Høringsindsigelse vedr. broåbningspolitikken med fokus på Frederiksholmbroerne

Transkript

1 Rasmus Vistisen Cand.Polyt. Design&Innovation Halvtolv 20, st tv 1436 København K / vistisen@creability.dk Til Teknik og miljøborgmesteren samt Teknik og miljøforvaltningen i Københavns kommune Høringsindsigelse vedr. broåbningspolitikken med fokus på Frederiksholmbroerne Tak for det udsendte høringsmateriale omkring Broåbningspolitikken for de nye og eksisterende broer i Københavns havn. Jeg vil i dette svar koncentrere mig om åbningen af den nye bro, der løber parallelt med Frederiksholmbroen over Proviantmagasingraven, da behovet for åbning pga. af mængden af krydsende både adskiller sig væsentligt fra de øvrige broer i projektet. Jeg er sejler og har en mindre sejlbåd liggende ved AB Halvtolv i Proviantmagasingraven, hvor jeg ligger sammen med andre sejlbåde og motorbåde. Ud over bådene ved Halvtolv findes der også et større antal ved Schifters kvarter og torpedohallerne, der alle ligger inden for /bag Frederiksholmbroen samt den kommende bro. Jeg er derfor også medlem af Frederiksholmbroens brolaug og har jævnligt behov for at åbne broen, når jeg sammen med familie og venner skal ud at sejle på Øresund. Figur 1 Ny bros placering i forhold til Frederiksholmbroen

2 Gennem mit liv har jeg sejlet både ocean-, kyst- og kanalsejlads i bl.a. Sverige, England, Irland, Frankrig og Holland og har dermed stor erfaring i sejlads i farvande med broer og sluser. Det er disse erfaringer jeg her forsøger at videregive. Som I ved, står brolauget for driften af Frederiksholmbroen ved at stille 2 frivillige brovagter til rådighed ved hver åbning. Ligeledes ved I også at brolauget ikke vil påtage sig åbningen af den nye bro pga. den store arbejdsbyrde, det vil medføre. Den nye bro har lavere frihøjde end den nuværende Frederiksholmbro. Det vil derfor betyde, at hvis en båd kræver åbning af Frederiksholmbroen, vil den nye bro også skulle åbne. For bådene, der er hjemhørende på indersiden af broerne, vil det dermed betyde at en sejlads kræver stor koordination mellem besætning, 2 brovagter fra Frederiksholmbroens brolaug samt med kommunens brovagt til den nye bro. Gennemsejlingen bliver derved meget besværlig; hvilket i værste fald vil føre til at de større både vil forsvinde fra området, hvilket vil forringe det maritime miljø væsentligt. De større både vil så blive erstattet af små joller, som desværre ikke bidrager til det maritime miljø i samme grad som større både. Der er langt mere liv omkring større både, da de bruges oftere, har større anvendelsesmuligheder, ofte involvere flere personer og kræver mere vedligeholdelse. For at sikre det maritime miljø på indersiden af broerne er det derfor vigtigt at åbningen af de 2 broer sker på en så let, koordineret, hurtig og enkel måde som muligt til glæde for sejlerne, trafikanter og kommunens budget. Jeg har tilladt mig at opstille en række løsningsforslag til hvordan dette kan sikres: Generelt for samtlige løsningsforslag er, at kommunen overtager driften af den nuværende Frederiksholmbro for at sørge for så lille koordination mellem broerne som muligt. For at lette overblikket af løsningsrummet kan I på følgende side se en systematisk opstilling af delløsningerne til en enkelt broåbning i et såkaldt morfologiskema. På de følgende sider kan I herefter se de mest oplagte koncepter beskrevet samt min vurdering af disse. I skemaets venstre kolonne ses hvilke delløsninger, der tilsammen vil danne et helt koncept/samlet løsning omkring en enkelt broåbning. I rækkerne til højre herfor ses de løsningsalternativer, der er inden for hver delløsning. Tallene i toppen angiver blot hvor mange løsningsmuligheder, der er inden for hver delløsning. Ved hjælp af morfologiskemaet er det altså muligt at opstille en lang række koncepter ved at bryde koncepterne op i veldefinerede delløsninger. De små farvede figurer i skemaet angiver, hvilke delløsninger jeg har valgt at kombinere til hele koncepter og dermed mine løsningsforslag (fx hører alle de løsninger markeret med en blå cirkel sammen). I er velkomne til at benytte skemaet, hvis der er koncepter, der virker bedre set med jeres øjne, end dem jeg har opstillet.

