S d å a d n a g o j r o d r e d e v i v

Transkript

1 Sådan gjorde vi e

2 Sådan gjorde vi I denne pjece kan du læse, hvordan Strandparkskolen og Ungdomsskolen i Utterslev greb arbejdet med at lave en seksualpolitik an. Om deres refleksioner og erfaringer. Og du kan se, hvordan skolerne har formuleret deres seksualpolitikker. Sådan gjorde vi November, 2010 Oplag: 300 Tekst: Socialt Udviklingscenter SUS Design og tryk: Design Inc. / Grafisk design og DTP: Marianne Scheel Munk Sådan gjorde vi er udgivet som en del af projekt Seksualpolitik på specialskoler. Projektet gennemføres af Sammenslutningen af Unge Med Handicap og Socialt Udviklingscenter SUS. Projektet er finansieret af Socialministeriet

3 VI HAVDE MANGE DISKUSSIONER UNDERVEJS Må eleverne kysse i skolegården? Skal der være regler for, hvordan man må gå klædt? Hvordan taler vi om seksualitet? Det var nogle af de spørgsmål, der var oppe at vende, da Strandparkskolen i København for ti år siden gik i gang med at udarbejde en seksualpolitik. For ti år siden forgreb to elever på Strandparkskolen sig på hinanden. Lærerne vidste ikke, hvordan de skulle håndtere det, og det havde de det skidt med. Derfor nedsatte de et seksualudvalg, der skulle udarbejde en politik, så de var klædt på, hvis det skulle ske igen. Kasper Vikke og Lena Rosenkilde, der er lærere på Strandparkskolen og medlemmer af seksualudvalget, fortæller om arbejdet: - I første omgang formulerede seksualudvalget nogle regler for adfærd, helt ned til regler om påklædning, hvor man må onanere, regler mellem kærester osv. Vi skævede til andre seksualpolitikker på nettet og lavede et udkast til skolens seksualpolitik. Herefter blev der afholdt et weekendkursus, hvor hele personalegruppen kunne komme med deres input til politikken. På den måde blev alle involveret i politikken og lærerne fik i fællesskab diskuteret skolens holdninger til en række ting. Udvalget samlede op bagefter og formulerede en fælles politik. På kurset deltog også en seksualvejleder. Lærerne oplevede, at det var meget givtigt at have en udefra til at komme med faglige input. Efterfølgende blev seksualpolitikken præsenteret på et stort forældremøde. Seksualudvalget havde generelt en positiv oplevelse, da de skulle tale om seksualitet med deres kolleger. - Seksualitet og forebyggelse af seksuelle overgreb er et svært emne at tage op i en personalegruppe, så man skal forberede det godt. På vores skole kendte vi hinanden rigtig godt i lærergruppen og det var med til at gøre det lettere for os at tale om emnet. Vi havde mange diskussioner om onani, da det var problemfyldt for flere af vores elever. Vi diskuterede, hvad vi kunne gøre for at hjælpe eleverne og hvad vi juridisk måtte hjælpe med. Fordi vi diskuterede mange af de vanskeligheder, som vores elever kan opleve i forbindelse med deres seksualitet, er vi i dag bedre rustet til at hjælpe og støtte forældrene, hvis der opstår problemer. Forældrene inddrages Kasper og Lena fortæller, at det var meget vigtigt at inddrage forældrene i arbejdet med seksualitet og udarbejdelsen af seksualpolitikken. - En vigtig erfaring har været, at man skal involvere forældre, så de får ejerskab og kan påvirke processen. Det er en god ide at tale om seksualitet på forældremøder, det bliver mindre tabuiseret, når vi taler om det i fællesskab. Vi skal dog huske på, at forældrene er forskellige, derfor bliver vi nødt til at gribe snakken om seksualitet forskelligt an. Vi har bl.a. oplevet, at det kan være sværere at snakke om seksualitet med indvandrerforældre. Seksualundervisning Skolens seksualpolitik omhandler