Forsyning Ballerup Ansøgninger om fornyelser af indvindingstilladelser

Transkript

1 Forsyning Ballerup Ansøgninger om fornyelser af indvindingstilladelser GEO projekt nr Rapport 1, Sammenfatning Forsyning Ballerup skal havde fornyet deres indvindingstilladelser for 5 vandværker og har i den forbindelse bedt GEO om at udarbejde ansøgningsmateriale til Ballerup og Egedal kommuner. De 5 vandværker er Ballerup vandværk, Lautrup vandværk, Pilegårdens vandværk, Måløv vandværk og Stangkær vandværk. GEO er af Forsyning Ballerup ligeledes blevet bedt om at dokumentere de hydrologiske konsekvenser af den ansøgte indvindingsstrategi fra de 5 vandværker på vandløbspåvirkninger af Grønsø Å og beregne indvindingsoplande for de 5 vandværker. Nærværende rapport 1 tjener som ansøgningsmateriale for fornyelse af indvindingstilladelserne, mens en særskilt rapport 2 omhandler de bagvedliggende modelberegninger og analyser. Det vurderes at den nuværende indvinding på 1,9 mio. m 3 /år fra Forsyning Ballerups kildepladser kan opretholdes uden, at der er væsentlig hydrologisk påvirkning af overfladerecipienter som vådområder og søer indenfor oplandene til de 5 vandværker. Modelsimuleringerne viser kun en mindre øget vandføring på op til 13,2 % ved Grønsø Å, ved et total stop for indvinding fra Forsyning Ballerups kildepladser. Dette indikerer at en omlægning eller neddrosling af indvindingsstrategien for Forsyning Ballerups vandværker, ikke vil havde en stor effekt på vandføringen i Grønsø Å.

2 Udarbejdet for Forsyning Ballerup Ågerupvej Ballerup Att. Stig Eskildsen Udarbejdet af Theis S. Knudsen, , Mads Robenhagen Mølgaard, , Kontrolleret af Jeppe Rølmer Hansen, , Indhold 1... Indledning og formål Baggrund for ansøgningerne Forsyning Ballerup Forsyningsforhold og indvindingsrater Måløv vandværk Ansøgning Baggrund Indvindingsforhold og mængder Lokaliteten Ballerup vandværk Ansøgning Baggrund Indvindingsforhold og mængder Lokaliteten Lautrup vandværk Ansøgning Baggrund Indvindingsforhold og mængder Lokaliteten Pilegårdens vandværk Ansøgning Baggrund Indvindingsforhold og mængder Lokaliteten Stangkær vandværk Ansøgning Baggrund Indvindingsforhold og mængder Lokaliteten GEO projekt nr , Ballerup Forsyning, Rapport 1, , Lyngby 2/29

3 9... Samlet sammenfatning for Forsyning Ballerup Modelsimuleringer Modelresultater Konklusioner Referencer GEO projekt nr , Ballerup Forsyning, Rapport 1, , Lyngby 3/29

4 1 Indledning og formål Forsyning Ballerup skal havde fornyet deres indvindingstilladelser for 5 vandværker og har i den forbindelse bedt GEO om at udarbejde ansøgningsmateriale til Ballerup og Egedal kommuner. GEO er af Forsyning Ballerup ligeledes blevet bedt om at dokumentere de hydrologiske konsekvenser af den ansøgte indvindingsstrategi fra de 5 vandværker, på evt. vandløbspåvirkninger af Grønsø Å og beregning af indvindingsoplande for de 5 vandværker. De 5 vandværker er Ballerup vandværk, Lautrup vandværk, Pilegårdens vandværk, Måløv vandværk og Stangkær vandværk. Nærværende rapport 1 Forsyning Ballerup Ansøgninger om fornyelser af indvindingstilladelser indeholder ansøgningsmaterialet, mens det bagvedliggende model- og analysearbejde er præsenteret særskilt i rapport 2 Forsyning Ballerup - Hydrologisk modellering med fokus på vandføring (1). Placeringerne af vandværker kan ses på nedenstående Figur 1. Figur 1 Placeringen af de 5 vandværker tilknyttet Forsyning Ballerup. Stangkær vandværk ligger i Egedal kommune, mens de resterende vandværker ligger i Ballerup Kommune. GEO projekt nr , Ballerup Forsyning, Rapport 1, , Lyngby 4/29

5 2 Baggrund for ansøgningerne Forsyning Ballerup skal havde fornyet deres indvindingstilladelser og ønsker i den forbindelse at fortsætte den nuværende drift med de eksisterende indvindingsmængder fra de 5 vandværker. Forsyning Ballerup er i forbindelse med ansøgningsarbejdet, af Ballerup og Egedal Kommune, blevet bedt om at vurdere eventuelle vandløbskonsekvenser ved Grønsø Å og beregne indvindingsoplande for de 5 vandværker i forbindelse med den ansøgte indvindingsstrategi. Dette skyldes, at vandplanerne for området giver restriktioner for vandindvinding, og der i vandplanerne er vurderet påvirkning af vandføringen i Grønsø Å fra omkringliggende vandværker. Til at beregne indvindingsoplande og vandløbspåvirkning er der opstillet en hydrologisk grundvandsmodel. En nærmere beskrivelse af modellen kan findes i en særskilt Rapport 2 der omhandler modelopsætningen (1). 3 Forsyning Ballerup 3.1 Forsyningsforhold og indvindingsrater Forsyning Ballerup forsyner ca forbrugere. Forsyningsområdet er Ballerup Kommune og Smørumnedre området der primært ligger i Egedal Kommune (2). Den samlede indvinding fra Forsyning Ballerup er vist på nedenstående Figur 2 i perioden fra 2002 til Data før 2002 er ikke medtaget, da Lautrup vandværk på det tidspunkt ikke var i drift. Der ses på Figur 2 en forholdsvis kraftig stigende indvinding fra 2002 til 2004 fra ca. 1,36 mio. m 3 /år til 1,92 mio. m 3 /år, hvorefter den falder igen frem til 2008 hvor den er 1,46 mio. m 3 /år. Fra 2009 og frem til de seneste data fra 2012 ligger den samlede indvinding fra de 5 vandværker nogenlunde konstant mellem 1,63 og 1,75 millioner m 3 /år. Samtidig med egenproduktion fra de 5 vandværker, importeres der vand fra HOFOR s kildepladser, således at der i alt distribueres ca. 3,5 mio. m 3 årligt til forbrugerne i Ballerup og Smørumnedre. Den gældende samlede indvindingstilladelse fra 2010, som ønskes fornys i henhold til nærværende ansøgning, er på i alt 1,9 mio. m 3 årligt. Det er vurderet, at der ikke er behov for at øge produktionen, for at opretholde en fornuftig forsyningssikkerhed (3). GEO projekt nr , Ballerup Forsyning, Rapport 1, , Lyngby 5/29

