Resultater af dokumentationsundersøgelsen for Kontakt mellem mennesker, Svendborg

Transkript

1 Indholdsfortegnelse: Resultater af dokumentationsundersøgelsen for Kontakt mellem mennesker, Svendborg INDLEDNING... 2 SVARPROCENT... 2 MÅLGRUPPE... 2 Tabel 1: Målgruppefordeling... 3 Figur 1: Målgruppefordeling... 3 FORENINGERNES ALDER... 3 Tabel 2: Foreninger oprettet før 1980, , , FORENINGERNES FRIVILLIGE OG MEDLEMMER... 4 Frivillige... 4 Medlemmer... 4 FORENINGERNES KENDSKAB TIL OG KONTAKT MED FRIVILLIGCENTRET... 5 Tabel 3: Hvor meget kendskab vurderer du, at din forening har til frivilligcentrets arbejde?... 5 Tabel 4: Hvor ofte er foreningen i kontakt med frivilligcentret?... 5 STØTTE TIL OPRETTELSE AF FORENINGEN ELLER TIL NYE PROJEKTER... 6 TILFREDSHED... 6 FORMIDLING OG MOBILISERING AF FRIVILLIGE... 6 TILFREDSHED... 6 FORENINGSSERVICE... 7 Figur 2: Foreningsservice... 7 TILFREDSHED... 8 Tabel 5: Tilfredshed med foreningsservice...8 SAMARBEJDE... 9 DELTAGELSE I ARRANGEMENTER AFHOLDT AF FRIVILLIGCENTRET... 9 Tabel 6: Deltagelse i arrangementer... 9 Tabel 7: Har deltagelsen i arrangementer afholdt af frivilligcentret skabt større kendskab til andre foreninger? 10 Tabel 8: Har deltagelsen skabt større samarbejde med andre foreninger? HVILKEN BETYDNING HAR DET, AT FRIVILLIGCENTRET AFHOLDER ARRANGEMENTER? FORENINGERNES HOLDNING TIL FRIVILLIGCENTRET FRIVILLIGCENTRETS OPGAVER Figur 3: Frivilligcentrets vigtigste opgaver FORENINGERNES INDSTILLING TIL FRIVILLIGCENTRET...12 Tabel 9: Oversigt over foreningernes svar på holdning til frivilligcentret BILAG OVERSIGT A: TABEL 1: ANTAL FRIVILLIGE TABEL 2: ANTAL MEDLEMMER TABEL 3: VISER DET ANTAL ARRANGEMENTSMULIGHEDER, FORENINGEN ANGIVER AT HAVE DELTAGET I TABEL 4: FORENINGERNES PRIORITERING AF FRIVILLIGCENTRETS OPGAVER

2 Indledning I gennemgangen af resultaterne præsenteres det, hvor mange foreninger der har angivet et bestemt svar, ud af det antal, der har svaret på det pågældende spørgsmål. Da antallet af besvarelser statistisk set er meget begrænset, har jeg valgt ikke at skrive procentandele, da disse kan give et misvisende billede af virkeligheden. Svarprocent I har angivet at have udsendt skemaet til 84 foreninger. Der er 37, der har svaret, hvilket giver en svarprocent på ca. 44%. De 37 har alle udfyldt skemaet elektronisk Det er ikke alle 37 foreninger, der har svaret på samtlige spørgsmål, men det vil fremgå gennem præsentationen, hvor mange der har svaret på de enkelte spørgsmål. Foreningernes karakteristika Af de 37 angiver 32, at foreningen er en lokalafdeling af en større, landsdækkende forening, mens kun 5 har svaret, at de ikke er en del af en større organisation. Målgruppe På spørgsmålet om hvilken målgruppe foreningens aktiviteter er rettet mod, har foreningerne haft mulighed for at sætte kryds ved flere målgrupper. Der er 26, der kun har sat kryds ved én målgruppe, 7 har sat kryds ved to målgrupper og 4 har sat kryds ved 3 eller 4 målgrupper. På baggrund af de målgrupper, som en del af foreningerne har skrevet ind i den åbne andre kategori, har jeg oprettet et antal ekstra målgrupper i bilag 1, oversigt A kan I se den en samlet oversigt over målgruppekategorierne. I nedenstående tabel kan I se, hvor mange der har sat kryds ved de enkelte målgrupper: 2

