Notat om ammoniakindsatsen
|
|
- Agnete Lauritzen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Notat om ammoniakindsatsen Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato 6. juni 2012 Forfatter: Jesper Bak (afsnit om tålegrænser), Rikke Albrektsen (afsnit om emission/deposition) Institut: BioScience hhv. Miljøvidenskab Rekvirent: Natur- og Landbrugskommissionen Antal sider: 8 Faglig kommentering: Afsnit om tålegrænser: Morten Strandgaard og Knud Erik Nielsen, BioScience Afsnit om ammoniak emission/deposition: Steen Gyldenkærne Kvalitetssikring, centret: Jesper Fredshavn og Poul Nordemann Jensen AARHUS AU UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI Tel.: dce@au.dk
2 DCE, Aarhus Universitet har pr. 9/ fra Natur- og Landbrugskommissionen (NLK) modtaget bestilling på et kort notat vedr. ammoniakindsatsen. Overskrifterne fra NLK fremgår med fed skrift før hvert afsnit. Indledning Notatet er udarbejdet med udgangspunkt i det videngrundlag om effekter, emissioner, spredning og afsætning af ammoniak, der er anvendt som grundlag for internationale aftaler om emissionsbegrænsninger, suppleret med publicerede nationale beregninger. Notatet giver ikke en udtømmende beskrivelse af det brede forskningsfelt vedr. kvælstofs kredsløb og kvælstofeffekter, hvor der stadig mangler basal viden om de langsigtede effekter af lave niveauer af kvælstofdepositioner set i sammenhæng med andre påvirkninger af naturen. Det skal bemærkes, at der fra NLK specifikt er spurgt til ammoniak. Mange af de sammenhæng, der i notatet gennemgås, er relateret til den totale kvælstofdeposition og ikke kun til ammoniakdelen men også kvælstofoxider (NOX), der primært stammer fra forbrændingsprocesser. Det bør man have i baghovedet ved læsning af notatet. Det skal endvidere pointeres, at der i notatet lægges vægt på betydningen af kvælstofdeposition, herunder ammoniak, for naturtyper og arter. Det er vigtigt at understrege, at andre faktorer som dræning, svovldeposition, m.m., også kan influere væsentligt på naturtypers eller arters tilstand og/eller forekomst. Kilder til ammoniakbelastningen i Danmark samt den historiske udvikling og status for ammoniakbelastningen i Danmark både generelt (baggrundsbelastning) og specifikt (punktkilde/lokal belastning). Ammoniakemission generelt - baggrundsbelastning I nedenstående skema er samlet nøgletal for status for ammoniakemissionen for Som det fremgår af tabellen er dansk landbrug den helt dominerende kilde. Den resterende del inkluderer emissioner fra sektorerne energi (inkl. mobile kilder), industri og affald. Ton/år Danmark i alt Dansk landbrug Ammoniak emission Ammoniakemissionen stammer primært fra husdyrgødning. Emissionen er siden 1985 faldet med 36 % på trods af, at landbruget i dag producerer ca. 55 % mere kød og har en uændret mælkeproduktion. Dette svarer ca. til, at ammoniakemissionen per produceret kg kød er faldet til 55 % af 1985-niveauet. Reduktionen er primært sket inden for svinesektoren, men også kvægsektoren har bidraget. Reduktionen er primært sket som følge af de reguleringer, som er sket siden 1987.
3 Figur 1. Ammoniak emission for Danmark, i tons NH 3. - Kategorien Ikke landbrug inkluderer emissioner fra følgende sektorer: Energi (inkl. mobile kilder), industri og affald. - Kategorien Øvrige landbrugskilder inkluderer emissioner fra kilderne: Halmafbrænding, slam, ammoniakbehandlet halm og afgrøder. Kilde: DCEs nationale opgørelser. Lokal kvælstofdeposition - punktkilder I forbindelse med det nationale overvågningsprogram NOVANA udføres der hvert år beregninger af kvælstofdepositionen med stor geografisk opløsning til udvalgte naturområder, således at der kan tages højde for de lokale udledninger af ammoniak. Resultaterne fra de forskellige år kan variere, hvorfor der i tabel 1 er samlet gennemsnitstal fra årene Antal områder Ammoniak kg/ha Total kvælstof kg/ha , Tabel 1: Beregninger af lokale depositioner af ammoniak og total kvælstof, som omfatter deposition fra udledning af både ammoniak og kvælstofoxider. Variationen i ammoniakafsætningen skyldes først og fremmest forskelle i emissionen af ammoniak fra de lokale landbrug, afstanden til disse samt forskelle i naturtyperne karakter herunder deres ruhed og dermed afsætningshastigheden af ammoniak. Ammoniakkens betydning for forskellige naturtyper og eventuelt arter, idet der bl.a. ønskes redegjort for tålegrænser for de enkelte naturområder/typer, og hvilket fagligt grundlag disse bygger på. Tålegrænser Atmosfærisk kvælstofbelastning, herunder ammoniak udgør en væsentlig påvirkning af mange naturligt næringsfattige naturtyper Tålegrænser har i mange år været anvendt som et operationelt redskab i regulering af luftforurening både nationalt og internationalt, hvor reguleringen har taget udgangspunkt i de forventede effekter på natur og miljø. En tålegrænse udgør den belastning med et eller flere forurenende stoffer under hvilken væsentlige skadelige effekter på udvalgte følsomme elementer af natur og miljø ikke vil forekomme, vurderet med den nuværende viden (6). Tålegrænser forholder sig til den langsigtede bæredygtighed og de forventede langsigtede effekter af en given påvirkning. I praksis anvendes oftest et tidsperspektiv på 100 år for
4 beregnede tålegrænser. Fastsættelsen af tålegrænser er således baseret på naturvidenskabelige metoder, men størrelsen afhænger meget af, hvad der i en given reguleringssammenhæng vil anses for en væsentlig effekt, og hvilke (udvalgte, følsomme) elementer af natur og miljø, der ønskes beskyttet. Hvor der som følge af skovdøden i 80 erne i høj grad var fokus på svovl, skovsundhed og forsuring, har fokus siden skiftet til kvælstof og tab af biodiversitet, hvilket bl.a. har medført anvendelse af et bredere spektrum af indikatorer og kriterier i tålegrænseberegningerne. Anvendelse af tålegrænser har været et væsentligt grundlag for udviklingen af internationale aftaler om emissionskontrol, bl.a. Göteborgprotokollen (1999), under UNECE-Konventionen om Langtrækkende, grænseoverskridende luftforurening (LRTAP) og EU s NEC direktiv om emissionslofter. Der sker derfor en løbende udvikling og kvalitetssikring af det videnskabelige grundlag i UNECE, LRTAP Konventionens Effektgruppe. Den løbende inddragelse af ny viden har medført, at de beregnede tålegrænser er blevet lavere over årene. Tålegrænser afhænger af de naturgivne forhold, fx jordbund, hydrologi, plantesamfund, og vil således variere fra sted til sted. Nedenstående tabel sammenfatter intervaller, indenfor hvilke tålegrænsen for enkelt lokaliteter af de forskellige naturtyper forventes at variere. De angivne værdier er baseret på såkaldt empirisk baserede tålegrænser, dvs. grænser baseret på observerede sammenhænge mellem påvirkning og effekter, der løbende opdateres af UNECE (7). Intervallerne angiver primært en observeret variation