6 Figur 2 Samlet indvinding fra de 5 vandværker tilknyttet Forsyning Ballerup i perioden 2002 til Før 2002 var der ikke produktion af vand fra Lautrup Vandværk. 4 Måløv vandværk 4.1 Ansøgning Forsyning Ballerup ansøger om en fornyelse af den eksisterende indvindingstilladelse på m 3 /år til Måløv vandværk (anlægsid: ). 4.2 Baggrund Københavns Amt gav i 1994 Ballerup Kommune en foreløbig tilladelse, til at der på Måløv vandværk kunne indvindes op til m 3 /år. Tilladelsen blev givet på baggrund af en række vilkår, bl.a. at indvindingen på Måløv vandværk kunne forøges, hvis der samtidig skete en tilsvarende nedsættelse af indvindingsmængde fra de andre vandværker i kommunen. Den foreløbige tilladelse havde form af en legalisering af de eksisterende indvindings- og forsyningsforhold i Ballerup Kommune. Den foreløbige tilladelse blev i 1995 erstattet af en endelig indvindingstilladelse på m 3 /år som var gældende frem til Den endelige tilladelse fra 1995 er således udløbet i 2010 og skal fornys så den opfylder de nye indsats- og vandhandleplaner for området. Tilladelsen fra 2010 er dog aktuelt forlænget frem til 2013 i henhold til Vandforsyningsloven, jf. 6 i lovbekendtgørelse af 7/ GEO projekt nr , Ballerup Forsyning, Rapport 1, , Lyngby 6/29

7 4.3 Indvindingsforhold og mængder Måløv vandværk indvinder fra 2 aktive boringer DGU nr B og En nærmere beskrivelse af anlægget og boringerne kan findes i Tabel 1 og Tabel 2, mens der på Figur 3 er vist historiske indvindingsrater fra 1980 til 2012, Indvindingsraterne er hentet fra Jupiter databasen (4) og hermed fra indberetninger foretaget af Forsyning Ballerup. Måløv Vandværk blev etableret i 1950, men en ny bygning blev opført i Anlægsnavn Måløv vandværk Anlægsid Adresse Bakketoften, 2760 Måløv, Ballerup Kommune Antal aktive indvindingsboringer 2 stk. Etableret Før 1950 (ny bygning i 1996) Ejer Forsyning Ballerup Gældende indvindingstilladelse frem til 2010 (m 3 /år) Seneste årlig indvindingsmængde fra 2012 (m 3 /år) Gennemsnitlig indvindingsmængde (m 3 /år) Gennemsnitlig indvindingsmængde (m 3 /år) Tabel 1 Anlægsbeskrivelse, Måløv vandværk Som det ses i Tabel 1 var den seneste indrapporterede indvindingsmængde m 3 /år i 2012, mens den gennemsnitlige indvindingsmængde de seneste 3 år har ligget lidt lavere på m 3 /år. Som det ses af Figur 3 har indvindingsraterne fra Måløv Vandværk i størstedel af perioden 1980 til 2012 ligget på niveau eller over indvindingstilladelsen på m 3 /år. I perioden 1992 til 1995 lå den dog væsentligt under, hvilke formodes at skyldes etableringen af det nye vandværk i Der indvindes således i perioder mere fra Måløv vandværk end den gældende tilladelse foreskriver, men det skal også bemærkes at der i den nuværende indvindingstilladelse er tilknyttet vilkår, som bl.a. giver mulighed for ekstra indvinding fra Måløv Vandværk, såfremt der skrues ned for andre af Forsyning Ballerups vandværkers indvindingsmængder. Dette er tilfældet for både Lautrup Vandværk og Pilegårdens Vandværk, hvor man de seneste år har indvundet væsentlige lavere vandmængder end deres tilladelser giver ret til. En nærmere konsekvensanalyse af den nuværende oppumpningsstrategi er beskrevet i afsnit 9. GEO projekt nr , Ballerup Forsyning, Rapport 1, , Lyngby 7/29

8 Figur 3 Indvindingsrater fra 1980 til 2012 indberettet til Jupiter databasen og indvindingstilladelse, Måløv Vandværk Boring (DGU Nr.) B Lokal nr. B1 B2 Forerør diameter (mm)/opbygning Ø110/PVC forerør Ø250/PVC forerør Filter opbygning Uforet Uforet Filtertop (mut.) 56,5 54 Filterbund (mut.) 66,35 75 Magasintype Kalk Kalk Seneste pejling, ingen drift 11,64 9,54 (mut.) Specifik kapacitet og årstal for 34,8 (1949) 4,8 (2006) pumpning, Jupiter databasen (m 3 /t/meter sænkning) Årstal for etablering Borehulslog, GERDA databasen Ja Nej Bemærkninger Tabel 2 Indvindingsboringer, Måløv vandværk Oprindelig boring fra vandværkets opstart i Renoveret i Foret med ø110 mm PVC forerør som erstatning for utæt forerør af støbejern. Boring DGU nr er udført i 2006 som erstatning for en tidligere erstatningsboring ( ) udført i forbindelse med etableringen af det nye vandværk. Boring blev udført i 1995/1996 som erstatning for boring der blev etableret i Årsagerne til sløjfningerne af de gamle boringer var sammenstyrtning. GEO projekt nr , Ballerup Forsyning, Rapport 1, , Lyngby 8/29

