn 2. Tilpasning til skybrud 3. Implementeringsplan
Læs mereaarhus' nye havnefront - ændringer i trafikken KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET PAKHUS OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER
Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET EUROPAHUSET AARHUS Å PAKHUS OPHOLDSNIVEAUER TOLDBODEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN AARHUS DOMKIRKE OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER aarhus' nye havnefront - ændringer i trafikken kystvejsstrækningen
Læs mereÅbning af Ladegårdsåen på Åboulevarden
Åbning af Ladegårdsåen på Åboulevarden Gruppe 4: Adam Lind, Christian Tarstrup, Daniel den Dulk, Frederikke Linulf, Hanne Eriksen, Jens Christian Munk og Signe Hedin Side 0 af 104 Indholdsfortegnelse 1.
Læs mereHandleplan for Klimatilpasning 2015-2017
Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017 Center for Miljø og Teknik August 2015 Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017 Ballerups Kommunalbestyrelse godkendte i 2014 en Klimatilpasningsplan. Klimatilpasningsplanen
Læs mereFORTÆLLINGEN OM DELTAET. Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet.
FORTÆLLINGEN OM DELTAET Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet. LIDT HISTORIE Byen i karréen - det historiske København København var oprindelig bebygget
Læs mereBæredygtig håndtering af regnvand
OPGAVEEKSEMPEL Bæredygtig håndtering af regnvand Indledning: Formålet med opgaven er, at blive lidt mere konkrete om, hvordan lokal afledning af regnvand på forskellige måder kan bruges og indarbejdes
Læs mereBilag 1: Tilgang og principper for Grøn Strategi en strategi for et grønt løft i byerne med fokus på sammenhæng og identitet
Bilag 1: Tilgang og principper for Grøn Strategi en strategi for et grønt løft i byerne med fokus på sammenhæng og identitet Byernes åndehuller Kolding Kommune er beriget med smukke naturområder, som vi
Læs mere17.40 Frederiksberg Kommune som myndighed v/ Susanne Jacobsen, Bygge-, Plan- og Miljøafdelingen
Program 17.00 Velkomst v/ Frederiksberg Forsyning og borgmester Jørgen Glenthøj 17.10 Hvordan sikrer du mod oversvømmelser? v/ ingeniør Erling Holm 17.40 Frederiksberg Kommune som myndighed v/ Susanne
Læs mereEksempler på kommuneplanretningslinjer vedr. klimatilpasning
Eksempler på kommuneplanretningslinjer vedr. klimatilpasning Som en hjælp/inspiration til kommunerne i forbindelse med udarbejdelsen af klimatilpasningsplanerne, har Naturstyrelsen samlet de kommunale
Læs mereKøbenhavn Grønne visioner
København Grønne visioner Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur februar 2011 Oversigt 1. København - overordnet set 2. Mit daglige arbejde - Center for Park og Natur 3. Visionen og målene 4. Nogle
Læs mereANLÆG ET REGNVANDSBED I HAVEN GREEN CITIES EUROPE DET BIDRAGER TIL KLIMATILPASNINGEN OG SIKRER ET GODT LEVESTED FOR DYR OG PLANTER.
for a sustainable EUROPE GREEN CITIES ANLÆG ET REGNVANDSBED I HAVEN DET BIDRAGER TIL KLIMATILPASNINGEN OG SIKRER ET GODT LEVESTED FOR DYR OG PLANTER CAMPAIGN FINANCED WITH AID FROM THE EUROPEAN UNION THE
Læs mereKultur og Fritidsudvalget. Referat. Mødedato: 20. februar Mødetidspunkt: 21:40. Mødested: Udvalgsværelse 2. Deltagere: Fraværende: Bemærkninger:
Referat Mødetidspunkt: 21:40 Mødested: Udvalgsværelse 2 Deltagere: Fraværende: Bemærkninger: Sidetal: 2 Sidetal: 3 Indholdsfortegnelse Sidetal: 4 30. Fortsat udvikling under Bispeengbuen Åbent - 01.11.20-P20-6-17
Læs mereBYUDVIKLING TOMMERUP VEST. November 2016
BYUDVIKLING TOMMERUP VEST November 2016 BYSTRUKTUR Skovstrupvej - Livet på landet i byen Skolevej - LandsBYmidten Vestervangen - Parcelhusområdet Tommerup Vest inddeles i tre bebyggede områder, som knytter
Læs mereKØB ABONNEMENT ABONNEMENT & KUNDECENTER LÆS AVISEN POLITIKEN PLUS POLITIKEN BILLET ANNONCER PRIVATLIVS
Side 1 af 15 KØB ABONNEMENT ABONNEMENT & KUNDECENTER LÆS AVISEN POLITIKEN PLUS POLITIKEN BILLET ANNONCER PRIVATLIVS Projektet 'Landmanden som Vandforvalter' har fået tilskud fra Grønt Udviklings- og Demonstrations
Læs mereKLIMATILPASNING FRA PLAN OG IDE TIL HANDLING OG VÆKST AALBORG D. 30. NOVEMBER 2015 GEVINSTEN VED AT KLIMATILPASSE DET ER FOR DYRT AT LADE STÅ TIL!