i følsomhed indenfor naturtyperne, og de overlappende intervaller illustrerer, at lokale tålegrænser afhænger af mange andre ting end naturtypen (7, 11). Det skal bemærkes, at tidshorisonten for empirisk baserede tålegrænser pga. begrænsninger i datagrundlaget er år, fordi der typisk ikke er sammenlignelige observationer fra en længere årrække og der ved statistisk / empirisk baserede betragtninger kun i begrænset omfang kan ekstrapoleres i tid. Naturtype Tålegrænse (kg N / Differentiering ha / år) Overdrev sure overdrev 10-15, kalkholdige overdrev Klit 8-20 klit 8-20, fugtige klitlavninger Hede Fersk eng Strandeng Mose (og kær) Løvskov Nåleskov Tabel 2: Empirisk baserede tålegrænser (7) 5-25 højmoser 5-10, hængesæk, tørvelavninger 10-15, fattigkær og hedemoser 10-20, kalkrige moser og væld, rigkær Tålegrænserne skal sammenholdes med det aktuelle niveau for atmosfærisk belastning med kvælstof, der i 2010 lå på 13 kg N / ha / år med en variation fra 6 18 kg N / ha / år beregnet som gennemsnit for gitterceller på 6 km x 6 km. 56 % af det samlede kvælstofnedfald udgjordes af ammoniak, og 32 % heraf
5 stammede fra danske kilder. Bidraget fra danske kilder er dog større i Nord- og Midjylland (43 44 %), og kan være dominerende lokalt (3). Betydning for naturtyperne Ammoniakbelastning er én blandt mange påvirkninger (andre er svovldeposition, dræning m.m.), der har betydning for naturområdernes tilstand og udvikling. Den væsentligste påvirkningsvej for ammoniakbelastning forventes i de fleste tilfælde at være en større primærproduktion og ophobning af næringsstoffer i såvel jordbund som planter. Hastigheden af mange processer vil øges, hvorved konkurrenceforholdene påvirkes, og dermed ændres den naturlige successions retning og hastighed. En analyse af kvælstofeffekter på vegetationen kompliceres af det faktum, at mange processer vekselvirker med hinanden og opererer med forskellig tidsskala. Generelt sker der ændringer i konkurrenceforholdene mod mere kvælstofelskende arter. Effekter på en række artsgrupper er nogenlunde ens på tværs af økosystemer med en generel nedgang i nøjsomhedsarter samt en øget dominans af de mest konkurrencestærke arter. Hos klittens naturtyper har de dominerende arter som hjælme, sandstar og revling alle øget deres dækning gennem de seneste 5 år. Græsarten bølget bunke har etableret sig som en dominerende art i klithede med ca. 20 % (Bruus m.fl. 2010, Nielsen m. fl. 2011). Bølget bunke har hidtil kun optrådt som dominerende i forbindelse med afbrænding af heder, skovrydninger etc, og dermed i forbindelse med en pludselig næringsberigelse og lystilgang. Den relative betydning af N-belastningen kan sammenlignes mellem forskellige naturtyper og scenarier på basis af det relative areal med overskridelser af tålegrænserne. De seneste beregninger heraf er foretaget i forbindelse med arbejdet med revision af Göteborg protokollen, hvor den reviderede protokol blev vedtaget af de deltagende lande d. 13/4, Den seneste landsdækkende danske beregning og kortlægning af tålegrænser blev foretaget i 2006 i forbindelse med et udredningsarbejde som grundlag for forberedelse af den ny lov om godkendelse af husdyrbrug (9). Tabel 3 sammenfatter de beregnede andele af naturarealer i Danmark med overskridelser af tålegrænserne for kvælstof-eutrofiering og -forsuring for hhv. år 2000 og 2020 i de europæiske beregninger. Beregningerne er foretaget af UNECE s Koordinationscenter for Effekter, CCE. Beregningen omfatter naturarealer og skov, inkl. produktionsskov. For eutrofiering (næringsstofeffekter af kvælstof) er der anvendt tre forskellige typer af beregning: en massebalanceberegning baseret på kritiske værdier af nitratkoncentrationer i jordvand, empirisk baserede tålegrænser og en ny beregningsmetode baseret på en målsætning for biodiversitet.
6 Overskridelse (% areal) Forsuring Eutrofiering, massebalance Eutrofiering, empirisk Eutrofiering, biodiv. indikator CLE_ Tabel 3: Beregnede arealandele med overskridelser af tålegrænserne for forsuring og eutrofiering for år 2000 og CLE_2020 scenariet forventes at ligge tæt på forpligtelserne i den vedtagne protokol. (8) For forsuring viser denne beregning et stort og forventet fald i arealandelen med overskridelser af tålegrænsen fra 2000 til 2020, primært som følge af de meget store reduktioner i svovlemissioner. Forsuringsproblemet forventes dog ikke dermed at være løst, idet der stadig forventes overskridelser på 75 % af arealet ift. en belastningsmålsætning (Target load) baseret på en genopretning af de forsurede områders tilstand inden Beregningerne for 2050 har været anvendt som baggrund i protokolforhandlingerne. For eutrofiering viser beregningerne væsentligt større arealandele med overskridelse af tålegrænsen i 2020 end for forsuring. De europæiske beregninger viser, at eutrofiering er et udbredt problem i Europa. Danmark er blandt de 3 4 lande i Europa, afhængigt af beregningsmetoden, der vil have den største arealandel med overskridelser af tålegrænserne i Massebalancemetoden viser større overskridelser end anvendelse af de empirisk baserede tålegrænser, bl.a. på grund af anvendelsen af en længere tidshorisont (100 år). Beregningen for biodiversitet dækker kun græslandsarealer og skov og er baseret på et acceptabelt tab af biodiversitet på 5 % målt som artsrigdom for græsland og Sørensen indeks for skov. Dette kriterium er valgt af UNECE s Koordinationscenter for Effekter, CCE, der har gennemført beregningerne, af hensyn til usikkerhederne i beregningen og afspejler ikke nødvendigvis det acceptable artstab, hvor fx Biodiversitetskonventionens mål om et stop for tab af biodiversitet ville svare til et kriterium på 0 %. Det kan forventes at omkring en tredjedel af de 5 % arter, der kan / vil blive tabt som følge af en påvirkning på dette niveau er arter, hvor der eksisterer en beskyttelsesforpligtigelse. Den seneste landsdækkende danske beregning og kortlægning af tålegrænser blev som nævnt foretaget i 2006 i forbindelse med et udredningsarbejde som grundlag for forberedelse af den ny lov om godkendelse af husdyrbrug (9). Beregningen sammenholder beregnede arealandele med overskridelse af tålegrænsen dels for 2004 og et basisscenario for 2020, dels for en række reduktionsscenarier. Resultater fra disse beregninger er vist i tabel 4. Basisscenariet for 2020 dækker dels over den (i 2006) forventede strukturudvikling i landbruget, dels over en fremskrivning af det grænseoverskridende bidrag, der svarer nogenlunde til det i ovenstående nævnte 1 CLE_2020 er et reduktionsscenario brugt i forhandlingerne om revision af Gøteborg protokollen. Scenariet omfatter en fremskrivning af den økonomiske aktivitet og effekten af implementering af allerede vedtagen lovgivning frem mod For Danmark tager scenariet ikke fuld højde for de seneste ændringer af husdyrgodkendelsesloven.