9 Som vist i Tabel 2 er boring DGU nr B en ældre boring, der dog har fået renoveret sin forerørs opbygning i Boringen er meget velydende og filtersat som uforet boring i det primære kalkmagasin. Ifølge flowlog fra GERDA databasen ses en stor del af indstrømning af ske i toppen af kalkmagasinet. Boring DGU nr er etableret i 2006 som erstatning for en tidligere boring der blev fysisk defekt (sammenstyrtning). Boring DGU nr er forholdsvis velydende og filtersat uforet i det primære kalkmagasin. Boringen er ca. 10 meter dybere end B. Der forefindes ikke flowlogs i GERDA databasen (5) for boringen. 4.4 Lokaliteten Figur 4 Måløv Vandværks indvindingsopland med simulerede potentialelinjer og detailkort. På Figur 4 ses placeringen af indvindingsboringerne tilknyttet Måløv vandværk, og de beregnede indvindings- og grundvandsdannende oplande, som har et areal på henholdsvis 3,8 km 2 og 1,0 km 2. Indvindingen ved Måløv vandværks influerer et relativt stort område beliggende i en hovedsagelig sydlig retning. Strømningsbilledet i lokalområdet er stærkt præget af indvindingerne fra Måløv og Pilegårdens vandværker og det ses at gradienten for grundvandsstrømningen i området er nord-nordøstlig retning. GEO projekt nr , Ballerup Forsyning, Rapport 1, , Lyngby 9/29

10 Inden for indvindingsoplandet forefindes 10 kortlagte V2 lokaliteter og 1 kortlagt V1 lokalitet. Den nærmeste lokalitet findes i en afstand af ca. 500 m fra indvindingsboringerne. En vandbalance for indvindingsoplandet er beregnet og ses under bilag 5 i rapport 2 (1). Der forefindes en del små søer/vådområder i indvindingsoplandet, men ingen vandløb. Figur 5 Nord-Syd profil af konceptuel hydrostratigrafisk model ved Måløv Vandværk med indvindingsboringer. Der er benyttet en overhøjning på x5. Den vertikale skala går fra kote +100 til -75. Længden af profilet er 1950 meter. Signaturforklaringen for lagene kan ses i Tabel 1 i Rapport 2 (1). I Figur 5 ses et profil fra den konceptuelle hydrostratigrafiske model benyttet i modelleringen. Placeringen af profilet gennem indvindingsoplandet, kan ses på Figur 4. Området er præget af en fordybning i kalkoverfladen, som er overlejret af skiftende kvartære sand- og lerlag. Ved selve vandværket ligger kalkoverfladen ca. i kote -30 m DVR90 med direkte kontakt til et overliggende sandlag. Området har store mægtigheder af ler. 5 Ballerup vandværk 5.1 Ansøgning Forsyning Ballerup ansøger om en fornyelse af den eksisterende indvindingstilladelse på m 3 /år til Ballerup vandværk (anlægsid: ). 5.2 Baggrund Ballerup Vandværk fik sammen med Lautrup vandværk i 1994 en midlertidig tilladelse til en samlet oppumpning på m 3 /år. I 1998 ansøgte Ballerup Kommune om endelige indvindingstilladelser for de to vandværker, herunder en udvidelse af indvindingstilladelserne på begge vandværker med m 3 /år, således at Ballerup Vandværk GEO projekt nr , Ballerup Forsyning, Rapport 1, , Lyngby 10/29

11 fremover har tilladelse til m 3 /år og Lautrup Vandværk til m 3 /år. De endelige indvindingstilladelser var gældende frem til Tilladelsen fra 2010 er aktuelt forlænget frem til 2013 i henhold til Vandforsyningsloven, jf. 6 i lovbekendtgørelse af 7/ Ballerup Vandværk er bygget i Indvindingsforhold og mængder Ballerup Vandværk indvinder fra 3 aktive boringer DGU nr , og En nærmere beskrivelse af anlægget og boringerne kan findes i Tabel 3 og Tabel 4. På Figur 6 ses de historiske indvindingsrater fra Ballerup Vandværk fra 1980 til Anlægsnavn Ballerup Vandværk Anlægsid Adresse Præstevænget 18, 2750 Ballerup Antal aktive indvindingsboringer 3 Etableret 1963 Ejer Forsyning Ballerup Gældende indvindingstilladelse frem til 2010 (m 3 /år) Seneste årlig indvindingsmængde fra 2012 (m 3 /år) Gennemsnitlig indvindingsmængde (m 3 /år) Gennemsnitlig indvindingsmængde (m 3 /år) Tabel 3 Anlægsbeskrivelse, Ballerup Vandværk Som det ses af Tabel 3 er der de seneste 3 år indrapporteret lidt større indvindingsrater end indvindingstilladelsen på m 3 /år, mens gennemsnittet for de sidste 13 år ( ) ligger under. GEO projekt nr , Ballerup Forsyning, Rapport 1, , Lyngby 11/29

12 Boring (DGU Nr.) Lokal nr Forerør diameter (mm)/opbygninfrit 254/jern/rust- 254/Jern/rustfrit 254 stål stål Filter opbygning Uforet Uforet Uforet Filtertop (mut.) Filterbund (mut.) Magasintype Kalk Kalk Kalk Seneste pejling, ingen drift 19,56 14,11 16,83 (mut.) Specifik kapacitet og årstal for 30 (1960) 28,8 (1963) 10 (1972) pumpning, Jupiter databasen (m 3 /t/meter sænkning) Årstal for etablering Borehulslog, GERDA databasen Ja Ja Ja Bemærkninger Tabel 4 Indvindingsboringer, Ballerup Vandværk Alle 3 indvindingsboringer ved Ballerup Vandværk står uforet i kalken og indvinder vand fra denne. Boring DGU nr og er meget velydende, mens DGU nr er velydende. Ifølge flowlogs fra GERDA databasen er der i alle boringerne en kraftig indstrømningshorisont som ligger omkring kote -4, -6 og -9 meter DVR90 for henholdsvis DGU nr , og Boringerne er alle af ældre dato og udført mellem 1960 og Figur 6 Indvindingsrater fra 1980 til 2012 indberettet til Jupiter databasen og indvindingstilladelse, Ballerup Vandværk GEO projekt nr , Ballerup Forsyning, Rapport 1, , Lyngby 12/29