også seksualundervisning. Seksualundervisningen har været med til at sætte fokus på seksualitet og på hvordan man kan forebygge seksuelle krænkelser. - Undervisningen har mest været til de ældre elever, hvor vi har lavet værksteder en gang om ugen, hvor lærere kan henvise de børn, som har brug for det. I værkstedet har vi fx talt om spilleregler for kærester, snakket om forskellige temaer, arbejdet med rollespil, og haft pige- og drengegrupper. Det er vigtigt, at man får nye input til arbejdet med seksualundervisningen. Vi kan ikke bruge almindeligt undervisningsmateriale, men skal selv udvikle det, så det passer til børnene her på skolen. I undervisningen er der intet, der er standard, vi skal tilpasse det fra klasse til klasse og fra år til år. Seksualpolitikken skal holdes i live I dag ligger seksualpolitikken på intranettet. Det betyder, at hvis der opstår episoder på skolen, kan medarbejderne hente den der og se, hvordan de skal håndtere det. Det gør personalegruppen tryg, at der er en politik. - Politikken er en fast del af introduktionen for nyt personale. Hvis der opstår noget, der er brug for at tale om, gør vi det løbende på teammøder. Fx har vi talt om påklædning, fordi der har været unge medarbejdere, som gik i udfordrende tøj, og det kan være uhensigtsmæssigt i forhold til børnene. Kasper og Lena har flere forslag til, hvordan seksualpolitikken kan holdes i live. - Det kunne f.eks. være ved en gang om året at have det som fast emne på personalemøde, nedsætte grupper på tværs af personale og skoler m.m., så man kan have dialog, udvikle nye metoder osv. Vi kan godt frygte, at det dør ud hos os. Fra ledelsens side prioriterer man det ikke længere, bl.a. pga. nedskæringer. Personalet ved, hvad de skal gøre, hvis der opstår en ny episode i kraft af seksualpolitikken. Men det kunne være fint med nye input, temadage osv., som kunne være med til at holde politikken i live. Det kræver tid og ressourcer at vedligeholde arbejdet med seksualitet og forebyggelse af seksuelle overgreb. Kasper og Lena oplever, at det er svært at holde fokus på, at det er vigtigt, især i perioder hvor der ikke er situationer med krænkelser

4 Du må ikke slå mig i røven Kasper og Lena er enige om, at det mest positive ved seksualpolitikken er, at kollegerne er trygge ved, hvad de skal gøre, hvis der sker et overgreb. At det er mindre tabubelagt. - Både personale, forældre og elever er bedre rustet til, hvordan de skal håndtere det. Der har ikke været overgreb på skolen siden. Vi kan mærke, at eleverne har gavn af at have beskæftiget sig med emnet; de øver sig i at sige fra og definere grænser. Vi hører ofte bemærkninger som: Du må ikke slå mig i røven eller Nu danser du for tæt. 4 gode råd til andre skoler, der skal i gang med en seksualpolitik 1. Involver forældrene, så de kan påvirke processen og føle ejerskab for politikken. 2. Diskuter, hvad I skal bruge politikken til og de centrale elementer i den sørg for at den passer til forholdene på jeres skole. Involver flest muligt fra personalegruppen. 3. Bliv ved med at tilføje noget nyt: hold temadage, uddan personale osv. for at holde politikken i live. 4. Hav en uddannet seksualvejleder på skolen, der kan være med til at sikre fokus på og udvikle arbejdet med seksualitet og forebyggelse af seksuelle overgreb. Se Strandparkskolens seksualpolitik herunder. at manifestere sig, men i de fleste tilfælde formår den almindelige unge at kanalisere seksualitet ind i socialt acceptable rammer. For vores elever kan udviklingen, som følge af deres handicap, forløbe anderledes, hvorfor der kan være brug