7 CLE_2020 scenario. Scenario II er det reduktionsscenario, der ligger tættest på den endelige udformning af husdyrgodkendelsesloven inklusive stramningen af det generelle reduktionskrav som følge af Grøn Vækst. De anvendte tålegrænser er baseret på en national fortolkning af de internationalt anbefalede empirisk baserede tålegrænser og nationale modelberegninger. Areal (km2) 2004 Basis 2020 Scenario II Løvskov (71-95) 80,7 (70-91) 75,1 Nåleskov (71-92) 78,9 (67-91) 75,0 Overdrev (28-67) 33,8 (17-56) 24,5 Hede (28-66) 35,9 (17-53) 25,7 Fersk eng (9-38) 13,1 (3-24) 7,3 Mose (38-64) 42,1 (30-57) 34,8 strandeng 426 0,8 (- ) 0,31 ( - ) 0,08 lobeliesø 90 (82-96) 85,8(76-94) 78,2 Tabel 4: Areal af naturtyper (km 2 ) og beregnet arealandel med overskridelser af tålegrænserne. Tallene i parentes angiver et 80 % konfidensinterval. Der er nogenlunde overensstemmelse mellem niveauet for de nationalt beregnede arealandele med overskridelser af tålegrænserne (basisscenariet for 2020) og beregningerne brugt ifm. internationale forhandlinger om emissionsreduktioner, (CLE_2020), jf. tabel 3, idet det erindres, at skov udgør størstedelen af arealet i de europæiske beregninger. De væsentligste forskelle skyldes forskel i modelopløsning og også forskel i scenarier. Der er meget stor forskel mellem arealandelene med overskridelse for de enkelte naturtyper, hvor skov har høje overskridelser pga. høj deposition som følge af høj ruhed og dermed tørafsætning af kvælstof. Naturtyper som hede, mose og overdrev har tålegrænser af samme størrelsesorden og beregnede arealandele med overskridelse af tålegrænserne på % for reduktionsscenariet for Variationen i tålegrænser er større indenfor end mellem disse naturtyper, fordi følsomheden for luftforurening afhænger mere af andre forhold end naturtypen, og de forventede effekter af luftforurening på enkelt lokaliteter vil kun kunne vurderes ved anvendelse af lokalt specifikke data. Betydning for arterne Der er ikke publiceret mange nationale analyser eller opgørelser af kvælstofeffekter for enkeltarter. Der er imidlertid ingen tvivl om, at enkelte arter vil have en følsomhed, der gør, at de ikke beskyttes af tålegrænserne anvendt i de i ovenstående præsenterede beregninger. Dette fremgår til dels af de præsenterede beregninger baseret på et kriterium for biodiversitet, hvor der accepteres et væsentligt artstab. For enkelte arter, som følsomme laver, er tålegrænserne 5 kg N ha -1 år -1 (7), hvilket vil være overskredet stort set overalt i Danmark. Nye danske undersøgelser knytter en observeret tilbagegang af klokkelyng til forsuring (12), som dels er forårsaget af kvælstofdeposition, dels af svovldeposition. Et kendt eksempel på en dyreart, der påvirkes af kvælstofdeposition er den rødryggede tornskades tilbagegang. Tilbagegangen er relateret til effekter af kvælstofdepositionen gennem en lang række faktorer som ender op med at betyde et forringet fødegrundlag for fuglen. Arten er
8 forsvunden fra Holland, Tyskland og det sydlige Danmark og findes nu kun i Nordjylland. EU- og internationale forpligtelser til ammoniakreduktion og dermed en kort redegørelse for mål i Gøteborg-protokollen og de EU-mæssige forpligtelser i medfør af NEC-direktivet. Der redegøres for graden af målopfyldelse i forhold til de internationale forpligtelser Målsætninger og forpligtelser Danmark har gennem Göteborgprotokollen (1999), under UNECE-Konventionen om Langtrækkende, grænseoverskridende luftforurening (LRTAP) og EU s NEC direktiv om emissionslofter, forpligtet sig til at reducere ammoniakemissionen fra alle sektorer til tons NH 3 senest i 2010 Som beskrevet ovenfor er ammoniakemissionen i 2010 ca tons NH 3, men dette er inkl. ammoniakemission fra afgrøder. I emissionsloftet indgår ammoniak fra afgrøder ikke og denne emission skal derfor ikke medtages. Emissionen i 2010, uden emission fra afgrøder, er ca tons NH 3, og reduktionsmålet for 2010 er dermed nået. Gøteborgprotokollen er genforhandlet i Den reviderede protokol indeholder ikke absolutte emissionslofter, men procentvise reduktionsforpligtelser for 2020 set i forhold til emissionerne i For Danmarks vedkommende er forpligtelsen en reduktion på 24 % i 2020 i forhold til et emissionsniveau på tons ammoniak i EU Kommissionen har annonceret, den overvejer at udvikle nye mål rækkende ud over 2020 i løbet af Det videnskabelige baggrundsarbejde, herunder en evaluering af den Tematiske strategi for Luftforurening og NEC direktivet vil være afsluttet i starten af Kilder: 1) Ellermann, T et la., 2009: Atmosfærisk deposition NOVANA. Faglig rapport fra DMU nr.761 2) Ellermann, T et la., 2010: Atmosfærisk deposition NOVANA. Faglig rapport fra DMU nr.801 3) Ellermann, T et la., 2011: Atmosfærisk deposition NOVANA. Videnskabelig rapport fra DCE nr.2 4) Nordemann Jensen, P. et al 2010: Status for miljøeffekten af husdyrreguleringen og anden arealregulering. DMU notat til Husdyrreguleringsudvalget nov ) modeller/deposition/ 6) and downloads/index.html 7) Bobbink, R. og Hettelingh, J.P., 2010:Review and revision of empirical critical loads and doseresponse relationships. RIVM report: , ISBN: ) Posch, M., Slootveg, J., Hettelingh, 2011: J. P. CCE Status Report, 2011, RIVM report , ISBN ) Nielsen, K., Bøgestrand, J., Bak, J., Hvidberg, M., Gyldenkærne, S., 2006: VVM på husdyrbrug vurdering af miljøeffekter, Faglig rapport fra DMU, nr 571, 2006.