13 Som det ses af Figur 6 ligger indvindingsraterne fra Ballerup Vandværk i størstedelen af perioden 1980 til 2012 på niveau eller lige under indvindingstilladelsen på m 3 /år. En nærmere konsekvensanalyse af den nuværende oppumpningsstrategi er beskrevet i afsnit Lokaliteten Figur 7 Ballerup Vandværks indvindingsopland med simulerede potentialelinjer og detailkort. I Figur 7 ses placeringen af indvindingsboringerne tilknyttet Ballerup Vandværk. Det ses på baggrund af de beregnede indvindings- og grundvandsdannende oplande, som har et areal på henholdsvis 2,5 km 2 og 1,6 km 2, at Ballerup Vandværks indvinding påvirker et område svarende til en radius af ca m. Det hydrauliske trykniveau i lokalområdet er stærkt præget af indvindingerne fra Ballerup Vandværk og det ses at gradienten for grundvandsstrømningen i området hovedsageligt har retning mod indvindingsboringerne. Inden for indvindingsoplandet forefindes en del V1 og V2 kortlagte grunde, hvor selve matriklen, hvorpå Ballerup Vandværk har til huse, er V2 kortlagt. En vandbalance for indvindingsoplandet er beregnet og ses på bilag 5 i Rapport 2 (1). Som det ligeledes ses på figur 9 i Rapport 2 (1) ligger en stor del af indvindingsoplandet for Ballerup Vandværk inden for det topografiske afstrømningsopland til Grønsø Å. Der GEO projekt nr , Ballerup Forsyning, Rapport 1, , Lyngby 13/29

14 forefindes dog stort set ikke små søer/vådområder eller vandløb i selve indvindingsoplandet. Figur 8 Vest-Øst profil af konceptuel hydrostratigrafisk model ved Ballerup Vandværk med indvindingsboringer. Der er benyttet en overhøjning på x5. Den vertikale skala går fra kote +100 til -75. Længden af profilet er 2200 meter. Signaturforklaringen for lagene kan ses i Tabel 1 i Rapport 2 (1). I Figur 8 er vist et Vest-Øst gående profil fra den konceptuelle hydrostratigrafiske model gennem indvindingsoplandet. Placeringen af profilet kan ses på Figur 7. Kalkoverfladen i området er stort set jævn og ligger i kote +5 til +10 m DVR90. Kalken er overlagt af et glacialt sand- og gruslag som i store dele af området ligger i direkte kontakt med kalklaget. Sand- og gruslaget antager en forholdsvise store mægtigheder omkring de aktive indvindingsboringer, men tynder ud mod vest. Der ses generelt morænelers lag med store mægtigheder i området, men lokalt ved pumpeboringen DGU nr og øst for denne forsvinder de to nederste lerlag, således at der i dette område kun er moræneler øverst i lagfølgen fra ca. kote +22 til Lautrup vandværk 6.1 Ansøgning Forsyning Ballerup ansøger om en fornyelse af den eksisterende indvindingstilladelse på m 3 /år til Lautrup vandværk (anlægsid: ). 6.2 Baggrund Lautrup Vandværk fik sammen med Ballerup vandværk i 1994 en midlertidig tilladelse til en samlet oppumpning på m 3 /år. I 1998 ansøgte Ballerup Kommune om endelige indvindingstilladelser for de to vandværker, herunder en udvidelse på begge vandværker med m 3 /år, således at Ballerup Vandværk fremover har tilladelse til m 3 /år og Lautrup Vandværk til m 3 /år. De endelige indvindingstilladelser var gældende frem til GEO projekt nr , Ballerup Forsyning, Rapport 1, , Lyngby 14/29

15 Tilladelsen fra 2010 er aktuelt forlænget frem til 2013 i henhold til Vandforsyningsloven, jf. 6 i lovbekendtgørelse af 7/ Lautrup Vandværk er bygget omkring år Indvindingsforhold og mængder Lautrup Vandværk indvinder fra 3 aktive boringer DGU nr , og En nærmere beskrivelse af anlægget og boringerne kan findes i Tabel 5 og Tabel 6. Anlægsnavn Lautrup Vandværk Anlægsid Adresse Klausdalsbrovej 629, 2750 Ballerup Antal aktive indvindingsboringer 3 Etableret Ejer Forsyning Ballerup Gældende indvindingstilladelse frem til 2010 (m 3 /år) Seneste årlig indvindingsmængde fra 2012 (m 3 /år) Gennemsnitlig indvindingsmængde (m 3 /år) Gennemsnitlig indvindingsmængde (m 3 /år) Tabel 5 Anlægsbeskrivelse, Lautrup Vandværk Som det ses af Tabel 5 er der de seneste 3 år indrapporteret væsentlige mindre indvindingsrater end indvindingstilladelsen på m 3 /år, mens gennemsnittet for 2002 til 2012 har været m 3 /år. Boring (DGU Nr.) Lokal nr / Forerør diameter (mm)/opbygning 200/PVC+jern 250/PVC forerør 250/PVC forerør Filter opbygning Uforet Uforet Uforet Filtertop (mut.) Filterbund (mut.) Magasintype Kalk Kalk Kalk Seneste pejling, ingen drift 13,63 23,53 22,05 (mut.) Specifik kapacitet og årstal for 7,8 (1996) 5,9 (2000) 12,2 (2000) pumpning, Jupiter databasen (m 3 /t/meter sænkning) 5 (2000) Årstal for etablering Borehulslog, GERDA databasen Ja Ja Ja Bemærkninger Tabel 6 Indvindingsboringer, Lautrup vandværk GEO projekt nr , Ballerup Forsyning, Rapport 1, , Lyngby 15/29

