Transkript

1

2

3 Side 3

4 Side 4

5 Side 5

6 Side 6

7 Side 7

8 Side 8

9 Side 9

10 Side 10

11 Side 11

12 Side 12

13 Side 13

14 Side 14

15 Side 15

16 Side 16

17 Side 17

18 Side 18

19 Side 19

20 Side 20

21 Side 21

22

23 NOTAT Dagtilbud og Undervisning edoc januar 2017 Anlægsønsker til Budget Prioritering af Børne- og Familieudvalgets anlægspulje. Forud for Børne- og Familieudvalgets prioritering af anlægspuljen for blev administrationen bedt om at udarbejde en indstilling til prioriteringen. Administrationen har derfor også lavet et forslag til prioriteringen af anlægspuljen for Niveau 3 lederne er blevet anmodet om at fremsende ønsker til nye nødvendige anlægsprojekter. Disse ønsker + tidligere fremsendte ønsker til anlægsprojekter og forslag fra administrationen indgår i prioriteringen. Ved udarbejdelsen af administrationens forslag indgår følgende kriterier: Sikkerhed og arbejdsmiljø: Ønsker, som har til formål at afhjælpe væsentlige sikkerhedsmæssige eller arbejdsmiljømæssige problemer, har fået en høj prioritering. Sikring mod værdiforringelse som følge af akutte problemer med klimaskærm, tekniske installationer mv. Værdi for brugerne. Projekter, som skønnes at skabe høj værdi i forhold til den investerede anlægssum, får en høj prioritering. Projektforslag vedrørende afhjælpning af generel pladsmangel på Kirkeskolen og Skjernåskolen er holdt uden for prioriteringen, dels fordi det vil være svært eller umuligt at realisere projekterne inden for den afsatte anlægspulje, dels fordi problemerne tidligere er beskrevet og drøftet i Børne- og Familieudvalget. De prioriterede ønsker er inddelt i 3 grupper ud fra en samlet vurdering på grundlag af disse kriterier: 1. Anlægsønsker med højeste prioritering: 2. Anlægsønsker med høj prioritering: 3. Anlægsønsker med lavere prioritering: Side 23

24 Institution/Skole Projekt Beløb kr. Excl. moms Begrundelse/bemærkning Ansøgninger uden for prioritering Kirkeskolen Skjernåskolen Afhjælpning af generel pladsmangel gennem tilbygning eller opstilling af pavilloner. Generel pladsmangel Der opstilles to pavilloner Generel pladsmangel sfa nye krav til undervisningen i folkeskolen, mange modtageklasser mv. Forskellige løsningsmuligheder undersøgt sammen med medarbejdere fra RKSK Ejendomme Generel pladsmangel. Forslaget er udarbejdet i samarbejde med RKSK Ejendomme. Der er ikke indregnet udgifter til tilslutninger. 1. Anlægsønsker med højeste prioritering Stauning Skole 1. Nye kabler til udvendig lys 100 Kabler til udvendig belysning på parkeringspladsen er fra 1963, og de er efterhånden slidte og møre, hvilket resulterer i overgang og kortslutning. Hvide Sande Skole 2. Solafskærmning + mørklægningsgardiner, afdeling Skolevej 3. Reservation af beløb til finansiering af ekstern bistand i forbindelse med eventuel udarbejdelse af forslag til sammenlægning af skolens to afdelinger Mariehønen, Ølstrup 4. Inventar til vuggestueafdelingen Skolerne generelt 5. Pulje til renovering af toiletter på skolerne. Midlerne anvendes der, hvor ejendomsafdelingen vurderer, at behovet er størst. 184 Det nuværende solafskærmningsanlæg fungerer ikke længere, hvilket giver store gener ved undervisning på board mv. 200 Børne- og Familieudvalget behandler primo 2017 en konsekvensvurdering af en eventuel sammenlægning. Der skal forinden foretages en del undersøgelser. 160 I forbindelse med etableringen af en ny institution i Ølstrup er der ikke afsat midler til inventar til vuggestueafdelingen Flere skoler har søgt om midler til renovering af toiletter til såvel elever som personale. 2 Side 24

25 Institution/Skole Projekt Beløb kr. Excl. moms Begrundelse/bemærkning Institutioner og skoler 6. Pulje til akutte behov Der ønskes afsat en pulje til akut opståede behov f.eks. som følge af påbud fra Arbejdstilsynet. Tarm Skole, Overbygningen, Lønborgvej 53 Hover-Torsted Børnehus 7. Udvendig belysning ved parkeringsplads og gangstier 8. Opførsel af let tilbygning, som afhjælper - Mangel på garderobeplads - Manglende lokale til skolebørn - Uhensigtsmæssig indretning 100 Den mangelfulde belysning udgør en sikkerhedsrisiko. 570 Institutionen, som er indrettet i en gammel skolebygning med små og upraktiske rum, har fået en tilgang af børn efter oprettelse af vuggestueafdeling. Indretningen har dog aldrig været hensigtsmæssig, idet en af stuerne fungerer som gennemgangsrum. 2. Anlægsønsker med høj prioritering Børnehaven Solstrålen, Videbæk 9. Renovering og tilbygning Institutionen er nedslidt og uhensigtsmæssigt indrettet. Institutionen har udarbejdet et forslag i samarbejde med RKSK Ejendomme. Ejendommen ejes af Videbæk Boligforening. Fjelstervang Skole 10. Tilbygning af musiklokale Skolen råder ikke i dag over eget musiklokale. Holmsland Skole 11. Udskiftning af ventilation i 6 klasseværelser og skolekontoret 200 Nuværende anlæg larmer, giver trækgener og medfører varmetab. Energipuljen bidrager med kr. Ringkøbing Skole Amagerskolen Ringkøbing-Skjern Ungdomsskole i Opsund Tarm Skole HOVEDSKOLEN, VARDEVEJ 11: 12. Renovering af toiletforholdene i den ældre bygningsmasse 13. Renovering af elev- og personaletoiletter 14. Renovering af eksisterende drenge- og pigetoiletter i hovedbygningen 15. Renovering af toiletrække ved musiklokalet i kælderen 16. Renovering af gamle toiletter ved nedgang til kælderen 220 Utidssvarende toiletter resulterer blandt andet i lugtgener Skolen har tidligere søgt om midler til renovering af utidssvarende toiletter. 235 Skolen har tidligere søgt om midler til renovering af utidssvarende toiletter. 75 Toiletter til såvel elever som personale er udslidte og meget utidssvarende Side 25

26 17. Renovering af personaletoiletter 125 Institution/Skole Projekt Beløb kr. Excl. moms Begrundelse/bemærkning Tarm Skole HOVEDSKOLEN, VARDEVEJ 11: 18. Udluftning i hjemkundskab 100 Når der er madlavning trænger lugt og os ud på hele skolen (begge etager) Tarm Skole OVERBYGNINGEN, LØNBORGVEJ Udskiftning af ventilation i minihallen 20. Solafskærmning til lærerforberedelse 20 Nuværende varme- /ventilationsanlæg larmer så meget, at undervisningen generes. 35 Lærerforberedelsen vender mod øst, hvor der er stort solindfald, med varme og dårligt indeklima til følge, i løbet af dagen 3. Anlægsønsker med lavere prioritering 21. Renovering af elevtoiletter 140 Toiletter til såvel elever som personale er udslidte. 22. Renovering af personaletoiletter 50 Kirkeskolen Stauning Skole 23. Faglokale til faget håndværk og design 24. Parkeringspladser til personalet Tidligere fremsendt forslag. 100 Tidligere fremsendt forslag Amagerskolen 25. Renovering af naturfagslokaler Tidligere fremsendt forslag. Skønnet over udgifterne er nedjusteret. 26. Håndgerningslokale 70 Tidligere fremsendt forslag 27. Billedkunstlokale 62 Tidligere fremsendt forslag 28. Sløjdlokale 60 Tidligere fremsendt forslag 4. Ringkøbing- Skjern Ungdomsskole i Opsund 29. Tilbygning i relation til nuværende gymnastiksal indeholdende omklædningsrum, bad, toiletter og medarbejdertoilet 30. Etablering af ventilation i forbindelse med ovenstående 920 Tidligere fremsendt forslag? Tidligere fremsendt forslag 4 Side 26

27 inklusiv gymnastiksal Institution/Skole Projekt Beløb kr. Excl. moms Begrundelse/bemærkning Hvide Sande Skole 31. Renovering af diverse nedslidte faglokaler og justering af uhensigtsmæssig indretning 32. Renovering af skolegård på afdeling Skolevej Tidligere fremsendt forslag Tidligere fremsendt forslag Tarm Skole HOVEDSKOLEN, VARDEVEJ 11: 33. Nyt gulvtæppe i fællesrummet på afd. Fjordskolen 34. Renovering af eksisterende multibane med nye endegavle og belægning i bund 35. Renovering af udendørs areal ved indskolingen; herunder overdækning af et udendørs klasselokale 150 Gulvtæppet er meget slidt. 70 Multibanen er nedslidt og rådden, bunden er mudret, og skolen kan ikke anvende banen som tænkt i såvel den faglige som den understøttende undervisning. 200 Området er nedslidt. Ift. undervisning og læring (udeundervisning) er der behov for reetablering og overdækning. Tarm Skole OVERBYGNINGEN, LØNBORGVEJ 53: 36. Indretning til valgfag på fløj De lokaler, der oprindeligt var til håndarbejde, billedkunst og sløjd (0. 7. klasse), er nedslidte og mangelfulde ift. undervisning i Håndværk og Design og valgfag i overbygningen 37. Indretning af udendørs klasselokale 130 I naturfagsområdet er der behov for et udendørs klasselokale for at kunne leve op til intentionerne om udeskole. 1. Anlægsønsker med højeste prioritering Ad 3 Hvide Sande Skole har på baggrund af det faldende elevtal bedt om, at det undersøges, om skolens to afdelinger kan lægges sammen på én matrikel. Mange forskellige spørgsmål vil skulle undersøges, inden det kan afgøres, om en sammenlægning ud fra en samlet vurdering vil være en god løsning. Administrationen vil først undersøge forskellige spørgsmål vedrørende byplanlægning, det fremtidige pladsbehov mv. Resultatet af denne analyse fremlægges for Børne- og Famileudvalget primo Hvis Børne- og Familieudvalget på baggrund af denne analyse ønsker, at der skal arbejdes videre med sagen, kan der på et senere tidspunkt blive behov for ekstern bi- 5 Side 27

28 stand til at belyse behovet for til- og ombygninger mv. Som følge heraf ønsker administrationen, at der reserveres et beløb på kr. til ekstern rådgivning. Ad 4 Børnehaven Mariehønen i Ølstrup flytter i begyndelsen af 2017 ind i en nybygget institution på lejebasis. Institutionen er opført af den selvejende institution Kernen. Til den nye institution er knyttet en vuggestueafdeling, som forventes at åbne i starten af det nye år. Der har ikke været afsat penge til indkøb af inventar til vuggestueafdelingen på anlægsbudgettet. Efter aftale med Kernen søges derfor om kr. til indretning af legeplads, indkøb af krybber, garderober, borde og stole mv. Ad 5 Fra flere skoler er fremsendt ønsker om midler til renovering af utidssvarende toiletter både til elever og medarbejdere. Det er administrationens vurdering, at der er et stort behov for at få forbedret forholdene og sandsynligvis også på andre end de skoler, som har søgt i denne omgang. Administrationen anbefaler, at der hvert år afsættes en pulje til renovering af toiletter. Det anbefales desuden, at puljen administreres af RKSK-Ejendomme og anvendes der, hvor man skønner, at behovet for renovering er størst. En pulje på kr. vil give mulighed for at komme i gang med opgaven. Ad 6 Der kan akut opstå behov for renovering mv. Arbejdstilsynet har aktuelt givet påbud om undersøgelse af indeklimaet i en række klasselokaler på Spjald Skole. Undersøgelsen af indeklimaet vil kunne udløse et påbud om etablering af ventilation. I 2016 blev der afsat en buffer på 0,5 mio. kr. til akut opståede behov. Ad 8 Hover-Torsted Børnehus er en selvejende daginstitution, men det er Ringkøbing-Skjern Kommune, som ejer ejendommen. Det er administrationen vurdering, at institutionens fysiske rammer i forhold til plads og indretning er meget utidssvarende. Det er grunden til, at dette anlægsønske er medtaget i gruppen af anlægsønsker med højeste prioritet. Institutionen fik tilknyttet en vuggestueafdeling i 2015, og tilgangen af vuggestuebørn har været større end forventet. Dette har været medvirkende til at øge presset på garderobepladsen mv. 2. Anlægsønsker med høj prioritering: Ad 9 Ønsket om renovering og udbygning af Solstrålen i Videbæk er tidligere fremlagt for Børne- og Familieudvalget. Ejendommen ejes af Boligforeningen i Videbæk. Som følge heraf vil et anlægsprojekt skulle gennemføres af Boligforeningen mod en aftale om huslejeforhøjelse. Administrationen er i gang med at undersøge vilkårene for et eventuelt køb af ejendommen. Ad 10 Fjelstervang Skoles ønske om tilbygning af et musiklokale er medtaget i prioriteringsgruppe 2 og har dermed fået en bedre placering end andre ønsker om renovering af 6 Side 28