for en særlig pædagogisk indsats fra os som lærere. En indsats, som hjælper den unge til at udvikle sin seksualitet på en måde, så den ikke er til gene for andre, men til glæde for den unge. Der vil således ofte være brug for at udarbejde en handleplan, som målrettet hjælper den unge til også på det seksuelle område at udvikle en adfærd, der er præget af mest mulig selvstændighed. Der vil således også være tale om social træning, der ligesom i andre henseender vil være vigtig for elevens livskvalitet i voksentilværelsen. De pædagogiske overvejelser og strategier vedrørende seksuelle forhold beskrives i elevplanen. Seksualitet ens egen og andres opfattes normalt som noget privat og forbindes ofte med en vis blufærdighed. Dette kan betyde, at man som personale bevidst eller ubevidst kan forlede sig til at springe over, hvor gærdet er lavest, når det gælder de unges seksualitet og eventuelle problemer. Vi skal dog alle forholde os til relevansen af undervisningen på et tilpas tidligt tidspunkt, før den seksuelle adfærd hos eleven bliver et egentligt problem. Særlige regler på Strandparkskolen På Strandparkskolen har vi aftalt nogle rammer/normer for, hvordan vi tackler elevernes seksualitet, så både elever og personale befinder sig godt. Skolen vægter et tæt samarbejde med forældrene. Men når eleven er fyldt 15 år, skal eleven så vidt muligt give sit samtykke, hvis forældrene skal involveres i elevens seksualitet. STRANDPARKSKOLENS SEKSUALPOLITIK Seksualitet er en integreret del af ethvert menneskes personlighed. Som mennesker har vi et grundlæggende behov for nære relationer, kontakt, varme, intimitet og seksualitet, uanset om vi lever med eller uden nedsat funktionsevne. Overvejelser i forbindelse med emnet seksualitet I forbindelse med udviklingen fra barn til voksen vil det unge menneske blive påvirket af de ændringer, der sker med kroppen og psyken. De seksuelle lyster begynder Regler for eleverne Eleverne skal have mulighed for at udvikle en naturlig interesse for eget og modsatte køn med den overvågning, der er nødvendig for at sikre, at ingens grænser bliver overskredet, heller ikke skolens regler. Eleverne har ret til private toiletbesøg, det vil sige alene og med lukket dør. Så vidt det er muligt har elever over 12 år ret til en ansat af samme køn ved omklæding, bad og evt. hjælp til toiletbesøg. Eleverne må gerne være kærester, men vi accepterer kun at holde i hånd, kramme og tantekysse på mund og kind. Når eleverne har brug for hjælp til personlig hygiejne, skal man i samarbejde med forældrene blive enige om, hvilken konkret hjælp der er brug for og hvordan den ydes. Øvrige personaler i gruppen orienteres. Eleverne har ret til at onanere, når de er alene, fx på toilettet

5 Regler for personalet Eleverne modtager seksualundervisning efter folkeskoleloven, og kan ikke fritages fra denne undervisning. Der må bruges erotisk materiale i undervisningen, hvis det skønnes hensigtsmæssigt. Elever under 15 år må kun modtage seksualundervisning og vejledning. For elever over 15 år må der ikke forekomme seksualoplæring ud over det, der er aftalt med ledelsen. Personalet har pligt til at orientere kolleger og evt. forældre om observationer og evt. uhensigtsmæssig seksuel adfærd blandt eleverne. OBS specielle regler for elever over 15 år. Det er personalets ansvar at være opmærksom på, at elevernes seksualitet kun drøftes i generelle vendinger til elevkonferencen, når eleven er under 15 år. Personalet må/skal ikke finde sig i sexchikane, dvs. grænseoverskridende handlinger fra elever. Personalet skal have en bevidsthed om egen seksuel udstråling ved fx påklædning, specielt i forhold til ældre elever. Handleplan ved tilfælde af mistanke eller viden om seksuelle overgreb Ved mistanke om seksuelle overgreb på en elev uden for skoletiden kontaktes ledelsen og der tages stilling til, om der skal skrives en indberetning til kommunen. Ved mistanke om, at en elev eller personale har begået seksuelt overgreb på en elev i skoletiden, skal man: 1. Sikre at skadelidte og skadevolder er ved kendt personale. 