16 Alle indvindingsboringerne ved Lautrup Vandværk er af nyere dato ( ) og står som meget dybe uforede kalkboringer. Boringerne er forholdsvis velydende. Ifølge flowlogs fra GERDA databasen sker den største indstrømning omkring bund af forerøret der er afsluttet øverst i kalken. Der ses dog også et jævnt flow i resten af boringen, om end faldende med boredybden. Figur 9 Indvindingsrater fra 2002 til 2012 indberettet til Jupiter databasen og indvindingstilladelse, Lautrup Vandværk Som vist på Figur 9 ligger indvindingsraterne for Lautrup Vandværk i hele perioden 2002 til 2012 under indvindingstilladelsen på m 3 /år. En nærmere analyse af den nuværende oppumpningsstrategi er beskrevet i afsnit 9. GEO projekt nr , Ballerup Forsyning, Rapport 1, , Lyngby 16/29

17 6.4 Lokaliteten Figur 10 Lautrup Vandværks indvindingsopland med simulerede potentialelinjer og detailkort. På Figur 10 ses placeringerne af indvindingsboringerne tilknyttet Lautrup Vandværk samt de beregnede indvindings- og grundvandsdannende oplande, som har et areal på henholdsvis 2,7 km 2 og 1,9 km 2. Lautrup Vandværks indvinding af vand påvirker et område svarende til en radius af ca m. Potentialekortet indikerer et overordnet øst-vest gående grundvandsskel, nord for Lautrup Vandværk. Nord for skellet strømmer vandet mod Søndersø og HOFOR s kildepladserne i dette område, mens det mod syd strømmer mod HOFOR s kildepladser III og VI. Indvindingen fra Lautrup Vandværk har en lokal indflydelse på det overordnede grundvandsskel. Inden for indvindingsoplandet forefindes både V1 og V2 kortlagte grunde, hvoraf indvindingsboringerne befinder sig på (DGU nr ) eller meget tæt på en V2 kortlagt grund. En vandbalance for indvindingsoplandet er beregnet og kan ses under bilag 5 i Rapport 2 der beskriver modelopsætningen og modelanalyser (1). Som det ses i figur 9 i Rapport 2 (1) ligger indvindingsoplandet for Lautrup Vandværk ikke inden for det topografiske opland for Grønsø Å, og det forventes ikke at indvindingen fra vandværket har nogen indflydelse på dennes vandføringsforhold. Der forefindes GEO projekt nr , Ballerup Forsyning, Rapport 1, , Lyngby 17/29

18 små søer og vådområder inden for indvindingsoplandet, men ingen vandløb. En risikovurdering af de hydrauliske påvirkninger i forhold til den aktuelle indvindingsstrategi, er beskrevet i afsnit 9. Figur 11 Sydvest-Nordøst profil af konceptuel hydrostratigrafisk model ved Lautrup Vandværk med indvindingsboringer. Der er benyttet en overhøjning på x5. Den vertikale skala går fra kote +100 til -75. Længden af profilet er 2750 meter. Signaturforklaringen for lagene kan ses i Tabel 1 i Rapport 2 (1). I Figur 11 ses et Sydvest-Nordøst gående profil fra den konceptuelle hydrostratigrafiske model sammen med de 3 aktive indvindingsboringer. Profilets placering kan ses på Figur 10. Kalkoverfladen i området er stort set jævn og ligger i kote +5 til +10 m DVR90. Kalken er overlejret af et sand- og gruslag af større mægtighed, som står i hydraulisk kontakt med kalken. I hele området er der lerlag af forholdsvis stor mægtighed, men størst i den sydvestlige del og mindst lokalt ved indvindingsboringerne (12-15 meter). 7 Pilegårdens vandværk 7.1 Ansøgning Forsyning Ballerup ansøger om en fornyelse af den eksisterende indvindingstilladelse på m 3 /år til Pilegårdens vandværk (anlægsid: ). 7.2 Baggrund Københavns Amt gav i 1994 Ballerup Kommune en foreløbig tilladelse til at der på Pilegårdens vandværk kunne indvindes op til m 3 /år. Tilladelsen blev givet samtidig med at der blev givet foreløbige tilladelser til de øvrige vandværker i Ballerup Kommune. Den foreløbige tilladelse havde form af en legalisering af de eksisterende indvindings- og forsyningsforhold i Ballerup Kommune. Den foreløbige tilladelse blev i 1996 erstattet af en endelig indvindingstilladelse på m 3 /år som var gældende frem til Pilegårdens Vandværk blev opført i GEO projekt nr , Ballerup Forsyning, Rapport 1, , Lyngby 18/29

19 7.3 Indvindingsforhold og mængder Pilegårdens Vandværk indvinder fra 2 aktive boringer DGU nr og C. En nærmere beskrivelse af anlægget og boringerne kan findes i Tabel 7 og Tabel 8. Anlægsnavn Pilegårdens Vandværk Anlægsid Adresse Lindbjegvej 87, 2750 Ballerup Antal aktive indvindingsboringer 2 Etableret 1952 Ejer Forsyning Ballerup Gældende indvindingstilladelse frem til 2010 (m 3 /år) Seneste årlig indvindingsmængde fra 2012 (m 3 /år) Gennemsnitlig indvindingsmængde (m 3 /år) Gennemsnitlig indvindingsmængde (m 3 /år) Tabel 7 Anlægsbeskrivelse, Pilegårdens Vandværk Som det ses af Tabel 7 er der de seneste 3 år indrapporteret mindre indvindingsrater end indvindingstilladelsen på m 3 /år, mens gennemsnittet for 2000 til 2012 har været m 3 /år. Boring (DGU Nr.) C Lokal nr. Ukendt Boring 1 Forerør diameter (mm)/opbygning 250/PVC 203/jern/rustfrit stål Filter opbygning Uforet Uforet Filtertop (mut.) 42,8 38,85 Filterbund (mut.) Magasintype Kalk Kalk Seneste pejling, ingen drift 29,39 28,13 (mut.) Specifik kapacitet og årstal for pumpning, Jupiter databasen 4,21 (2003) 21,8 (1954) 31,1 (1955) (m 3 /t/meter sænkning) Årstal for etablering Borehulslog, GERDA databasen Nej Ja Bemærkninger Erstatningsboring for DGU nr A der blev sløjfet i 2000 pga. sammenstyrtning. Tabel 8 Indvindingsboringer, Pilegårdens Vandværk - Boring DGU nr C er af ældre dato (1955), mens boring DGU nr er etableret i 2003 som erstatningsboring for DGU nr A, der blev sløjfet i 2000, som følge af fysisk defekt (sammenstyrtning). Begge boringer er filersat i kalken som uforede boringer. GEO projekt nr , Ballerup Forsyning, Rapport 1, , Lyngby 19/29