29 faglokaler. Det skyldes, at skolen i dag slet ikke har sit eget musiklokale. På den anden side vurderes behovet ikke at være akut. Ad og Tidligere fremsendte ansøgninger om renovering af toiletter er placeret i prioriteringsgruppe 2 på baggrund af, at der er medtaget en ansøgning om en pulje til renovering af toiletter på hele skoleområdet i prioriteringsgruppe 1. Ad 11 Der er indhentet tilbud på udskiftning af ventilation i 6 klasseværelser og skolekontoret. De samlede udgifter skønnes at beløbe sig til ca kr., men energipuljen forventes at kunne bidrage med kr. Ad Nytteværdien af solafskærmning, udluftning i hjemkundskabslokalet og udskiftning af ventilationen i minihallen vurderes at være meget høj. Tarm Skole vurderes dog at have visse muligheder for selv at afholde udgiften, blandt andet fordi der i 2016 blev bevilget kr. til løsning af forskellige opgaver. 3. Anlægsønsker med lavere prioritering: De fleste anlægsønsker i denne gruppe har tidligere været fremsendt. Mange af skolernes faglokaler er nedslidte, men det er administrationens vurdering, at de stadig kan bruges, og at der ikke er risiko for yderligere værdiforringelse ud over det som følger af almindelig brug. I denne gruppe indgår desuden enkelte projekter, hvor de forventede udgifter er så lave, at skolerne eventuelt selv vil kunne klare finansieringen. 7 Side 29

30

31 Side 31

32 Side 32

33 Side 33

34

35 Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse, Ringkøbing-Skjern År Andel Antal elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse ,0% ,9% ,3% 400 År Andel, landsgennemsnit Antal elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse, land ,1% ,9% ,3% Afgrænsninger i figuren År: 2012, 2013, 2014 Kommune: Fra-Institutionstype: Klassetrin: Fra-Institution: Ringkøbing-Skjern Dagbehandlingstilbud og behandlingshjem, Folkeskoler, Kommunale ungdomsskoler og ungdomskostskoler, Specialskoler for børn 9. klasse Alle Note 1: Ved overgang forstås personer, som på statustidspunktet er i gang med en uddannelse, eller forinden har fuldført en uddannelse. Ved overgang til uddannelse inden for 15 måneder betyder det, at personer, som har fuldført et grundforløb på en erhvervsuddannelse tæller med i gruppen af personer, der har overgang til en ungdomsuddannelse også selvom de ikke er i gang på statustidspunktet. Note 2: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 5 individer. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre Side 35

36

37 Fastholdelse i ungdomsuddannelse 9 mdr. efter de unge forlader grundskolen, Ringkøbing-Skjern Afgrænsninger i figuren Skoleår: 2011/2012, 2012/2013, 2013/2014 Kommune: Institutionstype: Ringkøbing-Skjern Folkeskoler, Kommunale ungdomsskoler, Specialskoler for børn, Dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder Side 37

38

39 KVALITETSRAPPORT FOR DAGTILBUDSOMRÅDET 2016 Side 39

40 Indholdsfortegnelse 1. Forord Introduktion til dagtilbudsområdet... 2 De politiske rammer... 2 Beskrivelse af området herunder de inkluderende tilbud og dagplejen... 2 Struktur Sammenfattende helhedsvurdering Børnenes kompetencer, trivsel og sundhed... 5 Børnenes kompetencer... 5 Samlet resultat for trivsel... 6 Samlet resultat for sundhed...10 Børnenes sprog Pædagogiske læreplaner...21 Prioritering af arbejdet med læreplanstemaer...21 Evaluering af arbejdet med de pædagogiske læreplaner...22 Pædagogisk fokus i den kommende læreplansperiode...23 Dagtilbuddets vurdering af arbejdet med de enkelte læreplaner Inklusion Kvalitetsoplysninger...29 Personale i kommunale institutioner...29 Kompetencedækning...30 Økonomi...35 Lege- og læringsmiljø...37 edoc Side 40

41 1. Forord Børne- og Familieudvalget i Ringkøbing-Skjern Kommune har besluttet, at der hvert andet år skal udarbejdes en kvalitetsrapport for dagtilbudsområdet. Formålet med kvalitetsrapporten er at tilvejebringe et grundlag for refleksion og dermed for udvikling både på decentralt og centralt plan i kommunen. Medarbejderne, ledelsen og forældrebestyrelsen i det enkelte dagtilbud, enhed og/eller helhed kan bruge resultaterne til at sammenligne sig med andre dagtilbud. Disse sammenligninger kan igen føre til drøftelser om, hvor man bør sætte ind med udviklingstag. På det politiske niveau og i den administrative ledelse kan kvalitetsrapporten på samme måde danne grundlag for drøftelser om udviklingen i dagtilbudsområdet. Selv om det kan være svært at trække faste konklusioner alene på grundlag af kvalitetsrapporten, kan rapporten bruges til at henlede opmærksomheden på spørgsmål, som bør undersøges nærmere. Kvalitetsrapporten bygger på data fra Hjernen og Hjertet. Hjernen og Hjertet er en IT-platform udarbejdet af Rambøll Management, som blandt meget andet giver mulighed for at indsamle og bearbejde faglige kvalitetsoplysninger på dagtilbudsområdet herunder fra dialogprofiler, sprogvurderinger, pædagogiske læreplaner, lege- og læringsmiljøvurderinger og tilsynsrapporter. Hjernen og Hjertet er først taget i brug i 2014 og i første omgang kun i daginstitutionerne. I dag anvendes Hjernen og Hjertet også i dagplejen; ligesom der er mulighed for at overføre visse data til skolerne. De fleste data i kvalitetsrapporten bygger på selvevaluering. I modsætning til kvalitetsrapporten fra 2014 er der denne gang også medtaget data på dagtilbudsniveau. Det gælder således data vedrørende dialogvurderinger, vurdering af trivsel og sundhed, lege- og læringsmiljøvurderinger samt sprogvurderinger. Disse data er interessante, fordi de muligvis kan sige noget om kvaliteten af de forskellige dagtilbud. Forskelle i vurderingen af f.eks. børnenes kompetencer kan dog også afspejle forskelle i børnenes forudsætninger, sociale og etniske baggrund mv. Endelig kan forskelle i vurderingerne skyldes, at man ikke i alle tilfælde anvender den samme målestok. Det vil sige, at de samme børn vil kunne blive vurderet forskelligt afhængig af, om de har det ene eller det andet dagtilbud. Hvis børnenes kompetenceniveau, trivsel eller sundhed blive vurderet lavere i et dagtilbud end andre steder, er det altså ikke nødvendigvis fordi, dette dagtilbud har en ringere kvalitet. Ifølge forskere1 forholder det sig faktisk sådan, at pædagoger i daginstitutioner af høj kvalitet er mere selvkritiske i deres selvevalueringer og pædagoger i daginstitutioner af lav kvalitet ofte vurderer sig selv mere positivt, end en ekstern evaluering gør, og har tendens til at finde årsagsforklaringer i eksterne faktorer. Vi har dog ingen viden om, hvorvidt der er systematiske forskelle i den måde, hvorpå børnene vurderes i dagtilbuddene i Ringkøbing-Skjern Kommune. Kvalitetsrapporten indeholder også en opsamling af dagtilbuddenes evalueringer af deres pædagogiske læreplaner. Ifølge dagtilbudsloven skal der udarbejdes pædagogiske lærerplaner inden for 6 temaer, og evalueringen af læreplanerne skal politisk behandles hvert andet år. I 2013 godkendte Byrådets således, at Børne- og Familieudvalget fremover bemyndiges til at drøfte evalueringerne og tage stilling til, om evalueringerne giver anledning til yderligere handling fra kommunens side. Kvalitetsrapporten udgør med andre ord grundlaget for den lovpligtige opfølgning af evalueringen af de pædagogiske læreplaner. 1 Se Sheridan, Pramling Samuelsson og Johansson, 2009, Barns tidiga lärande, Göteborgs Universitet 1 Side 41

42 2. Introduktion til dagtilbudsområdet De politiske rammer De politiske rammer for dagtilbud i Ringkøbing-Skjern Kommune er givet ved Byrådets Vision om Naturens Rige, de overordnende politikker og Børne- og familiepolitikken Beskrivelse af området herunder de inkluderende tilbud og dagplejen Pasningen af 0 6 årige i Ringkøbing-Skjern kommune varetages i dag på følgende måde (normering 2016) Tabel årige 3 6 årige Kommunale og selvejende dagtilbud Private daginstitutioner Den kommunale dagpleje Tilskud til privat pasning Specialbørnehaven i Skjern med 13 pladser er det eneste specialtilbud på dagtilbudsområdet. Det faldende børnetal og stigningen i antallet af pladser i privat regi (privat pasning og private daginstitutioner) har i gennem de sidste 4 år givet en kraftig reduktion i antallet af normerede pladser i dagplejen og i de kommunale og selvejende dagtilbud. For de 0 2 årige var normeringen i 2012 i de kommunale og selvejende vuggestueafdelinger og i den kommunale dagpleje på henholdsvis 72 børn og børn. Antallet af normerede pladser i private institutioner og privat pasning var i 2012 på henholdsvis 0 børn og 75 børn For de 3 6 årige var normeringen i 2012 i henholdsvis de kommunale og selvejende børnehaver og i de private daginstitutioner på børn og 195 børn. Det ser nu ud til, at antallet af 0 2 år har nået et stabilt niveau, men det samlede behov for pladser til 3 5 årige forventes vil falde yderligere i de næste år. Byrådet godkendte den 16. juni 2015, at der kunne oprettes vuggestueafdelinger i forbindelse med 11 dagtilbud, som på det tidspunkt ikke udbød vuggestuepladser. Det har betydet, at dagtilbuddene i Hover, Ådum, Hemmet, Kloster, Hee, Nr. Vium, Fjelstervang og Stauning er udvidet med et antal vuggestuepladser. Fra starten af 2017 åbnes yderligere en vuggestueafdeling i Ølstrup. Mulighederne for at oprette vuggestueafdelinger i Faster, Højmark og Troldhede undersøges nærmere i Struktur Dagtilbudsområdet hører under Børne- og Familieudvalgets område. Administrativt hører det under fagchefen for Dagtilbud og Undervisning. Kommunale dagtilbud er enten organiseret under fællesledelse, helhedsledelse eller enhedsledelse. 2 Side 42