9 10) 11) and downloads/manual english 12) Strandberg, M., T., m.fl, 2012: Evidence for acidification driven ecosystem collapse of Danish wet heathland, Ambio, 13) Bruus, M., K. E. Nielsen, et al. (2010). Terrestriske Naturtyper NOVANA. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet.Faglig rapport fra DMU nr ) Nielsen, K., H. Degn, et al. (2011). "A Native Species with Invasive Behaviour in Coastal Dunes: Evidence for Progressing Decay and Homogenization of Habitat Types." AMBIO 40(7):
AMMONIAK OG TERRESTRISK NATUR. Effekter på overdrev, heder og klitter. Knud Erik Nielsen Bioscience Aarhus Universitet
AMMONIAK OG TERRESTRISK NATUR Effekter på overdrev, heder og klitter Knud Erik Nielsen ken@dmu.dk Bioscience Aarhus Universitet total NO y Kvælstofnedfald 1980 2007 total NO y 10 kg N /ha total NHx total
Læs mereGrundlag for at ændre husdyrreguleringens kategorisering af ammoniakfølsomme
Grundlag for at ændre husdyrreguleringens kategorisering af ammoniakfølsomme naturtyper Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 21. september 2018 Jesper L. Bak Institut for Bioscience
Læs mereEffekt af rand- og bufferzoner langs naturområder
Effekt af rand- og bufferzoner langs naturområder Seniorrådgiver Jesper Bak, Danmarks Miljøundersøgelser I mange husdyrgodkendelser bliver der stillet krav om bræmmer langs følsomme naturområder. Hvad
Læs mereKvælstofdeposition og NOVANA
Kvælstofdeposition og NOVANA Christian Damgaard Afdeling for Terrestrisk Økologi Ændringer i den danske natur Tidligere fandtes bølget bunke ikke på danske klitheder (Warming 1905; Böcher, 1937) Nu er
Læs mereNaturtilstanden på kommunernes 3- områder og habitatområdernes småsøer
Naturtilstanden på kommunernes 3- områder og habitatområdernes småsøer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 25. november 2016 Jesper Fredshavn DCE Nationalt Center for Miljø og Energi
Læs mereHVORDAN GÅR DET MED DEN LYSÅBNE NATUR?
2. FEBRUAR 2017 HVORDAN GÅR DET MED DEN LYSÅBNE NATUR? 12 ÅRS NOVANA DATA Bettina Nygaard, Christian Damgaard, Knud Erik Nielsen, Jesper Bladt & Rasmus Ejrnæs Aarhus Universitet, Institut for Bioscience
Læs mereBeregning af bufferzoner på marker, der grænser op til Kategori 1 og 2 natur
Beregning af bufferzoner på marker, der grænser op til Kategori 1 og 2 natur Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 30. september 2015 Bettina Nygaard & Jesper Bladt Institut for Bioscience
Læs mereTillæg om ny viden til Natura 2000-basisanalyse for Måge Odde og Karby Odde (Natura 2000-område nr.
Tillæg om ny viden til Natura 2000-basisanalyse for Måge Odde og Karby Odde (Natura 2000-område nr. 42). Tillægget gælder både for basisanalyser for lysåbne naturtyper og arter samt for skovbasisanalyser.
Læs mereTillæg om ny viden til Natura 2000-basisanalyse for Eldrup Skov og søer og moser i Løvenholm Skov
Tillæg om ny viden til Natura 2000-basisanalyse for Eldrup Skov og søer og moser i Løvenholm Skov (Natura 2000-område nr. 47). Tillægget gælder både for basisanalyser for lysåbne naturtyper og arter samt
Læs mereTillæg om ny viden til Natura 2000-basisanalyse for Anholt og havet nord for (Natura 2000-område nr. 46).
Tillæg om ny viden til Natura 2000-basisanalyse for Anholt og havet nord for (Natura 2000-område nr. 46). Tillægget gælder både for basisanalyser for lysåbne naturtyper og arter samt for skovbasisanalyser.
Læs mereNotat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande
Notat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. oktober 2013 Rev.: 2. december 2013 Jørgen Windolf, Søren E.
Læs mereTillæg om ny viden til Natura 2000-basisanalyse for Yding Skov og Ejer Skov (Natura 2000-område nr. 54).
Tillæg om ny viden til Natura 2000-basisanalyse for Yding Skov og Ejer Skov (Natura 2000-område nr. 54). Tillægget gælder både for basisanalyser for lysåbne naturtyper og arter samt for skovbasisanalyser.
Læs mereTillæg om ny viden til Natura 2000-basisanalyse for
Tillæg om ny viden til Natura 2000-basisanalyse for Natura 2000-område nr. 148 Køge Å Tillægget gælder både for basisanalyser for lysåbne naturtyper og arter samt for skovbasisanalyser. Natura 2000-planerne
Læs mereTillæg om ny viden til Natura 2000-basisanalyse for
Tillæg om ny viden til Natura 2000-basisanalyse for Natura 2000-område nr. 139 Øvre Mølleådal, Fure Sø og Frederiksdal Skov Tillægget gælder både for basisanalyser for lysåbne naturtyper og arter samt
Læs mereNotat vedr. fremskrivning af N-deposition.