20 Boring DGU nr er middel ydende, mens DGU nr C er meget velydende. Der forefindes en flowlog fra DGU nr C som er temmelig usikker, men viser indstrømning under bund af forerør, der er sat i toppen af kalken. Figur 12 Indvindingsrater fra 1988 til 2012 indberettet til Jupiter databasen og indvindingstilladelse, Pilegårdens Vandværk Som det ses af Figur 12 ligger indvindingsraterne fra Pilegårdens Vandværk i størstedelen af perioden 1988 til 2012 under indvindingstilladelsen på m 3 /år. Eneste undtagelser er årene fra 1995 til Den gennemsnitlige indvindingsrate de seneste 3 år har været m 3 /år. Fra februar 2000 og frem til august 2003, hvor den nye boring DGU nr blev etableret, blev der kun hentet vand fra boring DGU nr C ved Pilegårdens Vandværk. Det kan også ses i indvindingsraterne, vist på Figur 12, som er faldende i den periode, for igen at stige i Generelt falder vandmængderne dog frem til I 2011 og 2012 blev der dog indvundet tæt på den tilladte mængde, svarende til m 3 /år. At der er indberettet de samme indvindingsrater for 2011 og 2012, formodes at være en fejl i Jupiter databasen hvorfra oplysningerne stammer. En nærmere konsekvensanalyse af den nuværende oppumpningsstrategi er beskrevet i afsnit 9. GEO projekt nr , Ballerup Forsyning, Rapport 1, , Lyngby 20/29

21 7.4 Lokaliteten Figur 13 Pilegårdens Vandværks indvindingsopland med simulerede potentialelinjer og detailkort over indvindingsboringernes placering. På Figur 13 ses placeringen af indvindingsboringerne tilknyttet Pilegårdens Vandværk. Det ses på baggrund af de beregnede indvindings- og grundvandsdannende opland, som har et areal på henholdsvis 1,7 km 2 og 0,9 km 2, at Pilegårdens Vandværks indvinding influerer et område der strækker sig i sydvestlig retning. Dette svarer ganske godt overens med den generelle grundvandsstrømning i området, som har en gradient i nordøstlige retning. Inden for indvindingsoplandet forefindes der få V1 og V2 kortlagte grunde. De som findes er lokaliseret tæt på indvindingsboringerne. En vandbalance for indvindingsoplandet er beregnet og kan ses under bilag 5 i Rapport 2, der omhandler den bagvedliggende modelopsætninger og analyser (1). I Rapport 2 (1), kan det ligeledes ses at en stor del af indvindingsoplandet for Pilegårdens Vandværk ligger inden for det topografiske opland til Grønsø Å. Ydermere forefindes en del små søer/vådområder i indvindingsoplandet. GEO projekt nr , Ballerup Forsyning, Rapport 1, , Lyngby 21/29

22 Figur 14 Nordøst-Sydvest profil af konceptuel hydrostratigrafisk model ved Pilegårdens Vandværk med indvindingsboringer. Der er benyttet en overhøjning på x5. Den vertikale skala går fra kote +100 til -75. Længden af profilet er 1700 meter. Signaturforklaringen for lagene kan ses i Tabel 1 i Rapport 2 (1). På Figur 14 ses et profil fra den konceptuelle hydrostratigrafiske model. Profilets placering kan ses på Figur 13. Kalkoverfladen i området er relativ jævn og ligger ca. i kote +5 m DVR90. Kalken er primært overlejret af op til 2 lerlag af stor mægtighed mod nordøst, mens der mod sydvest ses direkte hydraulisk kontakt mellem kalkmagasinet og et overliggende sandmagasin. Der findes lokalt et mindre sekundært sandmagasin ved de indvindingsboring DGU nr som breder sig mod nordøst. 8 Stangkær vandværk 8.1 Ansøgning Forsyning Ballerup ansøger om en fornyelse af den eksisterende indvindingstilladelse på m 3 /år til Stangkær Vandværk (anlægsid: ). 8.2 Baggrund Københavns Amt gav i 1994 Ballerup Kommune en foreløbig tilladelse til, at der på Stangkær vandværk kunne indvindes op til m 3 /år. Tilladelsen blev givet samtidig med, at der blev givet foreløbige tilladelser til de øvrige vandværker i Ballerup Kommune. Den foreløbige tilladelse havde form af en legalisering af de eksisterende indvindings- og forsyningsforhold i Ballerup Kommune. Den foreløbige tilladelse blev i 1995 erstattet af en endelig indvindingstilladelse på m 3 /år, som var gældende frem til GEO projekt nr , Ballerup Forsyning, Rapport 1, , Lyngby 22/29