43 Der er indført fællesledelse efter folkeskolelovens 24a i 4 af kommunens lokalområder. Fællesledelse indebærer, at en skole og et dagtilbud har fælles leder og bestyrelse men hvert sit budget. Helhedsledelse er betegnelsen, når et dagtilbud og en skole i et lokalområde, har samme leder men hver sin bestyrelse og hvert sit budget. Der er helhedsledelse i 9 lokalområder. Helhedslederen refererer til fagchefen for Dagtilbud og Undervisning. Enhedsledelse er betegnelsen, når ledelsen kun har ansvar for enten dagtilbud eller skole. En enhedsleder på dagtilbudsområdet kan være leder for ét, to eller tre dagtilbud med hvert sit budget og forældrebestyrelse. 11 dagtilbud er omfattet af enhedsledelse. Enhedslederen har også reference til fagchefen. Der er desuden 5 2 selvejende institutioner i kommunen. Deres forhold til kommunen er styret af en driftsoverenskomst. Lederen referer til forældrebestyrelsen. 3. Sammenfattende helhedsvurdering Kvalitetsrapportens data tyder klart på, at børnene i Ringkøbing-Skjern Kommunes dagtilbud generelt set er sunde, trives godt og er på vej til at nå læringsmålene for den aldersgruppe, som de tilhører. Pædagogerne vurderer dog, at 1 % af børnene kun i ringe grad trives godt alt i alt, og at 15 % kun trives godt i nogen grad. Der er imidlertid stor forskel på de vurderinger, der anlægges i de forskellige dagtilbud. Forskellene i vurderingerne kan afspejle reelle forskelle i børnenes udvikling og trivsel men kan måske også forklares med, at pædagogerne vurderer og fortolker de samme observationer forskelligt. Kvalitetsrapporten indeholder også data vedrørende sprogvurderinger. Igen er der store forskelle fra dagtilbud til dagtilbud både i forhold til hvor mange sprogvurderinger, der gennemføres, og i forhold til hvor stor en andel af børnene, som placeres i de forskellige indsatsgrupper. Flere drenge end piger placeres i denne gruppen Særlig indsats. Der er naturligt nok også en tendens til, at der placeres flere børn i indsatsgruppen Særlig indsats i dagtilbud med mange tosprogede børn. Blandt de tosprogede børn er der en forholdsvis høj andel, som ikke har et alderssvarende sprog. Andelen med et alderssvarende sprog er dog højere for 5 årige end for 3 årige. Kapitel 5 vedrører dagtilbuddenes evalueringer af de pædagogiske læreplaner. Det overordnede indtryk er, at dagtilbuddene prioriterer de 6 læreplanstemaer nogenlunde lige højt, og at arbejdet vurderes at have haft nogenlunde lige stor værdi for børnene. Temaerne Naturen og naturfænomener og Kulturelle udtryksformer har dog en lidt lavere prioritering og værdisættes også lidt lavere. Det kan skyldes, at de øvrige temaer anses for at være mere centrale for børnenes udvikling, men også at det kan være forbundet med praktiske eller økonomiske udfordringer at få adgang til kulturelle oplevelser og til naturoplevelser. Evalueringen af de pædagogiske læreplaner giver i øvrigt ikke administrationen anledning til at indstille til yderligere handling fra Byrådets side. Ifølge Lege- og læringsmiljøvurderingen, som bygger på spørgeskemabesvarelser fra alle medarbejdere og ledere i kommunens dagtilbud, er der stort fokus på målet om, at alle børn skal inddrages i fællesskabet med grundlæggende respekt for deres ressourcer og særenhed. Lederne og medarbejderne vurderer i det hele taget, at lege- og læringsmiljøet i høj grad lever op til det ønskede niveau. Lederne har generelt en lidt højere vurdering af lege- og læringsmiljøet. Spørgeskemabesvarelsen viser dog også, at der kan være elementer særligt vedrørende faglighed i kulturen, som kan styrkes. 2 Den selvejende institution Spjald Børnehave bliver fra 1. januar 2017 en kommunal institution. 3 Side 43

44 Kun en meget lille del af børnene har et pasningstilbud i et specialiseret tilbud. Ikke desto mindre skoleudsættes 10 % af de børn, som fylder 6 år i kalenderåret 2016 mod 7 % i Som følge af nedgangen i børnetallet, er personaleforbruget også mindre i 2016 end i Der er tilsyneladende en svag tendens til, at medarbejdere og ledere har et højere uddannelsesniveau og efteruddannelsesniveau i 2016 end i Der kan være flere grunde til, at udviklingen ikke går hurtigere herunder at det tager tid at efteruddanne personalet, og at der er økonomiske begrænsninger. Supplerende bemærkninger baseret på viden om dagtilbudsområdet i øvrigt Det aktuelle generelle billede af dagtilbudsområdet i Ringkøbing-Skjern Kommune kan suppleres med administrationens indtryk fra Pædagogiske tilsyn 2016, DBA processerne i de enkelte dagtilbud, AKT-vejledernes kommunale netværksmøder, Konsulent sparring og understøttelse af ledelse og medarbejdere i de enkelte dagtilbud Faglig forum på ledermøderne for dagtilbudslederne, hvor faglige temaer behandles samt. Dagtilbuddenes faglige fokusområder afspejler indholdet i Børne-familiepolitikken med det revitaliserede fælles børne-og ungesyn som pædagogisk iagttagelsesperspektiv. Aktuelt er der i høj grad fokus på at omsætte det revitaliserende fælles børne- og ungesyn til pædagogisk praksis. Det er administrationens indtryk, at dagtilbuddene arbejder seriøst ind i de kommunalpolitiske rammer, der er udstukket; men samtidig er det forskelligt, i hvor høj grad politikken og fælles børne-og ungesyn er implementeret i de enkelte dagtilbud. Der er på dagtilbudsområdet bevidsthed om lederens rolle som drivkraft i den pædagogiske udvikling i det enkelte dagtilbud. Ledelsen er tæt på pædagogiske praksis. Der er etableret ledernetværk for at styrke videndeling på tværs af dagtilbuddene. Systematisk videndeling og analyse af egen praksis er på dagsordenen. Der er fokus på evalueringskultur, hvilket flere dagtilbud ønsker at optimere. I udvikling af den pædagogiske praksis i de enkelte dagtilbud er fokus i højere grad på kapacitetsopbygning. Man er således opmærksomme på, at der udover kompetenceudvikling hos den enkelte medarbejder skal arbejdes med fælles uddannelse samt med at kvalificere læring gennem fælles refleksioner og opfølgning i praksis. Hermed styrkes fagligheden hos de pædagogiske medarbejdere i lærende fællesskaber i dagtilbudskulturen. I praksis ses alle elementer ikke i lige høj grad i alle dagtilbud. I dagtilbuddene er der en høj grad af fokus på, at børnene trives, lærer og udvikles i de læringsmiljøer og forskellige fællesskaber, som dagtilbuddene tilbyder. Fokus er på læringsmiljøer og det pædagogiske indhold. Der er sket et skift fra fokus på inklusion af det enkelte barn til fokus på at kvalificere de fællesskaber, som skal inkludere alle børn, og til at se det enkelte barn i kontekst. Med leg/omsorg/ læring som forbundne kar er der plads til udvikling i forhold til didaktik, læringssprog, læringsforståelse og understøttelse af læringsprogression/processer. Forældresamarbejde anno 2016 er på dagsordenen. Der ses begyndende opmærksomhed på, at forældresamarbejde i højere grad handler om fælles læring i hjem og dagtilbud og om vejledning til forældrene. De pædagogiske læreplaner anvendes som styringsværktøj i 0-6 årsområdet. Det er imidlertid administrationens vurdering, at det er forskelligt, hvordan de pædagogiske læreplaner omsættes i praksis i de enkelte dagtilbud. Sammenfattende ses dagtilbuddene i Ringkøbing- Skjern i en god udvikling på flere af de parametre, som kvalitet i dagtilbud bliver målt på, samt i forhold til indholdet i Børne-og familiepolitikken. Nationalt er der fokus på, at kommunerne følger op på kvalitetsudviklingen. 4 Side 44

45 4. Børnenes kompetencer, trivsel og sundhed I forbindelse med afholdelse af forældresamtaler i dagpleje og dagtilbud foretager forældre og pædagoger en vurdering af barnets kompetencer inden for de seks læreplanstemaer. De seks læreplanstemaer er: Sociale kompetencer Sproglig udvikling Kulturelle udtryksformer og værdier Alsidig personlig udvikling Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Forældre og pædagoger danner en dialogprofil gennem en vurdering af barnet ved hjælp af tre spørgsmål for hvert læreplanstema, ud fra følgende skala: Kan ikke endnu 1 Kan med hjælp 2 Kan næsten selv 3 Kan 4 betyder, at barnet hverken selv eller med aktiv støtte og hjælp fra en anden mestrer læringsmålet. Barnet viser en meget begrænset aktiv interesse og overlader initiativet til en anden eller opgiver, fordi det ikke kan. fra en anden betyder, at barnet er afgørende afhængigt af, at nogen hjælper det. Det kan være et andet barn eller en voksen som vejleder, holder, støtter, inspirerer eller hjælper aktivt til. betyder, at barnet i kraft af egen indsats er på vej til at nå læringsmålet. Barnet træner og øver sig og har i den forbindelse ikke brug for hjælp fra andre. betyder, at barnet mestrer læringsmålet sikkert. Børnenes kompetencer Tabel 4.1: Antal dialogprofiler måneder På vej mod to år På vej mod børnehave På vej mod fire år På vej mod skole Total Note: Dialogvurderinger gennemført til og med er indeholdt i 2016-tallene. Kilde: Rambøll Dialog Tabel 4.1 viser udviklingen i antallet af gennemførte dialogprofiler fra 2014 til og med oktober De fleste dialogprofiler gennemføres for de børn, som skal starte i skole i det efterfølgende skoleår. Dialogprofilen er dermed et led i arbejdet med at sikre en god overgang fra børnehave til skole. Det er ikke obligatorisk at udarbejde dialogprofiler for børn på 9 14 måneder og børn på vej mod fire år. 3 Tabel 4.2: Samlet resultat fordelt på temaer og enheder Social Sprog Kultur Person Krop Natur 3 Hvis et dagtilbud har valgt at udarbejde dialogprofiler for børn på vej mod 4 år, påvirkes resultaterne i tabel 2. Det gælder således for Klatretræet og Solstrålen i Tarm. 5 Side 45

46 Social Sprog Kultur Person Krop Natur Alkjærhaven 3,3 3,2 3,1 3,1 3,5 3,0 Bækkehøj Børneunivers 3,5 3,1 3,2 3,2 3,5 3,1 Børnehaven Blomstergården 3,5 3,3 3,3 3,2 3,4 3,2 Børnehaven Gl. Kongevej 3,4 3,4 3,3 3,2 3,5 3,3 Børnehaven Lærkereden 3,2 3,0 2,9 3,1 3,5 2,7 Børnehaven Solstrålen, Tarm 2,7 2,5 2,4 2,8 3,0 2,5 Børnehaven Solstrålen, Videbæk 3,1 3,0 3,0 3,0 3,5 2,9 Børnehuset, Borris 3,2 2,9 3,2 3,1 3,3 3,0 Dagplejen 3,6 3,3 3,4 3,5 3,6 3,8 Fjelstervang Børnehave 3,4 3,4 3,2 3,2 3,3 3,2 Fredensgades Børnehave 3,4 3,3 3,2 3,3 3,6 3,3 Fresiahaven 3,7 3,5 3,4 3,5 3,7 3,5 Hee Børnehus 3,9 3,3 3,1 3,7 3,5 3,1 Hemmet Børnehus 3,5 3,1 3,3 3,3 3,6 3,5 Hover - Torsted Børnehus 3,0 3,2 2,8 3,2 3,0 3,2 Højmark Børnehus 3,4 3,7 3,2 3,3 3,6 3,4 Klatretræet 3,1 2,9 2,8 2,9 3,1 2,8 Klittens Børnehus 3,5 3,3 3,2 3,5 3,6 3,1 Kloster Børnehus, børnehave 3,7 3,5 3,7 3,6 3,8 3,5 Lions Clubs Børnehave 3,4 3,1 3,2 3,2 3,3 3,2 Mariehønen, Faster 3,4 3,2 3,2 3,2 3,4 3,0 Mariehønen Ølstrup 3,7 3,7 3,3 3,9 3,3 3,4 No Børnehus 3,8 3,1 2,7 3,5 3,8 3,3 Nr. Vium Børnehus 3,1 3,1 2,9 2,8 3,3 2,9 Rindum Børnehus 3,7 3,7 3,6 3,5 3,7 3,6 Spjald Børnehave 3,0 3,1 3,3 3,0 3,5 3,3 Stauning Børnehave 3,9 3,7 3,8 3,7 4,0 3,9 Trinbrættet 3,5 3,3 3,4 3,5 3,6 3,3 Troldehuset, Lem 3,5 3,2 3,0 3,3 3,6 2,9 Troldhede Børnehus - børnehave 3,6 3,7 3,4 3,6 3,5 3,3 Vasegården 3,7 3,2 3,1 3,4 3,3 3,2 Ådum Børneunivers 3,8 3,6 3,6 3,5 3,9 3,1 Kommunen total 3,4 3,2 3,2 3,3 3,5 3,2 Note: Dialogvurderinger gennemført til og med er indeholdt i 2016-tallenene. Resultaterne baserer sig på pædagogernes vurderinger. Rød celle betyder at institutionens resultat er mindst 0,3 under kommunens gns. Grøn celle betyder at institutionens resultat er mindst 0,3 over kommunens gns. Kilde: Rambøll Dialog Tabel 4.2 viser for hvert dagtilbud og for kommunen under ét pædagogernes gennemsnitlige score på dialogprofilerne for hver af de 6 læreplanstemaer. For kommunen under ét er den gennemsnitlige score mellem 3,2 og 3,5. Det vil sige, at pædagogerne vurderer, at børnene er godt på vej til at mestre læringsmålene for den pågældende aldersgruppe. Der er imidlertid forskel på vurdering af børnene i de forskellige dagtilbud. Denne forskel afspejler foruden kvaliteten af dagtilbuddet det forhold, at børnene har forskellige forudsætninger i de forskellige dagtilbud. Nogle dagtilbud har således forholdsvis mange tosprogede børn. Forskellene kan dog også være udtryk for, at pædagogerne har anlagt forskellige fortolkninger af, hvad der skal til for at mestre læringsmålene. Samlet resultat for trivsel 6 Side 46