2. Overveje, om der kan være fare for nye overgreb her og nu. 3. Straks kontakte ledelsen, det aftales, hvem der kontakter de øvrige implicerede, forældre, og hvilke tiltag der i øvrigt skal foretages. Hvis en personale bliver udsat for et seksuelt overgreb fra en elev, kontaktes ledelsen straks. VI ER BLEVET MERE OPMÆRKSOMME Forebyggelsespolitikken på Ungdomsskolen i Utterslev har betydet, at der er kommet mere fokus på emnet seksualitet. Med politikken har medarbejderne også fået klare regler og procedurer for, hvordan de skal handle, hvis en elev bliver udsat for overgreb. - Den største succes har været, at vi er trygge ved, at vi har et sæt fælles regler og procedurer. Fra andre skoler har vi hørt forfærdelige historier om overgreb. Nu har vi en procedure, der sikrer, at vi ved, hvad vi skal gøre, hvis vi har mistanke eller viden om et overgreb. Det fortæller lærer Anette Petersen fra Ungdomsskolen i Utterslev (UiU) i København. På skolen går 90 elever fra år. Skolen fik særlig fokus på emnet seksualitet, da den for nogle år siden var med i projekt Seksualundervisning på specialskoler et projekt der var igangsat af Socialt Udviklingscenter SUS og Københavns Kommune. Anette Petersen og en kollega lavede det første udkast til en seksualpolitik, eller forebyggelsespolitik, som den hedder på UiU. - Vi diskuterede indholdet på pædagogisk rådsmøde, og der var forskellige overvejelser og meninger om indholdet. Fx om elever har ret til at onanere, når de er alene på toilettet. Det endte med ikke at måtte stå i politikken. I stedet skrev vi, at eleverne må være alene på toiletterne. På mødet blev der nedsat et seksualudvalg med to mandlige og to kvindelige lærere, som skulle videreføre arbejdet omkring politikken og implementeringen af den. Udvalget hentede bl.a. inspiration til en beredskabsplan på Eleverne har deres egen politik Samtidig arbejdede eleverne med deres egen politik. - Elevrådet har lavet deres egen forebyggelsespolitik, som er skrevet i deres sprog. Dvs. på et enklere dansk og med indhold, de selv er kommet frem til selvfølgelig med hjælp fra lærerne. Den handler bl.a. om at mærke efter, hvor ens egne grænser er, om hvor og hvordan man må kysse og meget mere. Vi synes, det var lige så vigtigt at få eleverne med i arbejdet. Også fordi de skal videre i livet og måske bo i bofællesskaber og botilbud. Og når de selv laver politikken, får de mere ejerskab til den. Forældrene har derimod ikke spillet en særlig aktiv rolle i forbindelse med udarbejdelsen af forebyggelsespolitikken. - I starten af processen fortalte vi forældrene om det. Vi taler meget om seksualiteten hos de unge, og hvordan vi arbejder med det, på fx forældremøder. Men selve forebyggelsespolitikken har forældrene ikke været inddraget i. Vi ser den som et internt værktøj til os, hvis vi er i tvivl om noget og gerne vil have retning på, hvad vi skal gøre i forskellige situationer. Opbakning fra ledelsen Hvert andet år bliver forebyggelsespolitikken taget op på pædagogisk rådsmøde. Dér diskuterer lærerne, om der er nye ting, der skal med, eller uaktuelle ting som evt. skal fjernes