23 Den endelige tilladelse fra 1995 er således udløbet i 2010 og skal fornys så den opfylder de nye indsats- og vandhandleplaner for området. Tilladelsen fra 2010 er aktuelt forlænget i henhold til Vandforsyningsloven, jf. 6 i lovbekendtgørelse af 7/ Indvindingsforhold og mængder Stangkær Vandværk indvinder fra 2 aktive boringer DGU nr og En nærmere beskrivelse af anlægget og boringerne kan findes i Tabel 9 og Tabel 10. Anlægsnavn Stangkær Vandværk Anlægsid Adresse Lyngkær 2, 2765 Smørum, Egedal Kommune Antal aktive indvindingsboringer 2 Etableret 1965 (ombygget i 2000) Ejer Forsyning Ballerup Gældende indvindingstilladelse frem til 2010 (m 3 /år) Seneste årlig indvindingsmængde fra 2012 (m 3 /år) Gennemsnitlig indvindingsmængde (m 3 /år) Gennemsnitlig indvindingsmængde (m 3 /år) Tabel 9 Anlægsbeskrivelse, Stangkær vandværk Som det ses i Tabel 9 er der de seneste 3 år indrapporteret mindre indvindingsrater end m 3 /år, hvor gennemsnittet af de sidste 13 år indvinding ligger tæt på den tilladte mængde. Boring (DGU Nr.) Lokal nr. 2 1 Forerør diameter (mm)/opbygning Ø203/PVC forerør Ø203/PVC forerør Filter opbygning Uforet Uforet Filtertop (mut.) 27,2 30,2 Filterbund (mut.) 37,5 35,5 Magasintype Kalk Kalk Seneste pejling, ingen drift 9,12 9,71 (mut.) Specifik kapacitet og årstal for 6,3 26,7 pumpning, Jupiter databasen (m 3 /t/meter sænkning) Årstal for etablering Borehulslog, GERDA databasen Ja Nej Bemærkninger - Forerøret er foret med nyt PVC (ukendt dato) Tabel 10 Indvindingsboringer, Stangkær vandværk GEO projekt nr , Ballerup Forsyning, Rapport 1, , Lyngby 23/29

24 Ifølge flowlogs fra GERDA databasen for boring DGU nr ses en stor indstrømning omkring bund af forerør i toppen af kalken. Figur 15 Indvindingsrater fra 1982 til 2012 indberettet til Jupiter databasen og indvindingstilladelse, Stangkær Vandværk Som det ses af Figur 15 ligger indvindingsraterne fra Stangkær Vandværk i perioden 1982 til 2012 både meget over og meget under indvindingstilladelsen på m 3 /år. Der var et markant fald i indvindingsraten til et niveau omkring m 3 /år i perioden fra 1991 til GEO projekt nr , Ballerup Forsyning, Rapport 1, , Lyngby 24/29

25 8.4 Lokaliteten Figur 16 Stangkær Vandværks indvindingsopland med simulerede potentialelinjer og detailkort. I Figur 16 ses placeringen af indvindingsboringerne tilknyttet Stangkær Vandværk. Det ses på baggrund af de beregnede indvindings- og grundvandsdannende opland, som har et areal på henholdsvis 1,4 km 2 og 0,8 km 2, at Stangkær Vandværks indvinding influerer et område som strækker sig i sydøstlig retning ned mod Grønsø Å. Det hydrauliske trykniveau i lokalområdet er kun en smule præget af indvindingerne fra Stangkær Vandværk. Gradienten for grundvandsstrømningen i området har hovedsageligt en nordvestlig retning. Inden for indvindingsoplandet forefindes kun få V1 og V2 kortlagte grunde, hvor en enkel V1 og V2 kortlagt grund er i umiddelbart nærhed af indvindingsboringerne. En vandbalance for indvindingsoplandet er beregnet og kan ses under bilag 5 i Rapport 2 (1). Ligeledes i rapport 2 (1), kan der på Figur 9 ses at en forholdsvis stor del af indvindingsoplandet for Stangkær Vandværk ligger inden for det topografiske opland til Grønsø Å. Der forefindes ingen små søer/vådområder eller vandløb inden for indvindingsoplandet. GEO projekt nr , Ballerup Forsyning, Rapport 1, , Lyngby 25/29

26 Figur 17 Nordvest-Sydøst profil af konceptuel hydrostratigrafisk model ved Stangkær Vandværk med indvindingsboringer. Der er benyttet en overhøjning på x5. Den vertikale skala går fra kote +100 til -75. Længden af profilet er 1500 meter. Signaturforklaringen for lagene kan ses i Tabel 1 i Rapport 2 (1). I Figur 17 ses et Nordvest-sydøst gående profil fra den konceptuelle hydrostratigrafiske model benyttet i grundvandsmodellen. Profilets placering kan ses på Figur 16. Kalkoverfladen i området er jævn, men svag faldende mod nordvest og ligger i kote 0 til +5 m DVR90. Kalken er overlagt af et tyndt lerlag og et sand- og gruslag som mod sydøst er i direkte hydraulisk kontakt med kalkmagasinet. Det nederste sand- og gruslag har størst mægtighed mod nordvest. Der ses flere gennemgående dæklag af ler med store mægtigheder i området. 9 Samlet sammenfatning for Forsyning Ballerup Forsyning Ballerup ansøger om en fornyet tilladelse til at indvinde i alt 1,9 mio. m 3 /år. Denne indvinding er fordelt på 5 kildepladser; Måløv Vandværk, Pilegårdens Vandværk, Stangkær Vandværk, Ballerup Vandværk og Lautrup Vandværk. 9.1 Modelsimuleringer For at belyse disse indvindingers påvirkning på de omkringliggende vandløb er der foretaget 2 scenariekørsler i grundvandsmodellen (1). Scenarie 1 simulerer en situation, hvor der ikke foregår indvinding af grundvand ved Forsyning Ballerups kildepladser. Derved simuleres vandføringer i omkringliggende vand, uden påvirkning fra indvindingen fra Forsyning Ballerups kildepladser. Der indvindes stadig vand fra andre kildepladser, der ikke tilhører Forsyning Ballerup. GEO projekt nr , Ballerup Forsyning, Rapport 1, , Lyngby 26/29