47 Begrebet trivsel bruges i mange forskellige sammenhænge og har en vidtrækkende definition. Når det drejer sig om børns trivsel, er der således mange forskellige forhold, der spiller en afgørende rolle. Barnets generelle sundhed og udvikling har stor betydning, men også hjemmemiljøet og miljøet i dagtilbuddet er udslagsgivende for barnets generelle trivsel. Figur 4.1 Samlet resultat for trivsel i kommunen Note: Dialogvurderinger gennemført til og med er indeholdt i 2016-tallenene. Resultaterne baserer sig på pædagogernes vurderinger. Generel trivsel måles via: "Oplever du at barnet trives godt alt I alt?". Generel trivsel i institutionen måles via: "Har du indtryk af at barnet er glad for at være i dagtilbuddet?". Relation til de voksne på stuen måles via: "Er der en god relation mellem barnet og de voksne?". Kilde: Rambøll Dialog Figur 4.1 viser dagtilbuddenes vurdering af børnenes trivsel for årene 2014, 2015 og 2016 på en skala fra 0 til 4. Børnene vurderes generelt at trives i meget høj grad. Tabel 4.3 Samlet resultat for trivsel fordelt på enheder Generel trivsel Generel trivsel i institutionen Relation til de voksne på stuen Alkjærhaven 3,9 3,9 3,9 Bækkehøj Børneunivers 3,8 4,0 3,9 Børnehaven Blomstergården 3,9 3,8 3,9 Børnehaven Gl. Kongevej 3,9 3,9 3,9 Børnehaven Lærkereden 3,7 3,9 4,0 Børnehaven Solstrålen, Tarm 3,7 3,9 3,9 Børnehaven Solstrålen, Videbæk 3,8 3,8 3,8 Børnehuset, Borris 3,8 3,9 3,9 Dagplejen 3,9 4,0 4,0 Fjelstervang Børnehave 3,9 3,7 3,9 Fredensgades Børnehave 3,6 3,8 3,9 Fresiahaven 3,9 3,9 4,0 Hee Børnehus 4,0 3,9 4,0 Hemmet Børnehus 3,9 4,0 4,0 Hover - Torsted Børnehus 4,0 4,0 4,0 Højmark Børnehus 3,8 3,9 3,7 Klatretræet 3,7 3,8 3,8 Klittens Børnehus 3,8 3,8 4,0 Kloster Børnehus, børnehave 3,9 3,9 3,9 Lions Clubs Børnehave 3,7 3,9 4,0 Mariehønen, Faster 3,9 4,0 4,0 Mariehønen Ølstrup 4,0 4,0 4,0 No Børnehus 3,9 4,0 4,0 Nr. Vium Børnehus 3,9 4,0 3,9 7 Side 47

48 Generel trivsel Generel trivsel i institutionen Relation til de voksne på stuen Rindum Børnehus 3,9 4,0 4,0 Spjald Børnehave 3,8 3,8 3,9 Stauning Børnehave 3,9 4,0 4,0 Trinbrættet 3,9 3,9 4,0 Troldehuset, Lem 3,9 4,0 4,0 Troldhede Børnehus - børnehave 3,9 3,9 4,0 Vasegården 3,9 3,9 3,9 Ådum Børneunivers 3,8 3,9 3,9 Total 3,8 3,9 3,9 Note: Dialogvurderinger gennemført til og med er indeholdt i 2016-tallenene. Resultaterne baserer sig på pædagogernes vurderinger. Generel trivsel måles via: "Oplever du at barnet trives godt alt I alt?". Generel trivsel i institutionen måles via: "Har du indtryk af at barnet er glad for at være i dagtilbuddet?". Relation til de voksne på stuen måles via: "Er der en god relation mellem barnet og de voksne?". Rød celle betyder at institutionens resultat er min. 0,2 under kommunens gns. Grøn celle betyder institutionens resultat er min. 0,2 over kommunens gns. Kilde: Rambøll Dialog De forskellige dagtilbuds vurderinger af børnenes trivsel fremgår af tabel 4.3. Der er ingen dagtilbud, som har en lav vurdering af det generelle trivselsniveau. I forbindelse med det kommunale tilsyn 4 angiver ca. 1/3 af lederne imidlertid, at der i nogen grad er børn, som ikke trives og/eller er udfordret på den mentale sundhed, og at der behov for at gøre en ekstra indsats omkring arbejdet med børnenes trivsel og mentale Sundhed. Figur 4.2 viser spredningen i pædagogernes vurdering af børnenes trivsel i de enkelte dagtilbud. Langt de fleste børn vurderes at trives i høj grad. Der er ingen børn, som vurderes slet ikke at trives! Men der er nogle ganske få, som kun vurderes at trives i ringe grad. Andelen af børn, som vurderes at trives i nogen grad er mellem 0 og 33 %. Alle børn vurderes med andre ord ikke at trives lige godt. Der er dog ikke noget, der tyder på et fast mønster, hvor børnene trives bedre i visse typer af dagtilbud end i andre. 4 Hvert andet år gennemfører administrationen et tilsyn i et enkelte dagtilbud. I forbindelse med tilsynet besvares en række spørgsmål ved hjælp af Hjernen og Hjertet. 8 Side 48

49 Figur 4.2 Svarfordeling, Barnets generelle trivsel 9 Side 49

50 Note: Dialogvurderinger gennemført til og med er indeholdt i 2016-tallenene. Resultaterne baserer sig på pædagogernes vurderinger. Kilde: Rambøll Dialog Samlet resultat for sundhed Sundhed, trivsel og læring hænger uløseligt sammen, og sundhed er, ligesom trivsel og læring, et vidtrækkende begreb. Figur 4.3 Samlet resultat for sundhed i kommunen Note: Dialogvurderinger gennemført til og med er indeholdt i 2016-tallenene. Resultaterne baserer sig på pædagogernes vurderinger. Barnets generelle sundhed måles via: "Vil du generelt betegne barnet som sundt og raskt?". Glæde ved fysisk aktivitet måles via: "Er barnet glad for fysisk aktivitet?". Kilde: Rambøll Dialog Ifølge figur 4.3 og tabel 4.4 vurderes børnenes generelle sundhed og glæde ved fysisk aktivitet meget højt. Vurderingen af børnenes glæde ved fysisk aktivitet er steget lidt fra 2014/2015 til Der er større variation i dagtilbuddenes vurdering af glæden ved fysisk aktivitet end i vurderingen af barnets generelle sundhed. 10 Side 50

51 Tabel 4.4 Samlet resultat for sundhed fordelt på enheder Barnets generelle sundhed Glæde ved fysisk aktivitet Alkjærhaven 4,0 3,8 Bækkehøj Børneunivers 4,0 3,9 Børnehaven Blomstergården 3,9 3,6 Børnehaven Gl. Kongevej 4,0 3,7 Børnehaven Lærkereden 3,9 3,8 Børnehaven Solstrålen, Tarm 3,9 3,8 Børnehaven Solstrålen, Videbæk 4,0 3,8 Børnehuset, Borris 4,0 3,9 Dagplejen 3,9 3,9 Fjelstervang Børnehave 4,0 3,7 Fredensgades Børnehave 3,8 3,8 Fresiahaven 3,9 3,8 Hee Børnehus 4,0 3,9 Hemmet Børnehus 3,9 3,9 Hover - Torsted Børnehus 4,0 3,9 Højmark Børnehus 3,9 3,8 Klatretræet 3,8 3,7 Klittens Børnehus 4,0 3,9 Kloster Børnehus, børnehave 4,0 3,8 Lions Clubs Børnehave 3,9 3,9 Mariehønen, Faster 4,0 3,4 Mariehønen Ølstrup 4,0 4,0 No Børnehus 3,9 3,9 Nr. Vium Børnehus 3,9 3,6 Rindum Børnehus 4,0 3,8 Spjald Børnehave 3,9 3,9 Stauning Børnehave 4,0 3,9 Trinbrættet 4,0 3,8 Total 3,9 3,8 11 Side 51

52 Barnets generelle sundhed Glæde ved fysisk aktivitet Troldehuset, Lem 4,0 3,9 Troldhede Børnehus - børnehave 3,9 3,6 Vasegården 4,0 3,8 Ådum Børneunivers 4,0 3,9 Total 3,9 3,8 Note: Dialogvurderinger gennemført til og med er indeholdt i 2016-tallenene. Resultaterne baserer sig på pædagogernes vurderinger. Barnets generelle sundhed måles via: "Vil du generelt betegne barnet som sundt og raskt?". Glæde ved fysisk aktivitet måles via: "Er barnet glad for fysisk aktivitet?". Rød celle betyder at institutionens resultat er mindst 0,2 under kommunens gns. Grøn celle betyder at institutionens resultat er mindst 0,2 over kommunens gns. Kilde: Rambøll Dialog Figur 4.4 Svarfordeling, Barnets generelle sundhed 12 Side 52

53 Note: Dialogvurderinger gennemført til og med er indeholdt i 2016-tallenene. Resultaterne baserer sig på pædagogernes vurderinger. Kilde: Rambøll Dialog Figur 4.4 viser spredningen i vurderingen af barnets generelle sundhed i de enkelte dagtilbud. Kun helt undtagelsesvist er der børn, hvis sundhed må give anledning til bekymring. Ifølge den kommunale tilsynsrapport mener ca. hver femte leder, at der i nogen grad er udfordringer med usund kost blandt børnene. En ud af 10 mener det er tilfældet i høj grad eller i meget høj grad. 13 Side 53

54 Børnenes sprog Lovgivningsmæssigt skal børn omkring 3 år sprogvurderes, hvis der er formodning om, at barnet har behov for sprogstimulering. Alle tosprogede børn sprogvurderes i Ringkøbing- Skjern Kommune. Alle børn, som ikke er optaget i dagtilbud, skal desuden sprogvurderes ved 3 år. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at der gives sprogstimulering til børn, som på baggrund af en sprogvurdering vurderes at have behov for sprogunderstøttende aktiviteter. Omfanget af sprogstimuleringen skal på baggrund af sprogvurderingen fastsættes ud fra det enkelte barns behov for sprogstimulering. I Ringkøbing-Skjern Kommune får alle forældre til børn i dagtilbud tilbud om en sprogvurdering af deres barn både som 3-årig og inden skolestart. I praksis gennemføres sprogvurderingen oftest, hvis der er usikkerhed om børnenes sproglige udvikling. Ringkøbing-Skjern Kommune benytter Rambøll Sprog som sprogvurderingsredskab. Resultaterne i dette afsnit baserer sig på alle sprogvurderinger foretaget for et barn i det pågældende år. Børn, som sprogvurderes flere gange, forekommer således flere gange og med flere resultater i de viste resultatopgørelser. Rambøll Sprog er et redskab til vurdering af et- og tosprogede børns sprog i treårsalderen, inden skolestart og i begyndelsen af børnehaveklassen. Materialet er tilpasset børnenes alder, så der er forskel på nogle af de test, der anvendes til de forskellige aldersgrupper. Sprogvurderingsmaterialet fra Rambøll kan anvendes til de lovpligtige sprogvurderinger i dagtilbud og i starten af børnehaveklassen, da testen indholdsmæssigt er identisk med Socialministeriets sprogvurderingsmateriale. Det nationale sprogvurderingsmateriale tester børnenes kompetencer inden for fire sproglige dimensioner: - Produktivt talesprog - Receptivt talesprog - Lydlige kompetencer - Kommunikative kompetencer På baggrund af sprogvurderingen beregnes en samlet score med en værdi mellem 0 og 100 for barnets samlede sprogformåen. Ud fra den samlede scoreberegning indplaceres de sprogvurderede børn i følgende tre kategorier: Generel indsats - omfatter børn, som har en alderssvarende sproglig udvikling. Fælles for børnene er, at de bruger et varieret sprog, og har en god forståelse for sproget. Fokuseret indsats - omfatter børn, som vurderes at have behov for en indsats indenfor mindst ét sprogområde. Fælles for børnene er, at de bruger sproget og viser, at de forstår talt sprog, men begge dele kun i et vist omfang. Disse børn kan have sproglige vanskeligheder. Særlig indsats - omfatter børn, som vurderes at have behov for en særlig sprogstimulerende indsats. Denne særlige indsats medfører ofte en indstilling til PPR. Figur 4.5 viser at 5% af landets børn falder i gruppen med behov for en særlig omfattende sproglig indsats. 10% falder i gruppen, hvor der er behov for en mindre, men dog stadig fokuseret indsats. 85% af børnene, falder i gruppen, som blot har behov for en generel normal sproglig indsats. 14 Side 54