3 Tabel 1: Målgruppefordeling Børn unge og familier: 16 Personer med fysisk sygdom eller 9 Handicap og/eller deres pårørende: Ældre: 8 Socialt udsatte grupper 5 Misbrugere: 4 Personer med psykiske problemer, 3 psykisk sygdom eller handicap og/eller deres pårørende: Ikke social målgruppe (mennesker uden 3 særlige sociale behov): Flygtninge, indvandrere, etniske 1 minoriteter Førtidspensionister og andre gr. Uden for 1 arbejdsmarkedet Andre: 3 De 3 foreninger, der er placeret under andre har i det åbne felt skrevet førstehjælp, samaritervagter og alle der har lyst som målgruppe. Figur 1: Målgruppefordeling Børn, unge, familier Fysisk sygdom Ældre Socialt udsatte gr. Misbrugere Andre Psykisk sygdom Ikke sociale gr. Målgrupper Flygtning, indvandrere Førtidspensionister Figur 1 er en grafisk fremstilling af fordelingen af svar på de forskellige målgrupper. Foreningernes alder I tabel 2 kan I se, hvor mange af foreningerne der er oprettet før 1980, mellem , mellem og efter Kolonnen viser det konkrete antal foreninger inden for hver kategori. 31 ud af de 37 foreninger har angivet et årstal for oprettelsen. Som I kan se, fordeler foreningerne sig nogenlunde jævnt på de fire tidsintervaller. 3

4 Tabel 2: Foreninger oprettet før 1980, , , Årstal oprettet Oprettet før Oprettet mellem Oprettet mellem Oprettet mellem Total 31 Foreningernes frivillige og medlemmer Frivillige let af frivillig fordeler sig således, at næsten halvdelen (15) af de 33 foreninger, der har angivet et antal, har under 10 frivillige. Den anden halvdel (16) foreninger har mellem 12 og 75 frivillige og der udover har en forening angivet at have 250 frivillige og en anden 2800 frivillige. I bilag 1, Tabel 1, kan I se de præcise antal frivillige, som foreningerne har angivet. Medlemmer På spørgsmålet om, hvor mange medlemmer foreningen har, er der 9 foreninger ud af de 34, der har svaret på spørgsmålet, der har svaret, at foreningen ikke er en medlemsforening. 2 foreninger har svaret ved ikke. Der er 25 foreninger, der har angivet et medlemsantal. Af disse er der 15 foreninger, der har mellem op til 50 medlemmer, 8 foreninger har mellem medlemmer og 2 foreninger har angivet hhv. 250 og 800 medlemmer. I bilag 1, Tabel 2, kan I se det præcise antal medlemmer, foreningerne har angivet. 4

5 Foreningernes kendskab til og kontakt med frivilligcentret Tabel 3: Hvor meget kendskab vurderer du, at din forening har til frivilligcentrets arbejde? Kendskab foreninger Intet kendskab 1 Lidt kendskab 13 Noget kendskab 16 Stort kendskab 6 Total 36 Af ovenstående tabel kan det sluttes, at 22 foreninger mener, de har stort kendskab eller noget kendskab til frivilligcentrets arbejde, mens 13 mener, de kun har lidt kendskab og 1 intet kendskab. I forhold til kontakt med frivilligcentret angiver 7af foreningerne ud af 36, at de aldrig er i kontakt med frivilligcentret. 22 er i kontakt med frivilligcentret mindre end en gang om måneden, mens 3 er i kontakt med centret mindst en gang om måneden, og 4 mindst en gang om ugen. Kontakt er defineret som telefonisk eller personlig kontakt, eller blot tilstedeværelse på frivilligcentret. Tabel 4: Hvor ofte er foreningen i kontakt med frivilligcentret? Kontakt med frivilligcentret foreninger Aldrig 7 Mindre end en gang om måneden 22 Mindst en gang om måneden 3 Mindst en gang om ugen 4 Total 36 I ovenstående har I fået et overblik over hvilke karakteristika, der gør sig gældende for de foreninger, der har besvaret skemaet. Nu følger resultaterne af, hvilken service de har modtaget fra jer, og hvor tilfredse de er. 5