27 Scenarie 2 simulerer en situation, hvor der foregår en indvinding af grundvand fra Forsyning Ballerup kildepladser, svarende til de ansøgte indvindingsrater. De ansøgte indvindingsrater er identiske med de nuværende gældende indvindingstilladelser. Derved simuleres vandføringer i omkringliggende vandløb under påvirkning af aktiv indvinding fra Forsyning Ballerups kildepladser og andre aktive indvindinger i området. 9.2 Modelresultater Den procentvise forskel i gennemsnitlig årlig vandføring mellem scenarie 1 og 2 er udregnet for vandløbene Tibberup Å, Nybølle Å, Jonstrup Å og Harrestrup Å. Værdierne, som er listet i tabel 9 i Rapport 2 (1), ligger mellem 3,1 og 10,3 procent for årene 2004 og For Grønsø Å er der beregnet en årlig gennemsnitlig forskel mellem vandføringerne på mellem 13 og 13,2 % for årene 2004 og Figur 18 Vandværker, forløbet af Grønsø Å og dets topografiske afstrømningsopland og de beregnede oplande til de enkelte vandværker. Måløv Vandværk er markeret med brun streg, Pilegårdens Vandværk med blå streg, Ballerup Vandværk med rød streg, Lautrup Vandværk med grøn streg og Stangkær Vandværk med grå streg. De beregnede indvindingsoplande og grundvandsdannende oplande er vist på Figur 18 sammen med vandløbssystemet for Grønsø Å og dets topografiske afstrømningsopland. Alle indvindingsoplande og grundvandsdannende oplande er beregnet på baggrund af indvindingstilladelser tilknyttet de enkelte vandværker, som anbefalet i Geo Vejledning 2 fra GEUS (6). GEO projekt nr , Ballerup Forsyning, Rapport 1, , Lyngby 27/29

28 Der ses at oplandene til Stangkær, Pilegårdens og Ballerup vandværker breder sig ind over det topografiske opland til vandløbssystemet, og dermed kan have en indflydelse på vandføring i vandløbet. Derimod har Måløv og Lautrup vandværkers oplande ingen større påvirkning af vandløbet. I Tabel 11 og Tabel 12 er vist de beregnede vandbalancer for de 5 vandværks indvindingsoplande for henholdsvis scenarie 1 (uden indvinding fra Forsyning Ballerup) og scenarie 2 (med indvinding fra Forsyning Ballerup). Måløv, Sce1 Måløv, Sce2 Pilegårdens, Sce1 Pilegårdens, Sce2 Stangkær, Sce1 Stangkær, Nedbør [mm/år] Oppumpning [mm/år] Infiltration til mættet zone - netto [mm/år] Magasin ændring [mm/år] Sce Baseflow [mm/år] Dræn til vandløb [mm/år] Evapotranspiration [mm/år] Strømning ud over rand - netto [mm/år] Tabel 11 Vandbalanceberegninger for indvindingsoplandene til Måløv, Pilegårdens og Stangkør vandværker Ballerup, Sce1 Ballerup, Sce2 Lautrup, Sce1 Lautrup, Sce2 Nedbør [mm/år] Oppumpning [mm/år] Infiltration til mættet zone - netto [mm/år] Magasin ændring [mm/år] Baseflow [mm/år] Dræn til vandløb [mm/år] Evapotranspiration [mm/år] Strømning ud over rand - netto [mm/år] Tabel 12 Vandbalanceberegninger for indvindingsoplandene til Ballerup og Lautrup vandværker GEO projekt nr , Ballerup Forsyning, Rapport 1, , Lyngby 28/29

29 Som der ses i Tabel 11 og Tabel 12 har ændringen i oppumpning lille effekt på vandløbsdynamikken. Der sker en minimal stigning i infiltration til mættet zone pga. forøget nedadrettet gradient, hvorimod magasinændringerne (mættet magasin) som forventes stiger fra scenarie 1 til 2 pga. de introducerede vandindvindinger. Hovedparten af det oppumpede vand i scenarie 2, strømmer over randene i scenarie 1. Ved Måløv og Pilegårdens vandværker, hvor der er vandløb, ses mindre reduktioner i baseflow til vandløbene, ved introduktion af indvinding i området, samtidig sker der en reduktion af drænafstrømningen. 9.3 Konklusioner Det vurderes at den nuværende indvinding på 1,9 mio. m 3 /år fra Forsyning Ballerups kildepladser kan opretholdes uden, at der er væsentlig hydrologisk påvirkning af overfladerecipienter som vådområder og søer indenfor oplandene til de 5 vandværker. Modelsimuleringerne viser kun en svagt øget vandføring på op til 13,2 % i Grønsø Å, ved et total stop for indvinding fra Forsyning Ballerups kildepladser. Dette indikerer, at en omlægning eller neddrosling af indvindingsstrategien for Forsyning Ballerups vandværker, ikke vil havde en stor positiv effekt på vandføringen i Grønsø Å. Det skal dog understreges at disse resultater er behæftet med hvis usikkerhed. Der bliver i modellen simuleres meget små vandmængder, og det har ikke været muligt at skaffe vandføringsdata for Grønsø Å til brug for kalibrering af vandløbssystemet. Generelt er det regionale strømningsbillede i området Ballerup-Smørumnedre kraftigt påvirket af indvinding fra HOFOR s kildepladser og andre indvindings-/afværgeanlæg. Det kan derfor ikke udelukkes at den store indvinding fra disse kildeplaser bidrager væsentligt til påvirkningen af vandføringen i Grønsø Å. 10 Referencer 1. GEO. Forsyning Ballerup, Hydrologisk modellering med fokus på vandføring, Grundvandsmodel, GEO projekt nr , Rapport 2. Lyngby : GEO, Ballerup, Forsyning. Forsyning Ballerup, Årsberetning Ballerup : Forsyning Ballerup, Kommune, Ballerup. Ballerup Kommune, Vandforsyningsplan (stadig gældende ). Ballerup : Ballerup Kommmune, Teknisk Forvaltning, GEUS. Jupiter database. [Online] GERDA databasen. [Online] Udpegning af indvindings- og grundvandsdannende oplande (Del 1). s.l. : GEUS, GEO projekt nr , Ballerup Forsyning, Rapport 1, , Lyngby 29/29