6 - Folk synes, det er vigtigt, at vi har politikken. Samtidig synes mange kolleger ikke, at den har helt samme status som andre politikker. Det skyldes nok også en berøringsangst for temaet. Selvom man arbejder professionelt med seksualitet over for eleverne, så er mange tilbageholdende, når det handler om mistanke om overgreb. Skolens ledelse har bakket arbejdet op og gør det stadig. Anette fortæller, at de fx lige har fået tildelt 5000 kr. til at få en oplægsholder ud og fortælle om seksualitet hos udviklingshæmmede mennesker for at give lærere viden og inspiration til at undervise elever med multiple handicap. Når nye lærere og elever kommer til På UiU er der faste procedurer for, hvordan nye lærere og elever bliver introduceret til deres forebyggelsespolitik. - Vi har en pixi-udgave af alle politikker og procedurer, som alle nye lærere får. Hvert år gennemgår elevrådet alle regler på skolen, herunder elevernes forebyggelsespolitik, med gamle og nye elever. De får information om alle regler. Nogle udviklingshæmmede kan forstå indholdet, andre kan ikke. Nogle elever kan fx ikke forstå, hvad det betyder, at man ikke må vise sine kønsdele i kantinen. Godt med fælles regler Der har været mange gode erfaringer med arbejdet med forebyggelsespolitikken. Af de bedste erfaringer fremhæver Anette: - Vi har fået mere fokus på emnet. Vi arbejder meget med seksualitet, fordi vi er en ungdomsskole. Men der var meget, vi aldrig havde snakket ordentligt om, fx også vores egne rettigheder og beskyttelse i forhold til situationer, der kan misforstås. Det kan fx være, når nogle elever skal have hjælp til at få skiftet ble eller komme på toilettet. Det er rart, at vi har regler og aftaler om, hvordan man gør. Små ting som at man er to lærere på toilet sammen med en elev, eller at man har døren på klem ved toiletbesøg. Øget opmærksomhed Arbejdet med forebyggelsespolitikken har medført nogle forandringer på UiU, der er bl.a. kommet mere opmærksomhed på emnet. Tre gode råd til andre skoler, der skal i gang med at lave en seksualpolitik 1. Opret en arbejdsgruppe der er tovholdere på processen. 2. Brug cases med dilemmaer til at sætte gang i diskussion og refleksion over, hvad jeres retningslinjer er eller skal være. 3. Søg inspiration udefra, fx ved at invitere foredragsholdere til at komme med input om emnet og søg på relevante hjemmesider, fx dk. Det er også en god ide at mødes med andre specialskoler i området at lave netværk. Se elevrådet på UiU s forebyggelsespolitik nedenunder. SEKSUALPOLITIK UDARBEJDET AF ELEVRÅDET PÅ UIU Seksualforebyggelsespolitik på Ungdomsskolen i Utterslev. Udarbejdet af skolens elever. 1. Jeg skal spørge om lov, før jeg berører en anden (fx krammer) eller være sikker på, at det er i orden. 2. Jeg skal respektere et nej. 3. Jeg må ikke berøre andre seksuelt (klap i numsen osv.). 4. Man må ikke gå 2 på toilettet. 5. Jeg skal bruge de rigtige toiletter (mænd/kvinder). 6. Jeg må ikke være kæreste med en ansat. 7. Hvis man er kærester må man holde i hånd og kysse let. Man må ikke kysse og kæle voldsomt. 8. Hvis mine grænser bliver overskredet (hvis nogen gør noget ved mig, som jeg ikke kan lide), kan jeg sige det til en ansat eller mine forældre. - Jeg tror, vi er blevet bedre til at være opmærksomme på, hvordan vi kan forhindre uheldige episoder. Vi har fx lavet separate toiletter for piger og drenge, og vi har ingen fælles bade mere. Vi underviser piger og drenge hver for sig - i at lære deres krop at kende, i at kunne sige fra eller nej og kun sige ja, hvis de gerne vil deltage i noget

7 Socialt Udviklingscenter