6 Støtte til oprettelse af foreningen eller til nye projekter Der er 6 foreninger, der har svaret ja til, at de har modtaget støtte til opstart af nye projekter inden for foreningen og 3 foreninger der har svaret ja til, at de har modtaget støtte til at starte selve foreningen op. Der er dog to foreninger, der har svaret ja til at have modtaget støtte til både nyt projekt og til opstart af foreningen. Der er således 7 foreninger i alt, der har modtaget støtte. Tilfredshed Af de 7 foreninger, der har angivet at de har modtaget støtte, har 4 svaret at de er meget tilfredse med den hjælp de har fået og 3 har svaret, der er tilfredse. Foreningerne havde mulighed for at uddybe deres tilfredshed, hvilket en enkelt har gjort med denne kommentar: "Kan ikke beskrive med ord da de to som sidder på klostergade 8a er 100% perfekte til deres job." Formidling og mobilisering af frivillige Ud af de 34 foreninger, der har svaret på spørgsmålet, er der 30, der har svaret ja til, at foreningerne har fået nye frivillige inden for det seneste år. 4 har svaret, at de ikke har fået nye frivillige. 7 foreninger ud af 35 svar, har angivet, at de har søgt frivillige gennem frivilligcentret inden for det seneste år. De resterende 28 har svaret nej. Af de 7, der har søgt gennem frivilligcentret har 5 foreninger også modtaget frivillige gennem frivilligcentret, mens 2 foreninger ikke ved det. Tilfredshed Af de 7, der har søgt frivillige gennem frivilligcentret, har 6 angivet, hvor tilfredse de er. 3 foreninger har svaret, at de er hverken tilfredse eller utilfredse, og 3 har svaret tilfreds eller meget tilfreds. To foreninger har kommenteret på deres tilfredshed: "Fin service, opslag kommer op at hænge, men det giver ikke frivillige???" "Foreningen er med til at gøre vores forening synlig i området" 6

7 Foreningsservice Ud af 36 foreninger har 24 sagt nej til at have modtaget nogle af de fem foreningsservice tilbud på listen. De fem tilbud er: Udlån af computer, printer og andre kontorartikler, udlån af lokaler, faglig rådgivning og sparring, kurser samt andet. 8 foreninger har sat kryds ved ét af de fem tilbud, 2 har sat kryds ved to af tilbudene og 2 har krydset af, at de har modtaget tre, typer foreningsservice. I alt er der altså 12 foreninger, der har krydset af, at de har modtaget en eller flere typer foreningsservice. 2 har fået faglig rådgivning 2 har lånt kontorartikler (computer osv.) 7 har lånt lokaler 2 har været på kursus 5 har modtaget anden foreningsservice Se fordelingen i figur 2. Figur 2: Foreningsservice Udlån af lokaler Andet Faglig rådgivning Kurser Udlån af kontorartikler Forenings service De foreninger, der ikke havde krydset af at have modtaget nogen form for foreningsservice, blev i spørgeskemaet præsenteret for en liste med begrundelser for dette, hvor de kunne krydse en eller flere af. 20 af de 24 foreninger det drejer sig om, har valgt en eller flere begrundelser. Foreningernes begrundelser ser således ud: 11 har valgt Vi får tilstrækkelig bistand fra vores egen organisation 6 har valgt Vi er en lille gruppe, der ikke har behov for ret meget assistance 4 har valgt Vi i foreningen var ikke bevidste om, at frivilligcentret tilbyder de nævnte 3 har valgt Pga. kommunesammenlægningen har vores kommune først fået et frivilligcenter efter januar har sat kryds ved Frivilligcentret har ingen relevante tilbud for vores forening 1 har valgt Vores forening har ingen interesse i frivilligcentret typer service 7

8 På spørgsmålet om, hvorvidt foreningen kunne forestille sig, at den i fremtiden vil benytte frivilligcentrets foreningsservice svarer 10 ud af 21 ja, mens 3 svarer nej og 7 ved ikke. Tilfredshed De foreninger, der har modtaget foreningsservice har svaret på, hvor tilfredse de er. Der er 10 af de 12 foreninger, der har svaret på spørgsmålet, og heraf har 4 svaret, at de er meget tilfredse og 5 at de er tilfredse og 1 er hverken tilfreds eller utilfreds. Tabel 5: Tilfredshed med foreningsservice Tilfredshed foreninger Hverken tilfreds eller utilfreds 1 Tilfreds 5 Meget tilfreds 4 Total 10 To foreninger har kommenteret på deres tilfredshed med foreningsservice: "Opstiller telte til foreningsmarked hvor vi bliver synlige sammen med andre tilbud" "Vi gør selv og har ikke benyttet os af centret. Dog skal siges at der har været et samarbejde over tid i forbindelse med planlægning og oprettelse af et Frivilligråd i Svendborg, men det er jo ikke vor lokalforening udelukkende." Tre foreninger er kommet med et forslag til frivilligcentret: "fælles foredrag, fælles julefrokost" "Sammenarbejde mellem foreningerne, evt. bytte medlemmer så de kan prøve forskellige former for arbejde" "Større mødelokaler" 8