55 Figur 4.5 Normscore for alle børn i Danmark Tabel 4.5 viser antal sprogvurderinger 5 i kommunen fordelt på aldersgrupper for årene 2014, 2015 og Tabel 4.5 Antal sprogvurderinger Antal sprogvurderinger årige årige Total Note: Sprogvurderinger gennemført til og med er indeholdt i 2016-tallene. Kilde: Rambøll Sprog Sprogvurderinger for 3-årige Figur 4.6 viser resultater for 3-årige børn fordelt på indsatsgrupper. 15 % af børnene er her placeret i gruppen Særlig indsats og 14 % i gruppen Fokuseret indsats. Umiddelbart kunne det godt se ud som om, de 3 årige børn i Ringkøbing-Skjern Kommune i mindre grad end i landet som helhed har en alderssvarende sproglig udvikling. Resultaterne skal dog læses med forsigtighed. For det første er det ikke alle de 3-årige, der er blevet sprogtestet 6 ; og man må formode, at der er en højere andel af børn med et ikke-alderssvarende sprog blandt de testede børn. For det andet er nogle børn blevet testet mere end én gang; og igen må man antage, at der i denne gruppe af børn er en overrepræsentation af børn med et ikke-alderssvarende sprog. Der er nogenlunde lige mange piger og drenge i gruppen af børn med behov for en særlig indsats. I gruppen af børn med behov for en fokuseret indsats er der klart flest drenge i 2014 og 2016 men flest piger i Blandt de 3-årige, der er blevet sprogvurderet i 2016, er der 76 tosprogede børn af disse er vurderet til at have behov for en særlig indsats. I dagtilbudsloven og folkeskoleloven defineres tosprogede børn som følgende: 'Ved tosprogede børn forstås børn, der har et andet modersmål end dansk og som først ved kontakt med det omgivende samfund lærer dansk.' I Rambøll Sprog betyder dette, at betegnelsen "tosprogede" indeholder børn, hvor der til daglig bliver talt et andet sprog end dansk i barnets hjem og/eller barnets modersmål er et andet/andre sprog end dansk. 5 Hjernen og Hjertet blev først taget i anvendelse i løbet af Derfor er Ikke alle sprogvurderinger fra dette år med i opgørelsen. 6 Pr. 1. januar 2016 var de årige børn i kommunen, men der er kun gennemført 379 sprogvurderinger i Blandt de sprogvurderede børn kan der både være børn, som er blevet 3 år i 2015 og børn, der er blevet 3 år i Det bemærkes, at ikke alle tosprogede børn bliver testet, eftersom nogle af børnene kan så lidt dansk, at det ikke giver mening at gennemføre en test. 15 Side 55

56 Tabel 4.6 viser de tosprogede børns fordeling på indsatsgrupper. Ikke overraskende er en høj andel placeret i gruppen Særlig indsats. Figur 4.6 Fordeling på indsatsgrupper i procent opdelt på køn, 3-årige Note: Sprogvurderinger gennemført til og med er indeholdt i 2016-tallene. Kilde: Rambøll Sprog Tabel 4.6 Fordeling på indsatsgrupper, tosprogede A Antal Procent Antal Procent Antal Procent Særlig indsats ,4 Fokuseret indsats 11 14, ,5 Generel indsats 25 32, ,5 Ikke placeret 2 2, ,5 Total Der er stor forskel på, hvor mange sprogvurderinger der er gennemført i de forskellige dagtilbud blandt andet fordi der er forskel på, hvor systematisk de enkelte dagtilbud arbejder med sprogvurderingerne. Generelt er det en ressourcekrævende opgave, og hvis man ikke oplever, at børnene har specielt store sproglige udfordringer, vælger nogle dagtilbud måske at prioritere andre opgaver. Børnene med behov for en særlig indsats fordeler sig imidlertid på de fleste kommunale og selvejende institutioner i kommunen, jf. figur 4.7. De fleste steder er der 1 eller 2 børn i denne gruppe, men der er også enkelte institutioner med 4-6 børn med behov for en særlig indsats - ligesom der er institutioner uden børn i denne gruppe. Der er en tendens til, at forholdsvis mange børn placeres i denne indsatsgruppe i de dagtilbud, hvor der er mange tosprogede børn. Herudover er det ikke muligt på det eksisterende datagrundlag at udtale sig om, hvorvidt fordelingen afspejler et mønster i befolkningssammensætningen eller blot er udtryk for en tilfældighed. 16 Side 56

57 Figur 4.7 Fordeling på indsatsgrupper i procent opdelt på enheder, 3-årige 17 Side 57

58 Note: Sprogvurderinger gennemført til og med er indeholdt i 2016-tallene. Kilde: Rambøll Sprog Sprogvurderinger for 5-årige Figur 4.8 Fordeling på indsatsgrupper i procent opdelt på køn, 5-årige Note: Sprogvurderinger gennemført til og med er indeholdt i 2016-tallene. Kilde: Rambøll Sprog Figur 4.8 viser fordelingen af de testede 5 årige børn på køn og indsatsgrupper. Hvis man antager, at stort set alle børn med tydelige sproglige vanskeligheder bliver testet, og sætter antallet af børn placeret i gruppen Særlig indsats i forhold til antallet af 5-årige børn pr. 1. januar 2016, når man frem til, at andelen udgør 4,9 %, dvs. meget tæt på andelen på landsplan. Igen skal resultaterne fortolkes med forsigtighed. 8 Der er et klart overtal af drenge såvel i 2015 som i 2016 i grupperne Særlig indsats og Fokuseret indsats. 9 8 Der er således kun testet en lille del af årgangen. 9 I 2014 blev ikke alle sprogvurderinger registreret i Rambølls Hjernen og Hjertet. 18 Side 58

59 Tosprogede børn Tabel 4.7 viser fordelingen på indsatsgrupper af børn, som er 5 år og tosprogede. Igen ser man, at andelen (30% i 2016) placeret i gruppen Særlig indsats er klart højere for de tosprogede børn end for alle børn i kommunen. For de 3 årige er andelen imidlertid endnu højere, nemlig 50 %. Da de 5 årige har haft et dagtilbud i længere tid, er denne udvikling måske et udtryk for, at dagtilbuddet har positiv betydning for børnenes sproglige udvikling. Tabel 4.7 Fordeling på indsatsgrupper, tosprogede A Antal Procent Antal Procent Antal Procent Særlig indsats , Fokuseret indsats 5 12,5 8 25,8 0 0 Generel indsats , Ikke placeret 1 2,5 1 3,2 0 0 Total Børnene med behov for en særlig indsats fordeler sig som tilfældet er for de 3-årige på de fleste kommunale og selvejende institutioner i kommunen, jf. figur 4.9. Fordelingen afspejler ikke i alle tilfælde et bestemt mønster. Tilfældigheder spiller ind, selv om der naturligvis er forholdsvist flest børn i gruppen Særlig indsats i de dagtilbud, hvor der er mange tosprogede børn. I den forbindelse skal det nævnes igen, at der er børn af flygtninge og indvandrede, hvis danskforudsætninger er dårlige, at det ikke har givet mening at lade dem gennemgå en sprogtest. 19 Side 59

60 Figur 4.9 Fordeling på indsatsgrupper i procent opdelt på enheder, 5-årige Note: Sprogvurderinger gennemført til og med er indeholdt i 2016-tallene. Kilde: Rambøll Sprog 20 Side 60

61 5. Pædagogiske læreplaner Dette afsnit omhandler dagtilbuddenes arbejde med de seks læreplanstemaer: Alsidig personlig udvikling Sociale kompetencer Sproglig udvikling Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Det siger Dagtilbudsloven om pædagogiske læreplaner 8 Alle dagtilbud skal udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan, der beskriver, hvordan dagtilbuddet giver børnene rum for leg, læring og udvikling. Den pædagogiske læreplan skal beskrive dagtilbuddets mål for børnenes læring i forhold til de seks læreplanstemaer. Læreplanen skal desuden beskrive relevante pædagogiske metoder og aktiviteter, der iværksættes for at nå målene, samt hvordan læreplanen evalueres. Det skal fremgå, hvilke metoder, aktiviteter og eventuelt særlige mål, der opstilles i forhold til børn med særlige behov. For dagplejen udarbejdes den pædagogiske læreplan samlet for alle dagplejehjem tilknyttet den kommunale dagpleje. 9 Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for, at den pædagogiske læreplan bliver udarbejdet, at den er offentligt tilgængelig og at den evalueres mindst hvert andet år. Evalueringen af den pædagogiske læreplan skal dokumentere om de valgte pædagogiske metoder og aktiviteter indfrier de opstillede mål, og inden for de seks temaer angive, hvordan dagtilbuddet vil følge op på resultaterne af evalueringen. Forældrebestyrelsen skal inddrages i udarbejdelsen, evalueringen og opfølgningen af den pædagogiske læreplan. 10 Kommunalbestyrelsen skal mindst hvert andet år drøfte evalueringerne af de pædagogiske læreplaner og skal på baggrund af drøftelsen tage stilling til, om evalueringerne giver anledning til yderligere handling fra kommunalbestyrelsens side. Kommunen anvender SMTTE-modellen til evaluering af læreplanerne, og dagtilbuddene har beskrevet sammenhæng (S), mål (M), tiltag (T), tegn (T) og evaluering (E) i forhold til hvert af de seks læreplanstemaer. Byrådet besluttede på sit møde den 19. februar 2013, at Børne- og Familieudvalget fremover bemyndiges til at drøfte evalueringerne og tage stilling til, om evalueringerne giver anledning til yderligere behandling. Prioritering af arbejdet med læreplanstemaer Dagtilbuddene har prioriteret arbejdet med de enkelte læreplanstemaer med udgangspunkt i en procentangivelse, som i alt for de seks læreplanstemaer skal kunne summeres til 100 %. Procentangivelsen vises i figur som "Prioritering i perioden". Dernæst har de besvaret spørgsmålet "Uanset den tidligere prioritering på hvilke læreplanstemaer vurderer du, at I har flyttet børnene mest i deres udvikling i den forløbne periode?". Procentangivelsen for dette svar vises i figuren som "Værdi for børnene". 21 Side 61

62 Evaluering af arbejdet med de pædagogiske læreplaner Figur 5.1 Dagtilbuddenes prioritering af læreplanstemaer og vurdering af børnenes udvikling for 0-2-årige Figur 5.2 Dagtilbuddenes prioritering af læreplanstemaer og vurdering af børnenes udvikling for 3-6-årige Kilde: Institutionernes evaluering af pædagogiske læreplaner. Det overordnede indtryk er at dagtilbuddene prioriterer de 6 læreplanstemaer nogenlunde lige højt, og at arbejdet har haft nogenlunde lige stor værdi for børnene. Temaerne Naturen og naturfænomener og Kulturelle udtryksformer har dog en lidt lavere prioritering og værdisættes også lidt lavere. Det kan skyldes, at de øvrige temaer anses for at være mere centrale for børnenes udvikling, men også at det kan være forbundet med praktiske eller økonomiske udfordringer at få adgang til kulturelle oplevelser og til naturoplevelser. Det er således ikke alle dagtilbud, som har let adgang til skov eller strand. I kvalitetsrapporten for dagtilbud fra 2014 var der en tilsvarende opgørelse af dagtilbuddenes prioritering og værdisættelse af læreplanstemaerne, som i høj grad ligner det billede, som fremgår af figur 5.1og 5.2 Dagtilbuddenes samlede prioritering og værdisættelse af læreplanstemaerne har med andre ord ikke ændret sig i perioden. Ifølge lege- og læringsmiljøvurderingen mener 74 % af de ansatte, at der i høj grad eller i meget høj grad arbejdes på løbende at udvikle de pædagogiske læreplaner I Lege- og læringsmiljøvurderingen besvarer ledere og medarbejdere en række spørgsmål vedrørende lege- og læringsmiljøet. 22 Side 62

63 Figur 5.3 og 5.4 viser dagtilbuddenes fokus for den kommende læreplansperiode. Figuren viser, at prioriteringen af læreplanstemaerne er uændret også i den kommende læreplansperiode. Pædagogisk fokus i den kommende læreplansperiode Figur 5.3 Dagtilbuddenes fokus på udvalgte læreplanstemaer i den kommende periode for 0-2-årige Figur 5.4 Dagtilbuddenes fokus på udvalgte læreplanstemaer i den kommende periode for 3-6-årige Kilde: Institutionernes evaluering af pædagogiske læreplaner. Dagtilbuddets vurdering af arbejdet med de enkelte læreplaner Dette afsnit viser dagtilbuddenes evaluering af, i hvor høj grad målene for arbejdet med læreplanstemaerne er nået, og i hvilken grad resultaterne af arbejdet med læreplanstemaet har stået mål med indsatsen. Overordnet set er vurderingen fra dagtilbuddene, at målene i høj grad er nået, og at resultaterne står mål med indsatsen. Læreplanstemaet Kulturelle udtryksformer og værdier skiller sig dog lidt ud, idet der her er en større andel, som kun i nogen grad mener, at resultaterne står mål med indsatsen. Forklaringen kan være, at opsøgning af kulturelle tilbud uden for dagtilbuddet kan være både tids- og ressourcekrævende. 23 Side 63