Notat vedr. fremskrivning af N-deposition. Fødevareministeriet har d. 9. februar 2010 lavet en bestilling til Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet vedr. nogle beregninger, som Videncenter
Læs mereNotat effekt på N udvaskning ved overførsel af arealdelen fra husdyrgodkendelse
Notat effekt på N udvaskning ved overførsel af arealdelen fra husdyrgodkendelse til generelle regler Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 12. marts 2015 Forfatter Anton Rasmussen
Læs mereSammenfattende redegørelse af miljøvurdering af bekendtgørelse om miljøkrav for mellemstore fyringsanlæg
NOTAT Miljøteknologi Ref. HEIRA Den 1. november 2017 Sammenfattende redegørelse af miljøvurdering af bekendtgørelse om miljøkrav for mellemstore fyringsanlæg Direktiv om begrænsning af visse luftforurenende
Læs mereBeregning af arealer med beskyttet natur i relation til husdyrregulering
Beregning af arealer med beskyttet natur i relation til husdyrregulering Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 10. september 2015 Bettina Nygaard & Jesper Bladt Institut for Bioscience
Læs mereSådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900
Sådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900 Brian Kronvang, Hans Thodsen, Jane R. Poulsen, Mette V. Carstensen, Henrik Tornbjerg og Jørgen
Læs mereVurdering af konsekvenserne for udledning af drivhusgasser samt for naturen og biodiversiteten ved ændret kvælstofregulering
Vurdering af konsekvenserne for udledning af drivhusgasser samt for naturen og biodiversiteten ved ændret kvælstofregulering Notat fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi og Dato: 21. marts 2013 DCA
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Notat om vurdering af nye ammoniak emissionstal til NEC-direktivet fra IIASA
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Notat om vurdering af nye ammoniak emissionstal til NEC-direktivet fra IIASA DCA Nationalt Center for Fødevarer
Læs mereBidrag til det faglige grundlag for Artikel 17-vurderingen efter Habitatdirektivet
Bidrag til det faglige grundlag for Artikel 17-vurderingen efter Habitatdirektivet Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 5. oktober 2017 Rasmus Ejrnæs, Bettina Nygaard & Christian
Læs mereTillæg om ny viden til Natura 2000-basisanalyse for Storelung (Natura 2000-område nr. 119).
Tillæg om ny viden til Natura 2000-basisanalyse for Storelung (Natura 2000-område nr. 119). Tillægget gælder både for basisanalyser for lysåbne naturtyper og arter samt for skovbasisanalyser. Natura 2000-planerne
Læs mereInformation om retentionsfaktorer for fosfor i vandløb for målte/umålte oplande
Information om retentionsfaktorer for fosfor i vandløb for målte/umålte oplande Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. september 2018 Henrik Tornbjerg og Hans Thodsen Institut for
Læs mereSammenfatning. depositioner til de enkelte farvands- og landområder, kildefordeling og det danske bidrag til depositionen
Sammenfatning Denne rapport sammenfatter de vigtigste konklusioner fra atmosfæredelen af NOVA 2003 og opsummerer hovedresultaterne vedrørende måling og beregning af koncentrationer af atmosfæriske kvælstof-,
Læs merePræcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden
Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden 2005-2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. april 2014 30. april 2014 Søren
Læs mereUdvikling i aktivitetsdata og emission
Udvikling i aktivitetsdata og emission Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 17. marts 2019 Rikke Albrektsen, & Mette Hjorth Mikkelsen Institut for Miljøvidenskab Rekvirent: Miljøstyrelsen
Læs mereForespørgsel fra Miljø- og Fødevareministeriet vedr. fejlanalyser
Forespørgsel fra Miljø- og Fødevareministeriet vedr. fejlanalyser Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. april 2018. Opdateret juni 2018 Poul Nordemann Jensen DCE - Nationalt Center
Læs mereTilførsel af kvælstof og fosfor fra luften
Tilførsel af kvælstof og fosfor fra luften Thomas Ellermann Fagdatacenter for luft DCE Nationalt center for miljø og energi Institut for miljøvidenskab AARHUS Delprogram for luft under NOVANA to programmer
Læs mereSupplerende kortlægning af luftforurening fra krydstogtskibe i Aarhus
Supplerende kortlægning af luftforurening fra krydstogtskibe i Aarhus Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 20. maj 2019 Per Løfstrøm Institut for Miljøvidenskab Rekvirent: Aarhus
Læs mereTillæg om ny viden til Natura 2000-basisanalyse for Odense Å med Hågerup Å, Sallinge Å og Lindved Å (Natura 2000-område nr. 114).
Tillæg om ny viden til Natura 2000-basisanalyse for Odense Å med Hågerup Å, Sallinge Å og Lindved Å (Natura 2000-område nr. 114). Tillægget gælder både for basisanalyser for lysåbne naturtyper og arter
Læs mereArealer, urbanisering og naturindhold i kystnærhedszonen, strandbeskyttelseslinjen og klitfredningslinjen
Arealer, urbanisering og naturindhold i, strandbeskyttelseslinjen og klitfredningslinjen Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 25. september 2015 Gregor Levin Institut for Miljøvidenskab,
Læs mereArealberegninger af terrestriske habitattyper
Arealberegninger af terrestriske habitattyper Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 15. marts 2017 Bettina Nygaard og Rasmus Ejrnæs Institut for Bioscience Rekvirent: Miljøstyrelsen
Læs mereVURDERING AF VIRKNINGER PÅ NATUR OG MILJØ AF FORSKELLIGE MODELLER FOR ÆNDRET REGULERING AF AMMONIAKEMISSION
VURDERING AF VIRKNINGER PÅ NATUR OG MILJØ AF FORSKELLIGE MODELLER FOR ÆNDRET REGULERING AF AMMONIAKEMISSION Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 275 2018 AU AARHUS UNIVERSITET
Læs mereTalmateriale vedr. landbrugets og skovbrugets udledninger til vandløb
Talmateriale vedr. landbrugets og skovbrugets udledninger til vandløb Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. december 2011 Poul Nordemann Jensen DCE Nationalt Center for Miljø og
Læs mereNYE MERE FLEKSIBLE MILJØREGLER. Chefkonsulent Bent Ib Hansen 23. august 2017
NYE MERE FLEKSIBLE MILJØREGLER Chefkonsulent Bent Ib Hansen 23. august 2017 Husdyrreguleringsudvalget Dok. nr. 131716 Vejen til ny husdyrregulering 2010-2011: Regeringsnedsat Husdyrreguleringsudvalg 2013:
Læs mereSammenligning af fremskrivning fra 2012 med seneste emissionsopgørelser for 2017
Sammenligning af fremskrivning fra 2012 med seneste emissionsopgørelser for 2017 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 19. marts 2019 Mette Hjorth Mikkelsen & Rikke Albrektsen Institut
Læs mereNotat vedr. tidlig såning af vintersæd i Landovervågningen
Notat vedr. tidlig såning af vintersæd i Landovervågningen Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 1. februar 217 Anton Rasmussen Institut for Bioscience Rekvirent: Landbrugs- og Fiskeristyrelsen
Læs mereNatura 2000 områder i Vanddistrikt II Sjælland
Natura 2000 områder i Vanddistrikt II Sjælland I første planperiode, som løber fra 2009 til 2012, skal naturtilstanden af eksisterende naturtyper og arter sikres via en naturplan for de enkelte områder.