9 Samarbejde På spørgsmålet om, hvorvidt foreningen samarbejder med andre frivillige sociale foreninger, ikke - sociale foreninger, kommunen eller private virksomheder, har 29 ud af 37 foreninger svaret, at de samarbejder med en eller flere af de nævnte typer. 17 ud af 35 svarer, at de samarbejder med andre frivillige sociale foreninger. 4 ud af 30 svarer, at de samarbejder med ikke-sociale foreninger 17 ud af 33 svarer, at de samarbejder med kommunen 5 ud af 32 svarer, at de samarbejder med private virksomheder. I forklaringen til spørgsmålet skrev vi, at foreningen kun skulle medregne samarbejde, som har direkte betydning for foreningens målgruppe, det kan f.eks. være samarbejde om et bestemt projekt eller et arrangement. Det er muligt, at foreningerne har tænkt på andre former for samarbejde i besvarelsen af spørgsmålet f.eks. kan der være nogle, der anser det at modtage penge fra kommunen som en form for samarbejde. Det kan være væsentligt at være opmærksom på, hvis I bruger ovenstående tal. Der er 5 foreninger, der har angivet, at frivilligcentret har haft indflydelse på, at samarbejdet kom i gang. 20 har svaret, at frivilligcentret ingen indflydelse har haft, og 1 har svaret ved ikke. Deltagelse i arrangementer afholdt af frivilligcentret I nedenstående tabel kan I se, hvor mange foreninger der har krydset af, at de har deltaget ved de forskellige arrangementstyper. Der er 13 foreninger, der har svaret, at de ikke har deltaget ved nogle arrangementer, I alt har 22 foreninger sat kryds ved et eller flere arrangementer. I bilag 1, Tabel 3, kan I se, hvor mange arrangementstyper, foreningerne har sat kryds ved. Tabel 6: Deltagelse i arrangementer Arrangement: Frivilligmarked 14 Kurser 1 Temadage 4 Netværksarrangementer 5 Møder med kommunen 13 Sociale arrangementer 4 9

10 Af nedenstående tabel 7 fremgår det, at 14 (10+4) foreninger ud af de 22 mener, at deltagelsen i forskellige arrangementer i nogen grad eller i høj grad har gjort, at de har fået større kendskab til andre foreninger. 7 foreninger mener, at deltagelsen i mindre grad eller slet ikke har øget deres kendskab til andre foreninger. Tabel 7: Har deltagelsen i arrangementer afholdt af frivilligcentret skabt større kendskab til andre foreninger? Kendskab foreninger Slet ikke 1 I mindre grad 6 I nogen grad 10 I høj grad 4 Total 21 I forhold til, om deltagelsen har skabt øget samarbejde med andre foreninger, er der 9, der svarer slet ikke og 6 svarer i mindre grad. 2 svarer at deltagelsen i nogen grad har skabt øget samarbejde med andre foreninger og 2 har svaret ved ikke. Tabel 8: Har deltagelsen skabt større samarbejde med andre foreninger? Samarbejde foreninger Slet ikke 9 I mindre grad 6 I nogen grad 2 Ved ikke 3 Total 20 Hvilken betydning har det, at frivilligcentret afholder arrangementer? Der er 6 foreninger ud af de 35, der har svaret på spørgsmålet, der mener, at det har, stor betydning at frivilligcentret afholder arrangementer, hvor foreningerne kan mødes. 12 mener, at det har nogen betydning og ligeledes 12 angiver, at det har mindre betydning samt 5 at det ingen betydning har. Neden for kan I se, hvilke kommentarer foreningerne er kommet med i forhold til betydningen af arrangementer. 10

11 "At man kan blive stærkere ved sammenhold." "At vores forening bliver kendt i lokalområdet er af nogen betydning for os, men også at vi ser hvilke andre foreninger der er." "Det kan få betydning, men foreningen koncentrerer i øjeblikket sin virksomhed i Ringe på grundlag af medlemmernes geografiske placering." "Idet vi er en kristen forening, betyder den enkeltes religiøse holdning mest. Alle kan være med, men det kræver en vis personlig interesse at finde det interessant og godt!" "Til vores forening er det begrænset hvor mange frivillige vi kan optage, og vi har altid nok søgning til det frivillige arbejde." "Vi har brug for et større netværk" "Vi har ikke de samme interesseområder" Foreningernes holdning til frivilligcentret Frivilligcentrets opgaver I nedenstående søjlediagram kan I se, hvordan foreningerne har svaret på spørgsmålet om, hvilke tre opgaver de mener, det er vigtigst frivilligcentret udfører. 24 mener, at en af de vigtigste opgaver er at synliggøre de lokale foreninger. Her efter følger frivilligcentrets opgave med at være bindeled mellem de frivillige sociale foreninger og kommunen som 20 har valgt, og den opgave, som tredje flest har valgt, er frivilligcentrets opgave med at hjælpe foreningerne med at finde frivillige, som 12 har valgt. I kan se fordelingen af de otte opgaver i figur 3, og de præcise tal for, hvor mange der har valgt de resterende opgaver kan ligeledes ses i tabel 6 i bilag 1. Figur 3: Frivilligcentrets vigtigste opgaver 30 foreninger Synliggørelse Være bindeled Finde frivillige Afholde arrangementer Udlån af lokaler/kontorart. Opstart af nye projekter Ansøgninger og lign. Planlægning arrangementer Opgaver 11