3 Figur 2 Morfologiskema visende løsningsrummet for broåbningskoncepter

4 Koncept A Den visuelle kontrol af trafikken sker vha. videoovervågning. Dette gør det muligt for den kommunale brovagt at fjernbetjene broerne fra fx Langebro eller den nye bro over inderhavnen - adskillige lignende systemer findes i Holland. Tilkald af brovagten sker via en knap, der evt. kan placeres på en pæl i vandet for at undgå utilsigtet brug (kun både vil kunne nå knappen) og hærværk. Da videoovervågningen tager minimalt tid fra brovagten kan åbningen ske efter behov, når det passer ind i brovagtens andre arbejdsopgaver. Det vil ydermere være naturligt at samle til bunke, så antallet af åbninger reduceres. Koncept B Den visuelle kontrol af trafikken sker vha. videoovervågning. Dette gør det muligt for den kommunale brovagt at fjernbetjene broerne fra fx Lange bro eller den nye bro over inderhavnen. Tilkald af brovagten sker via en forudgående reservation via telefon til fastsatte åbningstider. Da videoovervågningen tager minimalt tid fra brovagten kan reservationen af åbningen ske relativt kort tid før åbningen ønskes. Koncept C Den visuelle kontrol af trafikken sker vha. videoovervågning. Dette gør det muligt for den kommunale brovagt at fjernbetjene broerne fra fx Lange bro eller den nye bro over inderhavnen. Tilkald af brovagten sker via et samtaleanlæg, der evt. kan placeres på en pæl i vandet for at undgå utilsigtet brug (kun både vil kunne nå knappen) og hærværk. Samtaleanlægget giver god mulighed for kommunikation mellem sejler og brovagt, så evt. aftaler omkring gennemsejling kan indgås. Da videoovervågningen tager minimalt tid fra brovagten kan åbningen ske efter behov, når det passer ind i brovagtens andre arbejdsopgaver. Det vil ydermere være naturligt at samle til bunke, så antallet af åbninger reduceres. Forskellene mellem koncept A, B & C er med andre ord primært i den måde brovagten tilkaldes på. Koncept D Den visuelle kontrol af trafikken sker vha. personlig tilstedeværelse af en brovagt. Der vil ikke være tilkald af brovagten, da broerne åbnes ved faste tider. Dette vil betyde at brovagten skal være fysisk til stede mange gange dagligt for at tjekke om broerne skal åbnes (den nuværende Frederiksholmbro åbnes som bekendt ca. 50 gange årligt).

5 Vurdering Vurderingen af de 4 koncepter er sket i forhold til høringsscenariet (Frederiksholmbroen betjent af brolaug samt kommunal betjent ny bro, der bliver overvåget personligt af brovagten med faste åbninger hver hele time). Ved at benytte høringsscenariet som vurderingsreference, vil det være tydeligt om de beskrevne koncepter vil være et bedre alternativ. På den følgende side kan I se vurderingen opstillet i et Pugh selection matrix, der viser hvor godt de enkelte koncepter score inden for hvert enkelt kriterium. Udgangspunktet for vurderingen er som sagt høringsscenariet, der derfor har fået score 3, mens de resterende koncepter er vurderet i forhold til høringsscenariet på en skala fra 1-5 (hvor 5 er bedst). Inden vurderingen er der foretaget en vægtning af kriterierne således at de vigtigste kriterier (drift- og etableringsomkostninger) har større vægt end de for samfundets mindre vigtige kriterier (gennemsejlingstid og koordinering for sejler) Som det ses af vurderingen er koncept A og B klart bedre løsninger end det foreslåede Høringsscenarie. Det vil med andre ord være en fordel for alle aktører at et af de alternative forslag. På siderne efter vurderingen har jeg som inspiration vedhæftet en række billeder af løsninger fra Irland, Holland samt den eksisterende Frederiksholmbro. Som generel kommentar til projektet vil jeg tilføje, at det vil være nødvendigt at etablere ventepladser på hver side og mellem broerne, som de ventende både kan fortøje midlertidigt til, mens de venter på broåbning. Jeg håber I kan bruge hele eller dele af indholdet i denne indsigelse. Har I brug for uddybende information er I meget velkomne til at vende tilbage. Mange venlige hilsner Rasmus Vistisen Cand.Polyt. Design&Innovation Halvtolv 20, st. tv 1436 København K / vistisen@creability.dk

6 Vurdering af de 4 koncepter Høringsscenarie Koncept A Koncept B Koncept C Koncept D Vægtet Vægtet Vægtet Vægtet Vægtet Kriterier Vægt Score Score Score Score Score score score score score score Driftsomkostninger 60% 3 1,80 5 3,00 5 3,00 5 3,00 2 1,20 Etableringsomkostninger 20% 3 0,60 1 0,20 2 0,40 1 0,20 3 0,60 Gennemsejlingstid 5% 3 0,15 5 0,25 5 0,25 5 0,25 3 0,15 Koordineringsbehov for sejler 15% 3 0,45 5 0,75 5 0,75 4 0,60 4 0,60 Total 100% 3,00 4,20 4,40 4,05 2,55 Figur 3 Pugh selection matrix over de 4 koncepter med vægtede kriterier. De bedste koncepter er markeret med grøn, mens de dårligste er markeret med rød.

7 Billeder af broåbningsløsninger fra Irland, Holland samt Frederiksholmbroen Figur 4 Samtaleanlæg ved bro til brug ved kommunikation med brovagt på ShannonErne Waterway, Irland

8 Figur 5 Slusebetjeningspanel, ShannonErne Waterway, Irland. Sejleren har adgang til betjeningspanalet vha et forudbetalt chipkort, der indsættes i betjeningspanelet

9 Figur 6 Broer på den Hollandske flod Vecht. Markeret med rød cirkel ses videoovervågningssystemet, der tillader sikker fjernstyring af broerne. Ofte havde en enkelt brovagt ansvar for driften af 5-10 broer samtidig.

10 Figur 7 Brolaugsbetjent Frederiksholmbro (den ene af 2 frivillige brovagter ses med gul vest til højre i billedet)