KLIMATILPASNING FRA PLAN OG IDE TIL HANDLING OG VÆKST AALBORG D. 30. NOVEMBER 2015 GEVINSTEN VED AT KLIMATILPASSE DET ER FOR DYRT AT LADE STÅ TIL! AF UFFE GANGELHOF, SWECO DANMARK 1 2015-12-01 Agenda Klimatilpasning
Læs mereEnhedslisten i Amager Øst. Læs hvordan: vi skaber nye spændende bykvarterer. vi gør Strandparken endnu bedre
Enhedslisten i Amager Øst Læs hvordan: vi skaber nye spændende bykvarterer vi gør Strandparken endnu bedre vi gør plads til både busser, cykler og biler vi skaffer Amager grøn energi vi giver bydelens
Læs mereREGNBED. til en mere frodig have. vold af opgravet jord
REGNBED Et regnbed tilbageholder regnvandet i din have, hvilket både bidrager til løsning af oversvømmelsesproblemer der kan opstå ved skybrud samt bidrager til en mere frodig have. vold af opgravet jord
Læs mereKlimatilpasning. Louise Grøndahl
Klimatilpasning Louise Grøndahl Rammerne for klimatilpasning Ny Lovgivning Lovpakke 2012 - klimalokalplaner - Miljø- og servicemål -vedvarende energi Lovpakke 2012-2013 -Regnvandsbidrag -Præcisering af
Læs mereLAR på oplandsniveau Håndtering af hverdagsregn og skybrud
LAR på oplandsniveau Håndtering af hverdagsregn og skybrud DANVA November 2013 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk Bæredygtig regnvandshåndtering Både normal afstrømning og skybrud Funktion samt økonomi i anlæg
Læs mereNyheder 16. apr. 2018 kl. 04.00 http://byrum.dk/6442150 Når åen Rævedamsafløbet genåbnes næste år, bliver en del af klimaproblemerne samtidig løst. Klimatilpasning Tæt samarbejde mellem kommune og forsyning
Læs mereAMAGER ØST BYDEL. Dette er pixi-udgaven af Amager Øst Lokaludvalgs Bydelsplan Læs hele planen på aoelu.dk. Nordøstamager.
1 AMAGER ØST BYDEL Nordøstamager Prøvestenen Kløvermarken Amagerbro Kyststrækningen Sundbyøster Villakvartererne Dette er pixi-udgaven af Amager Øst Lokaludvalgs Bydelsplan 2017-2020. Læs hele planen på
Læs mereBorgermøde om Tåsinge Plads
Borgermøde Ny Tåsinge Plads Den 27. september 2012 Borgermøde om Tåsinge Plads 27. september 2012 kl. 19-21 på Vennemindevej 39 Resumé Borgermødet blev afholdt den 27. september 2012 kl. 19-21 med omkring
Læs mereUdbygning af den kollektive trafik i København
28. august 2012 Udbygning af den kollektive trafik i København Peter Bønløkke // Økonomiforvaltningen // Center for Byudvikling // pb@okf.kk.dk edoc Disposition Baggrund Screeningsfasen (2011) Scenarier
Læs mereAARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE
Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET EUROPAHUSET AARHUS Å OPHOLDSNIVEAUER TOLDBODEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN AARHUS DOMKIRKE OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN
Læs mereBy, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand
By, Erhverv og Natur Teknisk Bilag Håndtering af regnvand VELKOMMEN Dette bilag er udarbejdet som et teknisk supplement til Strategi for håndtering af regnvand. Udover en generel introduktion til afledning
Læs mereVandet fra landet Indlæg på møde den 11. juni 2015. v/ Ulrik Hindsberger, Teknologisk Institut, Rørcentret
Vandet fra landet Indlæg på møde den 11. juni 2015 v/ Ulrik Hindsberger, Teknologisk Institut, Rørcentret Vandet fra landet - Formål Partnerskabet Vandet fra landet blev udbudt af NST i december 2013 Partnerskabet
Læs mere