12 Foreningernes indstilling til frivilligcentret Nedenstående tabel viser, hvordan foreningerne har svaret på holdningsudsagnene i spørgeskemaet. Jeg har fjernet et udsagn, fordi det tydeligvis var blevet misforstået, derfor er der kun 9 udsagn. Der er derfor fem positive udsagn og fire negative. Generelt viser tabellen, at foreningerne er positivt indstillet overfor frivilligcentret idet størstedelen af foreningerne er enig eller meget enig med de positive udsagn og en stor del er uenig eller meget uenig med de negative udsagn. Der er dog også en god del, der hverken er enige eller uenige i udsagnene, hvilket sandsynligvis indikerer, at foreningerne ikke mener, de har nok kendskab til centret, til at tage stilling til udsagnene. På spørgsmålet om hvorvidt frivilligcentret har bidraget til, at foreningerne inden for det seneste år kunne udføre deres arbejde bedre, end det ellers ville have været muligt svarer 2 foreninger i høj grad. 5 foreninger har svaret i nogen grad, mens 4 foreninger har svaret i mindre grad og 24 har svaret slet ikke. Tabel 9: Oversigt over foreningernes svar på holdning til frivilligcentret Uenig eller meget uenig Hverken enig eller uenig Positive udsagn: Spiller nyttig rolle som bindeled Bidrager til øget synlighed for foreningerne Godt sted at få service og bistand Bidrager til større fællesskab Bidrager til kvaliteten af arbejdet Negative udsagn: Arbejder for meget sammen med kommunen Overtager foreningernes arbejde I højere grad varetager egne interesser end foreningernes Er skyld i, at der er færre midler til foreningerne Enig eller meget enig 12

13 Bilag 1 Oversigt A: Oversigt over den nye målgruppekategorisering: Børn, unge og familier Ældre og pensionister Førtidspensionister Personer med fysisk sygdom eller handicap og/eller deres pårørende Personer psykiske problemer, psykisk sygdom eller handicap og/eller deres pårørende Flygtninge, indvandrere og etniske minoriteter Misbrugere Tidligere misbrugere og/eller deres pårørende Humanitært hjælp og social indsats i udviklingslande Personer udsat for vold, incest eller overgreb af forskellig art Socialt udsatte grupper fx hjemløse, prostituerede, indsatte og andre med behov for social støtte. Ikke social målgruppe, dvs. mennesker uden særlige sociale problemer eller behov. Fx motionister, grundejere, alle i et bestemt område og lign. Mennesker der har ondt i livet Borgere eller brugere, der er kommet i klemme i systemet Tabel 1: frivillige frivillige foreninger 2,00 1 3,00 1 4,00 1 5,00 7 6,00 4 9, , , , , , , , , , , , , ,

14 Tabel 2: medlemmer medlemmer foreninger 5,00 1 6, , , , , , , , , , , , , , , , , ,00 1 Total 25 14

15 Tabel 3: Viser det antal arrangementsmuligheder, foreningen angiver at have deltaget i arrangementsmuligheder foreninger Ingen arrangementer 13 Et arrangement 10 To arr. 8 Tre arr. 2 Fire arr. 1 Fem arr. 1 Total 35 Tabel 4: Foreningernes prioritering af frivilligcentrets opgaver Opgave 1. Synliggørelse af foreningerne Være bindeled mellem kommunen og 20 foreningerne 3. Yde service i forbindelse med at finde 12 frivillige 4. Afholde arrangementer hvor foreningerne møder hinanden 9 5. Udlån af lokaler, computer og lign Yde service i forbindelse med opstart af 7 nye projekter 7. Yde service i forbindelse med 5 ansøgninger og lign 8. Yde service i forbindelse med 3 planlægning arrangementer 15