Læs mere2. Skovens sundhedstilstand
2. Skovens sundhedstilstand 56 - Sundhed 2. Indledning Naturgivne og menneskeskabte påvirkninger Data om bladog nåletab De danske skoves sundhedstilstand påvirkes af en række naturgivne såvel som menneskeskabte
Læs mereBemærkninger til Naturstyrelsens retningslinjer for behandling af data for miljøfarlige forurenende stoffer i Basisanalysen
Bemærkninger til Naturstyrelsens retningslinjer for behandling af data for miljøfarlige forurenende stoffer i Basisanalysen 2013 Retningslinjer af 10. december 2013 Notat fra DCE - Nationalt Center for
Læs mereSparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København
Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11-06-2014 Forfatter: Steen Solvang Jensen
Læs mereVURDERING AF VIRKNINGER PÅ NATUR OG MILJØ AF FORSKELLIGE MODELLER FOR ÆNDRET REGULERING AF AMMONIAKEMISSION
VURDERING AF VIRKNINGER PÅ NATUR OG MILJØ AF FORSKELLIGE MODELLER FOR ÆNDRET REGULERING AF AMMONIAKEMISSION Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 275 2018 AU AARHUS UNIVERSITET
Læs mereTørdeposition af ammoniak til udvalgte områder - 2009
Tørdeposition af ammoniak til udvalgte områder - 2009 Oversigt over kort Forklaring 1 Tabel: Kvælstofdeposition hidrørende fra ammoniak samt andre bidrag 3 Anholt 5 Frederiksborg 6 Keldsnor 7 Lindet 8
Læs mereSammenfatning. Målinger
Sammenfatning Ellermann, T., Hertel, O. & Skjøth, C.A. (2000): Atmosfærisk deposition 1999. NOVA 2003. Danmarks Miljøundersøgelser. 120 s. Faglig rapport fra DMU nr. 332 Denne rapport præsenterer resultater
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Bidrag til besvarelse af tre spørgsmål til fødevareministeren stillet af Miljøudvalget. NaturErhvervstyrelsen
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Bidrag til besvarelse af tre spørgsmål til fødevareministeren stillet af Miljøudvalget NaturErhvervstyrelsen (NAER)
Læs mereMuligheder for at vurdere effekter af klimaforandringer
Muligheder for at vurdere effekter af klimaforandringer ved anvendelse af modeller udviklet under: Implementering af modeller til brug for vandforvaltningen Delprojekt 3 -Sømodelværktøjer Notat fra DCE
Læs mereBidrag til MOF alm. del - spm. 594 om eutrofiering og klimagasudledning
Bidrag til MOF alm. del - spm. 594 om eutrofiering og klimagasudledning Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 8. marts 2019 Steen Gyldenkærne 1, Thomas A.Davidson 2 & Liselotte S.
Læs mereTerrestriske Naturtype Marianne Bruus Knud Erik Nielsen Christian Damgaard Bettina Nygaard Jesper Fredshavn Rasmus Ejrnæs. foto: Ulrik Søchting
NMRKS Terrestriske Naturtype 28 foto: Ulrik Søchting Marianne ruus Knud Erik Nielsen hristian amgaard ettina Nygaard Jesper Fredshavn Rasmus Ejrnæs NMRKS Hvilke data er analyseret Intensive stationer Udvikling
Læs mereVurdering af udviklingen i kvælstofudvaskning fra rodzonen opgjort for landovervågningsoplandene i Landovervågning 2011
Vurdering af udviklingen i kvælstofudvaskning fra rodzonen opgjort for landovervågningsoplandene i Landovervågning 2011 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 15. januar 2015 Gitte
Læs mereNOTAT. December 2018
NOTAT December 2018 Sammenfattende redegørelse af strategisk miljøvurdering for dele af bekendtgørelse om godkendelse og tilladelse m.v. af husdyrbrug inklusive forslag til ændringer Miljø- og Fødevareministeriet
Læs mereHvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand
Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand Brian Kronvang, Jørgen Windolf og Gitte Blicher-Mathiesen DCE/Institut for Bioscience, Aarhus
Læs mereReduktioner i overvågningsprogrammet
Reduktioner i overvågningsprogrammet NOVANA Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. april 2015 Poul Nordemann Jensen DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Antal sider: 5 Faglig
Læs mereDanmarks rapportering af bevaringsstatus for naturtyper og arter til EU jf. Habitatdirektivets
Danmarks rapportering af bevaringsstatus for naturtyper og arter til EU jf. Habitatdirektivets Artikel 17 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 28. juni 2013 Hanne Bach & Jesper Fredshavn
Læs mereVurdering af muligheden for at undlade bræmmer med teknikkrav op til kategori 2-heder og -overdrev i relationen til VVM-direktivet
NOTAT Miljøstyrelsen Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning J.nr. MST-1249-00139 Den 27. januar 2017 Vurdering af muligheden for at undlade bræmmer med teknikkrav op til kategori 2-heder og -overdrev
Læs mereDriftsøkonomi og konsekvenser af NH3 tiltag - Hvad må det koste?
Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Driftsøkonomi og konsekvenser af NH3 tiltag - Hvad må det koste? Seniorforsker Brian H. Jacobsen Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO) Ammoniak i
Læs mereØkonomisk analyse. Danmark i front på miljøeffektiv mælkeproduktion i EU - Status for ammoniakudledningen
Økonomisk analyse 1. oktober 1 Axelborg, Axeltorv 3 19 København V T +5 3339 F +5 3339 11 E info@lf.dk W www.lf.dk Danmark i front på miljøeffektiv mælkeproduktion i EU - Status for ammoniakudledningen
Læs mereSønder Feldborg Plantage N63 Indholdsfortegnelse
Sønder Feldborg Plantage N63 Indholdsfortegnelse 1. Beskrivelse af området... 2 2. Udpegningsgrundlag... 3 3. Foreløbig trusselsvurdering... 3 4. Modsatrettede interesser... 9 5. Naturforvaltning og pleje...