64 Mål for børnenes alsidige personlige udvikling Figur 5.5 Resultater for alsidig personlig udvikling, 0-2-årige Figur 5.6 Resultater for alsidig personlig udvikling, 3-6-årige Kilde: Institutionernes evaluering af pædagogiske læreplaner. Mål for børnenes sociale kompetencer Figur 5.7 Resultater for sociale kompetencer, 0-2-årige Figur 5.8 Resultater for sociale kompetencer, 3-6-årige Kilde: Institutionernes evaluering af pædagogiske læreplaner. Mål for børnenes sproglige udvikling Figur 5.9 Resultater for sproglig udvikling, 0-2-årige 24 Side 64

65 Figur 5.10 Resultater for sproglig udvikling, 3-6-årige Kilde: Institutionernes evaluering af pædagogiske læreplaner. Mål for læreplanstemaet krop og bevægelse Figur 5.11 Resultater for krop og bevægelse, 0-2-årige Figur 5.12 Resultater for krop og bevægelse, 3-6-årige Kilde: Institutionernes evaluering af pædagogiske læreplaner. Mål for læreplanstemaet natur og naturfænomener Figur 5.13 Resultater for natur og naturfænomener, 0-2-årige Figur 5.14 Resultater for natur og naturfænomener, 3-6-årige Kilde: Institutionernes evaluering af pædagogiske læreplaner. 25 Side 65

66 Mål for læreplanstemaet kulturelle udtryksformer og værdier Figur 5.15 Resultater for kulturelle udtryksformer og værdier, 0-2-årige Figur 5.16 Resultater for kulturelle udtryksformer og værdier, 3-6-årige Kilde: Institutionernes evaluering af pædagogiske læreplaner. 26 Side 66

67 6. Inklusion Ifølge Børne- og familiepolitikken skal alle børn og unge skal inddrages i fællesskabet med grundlæggende respekt for deres ressourcer og særegenhed. Ifølge tabel 6.1 var der i børn med et særligt dagtilbud, nemlig i Specialbørnehaven i tilknytning til Skjernåskolen. Det svarer til ca. 0,5 % af alle børn i dagtilbud i Ringkøbing- Skjern Kommune. Det er altså en meget lille andel af børnene, som ikke rummes i almene dagtilbud. En vis andel af børnene i de almene dagtilbud må imidlertid karakteriseres som børn i sårbare positioner, som risikerer at blive ekskluderet af fællesskabet. Ledere og medarbejdere i dagtilbuddene har i høj grad fokus på opgaven med at inkludere disse børn. Ifølge Lege- og læringsmiljøvurderingen mener 92 % af de ansatte, at der i høj eller meget høj grad arbejdes med at støtte og guide børns deltagelsesmuligheder i fællesskaber. Tabel 6.1 Særlige dagtilbud, kommuneniveau Børn i særligt dagtilbud Kommunen Kommunen Kilde: Kommunens egen indberetning Der findes ingen opgørelser over, hvor mange børn der befinder sig i udsatte positioner. 11 Man kan dog få en indikation ved at se på, hvor mange børn, der skoleudsættes. Det skal imidlertid understreges, at ikke alle børn, der skoleudsættes er i risiko for at blive ekskluderet af fællesskabet; ligesom der godt kan være børn i udsatte positioner blandt de børn, som ikke skoleudsættes. 12 Ifølge tabel 6.2 er 59 børn blevet skoleudsat i 2016, hvilket svarer til 10 %. I 2014 udgjorde andelen 7 %. Der er stor forskel på, hvor mange børn der skoleudsættes i de enkelte dagtilbud. Der er dagtilbud, hvor ingen børn skoleudsættes; og der er dagtilbud, hvor flere end hver tredje skoleudsættes. Beslutning om skoleudsættelse træffes i administrationen efter ansøgning fra forældre og dagtilbud. Inden dagtilbuddet går i dialog med forældrene om en ansøgning om en eventuel skoleudsættelse, er der typisk lavet pædagogiske iagttagelser, udarbejdet dialog-profil og sprogvurdering af barnet, således at man har et fagligt udgangspunkt for henvendelsen til forældrene Der er ikke nogen klar definition af en udsat position, og børn kan i højere eller mindre grad befinde sig i sådanne udsatte positioner. 12 Et barn vil ikke blive skoleudsat, med mindre der er en forventning om, at et år mere i børnehaven vil betyde, at barnet i højere grad vil være skoleparat. 13 Ifølge folkeskoleloven har forældrene krav på, at barnet kan starte i skolen i det år, hvor det fylder Side 67

68 Tabel 6.2 Skoleudsættelser, institutionsniveau Drenge der fylder 6 år i kalenderåret Drenge der skoleudsættes Piger der fylder 6 år i kalenderåret Piger der skoleudsættes Børn der fylder 6 år i kalenderåret Skoleudsættelser Andel børn der skoleudsættes Alkjærhaven % Bækkehøj Børneunivers % Børnehaven Blomstergården % Børnehaven Gl. Kongevej % Børnehaven Lærkereden % Børnehaven Solstrålen, Tarm % Børnehaven Solstrålen, Videbæk % Børnehuset, Borris % Fjelstervang Børnehave % Fredensgades Børnehave % Fresiahaven % Hee Børnehus % Hemmet Børnehus % Hover - Torsted Børnehus % Højmark Børnehus % Klatretræet % Klittens Børnehus % Kloster Børnehus, børnehave % Lions Clubs Børnehave % Mariehønen % Mariehønen Ølstrup % No Børnehus % Nr. Vium Børnehus % Rindum Børnehus % Specialbørnehaven Spjald Børnehave % Stauning Børnehave % Troldehuset, Lem % Troldhede Børnehus - børnehave % Vasegården % Ådum Børneunivers % Private institutioner % Kommunen % Kommunen % Kilde: Kommunens egen indberetning 28 Side 68

69 7. Kvalitetsoplysninger Tabel 7.1 Antal børn i kommunen Kommunale institutioner Dagpleje Private institutioner Total Kommunen Kommunen Kilde: Kommunens egen indberetning Personale i kommunale institutioner Tabel 7.2 viser det gennemsnitlig antal indskrevne børn i vuggestue og børnehave i 2015 og antallet af fuldtidsstillinger i januar 2016 for hvert dagtilbud. 14 Tabel 7.2 Antal børn og pædagoger, institutionsniveau Antal børn Pædagogisk personale i fuldtidsstillinger Alkjærhaven ,7 Bækkehøj Børneunivers 79 15,9 Børnehaven Blomstergården 80 13,1 Børnehaven Gl. Kongevej 52 9,0 Børnehaven Lærkereden 64 10,8 Børnehaven Solstrålen, Tarm 82 10,3 Børnehaven Solstrålen, Videbæk 70 11,7 Børnehuset, Borris 46 7,0 Fjelstervang Børnehave 35 6,4 Fredensgades Børnehave 55 8,4 Fresiahaven 66 12,1 Hee Børnehus 31 8,2 Hemmet Børnehus 25 7,9 Hover - Torsted Børnehus 23 6,7 Højmark Børnehus 30 7,1 Klatretræet 99 19,3 Klittens Børnehus ,8 Kloster Børnehus, børnehave 34 6,8 Lions Clubs Børnehave 67 10,0 Mariehønen 45 7,2 Mariehønen Ølstrup 22 5,1 No Børnehus 33 7,6 Nr. Vium Børnehus 25 3,9 Rindum Børnehus 71 11,8 Specialbørnehaven 14 7,0 14 Man vil kunne beregne en normeringsbrøk ved at sætte antal børn i forhold til antal fuldtidsstillinger, men det giver ikke mening at sammenligne normeringsbrøkerne for de enkelte dagtilbud, da børnenes fordeling på vuggestue og børnehave er forskellig fra dagtilbud til dagtilbud. 29 Side 69

70 Antal børn Pædagogisk personale i fuldtidsstillinger Kommunen ,6 Spjald Børnehave 93 18,1 Stauning Børnehave 24 7,0 Troldehuset, Lem 40 7,8 Troldhede Børnehus - børnehave 29 7,7 Vasegården ,6 Ådum Børneunivers 23 7,6 Dagplejen ,9 Kommunen ,6 Kommunen ,6 Kilde: Kommunens egen indberetning Kompetencedækning Figur 7.1 viser, hvorledes medarbejderne i de kommunale og selvejende dagtilbud fordeler sig på uddannelseskategorier opgjort pr. 1. september Andelen af medarbejdere uden pædagogisk uddannelse er faldet fra 31% i 2014 til 27 % i Personalets uddannelsesniveau Figur 7.1 Medarbejdernes uddannelsesniveau, kommuneniveau Figur 7.2 viser medarbejdernes uddannelsesniveau i de enkelte dagtilbud. Ved budgetlægningen tildeles hvert dagtilbud et lønbudget, hvor det forudsættes, at 60% af den beregnede personalenormering udgøres af pædagoger og 40 % af medhjælpere. 16 Ledelsen i det enkelte dagtilbud kan derfor ikke frit fastlægge fordelingen af medarbejdere på uddannelseskategorier. 15 Børnetallet er opgjort som det gennemsnitlige antal indskrevne børn i henholdsvis 2015 og Et vuggestuebarn udløser 9,5 timer pr. uge, og et børnehavebarn udløser 5,0. Ved beregningen af lønbudgettet anvendes gennemsnitslønninger for pædagoger og medhjælpere. 30 Side 70

71 Figur 7.2 Medarbejdernes uddannelsesniveau, institutionsniveau 31 Side 71

72 Kilde: Kommunens egen indberetning Personalets efteruddannelse Figur 7.3 og 7.4 viser medarbejdernes efteruddannelsesniveau i 2016 og Der er forholdsvis få medarbejdere med en fuld relevant diplomuddannelse, mens en større andel enten er i gang med en diplomuddannelse eller er opkvalificeret via enkelte moduler på diplomniveau. Selv om der i visse tilfælde er mulighed for økonomiske støtte via Statens Voksenuddannelsesstøtte, er det en økonomisk udfordring for de fleste dagtilbud at efteruddanne medarbejdere på diplomniveau. Figur 7.4 viser, at der er stor forskel på, i hvor høj grad ledelsen og medarbejderne prioriterer efteruddannelse i de forskellige dagtilbud. 32 Side 72

73 Figur 7.3 Medarbejdernes efteruddannelse, kommuneniveau Figur 7.4 Medarbejdernes efteruddannelse, institutionsniveau 33 Side 73

74 Kilde: Kommunens egen indberetning Figur 7.5 viser, at ca. 2 tredjedele af lederne har eller er i gang med at tage en diplomuddannelse i ledelse, mens ca. en fjerdedel har en anden relevant lederuddannelse. Figur 7.5 Ledernes efteruddannelse - diplomuddannelse i ledelse, kommuneniveau Kilde: Kommunens egen indberetning 34 Side 74

75 Økonomi Tabel 7.3, 7.4 og 7.5 indeholder oplysninger om forældrebetaling, forældrebetalingsandele, tilskud til privatinstitution, privat børnepasning mv. Tabel 7.3 Forældrebetaling, kommuneniveau Forældrebetaling i kr. pr. år Forældrebetalingsandelen eksl. frokost Forældrebetaling for frokost Dagpleje % 25% - - Vuggestue % 25% Børnehave % 25% Kilde: Kommunens egen indberetning Tabel 7.4 Pasning af egne børn Antal børn forældre selv passer Tilskud til børn der passes af forældre i kr Kommunen Kilde: Kommunens egen indberetning Tabel 7.5 Kommunale tilskud i kr. Privat vuggestuebarn Privat børnehavebarn Privat børnepasning 18, fuldtidsplads 0-2 år Privat børnepasning, fuldtidsplads 3-6 år Kommunen Kommunen Kilde: Kommunens egen indberetning Tabel 7.6 giver en oversigt over åbningstid og antal lukkedage i dagtilbuddene. Det er forældrebestyrelserne, der træffer beslutning om åbningstiden og lukkedage. Hvis et dagtilbud ønsker at indføre lukkedage, skal man følge en bestemt procedure, som blandt andet skal sikre, at der er et forventet lavt fremmøde, at forældrene er blevet hørt, og at der stilles et alternativt pasningstilbud til rådighed i et andet dagtilbud. Det er almindeligt, at to eller tre dagtilbud i samme lokalområde samarbejder om på skift at holde lukket i de perioder, hvor der er et forventet lavt fremmøde, og hvor det er praktisk for personalet at afvikle ferie. 17 Der er tale en beregning af det gennemsnitlig antal børn i ordningen i perioden til Ved privat børnepasning modtager forældrene et tilskud, som kan bruges til at ansætte en børnepasser. 35 Side 75