Læs mereNotat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. august 2016 Rev.: 6. oktober 2016
Tillæg til Notat om omfordeling af arealdelen af husdyrgodkendelser i den nuværende regulering og ved forslag til ny husdyrregulering og effekter på kvælstofudledningen Notat fra DCE - Nationalt Center
Læs mereEffekt af randzoner AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. november 2015
Effekt af randzoner Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. november 2015 Gitte Blicher-Matiesen 1, Ane Kjeldgaard 1 & Poul Nordemann Jensen 1 1 Institut for Bioscience 2 DCE Nationalt
Læs mereStruktur for en adaptiv forvaltningsplan med ulv som eksempel
Struktur for en adaptiv forvaltningsplan med ulv som eksempel Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 14. marts 2019 Jesper Madsen og Hans Peter Hansen Center for Adaptiv Naturforvaltning
Læs mereFAGLIG VURDERING AF SPØRGSMÅL VEDR. FALDENDE UDBYTTE FOR ARTER DER ER I FREMGANG
FAGLIG VURDERING AF SPØRGSMÅL VEDR. FALDENDE UDBYTTE FOR ARTER DER ER I FREMGANG Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 8. september 2017 Thomas Kjær Christensen og Jesper Madsen Institut
Læs mereKortlægnings- og analyseprojekt vedrørende væsentlige ammoniakpunktkilder. i det åbne land
Kortlægnings- og analyseprojekt vedrørende væsentlige ammoniakpunktkilder og sårbare naturtyper i det åbne land Kolofon Titel: Kortlægnings- og analyseprojekt vedrørende væsentlige ammoniakpunktkilder
Læs mereNotat om afstrømning generelt og udvaskning i LOOP oplandene i august/september 2010 samt vinteren 2010/11
Notat om afstrømning generelt og udvaskning i LOOP oplandene i august/september 1 samt vinteren 1/11 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 1. marts 12 Revideret marts 13 Poul Nordemann
Læs mereEMPIRISKE TÅLEGRÆNSER OG AMMONIAKFØLSOM SKOV. - meningsløs eller skadelig regulering?
EMPIRISKE TÅLEGRÆNSER OG AMMONIAKFØLSOM SKOV - meningsløs eller skadelig regulering? Sammenfatning Miljøministeriets anbefalinger i retningslinjerne for vurderinger af ammoniakfølsom skov, beskriver ikke
Læs mereKortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord
Kortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 26. juni 2012 Poul Nordemann Jensen Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 5
Læs mereTillæg om ny viden til Natura 2000-basisanalyse for Holmegårds Mose, del af område nr. 163.
Tillæg om ny viden til Natura 2000-basisanalyse for Holmegårds Mose, del af område nr. 163. Tillægget gælder både i forhold til basisanalysen for lysåben natur og skovbasisanalysen for område 163 delområde
Læs mereUdviklingen i luftkoncentrationen af svovldioxid i Danmark set i forbindelse med svovlreduktion i skibsbrændstof
Udviklingen i luftkoncentrationen af svovldioxid i Danmark set i forbindelse med svovlreduktion i skibsbrændstof Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. oktober 2016 Thomas Ellermann
Læs mereOpdatering af empirisk baserede tålegrænser
Opdatering af empirisk baserede tålegrænser Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 6. september 208 Jesper L. Bak Institut for Bioscience Rekvirent: Miljøstyrelsen Antal sider: Faglig
Læs mereNaturgenopretning ved Hostrup Sø
Naturgenopretning ved Hostrup Sø Sammenfatning af hydrologisk forundersøgelse Sammenfatning, 12. maj 2011 Revision : version 2 Revisionsdato : 12-05-2011 Sagsnr. : 100805 Projektleder : OLJE Udarbejdet
Læs mereA8-0249/139
21.10.2015 A8-0249/139 139 Jens Rohde and others Artikel 4 stk. 1 1. Medlemsstaterne begrænser som minimum deres årlige menneskeskabte emissioner af svovldioxid (SO2), nitrogenoxider (NOx), andre flygtige
Læs mereScenarier for ammoniakemissionen fra Danmark (IFRO rapport 230)
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Miljøudvalget, Europaudvalget 2014-15 FLF Alm.del Bilag 208, MIU Alm.del Bilag 249, EUU Alm.del Bilag 470 Offentligt Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi
Læs mereAngående Høring af opdateret nøgle og beskrivelser vedr. marine naturtyper jf habitatdirektivet
Angående Høring af opdateret nøgle og beskrivelser vedr. marine naturtyper jf habitatdirektivet Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 25. maj 2012 Karsten Dahl Ole R. Therkildsen Institut
Læs mereVurdering af sandsynligheden for at højproduktive og lavproduktive landbrugsarealer
Vurdering af sandsynligheden for at højproduktive og lavproduktive landbrugsarealer vil gro til ved ophør af landbrugsmæssig aktivitet Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 18. februar
Læs mereNatura plejeplan
Natura 2000- plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område N 41 Hjelm Hede, Flyndersø og Stubbergård Sø Titel: Natura 2000-plejeplan
Læs mereDokumentation for genopretning af TN og TP data fra perioden
Dokumentation for genopretning af TN og TP data fra perioden 2007-14 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 8. oktober 2018 Søren E. Larsen Institut for Bioscience Rekvirent: Miljøstyrelsen
Læs mereOVERBLIK OVER NATURENS TILSTAND BESIGTIGELSER I VEJEN KOMMUNE
OVERBLIK OVER NATURENS TILSTAND BESIGTIGELSER I VEJEN KOMMUNE Bettina Nygaard, Afd. for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Aarhus Universitet BESIGTIGELSER AF 3-OMRÅDER Vejen kommune Basis Udvidet Fersk
Læs merePleje af tørre naturtyper
Pleje af tørre naturtyper Biolog Hanne Tindal Madsen Agri Nord Natur og Miljø Natur, beskyttelse og pleje Naturtyper Beskrivelse enkelte Danmark Beskyttelse Lovgivning Administration Pleje Typer Praksis
Læs mereKildeopgørelse for H.C. Andersens Boulevard i 2016
Kildeopgørelse for H.C. Andersens Boulevard i 2016 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 28. februar 2018 Steen Solvang Jensen og Matthias Ketzel Institut for Miljøvidenskab Rekvirent:
Læs mereTillæg om ny viden til Natura 2000-basisanalyser for Nakskov Fjord og Indrefjord, område nr. 179.
Tillæg om ny viden til Natura 2000-basisanalyser for Nakskov Fjord og Indrefjord, område nr. 179. Natura 2000-planerne bygger på den eksisterende viden om naturforholdene. Denne viden er områdevis blevet
Læs mereEnergi-, Forsynings- og klimaudvalgets spørgsmål om klimagasudledninger fra landbruget Bidrag til Folketingsspørgsmål
Energi-, Forsynings- og klimaudvalgets spørgsmål om klimagasudledninger fra landbruget Bidrag til Folketingsspørgsmål Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 15. juni 2018 og Revideret
Læs mereTillæg om ny viden til Natura 2000-basisanalyse for Risum Enge og Selde Vig (Natura 2000-område nr.