76 Tabel 7.6 Åbningstider og lukkedage Gennemsnitlig fuld åbningstid pr. uge Gennemsnitlig antal lukkedage pr. år Alkjærhaven 50,0 50,2 5 6 Bækkehøj Børneunivers 49,5 49, Børnehaven Blomstergården 52,3 52, Børnehaven Gl. Kongevej 50,3 50,3 5 4 Børnehaven Lærkereden 50,5 50, Børnehaven Solstrålen, Tarm 50,5 50, Børnehaven Solstrålen, Videbæk 51,5 51, Børnehuset, Borris 50,0 50, Fjelstervang Børnehave 52,5 51, Fredensgades Børnehave 51,5 51, Fresiahaven 50,0 50,0 5 3 Hee Børnehus 50,0 50, Hemmet Børnehus 49,5 49, Hover - Torsted Børnehus 51,3 51, Højmark Børnehus 51,8 51, Klatretræet 49,5 49, Klittens Børnehus 50,0 50,0 0 1 Kloster Børnehus, børnehave 50,0 50,0 1 3 Lions Clubs Børnehave 50,3 50,3 5 4 Mariehønen 50,0 50, Mariehønen Ølstrup 50,3 50, No Børnehus 51,3 51, Nr. Vium Børnehus 51,5 51, Rindum Børnehus 50,0 50, Specialbørnehaven 50,0 50,0 Spjald Børnehave 50,5 50,5 5 3 Stadil-Vedersø Børnehus - priv 50,0 25 Stauning Børnehave 50,0 50, Troldehuset, Lem 50,0 50, Troldhede Børnehus - børnehave 50,0 50, Vasegården 50,8 50,8 5 4 Ådum Børneunivers 50,0 50, Dagplejen 48,0 48,0 Kommunen 50,5 50,4 9,2 8,9 Note: Kommunegennemsnit er eksklusive dagplejen Kilde: Kommunens egen indberetning 36 Side 76

77 Lege- og læringsmiljø Hvert andet år gennemføres ved hjælp af Hjernen og Hjertet en såkaldt lege- og læringsmiljøvurdering, hvor såvel ledere som medarbejdere besvarer en række spørgsmål inden for i alt 6 temaer. I denne lege- og læringsmiljøvurdering indgår svar fra 299 personer, hvilket giver en svarprocent på 93. Lege- og læringsmiljøet vurderes på en skala fra 1 5, hvor 1 = Slet ikke, 2 = i mindre grad, 3 = i nogen grad, 4 = i høj grad og 5 = i meget høj grad. Den højst mulige vurdering er således 5,0, hvilket kræver, at alle ledere og medarbejdere har givet topkarakter til lege- og læringsmiljøet inden for det pågældende tema. Tabel 7.7 Antal lege- og læringsmiljøvurderinger Antal svar Svarprocent Fagpersonale % - Ledere 31 97% - Medarbejdere % Kilde: Rambøll Lege- og læringsmiljøvurdering Figur 7.6 Samlet resultat Kilde: Rambøll Lege- og læringsmiljøvurdering Figur 7.6 viser, at ledere og medarbejdere vurderer, at lege- og læringsmiljøet i høj grad lever op til det ønskede niveau. Ifølge figur 7.7 er der en lille forskel på ledernes og medarbejdernes vurdering. Lederne har generelt en lidt højere vurdering af lege- og læringsmiljøet. Figur 7.7 Resultater opdelt på respondenttyper, daginstitutioner Kilde: Rambøll Lege- og læringsmiljøvurdering 37 Side 77

78 Figur 7.8 De fem højeste og fem laveste vurderinger Inden for hvert tema vurderer ledere og medarbejdere lege- og læringsmiljøet på en række områder. Figur 7.8 viser de 5 højeste og laveste vurderinger inden for de 6 temaer. Selv om vurderingerne generelt er høje, så viser figur 7.8, at der også kan være elementer særligt vedrørende faglighed i kulturen, som kan styrkes. Tabel 7.8 viser resultaterne i lege- og læringsmiljøvurderingen fordelt på de enkelte dagtilbud. Forskelle i vurderingen kan afspejle såvel reelle forskelle i kvaliteten af lege- og læringsmiljøet som forskelle i, hvor selvkritisk man er i de forskellige dagtilbud. Tabel 7.8 Resultater opdelt på temaer og enheder Børn- og Ungepolitikk en Arbejdet med de pædagogisk e læreplaner Kvalifikation er, kompetence r og engagement Fysisk indretning og anvendelse Omsorg og trivsel Udvikling af inkluderende lege- og læringsmiljø er Alkjærhaven 3,6 3,5 3,5 3,5 3,9 3,9 Bækkehøj Børneunivers 4,3 4,1 4,1 4,1 4,5 4,4 Børnehaven Blomstergården 4,3 4,0 3,9 3,6 4,1 4,0 Børnehaven Gl. Kongevej 3,8 3,6 3,6 4,0 3,8 4,0 Børnehaven Lærkereden 4,2 4,0 3,9 3,5 4,3 4,1 Børnehaven Solstrålen, Tarm 4,3 4,1 4,2 3,9 4,2 4,2 Børnehaven Solstrålen, Videbæk 4,3 4,0 4,1 3,8 4,0 4,1 Børnehuset, Borris 4,0 3,9 3,9 3,9 4,1 3,9 Fredensgades Børnehave 4,2 4,2 4,2 3,5 4,3 4,4 38 Side 78

79 Børn- og Ungepolitikk en Arbejdet med de pædagogisk e læreplaner Kvalifikation er, kompetence r og engagement Fysisk indretning og anvendelse Omsorg og trivsel Udvikling af inkluderende lege- og læringsmiljø er Fresiahaven 3,8 3,7 3,8 3,4 3,9 4,1 Hee Børnehus 4,1 4,0 3,7 4,1 4,1 4,0 Hemmet Børnehus 4,1 4,0 4,0 4,0 4,4 4,4 Hover - Torsted Børnehus 3,9 4,1 4,2 4,0 4,3 4,2 Højmark Børnehus 3,9 4,3 4,1 4,1 4,4 4,3 Klatretræet 3,5 3,4 3,3 3,5 3,6 3,5 Klittens Børnehus 3,9 3,6 3,7 3,4 4,0 4,0 Kloster Børnehus, børnehave 4,3 4,2 4,0 3,9 4,4 4,3 Lions Clubs Børnehave 4,4 4,3 4,3 4,1 4,2 4,3 Mariehønen 3,8 4,0 3,9 4,1 4,1 4,3 Mariehønen Ølstrup 4,3 3,9 4,0 3,8 4,1 4,0 No Børnehus 3,3 3,7 3,7 3,4 4,0 3,9 Nr. Vium Børnehus 4,3 3,8 4,3 4,3 4,2 4,1 Rindum Børnehus 3,9 3,5 3,4 3,4 3,5 3,6 Specialbørnehaven 3,4 3,5 3,6 2,9 3,9 3,8 Spjald Børnehave 4,0 3,8 3,7 3,9 4,0 3,9 Stauning Børnehave 4,7 4,3 4,4 4,5 4,5 4,5 Trinbrættet 3,3 3,3 3,4 3,1 3,5 3,6 Troldehuset, Lem 3,8 3,9 3,7 3,6 4,1 4,2 Troldhede Børnehus - børnehave 4,6 4,3 4,4 4,6 4,7 4,9 Vasegården 3,5 3,5 3,8 3,6 3,9 4,1 Ådum Børneunivers 4,5 4,1 4,1 4,3 4,4 4,2 Daginstitutioner samlet 4,0 3,8 3,9 3,7 4,1 4,1 Kilde: Rambøll Lege- og læringsmiljøvurdering 39 Side 79

80

81 Opgørelse over børnepasning 2016 Inst. nr. Bygningsmæssig kapacitet Normering Gns. antal Belægn. Pct. Aldersintegrerede inst. (vuggestueafdelig) i alt Alkjærhaven % Vasegården % Bækkehøj Børneunivers % Klatretræet % No Børnehus % Gl. Kongevej % Hee Børnehus % Ådum Børneunivers % Hover-Torsted børnehus % Hemmet Børnehus % Fjelstervang % Nr. Vium % Stauning % Kloster børnehus % Fresiahaven % I alt vuggestueafdelinger % Børnehaver 3-6 år Gns. antal Belægn. Pct Børnehaven Solstrålen, Tarm % Børnehuset Borris % Troldehuset, Lem % Solstrålen, Videbæk % Lions Clubs Børnehave % Spjald Børnehave % Børnehaven Blomstergården % Fjelstervang Børnehave % Lærkereden Rk. Mølle % Rindum Børnehus % Daginstitutionen Trinbrættet % Klittens Børnehus % Fredensgades Børnehave % Højmark Børnehus % Nr. Vium Børnehus % Stauning Børnehave % Mariehønen, Faster % Troldhede Børnehus % I alt børnehaver 3-6 år % Aldersintegr. inst. 3-6 år Bygningsmæssig kapacitet Normering Gns. antal Belægn. Pct Klatretræet Børnehave % Mariehønen, Ølstrup % Bækkehøj Børneunivers % Fresiahaven % Alkjærhaven % Vasegården % Kloster Børnehus % Bh. Gl Kongevej % Hemmet Børnehus % Ådum Børneunivers % Hee Børnehus % Hover/Torsted børnehus % No Børnehus % I alt Aldersintegr. inst. 3-6 år % Bygningsmæssig kapacitet Normering dato Gns. antal Belægn. Pct. Aldersintegr. inst år Mariehønen, Ølstrup % Hover/Torsted Børnehus % I alt aldersintegr. inst år % Specialbørnehaven % Bygningsmæssig kapacitet Normering dato Gns. antal Belægn. Pct. SFO Højmark Børnehus % Nr. Vium Børnehus % Mariehønen. Faster % Troldhede Børnehave % Stauning Børnehave og SFO % Smilehullet, Lem % Fjelstervang % Spjald % Vorgod % Bæktoften, Videbæk % Rækker Mølle % Tarm % Ådum % Bork % Side 81

82 Kirkeskolen, Skjern % Amagerskolen, Skjern % Borris % Hee Børnehus % Spiren, Ringkøbing % Krummeluren, Ringkøbing % Regnbuen, Tim % Hyttefadet, Hvide Sande % Regnbuen, Holmsland % I alt SFO % Dagplejen Gns. antal Belægn. Pct. Dagplejen % I alt dp incl. Børn der tæller dobbelt % Inst. nr. Privatinstitutioner Normering Gns. antal Naturhuset Skovlykke Hoven Herborg Grønbjerg Spirevium 8 I alt vuggestue privatinstitutioner Hoven Børnehus Stadil-Vedersø Børnehus Trekløveren, Herborg Naturmusen, Grønbjerg Naturhuset, Velling Spirevium Børnebo, Lyne Solsikken, Skjern Børnegården Katholt Naturhuset Skovlykke 63 Frem-pri Private over kommunegrænse 0 I alt børnehavebnørn i privatinstitutioner Børnegården Katholt Stadil-Vedersø Børnehus Hoven Børnehus Naturhuset, Velling Spirevium 9 I alt skolebørn i privatinstitutioner Inst. nr. Privatinstitutioner Normering I alt Tilskud privat børnepasning Totalt antal børn som passes Vedr. dagplejen er tallene opgjort den 16. i måneden Resten er opgjort den 1. i måneden edoc Side 82