Tillæg om ny viden til Natura 2000-basisanalyse for Risum Enge og Selde Vig (Natura 2000-område nr. 221). Tillægget gælder både for basisanalyser for lysåbne naturtyper og arter samt for skovbasisanalyser.
Læs merePRIOR et nyt redskab til brug for forvaltningen
FOTO: JESPER FREDSHAVN DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AARHUS UNIVERSITET Jesper Fredshavn, DMU, AU Plantekongres 2011 PRIOR et nyt redskab til brug for forvaltningen En generel metode til vurdering af naturtilstand
Læs mereYnglende ringduer i september, oktober og november
Ynglende ringduer i september, oktober og november Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 30. juni 2015 Kevin Kuhlmann Clausen & Thomas Kjær Christensen Institut for Bioscience Rekvirent:
Læs mereBasisanalyse for Natura 2000 område 181, Oreby Skov. Skovridergård. Knudsbygård
Basisanalyse for Natura 2000 område 181, Oreby Skov Storstrøms Amt 2006 Kringelhøje Jættestue Trehøje Delbjerg Stubbehøj Strandgård Roshøj Viekærgård Milehøj Skovridergård Knudsbygård Knudsby Oreby Orehøj
Læs mereNotat om særlige danske udfordringer i forbindelse med de danske vandplaner
Notat om særlige danske udfordringer i forbindelse med de danske vandplaner Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 14. november 2012 Poul Nordemann Jensen DCE Nationalt Center for Miljø
Læs mereØkonomisk analyse. Dansk mælkeproduktion fortsat i toppen på miljøeffektivitet - Status for ammoniakudledningen
Økonomisk analyse 7. februar 15 Axelborg, Axeltorv 3 19 København V T +5 3339 F +5 3339 11 E info@lf.dk W www.lf.dk Dansk mælkeproduktion fortsat i toppen på miljøeffektivitet - Status for ammoniakudledningen
Læs mereLuftkvalitetsvurdering for ny 3. Limfjordsforbindelse
AARHUS UNIVERSITET Trafikdage på Aalborg Universitet 22.-23. august 2011 Luftkvalitetsvurdering for ny 3. Limfjordsforbindelse Steen Solvang Jensen 1, Matthias Ketzel 1, Thomas Becker 1, Ole Hertel 1,
Læs mereOPSKRIFTEN PÅ NY NATUR PRIORITERING, MULIGHEDER, EFFEKTER OG KONKRETE ANVISNINGER BETTINA NYGAARD, INSTITUT FOR BIOSCIENCE, AU
18. JANUAR 2017 OPSKRIFTEN PÅ NY NATUR PRIORITERING, MULIGHEDER, EFFEKTER OG KONKRETE ANVISNINGER BETTINA NYGAARD, INSTITUT FOR BIOSCIENCE, AU STATUS FOR NATURENS TILSTA Habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiver
Læs mereAARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 18. december Marie Maar. Institut for Bioscience
Notat om belysning af potentiel reduktion i koncentrationen af næringsstoffer (kvælstof og fosfor) i danske farvande ved indførelsen af et generelt discardforbud i fiskeriet Notat fra DCE - Nationalt Center
Læs mereBIODIVERSITET I NATURA2000 OMRÅDERNE - ER DER EN FORSKEL?
12. NOVEMBER 2014 BIODIVERSITET I NATURA2000 OMRÅDERNE - ER DER EN FORSKEL? BETTINA NYGAARD & RASMUS EJRNÆS, INSTIUT FOR BIOSCIENCE NATURA 2000 OMRÅDERNE Ud fra kendte forekomster af arter og naturtyper,
Læs mereOptællinger af ynglefugle i det danske Vadehav 2012
Optællinger af ynglefugle i det danske Vadehav 2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. april 2013 Ole Thorup Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen
Læs mereVandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord
22. juni 2015 Notat Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord Indledning I notatet søges det klarlagt hvilke modeller og beregningsmetoder der er anvendt til fastsættelse af
Læs merePLANTE INVASIONER I LYSÅBNE NATURTYPER
2011 PLANTE INVASIONER I LYSÅBNE NATURTYPER Ph.d. projekt: Vegetationsændringer i danske lysåbne økosystemer Allan Timmermann 1,2, Christian Damgaard 2, Morten Strandberg 2 og Jens-Christian Svenning 1
Læs mereGrødeskæring og vandløbsoprensning Der foregår ingen grødeskæring og vandløbsoprensning indenfor habitatområdet, hverken i Tversted eller Uggerby Å.
Hjørring Kommune Miljøcenter Ålborg Miljø og naturkontoret Jørgen Fibigersgade 20 9850 Hirtshals Telefon 72 33 33 33 Fax 72 33 30 33 hjoerring@hjoerring.dk www.hjoerring.dk Hirtshals, den 11-03-2010 Sagsnr.:
Læs mereGrundvand og terrestriske økosystemer
Grundvand og terrestriske økosystemer Rasmus Ejrnæs GD (2006) Grundvand er en værdifuld naturressource, der som sådan bør beskyttes mod forringelse og kemisk forurening. Dette er navnlig vigtigt i forbindelse
Læs merePræsentation af Natura 2000-planerne John Frikke, Naturstyrelsen Ribe
Præsentation af Natura 2000-planerne John Frikke, Naturstyrelsen Ribe Møde i Det Rådgivende Udvalg for Vadehavet 4. februar 2011 246 Natura 2000-planforslag EF-habitat- og EF-fuglebeskyttelsesområder ca.
Læs mereSkibstrafikkens betydning for luftkvaliteten i Danmark og det øvrige Europa
Skibstrafikkens betydning for luftkvaliteten i Danmark og det øvrige Europa Thomas Ellermann, Jesper Christensen og Finn Palmgren Afdeling for Atmosfærisk Miljø Overblik Luftforurening fra skibe og cyklus
Læs mereScreening af sprængninger i forbindelse med ammunitionsrydning i Hullebæk skydeområde ved Raghammer Odde
Screening af sprængninger i forbindelse med ammunitionsrydning i Hullebæk skydeområde ved Raghammer Odde Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 9. september 2013 Ib Krag Petersen Jakob
Læs mereAARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 13. maj Karsten Dahl. Institut for Bioscience
Videnskabelig gennemlæsning og vurdering af indhold i Fødevareministeriets forslag til fiskeriregulering i udvalgte Natura 2000 områder, med henblik på beskyttelse af revstrukturer Notat fra DCE - Nationalt
Læs mere