83

84 Gratis Psykologhjælp til unge Baggrund Byrådet godkendte d. 11. oktober 2016 budgettet for herunder, at der afsættes 1,6 mio. kr. til et toårigt forsøgsprojekt med gratis psykologhjælp til unge. I det følgende beskrives forslag til model og udmøntningsproces for dette forsøgsprojekt. Formål og mål Forsøgsprojektet har til formål at skabe en hurtig og direkte mulighed for psykologhjælp til unge med ondt i livet for på sigt at skabe størst mulig trivsel for den unge. Dette vil desuden kunne have en positiv afsmittende effekt på de voksne og professionelle omkring den unge. Forsøgsprojektet har som mål, at 75 % af de unge, der har modtaget gratis psykologhjælp oplever øget trivsel. Målopfyldelsen vil blive evalueret løbende og ved forsøgsperiodens afslutning. Målgruppe Målgruppen for projektet er unge mellem år, som har folkeregister adresse i Ringkøbing-Skjern Kommune. Det er de unge, som ikke trives, mangler nogen at tale med og som har brug for hjælp til at tackle kognitive, følelsesmæssige eller relationelle udfordringer. Tilbuddet er til de unge, som ikke er i et eksisterende behandlingstilbud (fx igangværende psykiatrisk forløb eller forløb i Socialrådgivningen), men som pga. mistrivsel risikerer eksempelvis at droppe ud af uddannelse eller indlede selvskadende adfærd, misbrug eller endda kriminalitet. Organisering af tilbuddet og rammebetingelser for leverandørerne Psykologhjælpen er et åbent, anonymt og gratis tilbud til alle i målgruppen. Alle unge kan henvende sig og der kræves således ikke en forudgående visitation eller henvisning den unge skal blot fremvise sit sygesikringsbevis. Psykologhjælpen tilbydes som 1-5 individuelle sessioner hos en række certificerede privatpraktiserende psykologer og terapeuter, som er fagligt kvalificerede til at varetage opgaven. Psykologen/terapeuten vurderer således løbende, hvor mange sessioner, der er behov for i det enkelte tilfælde. Det er desuden vigtigt, at tilgængeligheden er god og derfor lægges der vægt på, at tilbuddet opnår en geografisk spredning i kommunen. Psykologen/terapeuten varetager visitationen ud fra ovenstående målgruppebeskrivelse og den daglige administration af ordningen. Tilbuddets indhold vil blive evaluereret og evt. justeret efter et halvt år eller når der er afholdt sessioner for 0,5 mio. I den forbindelse vil potentialerne ved inkludering af gruppesessioner i tilbuddet samt visitationsprocedurerne blive vurderet. Det er derfor væsentligt, at psykologerne/terapeuterne er indstillede på muligheden for gruppesessioner på sigt og det deraf følgende koordinerende samarbejde med andre psykologer/terapeuter i den forbindelse. Psykologerne/terapeuterne er forpligtede til at deltage i evalueringen. I den forbindelse er psykologerne/terapeuterne ansvarlige for at notere nogle få oplysninger ned om deltagerne samt udlevere spørgeskemaer efter endt forløb, som belyser tilbuddets effekt og de unges tilfredshed med tilbuddet. De indsamlede oplysninger og udfyldte spørgeskemaer indsendes halvårligt til Ringkøbing-Skjern Kommune. 1 Side 84

85 Psykologen/terapeuten fremsender en elektronisk regning for afholdte samtaler løbende pr. måned. Ringkøbing-Skjern Kommune vil løbende følge op på igangværende og afsluttede samtaler af hensyn til økonomistyringen og håndtering af evt. opståede ventelister. Den gratis psykologhjælp tilbydes af både af psykologer og terapeuter, som lever op til følgende betingelser vedr. faglighed og rammer: Psykologerne/terapeuterne har Psykologforeningens autorisation som psykolog eller er medlem af psykoterapeutforeningen Psykologerne/terapeuterne har erfaring med rådgivning af unge, som beskrevet i målgruppen Psykologerne/terapeuterne arbejder i tråd med Ringkøbing-Skjern Kommunes Fælles børne- og ungesyn Psykologerne/terapeuterne har skærpet underretningspligt Psykologerne/terapeuterne har egnede samtalefaciliteter til at gennemføre samtaler med den unge Efter udvælgelsen af leverandører er det vigtigt, at disse modtager en grundig vejledning i forpligtelser over for Ringkøbing-Skjern Kommune samt hvilken målgruppe ordningen skal ramme i forhold til at kvalificere leverandørens visitation mest muligt. Kommunikation Det er helt afgørende for forsøgsprojektets succes, at tilbuddet når de unge i målgruppen. Informationen om tilbuddet skal have et blikfang og være målrettet unge. Gratis Psykologhjælp til unge er forvaltningens navn på forsøgsprojektet og rammer ikke de unge. Derfor vil der i udbredelsen af den nye ordning blive arbejdet med andre ord og vendinger, som kan ramme målgruppen inspireret af en ideudveksling og sparring med Ringkøbing-Skjern Ungdomsråd. Det er endvidere vigtigt for kommunikationen at tage højde for, at emnet psykisk sygdom og -behandling fortsat er tabuiseret og et følsomt emne for mange unge i den forbindelse kunne det være relevant at arbejde med ambassadører i formidlingen. Kommunikationsindsatsen gennemføres som et samarbejde mellem Børn og Familie og Kommunikationsafdelingen. 1. Lokale medier Ved tilbuddets opstart sendes en pressemeddelelse ud til lokale dagblade som eksempelvis JydskeVestkysten, Dagbladet Ringkøbing-Skjern, Herning Folkeblad samt TV MIDTVEST. 2. Sociale medier Ved tilbuddets opstart laves et Facebook-opslag som deles på Ringkøbing-Skjern Kommunes egne sider samt i relevante lokale grupper og sider i samarbejde med Ringkøbing-Skjern Ungdomsråd og UUvejledningen. Vha. Facebooks kampagneredskaber målrettes opslaget målgruppen for ordningen. Opslaget skal fungere som et visuelt blikfang enten billede, grafisk billede eller måske video og henviser til Ringkøbing-Skjerns hjemmeside, hvor der er en detaljeret beskrivelse af ordningen, målgruppe og praktiske informationer. Sprog og visualisering vil tage udgangspunkt i ideudvekslingen med Ringkøbing-Skjern Ungdomsråd. 2 Side 85

86 3. Plakater og postkort på ungdomsuddannelserne samt informationsmøder med studievejledere Omkring tilbuddets opstartstidspunkt gives der en mundtlig introduktion til tilbuddet på Lokalvejlederudvalgets halvårlige møde i marts-april. I dette forum sidder studievejledere fra ungdomsuddannelserne, efterskoler, grund- og friskoler, 10-klasser, Jobcenteret og VUC i Ringkøbing- Skjern Kommune. Derudover arrangeres der også introduktionsmøder på Ungdomsskolen samt på Ringkøbing-Skjern Produktionsskole. Der produceres et antal plakater, som skal fungere som blikfang og henviser til hjemmesiden og som hænges op på ungdomsuddannelserne. Denne opgave løses i samarbejde med UU-vejledningen. Behovet for postkort vil blive vurderet, når effekten af de andre kommunikationsindsatser viser sig. 4. Introduktionsmateriale til andre nationale online/telefoniske rådgivningstilbud Der findes en lang række lokale og nationale fysiske, telefoniske og online rådgivningstilbud til unge i samme målgruppe. Disse rådgivninger viderehenviser ofte deres brugere til andre tilbud eksempelvis et der er geografisk placeret i nærheden af den unge. Derfor vil et introduktionsmateriale med formål og målgruppe for den gratis psykologhjælp, blive formidlet til bl.a. følgende rådgivningstilbud: Headspace/Ventilen (Nationalt og lokalt i Herning) Klinik for selvmordforebyggelse (Herning) Cyberhus (RKSK) Mindhelper Ung på Linje/Ung Online Livslinien Sexlinien Børnetelefonen Projektledelse Udviklingskonsulent i Børn og Familie, varetager tovholderfunktionen i udmøntnings- og evalueringsprocessen under ledelse af fagchefen i Børn og Familie. 3 Side 86

87

88 Dokumentation og evaluering af Gratis Psykologhjælp til unge Oplysninger om den unge (udfyldes af leverandøren) - Alder - Køn - Postnummer - Antal sessioner - Forløbets start/slutdato - Under uddannelse/arbejdssituation o Folkeskole o Gymnasial uddannelse o Erhvervsuddannelse o Produktionsskole o Anden uddannelse o I arbejde o Ledig - Problematik (vælg en eller flere på listen) o Depression og tristhed o Angst o Familie eller forældreproblematikker o Kærlighed og kærestesorger o Præstation på uddannelse/arbejde o Selvværd og selvtillid o Seksualitet o Spiseforstyrrelser/selvskade o Misbrug o Kriminalitet o Andet - Har den unge tidligere modtaget rådgivning eller psykolog- eller terapeutisk behandling - Vurdering af forløbets effekt og påvirkning af den unges trivsel (vælg på listen) o Meget tilfredsstillende o Tilfredsstillende o Uændret o Utilfredsstillende o Meget utilfredsstillende Side 88

89 Spørgeskema Du har deltaget i Ringkøbing-Skjern Kommunes tilbud om gratis psykologhjælp for unge. I den forbindelse vil vi bede om din hjælp, for at sikre os, at tilbuddet virker efter hensigten og for at finde ud af, om vi kan forbedre tilbuddet. Derfor håber vi, at du vil bruge 5 minutter på at udfylde dette spørgeskema og levere det tilbage til din psykolog/terapeut. Undersøgelsen er anonym. På forhånd tak for din tid. Baggrundsspørgsmål 1. Hvilken psykolog/terapeut har du benyttet? XXXX XXXX XXXX XXXX XXXX 2. Har du tidligere modtaget rådgivning (fx anonym telefonrådgivning), terapi eller psykologbehandling? Nej Ja, skriv hvilke(n) og dato: Beslutningen om at få gratis psykologhjælp 3. Hvor eller hvordan blev du første gang bekendt med Gratis Psykologhjælp til unge? (Sæt ét kryds) I en trykt eller online avis Igennem en anden rådgivningsfunktion På Facebook Gennem bekendte På min uddannelsesinstitution Andet: Side 89

90 4. I hvilket omfang har det, at psykologhjælpen var gratis været afgørende for, at du startede? (Sæt ét kryds) I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke Udbyttet af psykologhjælpen 5. Hvilken af følgende udsagn stemmer bedst med årsagen til, at du benyttede dig af psykologhjælpen? (Sæt ét kryds) Depression og tristhed Angst Familie eller forældreproblematikker Kærlighed og kærestesorger Præstation på uddannelse/arbejde Selvværd og selvtillid Seksualitet Spiseforstyrrelser/selvskade Misbrug Kriminalitet Andet: _ Ved ikke Side 90

91 6. I hvilket omfang har psykologhjælpen afhjulpet din situation/dine udfordringer? I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke 7. Hvor tilfreds eller utilfreds er du samlet set med dit udbytte af psykologhjælpen? (Sæt ét kryds) Meget tilfreds Tilfreds Hverken/eller Utilfreds Meget utilfreds Ved ikke 8. Uddyb venligst, hvis du har yderligere kommentarer til udbyttet af psykologhjælpen? Side 91

92 Psykologhjælpens forløb 9. Hvor tilfreds eller utilfreds er du med ventetiden fra du henvendte dig og til første samtale? Meget tilfreds Tilfreds Hverken/eller Utilfreds Meget utilfreds Ved ikke 10. Hvor tilfreds eller utilfreds har du været med psykologens/terapeutens evne til at finde mulige samtaletidspunkter? Meget tilfreds Tilfreds Hverken/eller Utilfreds Meget utilfreds Ved ikke 11. Uddyb venligst hvis du har yderligere kommentarer til psykologhjælpens forløb Side 92

93 Psykologhjælpens indhold 12. Hvor tilfreds eller utilfreds er du med de metoder som psykologen/terapeuten har brugt? Meget tilfreds Tilfreds Hverken/eller Utilfreds Meget utilfreds Ved ikke 13. Hvor tilfreds eller utilfreds er du med psykologens/terapeutens evne til at skabe en god relation til dig? Meget tilfreds Tilfreds Hverken/eller Utilfreds Meget utilfreds Ved ikke 14. Uddyb venligst, hvis du har yderligere kommentarer til indholdet i psykologhjælpen. Afrunding 15. Har du andre kommentarer, som du synes, vi skal vide? Side 93

94

95 Proces for udmøntning af forsøgsprojektet: Gratis psykologhjælp til unge Første udkast til projektbeskrivelse - Parterapi-projektet - Jurister: Underretning vs. Tavshedspligt og forældre-samtykke? Projektbeskrivelse fremlægges i Børn og Familie Udvalget til indledende drøftelse Tidsplan November 20. december Ansvarlige Børn og Familie Ungerådet inviteres til at kommentere på projektbeskrivelsen Januar 2017 Børn og Familie Projektet fremlægges i Børn og Familie Udvalget til endelig godkendelse 24. januar 2017 Dialog og forventningsafstemning med mulige tilbudsgivere Februar 2017 Børn og Familie Kontrakt indgås med de udvalgte tilbudsgivere Kommunikationsplanen rulles ud - Information på hjemmeside - Visualisering til plakater, postkort og Facebook-opslag - Pressemeddelelse sendes ud - Facebook-kampagne - Informationsmøder på ungdomsuddannelser - Information formidles til andre rådgivninger Februar-marts Børn og Familie Udbudsafdeling Marts-april 2017 Børn og Familie + Komm.afdelingen + UU-vejledningen + Ungdomsrådet Halvårlig status på antal forløb September 2017 Børn og Familie Halvårlig status på antallet af forløb Februar 2018 Børn og Familie + midtvejsevaluering Halvårlig status på antallet af forløb August 2018 Børn og Familie Afsluttende evaluering Februar 2019 Børn og Familie Side 95

96

97 Børn og Families Strategiplan Side 97